Dagens Emma Gad Citat:

Et Smil paa urette Sted har tidt forandret en Skæbne til det Værre.

Brugernes bedømmelser

Enhver form for ris eller ros om
EmmaGad.dk modtages gerne


Annoncer fra dengang..

Teatret: Danske Dramatikere 1916

VN:F [1.9.22_1171]
Anmeld gerne denne artikel med stjernedrys
Rating: 3.0/5 (1 stemme)

Teatret: Danske Dramatikeres Forbund
15. aarg., 1916.




Teatret, 15. aarg, 1916.


DEN 9. Marts er det ti Aar siden Danske Dramatikeres Forbund stiftedes. Selv om dette ikke berettiger til at tale om et Jubilæum, saa har Forbundet dog i denne Aarrække oparbejdet sig en saadan Stilling, at det staar som vore dramatiske Forfatteres faglige Organisation, og det er derfor vel værd paa denne Dag nærmere at gøre Rede for dette Forbunds Arbejde og dets Betydning.

De første Spor af Forbundet finder man i en Optegnelse: «Ved et i Marts 1905 i Dansk Forfatterforening afholdt Bestyrelsesmøde fremkom Fru Emma Gad med det Forslag at samle de dramatiske Forfattere til en Underafdeling indenfor Foreningen». Paa Grundlag af dette Forslag afholdtes der af de interesserede Forfattere forskellige Møder, hvor mange Planer drøftedes. I Løbet af Aaret enedes man om at samle de dramatiske Forfattere i et Forbund uafhængigt af Dansk Forfatterforening, og den 9. Marts 1906 stiftedes Danske Dramatikeres Forbund af en konstituerende Generalforsamling, der valgte Hr. Albert Gnudtzmann til Formand, Fru Emma Gad til Næstformand samt Herrerne Hjalmar Bergstrom, Henri Nathansen, Walter Christmas, Peter Fristrup og Alfred Tofft til Bestyrelsesmedlemmer.

Saavidt det kan ses, havde Forbundet ved sin Start 14 Medlemmer, medens det nu ti Aar efter har 102, hvilket er saa godt som alle vore nulevende Dramatikere og Repræsentanter for de afdødes Arvinger.

Forbundet satte sig straks to Opgaver: at varetage Medlemmernes kunstneriske Interesser og bestyre deres dramatiske Forfatterrettigheder. Den ulønnede Bestyrelse leder Forbundets samtlige Anliggender, men den daglige forretningsmæssige Drift er overdraget en lønnet Forretningsfører, der leder Forbundets Bureau.

Bestyrelsen tog meget energisk fat paa Arbejdet; Forbundets Bureau blev oprettet og den daglige
Forretningsgang grundlagdes. Gennem Forhandling med Teaterdirektørerne indførtes straks Normalkontrakter. Bestyrelsen, der stedse har afholdt talrige Møder om Aaret, har aldrig savnet Arbejdsstof; man knyttede Forbindelse med andre Landes Forfatterorganisationer, og dels har der ogsaa været Forbundets indre Anliggender at ordne, dels har der været at tage Bestemmelser om Forbundets Optræden udadtil.
Og i Spørgsmaal af den sidste Art er Forbundet i talrige Tilfælde gaaet i Breschen for Standens Interesser. Saaledes f. Eks. angaaende Det kgl. Teaters Regulativ, Censurens Afskaffelse, Teaterbevillinger, uretmæssige Opførelser, Talescenespørgsmaal o.l. Nogle Gange er man skredet til at nedlægge Fogedforbud mod ulovlige Opførelser, en enkelt Gang saa man sig endogsaa nødsaget til at boycotte et dansk Teater.

Overfor Landets vekslende Regeringer og Myndigheder har Forbundet haft svært ved at trænge igennem med sine Forslag og Krav. Der toges oftest kun lidet Hensyn til Forbundets Mening i flere af de ovennævnte Spørgsmaal. Selv da Forbundet, med absolut Berettigelse, i Bevillingsspørgsmaal forklarede: Ingen kan blive Teaterdirektør uden justitsministeriel Bevilling; men da vi dramatiske Forfattere ved Udførelsen af vore Skuespil er afhængig af, hvem der er Teaterdirektør, vil det saa ikke være rimeligt, at man ved Bortgivelsen af Bevillinger raadfører sig med Forbundet? — fik det pure Afslag. Det er først i Aar, nu da Forbundet er en fast sammentømret Enhed, at vore Myndigheder er begyndt at anerkende Forbundet og tage sig af dets Medlemmers Krav. Dette gælder saaledes den meget vigtige Sag angaaende et nyt Forfatterregulativ for Det kgl. Teater.

Allerede straks det første Aar, Forbundet eksisterede, begyndte der at rejse sig Røster mod dette ganske forældede Regulativ, der bl. a. bestemmer, at Forfatterhonoraret for et Helaftensstykke for 1.-10. Opførelse skal være 8% af Kasseindtægten, for 11.-30. Opførelse 10%, for 31.-50. Opførelse 6%, for de følgende Opførelser, dog kun saalænge Forfatteren eller hans Enke lever, 2%. Eller med andre Ord: Jo bedre Stykket gaar, jo mindre skal Forfatteren have, og hans Arvinger skal slet ingen Ting have, naar Stykket gaar over 50 Gange. For Stykker, der ikke fylder en hel Time, faar Forfatteren et mindre fast Honorar fra 100 til 400 Kroner en Gang for alle. Der gives et pudsigt Eksempel paa den sidste Bestemmelses skrigende Uretfærdighed: Gustav Wieds lille En-Akter Skærmydsler er opført over 60 Gange paa Det kgl. Teater. Forfatteren har faaet sine faa Hundrede Kroner, medens en Skuespiller, der har 50 Kroner pr. Aften i Spillepræmie, for at optræde i en enkelt Scene i dette lille Skuespil har oppebaaret — c. 3000 Kr.

Imidlertid gennem Forhandlinger naaede man for to Aar siden til at Kultusministeriet nedsatte en Komission til Behandling af Spørgsmaalet angaaende et nyt Forfatterregulativ. Komissionen bestaar af Departementchef A. P. Weis, Direktør Johannes Nielsen, Censor, Professor Otto Borchsenius og to Medlemmer af Forbundets Bestyrelse, Forfatterne Henri Nathansen og P. C. V. Hansen; Sekretær er Bibliothekar Edvard Agerholm. Kommissionens Arbejde kan ventes afsluttet i indeværende Sæson, og dens Resultat: det nye Forfatterregulativ, vil, takket være de to Forfatteres Arbejde i Kommissionen, blive tilfredsstillende for de dramatiske Forfattere.

Medens Kultusministeriet saaledes langt om længe anerkendte Forbundet som faglig Organisation, kom samtidig den justitsministerielle Anerkendelse. Som nævnt kan ingen give offentlige Forestillinger her i Landet uden at have justitsministeriel Bevilling, og i en saadan staar udtrykkelig, at Bevillingshaveren skal sørge for at have lovlig Opførelsesret til de Skuespil, han agter at opføre. Men ved Siden af Justitsministeriets Bevillinger har der i Praksis udviklet sig saakaldte Politibevillinger, der gaves til Folk, Foreninger, Selskaber o. desl., der et Par Aftener vil give Forestillinger. Disse stedlige Politibevillinger gives til hvem som helst, der kommer og erklærer, at de vil give Forestillinger til Indtægt for en Fattig, et Asyl, en Enke, faderløse Børn osv., og i Læ af dem er der Landet over i aarevis drevet Dilettantopførelser, der har været til Skade for de bevillingshavende Teaterdirektører, som mister Publikum derved, og til Forbitrelse for Forfatterne, hvem man af et ærligt Hjerte meget ofte ikke betalte Honorar. Forbundet skrev, truede med Forbud, indledte i flere Tilfælde Retsforfølgning, men Forestillingens Ledere unddrog sig i rigeligt Antal deres Forpligtelser. Saa gik Forbundets Bestyrelse til Justitsministeriet og den 6. December 1915 udsendte Ministeriet følgende:

Cirkulære til Amtmændene, Politidirektøren i København og samtlige Politimestre udenfor København.
I Anledning af en af Bestyrelsen for Danske Dramatikeres Forbund til Justitsministeriet rettet Henvendelse, skal man anmode d’Herrer Amtmænd og Politimestre om at paase, at der ikke gives Tilladelse til offentligt at opføre danske eller udenlandske dramatiske Arbejder, med mindre vedkommende Ansøger forinden godtgør, af Forfatteren selv eller dennes lovlige Repræsentant at have erhvervet Ret til at opføre det paagældende Arbejde.

Med ét Slag standsedes Ulovligheden, og de dramatiske Forfattere faar fremtidig de Honorarer, de har Krav paa, foruden at Forbundet gennem Landets Retsbetjente har Haand i Hanke med alt dette Dilettantvæsen.

Selve den forretningsmæssige Afdeling af Forbundet har i de forløbne Aar været i rivende Udvikling. Enhver Forfatter, der indmelder sig i Forbundet, overdrager obligatorisk sine dramatiske Forfatterrettigheder for Skandinavien til Forbundets Bureau, der derefter er eneberettiget til at overdrage dem videre til Trediemand – Teaterdirektørerne. Ved saaledes paa ét Sted at samle alle Rettighederne undgaar man ukollegial Konkurrence og har derved muliggjort betydelige Forbedringer i Honorarbetingelser og de øvrige Forpligtelser, Teaterdirektører maa paatage sig, naar de ønsker at opføre en Kunstners Arbejde. Samtidig opnaar man, at Teaterdirektørerne kun har dette ene Sted at henvende sig angaaende danske Stykker.

Forbundets Bureau er Bindeledet mellem Forfatterne og Direktørerne, og det arbejder saa at sige i begges Tjeneste; det varetager Forfatterens Tarv, men er i hvert enkelt Tilfælde i Stand til at yde Teaterdirektørerne mangen Haandsrækning, bl. a. med at sørge for, at Stykkerne kommer til de Teatre og de Provinsteaterdirektører, for hvem de passer. Det kan da ogsaa siges, at Forbundet lige fra sin Start har arbejdet i fuld Forstaaelse med alle Skandinaviens Teaterdirektører, og der synes i Samarbejdet at være indført en venskabelig modus, behagelig for begge Parter.

Foruden den obligatoriske Overdragelse af Opførelsesretten til de skandinaviske Scener, varetager Forbundet, om Forfatterne ønsker det, ogsaa deres dramatiske Forfatterrettigheder i samtlige andre Lande. Og netop i de senere Aar – før og under Europakrigen — har Forbundet knyttet Forbindelser med en Række udenlandske Scener og Teaterforlag og derved indvundet betydelige udenlandske Honorarer til vore Forfattere. Bureauets voksende Betydning ses bedst af dets stedse stigende Omsætning: I det første Forretningsaar indgik i Honorarer c. 17,000 Kr., i indeværende Aar vil Honorarerne blive c. 100,000 Kr., ialt vil Forbundet da i Løbet af de ti Aar til danske Forfattere have indvundet c. ½ Million Kroner i Honorarer. Dette svarer til en Billetindtægt af c. 10 Millioner Kroner, som altsaa er indspillet paa danske Værker. Gennem Teatrenes Afregninger har Bureauet nøje Kendskab til samtlige indenlandske og en Række udenlandske Scener. Et Forhold, der er af uhyre Betydning.

Lige som selve Forbundet saaledes nu er den anerkendte Organisation, er dets Bureau det Centralsted for dramatiske Forfatterrettigheder, som ingen Teaterdirektør kommer uden om. I disse to Fakta ligger Forbundets Styrke og dets Betydning.

Forbundets nuværende Bestyrelse bestaar af Formanden Fru Emma Gad, Næstformanden Hr. Otto Rung samt Herrerne Henri Nathansen, P. C. V. Hansen, Julius Magnussen, Anker Larsen og Alfred Tofft. Det var Fru Emma Gad, der fik Ideen til den oprindelige Plan til Dannelse af Forbundet, og det skyldes hendes Energi i det første Aar før Starten, at Planen overhovedet kom til Udførelse.

I de Aar, Fru Emma Gad har virket som Næstformand og Formand, var hun Drivfjederen i Foretagendet. Forfatterstandens Rettigheder har hun, der selv er uafhængig, altid kæmpet for med Iver. Hvad Forbundet har naaet indadtil i ubrydeligt kollegialt Sammenhold og udadtil i Værdsættelse og Anseelse, det skyldes ikke mindst hendes mange uvurderlige Egenskaber og bonsens. Gennem ti Aars Arbejde staar Danske Dramatikeres Forbund nu som en Hæder for Fru Emma Gad.
Victor Lemkow


Danske Dramatikere (som foreningen kaldes nu), er også beskrevet her under Foreninger.


Teatret: Danske Dramatikere 1916, 3.0 out of 5 based on 1 rating