Henry Gad [4]

Emma og Urban Gads ældste søn, fulgte, som det ofte hændte i tidens karrierevalg, i faderens fodspor. Det ville her sige en karriere i søværnet. Henry Christian Gad fulgte så at sige den lige vej i marinen, og opnåede titel af Kommandørkaptajn.
Mange af de arbejdsopgaver han bestred gennem sin karriere, havde hans far også bestridt; fast arbejde på en postdamper som nygift, til kaptajn og chef for Kongeskibet, og andre sejladser med kongelige, danske som udenlandske. Samt sømissioner foranlediget af krige eller missioner hvor flaget blot skulle vises.


Kommandørkaptajn
18. august 1873 – 3. marts 1957.
*


1929 – Verdensudstilling i Barcelona – Eskadrens øvelser.


Morgenbladet – København, 19. februar 1929. Åben som PDF

Korsør avis, 11. april 1929.

Kommandør Topsøe-Jensen oplyser om den danske Flaades Øvelser i Foraaret og Sommeren: „Vore Undervandsbaade er allerede nu ude paa øvelsestogt. Onsdag Morgen ankom 6 danske U-Baade til Karlskrona i Sverige. De bliver liggende der nogle Dage og vender derefter tilbage til de danske Farvande, hvor de skal have en længere Række øvelser. I Juni skal U-Baads-Moderskibet „Henrik Gerner” og 4 af vore U-Baade paa et Togt til Portsmouth i England. Togtet vil vare c. 10 Dage, og Hjemturen lægges gennem Kieler-Kanalen. Togtet har til Hensigt at vise vore U-Baades Aktionsradius, de er jo af langt mindre Dimensioner end Stormagternes U-Baade. Øvelseseskadren begynder sine Togter d. 9. Maj under Førerskab af Kommandør Wenck, først som Skole-Eskadre, med „Peder Skram”, Mineudlægningsskibet „Lossen”, 3 Minestrygere og en Torpedobaadsflotille paa 6 Torpedobaade samt endelig 6 U-Baade og en Del Hydroplaner. Øvelserne vil helt og holdent finde Sted i danske Farvande. Den 20. August slutter „Niels Juel” sig til og de samlede øvelser vil derefter vare en Maaned.

„Niels Juel” afsejler d. 1. Maj, under Kommando af Kommandørkaptajn Gad, til Marseille, Barcelona (i Udstillingstiden), Neapel, Tripolis, Lissabon og derfra direkte herhjem. Skibet skal paa dette Togt fungere som Skoleskib for Kadetterne og Dæksofficersskolen.

Endelig er der at nævne, at Marinens to Opmaalingsfartøjer „Willemoes” og „Marstrand” Sommeren igennem skal fortsætte Opmaalingerne i vore egne Farvande, og især konstatere de mange Puller.


Aarhus Stiftstidende, 4. maj 1929 – ORLOGSSKIBET “NIELS JUEL” med Kommandørkaptajn Gad som Chef forlod i Gaar Københavns Red paa sit Togt til Middelhavet. Flaadechefen, Admiral Amdrup, foretog i Gaar Formiddag Kl. 11 Inspektion og blev hilst med Salut, da han gik fra Borde. Ved Totiden kom Provst Fenger ombord for at holde Gudstjeneste, og Kl. 2½ lettede “Niels Juel” og stak tilsøs. Vort Billede er taget under Gudstjenesten ombord før Afrejsen.

Nationaltidende, 15. maj 1929.

Aalborg Stiftstidende, 19. maj 1929.

Barcelona, Lørdag.
I Dag har Barcelona-Udstillingens danske Dage officielt taget deres Begyndelse. I Morges tidligt ankrede “Niels Juel” op paa Rheden, og Kl. 11 tog Chefen, Kommandørkaptajn Gad, i Land for at aflægge de officielle Visitter hos Barcelonas Kommandant m. fl. Visiterne blev gengældt ved ef officielt spansk Besøg om Bord. Den danske Konsul Enberg holdt en Reception paa Hotel “Ritz”, hvortil var indbudt de tilrejsende Danske og Medlemmer af Kolonien, ialt et halvt Hundrede Personer.
Selve Aabningsdagen for Udstillingen, Pinselørdag, falder udenfor de danske Rammer. Kong Alfonso, Dronningen og Primo de Rivbera aabner Udstillingen, og om Aftenen finder en Kæmpebanket Sted, hvortil Kongen og Dronningen og ca. 1000 Deltagere er indbudt, deriblandt enkelte Danske.

Henry Christian Gad (th) ved verdensudstillingen i Barcelona. Foto: Det kgl. Bib.

2. Pinsedag staar, som tidligere omtalt, i Danmarks Tegn, idet den danske Pavillon indvies, og her kommer det spanske Kongepar til Stede, desuden “Niels Juel”s Passagerer, Medlemmer af det danske Kommissariat i Barcelona, den danske Koloni osv. Umiddelbart derefter kører Kongen sammen med Kommandør Gad til Havnen for at blive sat om Bord i “Niels Juel”, hvor der er Frokost for 22 Personer.
Barcelona gløder, og Termometret viser 30 Grader i Skyggen

Naar den danske Bygning paa Mandag faar sin Indvielse i Overværelse af Kong Alfonso, Prins Knud og de øvrige Notabiliteter, vil den danske Pristager i den store Konkurrence om Barcelonas Frihavn, Ingeniør Chr. Bjørn Petersen, faa sin Første-Præmie. 40,000 Pesetas, overrakt af Kong Alfonso.
Ingeniør Petersens Projekt er i Detailtegninger udstillet i den danske Udstillings Forhal og vil sikkert samle megen Interesse. Ved Konkurrencen sejrede han overlegent, og hans Projekt høster megen Ros. Det er Meningen, at Frihavnen til sin Tid skal bygges Syd for den egentlige Havn. Udsigterne for Projektets Udførelse svæver vistnok i Øjeblikket i det uvisse. Barcelona vil rimeligvis faa nok at gøre med at forvinde det Underskud, Verdensudstillingen giver.
I hvert Fald foreligger der forløbig intet om Arbejdets Paabegyndelse.

A.I.J.


Berligske, 21. maj 1929.

Først af alle Nationers Afdelinger indviedes idag den danske Pavillon og Udstilling i Palazio Victoria Eugenia paa Verdensudstillingen i Barcelona i Overværelse af det spanske Kongepar, Infantinerne Maria, Christine og Beatrice samt Infant Jaime.
Klokken 11 ankom Prins Knud, hilst af “Niels Juel”s Marineorkester, der spillede Fanemarchen. Tilstede var desuden den spanske Justitsminister, Finansminister, Socialminister og Kulturminister, Udstillingens Ledelse, Repræsentanter for høje civile og militære Myndigheder, en Række fremmede Gesanter og Generalkommisærer samt hele den danske Koloni.

Stilfuld Modtagelse.
De kongelige Herskaber hilstes med den spanske Nationalhymne og modtoges af bl. a. Kammerherre Bernhoft, Legationsraad Bil, Direktør Dessau, Direktørerne Amonsen, Valdemar Jacobsen, Overggard og Louis Cohn samt Presseattaché Wamber, Generalkommisær Knudsen og Arkitekt Hvas.
I den smukke Festsal, der er smykket med Tuxens Maleri af Kongen og Johannes Larsens skønne Arbejder, overrakte Fru Dessau den spanske Dronning Roser i de danske Farver, hvorefter Kammerherre Bernhoft paa Regeringens og Kommissariatets Vegne takkede Kongeparret for deres Nærværelse.

Aabningstalerne.
Prins Knud erklærede i Kongens Navn Udstillingen for aaben. Kong Alfons tog straks Ordet og takkede i Spaniens Navn Danmark og den danske Konge for den udmærkede Interesse, dette Land havde lagt for Dagen ved Verdensudstillingen i Barcelona. Ved et Glas Champagne henvendte Kong Alfons derefter Komplimenter til Direktør Dessau for den særprægede, om dansk Kultur mindende Bygning, som Arkiteks Hvass havde skabt, og fremhævede, at Danmark havde forstaaet at udnytte Terrænet saaledes, at det ene af alle Nationer kom til at nyde godt af den pragtfunde Udsigt over Catalonien og Middelhavet.

Kong Alfonso og Henry Gad på rundtur i udstillingen. Foto: Det kgl. Bib.
Henry Gad og Kong Alfonso. Foto: Det kgl. Bib.

En vellykket Rundtur.
Ledsaget af de danske Herrer gennemgik Kongefamilien med en Interesse, der vakte de danske Udstilleres Glæde og Beundring, samtlige Stands. Det var naturligt, at de høje Besøgende opholdt sig længe ved de store Stands, saaledes ved Bing & Grøndahls rige og afvekslende Udstilling, hvor Dronningen modtog et af Frøken Hegermann-Lindencrones større Arbejder, ligesom Infantinderne udvalgte smukke Genstande.
Kongen prøvede at læse ved P. H. Lampen, og blev saa tilfreds med Resultatet, at Kommissariatet straks bad Majestæten modtage en Læselampe.
Stands som Hellesens Engkes, “Nilfisk”, Sabroes Maskiner, Georg Jensens velkendte Arbejder, Hofjuveler Michelsens Sportspræmier, Just Andersens Tin og Bronzer, “Norden”s Højspændingsisolatorer, Grønlandske Handels Afdeling og Holmegaards Glasarbejde vakte alle Majestæternes Opmærksomhed.
Før Bortkørsel besaa Kongen Ingeniør Bjørn Petersens præmierede Forslag til Barcelonas Frihavm og den udstillede Model af Københavns Frihavn.
Jean Gauguins Kæmpefontæne i Bing & Grøndahls Porcelæn, der idag sendte spillende Vaandstraaler i Vejret, vakte ved Bortkørslen de Kongeliges Beundring.

Kong Alfonso til Frokost paa “Niels Juel”.
Kl. 1½ gav Kommandørkaptajn Gad paa “Niels Juel” en Frokost for Kongen. Tilstede var ved denne Lejlighed foruden Prins Knud Kammerherre Bernhofr, Direktør Dessau, den danske Konsul Enberg, Generalkonsul Knudsen, den spanske Rivera og høje spanske Myndigheder.

Billedet, der er fotograferet, da Kong Alfons foretog den officielle Aabning af Barcelona-Udstillingen, er pr. Flyvepost sendt til Paris, hvorfra det er videretelegraferet.

Næstved Tidende, 23. maj 1929.

Berlingske, 2. juni 1929.

Blaanende, blaa under Sydens Sol spænder Neapelbugten sine Arme ud mod Middelhavet. I Bugtens Dyb ligger Byen klatrende op ad Bjergenes Skraaninger: Varmen staar som en Dis I de snævre Gader, hvor hver en Lyd, de klaprende Sporvogne, tudende Biler, raslende Vogne, de Handlendes Skrig og Skraal giver mangefoldigt Ekko mod de solstegte Mure. Kun i Havnen er der Kølighed med den friske Brise, som staar ind fra Bugten. Lidt ud fra Kajen, i det store Krigsbassin, ligger „Niels Juel”s lange, graa Skrog, spejlende sig i det asurblaa Vand. Skibet er saa nypudset, saa fint, det funkler af Messing og Staal. Alle „Mænnerne”, Officerer og de 60 Kadetter, er i Middelhavstemperaturen trukket i hvidt, de renvaskede Uniformer klæder det stoute Mandskab med de vejrbidte Træk, de nordiske, blaas øjne, godt.

Det er den første Dag, Lørdag. Skibet ligger her efter en god Rejse fra Barcelona. Kommandørkaptajn Gad aflægger straks Ankomstdagen de officielle Visitter i Neapel. Visitter, som gengældes samme Dag, saa Chaluppen har travlt med at bringe til og fra.
Da Sol gaar ned, luerød bag Bugten, stryges Splitflaget, mens Skibets flinke Orkester intonerer “Kong Christian”, Italiens Kongemarche og “Giovinezza”.

Søndag Morgen besøger al “Niels Juel” Nationalmuseet under Ledsagelse at Neapels danske Konsul, Schweizeren, Monsieur Orelli, som under hele Flaadebesøget er den elskværdigste, mest gæstfri Vært for Skibets Kommandør, dets officerer og Prins Knud. løvrigt er den tidligere danske Konsul i Rom, nu svensk Konsul, Salomon, ogsaa i Neapel for at byde „Niels Juel” velkommen. Søndagen sluttes for manges Vedkommende med Besøg i Neapels skønne Opera, “Don Carlo”, der just den Dag har Slutforestilling for sæsonen.

Atter Mandag gyder Solen sine Straaler over Himlen. Mandag purres det meste at Mandskabet tidligt ud for i Flok og Følge med de øverstkommanderende at begive sig til Pomp[] – en haard Tørn, synes de danske Vikinger, at være Landkrabbe i den glødende Solhede i den sydvendte Pomp[]. Dog. Anstrengelsen belønnes med en stor Fællesfrokost, hvorefter der ilsomst sættes Kurs mod “Niels Juel”, der i Eftermiddagstimerne har Indbudt et udsøgt Selskab at Neapels højeste Autoriteter, den danske Konsul med Frue, Datter og Søn, samt skønne Neapolitanerinder til Dans om Bord.

„Piften” gaar fra Klokken er fem, da alle er sagt til, paa marinevis byder “Niels Juel” sine Gæster velkommen.
Og det kan nok være, at der danses til det store Marineorkester, der ikke giver et Italiensk noget efter i smægtende Valse, drømmende Tangoer, synkoperede Jazz’er — Dansen gaar under det hvide Solsejl paa det renspulede Agterdæk Med Iver danser der Prins Knud med et Smil saa indtagende, at det er forstaaeligt, at den kongelige Højhed er populær om Bord. Officererne, Kadetter lader sig ikke konkurrere ud af de elegante, mørke, italienske Marineofficeer, tværtimod, de friske, danske, lyse Typer er i højeste Kurs. Ved Solnedgangstide forlades “Niels Juel”, der vugges blideligen Ind i den stjernefunklende Nat af smaa, krappe Bølger, mens Vesuv spyer rødt.

Sidste Dag i Havn — “Niels Juel” damper tidligt af, ud af den blaa Bugt til Amalfi Befolkningen i det maleriske Fiskerleje er henrykt ved dette uventede Besøg, og da det graa Skrog anker op der udfor, plasker mørkladne Fiskerunger i knapt sødygtige Joller som en Sværm ud mod Skibet, glødende, brune øjne maaler nysgerrigt det fremmedartede Liv om Bord.

Officererne, Kommandørkaptajnen bliver sat i Land, for i Bil at blive kørt op til San Cataldoklostret, hvis danske Ejer, Hr. Wiinstedt, er den glade Vært ved en stor Frokost i det smukke Kloster, der nu huser danske Kunstnere og Videnskabsmænd.
Og da Eftermiddagslyset blaaner over Bugten, sættes Kursen nok en Gang tilbage til Kajen i Neapel. Efter et kort Hvil her, letter “Niels Juel” Anker “for good”, og med en Røgsøjle, der er en værdig Konkurrent til Vesuvs, damper det graa Skrog mod aabent Hav, mens Dannebrog hænger slapt i Aftenstilheden — videre gaar Middelhavsfærden med de danske Farver.
Det er femten Aar siden, det danske Splitflag har vajet i Neapels Havn, en Begivenhed, som Byen end ikke har belønnet med de Fester, der vanligt foranstaltes fremmede Krigsskibe til Ære; det var „Niels Juel”, som viste den danske Gæstfrihed ved Dansen om Bord — Dannebrog har vajet over Bugten.

„Niels Juel” i Tripolis.
TRIPOLIS, LØRDAG. (RB)
Prins Knud har i Dag aflagt Besøg I Omegnen. Efter at Repræsentanter for de herværende Myndigheder havde aflagt Besøg paa det danske Krigsskib, aflagde “Niels Juel”s Officerer Besøg i Byen.


Herning Folkeblad, 11. juni 1929.

Herning Folkeblad, 19. juni 1929.

„Niels Juel” kom hjem i Mandags Aftes. Skibet lagde ind ved Dokken, som det forlod den 3. Maj. Alt stod godt til ombord, baade Mandskab og Officerer, straalede af en solbrun Lød, som vi ikke har Mage til i Danmark. Men de har jo ogsaa levet halvanden Maaned i Sydens Sol.

Da alle Formaliteter var afsluttet, blev en Medarbejder ved Dagens Nyheder modtaget af Chefen ombord, Kommandør Henry Gad.

– Det har været en ganske usædvanlig Tur, sagde Kommandøren. Helt vellykket fra vi sejlede ud indtil dette Øjeblik, hvor alt er overstaaet. Ikke et eneste Uheld om Bord. Ingen Ubehageligheder noget Sted, skønt vi var 250 Mand om Bord. De var storartet allesammen. Men alligevel; der hører Held til at være Sømand, og vi har haft Heldet med os.

– Hvad oplevede De?

– Vi begyndte i Marseille. Der var vi i tre Dage. Vi laa fortøjet for Enden af den berømte Hovedgade La Cave Viere, og det var pragtfuldt. Hvor tog vort Skib sig godt ud, naar man kom spadserende ned imod Havnen! Eftermiddagene der, med Musik af Skibets Orkester var en hel Folkeforlystelse. Vi var til Middag hos den danske Generalkonsul Carr. Han er fransk, men talte dansk som vi andre, en Mand, som har været allevegne, hvor han førte os hen. Han gav ogsaa Bal for Officerer og Kadetter, vi havde Reception om Bord med alle Honoratiores som Gæster. Vi tog ogsaa ud til Byens Soldatergrav med en Krans, en Coronne kalder man det i Frankrig, og den var mægtig stor. Det gjorde et Saadan Indtryk, at Marseillerne raabte Bravo, da vi kørte gennem Byen.

Kommandør Gad fra Dagens Nyheder 18/6 der bragte samme artikel.

I Barcelona. Kongen om Bord. Fra Marseille tog vi lige til Barcelona. Det har De naturligvis hørt en Del om. Kongen var til Frokost om Bord hos os, fornøjelig og elskværdig. Han ledsagedes af Primo de Rivera med Følge. Vi serverede udelukkende dansk Mad, Kødet fra Vore egne Kølerum, dansk Smørrebrød, Akvavit, Cloc og Heering. Det gjorde Lykke hos de Fremmede. Kong Alfons var usædvanlig stærkt interesseret i vort Togt. Han er selv uddannet Marineofficer og færdes altid i Admiralsuniform. Han lægger stor Vægt has et kraftigt Flaadeværn som alle i de Lande der nede. Under et Taffel, hvortil vi var indbudt sammen med forskellige andre Officerer, underholdt han sig hele Aftenen med et Par enkelte om Flaadespørgsmaal, Prins Knud var med alle Vegne ved de store Begivenheder sammen med Kongefamilien. Det var en Fornøjelse for os at træffe ham der nede i deres Hus, hvor vi ellers kun mødte Fremmede. Om Bord gav vi en Reception for alle de danske paa Udstillingen, alle uden Undtagelse ogsaa Haandværkssvendene. Det var en morsom Afveksling fra de store Modtagelser af fornemme Honoratiores.

Sommer ved Neapel, Besøg i San Cataldo. I herligt Vejr gled vi over ad Neapel til. Middelhavet var blikstille, saa skønt som ellers kun i Digtene. Hele Besætningen besøgte Pompeji i to Hold og vi aflagde Visit hos de forskellige Autoriteter. Det er mærkeligt, hvor Fascismen helt har gennemtrængt Italien. Jeg kender Landet gennem mange Aar, men det er næsten umuligt at genkende det. Orden, Disciplin, Properhed, Flid og alt sammen en aaben venligsindet Fællesaand. Et civilt militært organiseret Styre, hvis alvorlige Hensigter præger hele Landet; vi vil leve, vi vil arbejde. Vi aflagde ogsaa Visit i Amalfi paa det gamle Kloster, San Cataldo, som nu staar aabent for danske Kunstnere og Videnskabsmænd. Ejeren, Hr. Viensted, modtog os sammen med Peder Gram, som for Tiden bor dernede. Det er svært at komme derop, en ordentlig Klatretur. Men hvor er der Dejligt! – Saa De Vesuvs Udbrud? – Nej. Det begyndte først et Par Dage efter at vi havde forladt Neapel.

Hos Italienerne i Tripolis. Vor næste Station var Tripolis. Der har jeg været for 25 Aar sden. Da var det en Araberby med tyrkisk Garnision. Nu er Byen helt italiensk præget. Det vil sige, den har selvfølgelig sit Araberkvarter. Men italienerne hersker. De sloges stadig dernede. Ofte mødte vi Panserbiler, som kom hjem fra Slag ude i Ørkenen. – Besøgte De ikke Ørkenen? – Nej, men vi kørte en Tur ud til den berømte Oldtidsby Lettis Magna, i sin Tid lige saa stor en By som Rom. Den blev begravet af Sand, fordi en Flod skiftede Leje, og rummer en Oldtidskultur, som Italienerne nu er i Færd med at afdække. Atter Mussolini! Da vi kom ud til Byen, saa vi en romersk Statue, netop udgravet af Sandet Aftenen i Forvejen. Pragtfulde Ruiner med mægtige Søjlerækker, vældige Granitmure, Marmorvægge, private Huse, Templer, offentlige Bygninger stiger paany op af Sandet, som i mange Aarhundreder skjulte det hele. Selve Havnen var helt synlig. Bassinet selvfølgelig fyldt med Sand, men de solide Kajmure helt afdækket og Fyrtaarnet, som havde vist Vej om Natten. Jeg var glad over denne Oplevelse. Det er sjældent, at man faar Lov til at se den Slag Ting. Vejen derud og tilbage igen var som herfra til Korsør. Vi kørte langs Ørkenens Rand. Alle Vegne Forter og Befæstninger, Soldaterpatrouiller, Lejre. Tripolis er under skarp Organisation.

Hjemturen over Lissabon. – Var De endnu længere inde i Middelhavet? – Nej, fra Tripolis sejlede vi til Lissabon. Der blev vi modtaget af Præsidenten, som har den usædvanlige Egenskab, at han anerkendes af alle, ogsaa sine Modstandere, Monarkisterne. Vi mødte Minister Bernhoft fra Paris der, sammen med en Række af Legationens Embedsmænd. Besøget var, som alle andre Steder, fornøjeligt og vellykket. Men det var jo ellers ikke egentlig en Fornøjelsestur, blot til vor Glæde og Adspredelse. Vi havde et alvorligt og vigtigt Formasl: at vække Interesse for Danmark. Det tror jeg, vi har gjort. Vi søgte alle Vegne at finde Tilknytning til de Kredse. som vore Repræsentanter paa Stedet anbefalede os, og vi viste dem alt, hvad dansk er, ogsaa dansk Høflighed og Gæstevenskab. Naar jeg mindes den venskabelige Hjertelighed, hvormed vi selv blev modtaget, tror jeg, det er lykkedes for os at løse vor Opgave. En skønnere, et heldigere Sommertogt har jeg ikke oplevet.


Nationaltidende, 13. juli 1929.

Orlogsskibet “Niels Juel” ankom i Aften ved 6-tiden til Aarhus, hvor det bliver liggende til Mandag. Orlogsskibet staar under Kommando af Kommandørkaptajn Gad, og Prins Knud er blandt dets Officerer. Skibet har Kadetskolen og Dæksofficerskolen om Bord.


Fyens Stiftstidende, 5. august 1929.
I Løbet af denne Uge hæver Øvelsesdelingen Stationen ved Nyborg og forlægger sine Øvelser til Smaalandsfarvandet og derfra til Køge Bugt.
I Begyndelsen af September vil Nyborg dog atter blive Basis for Flaadeøvelser, denne Gang for Øvelseseskadrens. Denne Eskadre vil ligeledes være under Kommando af Kommandør Wenck og bestaa af de samme Skibe forøger med Orlogsskibet “Niels Juel”, der med Kommandørkaptajn Gad som Chef er udrustet som Øvelsesskib af Kadetter og Dæksofficerselever; endvidere vil de i den nuværende Deling værende 2 Minekraner blive erstattet med 3 ældre Torpedobaade, der er omdannet til Minestrygningsfartøjer.
Under Eskadrens Stationering ved Nyborg vil der blive afholdt store samlede Manøvrer i Store Bælt og Østersøen.
Da Eskadren stod ud af Nyborg igaar spillede Musiken “Kong Christian stod -“.


Berlingske, 26. september 1929.

Det er nu Slut med Eskadrens Øvelser for iaar, og alle de deltagende Krigsfartøjeer har igaar, efter at være gaaet ind i Flaadens Leje, strøget Kommandoen.
– Disse Manøvrer, fortæller Chefen for “Niels Juel”, Kommandørkaptajn Gad os, har været meget lærerige og interessante. Eskadren, der stod under Kommando af Kommandør Wenck, talte foruden de to Kystforsvarsskibe “Peder Skram” og “Niels Juel”, en Undervandsbaadflotille paa syv Enheder inklusive Moderskibet “Henrik Gerner”, yderligere en Mineflotille bestaaende af Mineskibet “Lossen” og tre Minestrygere, og endelig en Hydroplan-Eskadrille paa fire Maskiner med “Beskytteren” som Moderskib.
Formaalet med Øvelserne, der er foregaaet dels i den sydlige Del af Kattegat, dels i Storebælt, har været at indøve Samarbejde mellem Overfladefartøjer, Ubaade og Flyvere.

Aarhus Stiftstidende, 21. oktober 1929.

Særlig Interesse har de knyttet sig til Eksperimenterne med Udvikling af kunstig Taage til Dækning mod “fjentlige” Efterstræbelser og for at skjule de Bevægelser, man foretager sig. I Løbet af faa Minutter lader det sig gøre ved Hjælp af disse moderne Taageapparater, der særlig anvendes i Amerika, at lægge et tykt uigennemtrængeligt Bælte mellem sig og “Fjenden”. I visse taktiske Situationer er det under Øvelserne i Løbet af forsvindende kort Tid lykkedes at indhylle Sundet i et Taagedække saa tær at “Fjenden” er bleven fuldstændig desorienteret med Hensyn til Bestemmelser af de paagældende Krigsfartøjers Position og Bevægelser. – Ved Siden af selve de egentlige Manøvrer i rum Sø, fortsætter Kommandørkaptajnen, har der været foretaget forskellige Landgangsøvelser, og det har iaar særlig været Kalø Slotsruiner, som Marinens Kampe i Land har koncentreret sig om. Takket være det herlige Vejr, der har begunstiget Manøvrerne fra først til sidst, er alt iaar gaaet som en Leg, og jeg tror, at baade Officererne og Mandskabet, hvis tal tilsammen har andraget ca. 1100 Mand, kun har følt Glæde og Opmuntring ved at være med.

*


1930 – Kommandør Henry Gad.


Nationaltidende, 7. april 1930.
Allerede længe før Hs. Maj. Kongen i Formiddags kom kørende fra Amalienborg i en lukket Ekvipage med Jæger og i Prins Jørgens Gaard hilstes af den præsenterede Vagtafdeling af Livgarden, var Direktør Benny Dessau og Proprietær J. J. Tvedegaard fra Langemosegaard ved Ringsted kommet kørende til Christiansborg – de var de første, der kom til Audiens i Formiddags. Deres vigtige Ærinde var at formaa Hs. Maj, Kongen til at overtage Protektoratet for De sjællandske Landboforeningers store Dyrskue paa Fælleden nu i Juli Maaned – og Majestæten gav sin Billigelse. – – –

Berlingske, 14. september 1930.

Fra Orlogsmarinen meldte Flaadestationens nys udnævnte Chef, Kontreadmiral C. G. Bastrup, den nys udnævnte Kommandør Henry Gad, den nys udnævnte Kommandørkaptajn H. de J. Grut, den nys udnævnte Orlogskaptajn H. C. S. Ørsted og Orlogskaptajn P. C. S. Jensen – et af “Geiser”- Katastrofens Ofte, der takkede Kongen for Ridderkorset. – – – Først henimod Ettiden kunde Hs. Maj. Kongen slutte den offentlige Audiens og køre tilbage til Residensen paa Amalienborg. Emil Aars. *


1933 – Henry Gad bliver 60 aar.


B.T., 18. august 1933.

*


1934 – Søofficer-Foreningen.


Berlingske, 4. juni 1934.

I Anledning af Søofficersforeningens 75 aarlige Bestaaen har Foreningen ladet udarbejde et Festskrift, der i første Række skal give den jubilerende Forenings Historie og herunder den rette Baggrund samt til senere Tider tjene som Kildeskrift, hvoraf Historikere kan finde personelle Oplysninger.

Festskriftet er meget pynteligt udstyret og forsynet med mange gode Portrætter og enkelte andre Billeder. Saasom det sidste Vagtskib i Sundet 1857. I et lille Forord defineres Søofficersforeningens Karakter i Sammenstilling med den ældre Søsterforening “Søleutnant-Selskabet”, det ‘hæderkronede gamle Selskab’, der ifølge Henrik Gerners Ord var “et Selskab af Unge”.

I et lille Forord siger Admiral Carl Carstensen følgende friske Ord: “En Mand sagde en Gang til mig: -I Søofficerer er anderledes end andre Mennesker. Hvor kan det egentlig være? Skulde det maaske ikke være, at Opdragelsen paa den gamle Skole og Livet ombord har givet os et friskere Syn paa Tilværelsen, og mon ikke Foreningen har bidraget til at holde dette vedlige og derved til at bevare den rette Aand hos Marinens Officerer. Har Søofficers-Foreningen været medvirkende til dette sidste. har den udfyldt sin fornemste Mission”.

Søofficers-Foreningens nuværende Formand er Kommandør Henry Gad. Festskriftet er redigeret af Orlogskaptajn H. E. Foss. *


1937 – Svoger bliver 70 aar.


Konsul Jacob Ræder.

Kolding Folkeblad, 8. september 1937.

Fra 1862 til sin Død 1887 ejede Proprietær G. Ræder Dyrehavegaard ved Kolding. Den tidligere Ejer hed Petersen, kendt under Navnet Dyrehavegaard-Petersen. Han flyttede efter Salget til Skanderup. Efter Mandens Død drev Enkefru Ræder Gaarden til 1914, da hun solgte den til Kolding Kommune. Proprietær Ræder var en Fremskridtsmand, en dygtig Landmand og skattet som Forfatter af adskillige landøkonomiske Artikler. Han havde flere Tillidshverv; saaledes var han i en Aarrække Formand for Distriksraadet i Kolding Landsogn.

Hans Hustru, der var født Aarestrup, var en elskværdig Dame, skattet langt ud over sin Kreds, ikke mindst for sin Godgørenhed og sin opofrende Kærlighed over for Børn. Børnehjem og lignende Institutioner kunde altid regne med hendes Støtte. Ogsaa paa anden Maade har hun vist sin Offervillighed. Det vil erindres, at da den ny Pavillon i Marienlund skulde opføres, stillede hun sammen med Sønnen Jacob Ræder et retefrit Laan paa 60,000 Kr. til Raadighed for Forskønnelsesselskabet. Dette Laan er senere blevet indfriet med noget under Halvdelen til fuld Afgørelse.

I dette Ægteskab var der 7 Børn. Af disse lever de fire. Den ældste er Konsul Jacob Ræder i Tved, der Tirsdag den 14, ds. fylder 70 Aar. Derefter følger Fru Molly Kirschstein, gift med Præsident, Dr, Otto K. i Berlin, der blev afskediget, da Hitler kom til Roret. Nr. 3 i Rækken er Postmester, Kaptajn Oscar Ræder i Sønderborg, der særlig vil være kendt som en fortrinlig og villig Fører for Foreninger og Turister, der ønsker at besøge Dybbøl Banker. Den yngste er Fru Else Gad, gift med Kommandør Henry Gad. – – – *


1943 – 70 Aar.


Nationaltidende, 18 august 1943.

*


1948 – 75 Aar.


Nationaltidende, 15. august 1948.

*


1953 – 80 Aar


Berlingske, 18. august 1953.

*


1957 – Henry Gad død, 83 Aar.


Berlingske, 4. marts 1957.
Kommandør Henry Gad er død, 83 aar. Han hørte i en menneskealder til søværnets mest befarne officerer, kendt og agtet af alle i flaaden og siden i marinens kystudkiksvæsen, hvor han gjorde frivillig tjeneste som chef i tre aar efter sin afgang fra linien i 1935.

Kommandør Henry Gad.

Kommandør Gad stammede fra et velstaaende københavnsk milieu. Hans far var kontreadmiral Nicolaus Urban Gad, hans mor den i sin tid meget kendte forfatterinde Emma Gad.

Henry Gad gik fra sin tidligste ungdom i faderens fodspor. Han blev søløjtnant og søgte udenlands. I tre aar gjorde han tjeneste i den italienske marine, hvor hans kærlighed til Sydeuropa blev vakt.

Siden blev han fører af postdampskibet til Island. I 1911, udnævntes han til kaptajn og førte i nogle aar krydseren Heimdal, bl. a. paa skibets togt med krigsfanger hjem fra Frankrig og England.

En tid kommanderede han det gamle kongeskib Dannebrog og var siden chef for artilleriskibet Niels Juel, der eskorterede Christian X paa det officielle besøg til Finland og som aaret efter gjorde et middelhavstogt.

Fra 1929 til 35 var han ekvipagemester paa Holmen, hvor han forestod orlogsskibenes udrustning. I 1939 blev han udnævnt til kommandør.

Kommandør Gad havde det ægte danske sømandsblod i aarerne, og hans evner som skibschef var legendariske. Han var et fint dannet selskabsmenneske, der ved flaadebesøg her og paa sine togter udenlands bidrog til at give højtstaaende udlændinge det bedste indtryk af den danske flaade.

I aarene 1924-27 var han en meget virksom formand for Det Danske Aeronautiske Selskab. Interessen for flyvningen delte han med adskillige af flaadens officerer. I en længere aarrække var han ogsaa formand for Søofficersforeningen.

*

Berlingske, 5. marts 1957.

De sidste aar tilbragte kommandør Gad tilbagetrukket, men han fulgte stadig interesseret med i søværnets udvikling, og det var ham en glæde, at hans søn, nuværende orlogskaptajn Gad, fortsatte slægtens traditioner og bl. a. udførte en bedrift i august 1943, da han førte sin minestryger forbi næsen af de tyske vagtskibe til Sverige, camoufleret som det gode skib Sorte Sara.

*




www.marinehist.dk

Tidsskrift for søvæsen. Årg. 128 (1957).

Nekrolog.
Kommandør Henry Christian Gad blev født den 18. august 1873 i København som søn af kontreadmiral Nicolaus Urban Gad og hustru, forfatterinden Emma Gad, f. Halkier.
Han blev kadet 1890, sekondløjtnant 1894, premierløjtnant 1900, kaptajn 1911, orlogskaptajn 1923, kommandørkaptajn s. å. og kommandør 1930; afsked i linien 1935 og ansattes s. å. i reserven; afsked i reserven 1938.
De første officersår deltog han i marinens forskellige togter og sejlede i årene 1897-98 med fyrinspektionsskibet C. F. GROVE. I 1902-03 var han i italiensk tjeneste; gik i koffardifart i 1905 og var i 1906-09 fører af postdampskibet CERES på Island. 1910-11 næstkommanderende i skonnerten INGOLF til Vestindien. 1911-14 næstkommanderende på kadetskolen, i årene 1912 og 1913 tillige meddommer ombord i krydseren HEIMDAL (kadetskib).
Under sikringsstyrken (1914-18) var han i 1914 med kystforsvarsskibet HERLUF TROLLE, 1915-16 chef for torpedobåde og 1917-18 chef for 2. torpedobådsflotille. I 1918-19 næstkommanderende i kystforsvarsskibet OLFERT FISCHER.
I 1919 var han chef for krydseren HEIMDAL, hvor han hjemførte sønderjydske krigsfanger fra England og Frankrig; i 1920 chef for krydseren HEIMDAL som kadetskib, på hvilket togt de 2 unge kongesønner, kronprins Frederik og prins Knud, deltog som kadetter; 1921 23 var han chef for undervands- og flyvebådsdelingen og i 1923 chef for kongeskibet DANNEBROG. 1923-29 stabschef hos viceadmiralen, i årene 1924 og 1925 tillige stabschef i eskadre under viceadmiralens kommando.
I årene 1927, 1928 og 1929 var han chef for orlogsskibet NIELS JUEL på selvstændigt togt og derefter i eskadre, i 1928 på kongerejsen til Finland og i 1929 til Middelhavet. Efter afsluttet togt 1929 ansattes han som ekvipagemester og stabschef hos chefen for flådestationen (kystflåden) og forblev i denne stilling indtil sin afsked i linien 1935.
I 1935-38 var han chef for kystudkigsvæsenet, og i årene 1939 og 1940 virkede han en kortere periode som sømilitær distriktschef henholdsvis på Skagen og i Esbjerg.
Han var formand i »Kgl. Aeronautisk Selskab« 1924-27 og formand for »Søofficersforeningen« 1926 —1935.

Udgået fra et fint og højt kultiveret søofficershjem indtrådte H. C. Gad i marinen med de bedste forudsætninger for at gå en lovende fremtid i møde. Allerede fra hans tidligste ungdom havde søens liv stået ham nær, og som man vil se af ovenstående, blev et virksomt liv i den danske marine ham da også til del. Alle hans mange og lange udkommandoer bevidner mere end noget andet, at han blev den farende søofficer. Udrustet med sund dømmekraft og praktisk sans for søens forhold var han den fødte sømand, og med det for en sømand karakteristiske fribårne syn på reglementer og bestemmelser; til gengæld var han i alle situationer realitetsbetonet, og så mere på en hensigtsmæssig og effektiv udførelse af tjenesten.
Han var så udpræget »chefen« ombord, ansvarsbevidst og med den for en chef så gode egenskab, at han aldrig veg tilbage for også at kunne overlade andre et ansvar, når disse engang havde vundet hans tillid. Under mottoet »Frihed under Ansvar« blev han for den yngre generation en virkelig lærer og vejleder, respekteret og dertil i en sjælden grad afholdt.
Hans ridderlige optræden og usvigelige retfærdighedssans var hans særkende. Overalt, hvor han færdedes — det være sig ombord som i land — skabte han sig ved sin bramfri og uhøjtidelige væremåde, ved sit gode humør og medfødte lune kun gode venner. Da søofficersforeningen derfor i 1926 stod over for valg af ny formand, blev Gad den selvskrevne mand til at udfylde denne tillidspost. Ved sin personlighed og sine repræsentative evner prægede han livet i foreningen igennem en lang årrække og medvirkede sit til at fremme kammeratskabsfølelsen indenfor søofficersstanden. Ung i sindet til det sidste forblev han en trofast og skattet deltager i SOF’s sammenkomster. Han vil blive savnet, og med taknemmelighed vil mindet om ham blive bevaret.
Han blev i 1917 Ridder af Dannebrog, 1924 Dannebrogsmand og i 1930 Kommandør af 2. grad.
Kommandør Gad blev gift 1906 med Helga G. (død 1915), datter af amtmand Havsten i Reykjavik og hustru f. Westengaard; gift 2. gang 1916 med Else Marie G., datter af proprietær Ræder og hustru f. Aarestrup.
Han døde den 3. marts 1957, bisattes under nærværelse Hs. Maj. Kongen fra Holmens kirke den 6. s. m. og begravedes næste dag på Holmens kirkegård.
E. F.



Henry Christian Gad intro. Kadet – Kaptajn – Kommandørkaptajn.
Aeronautisk Selskab – Eskadriljen. Det er denne side du i øjeblikket har åben.