Dydens Belønning. Anmeldelse.

DYDENS BELØNNING

AF EMMA GAD.
PREMIERE PAA DAGMARTEATRET DEN 3. OKTOBER 1900.


Skuespillet forventes indskrevet i løbet af 2019.


Anmeldelse: Illustreret Tidende 14. oktober 1900

Fru Emma Gad har givet Dagmarteatret sit Lystspil Dydens Belønning.

Fru Gads Digterskib er altid en let og elegant lille Yacht, som i snildt Kryds befarer den københavnske Selskabeligheds ikke meget dybe Vande, snart med et lille Slag op mod litterært Klike-Uvæsen, snart et Stræk med Retning mod Tevands-Gudeligheden. Kvikt og muntert med Smaabølgerne pludrende for Bougen, gaar denne Sejlads, uden synderlig Fare for at Baaden skal blive hængende paa nogen af Grundene. Der er ikke uforsigtig meget Bly i Kølen.
Denne Gang er det den rene Dame-Sejlads.

Fruen havde dog gjort et Fund. Hun har truffet paa den københavnske Kontor-Dame, en ufortrøden og uforknyt lille Ting, med muntre Øjne og en Appetit paa Livet, som de halvthundrede Kroner om Maaneden ingenlunde tilfredsstiller. Saa smaasulter hun og fixer sig op efter bedste Evne, lever let hen uden mange Skrupler, klarende sig fri for de værste Skær – dydig? Ja, det mener hun da; hun har jo aldrig gjort sig nogen Fordel paa sine Venners Bekostning.



Saadan har Forfatterinden stillet hende hen, frisk og levende. Og Fru Anna Larssen lagde saa til af sit – kaad, forfløjen, tindrende og alligevel med saa megen Ruhed nu og da, at man mærkede, hvor Livet havde skuret og gnavet, og i et afgørende Øjeblik med en Ed paa, som ikke er Koketteri.

Den unge Dame svigtes af sin noget-mer-end Forlovede, der har Brug for en rig Grossererdatters Penge. Til Hævn forlover hun sig med Svigerfaderen og kører i Ring baade med ham, sin tidligere Elskede og hele det højtidelige Selskab, indtil hun, led og ked af al deres beregnende Fromhed, gaar sin Vej sammen med en Ungdomsven, der ogsaa har faaet for meget al den nævenyttige Gudelighed, med hvilken han for Resten selv har søgt at afstive sin Spækhøkerbod…

Vist er der pudsige Scener og adskillige lattervækkende Ord rundt om i Stykket, men Fru Emma Gad har paafaldende konsekvent undgaaet at lade sine Personer sige eller gøre det, som rigtige Mennesker vilde gøre og sige. Tilmed har hun haft det utvivlsomt uforskyldte Uheld. at flere af Motiverne i ‘Dydens Belønning’ lige i Forvejen har været behandlede af andre og mere indgaaende Forfattere.

Selve Arten af Fru Gads Talent sikrer hende imidlertid mod det ubetingede Nederlag. Folk nænner ikke let at blive vrede paa en elskværdig spøgende Dame, som underholder dem og faar dem til at le.