De Danske Atlanterhavsøer
Oplysning, Kundskab og Vejledning
Foreningen “De danske Atlanterhavsøer” (oprettet 1902)
har til Formaal at fremme Udviklingen af de til Danmark knyttede fjernere Rigsdele, navnlig i økonomisk Henseende, samt at styrke Solidaritetsfølelsen mellem Rigets Beboere.
Disse Formaal søges naaede bl. a. ved følgende Midler:
1) At tilvejebringe Oplysninger af økonomisk Betydning for de paagældende Rigsdele.
2) At sprede Kundskab om disse Rigsdeles økonomiske o. a. Forhold blandt Rigets Befolkning og derved søge at vække dennes Interesse for Sagen.
3) At yde gratis og velvillig Vejledning til alle, der henvende sig til Foreningen om Oplysninger, vedrørende de nævnte Rigsdele eller til Bedste for disses Beboere.
4) At virke for Gennemførelse af Forbedringer i de bestaaende Forhold ved Paavirkning af den offentlige Mening, eventuelt ved Henvendelse til Regering og Rigsdag.
Bestyrelsen er delt i 4 Sektioner, nemlig for Island, Færøern Grønland og dansk Vestindien, og tæller for Tiden 38 Medlemmer. Hver Sektion vælger sin Formand, og mellem de 4 Formænd, danne Foreningens Forretningsudvalg, vælges af den samlede styrelse Foreningens Præsident og Vicepræsident.
Bestyrelsen tillader sig indtrængende at opfordre Medlemmerne til at virke kraftigt for Indmeldelse af nye Medlemmer.
Kun ved et meget stort Medlemstal kan Foreningen opnaa den Indflydelse paa vore Atlanterhavsøers økonomiske Udvikling, som dette smukke Formaal fortjener. Navnlig fra Kvindernes Side har Tilslutningen været langt mindre end den burde være.
Medlemsbidraget er for bestandige Medlemmer 200 Kr. een Gang for alle, og for Aars-Medlemmer mindst 5 Kr. aarlig.
Indmeldelse modtages af Repræsentanterne samt i Foreningens Sekretariat, Vestre Boulevard 34, København B.
Regnskabsaaret gælder fra 1. Oktober til 30. September n. A. Hvis intet andet oplyses ved Indmeldelsen, betragtes denne som gældende fra foregaaende 1. Oktober, og Vedkommende faar fremtidig tilsendt »Atlanten«, der udkommer i maanedlige Hefter paa ca. 1½ Ark.
Emma Gads interesse for mennesker, specielt kvinder naturligvis, i alle hjørner af danske interesser (besiddelser!), var ikke svær at få øje på, med de mange projekter der, ikke mindst fra Kunstflidsforeningens side, bestandig optog admiralinden.
Der havde været modstand fra (de studerende) islændinge til deltagelsen i Koliniudstillingen i 1905 (undskyld: “Koloniudstilling samt Udstilling for Island og Færøerne”!), men Emma Gads arbejde fortsatte med uddannelse af kvinder fra Island, Vestindien og Søndejylland, hvor mange fik et frit ophold på flere måneder på Kunstflidsforeningens kurser..
Emma Gad blev indmeldt i “De danske Atlanterhavsøer” i 1910 og allerede året efter sad hun i bestyrelsen for foreningens islandske afdeling.
En ny holdning til vestinderne kunne Emma Gad have fået i foreningen. Måske ved beretninger fra Moses Melchior, der skriver (1911 side 42):
“Jeg finder hos dem, eller i alt Fald hos flere af Negerfamilierne, stor Strenghed, undertiden grænsende til Grusomhed, imod deres uskyldige Børn, hvis ynkelige gennemtrængende Skrig gaa en til Hjertet, baade af Medlidenhed mod Børnene og Harme mod Forældrene.
En anden Skødesynd hos de fleste Negere er mindre god Behandling af Dyrene, navnlig de ulykkelige Trækstude.”
Interessen for Dansk Vestinderne blev noget mindre med årene for Emma Gad, og der var vel ikke så meget tilbage i 1916, hvor hun argumenterede for at sælge øerne, som beskrevet i FOR ELLER IMOD