Kvindernes Blad.
Følgeblad til Nationaltidende, Dagbladet og Dagens Nyheder.
EMMA GAD
Kun faa blandt vore forfatterinder har opnaaet en saadan Popularitet som Navnet Emma Gad. Hun er kendt af alle og afholdt af alle. I sin egen snevrere Kreds, Bourgeoisiet, rager hun frem ved sin Afstamning, fra en gammel og fornem Købmandsslægt, og sin høje sociale Stilling, ved sin personlige Dannelse og Elskværdighed og ved fine omfattende Samfundsinteresser.
Og de samme Egenskaber har været hende en mægtig hjælpende Faktor overalt, hvor hendes mangeartede Virksomhed har bragt hende i Berøring med Folk af de forskelligste Samfundsklasser. De har aabnet Hjerterne og Hænderne for hende, naar det gjaldt at finde Støtte for hendes sociale og filantropiske Virksomhed, og de har vundet hende den Tillid og Fortrolighed blandt dem, for hvem hun ønskede at arbejde, hvad der er den væsentligste Livsbetingelse for Arbejdets Fremgang og Held.
Det er som Forfatterinde, at Emma Gad har lagt Grunden til sin store Popularitet, og det af hendes Arbejder, som bidrog mest dertil, er vel nok “Et Sølvbryllup”, som blev skrevet i 1890 og vistnok blev en af de største Theatersuccesser, som den moderne dramatiske Litteratur har at opvise. Hendes dramatiske Arbejder er forøvrigt saa kendte af alle, at det vil være overflødigt her at komme nærmere ind paa en Opregning af dem. De er baarne af hendes aabne Blik for mange af dets Svagheder og Skavanker og hendes deltagende Hjertes Ønske om at se dem rettede og faa mere Sandhed, Godhed og Forstaaelse ind i Menneskers Dom over hverandre og Liv med hverandre.
Det sidste Decennium af Emma Gads rige og lykkelige Liv har været optaget af Arbejder for de sociale Interesser, som hendes Arbejde ved Kvindernes Udstilling 1895 havde kaldt frem til virksomt Liv hos hende, og hvoraf de fleste maa siges at staa i Forbindelse netop med denne vigtige Begivenhed i Kvindernes Verden, der i saa meget var et Vidnesbyrd baade om deres Evners Art og deres Begrænsning.
Som den vigtigste af de Institutioner, Emma Gad paa dette Omraade har taget Initiativet til, staar vel nok “Dansk Kunstflidsforening”. Det har sikkert været en dyb Trang hos hende, der selv er saa lykkelig at have baade Midler og Evner til at skabe sig skønne og harmoniske ydre Omgivelser, at brede (Sanken?) for og Trangen til Skønhed til alle Klasser af Befolkningen. Hun har havt Øje for den store pædagogiske Betydning af denne Opgaves lykkelige Løsning og har set, at det først og fremmest ligger i Kvindernes Hænder, at det derfor gælder om at faa dem interesserede i Arbejdet, saa de tager det op hver i sin Kreds, hver i sit Hjem.
Emma Gads Maal er at skabe de faste Former, det brede selvstændige Grundlag for denne Forenings Virksomhed og at finde de rette Kræfter til at føre det videre i et sundt og godt Spor. Naar det er naaet, vil hun antagelig vende tilbage til det Arbejde, der havde hendes Ungdoms Kærlighed og som hun aldrig helt har glemt eller lagt til Side, selv under det praktiske Forretningslivs tungeste Stræb: sin Forfattervirksomhed. Og derfor kan hendes Venner forhaabentlig glæde sig til endnu mange Arbejder fra hendes lykkelige Haand.
Som Medlem af Forfatterforeningens Bestyrelse har Fru Gad haft Lejlighed til at yde et dygtigt og frugtbart Arbejde for den Stand, hvortil hun først og fremmest er knyttet gennem sit Arbejde.
Emma Gad har som den fornemste kvindelige Repræsentant i sin Kreds for Tanker og Interesser, der fortjener Tilslutning og Forstaaelse blandt dem alle. Hendes repræsentative Skikkelse er saaledes ikke blot i almindelig Forstand et Hoved højere end Folket.
Lisceuse.