 |
|
Dansk Kvindesamfunds tidsskrift Kvinden og samfundet i 1901. Fra årets nr. 1 er Emma Gads artikkel om indsamlingen til Kvindernes Bygning, som langt fra opnåede det ønskede resultat. Men derfor kan de nødvendige delprojekter jo udmærket gå i gang, som Kvindernes Handels- og kontoristforening i 1898, og Kunstflidsforeningen i 1900. I nr. 3 og 4 skrives om Damernes Kunstflidsforening og det samme er tilfældet i nr. 31 og 32 hvor hele Emma Gads foredrag ved et Fællesmøde i Dansk Kvindesamfund er trykt og emnet er Damernes Kunstflidsforening. Når vi når frem til nr. 46, der beskriver den første udstilling, er der skiftet navn til Dansk Kunstflidsforening, og der beskrives at 60 unge Københavnerpiger har fået undervisning i hedebosyning. Der har også været et kursus i vævning af fire måneders varighed for elleve unge islandske piger. De havde fået tur, ophold og undervisning uden beregning, og flere skulle følge efter fra hele landet. I nummer 48 følges artiklen op af Emma Gad, hvor hun lige vil fortælle lidt om den manglende kvalitet der ifølge nr. 46 havde været ved de udstillede arbejder, der igen førte til en læmgere kommentarn i nr. 50 der sluttede med følgende ord: "Desværre synes Foreningen allerede at blotte i det mindste én ret alvorlig Svaghed. Den, ikke at kunne taale Kritik." Nævnte artikler, og i øvrigt alle årgange kan læses her på Kvinden og samfundet Udviklingen af Dansk Kunstflidsforening førte senere videre til Skolen for Beskæftigelsesterapeuter og i 1954 til Ergoterapeutskolen. Udstillinger var datidens måde at vise man var til, og hvad man kunne, eller hvad man gerne ville vise og eventuelt lære andre. Udstillinger var Emma Gads store metier, så fra begyndelsen fortsatte hun i Kunstflidsforeningen med de erfaringer der i denne diciplin indsamledes gennem forberedelserne til Kvindernes Udstilling i 1895 og Orchidéudstillingen i 1897. Det uden sidestykke største projekt der løb af stabelen fra Dansk Kunstflidsforening og Emma Gad, var Koloniudstillingen 1905 (s.d.). Visning af 'dansk' håndværks mangfoldighed strakte sig ud over Grønland, Færøerne og Island til 'vore' oversøiske besiddelser, hvoraf De vestindiske Øer naturligvis var de mest fremmedartede, ikke mindst på grund af den anderledes hudfarve på et par importerede 'udstillingsgenstande'. Dansk Kundstflidsforening og Emma Gads interesse for at hente nogle vestindiske unge mennesker til oplæring i Danmark, for at de kunne vende tilbage med viden de kunne dele ud til lokalbefolkningerne, var af et ædelt hjerte, og det havde allerede taget sin begyndelse før Koloniudstillingen og fortsatte mange år efter. Der kan dog sættes en hel del spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at hente 2 børn på hhv. 4 og 7 år fra St. Croix til en udstilling. Læs om Alberta og Victor under Koloniudstillingen. |
| |
