Danske Dramatikere.
En Fortegnelse, udgivet af Danske Dramatikeres Forbund, over Medlemmernes Arbejder.
København 1916
124 sider
Danske Dramatikere.
DANSKE DRAMATIKERE – INDLEDNING
Ved Aarhundredets Begyndelse herskede der endnu et fuldstændigt Virvar i Henseende til den litterære Ejendomsret til sceniske Arbejder. Ingen respekterede denne Ret, neppe nok Forfatterne selv. De var saa ubeskyttede, at de efterhaanden var blevne ganske resignerede; de fandt sig i alt og var glade, naar der i Ny og Næ blev tilkastet dem en lille Bid som Honorar. Selskaber gennemrejste Provinsen med Skuespil ganske uden Lov og Hjemmel. Man gav undertiden Stykkerne en hel anden Titel, man bortskar og tilsatte Akter efter Behag, man indsatte eller borttog Sange, man udelod Personer for Nemheds Skyld. Kontrol med Opførelserne var ganske udelukket. Der var saa meget mindre Anledning til at tage Hensyn, som man havde hele Udlandets dramatiske Litteratur at øse af som en stedse rindende Kilde. Der eksisterede ikke nogensomhelst Forpligtigelse til at betale Honorar til udenlandske Forfattere, og det er overflødigt at tilføje, at de derfor intet fik. Oversætterne blev behandlet derefter.
Saa kom der et Vendepunkt, idet Danmark i Aaret 1903 tiltraadte Bernerkonventionen. Dette opnaaedes aldeles ikke let, idet man i Rigsdagen, saa mærkeligt det end lyder nu, fra mange Sider gjorde gældende, at Kunst og Litteratur bør være saa let tilgængelig som muligt for Befolkningen, uanset pekuniær Vinding for Frembringeren. Imidlertid – takket være ihærdige Anstrengelser fra Forfatternes Side, – gik Loven igennem, og dermed var de naaet et stort Skridt fremad. Der var i hvert Fald stoppet for den hensynsløse Udnyttelse af udenlandske Forfatteres Værker, hvilket igen bevirkede, at Teatrene ligesaa billigt kunde opføre danske Arbejder, hvad jo altid, nationalt og kulturelt set, er en strunkere Fjer at have i Hatten.
Men den internationale Lovbeskyttelse viste sig ikke at være nok. Indenfor egne Grænser gik Lovløsheden endni i Svang, og selv om det mere ordnede Forhold til Udlandets Skuespil-Litteratur havde den Virkning paa Direktørerne, at de indsaa Umuligheden af fremtidig at kunne betragte Tragedier og Lystspil som en Art menneskeligt Fælleseje, benyttede de sig stadig godt af Forfatternes gennem Tiderne opklækkede Beskedenhed og deres medfødte Ukyndighed i Forretningssager, til at udnytte dem, hvor det lod sig gøre. Dette er iøvrigt en Bestræbelse, som de deler med saa godt som alle Medborgere. Hvorsomhelst en Dilettanforestilling arrangeres i veldædigt Øjemed, anmoder ufravigelig Komiteen om at maatte spille Stykket vederlagsfrit, hvorimod det aldeles ikke falder den ind, at man ikke skulde maatte betale Salen, Belysningen, Kulisse-Lejen, Opsynet o.s.v. Og dog er Stykket, der skal spilles, en ikke uvæsentlig Ting ved en Forestilling. Dette gik omsider op for Forfatterne. De vaagnede af den Ligegyldighedens Dvale, hvori de fra Arilds Tid havde været indslumrede og fik Øje paa deres Interesser. Dette viste sig ved, at i Foraaret 1905 opstod den Tanke indenfor Forfatterforeningens Bestyrelse at danne et særligt Forbund af Dramatikere. Hvorledes det gik til, ses bedst af følgende lille Uddrag af Protokollens første Side, der i sin Affattelse har ligesom et historisk Anstrøg:
“Ved et i Marts 1905 i Forfatterforeningen afholdt Bestyrelsesmøde fremkom Fru Emma Gad med det Forslag at samle de dramatiske Forfattere til en Underafdeling indenfor Foreningen og derved bringe denne Underafdeling i Forbindelse med det paa Generalforsamlingen den 22. Marts valgte Udvalg til Iagttagelse af Censurforholdene. Dette bestod af Hr. Svend Lange, Hr. Albert Gnudtzmann og Fru Emma Gad.
Forslaget vandt Tilslutning i Bestyrelsen, og det blev overdraget Fru Emma Gad at sammenkalde et Møde af de dramatiske og teaterinteresserede Medlemmer for at drøfte Sagen.
Dette Møde fandt Sted i Fru Gads Hjem Tirsdag den 9. Maj, og det blev enstemmigt vedtaget at danne en saadan dramatisk Afdeling til Varetagelse af de praktiske Interesser og til gensidig Støtte. Den almindelige Mening var, at disse Interesser nærmest bestod i tre Ting: 1) Forholdet til de københavnske Teaterdirektører, 2) Forholdet til Provinsdirektørerne, og 3) Forholdet til de udenlandske Teatre, og man besluttede i første Instans at søge at tilvejebringe en bedre Ordning med de københavnske Teatre særlig ved Tilvejebringelsen af en Normal-Kontrakt og en Minimumstarif. Mens man beskæftigede sig med dette, blev man enige om engang imellem at komme sammen og udveksle Erfaringer. For at kunne gennemføre noget, mente man, at den første Betingelse, foruden Møderne, vilde være at have et Centralsted, hvor Forfatterne til Stadighed i en fremlagt Protokol kunde nedskrive de personlige Erfaringer om Forretningsforhold i Indland og Udland, som de mante vilde kunne være til Nytte for deres Kolleger. Man overdrog til Fru Gad at forespørge i det Gyldendalske Forlag, om ikke et Rum Kunde stillet til Disposition i det nævnte Øjemed. Den 10. Maj udførte Fru Gad dette Hverv. Hr. Jacob Hegel stillede sig meget velvilligt til Tanken om at give Husly til de dramatiske Forfattere og vilde tale om Sagen med sine Kolleger i Bestyrelsen.”
Protokollen viser fremdeles, hvorledes det ikke blev til noget med at søge Gæstfrihed i Gyldendalske Forlag, sandsynligvis fordi den Tanke hurtigt opstod at faa oprettet et eget Bureau til Varetagelse af Køb og Salg og til Kontrol med udenbys Opførelser af Medlemmernes Arbejder. Det stod os Alle klart, at dette var det første og det vigtigste, der var at foretage, men det blev ved Overvejelserne i et helt Aar, og først den 9. Marts 1906 stiftedes Danske Dramatikeres Forbund ved et nyt Møde i mit Hjem i Dr. Tværgade 40, efter Dramatikernes Ønske helt uden Forbindelse med Dansk Forfatterforening. Bureauet oprettedes snart derefter i et lille Værelse bag Nordisk Musikforlag, Vimmelskaftet 38, og hvordan vi egentlig bar os ad med at faa det hele startet uden at eje en Øre, staar nu for os som en Gaade. Først af alt erhvervedes Holbergs Buste, men selv om denne Talisman maatte betragtes som den vigtigste af alle Ejendele, var det dog ogsaa mere prosaiske Ting, det maatte betragtes som uundværlige, saasom et Pengeskab, en Skrivemaskine o.s.v. Men det gik altsammen, formodentlig fordi vi var besjælede af den rette Ildhu, og fordi vort Forehavende indeholdt en Tanke, der var moden til at træde ud i Livet, opstaaet, som den var, paa et Tidspunkt, hvor Sammenslutnings-Idéen greb Menneskeheden saa stærkt, at der fremkom faglige Foreninger og Forbund i saa godt som alle Erhvervsgrene. Ikke heller savnede man et Forbillede, idet det franske Société des auteurs dramatiques alt havde virket længe og faaet en betydelig Indflydelse. Dette Forbund, der har ret bindende Love, omsætter i sit Bureau for mange Millioner aarlig, og dets samlede Medlemmer er i Stand til, i Tilfælde af grove Overgreb, at boycotte ethvert Teater for hele den moderne franske dramatiske Litteratur. Naturligvis kan der ikke drages Sammenligning mellem franske og danske Teaterforhold. Sprogets udbredelse, Landets Størrelse og den franske sceniske Litteraturs Tiltrækning for al Verdens Folkeslag, bevirker, at det franske Forbund har haft let ved at erhverve Magt og Betydning, men her var dog et Fingerpeg ogsaa for os, og vi gik dristigt løs paa vort Forehavende.
Den første Bestyrelse bestod af Hr. Hjalmar Bergstrøm, Hr. Henri Nathansen, Fru Emma Gad (Næstformand), Hr. Walter Christmas, Hr. P. Fristrup og Hr. Alfred Tofft, med Hr. Albert Gnudtzmann som Formand. Det skyldtes ikke lidet hans mange udmærkede Egenskaber, at Foretagendet fra første Færd lykkedes saa godt. Hans elskværdige og retsindige Karakter, hans dybe Kendskab til Teaterforhold og hans Ævne som Jurist til at skrive fornuftige Love, bevirkede, at Ujævnhederne glattedes forholdsvis let i de vanskellige Begyndelsesaar. Albert Gnudtzmann blev staaende som Formand til sin Død, som desværre indtraf altfor tidligt. Han afløstes af Overretssagfører Frederik Ricard, der imidlertid hurtigt derefter overtog et Dommer-Embede i Provinsen, hvorefter Hr. Hjalmar Bergstrøm modtog Formandshvervet, som han udfyldte paa den fortræffeligste Maade, indtil Døden bortrev ogsaa ham, til Alles Beklagelse.
En meget vigtig Post at besætte er naturligvis Forretningsførerens, paa hvem den daglige Ledelse med Salg og Køb, Aftaler og Kontrol beror. Den første, der bekklædte denne Post, var Hr. Philip Sørensen. Da han gik over i aktiv Teaterledelse, overtoges Stillingen af Redaktør Victor Lemkow.
Naar man ser. hvad der gennem Bureauet er opnaaet for danske Forfatteres økonomiske Fremgang og Betydning for vore Scener, og man sammenliogner Dramatikernes Stilling før 9. Marts 1906 med samme Dato 1916, maa man sige, at aldrig har en Institutions Stiftelse været mere betimelig og dens Nytte mere indlysende. Tal taler jo tydeligst: I Aaret 1906-07 var Omsætningen 17,809 Kr. 31 Øre. I 1913 var den stegen til 74,253 Kr. 33 Øre, og selv i det vanskelige første Krigsaar 1914-15 var den paa 71,841 Kr. 70 Øre. Den samlede Sum i de forløbne ti Aar har været c. 475,000 Kr., altsaa omtrent en halv Million.
Et vigtigt Led manglede imidlertid i Forbundets daglige Virken, og det var den bog, som her foreligger, og som herefter stadig vil faa Fortsættelse, nemlig en korrekt Fortegnelse over Medlemmernes Arbejder. Det er en Haandbog, som fremtidig vil blive raadspurgt af alle Teaterdirektører, Provins-Selskaber og Skuespiller-Amatører, ligesom den vil blive et Kildeskrift for Fremtidens Teaterhistorikere og Litteraturforskere, da den er bleven til i Samarbejde med selve Forfatterne. Bestyrelsen har derfor ment ikke at kunne fejre Forbundets første lille Jubilæum paa en bedre Maade end ved, med Medlemmernes Bistand, at iværksætte den nyttige lille Haandbogs Udgivelse.
Blandt Medlemmerne savnes nu kun meget faa af vore sceniske Forfattere eller disses Arvinger, og vi er stolte over, at nogle af de største Navne fra Norge og Sverige har sluttet sig til vort Forbund. Efter at det første og derfor vanskeligste Tiaar nu er heldigt gennemført, er det vort Haab, at Forbundets Virksomhed maa blive stadig større og betydningsfuldere, og danne Centralpunktet for en blomstrende dramatisk Litteratur i de nordiske Broderriger.
Emma Gad.
Forbundets nuværende Bestyrelse bestaar af: Emma Gad, Formand, Otto Rung, Næstformand, Henri Nathansen, Julius Magnussen, P.C.V. Hansen, Anker Larsen og paa Komponisternes Vegne Alfred Tofft.