Henry Gad [3]

Emma og Urban Gads ældste søn, fulgte, som det ofte hændte i tidens karrierevalg, i faderens fodspor. Det ville her sige en karriere i søværnet. Henry Christian Gad fulgte så at sige den lige vej i marinen, og opnåede titel af Kommandørkaptajn.
Mange af de arbejdsopgaver han bestred gennem sin karriere, havde hans far også bestridt; fast arbejde på en postdamper som nygift, til kaptajn og chef for Kongeskibet, og andre sejladser med kongelige, danske som udenlandske. Samt sømissioner foranlediget af krige eller missioner hvor flaget blot skulle vises.


Kommandørkaptajn
18. august 1873 – 3. marts 1957.

*


1925 – Formand for Aeronautisk Selskab – Bogudgivelse – Eskadreøvelse.


København, 28. februar 1925.

 

Det danske aeronautiske Selskab holdt i Gaar Generalforsamling. Kommandør Andersen havde nedlagt sit Hverv som Formand, hvortil Kommandørkaptajn H.C. Gad valgtes. Selskabet har i Aarets Løb udstedt eet Flyvercertifikat til Dr. Brinck i Roskilde. En Portion af det aeronautiske Legat var blevet tildelt Alfred Nervøs Enke.


Berlingske, 21. maj 1925.

Det franske Kæmpeaëroplan, der i Forgaars kom hertil, ført af Frankrigs Mesterpilot, og med vor tapre Landsmand, Kaptajn Krause-Jensen, ombord som Repræsentant for Farman-Fabrikerne, der har bygget denne gigantiske Luftskude, foretog igaar forskellige Præsentationsflyvninger for at demonstrere Maskinen for Trafikminister Friis-Skotte, Flaadens Chef, Viceadmiral Konow og enkelte andre Indbudte.

Blandt disse var Formanden for Aeronautisk Selskab, Kommandør Gad, Overingeniør Holaetermann, Flyvehavens Arkitekt Valdemar Jørgensen, samt Medlemmer af Rigsdagens Lufthavnsudvalg.

Kort før Kolossen skulde til at starte, svingede Hs. kgl. Højh. Kronprinsen ind paa Pladsen i sit fikse Automobil. Han vilde se den franske Maskine, og – hvad der var mere sensationelt – han vilde selv med op i Luften.

Lidt efter sad Hs. kgl. Højhed placeret i Kabinens første Parket, det vil sige helt foran ved Ruderne i Aëroplanets høje Forrunding. Trafikministeren, Admiral Konow og de øvrige indbudte – ialt 10 Personer – tog ogsaa Plads derinde, og kort efter fandt saa Starten sted.

Flyveturen gik ind over Byen, lige ind over Amalienborg Plads, hvor Skildvagterne spankulerede om, lidet anende, at Landets Tronfølger svæved over Hovedet paa dem.

Da Aëroplanet en halv Times Tid senere landede ude paa Flyvesletten, havde der samlet sig et talrigt Selskab af prominente Besøgende. Den polske Gesandt Roszadowski og Frue var saaledes kommen for at beskue den franske Flyvemaskine.

Naturligvis bad de galante Franskmænd straks ogsaa disse Besøgende ud paa en Flyvetur, og saa gik det igen ind over Byens Tage og skønne Taarne, indtil saa ogsaa dette Selskab igen stod trygt paa Grønsværet ude i Kastrup, og alle var begejstrede over Luftrejserne.
Kun havde Motorlarmen været lovlig voldsom – det var den eneste Klage, der lød.


Nationaltidende, 16. juli 1925.

Konkurrencen mellem vore to hjemlige Luftfartsfirmaer, Det danske Luftfartsselskab og Dansk Lufttransport, har som bekendt i den senere Tid affødt en hel Del Stridigheder, som dog forleden syntes foreløbig at være blevet bilagt, idet Dansk Lufttransport efter mange Kampe fik overladt passende Administrationslokaler, Værkstedsrum og Hangarplads i Lufthavnen ved Kastrup. Men nu ser det ud til at være blevet baaret nyt Ved til det ulmende Baal, som herefter ikke vil være helt let at slukke.

Løjtnant Foltmanns Lufthaandbog.
For kort tid siden udsendte Løjtnant Foltmann, der som bekendt er Stationschef hos Dansk Lufttransport, en Haandbog for Luftfart. Paa Bogens Forside bemærkede man, at den var udgivet af Det danske aëronautiske Selskab, og inde i Bogen fandt man en Række fortrinlige, saglige Artikler fra Løjtnant Foltmanns Haand om alle mulige Emner indenfor Flyveomraadet.

 

Løjtnant Foltmann

Bogen var forsynet med et Forord af selveste Trafikminister Friis-Skotte der udtalte sin Glæde over Bogens Fremkonst. Direktør Willie Wulff, Luftfartsselskabet, havde skrevet en interessant Artikel om Danmark og den internationale Lufttrafik og Direktør Bendt Rom, Lufttransporten, et fortræffeligt Kapitel om Økonomi og Luftfart. Iøvrigt indeholdt Bogen paa en Del af sine Sider, Annoncer fra Firmaer, som havde nærmere eller fjernere Tilknytning til Luftfaten – samt en Række udmærkede Billeder. Man undrede sig maaske nok ved Gennemlæsningen over, at saa mange af Fotografierne forestillede Junkers Maskintyper, og over, at de af Junker befløjne Luftruter paa et Oversigtskort bag i Bogen var fremhævet paa særlig maade. Særlig Luftkyndigede havde maaske ogsaa lagt Mærke til, at det var en Junker-Maskine, der svævede i Forside-Vignetten, men paa den anden Side var det ogsaa Junkers og det med dette Selskab affilierede Dansk Lufttransport, som havde købt den langt overvejende Den af Bogens Annoncer – og noget for noget, ræsonnerede man.Men indenfor Dansk Aëronautisk Selskab ser man helt anderledes paa Bogen. Lige siden den for 14 Dage siden udkom, har man været meget fortørnet over, at den har faaet det Udseende og det Indhold, den har, og man var klar over, at noget maatte der gøres.
Formanden, Kommandør Gad, der var paa Ferie i Kolding, blev over Hals og Hoved kaldt til Byen, og i Gaar samledes Bestyrelsen, i hvilken en meget stor Del af Dansk Luftfartsselskabs Mænd – men ingen af Dansk Lufttransports Repræsentanter – har Sæde, til et Møde, paa hvilket man vedtod at udsende en Erklæring om Bogens efter Selskabets Mening og trods Selskabets Protektion meget uneutrale Holdning og en Fordømmelse heraf. Erklæringen som dog først bliver udsendt en Gang i Løbet af Dagen i Dag, vedtoges, efter hvad vi erfarer, enstemmigt og gaar bl. a. ud paa, at Løjtnant Foltmann slet ikke har forelagt Manuskriptet til sin Bog for det af Aëronautisk Selskab nedsatte Redaktionsudvalg, som bestod af Kommandør Gad og Kaptajn Ramm, hvorfor man betegner Løjtnant Foltmanns Udsendelse af Bogen i sin nuværende Form med dens ensidige Protektion af Junker for en Snigløbelse af Aëronautisk Selskabs neutrale Stilling mellen de konkurrerende Selskaber.
Efter at vi i Aftes havde bragt i Erfaring, at denne Erklæring vilde blive udsendt, søgte vi i en Samtale med Løjtnant Foltmann selv og bad ham fortælle os, hvordan Bogen var blevet til, og hvorledes Sagen efter hans Mening forholdt sig.
– For det første maa jeg sige, forklarede Løjtnant Foltmann, at det er mig selv, der har faaet Ideen til Bogen. Det var i Januar i dette Aar, og jeg var den Gang ikke inde med noget af de to konkurrerende Selskaber og stod altsaa ganske neutral.
Jeg gik først til Direktør Willie Wulff og spurgte ham, hvad han mente om Ideen – om han ikke syntes, det kunde være en god Propaganda for Luftfarten i det hele taget. Hertil svarede han jo (man maa huske, at der jo den Gang kun fandtes det ene Luftfartsselskab, som Wulff var Direktør for), og et Par Dage efter ringede han mig op og sagde, at han syntes det vilde være en god Ide paa en eller anden Maade at faa Aeronautisk Selskab til at interessere sig for Bogen og tage sig af den, og det kunde jeg jo ikke have noget Imod.
Paa Selskabets næste Bestyrelsesmøde, hvor jeg var til Stede, erklærede jeg, at jeg ikke havde noget imod at Aeronautisk Selskab kom til at staa som Bogens Udgiver, skønt det ikke vilde have noget med den økonomiske Side af Sagen ag gøre.

J. Foltmann: Haandbog for Luftfart (1925).

Bogen var skrevet, før Rom engagerede Foltmann.
Jeg begyndte saa at arbejde paa egen Haand for at skaffe den fornødne økonomiske Garanti i Form af Annoncer. Jeg henvendte mig først til Direktør Wulff, der erklærede, at han ikke vilde tegne Annoncer, men senere skulde komme tilbage til Sagen. Aeronautisk Selskab ønskede heller ikke saa meget som at tegne en Annonce, man mente, at det var en Ære for mig, at Selskabet kom til at staa som Udgiver….
Jeg manglede altsaa stadig økonomisk Støtte, og efter at have gaaet forgæves til flere Selskaber henvendte jeg mig til Dansk Lufttransport, som da var blevet startet, og fik straks Annoncer baade fra det, Junker og Svensk Aerotransport – og saa blev Bogen til.
– Dette var altsaa, før De blev knyttet til Lufttransporten?
– Ja, Borgen var skrevet, og Annoncerne blev tegnet, før der overhovedet var Tale om at engagere mig til Roms Selskab.
Jeg ønskede at gøre Bogen saa upartisk som mulig. Jeg har bl. a. flere Gange bedt Fuldmægtig Gregersen om ar skrive en Artikel i den, uden at faa Svar. Heller ikke nogen af Aeronautisk Selskabs Folk kunde jeg faa til at skrive noget, og ingen vilde sætte Penge i den. Jeg løb selv hele den økonomiske Risiko.
– Man har bedrejdet Dem, at Billedmaterialet fortrinsvis var hentet fra Junkers Fabrikation.
– Der er mange Junker-Billeder – det er rigtigt, men hvor skulde jeg skaffe andre fra? Jeg fik en Gang to Billeder fra det danske Luftfartsselskab, men de blev straks forlangt tilbage Dagen efter, og desuden er der jo ogsaa mange Billeder foruden Junkerne.

Kommandør Gad har godkendt Bogen.
– Man har ogsaa hævdet, at De er gaaet udenom Aeronautisk Selskabs Redaktionsudvalg?
– Jeg har drøftet Bogens Indhold baade med Kommandør Gad og Kaptajn Ramm, men da Bogen endelig var færdig, var Flyvesæsonen saa fremskreden, at det maatte sættes den stærkest mulige fart paa, og jeg forelagde derfor hele Korrekturtrykket for Kommandør Gad, som godkendte det.
– Ogsaa Forsidebilledet med Junkeren?
– Ja, ogsaa det. To Billeder forelagde jeg ham, og han sagde, at jeg kunde tage det, jeg synes bedst om.
– Og Kortet med de stærkt optrukne Junker-Ruter?
– Har jeg selv lavet – nærmest som en gratis Annonce for Bogens bedste Annoncør.
Som Helhed maa jeg sige, at jeg ikke kan anerkende Aeronautisk Selskab som en neutral Dommer, saa længe en stor Part af dets Bestyrelse bestaar af Det danske Luftfartsselskabs Mænd – og jeg føler mig meget brystholden over den Behandling, som jeg nu faar af det Selskab, som jeg kun har villet gøre en Tjeneste, og som jeg slet ikke har bedt om at udgive Bogen.
Silvestre.


Nationaltidende, 22. juli 1925.

Kommandørkaptajn H. C. Gad offentiiggjorde i Aftes følgende Erklæring:
I Anledning af den “Haandbog for Luftfart”, som Løjtnant Foltmann har udsendt, og som bærer paategningen “Udgivet af Det Danske Aeronautiske Selskab”, skal undertegnede Formand for dette Selskab udtale følgende:
Selskabet har i sin Tid truffet Aftale med Løjtnant Foltmann om Udgivelsen at en saadan Bog under den selvfølgelige og udtrykkelige Forudsætning at Bogen skulde fremtræde som en fuldt ud neutral Haandbog om Luftfarts-spørgemaal. Det var endvidere aftalt, at Bogen inden dens Udgivelse skulde forelægges et af Selskabet nedsat Redaktionsudvalg bestaaende af Kaptajn Raamm og mig, til Godkendelse.

Ved et for nylig afholdt Møde har samtlige mine Kolleger I Bestyrelsen med Undtagelse af Direktør la Cour, der for Tiden er I Grønland, henledt min Opmærksomhed paa, at Bogen i den Skikkelige, hvori den nu er udkommet, ikke opfylder den angivne Forudsætning. Idet den tværtimod I høj Grad har Karakter at Reklame for et enkelt Luftfartsforetagende. Bogens Rutekort, der kun kender Betegnelserne: “Ruter, der beflyves med Junkers Maskiner” og “Andre Luftruter”, og som viser de fra Danmark udgaaende Ruter som Ruter, der flyves med Junkers Maskiner, er derhos positivt urigtigt, idet begge de af Det Danske Luftfartsselskab drevne Ruter paa Berlin og Hamborg, som Løjtnant Foltmann utvivlsomt bekendt, ikke befares med Junkers Maskiner.
Jeg har i den Anledning meddelt Bestyrelsen, at jeg for nogen Tid siden havde besøg af Løjtnant Foltmann, som viste mig et ufuldstændigt og rettet Eksemplar af Bogen, uden at jeg dog havde Forstaaelsen af, at der herved var Tale om en Forelæggelse til Godkendelse, ligesom det ved den hurtige Gennemgang undgik min Opmærksomhed, at Bogen var I Strid med den aftalte Forudsætning, hvad jeg nu efter at have set det rentrykte Eksemplar, erkender, at den er.
Jeg har overfor Bestyrelsen udtalt min Beklagelse af, at jeg ikke ved den paagældende Lejlighed overfor Løjtnant Foltmann nedlagde Protest imod, at Selskabet kom til at staa som Udgiver af Bogen i dens foreliggende Skikkelse.
Ligeledes har jeg overfor Trafikministeren udtalt min Beklagelse over det skete, idet jeg har forstaaeet, at den Omstændighed, at Selskabet stod som Udgivet af Bogen, i alt Fald har været medbestemmende for, at Ministeren har medgivet Bogen sit Forord. – H. C. Gad, Kommandørkaptajn.
Vi har gjort Løjtnant Foltmann bekendt med foranstaaende Erklæring fra Det danske Luftfartselskabst Formand, og Løjtnant Foltmann udtalte hertil:
— De Mennesker, der staar bag Angrebet paa min Bog, er, vil jeg hævde, Det danske Luftfarlselskabs Folk. De er aabenbart meget misfornøjet med, at der ikke er lavet nogen Reklame for Luftfartselskabet, der forøvrigt ikke ønskede gennem nogen Annonce at henlede Opmærksomheden paa sig. Og Bogen er derved kommet til at optræde væsentlig som Reklame for eet Selskab, fordi de fleste Luftfartsannoncer i Bogen er fra “Dansk Lufttransport”, der jo anvender Junker-Maskiner. Det er, synes jeg, ikke noget, man kan bebrejde mig.
At Det danske aeronautiske Selskab ikke nu ønsker at lægge Navn til Bogen, kan jeg naturligvis kun beklage. Det havde været ønskeligt, om det var sket tidligere, da jeg viste Kommandør Gad et Korrekturtryk af hele Bogen, ogsaa med Annoncerne.
Jeg vil gerne tilføje, at det Kort, der angribes, er en redaktionel Reklame for Bogens største Annoncør.
Der staar i Bogens Tekst selvfølgelig intet illoyalt om Det danske Luftfartselskab, og dets Ruter er selvfølgelig nævnt lige saa fyldigt som Dansk Lufttransports Ruter.
Jeg kan iøvrigt, sluttede Direktør Foltmann, ikke anerkende den Dom, Det danske aeronautiske Selskab nu fælder over mig, som en neutral Dom, idet der i Selskabets Bestyrelse sidder tre Mænd, som repræsenterer Det danske Luftfartselskab. Iøvrigt var det ikke mig, der i sin Tid bad Aeronautisk Selskab om at lægge Navn til Bogen, det var et af dettes Bestyrelsesmedlemmer, der henvendte sig til mig og spurgte, om Selskabet ikke paa en eller anden Maade kunde faa sit Navn knyttet til Bogen som ren og skær Reklame for sig.
Jeg vil nu som Forsvar mod Kampagnen mod mig søge at faa indkaldt til en ekstraordinær Generalforsamling for at høre Medlemmerne om, hvorvidt Bestyrelsens Stilling til Sagen er korrekt. Jeg har et bestemt Indtryk af, at Bestyrelsen I denne Sag har handlet under Tryk fra forskellige Sider.

B.T., 12. august 1925.

KOMMANDØR GAD har gjort et godt Greb i Lykkens Pose, da han foreslog B. T.s Læsere at lære Københavns Havn — og senere Orlogsværftet – at kende. Det viser sig, at Interessen for den planlagte Kanal- og Havnetur er endnu større, end vi havde turdet haabe.
Vi havde ventet en Tilslutning af det store Publikum, og vi har faaet Bevis for, at selv de Mennesker, man skulde tro kendte havn og Orlogsværft af Erfaring, har anmodet om at komme med paa Turen. Naar vi imorgen aabner Billetsalget, er vi sikre paa, at de Baade som Direktørerne Thomsen og Aage Petersen har stillet til Disposition, vil blive fyldte af et interesseert Publikum, der tragtes efter den gode Adspredelse som et Besøg i vor store og smukke Havn vil være.

Og Kanalturen kommer til at Foregaa under det bedst mulige Førerskab. Forsvarsministerens 1ste Adjutant, Kaptajn Pontoppidan, har givet os Tilsagn om, at der af Marinens forskellige hjemmeværende Befalingsmandsstab vil blive stillet sagkyndig ledelse til Raadighed; der kommer saaledes et velinstrueret Mandskab tilstede der kan instruere vore Gæster om Orlogsværftets til daglig skjulte Herligheder.

Forfatteren Carl C. Christensen.

Men, er selve Orlogsværftet maaske den største Attraktion, er Farten gennem det gamle Københavns Knaler ikke mindre interessant og underholdene. Og Førerskabet til denne Del af Turen har vi den store Glæde at overlade i de bedst mulige Hænder.

Det er den kendte Københavnshistoriker, Forfatteren Carl C. Christensen, der velvilligt har stillet sig til B. T.s Raadighed paa Søndag. Faa – om nogen – kender Københavns Historie som han. Han vil fortælle om de Virksomheder, og de Mænd, der har givet det København Præg, vi passerer paa vor Kanalfart.
Carl C. Christensen er kendt af et stort publikum, han har skrevet læseværdige og kyndige Bøger og et stort Antal Afhandlinger om det gamle København, og hans næste Bog bliver antagelig “Kanalturen”. Det er denne „Bog”. B. T.s Gæster vil faa levendegjort gennem Turen paa Søndag.
Alle de nærmere, nødvendige Oplysninger om Deltagelsen vil blive meddelt vore Læsere imorgen.
Stb.

 


Nationaltidende, 13. august 1925.
“Olfert Fischer”, “Peder Skram” og “Skjold” staar Sundet ud.

Ude I Nyboder, i Vildandegade, hilser vi paa Hs. Ekscellence, Viceadmiral Konow, hvis Stab for Tiden har travlt med at tilrettelægge de store Eskadreøvelser, der jo plejer at foregaa hvert Efteraar.

Viceadmiral Konow.

— De skal, siger Admiralen, af min Stabschef, Kommandørkaptajn Gad, blive sat ind i de Dispositioner, der er truffet med Hensyn til Flaadens Efteraarsøvelser, og Kommandørkaptajnen, Sønnen af Admiral og Admiralinde Gad, begynder at fortælle:
— Efter at alle Eskadrens Skibe er blevet samlet her i København den 1. September, hejser Eskadrechefen, Viceadmiralen, sit Flag Kl. 10 præcis om Formiddagen paa Orlogsskibet “Niels Juel”s Stortop, og Klokken 10¼ damper Eskadren formeret Nord paa. Alt i alt bestaar den af 23 Enheder med en Besætning paa 1100 Mand, der fordeles paa Skibsgruppen, bestaaende af Orlogsskibet “Niels Juel” og Krydserne “Hejmdal” og “Gejser” samt “Fenris”, som er Tender.

Om Bord i “Niels Juel”, der føres at Kommandør Aage Bojesen, befinder sig foruden Eskadrechefen dennes Stab, der tæller følgende: Stabschefen Kommandørkaptajn Gad, Souschefen Orlogskaptajn Ipsen og Adjutanten, Kaptajnløjtnant Ørsted.

“Hejmdal”, der har Nordpolforskeren Kommandør Godfred Hansen til Chef, er Øvelsesskib for Kadetterne, medens “Gejser” føres af Fætteren Kommandør Harald Jonquiéres Hansen og har Dæksofficerselevskolen om Bord.
Torpedobaadsflotillen bestaar at 9 Torpedobaade, delt i 3 Grupper med Orlogskaptajn Trap som Flotillechef. 1. Gruppe bestaar af “Søulven”, “Flyvefisken” og “Søridderen”. 2. Gruppe af “Hvalrossen”, “Delfinen”, “Sværdfisken”, og 3. Gruppe af “Narhvalen”, “Søløven” og “Støren”.
Mineskibsflotillen har Kapt. Bondesen til Chef og bestaar af “Lossen” Minekran 5 og Minekran 6,
meden Undervandsflotillen, bestaaende af 6 Undervandsbaade i 2 Grupper, har Orlogskaptajn Wolfhagen til Chef.
Endelig er der en Luftgruppe, bestaaende af 3 á 4 Flyvebaade under Kommando af Kaptajnløjtnant Victor.

– Ser De, fortsætter Kommandørkaptajn Gad, det er Styrken. Og i Aar har vi af Besparelseshensyn udelukkende lagt Eskadreøvelserne fast i Store Bælt med tilstødende Farvande, og med Hovedstation i Nyborg, i Stedet for, som tidligere, at sejle omkring. Det er gjort af Besparelseshensyn, idet vi i Aar gennem Orlogsværftet, det er forøvrigt Baron Schaffalitzky de Muckadell, som har ordnet det, har indgaaet faste Kontrakter med Eskadrens Leverandører, som altsaa i Aar bliver Forretningsdrivende i Nyborg. Tidligere, da Eskadren sejlede fra Sted til Sted, hændte det ikke saa sjældent, at Leverandørerne i de forskellige Byer enten benyttede sig en Smule at det Job, det var, at en Mængde Orlogsskibe pludselig provianteredes i stor Udstrækning, og skruede Priserne op, eller at disse ved den større Efterspørgsel ganske naturligt steg. Det undgaar vi nu ganske ved som sagt I Nyborg at have sluttet faste Kontrakter med Slagtere, Bagere. Grønthandlere o. s. v., der skal forsyne alle Eskadrens Skibe i September Maaned, medens Øvelserne varer.

En stor kombineret Øvelse. — De Tider er jo for længst forbi, da vi I Marinen kunde flotte os, siger Kommandørkaptajnen og tænker vel para de skønne Dage, da hans Fader hørte til den danske Flaades Ypperste…., men nye Tider nye Skikke. Modet blev aldrig tabt under det rødhvide Splitflag, selv on en vrangvillig Bevillingsmyndighed indskrænkede de Midler og det Mandskab, der skulde anvendes til Landets Forsvar.

En Eskadrille Undervandsbaade før Neddykningen.

Siden Forsvarslovene af 1922 indkaldes der kun 1400 Mand til Marinen aarlig, medens Forsvarsordningen af 1909 endnu gav Flaaden 2000 Mand.

— Men, vedbliver Kommandørkaptajn Gad, der foreløbig er den eneste Officer i Flaaden, som har denne Charge, stilles der Krav til os, søger vi, saa godt det er muligt, at imødekomme dem, og det mener vi i Aar at have gjort ved at gøre Eskadreøvelserne fastliggende med een Basis, nemlig Nyborg, for samtlige Øvelser, saa længe disse varer.

Kommandørkaptajn Gad.

En foreløbig Skoleeskadre.
— For at øvelserne i September kan foregaa saa glat som muligt, er der for Tiden flere øvelses-Eskadrer ude, fortsætter Viceadmiralens Stabschef. I øjeblikket er der saaledes en Torpedobaadsflotille under Kommando af Kommandør Harttung, som afholder øvelser med Torpedoskydninger og Mineudlægning og -optagning, ligesom de store Artilleriskydninger foregaar i en anden Eskadre under Ledelse af Kommandør Bojesen, saaledes at Eskadren, naar de 23 Enheder samles den 1. September under Viceadmiralens Kommando, kun behøver at beskæftige sig med strategiske og taktiske øvelser. Nogen Skydning, saavel med Artilleri som Torpedo, skal vel nok finde Sted i Eskadren til September, men de skolemæssige øvelser foregaar nu rundt omkring i Farvandene, saaledes at vi kan drage praktisk Nytte heraf til September og, slutter Kommandørkaptajnen, lægge Vægten paa, hvad der i Eskadren er det væsentligste: Det strategiske og det taktiske.
—dan.

 


Nationaltidende, 27. oktober 1925.

Den italienske Minister, Fyrst Aliata og Fyrstinde Aliata gav i Gaar en Femte i Anledning af Flyverbesøget fra deres Land. I Legationspalæet i Amaliegade, hvor der er saa god Plads til Selskabelighed, har Ministeren lettere ved at se Gæster hos sig end hans Forgængere, og det var et meget elegant og talrigt Selskab, der var samlet.

Efterhaanden som Gæsterne ankom, sørgede Ministeren og Fyrstinden eller Legationens Attache, Silvestri og Konsul Luzi for, at de gjorde Bekendtskab med Chefen for Flyvereskadrillen, Maggiori Umberto Maddalena, hans tre Kammerater og Redaktør Mattioli fra Fascist-Bladet „Il Menagere” som ledsager dem paa Rejsen. Flyverne fortalte bl. a., at man i Rom i de nærmeste Dage venter den modige Flyver, De Pinedo hjem fra hans Togt til Afrika, Australien, Japan osv., og at der nu indsamles over hele Italien til en Hædersgave til ham. Ved Femteen saa vi mellem mange andre kendte Herrer og Damer den belgiske Minister, Allart, den franske Minister, Hermite, den czekoslovakiske Minister, Bozinov, den amerikanske Minister, Dr. Prince, den brasilianske Minister, Dr. Bueno, den kinesiske Minister, Hoo, den portugisiske Minister, d’Almeida, den norske Minister, Huitfeldt, alle med deres Fruer, den finske Chargé d’affaires, Pallin, Legationssekretærerne, Baron Coche og De Mello, General Ellis Wolf og Frue, Admiralerne Scheel og Konow, Kommandør Gad, Redaktør Svenn Poulsen og Frue, Redaktør Holger Angelo, Ingeniør Holtermann og hans Frue, som er Romerinde af Fødsel, og mange Unge, der med Iver kastede sig ud i Dansen i den store Festsal.

Der blev ingen Taler holdt, men i Spisesalen blev der skænket Champagne i nogle særligt smukke venetianske Glas, og med dem hilste man paa de raske Flyvere. Overalt i Legationen Saloner er der gamle, prægtige Malerier, Kunstglas fra Venedig, Marmorbuster og Møbler fra italienske Slotte, og da mange at Gæsterne I Gaar besøgte Fyrsteparret for første Gang, fik de hele Palæet at se. Efter at det nu er fuldt monteret fra Italien danner det en meget stilfuld og værdig Ramme om det gamle Kulturlands officielle Repæsentation.


Nationaltidende, 7. november 1925.

Kl. 2 i Eftermiddags fandt Trafikflyver Aage Mortensens Begravelse Sted fra den smukke Filips-Kirke ved Kastrup Landevej, som “Morten Luftkusk” saa ofte er sejlet hen over paa sin Vej fra og til Lufthavnen. Deltagelsen var meget stor.

Der var sendt en Mængde Kranse med signerede Baand, og Kirken var fyldt til Trængsel. Den hvide Kiste smykkedes af blegrøde Nelliker, og foran paa Laaget hvilede et mægtigt Blomsterkors af brogede Asters, der tog Form som et Aeroplan — fra Redningskorpsets Station i Eskildstrup.

Desuden var der signerede Kranse fra Trafikministeriet, det danske Luftfartselskab, det aeronautiske Selskab, Dansk Lufttransport, Flyverkorpset. Foreningen af danske Flyvere. Aktieselskabet Aerotransport, Stockholm. Marinens Flyvevæsen, Kolonne 92 i Eskildstrup, Junkers Luftverkehr i Dessau, Emil Steffensens Efterfølger, Stationspersonalet og Postbude i Eskildstrup, det hollandske Luftfartselskab, de hollandske Flyvere, de tyske Flyveres Fagforening. Nordiske Pool for Luftfartsforsikr., Aero-Lloyds Flyvere, Dansk Rejsebureau, Dansk Flyveklub, Rohr-back Metal Aeroplanfabrik. Montørerne samme Steds, Dansk Luftfartselskabs Personale og Kornetskolen 1916-17.

Det store Følge. Længe før Højtideligheden skulde begynde havde Følget fyldt Kirken. Der var Repræsentanter til Stede for saa at sige alt, hvad der herhjemme har med Flyvning at køre. Lad os nævne fra Flyverkorpset Oberst Koch, Kaptajn Hansen, Værkmester Peter Nielsen, Chefen for Flyseskolen Kaptajn Kofoed-Jensen og desuden et stort Antal Militterflyvere og Flyvemekanikere, Kommandør Gad sammen med Kaptajn Kofoed-Jensen repæsenterede det aeronautiske Selskab. Desuden var der Repræsentanter for Flyvebaadsstationen, Direkt. Wulff, Kontorchef Tafteberg, Trafikleder Leo Sørensen og næster alle Flyvere og Mekanikere fra Dansk Luftfartselskab, Direkt. Bent Rom og Løjtnant Foltmann fra Dansk Lufttransport o. s. v.

Højtideligheden.

Efter et Orgel-Præludium sang Koret Salmen “Du Herre Krist, min Frelser est”, hvorefter Kirkens Præst Pastor Dreiøe, holdt en gribende Tale ved den dræbte Flyvers Baare. Efter Talen sang man “Kirkeflokke, ej til Hovedstæder”, og Kisten blev baaret ud at Flyverkammerater. Den førtes over Vejen til Sundby nye Kirkegaard, hvor Jordfæstelsen fandt Sted. I det kolde Solskin kredsede en Flyver — Løjtnant Bjarkow – over Graven.

Rodeassistent John Hansens Jordefærd.

Rodeassistent John Hansen, der omkom ved Flyveulykken i Søndags, blev i Dag begravet fra det store Kapel paa Assistens Kirkegaard. Der var udkommanderet en lille Politistyrke til at holde Orden paa Pladsen foran Kapellet i Tilfælde af stærk Tilstrømning. Men det viste sig, at der kun var mødt ca. 100 Mennesker udover den Sørgeskare, som optog hver Plads inde i Kapellet. Her stod Medlemmer at Roklubben Skjold som Æresvagt ved Kisten. Omkring denne var der henlagt signerede Blomsterdekorationer fra Ministeriet for offentlige Arbejder, Det danske Luftfartselskab, Det danske aeronautiske Selskab, Skattedirektoratet, Oppebørselsklubben, forskellige Rodekontorer, Dansk Forening for Rosport, Roklubben Skjold, dennes Bestyrelse, Roklubben Kvik og Handelsstandens Gymnastikforening m. fl. I Følget saa vi Ekspeditionssekretær Maagaard fra Kontrolkontoret under Skattedirektoratet og iøvrigt en talrig Repræsentation for Rodeforvaltningen. Det danske Luftfartselskab var repræsenteret ved Kontorchef Tafteberg. Efter Salmen “Hvo véd, hvor nær mig er min Ende” talte Pastor Svelmøe-Thomsen, der har kendt den Afdøde lige fra den Tid da han som Barn besøgte Søndagsskolen. Præsten skildrede ham som en frejdig, ung Mand med et lyst og ærligt Sind, og han mindede om, al den Dag, da den store Ulykke fandt Sted, var Allehelgensdag. Just paa den Dag, da en stor Kreds var samlet i dette Kapel for at mindes Kære, der var gaaet bort, skete Ulykken, og en Flok yngre, raske, stærke Mænd knustes mod Jorden. — Da Præstens Tale var endt sang man “En liden Stund i Rosens Lund”. Medens Æresvagten bar Kisten ud af Kapellet, sang Koret “Den store hvide Flok vi se”. Cik.

Aarhus Stiftstidende, 10. novemver 1925.

København (Specialtelegram).
Aeronautisk Selskab havde i Gaar Besøg af den norske Flyver, Løjtnant Dietrichson, der førte den ene af Amundsens Nordpolsmaskiner. Dietrichsen holdt et klart og interessant Foredrag om Amundsens Ekspedition mog Nordpolen og foreviste en Række fortrinlige Lysbilleder fra Turen. Meget gribende var hans Skildring af de frygtelige Øjeblikke, han havde gennemlevet, da han og to af hans Fæller faldt igennem Isen og en rivende Strøm trak gem ind under Isdækket, saa de kun ved Anspændelse af deres yderste Kræfter kunde holde sig oppe, indtil Elsworth kom og redede dem.
Aeronautisk Selskabs Formand, Kommandør Gad, takkede for Foredraget og overrakte Selskabets Æresplakette til Løjtnant Dietrichsen, der i det hele taget var Genstand for stærk Hyldest.

*


1926 – Aabning af udstillingshal – Formand i Søofficersforeningen – Flyve- og Sejlstævner.


Nationaltidende, 11. januar 1926.

I Sankt Angarskirken fandt der i morges en Sørgegudstjeneste sted i Anledning af Dronning Margherita at Italiens Død.

Paa Kirkens Stentrappe ud mod Bredgade var bredt smukke gamle, haandbroderede Tæpper, og indenfor Døren tog den italienske Minister, Fyrst Alliate de Monteriale imod dem, der vilde være med til at ære den afholdte gamle Dronnings Minde.

Ministeren blev bistaaet af Legationens Førstesekretær Cittadini, Konsul Luzi pg Presseattacgé Silvestri. De var iført Uniformer, og Lagationens Tjenere, som hjalp til med at anvise Pladser, var i Livrée med Sørgebind om Armen. Da Kongen kom, ledsaget af Kronprinsen og Prins Knus, Prins Valdemar, Prins Harald, Prins Gustav, Prins Axel og Prins Viggo, deltog Biskop Brems i Modtagelsen, og Kongen underholdt sig nogle Minutter med Biskoppen og Fyrst Alliata, før han gik op til sin Plads.

Alteret var smykket med grønne Planter og Voksærter, omvundet med Sørgeflor. Nedenfor Alteret, i Midtergangen, var stillet en Kiste, som det bruges ved Sjælemesser i de katolske Lande. Den var dækket med det italienske Flag og stod mellem to Rækker floromvundne Lys, hvis gyldne Skær faldt ud over de mange straalende Uniformer. De kongelige Herrer, Diplomaterne, Udenrigsministeriets Embedsmænd, Adjudantstaben og alle de øvrige tilstedeværende Officerer var i Uniform. Nærmest ved Kisten sad Fyrstinde Alliata, klædt i dyb sorg.

Blandt de Tilstedværende saa vi den fungerende Statsminister Borgbjerg, Udenrigsminister, Grev Molkte, Grev Brockenhuus-Schack og Admiral Castensen fra Enkedronningens Hofstat, Dronningens Kabinetssekretær Hansen, Diplomatiets Doyen, den belgiske Minister Allart og samtlige de fremmede Ministre med deres Legionssekretærer, Baron Meyendorff og General Potozki fra den tidligere russiske Legation, kgl. Konfessionarius, Provst Fenger, Generalerne Ellis Wolff og Nyholm, Admiral Konow, Kommandør Gad og mange flere af Hærens og Flaadens Officerer, Politidirektør, Etatsraad Dybdal, italiensk Generalkonsul Chr. Holm og Frue, Formanden for “Foreningen af fremmede Magters Konsuler i Danmark”, Generalkonsul Adolf, alle Udenrigsministeriets Embedsmænd, de samlede Bestyrelser for de to italienske Foreninger, “Dante Alihhierri” og “umberto Primo”, og alle den italienske Kolonis Herrer og Damer.

Bagert i Kirken saas nogle af de sortklædte St. Josephssøstre, kælende i Bøn. Messen forrettedes af Biskop Brems, der bl. a. blev bistaaet af Pastor Kettenburger. En Kvartet af Strygere spillede oppe fra Koret, og hele Sørgegudstjenesten virkede overordentlig stemningsfuld. Ved Udgangen takkede Fyrst og Fyrstinde Alliata for den Deltagelse, der var vist Italien i dets Sorg. Haagen.


København, 21. februar 1926.

Det gik, som Arkitekt Gundlach-Petersen havde lovet: Udstillingshallen i Rosenørns Alle stod færdig, da den internationale Automobiludstilling i Gaar Eftermiddag Kl. 2 aabnedes for de særligt indbudtes store og repræsentative Skare. Udstillingen tog sig pragtfuld ud, man havde slet ikke Følelsen af at staa i en Kæmpebygning, som først var blevet færdig faa Timer forinden. Høje Palmer, Blomster, Flag og grønne Guirlander gav det Hele et festligt Skær, og de Indbudte følte sig straks vel tilpas. Præcis Kl. 2 ankom Kronprinsen ledsaget af Kommandør Gad. De modtoges af Udstillingskomitteen, Grossererne Hans Lystrup, Chr. Gottschalck, F. C. Jacobsen og Axel Semler samt Direktørerne Buschholm, Hermann Prins o. fl. Aabningshøjtideligheden foregik i Restaurationssalen.

Overpræsidiet paabegynder Rundgangen i den store Udstillingshal. Her ses i Forgrunden Kronprinsen, Grosserer Hans Lystrup, Statsministeren, Direktør Heimann, Direktør Jacobsen og Direktør Semler. I Baggrunden ses Borgmester Hedebol, Finansminister Bramsnæs, Fru Statsminister Stauning, Justitsminister Steincke, Raadmand Fr. Andersen og Overpræsident Jensen.

Hvem der var tilstede. Her var en Mængde “kendte Ansigter”, blandt hvilke vi nævner den franske, den svenske og den russiske Gesandt, Stiftamtmand, Kammerherre Ammentorp, Statsminister Stauning, Finansminister Bramsnæs, Justitsminister Steincke, Trafikminister Friis-Skotte, Borgmestrene Godskesen, Kaper, Hedebol og P. J. Pedersen, Raadmændene Stein, Jessen og Fr. Andersen. Direktør Benny Dessau, Prins Axel og Rentier Dahl fra K. D. A. K., Direktør Kyhl, F. D. M., Brandcheferne Müllertz (Kbhvn.) og Folke (Frdbrg.), Direktør Arne Petersen, Direktør A. B. C. Hansen, Afdelingschef Valeur, Kontorchef Bilfeldt (Trafiken), de Sagkyndige, Ingeniørerne Falck, Dam, Christensen og Skakke, Grosserer Ove Bendixen, Præsident i D. M. M., Ingeniør Schmitte, Frihavnsdirektør Bergsøe, Direktør i Industriraadet G. E. Hartz, Direktør O. Olesen (Købestævnet), Direktørerne Brodersen, Kjettinge og Westergaard (Frdbrg. Kommune) o. m., m. fl.

Aabningshøjtideligheden. Udstillingskomitéens Formand, Grosserer Hans Lystrup, bød Velkommen og bragte Dansk Købestævne en Tak for det gode Samarbejde. Hr. Lystrup takkede Bygningens Arkitekt og hans Medhjælpere. — Kun ved gensidig Tillid og Forstaaelse var det lykkedes at faa Bygningen rejst paa 5 Maaneder. En særlig varm Tak bragte han Myndighederne, der paa alle mulige Maader havde stillet sig imødekommende overfor Bygningskomittéen. — Bygningen, udtalte Hr. Lystrup, vil forhaabentlig faa en god og varig Betydning for dansk Erhvervsliv. Den kan blive en Spore til Fremdrift. Jeg bringer en Tak til alle Udstillerne, som i den 11. Time er rykket ind, og jeg kan paa Automobil- og Cykle-Grosserer-Foreningens Vegne udtale en dyb og oprigtig Glæde, fordi vi har formaaet at rejse dette Hus i vort 25. Jubilseumsaar. Jeg vil haabe, at Hallen maa blive et Centrum for Automobilhandelen i Nordeuropa, og at den iøvrigt maa komme til at tjene de mange kulturelle Formaal, som vi havde for Øje, da Tanken om at rejse Bygningen blev til Virkelighed.

Statsministeren taler. Herefter fik Statsminister Stauning Ordet. — Det Hus, der i Dag indvies, udtalte han, er et Vidnesbyrd om den tekniske Udvikling, vort Land kan opvise. Dette Hus er rejst paa den samme Tid, som man almindeligvis bruger til at opføre et beskedent Sommerhus, og det taler et smukt Sprog om Sammenhold, Dygtighed og Energi til Efterretning for Nutid og Fremtid. Her vil Handelens, Industriens, Haandværkets og Landbrugets Mænd møde og vise, hvad de formaar, og her kan andre søge hen for at hente Raad og Vink til deres Dygtiggørelse. Her kan virkes for aandelige og kulturelle Opgaver; men først og fremmest vil Huset dog være viet Erhvervet til Held og Gavn for vort Land. Her skal altid lyde en Lovsang til det ærlige Arbejdes Pris!

Overpræsidenten takker paa Stor-Københavns Vegne. Efter Statsministeren betraadte Overpræsident Jensen Talerstolen: — Hovedstaden, begyndte han, er ved denne Bygning blevet beriget med et Lokale, der vil vække Opmærksomhed og blive et nyttigt Led i vor kulturelle Udvikling. Bygningen er et Udtryk for Samarbejdet mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner; thi den ligger paa Københavns Grund, men hører under den sidstnævnt Kommune. Bygningen er tillige et Udtryk for et Samarbejde mellem Automobil- og Cykle-Grosserernes Forening og Dansk Købestævne. Den kalder paa alle gode Kræfter, og det trænger vi til, at vi kan lære at løfte i Flok. At Bygningen aabnes med en Automobiludstilling er maaske et Tegn paa, at vi nu er ved at arbejde os ud at Dødvandet og frem til den Hastighed som kun Motoren giver. Jeg takker paa Københavns Vegne for dette Hus. Det skal ikke konkurrere med andre Udstillingslokaler, men være et Supplement til dem. Jeg vil haabe, sluttede Overpræsidenter, at det Samvirke, der har rejst denne Bygning, maa følge den til Gavn for Erhvervene og til Velsignelse for vor By og vort land!

Kronprinsen aabner Udstillingen. Nu var det Kronprinsens Tur at foretage den endelige Aabningsakt, som fik Udtryk i følgende faa, men velvalgte Ord: — Idet jeg ønsker Automobil- og Cykle-Grosserer-Foreningen til Lykke med Jubilæet og med Bygningen her, der, som vi ser, er rettidigt rejst, vil jeg tillige udtale det Ønske, at Udstillingen vil bringe Lys og Lykke til alle, som udstiller her, og at Bygningen vil kaste Glans over vort Land set udefra. Med Haab om, at disse Ønsker maa gaa i Opfyldelse, erklærer jeg Udstillingen for aaben. Orkestret spillede “Der er et yndigt Land”, og derefter begav Selskabet sig paa Rundtur omkring i den store Hal. *** Hvad man bør se og erindre En af de smukeste Stands paa Udstillingen har ubestridt det gode, gamle Firma F. Büllow & Co., hvis Seniorchef, Direktør Bülow, er en af Automobilismens Pionerer her i Danmark. Firmaets Stand ligger lige up til Restaurantens Terrasse, hvorfra man har en herlig Udsigt over de smukke Vogne. Vi behøver kun at nævne Vognmærker som “Buick”, “Cadillac”, “Oldsmobile” og “Chevrolet”, saa ved vore Læsere Besked. Ved Siden af disse Personvogne har Firmaet udstillet en Række lastvogne og en stor Mængde Tilbehør, saa her er noget for enhver at se paa. Stiler man ikke saa højt som til en Vogn, lønner det sig at aflægge et Besøg hos den kendte og altid elskværdige Motormand Axel Ketner, hvis “B. S. A.”-Motorcykler er berømte. Her er de sidste nye Modeller, lækre og fine Ting, og den 2-Personers Sidevogn til den store “G. 26 de Luxe”-Model vil sikkert falde i god Smag. At her ogsaa er en Sidevognstype beregnet for Varetransport, følger af sig selv, og Bogstaverne „B. S. A.” garanterer for Varernes Holdbarhed. Der er iøvrigt paa Udstillingen tre andre Bogstaver, som er ligesaa berømte, og det er “S. K. T.”, hvis Kuglelejer har vundet Indpas overalt. S. K. T., som fremstiller sfæriske Kugle- og Rullelejer, eenradede Spor-Kuglelejer, cylindriske og koniske Rullelejer, har det rigtige Lejested til ethvert Lejested i Bilen. Udstillingsbygningen er en Ideel Musikhal. Medens vi vandrer rundt fra Stand til Stand, fyldes Luften med Musik fra det store Orkester. Ja, om det saa er “Kong Christian”, faar vi den, og efter alt at dømme er her en vidunderlig Akustik i Hallen. Selv det fineste Pianissimo kommer til sin Ret, saa her er sikkert Stedet, hvor de store Kæmpekoncerter kan afholdes i Fremtiden. Da Klokken slog 3 aabnedes der for Publikum, der strømmede ind i store Skarer. Da var Kronprinsen imidlertid forlængst taget af Sted; men midt i Folkevrimlen saas to glade Mæend, d’Hrr. Hans Lystrup og Chr. Gottschallck. De var lykkelige, ikke alene over, at alt havde klappet, som det skulde; men ogsaa over de to Ridderkors, der herefter vil smykke deres Frakkeopslag. Automobiludstillingen Gaar besøgt af ca. 5000 Mennesker. Rajo.


Aarhus Stiftstidende, 27. februar 1926.

København. (Specialtelegram.)
Aeronautisk Selskab holdt i Gaar Generalforsamling. Under Forhandlingen oplyste Formanden, Kommandørkaptajn Gad, at det er Hensigten til Sommer at arrangere nogle Flyveselskabsrejser med store Maskiner til forskellige Hovedstæder i Evropa, og at man desuden i Forbindelse med en nordisk Aeroplanudstilling i Luftfarthavnen vil afholde et stort internationalt Luftfartsstævne, hvad man ikke har gjort i flere Aar. Planens Gennemførelse kræver dog nogen Støtte fra Stat og Kommune, saa om den bliver realiseret, kan endnu ikke siges med Bestemthed. Ved Valget til Bestyrelsen skete en hel Revolution, idet det lykkedes Dir. Bent Rom fra Dansk Lufttransport at faa Dansk Luftfartsselskabs Repræsentanter i Bestyrelsen stemt ned. Da man skulde skride til Valg af Bestyrelsesmedlemmer i Stedet for Dir. Willie Wulff, Ingeniør Eskildsen og Kaptajnløjtnant Victor, foreslog Dansk Lufttransports Repræsentant under Henvisning til den standende Luftfartkrig i Stedet for Willie Wulff og Eskildsen at vælge Kaptajn Ferslev og Mester Nielsen. Kaptajnløjtnant Victor havde selv nedlagt sit Mandat, fordi han er blevet Direktør for Sydfynske Dampskibsselskab. Ved Afstemningen valgtes Kaptajn Førslev og Mester Nielsen med stor Majoritet, og i Stedet for Kaptajnløjtnant Victor valgtes Premierløjtnant Schenstrem enstemmigt.


Berlingske, 2. marts 1926.

 

Kontreadmiral Carl Carstensen, som i seks Aar har været en meget værdsat Formand for “Søofficerforeningen”, trækker sig nu tilbage fra dette Hverv, fordi han ifjor, paa Grund af Alder, er traadt ud af Marinens Tjeneste.

H.C. GAD.

I hans Sted er Kommandørkaptajn H.C. Gad valgt til Formand for den gamle, højt ansete Forening.

Den nye Formand, som er Søn af afdøde Kontreadmiral N.U. Gad og Forfatterinden Emma Gad, er nu godt 52 Aar gammel. Han har tjent i Flaaden i 26 Aar, blev Kaptajn 1911 og var den første, der efter de nye Forsvarslove udnævntes til Kommandørkaptajn. Blandt de mange Hverv, som denne dygtige og ansete Søofficer har haft, kan nævnes, at han i en Del Aar var Fører af Postdampskib paa Island, har været Næstkommanderende ved Kadetskolen, og under Sikringsstyrkens Indkaldelse Chef for 2. Torpedobaadsflotille. Næstkommanderende i Panserskibet “Olfert Fischer” og Chef for Krydseren “Heimdal”, der hjemførte de sønderjydske Krigsfanger fra Frankrig og England. I de senere Aar har Kommandørkaptajn Gad beklædt den vigtige Post som Stabschef hos Viceadmiralen.

 


Horsens Folkeblad, 24. juni 1926.

Det var en udmærket Idé af Statsradiofonien at besørge Tokio-Flyveren Kaptajn Botveds og hans Mekaniker, Overofficiant Olsens, Hjemkomst til København i Aftes udsendt pr. Radio, saa Lytterne i Hundredetusindvis hele Landet over kunde deltage i den stormende Hyldest, der af Københavnerne blev beredt de kække Flyvere.

Efter at “Berlingske Tidende”s Radio-Avis — der stadig ganske umotiveret indledes med en gyselig Polyphon-Plade uden Spor af Interesse — var oplæst, blev det fra Studiet meddelt, at Tokio-Flyverne, der var naaet frem til den sidste Station før København, Königsberg, ved Middagstid og atter var startet derfra Kl. 3½, om alt gik vel, kunde være over København Kl. 7½; baade Københavns Radiofonistation og Sorø Radio var sendeklare, og vi tør holde en Styver paa, at Lytterne Landet over paa dette Tidspunkt fik udsøgt sig de mest følsomme Punkter paa Krystallen eller lod Audionerne svinge for ikke at gaa Glip af den interessante Oplevelse. Hovedtelefonerne klemtes om Hovedet, eller Højttalerne intonerede deres kendte sagte hvæsende Melodi.

Talerne for Flyverne kunde begynde. Og hermed var Radiolytterne atter midt inde I Begivenhederne. Først talte Forsvarsminister L. Rasmussen, hvis jyske, let rustne, Stemme man genkendende hilste. Ministeren udtrykte i meget jævne Ord sin Glæde over, at alle de fire Flyvere var kommet raske og med Maskinerne i Behold hjem fra den farefulde Færd. Det var den behageligste Opgave, Ministeren havde haft, at byde dem velkommen. Tak, fordi De har baaret Danmarks Navn i de fjerne Egne til Hæder og Ære!

Derefter talte Flyverchefen, Oberst Koch: — Vi fulgte Deres farefulde Færd med Ængstelse, men vi vidste tillige, hvad det var for Folk, vi havde sendt ud. Inden for Flyverkorpset har vi en stærk Familiefølelse, og det var Barn af vor egen Famille. Vi er stolte over, at De har overvundet Vanskelighederne.

Endvidere blev der talt af Kommandør Gad, en Repræsentant for 2. Regiments Soldaterforening, der bragte Blomster, og Mester Peter Nielsen, der paa de danske Flyveres Vegne overrakte Botved og Olsen to Mindebægre Mage til dem, Herschend og Petersen havde faaet ved deres Hjemkomst. Alle Talerne hilstes med kraftige Leveraab for Flyverne og uden for hyldedes disse stadig af den forsamlede Folkemængde.


København, 27. juni 1926.

Vejret saa just ikke alt for lovende ud, da de mange Deltagere I Distancesejladsen stod ud til Startpladsen ved Stubbekosten, men trods alt blev det helt fint Vejr med en enkelt lille Byge oppe i Nivaabugten. Vinden var til at begynde med vestlig, henved 3 m pr. Sek., men senere under Sejladsen trak den sig noget nordligere og friskede lidt en kort Tid for igen senere at gaa sydligere og løje fælt af, saa det tilsidst næsten blev helt stille. Der var da ogsaa et Par Timers Forskel paa første og sidste Baads Ankomst til Helsingør.

Kl. 10,05 knaldede det første Startskud fra Dommerskibet “Grønsund”, hvorombord Dommeren, Kommandørkaptajn Gad, residerede. Baron Reedtz-Thotts Timeter “Nurdug VI” (ex. “Seawauhaka”) med Holger Rodkjer ved Roret gik over Linien som Nr. 1 og satte straks stor Ballonfok. Som Nr. 2 kom Skibsreder Marius Nielsens skønne Yawl “Ellen” med flyingjib og alt, hvad trække kunde. Iøvrigt var Starten præget af stor Forsigtighed.

Det samme gjaldt anden Start, hvor Grosserer Melchiors hæderkronede “Fox”, der nu tilhører Direktør A. C. Nielsen, Korsør, blev Nr. 1. I 3. Start, 6 Seksmetere, glimrede Madame Heriot, der i Anledning af Kapsejladsen er kommet hertil fra Oslo for at deltage med den franske Seksmeter “Illusion” ve at være paa Linien, lige efter at Startskudet var faldet. Chilensisk Minister Wessels “Carmela” gik over som en smuk Nr. 2.

Fjerde Start var lidt mere hidsig end de foreganende, Tempoet var hurtigere. “Guld” førte an. Maagerne, der udgjorde næste Start, havde, paa en enkelt Undtagelse nær, en smuk samlet Start med “Mascot” i Spidsen. Endelig skal vi anføre, at Sydskandinaverne fik en meget smuk Start. Som sædvanlig var det Direktør Ole Sundøs “Ragna”, der var paa Linien som Nr. 1. Lige efter kom de to nye 22 Kvadratmetere “Vupti” og “Jasda” Side om Side. De fleste af Baadene satte straks Kurs direkte mod Helsingør, dog var der enkelte, der at Frygt for Nordenvandet søgte lidt ind under Land, men det betalte sig ikke.

“Nurdug” førte til at begynde med, men da det friskede lidt, gik “Ellen” forbi den omtrent ved Skodsborg og passerede Maallinjen ca. 3 Minutter i Forhaanden. Paa Grund af Respiten blev det dog “Nurdug”, der løb af med Præmien. Blandt Sekserne holdt “Illusion” sin Plads som Nr. 1 og kom ind godt 3 Min. før Direktør Vetts “Banzo”, der fik 2. Præmie. Madame Heriots Sejr vakte stor Begejstring, og Publikum ude paa Molehovedet gav hende et kraftigt Hurra, da hun passerede Maallinjen. Sydskandinaveren “Ragna” præsenterede en usædvanlig fin Sejlads, idet den kom ind over 15 Min. fer sin nærmeste Konkurrent. De to nye 22 Kvadratmetere fulgtes pænt ad lige til Snekkersten, da den danske Baad “Jasda” var saa heldig at faa lidt Luft, medens “Vupti” kom ind i et stille Bælte. “Jasda” sejrede med ca. 4½ Minut.


Fra Flyvestævnet i Malmø igaar, – Tilvenstre den svenske Generalmajo Sjögreen, – Tilhøjre: En Række af den svenske Hærs Dront-Maskiner.

Berlingske, 6. september 1926.

Der var 30,000 Svenskere og godt en Snes Danskere til den Nordiske Flygdagen i Malme igaar. Blandt de nordiske Landes Flag, der kransede Malmø-Aerodromen, havde Svenskerne galant ogsaa hejst Danmarks, skønt vi meget beskedent holdt os til Jorden hele Dagen og kun blev repræsenteret af en Rohr-bach Maskine, hvis Nationalitet strængt taget nok saa meget er tysk.

Indbydelser havde det ikke manglet paa, men Marinens Flyvere sagde Nej, fordi de er til Eskadreøvelser. Hærens sagde Nej, fordi Oberst Koch ikke syntes de havde Tid, og Jabiruerne mente — ifølge ondskabsfulde Luftfartsfolk — ikke de havde nok Reserveringe disponible, og sagde derfor ogsaa Nej. Kaptajn Botved og Løjtnant Herschend var indbudt til at præsentere Tokio-Maskinerne, den første var endda meget kraftigt opfordret til at slutte Dagen med et Foredrag om sin Japen-Flyvning. Men heller Ikke de fik Lov. Altsaa mødte Danmark op til Fods og nøjedes med at se til.

Aeronautisk Selskabs Formand, Kommandør Gad gik rundt og saa helt træt ud af at svare paa Spørgsmaalene om den udeblevne Deltagelse. Premierløjtnant Schrøder mødte som Repræsentant for Dansk Flyveklub, medens Leo Sørensen, Løjtnant Foltmann og Trafikflyveren Hansen var kommet fra Lufthavnen i Kastrup. Direktør Bent Rom og Fru Kirsten Rom bor ganske vist i Malmø, men blev taget til Indtægt for det danske Kontingent, ligesom Fru Margot Linnet-Smirnoff, der er gift hollandsk. Præcis Kl. 1, som Programmet lovede, begyndte Opvisningen.

De deltagende Flyvere stod opstillet i Halvkreds, Formanden for Kungl. svenska Aeroklubben i Skåne, Generalmajor Sjögreen, holdt en kort Tale til dem og trykkede hver enkelt i Haanden. Saa begyndte Motorerne at knurre, og alle Maskinerne startede til den store Præsentations-Parade. Svenskerne mødte naturligvis selv med det største Antal Maskiner. Marinedivisionen havde sendt 3 og Hæren ikke færre end 15. Fra Horten var der kommet 3 norske Marineflyvere, det hollandske Luftfartsselskab deltog med sine 2 Fokkere, tysk Lufthansa havde sendt en 3 Motors Junkers og det svenske Aerotransport 3 Junkere. Fra Flygindustri i Limhamn kom en 3 og en 1 Motors Junkers, og fra Rohrbach i Kastrup en Vandflyver.

Ialt larmede saaledes 30 Maskiner paa en Gang hen over Tilskuernes Hoveder, og gav Stævnet en ganske imponerende Indledning. Selve Opvisningerne var de sædvanlige og fulgte Slag i Slag de følgende 2 Timer. En Patrulje svenske og norske Marineflyvere gav Opvisning i Eksercits og Flyveformationer, det samme gjorde den svenske Hærs kraftige og solide Dront-Maskiner. Ingeniør Lindner fra Flygindustri lavede med sin lille Jager de samme Kunstflyvninger, som han i Lørdags improviserede ude i Kastrup, og 5 svenske Nieuport-Militær-Maskiner gav nogle halsbrækkende og dygtige Prøver paa rolling og andre luftige Akrobatkunster. Ogsaa de store Trafikmaskiner var paa Vingerne. og navnlig Hollændernes Fokkere imponerede ved deres Manøvredygtighed og den Sikkerhed hvormed de stod stille i Luften. Til Slut gav de svenske Løjtnanter en lille rask Prøve paa Stafetflyvning, og da det var overstaaet, kunde de 30,000 Tilskuere drage tilfredsstillet hjem.

For de enkelte, der ikke havde haft nok i at se, men ogsaa selv vilde være med, endte Dagen med korte Passagerflyvninger i de store Junkers-Maskiner. Bk.


Fru Birgit Engell Optræder – Chefen paa “Jaguar” gaar i Land.

København, 19. september 1926.

Der var ikke overvældende mange Mennesker paa Langelinie i Gaar Middags, da den franske Eskadres Chefskib, Torpedokrydseren “Jaguar”, gik ind i Havnen og vekslede Salut med “Sixtus”.

Folk vidste ikke hvornaar den vilde komme, og selv Festkomitéen var lidt i Tvivl derom. Alligevel var dog de fleste af Komitéens Medlemmer til Stede med Professor Ehlers i Spidsen, men der fandt ingen officiel Modtagelse Sted, fordi Eskadren ikke var samlet.

Efter at den franske Legationssekretær, Baron Coche, paa Gesandtens Vegne havde budt Eskadrechefen, Commandant de Pontever, velkommen, gik Chefen i Land, og aflagde, ledsaget af Baron Coche og Søløjtnant Schmidt, der er attacheret ham under Opholdet her, de traditionelle Visiter.

Det har været en haard Dravat, Eskadren har værret ude for i Østersøen under de orkanagtige Storme i de sidste Dage. Søen var saa voldsom, at den skyllede en stor Redningsbaad væk fra Dækket paa en af Torpedobaadene, men heldigvis er ingen Mennesker kommen til Skade. De øvrige tre Skibe kommer hertil i Dag, man haaber saa betids, at Officererne og Besætningerne kan deltage i Søndagens Festligheder. Medens Københavnerne, der efterhaanden fyldte Langelinie, beundrede det moderne indrettede Skib, blev der ombord holdt Landgangsparade over de af Besætningen, der skulde i Land, og ligesaa ombord i den noget mindre Krydser “Simoun”, der ankom hertil i Torsdags. Ved 3-Tiden myldrede det paa Strøget af flotte unge franske Officerer og solbrændte Matroser, der var paa Vej til Glyptoteket, hvor Besøgets første Festlighed skulde afholdes Kl. 4. Mellem Palmer og Kunstværker.

Fra Glyptotekets Tag vajede Tricoloren og Dannebrog som en festlig Velkomsthilsen til de franske Gæster, der i Glyptotekets pragtfulde Palmehal blev modtaget af Brygger Helge Jacobsen og Frue, Hr. Jacobsens Søster, Fru Vøgg, og Dr. Fred. Poulsen. Foruden Skibenes Officerer og Besætninger var der hele den franske Legation med Gesandten, Mons. Hermite, i Spidsen, og endvidere den spanske Minister d’Aguera, fransk Konsul de Cummines og Frue, den franske Redaktør Caro, og af danske Gæster naturligvis Komiteens Medlemmer samt Borgmester Kaper, Direktør Scheibel fra den kgl. Porcelænsfabrik, Direktør Simonsen fra Bing & Grøndahl, Etatsraadinde Wilh. Hansen, Ordrupgaad, Professor Frantz Dahl, Direktør Oluf Christensen fra d’Angleterre, der overfor en anden Festdeltager præsenterede sig som Indehaver af “en lille Beværtning paa Kongens Nytorv”, Thomas S. Lorentzen, og Direktør Valdemar Nielsen og Frue fra Lorry.

Under Førerskab af Dr. Fred. Poulsen gik Selskabet en Rundgang gennem Glyptotekets Sale med de uvurderlige Kunstskatte, der blev beundret af de franske Gæster, som næppe havde ventet at se en Kunstsamling af den Art heroppe i det vilde Norden.

Poul Reumerts franske Sukces.

Turen sluttede i den vidunderlige Festsal, hvor der var dækket lange Teborde med lækre Kager en mase. Brygger Helge Jacobsen bød Gæsterne velkommen, og haabede, at de maatte befinde sig som om de var hjemme. Saa blev Teen drukket. De unge franske Søofficerer hjalp galant Damerne til Rette med at balancere med en Kop Te og en Tallerken med Kager paa én Gang, og Stemningen blev snart fornøjelig og fortrolig i Selskabet, medens de franske Matroser sad sammen ved et langt Bord og nød Teen og de fristende Kager, der jo ikke er daglig Skibskost ombord.

Saa lød et Flygels Toner, og Poul Reumert viste sig oppe paa en Tribune sammen med Komponisten Fritz Crome, der sad ved Flygelet. Hr. Reumert sang først “Econte, oh, mon coeur”, og derefter under Jubel og Bifald “á la Bastoche” og endelig “le petit Tambour” De franske Tilhørere var begejstrede, de troede først, han var en landsmand, og da de fik at side, at han var Dansk, steg Begejstringen yderligere nogle Grader. Med første Vers af “Marseillaisen” sluttede Festen.

Aftenselskab hos den franske Minister Det franske Ministerpar M. Hermite og Madame Hermite gav i Aftes en smuk Fest i den franske legation. Da Ministeren og Fruen havde taget imod Gæsterne, begyndte med det samme Dansen i Musiksalen. Senere paa Aftenen samledes man om en overdaadig Souper. Blandt de indbudte saas den franske Eskadrechef, Commandeur de Pontevez med sine Officerer, Prins og Prinsesse Aage, Prins og Prinsesse Viggo, Admiralerne Topsøe-Jensen, Scheel og Carstensen, Viceadmiral Kunow, Kommandør Gad, Havnedirektør Borg, Professor Ehlers, Kontorchef Louw, den kommanderende General, Ellis Wulff, Grev og Grevinde Raben-Levetzau og corps diplomatique in pleno.

***

Festen paa Frederiksberg i Dag Frederiksberg første franske Folkefest, som begynder i Eftermiddag Kl. 5 i Lorry-Etablissementet i Allégade, og som er arrangeret til Fordel for det danske Børnehjem i Frankrig, byder paa en Overflod af Underholdning. Klokken 4 marcherede Franskmændene ind i Haven, hvor de beværtes og hvor der vil være Musik og Solistoptræden af en lang Række Navne, iblandt hvilke Operasangerinde, Fru Villie Hagbo Petersen og Fru Ayoé Willumsen. Samtidig er der Matiné i Guldaldersalen med optræden af Operasangerinderne Fru Birgit Engell og Fru Ingeborg Steffensen, den unge Skuespillerinde, Frk. Karen Nellemose, der i “Onkel Vanja” havde saadan en smuk Sukces, Skuespille Poul Reumert, kgl. Operasanger Paul Widermann, kgl. Kapelmusikus Wilh. Bartholdy og endelig Storm-Petersen – hvad vil man saa mere? I Riddersalen er der Kabaret-Matiné, bl. a. under Medvirkning af Fru Lilly Lamprecht, Fru Ayoé Willumsen, Carl Fischer, Tavs Neiiendam, og om Aftenen en afvekslende Kabaretforestilling, der ligeledes tæller en Række kendte Navne fra Kunstnerverdenen. Naar dertil kommer, at der er Fest over det hele, Dekorationer fra Lysterg & Hansen, Illumination, Festsouper og Bal til den lyse Morgen, og endelig som den sidste Nyhed, at det franske Flaadeorkester vil spille fra Kl. 6-10, medens de franke Matroser svinger sig paa en nyopført Estrade, skulde man tro, der maatte blive et klækkeligt Overskud til det danske Børnehjem i Frankrig.


København, 22. september 1926.

Langeliniemolen var i Gaar Eftermiddags afspærret for alle andre, end dem, der var forsynet med Indbydelseskort til Receptionen ombord i de franske Skibe, men oppe paa den ophøjede Promenade var der fri Adgang, og her flokkedes i Tusindvis af Tilskuere for paa Afstand at faa lidt af Festen med. Chefskibet “Jaguar” laa flagsmykket ved Kajen, og ved Siden af det laa “Chacal” med en overdækket Passage mellem de to Skibe. Ved Hjælp af Solsejl og Flag var begge Skibenes Agterdæk forvandlet til hyggelige saloner.

Eskadrechefen, Cummandant de Pontevez, stod ved Falderebet og modtog Gæsterne. Man afleverede Overtøjet i en improviseret Garderobe, hvor Garderobedamerne var et Par raske Orlogsmatroser. Inde I den første Salon gik Dansen allerede til “Jaguar”s egen Musik, der domineredes af en vældig Saxofon. Ovre paa “Charcal” blev der ogsaa danset. De unge franske Søofficerer førte galant de smukke Damer og passede paa, at de ikke stødte Foden mod de Bøjler og Ringe, som hist og her ragede op over Dæksplankerne.

Hvem der var. Blandt Gæsterne saas Prins Viggo og hans Gemalinde, den belgiske, svenske og spanske Gesandt, den amerikanske Minister, Mr. Dodge, den franske Minister, M. Hermite og Frue, den statelige Militærattache for Skandinavien, Commandant Saint Denis i sin klædelige Uniform, og af hjemlige Navne Admiralerne Konow og Scheel, Kommandør Gad, Forsvarsministerens Adjutant, Kaptajn Pontoppidan, Professor Ehlers og Frue, Gesandtskabssekretær Edouard Hansen og Frue, Amtmandinde Lundbye med Datter fra Sønderborg, Kaptajn Sally fra Den kongelige Porcelænsfabrik, Fru Elna Munck, Overlæge Kraft, Fru Overlæge P. N. Hansen, Grosserer J. C. Just, med sin franskfødte Frue, Professor, Schmiegelow, Poul Reumert, Grosserer Thomas S. Lorentzen med Frue, Direktør Vald. Nielsen og Frue. Direktør Oluf Christensen med Datter, Kammerherre Linnemann, Kaptajn Harrel og en Vrimmel af unge Damer og Herrer, hvis Navne ikke er kendt endnu, men nok bliver det en Gang med Tiden.

Musiker lød lokkende ug indsmigrende fra Skib til Skib, nu og da afbrudt af Saxofonens Sirenebrøl. Mellem de dansende Par snoede behændige Blaakraver sig med Forfriskninger og Cigaretter. De, der foretrak at sørge for sig selv, havde rig Lejlighed dertil ved store Borde, der bugnede af fristende Kager, hvortil serveredes Te eller Ispunch. Man tilbragte nogle fornøjelige Timer ombord. Saa matte der sluttes af. Musiker forstummede, og Gæsterne tog Afsked.

I Dag er det Besøgets sidste Dag. Den bliver bl. a. benyttet til en Udflugt til Helsingør for de franske Officerer, og i Morgen tidlig damper Eskadren af Sted til Cherbourg. Afrejsen er foreløbig bestemt til Kl. 6, men Festkomittéen vilde gerne tage Afsked med deres franske Venner, og der agiteres for, at Eskadren først afsejler Kl. 9. Om det til lykkes at faa Klokkeslettet forandret, kun endte ikke siges. * Den franske Eskadres Officerer aflagde i Gaar Besøg paa Den kgl. Porcelænsfabrik. Direktør Dalgas overrakte dem Porcelænsgenstande til Minde om Besøget og meddelte Eskadrechefen, at han vilde sende nogle smukke Vaser til Opstilling i Skibenes Underofficersmesser.


Nationaltidende, 5. november 1926.

Social-Demokraten, 10. november 1926.

En anselig Tilhørerskare fyldte “Polyteknisk Læreanstalt”s Festsal, da “Aeronautisk Selskab”s Formand Kommandørkaptajn Gad i Aftes viste sin Amundsen-Profil paa Talerstolen og bød velkommen. Kaptajn Riiser-Larsen tog straks Ordet. Friskt og fornøjeligt skildrede han i ligefremme Vendinger Togtet til Polen. Beretningen fortalte om Ekspeditionens Planlæggelse, “Norge”s Anskaffelse og Udrustning. Starten fra Svalbard og Turen over Polhavet til Alaska – detaljeret og indgaaende og yderst levende. Gribende var I sin Enkelthed Riiser-Larsens Ord om Farerne, om Dø- den, der lurede paa de kække Forskere, indtil Maalet, Alaskas mørke Kyst forude hilstes af Mændene med et svagt lykkeligt Smil. Ingen havde Kraft til at tale, Udmattelsen var for stor efter den overmenneskelige Anstrengelse 100 Timer igennem. Nyt bragte Foredraget ikke, men den djærve Kaptajns raske Fortælling om Daaden i den hvide Stilhed var af stor Virkning. Tilhørerne fulgte lydhørt og spændt Udviklingen, og et brusende Bifald hilste Slutningsordene om de Bedrifter, der endnu staar tilbage at udføre af skandinaviske Forskere. Kommandør Gad takkede i en kort hjertelig Tale. Da han til Slut overrakte Riiser-Larsen Selskabets Æresplaquette og bad ham modtage Udnævnelse til Æresmedlem, fornyedes Klapsalverne, mens Forsamlingen staaende hyldede Polens Besejrer. Bech.


Nationaltidende, 4. december 1926.
En i Sydjylland meget kendt Dame Fru Othilie Ræder er afgaaet ved Døden kort før sin 86-aarige Fødselsdag. Hun var født i Nakskov som Datter af Købmand Fr. Vilh. Aarestrup og saaledes Broderdatter til Digteren. I 1866 ægtede hun Proprietær Gustav Ræder, der købte Dyrehavegaard ved Kolding, og medens han blev den mønsterværdige Landmand, skabte hun et sjældent hyggeligt og gæstfrit Hjem. Ogsaa efter Mandens Død i 1887, beholdt hun Ejendommen, og var en udmærket Moder for sine seks Børn, meget godgørende og iøvrigt interesseret og hjælpsom i mange humane Anliggender i Koldingegnen; paa sin 80-Aars Fødselsdag gav hun 50,000 Kr. til “Marielund”, og var Æresmedlem af “Rebekkasøstrene”. Hendes to overlevende Sønner er Direktør for Dansk Frøhandel Jacob Ræder og Postmester i Sønderborg, Kaptajn Oscar Ræder; af Døtrene er Molly gift med Ober-Landgerichsrad Otto Kirschstein i Kiel og Else med Kommandørkaptajn Henry Gad.

*


1927 – Flaadeøvelser – Udnævnt til Stabschef.


Berlingske, 18. februar 1927.

Fra ca. 10. Juni til 23. Juli skal der rustes en Flaadestyrke.
Kontreadmiral Cold skal være dens Chef og Orlogsskibet “Niels Juel” bliver Kommandoskib.

Kommandørkaptajn Gad skal være Chef for “Niels Juel”… Hs. kgl. Højhed Kronprins Frederik skal være Chef for Torpedobaaden “Søhunden”, medens Prins Knus skal forrette Tjeneste i Torpedobaaden “Delfinen”.

Berlingske, 21. februar 1927.

I Formiddags gav Hs. kgl. Højhed Kronprinsregenten offentlig Audiens paa Christiansborg.
Lidt før Kl. 10 kørte det kgl. Automobil ind i Slotsgaarden, Vagten, der idag kommanderedes af Premierløjtnant B. Rohde, raabtes ud, og Kronprinsregenten, der ledsagedes af sin Adjudant, Kaptajnløjtnant F. Krølsen, hilste venligt paa de i Slotsgaarden samlede Tilskuere.
Blandt de Audienssøgende var idag særlig en Række Marineofficerer, der har faaet tildelt Kommando i Sommerens Eskadre. Der var først og fremmest Chefen, Kontraadmiral Fr. Cold, dernæst Chefen for Flagskibet “Niels Juel”, Kommandørkaptajn Gad, Chefen for “Dannebrog”, Orlogskaptajn H. de Jonquiére Hansen, “Gejser”s Chef, Orlogskaptajn Briand de Crevecoeus og Kaptajn Michaelsen, som takkede for sin Udnævnelse til Orlogskaptajn. Endvidere mødte Direktør for Ridshuspitalet H. F. Øllegaard og Stabschef ved 1. jydske Division, Kaptajn J. V. Larsen, der har faaet Dannebrogsordenens Sølvkors, samt Proprietær Jessen Friis, som er udnævnt til Ridder af Dannebrog.
Allerede ved 11-Tiden var Audiensen forbi, og Hs. kgl. Højhed Kronprinsregenten kørte tilbage til Amalienborg.

Sorø amts dagblad, 21. februar 1927.

I Lighed med i Fjor udrustes ogsaa i Aar en Flaadestyrke, der i Sommer skal paa Øvelsestogt med vore blaa “Mænner”. Kontreadmiral F. Cold skal være Chef paa Eskadren, og Standeren hejses en Gang i Maj Maaned om Bord paa Orlogsskibet “Niels Juel”. Eskadren komme iøvrigt til at bestaa af Krydseren “Hejmdal” og “Gejser”, 5-6 Undervandsbaade, 9 Torpedobaade, 3 Mineskibe og Opmaalingsskaibet “Willemoes” samt en Luftgruppe. Kommandørkaptaj, Baron Gyldenkrone bliver Stabschef og Kaptajnløjtnant Vedel Adjutant.
Kommandørkaptajn Gad skal føre “Niels Juel”, Orlogskaptajn Trap Krydseren “Hejmdal” og Orlogskaptajn de Crévecour Krydseren “Gejser”.

Vestkysten, 21. april 1927.
Kommandørkaptajn Gad har nedlagt sit Hverv som Formand for Det kgl. aeronautiske Selskab.
Nationaltidende, 7. maj 1927.
I Orlogsskibe “Niels Juel” er der oprettet et Artilleriinstruktionskursus, som ledes af Kommandørkaptajn Gad.


Eskadrechefen, Kontreadmiral F. Cold, gaar i Land, efter at “Niels Juel” har strøget Flaget. – Torpedobaaden “Søhunden” med Chefen, Kronprins Frederik, paa Kommandobroern. – Admiralskibet, Orlogsskibet “Niels Juel”. – Mineskibet “Lossen”.

Nationaltidende, 23. juli 1927.

Eskadrens øvelser er endt. De fleste af Skibene ligger Klokken 10 i Formiddags i Yderhavnen, Admiralskibet “Niels Juel” er det høje, graablaa Midtpunkt. Pludselig spyer Skuden Ild og Damp — først lidt efter hører man Drønene derovre mod Toldbodens Ruder. Ved det trettende og sidste Skud glider Dannebrog ned fra Stortoppen, medens Eskadrechefen, Kontreadmiral F. Cole. gaar fra Borde med sin Stabschef, Kommandørkaptajn E. M. Baron Gyldenkrone og Kronprins Frederiks tidligere Hovmester, Kaptajnløjtnant A. H. Vedel — kort eller gaar de i Land paa Toldboden og kører bort. I Kølvandslinie staar nu Torpedobaade og Undervandsbaade ind gennem Løbet, ind i Flaadens Leje. Snart efter glider Torpedobaaden “Søhunder” ind med Chefen, Kronprins Frederik, paa Kommandobroen.

Den er fulgt af Admiralskibet “Niels Juel”, der lægger sig ved Dokøen klos op ad den lille Landgangsbro. Og endnu et lille Øjeblik, saa træder jeg op ad “Niels Juel”s Landgang — straks efter sidder jeg ved Skrivebordet i Chefens Kahyt den høje. Naa, det eneste høje herinde i den hyggelige lille Salon er nu Kommandørkaptajn Gad — Sønnen af Emma Gad og Admiral Urban Gad, hvis Billeder pryder Væggen. Og med slægtstro Elskværdighed er Admiralskibets Chef straks klar.

— Vi har hejst Kommando den 19. Maj. Og vi har været i Eskadre fra 10. Juni med Kontreadmiral Cold, der har haft Kommandørkaptajn Gyldenkrone som Stabschef. Eskadren har bestaaet af “Niels Juel”, 9 Torpedobaade med Orlogskaptajn Lowzow som Flotillechef, og en Undervandsbaadsflotille, bestaaende af “Lossen” og 2 Minekraner med Orlogskaptajn Andersen som Chef. Det var Styrken. Og vi har altsaa holdt øvelser i den sydlige Del at de danske Farvande. Det var mest Skydninger oppe omkring Samsø. Eskadren har nærmest haft Karakteren af en udvidet Torpedo- og Sømandsskole med en Del Artilleriskydninger og indlagte taktishe og strategiske øvelser — altsaa Indøvelse af Personellet i Behandling og Skydning med Torpedoer og Udlægning og Optagning at Miner.

Vi har ogsaa haft mange og interessante Forsøg mod kunstig Taage. Her paa Orlogsværftet fabrikeres “Flaskerne”, der ligner de bekendte Ilt-flasker. Naar de aabnes, udstrømmer Gassen og danner sig som tæt taage. Den er ganske ufarlig og ligner fuldstændig almindelig hvid Taage. — Naar man er inde i den, har man ingen Anelse om, hvor man er henne — den er ikke morsom at sejle i. I stille Vejr kan den hænge der i Timevis, og den er altid god. Den kan bruges selv i frisk Kuling. Vi har gjort Forsøgene nu i de sidste to Aar og er nu kommet til et helt godt Resultat, takket være cand. polyt. K. F. A. Jensen, der er Forstander paa Orlogsværftets kemiske Laboratorium og har interesseret sig levende for Opgaven. Han var selv med ude og se paa Forsøgene. Hvor Øvelserne efterhaanden foregik.

Under første Del af Øvelsestogtet opholdt Eskadren sig paa Issefjorden, navnlig med Henblik paa Mineøvelserne. Derefter gik vi op ved Saamsø-Afsnittet og afholdt Skydeøvelser inde over Svanegrunden. Og saa sejlede vi ned igenne Lille Bælt og anløb Assens og afholdt Øvelser i den sydlige Del af Lille Bælt. Og vi gik igennem Svendborg Sund – store Skibe med stærk Fart, husk paa det! — op til Nyborg og derfra gennem Smaalandsfarvandet. Grønsund og op i Køge Bugt, hvor vi har afholdt de afsluttende Kanonskydninger. Vi brugte store Skiver som Maal, og de blev ret ramponerede, tør jeg nok sige — heldigvis naaede vi ret gode Resultater.

I de sidste Dage af Togtet stødte skoleskibene, Krydserne “Geiser” og “Heimdal” til os for at deltage i de Mere, strategiske øvelser, og vi trak op over Køge Bugt og Drogden og endte saae i en øvelse i Forbindelse med Søforterne – særdeles interessant. Hs. Maj. Kongens Besøg paa Ekadren. Et Par Dage før denne Øvelse kom Majestæten og inspicerede Eskadren. Der foretoges Øvelser Nord for Saltholm, blandt andet under Udvikling af kunstig Taage. Da det saa var vel overstaaet, var der Taffel om Bord paa “Dannebrog”, hvor Eskadrechefen og Skibscheferne var til Stede.

Kongen var om Bord paa Admiralskibet og var meget interesseret og tilfreds med øvelserne. Forøvrigt gik ogsaa de store Øvelser i Forbindelse med Søforterne udmærket godt og var lærerige, ikke mindst for Forterne – det var de saakaldte ildfordelingsøvelser. Og gennemgaaende maa det siges, at hele Togtet er forløbet heldligt og godt. Navnlig for”Niels Juel”s Vedkommende her maa jeg sige, at vor Besætning har værret overordentlig flink — men desværre har vi jo af Hensyn til Bekostningen haft en stærkt reduceret Besætning. Men vi har klaret det, fordi de var saa usædvanlig flinke.


Berlingske, 30. juli 1927.

Der har i forrige Uge som Afslutning paa Eskadrens Sommertogt været afholdt en stor maritim Manøvre, som varede to Døgn, og hvis forskellige Faser udfoldede sig over en Række af de mest glorværdige Valpladser i Danmarks Søkrigshistorie. Feltet strakte sig nemlig fra Farvandet udenfor Møens Klint (1. Juni 1977) over Køge Bugt (1. Juli 1977) til Kongedybet (2. April 1801). Manøvrens Formaal var Indøvelse af det under Krig meget vigtige Samarbejde mellem Flaadekommandoen, Sødefensionen (Fortene omkring København) og en søgaaende Eskadrestyrke, og det er – betegnende for dansk Forsvars kummerlige Kaar – af Sparegrunde femten Aar siden, en lignende Manøvre har fundet Sted. Berlingske Tidendes Medarbejdere overværede Manøvren, dels ombord i Flagskibet “Niels Juel”, dels ombord i Torpedobaaden “Havørnen”.

 

I Kølvandslinie.

DEN BLAA FLAADE Under Manøvren er Øvelseseskadren delt i to Flaader, en blaa og en rød. Den danske Styrke, Kystforsvaret, repræsenteres af Niels Juel, som tænkes at forestille to Orlogskibe, samt A-Gruppen af Torpedobaadene, tre næsten 3O-aarige Baade, der hver for sig tænkt som tre. Angriberen, en Østersøstat udenfor Folkeforbundet — saa kan man selv gætte hvilken! —, raader over Krydserne Heimdal og Gejser samt Torpedobaadenes D- og E-Grupper. Den blaa Flaade foretager et Raid over mod Sundet og besætter undervejs Hammeren paa Bornholm med en mindre Styrke. Derefter bombarderer den Københavns Sydfront og trækker sig tilbage for — stadig tænkt — at gaa Syd om Sjælland og op gennem Storebælt, hvorefter den trænger ned i Sundet nordfra. Her nedkæmper den Søforterne og møder tilsidst den danske Styrke, som har holdt sig i Læ af Middelgrunden til en afgørende Kamp. Manøvrefeltet, et af Verdens tættest trafikerede Farvande, er selvfølgelig det uheldigst mulige — navnlig under Udviklingen af kunstig Taage opstaar Gang paa Gang Fare for den praktiske Sejlands men netop af Hensyn til Søforternes haardt paakrævede Indøvelse maa Manøvren foregaa her, selvom de mange Koffarskibe nok saa meget hemmer Kræfternes frie Udfoldelse.

KENDSGERNINGER Det danske Søofficerskorps har altid staaet meget højt, og ogsaa nu — under de vanskelige Kaar, der bydes det — arbejder hver enkelt af dets Medlemmer med den yderste personlige Indsats. Enhver forsvarer sin Post, saa godt han formaar, men det skal dog ingen Hemmelighed være, at Søofficererne er klare over, at de Forhold, der nu bydes Flaaden, ikke kan vedvare, hvis denne skal kunne løse de Opgaver, som er strengt nødvendige for Landets Sikkerhed og folkeretlige Forpligtelser, og som er fastsat i Søværnsloven. En Krise er latent, og Stemningen indenfor Korpset er præget af dyb Bekymring for Fremtiden. Men man gaar dog til Tjenesten med mandig Energi og Pligtfølelse. Det vil her være paa sin Plads al referere et Par Kendsgerninger: I Norge raaader Flaaden over en aarlig Bevilling paa 5 Millioner Kr. alene til Nybygninger. I Danmark er Nybygningskontoen kun paa 2 Millioner Kr. og omfatter baade Flaade og Flyemateriel. Sdstnævnte sluger for sig de 500,000 Kr. I de sidste fire-fem Aar har man derfor kun været i Stand til at bygge de to Undervandsbaade Daphne og Dryaden. Maalet, som man indenfor Søoffirerskorpset kæmper for, er Flaadens Genskabning i Løbel af en Periode paa ti Aar. Det er naaet i Sverige. Marinens Budget i Danmark er for Tiden paa 12 Millioner Kr. Med 18 Millioner, hævder de Sagkyndige, vilde Flaaden blive i Stand til fuldstændig at løse sin Opgave. Loven af 1922 foreskriver 6 Orlogsskibe paa tilsammen ca. 18,000 Tons, 12 Torpedobaade og 12 Undervandsbaade paa tilsammen ca. 7000 Tons. Mineskibe paa tilsammen 1000 Tons foruden Værkstedsskibe, Skoleskibe m. m., og Niels Neergaard skrev dengang til Folkeforbundet, at dette var det absolut Minimum for, at Danmark skulde kunne opfylde sine internationale Forpligtelser. Men selv med en meget højere Aldersgrænse for de enkelte Skibskategoriers Vedkommende, end man tillader sig at beregne i fremmede Mariner, og som bl. a. blev tilstaaet den overvundne tyske Flaade af Sejrherrerne til dens Genskabelse efter VersaillesTraktaten, vil Flaaden – efter de Sagkyndiges Udsagn – værre færdig, simpelthen slidt op, i Løbet af de kommende seks-syv Aar. Ogsaa for Menneskematerialets Vedkommende er de nuværende Tilstande trøstesløse. Den normale Udrustningstid for Mandskabet er kun fra een til halvanden Maaned, og man regner med, at fire Maaneder er nødvendige; Besætningen ombord i Niels Juel er paa 211 Mand. Den burde være paa 315 Mand. De Værnepligtiges Antal er halveret, og kun fire af de ti Kanoner kan derfor besættes.

Der udsendes kunstig Taage.

NIELS JUEL GAV AGT – Tenderen Fenris fører mig fra Køge hvor Stauning sidder i anden Klasses Ventesal og drikker en Hofpilsner og hvor Hyldebuskene dufter omkring Obelisken, rejst til Minde om Søheltene, ud over Juels Grund…. Tangkvaster rækkes op i Bugtens glitrende Overflade som Havfolkets Hænder, der griber efter Solen. I den hvide, varmeflimrende Kiming gror Københavns Taarne og Skorstene frem af Vandet. Kongelundenkikker som en Blaannen over Horisonten. Køges Tegltage gaar til Bunds som en rød Fornemmelse. Stevns Klint lyser fjernere og fjernere, til Gengæld bliver Møens Silhuet massivere. Undervandsbaade myldrer i Dybet og Hydromonoplaner oppe i Højden, og midt i det Hele sejler en hollandsk Kuf sin støtte Kurs. Først i Nærheden af Falsterbo Fyrskib antager nogle sitrende Linier i Soldisen fast Form og bliver til Niels Juels trebenede Mast, et Staaltaarn i mange Etager, der øverst bærer Eskadrechefen, Kontreadmiral Fr. Colds Flag med den hvide Stjerne. Admiralen modtager tager mig paa Agterdækket …. den tidligere Adjudant hos Kongen og senere Chef for Kongens Adjudantstab genkalder hos den rejsende Reporter Minderne om en Række straalende Optrin. Fester ved fremmede Hoffer, hvor den blonde, danske Søofficerstype, saa rank og selvfølgeligt elegant, altid gjorde sig smukt gældende. Kontreadmiral Cold Staar paa Agterdækket, omgivet af sine Officerer, Stabschefen, Kommandørkaptajn, Baron Gyldencrone og Adjudanten, Kaptajnløjtnant Vedel. Her staar ogsaa i en Uniforn som ligner den danske, men hvis Guldstriber har en rødere Glans, en ung Siameser, Phya Prija, trods sine kun 42 Aar allerede Commander og Excellence …. han har forladt sit Hjem mellem Lotusdammene ved Sportsklubben udenfor Bangkok for at studere de europæiske Mariner, efter et længere Ophold i England er han kommet til Danmark for at overvære Flaadeøvelserne her, hvis Format bedre end Stormagtens passer paa Forholdene i hans Fædreland.

PAA BROEN Chefen for Niels Juek, Kommandørkaptajn Henry Gad. Urban og Emma Gads Søn, opholder sig paa Broen, en af Afsatserne omkring den taarnlignenede Mast, og det er i det sidste Par Døgn ikke mange Minutter han har kunnet forlade den. Ordonnanser afleverer og modtager traadløse Telegrammer paa forskelligtfarvede Blanketter …. lyserøde for de udgaaendes Vedkommende, hvide for de indløbendes, og grønne, hvis det drejer sig om Dechifrering af Kode! I Bestiklukafet sidder en Dæksofficer med Hørerør for ørerne, oppe i Rummet drejer sig en Papegøjering paa en Stang. Det er Radiopejlingen, der spiller saa stor en Rolle i de senere Aar …. Papegøjeringen fanger Fjendens Bølger, og Dæksofficeren bestemmer derefter Fartøjernes Beliggenhed. — Melder, at Søulven kan høres i Retning af Køge Havn! siger han. Jeg ved, at han har hørt rigtigt, thi jeg har selv for nogle Timer siden set Søulven ved Bolværket derinde ifærd med at kulle. Nede paa Fordækket er der — som altid om Torsdagen — Revolverskydning for Befalingsmændene. Ogsaa Chefen maa afgive et vist Antal Skud. Kommandørkaptajn Gad kommer tilfreds op paa Broen igen: — Seks Træffere! Jeg er da heldigvis endnu i første Klasse. En Em af stegte Sild staar omkring Panserskibet, Skruen fangede i Formiddags et fyldt Bundgarn, og alle fik stegte Sild til Frokost. Nu gør Mandskabet fritstaaende øvelser til Tonerne at Billie Boy, denne søde lille engelske Melodi har en mærkelig opflammende Indflydelse paa moderne Gemytter …. selv Befalingsmændene bliver revet med af dens Rhytme og springer ind i de løbendes Rækker. En Guldsmed med harlekinsbroget Bagkrop danser paa Ruden foran Rorgængeren. Maager kredser om Skibet …. nej, nu er det pludselig et Hydromonoplan, der skiller sig ud af Fugleflokken og sætter sig paa Bølgerne, mens en Vifte af Hvidt Vand hvirvles op foran Pontonerne. Sommetider stryger Hydromonoplanerne sølvlysende tæt henover Fordækket, og Observatøren strækker Haanden i Vejret og lader en Depecheholder falde …. den svømmer i Solstriben Paa Vandet, en lille Metalcylinder med en vajende rød rød Fane, der raaber stumt: Her ligger jeg…. Depecheholderen fiskes op af roende Matroser. Cylinderen aabnes paa Broen, og en Seddel falder ud: Krydsere observerer Kl. 16 udfor Møens Klint. Nordgaaende! Den vagthavende Officer pejler: Pas paa! varskoer han Rorgængeren. Dennes rolige Røst siger: Elleve! Og Officeren svarer tilbage: To Hundrede og neine og tredive! Luftfornyernes, Blæsernes Brummen danner ligesom et isolerende Lag mellem Broen Dækket, ingen Støj trænger op gennem den usynlige Plade af Monotoni, alle Bevægelser dernede er lydløse. Vasketøjet, de hvide udspillede Overtræksbusseronner, svajer for Vinden. Fra en lavereliggende Bro, hvor Signalgasterne opholder sig, flyver Bogstaver i Flagenes Alfabet til Vejrs…. Torpedobaaden Havørnen, i hvilken Kaptajnløjtnant Fritz Kjølsen har hejst sin blaa Stander som Fører for A-Gruppen, kommer paa Prajehold og modtager gennem Raaberen en Ordre. Da Ordren er vel forstaaet og Chefen (hin høje) har fjernet sig, griber en af de yngre Officerer, en rød Skælm, den blaa Megafon og hvisker over til sin Kammerat paa Havørnens Bro: – Hvis Du er bange for at sejle alene, saa tag de to supponerede Baade med Dig! Hver enkelt af A-Gruppens Baade tænkes jo at forestille tre Baade.

HVOR KONGEN OG DRONNINGEN BOR Niels Juel er bygget ikke blot som et kraftigt Led i Forsvaret, men ogsaa til Representation. Det er et festligt Skib, vel egnet til at vise Flaget. Der er Plads ombord og god Luft overalt under Dækket. Da Kongen og Dronningen sidst benyttede det til deres Islandsfærd, var det muligt i Fryserummene, at medføre Mad til hele Togtet. Hvert enkelt Maaltid var at Hofhusholdningen planlagt inden Afrejsen. Søhelten, som gav Skibet Navn, mindes først og fremmest i Trapperummet agterude, hvor hans Vaabenskjold er ophængt: Den seksoddede Guldstjerne over de tre Sølvstrømme i et blaat Felt. To jernklædte Arme holder ogsaa Stjernen over Hjelmen med det lukkede Visir. Vaabenet var kendt i Ribe allerede i det fjortende Aarhundrede. Lige overfor – paa den modsatte Skod – hænger, skaaret i lyst Træ, en Gengivelse af Fregatten Niels Juels Agterstavn, Suensons Flagskib ved Helgoland. Derunder staar et Sølvbæger, som Kongen engang udsatte som Præmie i en Fodboldkamp. Naar Kongen og Dronningen er ombord i Niels Juel, indretter de sig i Eskadrechefens Saloner agterude, og de to Kamre, som nu beboes af Skibschefen, Henry Gad, og Stabschefen, Baron Gyldencrone, gør Tjeneste som Majestæternes Sovekahytter. Den agterste Salon er udstyret med Mahognimøbler, og her hænger Christian Mølsteds Maleri, forestillende Niels Juel i Køge Bugt …. Søhelten med Kommandostav i sin Haand, iøvrigt klædt paa som en af Datidens Søofficerer: I rød Frakke. Uniformen er i Danmark af forholdavis ny Dato. Endnu i Kongedybet kæmpede i hvert Fald en stor Del af Mandskabet i deres egne Klæder. Det er ikke saa forfærdelig længe siden, at Skibscheferne selv bekostede Uniformerne til deres Chaluproere, hvis de vilde have, at disse skulde være ensartede og se Pyntelige ud. Og der lever vistnok Officerer, som kan huske, da Uniformsreglementet endnu intet foreskrev med Hensyn til Overfrakke. I Spisesalonen, hvor Træeværket er blond med indlagte Empire-Amoriner i Felterne, hænger Christian Molsteds Skildring af selve Slaget den 1. Juli 1677, og i Officersmessen, har han malet Slaget ved Møen Maanedsdagen forud. Under Middagen hos Eskadrechefen løber Ordonnanserne stadig til og fra med Telegrammer paa hvide og grønne Blanketter. Af Hensyn til Phya Prija føres Konversationen baade paa Engelsk og Dansk. Man taler om de gamle Sejlfregatters Skønhed. Om Sjælland, hvori Admiral Cold har været frivillig Lærling, om Jylland og dens Skæbne, og korvetten Dagmar, som paa Middelhavet her La Belle …. I Officersmessen har Marinemaleren Benjamin Olsen med Tegnestifter sat alle sine Skitser fra Togtet op paa Skoddet. Benjamin Olsen er hjemme i Marinens Skibe: Han var med baade paa Island og Grønland og paa det baltiske Togt …. her hændte det under Opholdet i Helsingfors og Reval, at de unge Damer, som var Officersmessens Gæster, tog Plads langs Væggene uden at ane, at Marinemalerens Skitser endnu ikke var tørre. Og da Damerne atter dansede ud, havde de Torpedobaade i Solnedgang og lignende Motiver paa deres Rygge. Benjamin Olsen malede sit første Billede, da han var Værnepligtig ombord i Kongeskibet Dannebrog, og nuværende Kommandør Maegaard købte det af ham for fem Kroner. NU ER DET TID — Solen synker bag Københavns Taarne, da Niels Juel slaar ind i Sejlløbet mellem Amager og Saltholmen …. om Bagbord de lysende hvide Beholdere ved Kastrup, om Styrbord Græs, Køer og Gæs! Færger skærer Sundet paa tværs, Koste og Sømarker vipper. Maagesværme fylder Rummet med Skrig. Et mærkeligt Amfibium, halvt Skib, halvt Pakhus flyder forbi …. det er et tidligere tysk Panserskib af Siegfried-Klassen, nu omdannet til Transportdamper for Ford-Automobiler? Skumringen tætner. Fyrenes Glimt faar noget at bore i. I Dragør tændes Illumination foran Badehotellet, og løsrevne Musikstrofer høres ud fra Land. Ovre i Sverige blinker Lygterne paa Guldkysten, den Strandvej mellem Malmø og Lindhamn, hvor den skaanske Gullash byggede sine Paladser. Nu kommer Natten. Slaget kan begynde. Henry H.


Berlingske, 16. august 1927.

Forsiden Berlingske, 5. september 1927. Åben som PDF

*


1928 – Kommandørkorset af 2. Klasse – Kongeskib og Flaadeøvelser.


Berlingske, 26. januar 1928.

København, 28. februar 1928.

Officielt meddeles:
Hs. Maj. Kongen vil i Maj Maaned afsejle til Helsingfors for at gengælde det af Finlands Præsident i Oktober 1926 aflagte Besøg i København. Kongen ledsages af Hs. kgl. Højhed Prins Knud, der gør Tjeneste om Bord som Søløjtnant.

Eskadrechef bliver Kommandør Bojesen, der vil opholde sig om Bord paa Kongeskibet “Niels Juel”, hvor Kommandørkaptajn Gad er Skibschef.
“Niels Juel” eskorteres af Krydseren “Hejmdal”, der faar Orlogskaptajn Barfor som Skibschef.
Dronningen agter, saa vidt vides, ikke at deltage i Rejsen, men definitiv Bestemmelse er muligt ikke truffet.
Afrejsen sker fra København midt i Maj og Besøget i Finland ventes at vare i 3 Dage.


Aarhus Stiftestidende, 13. maj 1928.

I Gaar Eftermiddag Kl. 5 sejlede Kongen til Finland. København tog en baade festlig og hjertelig Afsked med Majestæten. Ved Nordre Toldbod laa Orlogsskibet »Niels Juel« nymalet og pyntet med Flag fra for til agter og paa Reden laa Krydseren »Hejmdal«, ogsaa med Flagpynten hejst og »Mænnerne« stod i snorlige Rækker langs Rælingen. De hvide Huer trak en lysende Stribe langs det graa Skrog. Paa Hønsebroen ved Orlogsværftet var Værftets Mandskab opmarcheret.

Men Billedet fik en særlig hjertelig Karakter ved de Tusinder af Københavnere, der var mødt op for at sige Farvel til Kongen. Paa »Niels Juel«s Agterdæk var et Skansekompagni opmarcheret. Ved Falderebet ventede Skibets Chef, Kommandørkaptajn Gad, Kommandør Topsøe-Jensen og Kommandørkaptajn Godfred Hansen, medens Prins Knud var tjenestegørende Søofficer ved Falderebet.

Islands Førsteminister deltager i Rejsen. Efterhaanden som de kongelige Personer ankom, hilstes de med Honnørsignal. Det samme gjaldt Udenrigsminister Moltesen, som skal ledsage Kongen til Finland, og Islands Førsteminister, Thorhallson, der paa kongens Opfordring ledsager ham pas Rejsen, en Beslutning, der er blevet taget i de allersidste Dage. Den islandske Minister syntes til at begynde med lidt uvant med det militære Ceremoniel, men han fandt sig dog hurtigt tilrette. Forsinkede Ministre.

I Land ventede de sædvanlige Honoratiores. Min savnede dog en Række af Ministrene, men Forklaringen skulde senere blive givet. Efter at Kongen og Dronningen var ankommet og havde paabegyndt Rundturen for at sige Farvel, bl. a. til Københavns Kommandant, den kommanderende General, Overpræsidenten, Holmens Provst, Gardens Chef og de andre Repræsentanter for den civile og militære Administration, ankom efterhaanden fire forsinkede Automobiler.

Det var Statsminister Madsen-Mygdal, Indenrigsminister Kragh, Justitsminister Rytter og Finansminister Neergaard, der forsinkede og vi har maaske Lov til at sige en Smule røde i Hovederne ankom for at tage Afsked. Kongen maatte vende tilbage til Ministerrækken, hvor han smilende modtog de upræcise Ekcellencers Undskyldninger. Saa gik Kongen, Dronningen og den Øvrige kongelige Familie om Bord, hilst af Honnørmarchen og »Kong Christian«.

Da Kongen satte Foden paa Orlogsmandens Dæk, gled Kommandoflaget ned og Kongeflaget til Tops. Samtidig begyndte Batteriet »Sixtussa« og »Hejmdal«s Kanoner at dundre Kongesaluttens 21 Skud. En Mand, der gik til Tops. Opmærksomheden samlede sig et Øjeblik om en Dæksofficerselev, der gik tilvejrs helt op under Flagknappen. Hvad havde han der at gøre? Uvilkaarligt gled et Billede fra Danmarkshistorien gennem Hjernen: Billedet at hin Sømandsgut, der i Slaget paa Kolbergheide naglede Flaget fast til Masten. Han maa have haft et lignende Udseende som denne Dækselev, hvis strittende hørgule Haar blæste i Vinden. Hans Formaal var dog denne Gang mindre heroisk: han skulde blot løsgøre Flatgpyntens Liner, hvilket han udførte til alles Tilfredshed.

Dronningen fulgte med til Dragør. Imens var alt gjort klart til Afrejsen. Den kongelige Familie med Undtagelse af Dronningen og Prinsesse Ingeborg fra Sverige, der ledsagede Kongen til Dragør, gik fra Borde. Kommandørkaptajn Gad besteg Kommandobroen og gav Ordre til at kaste los. Kongen opholdt sig sammen med Dronningen paa Agterdtekket, og fra Tilskuertmængden udbragtes nu et Leve for Kongen, der blev besvaret med ni kraftige Hurraraab, og disse gentoges atter og atter, da »Niels Juel« lettede og gled ud paa Reden.

Kongen var øjensynlig glad for Hyldesten og smilede og vinkede tilbage. Paa Hønsebroen stod Mænnerne med Huerne udstrakt i højre Arm, og fra »Hejmdal« lød Mandskabets taktfaste Hurraraab ud imod Kongeskibet. Det var et smukt og festligt Billede, da » Niels Juel« gled ud af Havnen efterfulgt af »Hejmidal«. Ved Dragør gik Dronningen og Prinsesse Ingeborg fra Borde i Lodsbaaden, og de to Krigskihe fortsatte deres Vej mod Helsingsfors.


Aarhus Stiftstidende, 21. maj 1928.

Kongen vendte i Gaar Morges tilbage fra Finland. Vejret var straalende, og Kongen stod da ogsaa paa »Niels Juel«s Agterdæk med sin hvide Uniformskasket paa Hovedet. Da Eskadren stod Havnen ind, hilste Batteriet »Sixtus« Kongestanderen med 27 Skud, og da Kongeflaget senere blev strøget, tordnede paany Kanonerne.

Alle Skibene I Havnen havde deres Flagpynt hængt ud, og ved Nordre Toldbod stod mange Tusinde Københavnere, som var kommet for at modtage Kongen og hilste ham med rungende Hurraraab. Da Kongeskibet havde lagt til ved Bolværket, gik alle Kongefamiliens Medlemmer med Dronning Alexandrine, Kronprinsregenten og Prins Valdemar i Spidsen om Bord og bød Kongen hjerteligt Velkommen.

Derefter kom Turen til Statsminister Madsen-Mygdal, der, denne Gang ikke forsinket, gik op ad Landgangsbroen med en stor, gul Konvolut indeholdende det kgl. aabne Brev om, at Kongen nu igen selv overtager Regeringens Førelse. Inden Kongen forlod Skibet, passerede han Besætningens Front til Fanemarchens Toner og holdt en smuk lille Tale til Mandskabet, som han takkede for mønsterværdig Opførsel paa hele Togtet og gav de bedste ønsker med ud i Livet, naar Værnepligten nu Snart er overstaaet.

Efter at have trykket Eskadrechefen, Kommandørkaptajn Boysen og Skibschefen, Kommandørkaptajn Gad i Haanden gik Kongen i Land, mens Kongeflaget blev strøget, og Tilskuerne raabte Hurra. Efter en kort Kur kørte de Kongelige bort.


Jyllands-Posten, 27. maj 1928,

Bornholms avis, 23. juli 1928.

Som kort meddelt ankrede Kystforsvarsskibet “Niels Juel” op paa Neksø Rhed Lørdag Eftermiddag ved 3-tiden. Orlogsskibet, der har været ude paa øvelse, skulde egentlig have anløbet Rønne, men grundet paa vestlig Kuling, valgte man Neksø. Det er første Gang, Danmarks største Krigsskib gæster øen — bortset fra den lille Lynvisit, der blev gjort ved Hammeren, da Kongen sejlede fra Finland til København, — saa Nexøboerne er selvsagt stolte over, at det ved Skæbnens Gunst blev Neksø! Kort efter, det smukke Skib havde ankret faa Hundrede Meter fra Havnen, for Chalupperne frem og tilbage og bragte en Mængde Søgutter ind til Byen, og “Byens gadeliv” har i disse Dage været yderst maritimt præget.

“Niels Juel” føres af Kommandørkaptajn Gad, og hele Besætningen udgør Officererne iberegnet 240 Mand. I Gaar Formiddags var Chefen i Land og gjorde Visit hos Borgmester Harild, Dommer Rosenmeier, Kaptajn Ødbergsen og Dr. Hempel-Jørgensen, og disse blev indbudt til Middag ombord Kl. 6½; paa dette Tidspunkt blev Gæsterne, hvoraf Dommeren og Doktoren dog var forhindret, afhentet i en pragtfuld lille Motorchalup forsynet med en Flyvemaskinemotor — der pilede hen over Vandfladen.

Søndag Eftermiddag fra Kl. 2 til 5 var der Adgang for Besøgende, og en Mængde her fra Byen tog dels med Lodsbaaden, der gjorde flere Ture derud, og dels med andre Baade ud og besaa vor sjældne Gæst. Kommandørkaptajn Gad og flere af Skibets Officerer var i Gaar Formiddags en Tur oppe og travede i Paradisbakkerne. I Formiddags foretog Landgangsholdet en Marchudflugt, og i Eftm. Kl. 2 lettede “Niels Juel”, og Orlogsskibet gaar nu til Køge Bugt, hvor det skal møde “Olfert Fischer”, ombord paa hvilket bl. a. Prins Knud gør Tjeneste. Da “Niels Juel” skal være i Køge Bugt Tirsdag Nat, og i København Onsdag Middag, bliver Rønneboerne denne Gang snydt. ek


Aalborg Amtstidende, 7. juli 1928.
I Gaar Aftes Kl. 6 indkom til Aalborg Havn en Eskadre af den danske Flaade, bestaaende at Depotskibet “Henrik Gerner”, Torpedojageren “Havhesten” og Undervandsbaadene “Daphne”, “Dryaden”, “Rota”, “Ægir”, “Belona” og “Nymfen” under Ledelse at Orlogskaptajn Wolfthagen.

Ca. en halv Time efter ankom Krydseren “Niels Juel” til Kajen. U-Baadsflotillen og “Niels Juel” er uafhængige at hinanden, og kun ved et Tilfælde er de kommen til Aalborg samtidigt. “Niels Juel” føres at Kommandørkaptajn Henry Gad. Hele Flaaden bliver liggende i Aalborg til Mandag Formiddag, da U-Baadsfotillen afgaar til Kattegat og Aalbæk-bugten, hvor der skal afholdes Skydeøvelser i nogle Dage.

Efter øvelserne her, gaar Flotillen til Skagen, og senere til København, hvor den afventer den øvrige Del af Flaaden, der den 30. Juli skal afholde en stor Manøvre, antagelig omkring Samsø. “Daphne” og “Dryaden” er fuldstændig nye Baade, medens de øvrige jo er velkendte i Aalborg. Flotillen har ialt en Besætning paa 130-140 Mand, de større U-Baade hver 18 Mands og de mindre 11 Mands Besætning. Om Bord paa “Niels Juel” herskede der i Formiddag Travlhed. Af Besætningen paa 185 Mand er der 30 Dæksofficerselever og 12 Reservekadetter. Paa Foranstaltning af Aalborg Marineforenings Formand, Konsul Stuhr, er der bleven arrangeret

En to Dages Tur for Eleverne og Kadetterne til Ræbild.

Det var først Meningen, at de skulde ligge i Teltlejr derude, men da Vejret ikke just er indbydende, har man arrangeret det saadan, at de kommer I Husly for Natten. En Lastvogn med deres Køjer og Bagage rullede Kl. 10 fra Havnen ud til Ræbild, og kort efter marcherede Deltagerne i Udflugten af Sted mod Lyngbakkerne. “Niels Juel” begyndte sit Togt den 5. Maj med kongebesøget i Helsingfors. Derefter har Krydseren været i Lübeck i fire Dage og har afholdt Skydeøvelser I Aalbækbugten, indtil den nu er indkommen hertil. Paa Mandag afsejler den til fortsatte øvelser i Køge Bugt. Krydseren har været i Skagen, men paa Grund at Stormen kom Mandskabel ikke i Land. Saavel “Niels Juel” som U-Baadsflotillen giver i Morgen Publikum Tilladelse til at bese Skibene. Paa “Niels Juel” fra Kl. 2 til 4½ og paa U-Baadene fra Kl. 2 til 4.

En Fest i Kilden. Aalborg Marineforening er i Morgen Eftermiddag Vært ved en Souper i Kilden, hvortil Skibenes Officerer er indbudt. Til den øvrige Del af Mandskabet bliver der uddelt Bons til Indløsning i Kilden. Anlæget vil om Aftenen blive festligt illumineret.

*


Henry Christian Gad intro. Kadet – Kaptajn – Kommandørkaptajn.
Det er denne side du i øjeblikket har åben. Verdensudstilling Barcelona – Niels Juel.