 |  |
| |
| Ud over de tykke bøger der har kvalitet til jævnligt at blive genoptrykt og som findes i topmenuen (Man skal aldrig - Vort hjem - Takt og tone) og den store produktion af skuespil der også har sin helt egen afdeling med anmeldelser, så har Emma Gad en stor produktion af tekster i såvel egen bogproduktion som samarbejder med andre forfattere. Med den position Emma Gad havde, blev hun også ofte bedt om forord eller kommentarer til tidens spørgsmål fra datidens billedblade. Hendes kronikker i Politiken er så omfattende at de også har sit eget afsnit. I øvrigt fik hun sin første faste ansættelse i en alder af 63 år, som redaktør på (det radikale) Dametidende, der vel ikke behøver nærmere præsentation om sit emnefelt. Og hun skrev og kommunikerede i kvindeforeningsblade og naturligvis er der også mange tekster hun har været med til som er rubriceret under udstillinger og foreninger. Emma Gad er ikke til at lægge under en, to eller tre kategorier, men når man begynder at sætte sig lidt ind i dette spændende menneske, er det egentlig også uden betydning - man kan sagtens læse det hele. Ud over det fine bekendtskab med forfatteren, får man samtidig et godt indblik i datidens forhold mand/kvinde samt forholdene for enlige og tjenestefolk i en verden i forandring, der må siges at have udviklet sig meget i retning af Emma Gad ønsker. Om end meget først kom til langt efter hendes egen tid. |
| | 
|