 |
|
Om nogensinde, maatte det være i Begyndelsen af 70'erne, at Trangen til Literaturkendskab var levende hos Kvinderne. Et Gennembrud, der senere skulde sætte sine Spor i det praktiske Liv, var begyndt at foregaa paa de aandelige Omraader her i Norden, for kun at nævne Bjørnsons og Ibsens Virkelighedsdigtning, Camilla Collett, Magdalene Thoresen, Schandorph, J. P. Jacobsen, Drachmann, Strindberg. G. Brandes havde aabnet Blikket for Sammenhængen og Udviklingen i Literaturen, Turgenjews, Stuart Mills, Darwins Værker var blevne oversatte. Her var Muldjord nok for Ideer og Tanker. - Kvinderne havde længe følt Trang til at blive delagtige i denne Rigdom, og denne Trang havde allerede fra Midten af Aarhundredet fundet Talsmænd som Grundtvig, Søren Kierkegaard, Heiberg, og Clara Rafaels æstetiserende Breve havde udtalt mange Kvinders bundne Tanker. Men det var ikke let for dem at naa til alt dette. Enhver, som mindes Forholdene, som de den Gang var, ved, hvor sparsomt man ofte selv i en velhavende Familie var forsynet med nye Bøger, særlig i de fremmede Sprog, ikke at tale om Tidsskrifter og Ugeblade. Tildels laante man sig frem, maatte tit læse et større Værk i al Hast paa en ubelejlig Tid. Man gik ind i Læsekrese og fik derfra nogle Bøger, men maatte nøjes med det Valg, som Læsekresens ikke altid kyndige Styrelse traf. At samle disse smaa spredte Krese og selv at tage Sagen i Haand, maatte saa meget snarere stille sig som en Opgave for Kvinderne, som de selv maatte være nærmest til at føle og bedømme, hvad der bedst egnede sig til at tilfredsstille deres Ønsker og Trang. Denne dybtfølte Trang tilfredsstillede Frk. Sofie Petersen. Hun samlede som i et Straalebundt de Egenskaber og Interesser, der var fremherskende hos Datidens aandeligt bevægede Kvinder. Hun elskede Literaturen, hvis Skatte hun ønskede at bringe til almen Kendskab, og særlig havde Søren Kierkegaard grebet hende; med saa klar Forstaaelse fulgte hun Rasmus Nielsens Forelæsninger, at Professoren laante hendes Optegnelser til Brug for de studerende, som ikke stadigt havde hørt dem. Jac. Chr. Lindbergs ejendommelige og vækkende Bibeloversættelse havde fremkaldt ønsket hos hende om at læse Testamentet i Originalsproget, og hun lærte sig derfor Græsk. Ogsaa Islandsk lagde hun sig efter for at læse Eddaerne. Samtidig var hun en kærlig Datter, og naar hun ikke allerede i 1869 forsøgte at fremme sin Plan: at oprette en Læsesal for Kvinder, saa var det, fordi hun først maatte overvinde sin gamle Faders Betænkeligheder. Endelig i 1871 kunde hun, støttet af Fru Charlotte Klein, Fru Marie Rovsing, Frk. Natalie Zahle , Fru Severine Casse og Redaktør Ploug - i "Fædrelandet" for 4de Juli 1871 havde Hr. Fr. Bajer ved at omtale en i 1867 i Stockholm stiftet "Läsesalong for damer" første Gang offentlig ytret Ønsket om en lignende Institution herhjemme - naa til at samle 55 Damer og 9 Herrer, der i Februar 1872 undertegnede en Indbydelse. Opraab udsendtes, Love skreves, Bestyrelse dannedes. Denne bestod af Fru Ch. Klein, Formand, Frk. Sofie Petersen, Frk. M. Købke, Frk. V. Sarauw og Frk. L. Westergaard. Modstanden var stor og megen Skepticisme maatte overvindes. Men Sagen fandt gode Talsmænd, blandt andre i C. Rosenberg, der i Heimdal for 23de Marts 1872 støttede den med en varmt skrevet Artikel. I Sommerens Løb indsamledes 100 Rd. og 1007 Bøger, og 1ste Oktober 1872 aabnedes Kvindelig Læseforening for 72 Medlemmer med det Formaal: at bidrage til Oplysningens Fremme ved at give Kvinder, der føler Trang til aandelig Udvikling, Lejlighed til at naa denne gennem en let og billig Adgang til gode danske og tildels udenlandske Bøger, Tidsskrifter og Blade. Foreningen begyndte sin Virksomhed i Helliggejststræde i en af Kjøbenhavns Sparekasse gratis overladt Sal, men flyttede i det første Aar tre Gange; smaa var Midlerne, faa Ejendelene, alle tre Flytninger kostede ialt 9 R. Den kom til Hotel du Nord paa Kongens Nytorv, og her samler Minderne sig om Frk. Arnesen-Kall, der med varm Interesse forestod Foreningen. Det skyldes hendes Initiativ, at der oprettedes Fripladser, og hun var ogsaa den første kvindelige Foredragsholder. Denne Serie Foredrag om Fru Gyllenbourg holdtes i en lille Stue, der lignede et Forværelse i private Hjem, men hvor beskedent dette Apparat end var, voldte det dog Foreningen en ikke ubetydelig Udgift, idet Medlemmernes Misfornøjelse med Belysningen paa Trappegangen nødte Forstanderinden til at indkøbe en Lampe, der kostede - 3 Mk. Imidlertid var Frk, Petersen død i 1874. Efter hendes Død viste hendes gamle Fader Foreningen rørende Interesse, blandt andet ved at skænke Foreningen Pengegaver og ligeledes ovenstaaende lille Portræt af Datteren. I Oktober 1875 flyttede Foreningen med 109 Medlemmer til en større Lejlighed i Landmandsbankens Gaard, Holmens Kanal. Frk. Kirstine Frederiksen traadte ind i Bestyrelsen som Formand og tog sig med levende Interesse og Ihærdighed af Foreningens Fremme, støttet i sine Bestræbelser af Frk. Tagea Rovsing, der med sin klare Forstand og sit sunde, frejdige Blik ofte hjalp over Vanskeligheder, senere ogsaa af Frk. Helga Westergaard og Frk. Sofie Alberti. Interessen for Foreningen tiltog, Tilskud gaves af adskillige Institutioner, Medlemsantallet voksede jævnt, saa at Foreningen i Foraaret 1879 kunde flytte tilbage til Helliggejststræde, hvor Kjøbenhavns Sparekasse i sin Gaard havde indrettet den et Lokale. Omtrent samtidig erholdt den et Statstilskud paa 1000 Kr. aarlig, Biblioteket udvidedes, Bogudlaanet blev livligere, Foredragene hyppige og interessante, Prof. Høfding, Cand. Trier m. fl. stod Foreningen bi - og efter at Frk. Helga Westergaard havde afløst Frk. Kirstine Frederiksen og i nogen Tid med utrættelig Energi virket for Foreningen, indtraadte Frk. Ragnhild Goldschmidt som Formand ved Generalforsamlingen i Februar 1881. I henved 10 Aar styrede hun Foreningen sikkert, overlegent, smidigt og med udviklet medierende Evne. Hun forstod ypperligt at imødekomme mange Krav ligesom ogsaa at holde igen, hvor det efter hendes Formening var nødvendigt, s. f. Eks. naar Medlemmernes Ønsker gik i Retning af de omstridte franske Romaner: Flaubert's, Zola's m. fl. Og med hendes livfulde og spirituelle Behandling af ethvert Emne blev Generalforsamlingerne til festlige Aarsmøder, hvor Medlemmerne følte mer end nogen anden Dag i Aaret, at Sammenhold gjorde Foreningen stærk. Foreningen var imidlertid ikke længer blot en Læseforening, men ogsaa et Mødested til Samtaler og Diskussioner, takket være et Værelse, som end yderligere var blevet erhvervet. Og Aarene gled fremad i den hyggelige Bolig, hvor Frk. Elisabeth Grundtvig o. fl. tog livligt Del i Arbejdet, og hvor Forstanderinden, Frk. Verginie Muller, ansat fra December 1872, med ualmindelig Dygtighed ledede Forretningsgangen. Mange fulgte kvindelig Læseforenings Virksomhed med trofast Interesse, deriblandt Fru Marie Rovsing, som tilbragte mangen befriende Time i sine sidste sorgfyldte Leveaar deroppe blandt sine "kære" arbejdende Kvinder. Imidlertid ogsaa fra denne Bolig maatte der brydes op, og Foreningen kom da i Foraaret 1888 med ca. 600 Medlemmer til sit nuværende Hjem, Amagertorv 10, hvor den indrettede sig i større Stil og indbød Pressens Repræsentanter til at tage den i Øjesyn. Denne Bolig var ogsaa efter kvindelig Læseforenings hidtidige nøjsomme Forhold meget anselig. Huslejen havde gjort et Spring fra 450-1600 Kr. aarlig, og Personalet ved Biblioteket var betydelig forøget. Endnu 2½ Aar virkede Frk. Goldschmidt her, men d. 17. Oktober 1890 fristede Foreningen et stort Tab ved hendes Død. Frk. Cand. mag. Falbe-Hansen, som allerede var i Bestyrelsen, lovede at lede Foreningen, indtil der efter Generalforsamlingen 1891 kunde vælges en ny Formand, og Valget faldt da paa Frk. Sofie Alberti, der begyndte Arbejdet sammen med Frk. Ida Falbe-Hansen og Frk. Hedvig Fibiger. - Senere er Bestyrelsen imidlertid udvidet til sit oprindelige Antal Medlemmer og bestaar for Tiden af Frk. S. Alberti, Fru Emma Gad, Frk. Cand. mag. Margrethe Thiele, Frk. Emma Kiørboe og Frk. Annette Vedel. Foreningen tæller for Øjeblikket over 1100 Medlemmer, har et Bibliotek paa c. 16000 Bind, og Bogudlaanet var i 1896 49,747 Bind. Haandbogsamlingen udvides aarlig og benyttes flittigt af eksamenslæsende unge Piger, af oversættende Damer og af mange Lærerinder, der i Foreningen tilbringer en Mellemtime, enten med Studier i det lille Studereværelse, der rummer Skatte af Leksika og andre kostbare Haandbøger, eller ved Blade, Tidsskrifter og den nyere Literatur i de hyggelige Læseværelser, hvor det elektriske Lys har afløst Petroleumslamperne, og hvor der hersker dyb Tavshed, i Modsætning til Konversationsstuen, hvor Diskussionen er ivrig, og Telefonklokken uafladelig ringer. Naar kvindelig Læseforening nu i Aar d. 1. Oktober fejrer sit Jubilæum og med en berettiget Følelse af Tilfredshed ser tilbage paa de forløbne 25 Aar, skylder den derfor en Tak først og fremmest til dem, der fra første Øjeblik klart og dygtigt har forstaget at føre den ind paa det Spor, ad hvilket den med Ro og Sikkerhed har kunnet gaa frem i sin Udvikling. Endnu er Maalet ikke tilfulde naaet, men vi haaber, at de næste 25 Aar vil være lige saa frugtbringende som de nu forløbne, og vi skimter kvindelig Læseforening da tilhuse i en stor velindrettet Bygning, samlende Kræfterne fra stadig videre Krese, i Vekselvirken med Kvinder Landet over - en Støtte i bedste Forstand for de enligt stillede og for Hjemmene. S-i Illustreret tidende nr. 52, 26. september 1897 |
| |
