 |
|
|
Foreningen blev stiftet af Louise Hansen og Emma Gad paa et Møde den 13. Januar i Arbejderforeningens Festsal, hvor Emma Gad blandt andet sagde:
... som Ordfører for Komiteen for Kvindernes Bygning, vil søge at klarlægge en Plan, som Repræsentantskabet har fattet, forhaabentlig til Bedste saa vel for Dem, som for Institutionen. --- [I bygningen] skulde gærne være Forsamlings- og Udstillingslokaler med tilhørende Salgsbureau for Arbejder i Haandgærning og Industri, en hyggelig og billig Restaurant uden Drikkepenge, en gratis Læsestue for Arbejdersker, gratis Klinik for Kvindesygdomme, Gymnastiksal, Bade- og Toiletværelser, et Gæstehjem for tilrejsende Kvinder fra Provinsen og saa mange smaa billige Bopæle som muligt for enligstillede Kontoristinder o. l. ...man tog ikke rigtig i Betragtning, at det aldrig er helt let at bringe Folk til at ofre noget synderligt for en Sag, der falder udenfor den egentlige barmhjertige Velgørenheds Ramme; et socialt Spørgsmaal, hvis Løsen er „Hjælp til Selvhjælp”, tager ikke saa umiddelbart og uvilkaarligt Hjerterne fangne og aabner ikke Pungene saa nemt som Medmenneskers øjeblikkelige Sult og Nød, skønt det maaske nok for Udviklingen og for Folkets Velfærd har fuldt saa megen Værdi, at den ene Samfundsklasse støtter den anden i den fælles Stræben mod en højere Bevidsthed og rigere Livsvilkaar i aandelig og materiel Henseende. Men nok er det - det er der nu engang ikke mange, der vil indse, og man lærte derfor efterhaanden, at der skal arbejdes meget og indprentes meget overfor Ligegyldighed og Kritik, før Kvindernes Bygning staar færdig, idetmindste i den Form, hvori den fra først af tænktes. Dog - Formen har mindre at sige, naar Tanken er levende, og naar der arbejdes for den med Hjerter og Hænder og med Tanker og Tale. Maaske bliver netop det bedst, der spirer og vokser under vanskelige Kaar, ligesom en Kunstners Værk tidt bliver mest værdifuldt, naar han fuldfører det under Opbydelse af al sin Ævne og i fuld Bevidsthed om Opgavens store Krav. Det kan ikke nytte at vedblive at stirre ud mod et stort stillestaaende Maal i det Fjerne, derom samler man ikke i Længden Folks Interesse og Gavmildhed; man maa tage fat paa noget virkeligt paa det Sted, hvor man staar... og det er i den Anledning, mine Tilhørere, at man i Aften har bedt Dem give Møde her. Man har nemlig taget den Beslutning fra den 1. Februar at paabegynde den praktiske Virksomhed med Stiftelsen af en Forening for Kontoristinder, Ekspeditricer o. l. med Hjælpe- og Sygekasse og Landophold for Svage, og det er denne Plan, man gærne vil forelægge Dem, en Plan, der saa at sige vokser op fra selve Foretagendets Rod, da det mere end alt andet, er netop alle disse tappert arbejdende unge Kvinder, som der fra først af er taget Sigte paa, ved af Byggefonden just til dem at se at skaffe saa mange smaa billige Bopæle som muligt, og Forsamlings- og Gymnastiksal og alt det andet. ... Ikke saa sjældent hører man Klager over, at der savnes et Sted, hvor de mange i Forretningerne beskæftigede yngre Damer efter endt Arbejde kan tilbringe deres Aften og Hviletid, og denne Mangel er Bestyrelsen egentlig bleven opmærksom paa ved at tale om disse Sager med en Avtoritet som Hr. Grosserer Illum, der jo beskæftiger saa mange unge Damer og omfatter deres Ve og Vel med den varmeste Interesse. Naar de bor i deres Familie, spiller det jo ingen Rolle, saa gaar de hjem, men der er saa mange, som kommer hertil fra Provinsen. Andre kan af ligesaa gode Grunde staa nogenlunde ene og hjemløse, og just for deres Skyld, som er henviste til at gaa hjem til et koldt, mørkt Værelse, hvor ingen Velkomstord venter dem, har Bestyrelsen truffet den Ordning, at Medlemmerne af Foreningen indbydes til, mod et lille Ekstrakontingent af 2 Kr. om Aaret, naar ikke bedre er for Haanden, at tilbringe alle Aftener med Undtagelse af Sommermaanederne i et dertil indrettet Lokale i et Par Værelser ved Kvindernes Bygnings Kontor, Gothersgade 48, som ogsaa bliver den nye Forenings Kontor. Det er efter erfarne Arbejdsgiveres Raad, at man har tænkt at opkræve denne Ekstrabetaling for Aftenmøderne; den er saa forsvindende lille, at den ikke kan spille nogen Rolle; men man har ment, at det maaske vilde være de unge Damer en behageligere Tanke at være Medlemmer af en Klub, der i Kontingent koster to Kr. om Aaret, end at være Gæster, i en Art velgørende Anstalt. Foreløbig bliver det smaat, endog meget smaat, men man synes, det er fornuftigst at se, om Ideen slaar an, før man sætter sig i for stor Bekostning; og desuden ligger det i Kvinders Natur at begynde smaat og forsigtigt. Kvindelig Læseforening f. Eks., der nu er saa stor og stærk, begyndte ligeledes for 25 Aar siden i et Par laante Værelser, og man nærer da det Haab, at Ekspeditricerne, dygtige som de er, hurtigt og ved god Tilstrømning vil vide at skabe sig et større og smukkere klublignende Foreningshjem. Imidlertid vil Bestyrelsen i de første snævre Forhold søge at gøre det saa hyggeligt og rart som muligt for de unge Damer. Den har jo overhovedet ikke andet Formaal, næst det at danne et Rygstød mod Livets Modgang, tillige at skabe en lille Hvilens og Rekreationens Verden for dem, der trænger til det, først for enkelte, senere forhaabentlig for mange..." --- Derefter oplæste Fru Louise Hansen Lovforslagene til den paatænkte nye Forening og opfordrede de tilstedeværende til at indmelde sig, hvorefter der endnu samme Aften indmeldte sig saa mange, at Foreningens Oprettelse var sikret. --------------------- Den 1. Februar indviedes den nye Forening. Medlemmerne, hvis Antal nu er omtrent 300, vare mødte fuldtalligt i de festligt pyntede Klublokaler, som Foreningen foreløbigt har lejet i St. Kongensgade 31. Efter at en Festmarsch af Professor J. P. E. Hartmann havde anslaaet den harmoniske Tone, som man ønsker vil komme til at raade inden for Foreningen, bød Fru Emma Gad - paa Bestyrelsens Vegne - Velkommen, idet hun særlig betonede, at man haabede, at dette Fristed efter Dagens Arbejde maatte blive et kært og godt Samlingssted, ikke blot for alle de enlige Kvinder, der kan trænge til at mødes med andre i hyggelige Forhold, men ogsaa for dem, der have deres Hjem ude i Byen, fordi ogsaa de vil kunne styrke deres Stilling og udvikle deres Horisont ved Samarbejde med deres Kollegaer. --- Til Klublokalet er der skænket værdifulde Gaver: Den kgl. Porcellænsfabrik: et righoldigt Teservice; Hr. Glashandler Fritzsche: et Glasservice; Firmaerne „Specialforretning i Gardintøjer”, „Magasin du Nord” og „Goldschmidts Magasin”: Gardiner, Bordtæpper og Linned; Elektropletfirmaerne Block og J. W. Olsen: Teskeer; det Ferslewske Kontoretablissement: Skrivesager m. m.; Dhrr. Lund & Lawerentz, Carl Lunds Fabriker og Frk. C. M. Hansen, Pilestræde: forskelligt Husgeraad. Endvidere have Dhrr. Hornung & Møller stillet et Klaver til Medlemmernes Raadighed, og saa godt som hele Dagspressen har beredvilligt skænket Frieksemplarer af Dagbladene, ligesom ogsaa Hr. Direktør Ernst Bojsen sender baade „Frem” og „Tilskueren”, og Hr. Carl Alter „Illustreret Familiejournal”, „Dansk Mønstertidende” og „I ledige Timer”. At „Kvinden og Samfundet” vil blive tilsendt den nye Klub er en Selvfølge. Ogsaa Pengegaver ere blevne modtaget stor Taknemlighed. Klubbens Lokaler ere aabne for Medlemmer hver Aften Kl. 8-10½. Medlemmerne kunne drikke Te, dyrke Samtale og Musik og læse Blade og Tidsskrifter. Hver Onsdag vil der desuden skiftevis blive budt Foredrag, Oplæsninger, Koncerter og Fremvisninger af geografiske Lysbilleder. Foredragene ordnes af Cand. mag. Frk. Ida Falbe-Hansen, Oplæsningerne af Fru Emil Poulsen, Koncerterne af Fru Nanna Liebmann og Lysbillederne af Frk. Helga Munch. Kontingentet er 2 Kr. aarlig. Til Syge- og Hjælpekassen betales 17 Øre ugentlig. Der ydes Medlemmerne fri Læge, Medicin og Hospitalsophold samt Landophold for Rekonvalescenter. Man paatænker end yderligere at sætte sig i Forbindelse med en Livsforsikringsanstalt, saaledes at Medlemmerne kunne tegne Forsikring paa billige Vilkaar. Hele foredraget kan læses på Kvinden og Samfundet, nr. 2 1898 |
| |