 |
|
... Af større Betydning for Theatret og for Nutidens Publikum kunde Opførelsen af Fru Emma Gads Lystspil i 3 Akter "FæIles Sag" være bleven. Hvis Spillet havde værret godt nok, vilde dette Stykke have gjort megen Lykke. Nu gik en Del af Virkningen tabt, i det kun to af Theatrets Kunstnere, Hr. Mantzius og Hr. S. Neumann formaade at gjennemspille deres Roller, saa at ikke en Tøddel af de vittige Repliker blev borte for Publikum. Hr. Mantzius spillede en dum og opblæst Grosserer, og er Spotten fra Forfatterindens Side end nu og da lagt vel tykt paa, er Figuren som Helhed god, moderne og hentet urniddelbart ud fra det fede og mætte Kjebenhavn. Rollen er vistnok den, der er bedst lykkedes. Troligvis staar dog Grossererens Frue, Cecilie Dam, paa Højde med Manden. Hun er i alt Fald en større anlagt, nyere og mere sammensat Figur. Hun skal være baade indtagende, dygtig, brav, koket, snild og ret haardhændet prosaisk; og naar man ikke fik fuldstændig Hold paa hende under Opførelsen, var tiet vistnok Fremstilletindens Skyld. Fru Seeher har næppe opfattet denne Dame med tilstrækkelig Alsidighed. Hendes Spil var virkningsfuldt i et Par Hovedoptrin, men det manglede Ligelighed og var ikke nok gjennemarbejdet. Det kunde endog nu og da se ud, som om Fru Secher begik den strengt taget utilgivelige, men ikke des mindre ikke sjædne Fejl at hvile ud imellem Replikerne, og i disses Anvendelse skortede det paa Slagfærdighed. I en fremragende Skuespillerindes Hænder vilde denne Rolle sikkert have gjort Virkning som noget baade nyt og interessant paa Theatret, Hr. Neumann havde lavet en overordentlig morsom, stille komisk Figur ud af sin Direktør Bondrup fra Skjelskør, der begræder en elsket Hustrus Tab og imidlertid trøster sig grundig under et Ophold i Kjøbenhavn - en ikke ukjendt Fremtoning i Skuespillet, men den var lige frisk fra Hr. Neumanns Side —, og Frøken Lerche spillede som Enkefru Heger med indtagende Elskværdighed en lidt banal, men flink skrevet Scene, hvor hun misforstaar en gammel Vens Adfærd og tror, at han optræder som Frier. Stykkets Handling ligger i de to forlovedes Hænder, Hr. Jørgen Heger og Frøken Regitze Krog, Hr. J. Wiehe og Frøken Albrecht, og den drejer sig om, at den unge Pige ikke vil modtage en Arv, fordi den paagjældende Formue er skabt ved uhæderlige midler, skjønt hun derved kunde redde baade sin forlovede, dennes Moder og nogle nære Venner fra Fattigdom og Fallit. Der er her samlet en Del Urimeligheder. Man indser saaledes ikke, hvorfor den unge Pige ikke vil gjøre godt i sin egen Kreds hellere end at skjænke en Formue til et Hospital, idet der nemlig ikke er Talae om, at hun i og for sig har noget imod de Mennesker, hun lever iblandt, eller misbilliger deres temmelig verdslige Bestræbelser. Men det er ikke Stykkets Fabel og Alvor, som det ved denne Lejlighed kommer an paa, eller som til syvende og sidst sysselsætter Tilskuernes Sind. Det er Stykkets gode Humør. Det ligesom kribler og krabler overalt i dette Skuespil af Spot og gode Løjer, og Publikum stemmes fra første Færd ved en særegen Ro og Raskhed i Optrinene til at kunne gaa ind paa dets muntre Tone. Der er øjensynligt her et virkeligt Talent i Virksomhed, en frisk, endnu ikke synderlig vovsom, men oprindelig og vel avet Evne til at tugte Skrøbeligheder og bringe Folk til at le. 'Fælles Sag' er det betydeligste af, hvad Fru Gad hidtil har skrevet, og hvis Stykket har været tilbudt det kongelige Theater, er det en Dumhed af dette ikke at have taget imod det. Stykket har der store Fortrin, at man ikke faar Lyst til at dvæle ved dets svage Sider. En saadan er t. Ex. Landskabsmaler Vinges Rolle, som er — efter hvad man af denne Prøve tør dømme langtfra udygtig - Debutant, Hr. Larsen hæderlig brækkede Halsen paa. Det er nogle forskrækkelig lavede Ord, den Mand har at sige. Medens man saaledes i Jærnbanegade paa glædelig Maade har set, at det dog endnu kan lykkes at faa med god og ny hjemlig Skjæmt at gjøre paa Theatret, ... ... E. Skram.
Blandt de private Sceners Nyheder staar "Fælles Sag" fremmest. Om fru Gad har Forbilleder, turde det være visse germanske Skuespil. Hr. Blumenthal og Hr. v. Schönthan blander paa saadan Vis Graad og Spøg til letløbende Dramaer, hvis Hovedvirkning beror på enkelte Figurers hastig fæstnede Ægthed og Diktionens dristige Greb om den daglige Tale. Netop dette er Fru Gads Fortrin. Hendes Stykke skænker os de bedre tyske Lystspils behagelige Underholdning, krydret her med megen - noget ond - københavnsk Spot. Denne samme Spot er det bedste af hendes Talent. Den har skabt hendes Skuespils nye Menneske: Repræsentanten, for Københavns handlekraftige Børs. I Hr. Mantzius Skikkelse blev denne Figur den svidende Sandhed og maatte virke som et Slag i Publikums fulde Ansigt - Jubel lønnede Slaget. 16.11.89 - Herman Bang
... Nogle moderne Skuespil har Hr. Riis-Knudsen dog opført [på Dagmarteatret]: Fru Gads "Fælles Sag", som det kgl. Theater, ubegribelig af hvilken Grund, forkastede ... Det er al Ære værd, at man opførte Fru Gads Stykke, der har Betydning ved sin dristige Satire over københavnsk Selskabsliv og københavnske Børsjobbere... ... Det Personale, som Triumviratet engagerede, er sammensat af yderst forskelligartede Kræfter. Hr. Mantzius er den egentlig bærende Kraft. Han er det største Talent blandt vore yngre Skuespillere. Han har faaet en omhyggelig Uddannelse i Paris og har haft de bedste Lærere. Det kgl. Theater savner ham nu haardt. Paa Dagmartheatret overstraaler han alle sine Kolleger. Hans "Grosserer Dam" i Fru Gads "Fælles Sag" var en sjælden gedigen Præstation; Skuespilleren beherskede den vanskelige Opgave i alle Enkeltheder; hans Børsjobber var en komisk Type, der burde være banebrydende i vor fremtidige Skuespilkunst. Brødrene Wiehe, Fru Secher, Sophus Neumann, Frk. Lerche er dygtige og samvittighedsfulde Kræfter, som det altid er heldigt for et Theater at raade over. At Fru Gjørlings Virksomhed som Primadonna assoluta er faldet ynkelig ud, noteres kun for Korrekthedens Skyld. Thi at det vilde blive Tilfældet, var alle de enige om, der havde haft Lejlighed til paa den kgl. Skueplads at se Prøver paa hendes usande og overfladiske Deklamationskunst... Carl Behrens | ||||||||||||||||||||||||||||||
| |
