Man skal Altid 1886


Man skal altid


10. september 1886 Lollands-Falsters StiftsTidende
10. september 1886 Lollands-Falsters StiftsTidende

Forfatter: Emma Gad (?)
Udgiver: Jul. Gjellerup, København
År: 1886
25 sider.
Martius Truelsens Bogtrykkeri. Kjøbenhavn.

FRIT EFTER DEN DANSKE:
MAN SKAL ALDRIG

Til Enhver, der forundrer sig over, at 4de Oplag af denne udmærkede Bog allerede har forladt Pressen, bemærkes, at jeg har ladet 4de Oplag trykke først. Naar dette er udsolgt, følger 3die Oplag, derefter 2det o. s. v.
Udgiveren.


blankDenne udgivelse nævnes i 6-binds værket ‘Danmark i Fest og Glæde’ (Julius Clausen) fra 1935:
“Den selskabelige Etikette i hine Aar var meget streng og hvilede i Troen paa kvindelig Kyskhed og mandlig Beskedenhed. Nylig udkommen var jo den berømte Haandbog i højere Moral, samlet af Fru Emma Gad, med den muntre Titel: ‘Man skal aldrig -!’ senere efterfulgt af en: ‘Man skal altid -!’, og senere hen af den gode og almengyldige Lovbog for selskabelig Kultur: ‘Takt og Tone’.”

Ovennævnte tekst er eneste fundne sted hvor Emma Gad anføres som forfatter til bogen.
Måske er det tilfældet. Måske. E.G. anvender helt bestemt humor i sine tekster, ikke mindst i de mange skuespil, men denne lille bog er en parodi på ‘Man skal aldrig’. Til trods for at hendes opgave her først og fremmest var en oversættelse, er det lidt svært at se det fornuftige i straks efter udgivelsen at begynde en mere eller mindre parodi på samme produkt.

I øvrigt er det ikke den eneste gang en ‘Emma Gad’ er blevet fulgt af en humoristisk fordrejning.
I 1919 udgav Robet Storm Petersen (f 1882 † 1949) sin ‘Takt og Tone’. En humoristiske bog med Storm P.’s lune i det samme emne som udgivet året før af Emma Gad.
Han kunne såmænd også have skrevet Man skal Altid; bortset fra at årstallet taler imod det!
Tonny Hald


Forord – I Ved Bordet – I½ Under Bordet – II Ved Siden af Bordet – II½ Efter Bordet – III Paa offentlige Steder – IV Paa private Steder – V Paa andre Steder – VI Almindelige Regler – VII Ualmindelige Regler – VIII Damerne tilegnet – IX Læserne tilegnet.



ornament


FORORD

Denne Bog er et Sidestykke til den berømte «Man skal aldrig», som i Kjøbenhavn og Forstæder er udbredt i mange Tusinde Exemplarer — men fremfor denne har denne denne heldige Egenskab at den er billigere, og man er lige klog efter at have læst begge igjennem.

Den fremtræder ikke som Plagiat, tværtimod — det skal være Udgiverens største Glæde at lade «Man Skal Aldrig»s Forfatter uforstyrret passe sin Don’t, naar han blot ikke vil bekymre sig en Do it om vor danske Oversættelse af Doit.

Bogen indeholder lutter velbekjendte Ting — alle lerte at forstaa og udføre. Det tør nemlig forudsættes, at ikke et Menneske vilde kjøbe den, hvis den kun indehodt lutter Umuligheder.

De med * betegnede ere desværre Resultatet af Forfatterens egen Erfaring.

Nogle ville maaske finde enkelte af Udtalelserne for strænge. Til disse bemærkes, at Enhver har Ret til at bestemme de Grænser han finder passende — bare han kjøber Bogen, for det er det vigtigste.

Man burde stedse have et Exemplar af denne Bog i Baglommen — der bliver den saa rart krøllet — og strax kjøbe sig et nyt Exemplar, naar dette er opslidt.

ornament

I. VED OG UNDER BORDET

Man skal altid komme præcis tilbords. Ellers kommer man forseent.

Man skal altid passe Tiden saaledes, at man aldrig kommer forseent til et Familiebord. Saa kommer man præcis.

Man skal altid se efter, om der sidder Nogen paa den Stol, man vil sætte sig paa. Jeg kjendte engang en Herre, som satte sig paa en Etatsraadinde.

Man skal altid folde Servietten ud med høire Haand. (Man kan ogsaa med Venstre, men det er ikke fint.)

Man skal altid betjene de indbudte Herrer. (NB.) Man skal ogsaa betjene Damerne.

Man skal altid spise Suppe med Ske. Det er saa langsomt med gaffel.

Man skal altid sidde med Hovedet opad og Benene nedad. Ikke staa paa Hovedet i Tallerkenen — særlig hvis man spiser noget med Sauce til.

Man skal altid se efter, om det er Selv eller Plet man spiser med. Der er tre Taarne i Sølv.

Man skal altid spise Fisk med Guldkniv. Haves dette ikke, kan Sølvkniv ogsaa bruges. Men i Mangel af dettes Havelse kan en Staalkniv saamænd ogsaa bruges

Man skal altid være behændig med Knive og Gafler. Man skal tage paa Skaftet og ikke i den anden Ende. Desuden skjærer Skaftet aldrig saa godt som Bladet.

Man skal altid bruge Gaflen elegant. Aldrig stikke efter sin Nabo med den.

Man skal altid spise jevnt hurtig — man veed hvad man har-, men man veed ikke hvad man faar.

Man skal altid lade Selvskeer og Sølvgafler blive liggende, naar man rejser sig fra Bordet. (NB.) Med mindre man er meget behændig, og ingen seer det.

Man skal altid lægge Benene paa Kanten af Tallerkenen.

Man skal altid holde Benene rolige under Bordet.

Man skal altid lade som Ingenting, dersom en behændig Tjener vælter et Fad Blomkaal eller en Saucekande ned i Skjødet — undtagen hvis det er ens eget Skjød, for saa bliver man sgu gnaven.

Man skal altid spise af alt hvad der bydes om. — Herregud — en Smule Mavepine er snart kureret.

Man skal altid aabne Munden, naar Skeen er 1 9/13 Tomme fra Læberne.

Man skal altid Sørge for at faa noget af Kransekagen med hjem i baglommen, ellers brøler Ungerne.

Man skal altid byde en Dame den Arm paa den Side, der vender mod den Arm, som Damen pleier at byde eller omvendt.

Man skal altid hælde sin The i Underkoppen, naar man er fra Landet og er i Selskab hos en engelsk Prins. Saa gjør Prinsen ligesaadan.

Man skal altid besørge Bordbøn og lignende inden man sætter sig. Har man noget at gjøre, efter at man har sat sig, skal man gjøre det indvendig.

Man skal altid bedømme sine Medmennesker fra den mest fordelagtige Side. (Anm. De fleste tager sig bedst ud bagfra).

ornament

II. VED SIDEN AF OG EFTER BORDET

Man skal altid sørge for en Droschke, inden det kommer saavidt, at Opvarteren ikke for alt i Verden kan forstaa Meningen med: Opvartr.! —n Drschk! strx!

Man skal altid hænge sin Hat i Korridoren, naar man kommer hjem. Det er saa kjedeligt at finde den i Vandfadet om morgenen.

Man skal altid vogte sig for at faa Hikke. Skulde det vise sig, at et saadant Uveir er ifærd med at trække op, behøver man blot at holde Veiret ½ Times Tid eller saa, og saa har man ikke mere Hikke.

Man skal altid huske paa, at Skjæbnen har indsat Vægtere og Politibetjente til uindskrænkede Souverainer paa Gaden efter 12.

Man skal altid saavidt muligt lægge Hjemvejen forbi Kongens Have. Det Gelænder er saa yndigt at gaa og holde sig i.

Man skal altid huske paa, at der her i Verden gives ondskabsfulde Skumlere, der udslynge fornærmelige Insinuationer, naar man gaar hjem fra en bedre Middag hvor man har spist noget man ikke kan taale. Derfor — altid kjøre.

ornament

III. PAA OFFENTLIGE STEDER

Man skal altid gaa paa med krum Hals og strakte Knæ.

Man skal altid drikke Absinth naar man er ude om Aftenen. Saa tror Folk man er Udlænding.

Man skal altid smile hemmelighedsfuldt naar Talen er om Morphin.

Man skal altid tage baade Stok og Paraply med paa engang. Forøvrigt er det en Regel, at det aldrig bliver Regnveir, naar man tager Paraply med hjemmefra, men er det en Vane at tage den med, og man en enkelt Gang er saa uheldig at glemme den saa kan man bande paa, at det øser ned i Spandevis.

Man skal altid høft og tydeligt forlange «Times» eller «le Figaro», naar man kommer ind paa en Café. Det er fint.

Man skal altid have en Monocle hos sig. Rigtignok er det ikke muligt at see en Smule med dette Udyr af en halveret Lorgnet, men det seer saa diplomatisk ud.

Man skal altid staa stille naar der er Sjov i Gaden. Opløb er en kjøbenhavnsk Specialitet. Dersom man selv kan foraarsage Opløb ved at glo op ad et Hlus eller lede efter en Femøre saa er det brillant.

Man skal altid glemme sine Cigarer hjemme. Det er tidsnok at faa en, naar man møder en bekjendt.

Man skal altid slukke sin Cigar inden man gaar ind i en Sporvogn, ellers bliver man hældt ud.

Man skal altid standse sine Bekjendte, hvordan skulde man ellers faa noget nyt at vide.

Man skal altid slutte sig til Ens Venner, naar de sidder udenfor á Porta eller Angleterre. Der falder altid en Baier af.

Man skal altid indskrænke sig til at hilse paa Damer saalænge det er lyst. Om Aftenen er det en anden Sag.

Man skal altid forlade dem, man følges med, naar man er paa det Rene med, at der ikke vanker noget.

Man skal altid undgaa at kalde en Sporvognskonduktor «Høistærede». Det koster nemlig to Kroner.

Man skal altid sidde ovenpaa Sporvognen, naar det er mørkt. Har man saa en «gal Skilling», saa er den i Kurs deroppe.

Man skal altid skruppe ud af Sporvognen i øsende Regnveir, naar en Dame, der sidder bagpaa, vil indeni, for i godt Veir er Damerne altid saa villige til at optage Pladsen bagpaa, selv om Herren skal slukke sin Cigar for at gaa indeni.

Man skal altid brede sig saa meget som muligt i Sporvogn eller Waggon — ellers breder de andre sig.

Man skal altid fortælle sin Sidemand i Theatret Indholdet at den følgende Akt. Det kunde jo være at Vedkommende ellers fik Slagtilfælde af Overraskelses. (Der er dog to Slag-tilfælde, hvor denne Regel er ugyldig: pro primo, naar man ikke selv kjender Stykket og pro secunda naar det er sidste Akt der spilles.

Man skal altid i Billedgallerier benytte tre Udtryk temmelig høirøstet, nemlig: «Slagskygge» — «venetiansk Skole» og «saftig Pensel«. Saa tror Folk, man er Recensent, og det giver Respekt.

Man skal altid paa Kaféen sige «Opvarter». Siger man «Kellner», forudsætter vedkommende tjenende Aand strax mindst 25 Øre i Drikkepenge.

Man skal altid holde sig borte fra Selskaber, hvor der spilles højt Spil. N B. Medmindre man strax kan see, der er et Par Idioter imellem, som man nok kunde lide at blanke af.

ornament

IV. PAA PRIVATE STEDER

Man skal altid, selv paa den korteste Visit, sige Goddag, naar Visiten aflægges om dagen, og Godaften, naar den aflægges om Aftenen. Godnat siger man kun naar man gaar — aldrig naar man kommer, selv om det er om Natten.

Man skal altid modtage Herrens og Fruens Haand, dog kan den slippes efter ganske kort tids Forløb.

Man skal altid i Egenskab af Husfrue lade den Besøgende beholde Hat og Stok. Kun hvis Hatten er aldeles ny kan det tilrandes at tage den fra ham, — en gammel Hat har saa at sige ingen Værdi paa Verdensmarkedet.

Man skal altid staa op saalænge man ikke sidder ned. Naar man har sat sig, behover man ikke at staa længere.

Man skal altid være hjertelig og aldrig lide af Snue.

Man skal altid brumme naar Nogen træder en paa Forglemmigeierne.

Man skal altid pudse sin Næse, naar man trænger til det.

Man skal altid paa Bal erkyndige sig om der findes en uforlovet, rig Arving.

Man skal altid paa Ballerne være selvbevidst. «Den sande Gentleman», skriver den berømte Forfatter K. Olsen, «kjender man altid paa at han er Gentleman«. (Samlede Værker, 2det Binds fjerde Hefte).

Man skal altid, naar man er saa uheldig at falde paa Ballerne, reise sig op igjen.

Man skal altid henvende sin Tale til et levende Væsen. Det betragtes i visse Kredse som et Symptom paa Svaghed, naar man docerer Nationaløkonomi for Kakkelovnen.

Man skal altid tænke over, hvad man vil sige, inden man aabner Munden. — Sæt nu at man stod der og gabede, og ikke var Menneske for at hitte paa Noget.

Man skal altid vente med at svare til der foreligger et Spørgsmaal; hvordan i al Verden kan man begynde med et Svar naar der ikke er spurgt.

Man skal altid gaa bag efter en Dame ind eller ud af en Dør — ikke af Høflighed, men fordi man saa slipper for at slide i Haandtaget.

Man skal altid se paa sit Chr mindst en Gang naar man er i Selskab — Folk kunde ellers let tro, at Onkel havde laant Uhret.

Man skal altid le pligtskyldigst naar Værten i Huset fortæller en historie, selv naar det er det rædsomste Vrøvl, ellers resikerer man at blive glemt næste Gang der skrives Invitationskort.

Man skal altid lade Folk mærke at man har været i Udlandet – de behøver jo ikke at vide, at Udenlandsrejsen indskrænker sig til, at man engang var ovre i Malmø for at smage Kramers Bøf.

Man skal altid rive saa mange Brandere af sig som det paa nogen Maade er muligt, naar man ved, at der i Selskabet findes en Sommerrevue-Forfatter — det kunde hændes, at man senere hen genfandt sine egne kjødelige Børn i andre Folks Klæder.

ornament

V. PAA ANDRE STEDER

* Man skal altid byde sin Skrædder 10 Kr. mindre for en Klædning end han forlanger — naa, gaar’en saa gaar’en og hvad der er spart, er fortjent.

Man skal altid lade vaske hos en Vaskerkone, som vasker for en Musikdirektør. Sikken Stivelse, sikken Holdning, sikken Glans.

Man skal altid kigge efter smaa Haar i ørene, i Næsen, paa Tænderne — det er smaa Toiletanliggender man ofte overseer, naar man ikke er skeløjet.

Man skal altid her i Verden lukke det ene øie til. (Med lidt god Villie gaar denne Regel paa Melodien: Her i Verden skal man lukke o. s. v.)

Man skal altid være lutter øre og have et øje paa hver Finger. Er man Politibetjent skal man desuden have et øje i hver Knap.

Man skal altid benytte sig af andre Folks Tjenstvillighed — ja endog søge at udvikle denne Egenskab hos sine Medmennesker. Er saaledes en af vore Venner villig til at overlade os en Svovlstik, kan man i en løst henkastet Tone bemærke, at man igrunden hellere vilde laane to Kroner — om ikke for andet saa bare for at see det Ansigt han sætter op.

Man skal altid skjelne mellem Tiltalen «Frøken» og «Jomfru» (Om disse tvende Titler see forøvrigt under Holberg.)

ornament
VI. ALMINDELIGE REGLER

Man skal altid være saadan som man er.

Man skal altid være med paa den.

Man skal altid «bestemme det selv».

Man skal altid vogte sig for Forsyndelser mod Sproget — Ligner det nu noget at sige: »Vi vil ha’ Øl» — naar det faktisk hedder »Vi vil have Luft».

Man skal altid udtale Ordene helt. Det hedder ikke »Slav i Dellen», men »Slag i Fricadellen».

Man skal altid undgaa Udtryk som »Susse», »Basse», »Dæggelam», »Snut» o. s. v. undtagen naar man har Noget for sig, der retmæssig kan gjøre Krav paa denne Tiltale. Navnlig skal man ikke strax efter en Præsentation kalde en ung Dame »Susse».

Man skal altid om Morgenen stag op af Sengen før man gaar i Forretningen.

Man skal altid holde strengt paa at faa sin Frokost før Middagsmaden.

Man skal altid gaa en Trappe høiere op, naar man boer paa 2en Sal, end naar man boer paa 1ste.

Man skal altid skrue Hanen om paa en Gaslampe, inden man sætter Tændstikken til Brænderen.

Man skal altid aabne Breve, der ere bestemte for andre. Det var paa den Maade Krohn blev opdaget.

ornament

VII. UALMINDELIGE REGLER

Man skal altid betale sin Skræder.

Det var desværre ikke Forf. muligt at opstille flere ualmindelige Regler.

ornament

VIII. DAMERNE MED INDÆDT ÆREFRYGT TILEGNET

Man skal altid møde ved Frokostbordet i paaklædt Stand. Idealet for en Husmoder bør være: Huslig, men ondskabsfuld – frisk og rensmagende som nykjærnet Græssmør. Ikke blot for Fremmedes, men ogsaa for sin egen Famlies Skyld bør man klæde sig paa.

Man skal altid være smykket, dog skal man ikke gaa med ægte Diamantørenringe, der veier mere end ½ pund pr. Stk. — de giver Øret saadan en ækel Facon.

Man skal altid modulere Stemmen, og fortrinsvis benytte de blide og dybe Toner noder da disse efter sikkert Forlydende udgjøre en af Kvindens mest henrivende Eiendommeligheder.

Man skal altid vogte sig for at kysses formeget. Kys er smagløst, undtagen naar den ene Part bruger Skraa, for saa smager det rigtignok ækelt.

Man skal altid blomstre som en Rose. Dette skal dog ikke forstaas saaledes, at man altid skal være knoppet.

Man skal altid være sig selv nok — aldrig lade sig noget byde — undtagen en herres Arm.

Man skal altid — naar man er gift — være parat til at besvime, dersom han — Manden — skulde gjøre Ophævelser naar Modehandlerindens Regning kommer.

Man skal altid bære sin Hat som man vil — jo galere, jo bedre.

Man skal altid være let, behændig, svævende som en Engel. (Oprigtig talt har Forfatteren heraf ikke fjerneste Begreb om hvordan Englene svæve.)

Man skal altid vogte sig for at bære for mange Juveler, naar man ikke eier andet end en Coralnaal til 5o Øre.

Man skal altid være reserveret i sine Udtalelser om Klædedragten lige overfor sine Veninder — om de end høre nok saa opmærksom til, have de dog ikke fjerneste Interesse af at høre tale om Farve paa Knaphullerne, Faconen pan Garnet, Snittet paa Kantebaandene osv. osv.

Man skal altid behandle sine Børn som om det var ens egne. NB. Denne Regel gjalder ikke for Damer, der ingen Børn have.

Man skal altid hjælpe paa Naturen, naar den har behandlet os stedmoderligt. At Udstopning o. l. ikke alene er tilladt, men endogsaa en ædel Kunst, kan sees deraf, at der ved Universitetet er ensat en Udstopper og Conservator.

Man skal altid være saa kjærlig som mulig, selv om man ikke mener det. Er det nu ikke langt lettere at sige «Kjære» end «Nedrige»?

Man skal altid gjøre saa mange Ophævelser som muligt i en Butik. Hvorfor monstro Commis’en faar Løn, naar han ikke skulde springe som en Kakerlak fra den ene Ende af Butiken til den anden.

Man skal altid være overbevist om denne lille Bogs Forfatters Sindelags Oprigtigheds Størrelse, naar han skriver om Damerne. Kvindens Feil er jo langtfra Mandens Feil, og der er intet mere umandigt end at være kvindelig.

Med disse Ord af en berømt Samtidig ville vi slutte Damernes Synderegister.

ornament

IX. LÆSERNE TILEGNET

Man skal altid bære over med Literaturens Frembringelser, især naar det er Døgnfluer der fødes i Dag og dø i Morgen.

Man skal altid være enig med denne Pieces Forf. i, at gjør Bogen ingen Gavn saa gjor den saavist heller ingen skade — og det er meget i vore Tider.

Man skal altid sige, idet man lukker den sammen, »De 35 Øre var saamæn meget godt anvendte, for der er jo omtrent Papir for alle Pengene«.

Omslag til Man skal Altid