Emma Gad skrev, som menulisten til venstre indikerer, mange kronikker i Politiken.
Emnerne var mange, problemerne sædvanligvis velkendte for hele læserskaren, hvad enten hun ønskede at få mere politi på gaden så sommerhusrøvere ikke fik så let spil, eller hun kom med en beklagelse over de stadig stigende priser på daglidagens fornødenheder, der virkelig gjorde livet til en kamp for de små husholdninger.
Og altid med respekt for de tjenende i husligheden og lidt mindre forståelse for de kvinder der valgte handelsvejen i butik eller på kontor. Med tanken at når de alligevel holdt med at arbejde ved giftermål, var det bedre at de havde lært at styre et hus.
Nu havde de fleste tjenestepiger nok forhold der var betydelig værre end det Emma Gad kunne tilbyde sine piger. Når man ser på folketællingerne, havde hun i mindst 10 år de samme to piger i sin husholdning.
Det lyder absolut som et rart hus.
Velkommen til Emma Gads univers, med tekster der burde være glemt (hundredeårsregelen!), men for mange emner stadig er nærværende i 'folket' eller i samfundet.
En stor hånd til Emma Gad for de mange løsningsforslag hun altid kom med efter at have gennemgået et problem, om det var teaterproblemer hele vejen rundt: staten - direktionen - forfatterne - gæsterne eller hvordan man overlevede med de stigende priser.
*
Eftersom tiden har arbejdet med papir og tryksværte på originalerne de sidste 100 år, har en del af de gamle aviser en noget udtværet tekst eller de er til tider svært læselige. Derfor blev det hurtigt fravalgt at køre aviskopierne gennem et OCR program, og i stedet er alle kronikker blevet genindskrevet.
Det gav samtidig valget mellem at bevare den gamle retskrivning med blandt andet store Navneord, eller indskrive med den retskrivning vi kender i dag.
Den gamle retskrivning vandt. Eller det uberørte vandt. Alt er som Emma Gad skrev det, med de ord hun sagde og brugte. Meget vil virke forkert hvis de bliver sagt med vore ord, ikke mindst fordi der findes en del ord og ordformer vi ikke anvende i dag, men de virker utrolig godt når vi sidder her i fremtiden og betragter den gamle verden og næsten føler Admiralindens nærvær.
|
