Tro som Guld 1. akt

En elegant møbleret Dagligstue hos Direktør Graae. Gennem en bred Døraabning, omgiven af Forhæng, ser man i Baggrunden ind i Spisestuen. Til højre et stort Vindue, ved Siden deraf Udgang til Entreen, længer fremme Dør til Direktør Graaes Værelse og Kontor. Til venstre Dør til den øvrige lejlighed.

PERSONERNE:

DIREKTØR GRAAE FRU GRAAE
GYRITTA LÜTZAU, Fru Graaes Niece DAMER
JÆGERMESTER GRAAE DORIS GRAAE, Hans Datter
GODSEJER SØTOFT HERRER
FRU ROTHENBURG STUDENT SCHNEIDER
GREV MONTEFIORE Jægermesterens tre drenge
HR. VON HALLE KANDIDAT HAGEN
FREDERIKSEN, Tjener hos Graaes
1. AKT
1. SCENE Idet Tæppet ruller op, hører man en Dansemelodi blive spillet. Møblerne ere flyttede til Side, og en halv Snes unge Par danse midt i Stuen, mens Gyritta sidder ved Klaveret og spiller. Fru Graae taler sagte med Fru Rothenburg. Kandidat Hagen danser med Doris. Hr. von Halle konverserer sagte, Student Schneider ser til. Alle ere i Selskabsdragt.
DORIS (stanser)
Saa, Kandidat Hagen, nu kan jeg ikke mere. Jeg ser vist meget varm ud, ikke?
KANDIDAT HAGEN Kun tilpas, det klæder Dem glimrende
DORIS Fy, De er en slem Kurmager.
KANDIDAT HAGEN Det maa De ikke bebrejde mig. Hvor er det muligt ikke at gøre Kur til Dem.
HR. VON HALLE (nærmer sig)
Frøken Doris, maa jeg have den Ære?
DORIS Med Fornøjelse, at sige, hvis Kandidat Hagen tillader det.
KANDIDAT HAGEN Aldeles ikke, men man maa jo finde sig i sin Skæbne.
(Han bukker og fjerner sig)
DORIS Skal vi danse ud?
HR. VON HALLE Ganske som Frøkenen ønsker.
DORIS At danse med Dem er som at flyve gennem Luften.
HR. VON HALLE Det er ingen Sag at flyve, Frøken, naar man danser med en Sylfide.
De danse
KANDIDAT HAGEN (gaar hen til Gyritta)
Frøken Gyritta, De har saa længe ofret Dem for Selskabet i Almindelighed. Vil De nu ikke ofre Dem for mig i Særdeleshed og danse en Gang rundt med mig?
GYRITTA (mens hun spiller)
Saa bliver det nok uden Musik.
KANDIDAT HAGEN Der er nok en Anden, der kan spille saa længe.
(vender sig)
Ikkesandt, Fru Graae?
FRU GRAAE Hvorledes – ja, De spiller jo, Fru Rothenburg.
FRU ROTHENBURG (med tysk Tonefald)
Ach ja, men jeg tror virkelig ikke –
FLERE Aa jo –
FRU ROTHENBURG (rejser sig)
Naa – probieren ist kein Kunst!
KANDIDAT HAGEN (gaar hen til hende)
Frue, min Arm!
De gaar hen til Klaveret, og Fru Rothenburg begynder at spille en Vals. Lidt efter lidt kommer hun ud af Takt, de Dansende fordøge at rette sig efter hende, men stanse efterhaanden.
FRU ROTHENBURG (rejser sig fornærmet)
Det er virkelig ikke min Fejl. Naar man er musikalish, er det meget vanskeligt at rette sig efter de Dansendes Pavser.
FRU GRAAE Det gør jo ikke det mindste, kære Fru Rothenburg, men siden Dansen dog er stanset, vil mine unge Venner saa ikke gaa ind i de andre Stuer, mens her bliver luftet lidt ud. Hr. Schneider, vil De ikke ogsaa?
STUDENT SCHNEIDER (bukker og gaar hen mod Baggrunden.)
FRU ROTHENBURG Det er saa elskværdigt af Dem, kære Fru Graae, at De for min Skyld har inviteret den unge Schneider.
FRU GRAAE Jeg beder, min Mand vidste, at De interesserer Dem for ham.
FRU ROTHENBURG Ja, overordentlig! Han er jo en Søn af salig Rothenburgs Kusine, og hvad der især interesserer mig – jeg tror, han bliver meget talentfuld som Dichter.
FRU GRAAE Det er jo glædeligt. Skal vi ogsaa gaa dering?
FRU ROTHENBURG Takker.
Alle gaar ud i Spisestuen men Undtagelse af Hagen og Gyritta.
FRU GRAAE (til Gyritta, idet hun gaar)
Luk saa Vinduet lidt op, Gyritta.
GYRITTA Ja, gærne, Tante Amalie.

1. AKT
2. SCENE
Gyritta. Hagen. Senere Doris og Hr. von Halle.
Man ser under de følgende Scener Selskabet samtale og bevæge sig i Spisestuen.
KANDIDAT HAGEN Maa jeg ikke hjælpe Dem, Frøken Gyritta?
GYRITTA Tak, saadan.
(vil gaa)
KANDIDAT HAGEN Gaar De. Skal jeg ikke til Løn for Hjælpen have Lov til at Passiare lidt med Dem?
GYRITTA Er det ikke bedre, at De fordeler Deres Elskværdighed paa hele Selskabet, siden De rejser Deres Vej i Overmorgen.
KANDIDAT HAGEN Lad os nu ikke hele Tiden snakke om, at jeg skal rejse.
GYRITTA Er De da ikke glad for det?
KANDIDAT HAGEN (ser paa hende)
Ikke i dette Øjeblik.
GYRITTA Men tænk den Ære at faa et saadant Stipendium.
KANDIDAT HAGEN Hvad skal man sige – jeg har indrettet mig paa at være heldig.
GYRITTA Jeg tror snarere, De har indrettet Dem paa at være flittig og dygtig. Hvor længe varer det, inden De komme hjem?
KANDIDAT HAGEN Maaske et Aar, maaske flere. De bliver her i Huset, ikkesandt?
GYRITTA Det ved jeg ikke saa nøje. Jeg er kommen her for at være til Nytte og Selskab for min Tante, men jeg har jo været her saa kort, at vi endnu ikke ved, om vi bliver gensidig tilfredse.
KANDIDAT HAGEN Det er da umuligt ikke at være tilfreds med Dem.
GYRITTA Tror De. Spørg Doris.
KANDIDAT HAGEN De faar saadant et morsomt lille spidst Træk ved Munden, naar De siger “Doris”. De kan ikke lide hende.
GYRITTA Jo, saamænd kan jeg saa – hendes Hensynsløshed er ganske forfriskende, men hun kan ikke lide mig. Jeg er hende for skarpsynet.
KANDIDAT HAGEN Det er uheldigt, at De ikke passer sammen, for hun er vist ofte i Besøg her hos sin Onkel.
GYRITTA Ja, hun morer sig bedre her end hjemme paa Landet.
KANDIDAT HAGEN Ikke underligt, at hun holder af Selskabslivet. Hun er meget fiks og pikant.
GYRITTA (lidt spidst)
Og koket.
KANDIDAT HAGEN Vær nu ikke streng. Er De slet ikke koket?
GYRITTA Jo, saamænd er jeg saa. Jeg tilstaar ærligt, at jeg sætter megen Pris paa Mænds Tale og Mænds Hyldest, men det forhindrer ikke, at jeg siger: Kærlighed til En, Venskab til Faa – Velvilje til Alle.
KANDIDAT HAGEN Hvad bliver der saa til mig?
GYRITTA (smiler til ham)
De skal have Lov til at slippe med Velviljen. Den skal jeg troligt opbevare Dem, mens De er borte.
KANDIDAT HAGEN Men den er jeg slet ikke tilfreds med. Jeg vil have meget mere, Frøken Gyritta, end det, De kan give til Alle.
Doris og Hr. Halle kommer ind fra Spisestuen.
DORIS (i Døraabningen)
Kandidat Hagen, hvor bliver De af? Vi har det saa morsomt her inde.
KANDIDAT HAGEN (rejser sig)
Saa er det dobbelt elskværdigt af Dem, Frøken, at De har tænkt paa mig.
DORIS Jeg har en dejlig Klase Vindruer til Dem. Kom, skal De se den.
KANDIDAT HAGEN Kun se den?
DORIS Derefter spise den – paa mit Velgaaende.
KANDIDAT HAGEN Det vilde være Vandalisme. Til Erindring om Dem, Frøken Doris, skal den følge mig som Rosiner i min Kiste.
HR. VON HALLE (ler)
Godt, meget godt.
KANDIDAT HAGEN (til Gyritta)
Men De, Frøken?
GYRITTA (lidt kort)
Jeg foretrækker at blive her.
DORIS Naa, som Du vil.
(Hun tager Hagens Arm og gaar med ham og Hr. von Halle ud i Baggrunden)
GYRITTA (ser lidt misfornøjet efter dem)
Flaneri.
Direktør Graae kommer ind fra Entreen. Han er i Selskabsdragt.

1. AKT
3. SCENE
Direktør Graae. Gyritta.
DIREKTØR GRAAE Godaften.
GYRITTA (vender sig)
Ah, der har vi jo selve Direktøren. Hvor kommer De fra?
DIREKTØR GRAAE Det ved De jo godt – fra Herremiddag. Jeg har virkelt i mit Kald, ligesom en Pige, der danser.
GYRITTA Herremiddage høre altsaa med til Forretningerne?
DIREKTØR GRAAE Bevares, det er en af de allervigtigste. Naar det gælder gensidig Støtte mellem Samfundets Spidser, saa har det mindre at sige, om man er sammenarbejdede, nej, sammenspiste, det er Sagen.
GYRITTA Skade, at det ikke er Deres Broder, Jægermesteren, som den behagelige Samfundspligt paahviler.
DIREKTØR GRAAE Ja, han vilde paaskønne det mere, end jeg
GYRITTA De har vist moret Dem fortræffeligt. De ser temmelig oprømt ud.
DIREKTØR GRAAE (rykker nærmere)
Det er fordi, jeg er kommen hjem til Dem.
GYRITTA Ingen Komplimenter, om jeg maa bede – tag Dem nu i Agt.
DIREKTØR GRAAE For hvem – for Amalie?
GYRITTA Nej, for mig. Jeg har nok mærket at Tante Amalie lider af Skinsyge, men overfor en Niece er det noget andet.
DIREKTØR GRAAE Ja, noget ganske andet. Paa den Konto har jeg jo Part i Dem.
GYRITTA Mange Tak. Men naar hun er jaloux, saa er det vist ikke uden Grund.
DIREKTØR GRAAE Hun har i hvert Fald en Grund, der er fyldestgørende for hende. Hun er saa taabelig at være forelsket.
GYRITTA I Dem?
DIREKTØR GRAAE Ja, desværre.
GYRITTA Hvad sagde De?
DIREKTØR GRAAE Jeg sagde – Gudskelov.
GYRITTA Det komme der af at se saa godt ud, som De.
DIREKTØR GRAAE Nej, det kommer der af at være lidt yngre end sin Kone.
GYRITTA Hør, skal De ikke ind og hilse paa Deres Gæster?
DIREKTØR GRAAE Maa jeg ikke have Lov til at blive her?
GYRITTA Aldeles ikke. Jeg er vis paa, alle Damerne længes. Fru Rothenburg har spurgt mindst tre Gange efter Dem.
DIREKTØR GRAAE Ja – hun er her nok – med en Protégé. Ach, wunderschön.
GYRITTA Naa ja, hun er egentlig ikke saa ilde. Hvad er det egentlig for en Dame?
DIREKTØR GRAAE Hun er tysk.
GYRITTA Ja, det kan jeg nok høre, men ellers?
DIREKTØR GRAAE Ellers er hun Enke efter en rig Bygningsentrepnør, en god Bekendt af mig og min Broder. Hun har endnu adskillige Ejendomme, og jeg tror, hun ved paa en Prik, hvor mange Knage der er i hver Lejlighed
GYRITTA Orden i Sagerne altsaa. Kommer hun her tidt?
DIREKTØR GRAAE Tidt nok for mig.
GYRITTA Naa, hende gør De dog altsaa ikke Kur til.
DIREKTØR GRAAE (ler)
Jo, voldsom. Jeg skal sige Dem, hun kan saa godt lide det.
GYRITTA Kan Tante Amalie ogsaa lide det?
DIREKTØR GRAAE Det tror jeg aldeles ikke. Tværtimod.
GYRITTA Saa skal De se, min Sandten, ogsaa lade være. Tante Amalie, som er saa fortræffelig og –
DIREKTØR GRAAE Og moralsk. Især uhyre moralsk.
GYRITTA Nok til to, mener De.
DIREKTØR GRAAE Nej, til ti.
GYRITTA Hvad stiller De saa op til Gengæld?
DIREKTØR GRAAE En Masse andre Dyder; men i Øjeblikket har jeg uheldigvis glemt dem alle ved at se paa Deres Øjne – ja, de farlige graa øjne, som min stakkels Broder, Jægermesteren, engang har set for dybt i. Jeg maa vogte mig, at det ikke gaarr mig ligedan.
GYRITTA Jeg holder ganske med Tante Amalie, De er saa letsindig og elskværdig, at De behøver det mest aarvaagne Opsyn, og derfor vil jeg straks gaa ind og underrette hende om, at De er kommen.
Fru Graae kommer ind fra Baggrunden.
GYRITTA Naa, der kommer hun jo. Tante Amalie, din Gemal venter Dig med Længsel for at sige Godaften til Dig.
(Hun gaar ud i Baggrunden, hvor hun ses at slutte sig til en samtalende Gruppe)
1. AKT
4. SCENE
Direktøren. Fru Graae. Strax efter Jægermesteren.
FRU GRAAE (glad)
Ah – hvad ser jeg, Du er allerede kommen, Vilhelm.
DIREKTØR GRAAE Ja, Godaften, Amalie.
FRU GRAAE Fortæl mig saa lidt om Selskabet – hvem var der?
DIREKTØR GRAAE Det kan vi senere snakke om. Tror Du ikke, at vi maa gaa ind til vore Gæster?
TJENER
FREDERIKSEN
(kommer ind fra Entreen)
Maa jeg blot sige Direktøren og Fruen, at Jægermesteren er kommen.
DIREKTØR GRAAE Min Broder.
FRU GRAAE (lidt misfornøjet)
Igen.
Jægermester Graae kommer ind fra Entreen med Rejsetøj paa.
JÆGERMESTER GRAAE (ved Døren)
Se, her er jeg, lille Børn.
DIREKTØR GRAAE Velkommen, Mauritz.
JÆGERMESTER GRAAE (glad rørt)
Goddag, Vilhelm, Goddag, Amalie.
FRU GRAAE Det var da en uventet Glæde at se Dig.
JÆGERMESTER GRAAE Ja, siden I ikke vil komme til mig, saa kommer jeg til jer – undvære jer, det kan jeg ikke. Naa, det var da rart, at I var hjemme og oven i Købet i Festbelysning – hvad?
FRU GRAAE Ja, vi har lige et lille, ungdommeligt Selskab for din Datter Doris.
JÆGERMESTER GRAAE Naa, har I det – ja, Kære, I er altid elskværdige.
(til tjeneren der hjælper ham Tøjet af)
Tak, Frederiksen, Tak, hæng det blot ud i entreen.
DIREKTØR GRAAE Du bor vel her som sædvanlig, Mauritz?
JÆGERMESTER GRAAE Naturligvis. Ikke for nogen Pris vilde jeg give Afkald paa at sove under jert Tag – nej, ikke om jeg kunde bytte det med et Slot.
FRU GRAAE (lidt forbeholden)
Det er venligt af Dig at tænle saaledes.
JÆGERMESTER GRAAE Det er min bedste Glæde, naar jeg engang imellem kommer til Byen for at udhvile mig lidt.
DIREKTØR GRAAE (smiler)
Naa, det er da Gudskelov ikke saa længe siden, at Du sidst udhvilede Dig lidt.
JÆGERMESTER GRAAE (tager ham om Skulderen)
Her hos jer ved jeg, at jeg aldrig kommer for tidt.
FRU GRAAE Saa gaar jeg ud og lader dit Værelse gøre i Stand
JÆGERMESTER GRAAE Tak, Amalie – Tak. Du maa endelig ikke gøre dig noget Besvær for min Skyld, endelig ikke.
FRU GRAAE Det har ikke noget at sige.
(hun gaar ud til venstre)

1. AKT
5. SCENE
Direktøren. Jægermesteren.
DIREKTØR GRAAE Naa, min kære Mauritz, hvordan har Du saa haft det, siden vi saas?
JÆGERMESTER GRAAE Som saadan en usselig Landmand kan have det. Dert er jo bansatte Tiden, man lever i.
DIREKTØR GRAAE Endnu har de da ikke taget kendeligt paa Dig.
JÆGERMESTER GRAAE (ærgerlig)
Aa, det er Luften, der feder En.
DIREKTØR GRAAE Kun Luften?
JÆGERMESTER GRAAE Det er da noget Enhver ved, at Landluft er sund.
DIREKTØR GRAAE Og Markerne staar godt?
JÆGERMESTER GRAAE Nej, Gud bedre os, det ser sørgeligt ud.
DIREKTØR GRAAE Med hvad?
JÆGERMESTER GRAAE Med Tørgen. Ikke en Draabe Væde i seks Uger.
DIREKTØR GRAAE Herregud, er det nu galt igen?
JÆGERMESTER GRAAE Jeg siger dig Vilhelm, Havren der hjemme, som stod saa glimrende, den gaar Fanden i Vold, hvis vi ikke snart faar Regn.
DIREKTØR GRAAE Jeg synes, Du plejer at klage over for megen Regn.
JÆGERMESTER GRAAE Ja, Gudbevares, i August Maaned, naar man skal have Høsten ind, saa er det er rent Styrtebad, og om Foraaret, naar det skulde regne, saa er det saa tørt som en Fyrrepind.
DIREKTØR GRAAE I Fjord havde Du dog en god Høst.
JÆGERMESTER GRAAE (gnaven)
Ja, men saa var den ogsaa god hos de Andre og Priserne derefter.
DIREKTØR GRAAE (ler)
Saa ser jeg ingen Udvej.
JÆGERMESTER GRAAE Nej Du, det er ikke saadan at staa magtesløs og se sine lyse Forhaabninger svinde ind til nogle forpjuskede Straa.
DIREKTØR GRAAE Vist saa, jeg forstaar godt, at det er slemt at være afhængig af Vind og Vejr, men alligevel – Du giver bestandig Tiderne eller Vejret Skylden. Tror Du ikke, at det noget kan ligge i, at Du ikke selv tager nok fat.

JÆGERMESTER GRAAE Tage fat – jeg, der vender og drejer hver en Øre i mit Ansigts Sved og tidt vandrer rundt paa min Fod fra Morgen til Kvæld.
DIREKTØR GRAAE Saa skulde Du vandre lidt mindre og tænke lidt merte.
JÆGERMESTER GRAAE Tænke – paa hvad?
DIREKTØR GRAAE Handle da.
JÆGERMESTER GRAAE Jeg handler s’gu da med det, jeg har – baade med Smør og med Svin.
DIREKTØR GRAAE Jeg mener, Du maa se at slaa ind paa nye Erhvervsgrene og følge med Fremskridtet. Se her –
(søger paa bordet)
Du klagede sidst over dine Enge – er det stadig galt fat med dem?
JÆGERMESTER GRAAE Rent forbandet. De staar som oftest under Vand.
DIREKTØR GRAAE Men saa maa Du gøre noget og ikke lade det gaa i den gamle Skure. I dette Tidsskrift saa jeg, der var en Artikel om kunstig Engkultur – se her – det gælder naturligvis at skaffe et Afløb.
JÆGERMESTER GRAAE (putter Hæftet i Lommen)
Ja, Tak skal Du have. Tror Du, at Vejret bryder sig om Tidsskrifter?
DIREKTØR GRAAE Nej, og Du ligesaa lidt.
JÆGERMESTER GRAAE Ak ja, God bedre os – Vorherre har vist haft de bedste Hensigter, da han skabte Verden, men absolut heldig, det har han ikke været.
DIREKTØR GRAAE Tilsyneladende ikke, i agronomisk Henseende.
JÆGERMESTER GRAAE Se nu i Forgaars – saa gaar min bedste Tyrekalv hen og kvæler sig selv i sit Tøjr, det Fæ; hvad fik jeg ud af den – en Ret forloren Skildpadde – den var forresten god.
DIREKTØR GRAAE Ja, dir Køkken følger vist i enhver Henseende med Fremskidtet.
JÆGERMESTER GRAAE Ak nej, Du, jeg sparer saamænd, hvor jeg kan. Tro du mig, under de nuværende Forhold er det den mest forbandede Stilling af alle at være Landmand.
DIREKTØR GRAAE Og derefter kommer vist den at være Broder til en Landmand, eller Fader eller Svoger eller Onkel eller Fætter.
JÆGERMESTER GRAAE Spøg ikke, Vilhelm.
DIREKTØR GRAAE Nej, dertil egner Æmnet sig sandelig ikke.
JÆGERMESTER GRAAE Du ved, jeg har negtet mig alt for at opdrive Renterne af dine Penge. Det har ikke været mig muligt i Aar.
DIREKTØR GRAAE Skal vi ikke sige – i adskillige Aar.

JÆGERMESTER GRAAE Men Gudskelov, for Dig, der har dit rigelige overflødige Udkomme, gør det jo ikke noget.
DIREKTØR GRAAE Naa -.
JÆGERMESTER GRAAE For Dig, ved jeg, at det er en Glæde at kunne støtte din Broder, ligesom det vilde være det for mig, hvis det var omvendt. Ja, Du kan stole paa, at jeg er Dig trofast Hengiven, Vilhelm, tro som Guld. Endnu i Nat drømte jeg, at jeg var bleven Ejer af to Millioner. Jeg forærte straks Dig den ene.
(ryster rørt hans Haand)
Ja, sandelig gjorde jeg saa.
DIREKTØR GRAAE Tak, Mautitz, det var en ædel Offerberedvillighed – og billig.
JÆGERMESTER GRAAE Jeg vilde gøre alt for Dig – ja, Amalie er jo ogsaa fortræffelig.
DIREKTØR GRAAE Det er hun – i et og alt.
JÆGERMESTER GRAAE Du, Vilhelm, sætter Du det fortræffelige overmaade højt?
DIREKTØR GRAAE I saa Fald havde jeg næppe saa meget tilovers for Dig, hvad, Du gamle. Det er en dyr Kjærlighed.
JÆGERMESTER GRAAE Tal ikke mere om det. For Fremtiden skal Du faa dine Penge – til næste Aar faar Du dem.
DIREKTØR GRAAE Død og Pine, hvordan det?
JÆGERMESTER GRAAE Dels tegner det for en Gangs Skyld til at blive en glimrende Høst hos mig – saa fremt vi da faar Regn -.
DIREKTØR GRAAE Tak, de Aprilsløfter kender jeg.
JÆGERMESTER GRAAE Men jeg har ogsaa andre Udsigter.
DIREKTØR GRAAE Naa?
JÆGERMESTER GRAAE Det er ikke umuligt, at jeg snart gifter mig igen.
DIREKTØR GRAAE Aha. Da ikke med din gamle Flamme Gyritta Lützau?
JÆGERMESTER GRAAE Nej, dog ikke.
(sukker)
Den Tilbøjelighed har jeg maattet bekæmpe og kue – det er jo ikke saa Mange, det Times, at virkeliggære sit Ideal. Nej, den Dame, det drejer sig om, er betydelig mere formuende.
DIREKTØR GRAAE Tør man spørge, hvem der da er den Udkaarne?
JÆGERMESTER GRAAE Ja, Sagen er endnu ikke rigtig afgjort – naa, til Dig kan jeg nok betro det. Det er Fru Rothenburg.
DIREKTØR GRAAE Ah. Do tror altsaa, hun vil have Dig?
JÆGERMESTER GRAAE Hvorfor ikke. Hun bliver Jægermesterinde, hvem ved, maaske med Tiden Hofjægermesterinde – det er jo en smuk Stilling, der bydes hende.
DIREKTØR GRAAE Jeg synes, lige Du sagde, at den var rent forbandet.
JÆGERMESTER GRAAE Hvorledes – naa, lidt Penge hjælper godt paa den, Vilhelm.
DIREKTØR GRAAE Er du indtaget i hende?
JÆGERMESTER GRAAE Naa – til Maade.
DIREKTØR GRAAE Du gør det altsaa nærmest for Pengenes Skyld?
JÆGERMESTER GRAAE Brug ikke saa stærke Udtryk, Kære, det lyder saa uskønt. Kan jeg skabe mine Børns Lykke og svare Enhver sit, saa fordrer jeg ikke mere af Livet, og gensidig Agtelse, den – det er jo især hendes Stemme, der irriterer mig. Hun kan jo hverken tysk eller dansk.
DIREKTØR GRAAE Jo, naar hun bliver vred, saa taler hun bedst tysk.
JÆGERMESTER GRAAE Naa, lad mig saa hellere faa hende paa dansk.
DIREKTØR GRAAE Men behøver Du det da? Det er jo dog saa sin sag –
JÆGERMESTER GRAAE Jeg vil betro dig – jeg er netop for Tiden stedt i en lidt vanskelig Situation.
DIREKTØR GRAAE Hvad er der nu i vejen? De femten tusinde Kr. til Fru Rothenburgs Prioritet, dem fik du jo af mig.
JÆGERMESTER GRAAE (lidt usikkert)
Ja Tak, men forskellige Ting, ser Du, min Kostald, den viste sig at være aldeles utidsvarende.
DIREKTØR GRAAE Har den staaet saa længe, kan den vel staa lidt endnu.
JÆGERMESTER GRAAE (krænket)
Nej hør, nu er Du urimelig. Naar jeg lader det blive ved det gamle, saa er det galt, og naar jeg ikke gør det, saa er det ogsaa galt. Saadan er det med de Herrer Grosserere her inde. Ikke Begreb har de om Landbrug, men snakke op og hovmesterere, det kan de.
DIREKTØR GRAAE Du har Ret, jeg vil holde mig udenfor det hele – jeg forstaar mig ikke det mindste paa det – heller ikke paa Kostalde.
JÆGERMESTER GRAAE (slaar om)
Det er noget andet med en Kostald, kæreste Vilhelm. Der hører ikke særlig Sagkundskab til at forstaa, at de arme Kreaturer maa beskyttes mod vejrliget.
DIREKTØR GRAAE (ler)
For mig kan du nu beskyttedem, hvordan Pokker du vil. Jeg har mere end nok af dine magre ægyptiske Køer, der sluger min fede, og alligevel ere lige forsultede.
JÆGERMESTER GRAAE Da er det ellers en ekstra Korthornsrace.
DIREKTØR GRAAE Ja, een ekstra Malkeko har du haft, min Ven, og det er mig. Jeg er ellers ikke bange for at give Penge ud, men jeg vil have enten Gavn eller Fornøjelse af dem.
JÆGERMESTER GRAAE Naa, det hele er da heller ikke saa farligt.
DIREKTØR GRAAE Aa, Du kan dog tro, det er en artig Sum, naar det bliver lagt sammen, hvad Du har ladet mig bløde, siden Du fik den velsignede eller forbandede Gaard.
JÆGERMESTER GRAAE (venligt)
Men vi kan jo lade være at lægge det sammen, lille Vilhelm.
DIREKTØR GRAAE (tager Papir og Blyant ud af en Tegnebog)
Nej, lad os nu for en Gangs Skyld se – ganske paa det løse – jeg har det vel nogenlunde i mit Hoved.
JÆGERMESTER GRAAE Og jeg i mit Hjerte, Vilhelm, i trofast Brodersind.
DIREKTØR GRAAE (skriver)
Prioriteten nu sidst – 15.000 –
JÆGERMESTER GRAAE Hvad vi to har været for hinanden, det er mere værd end Penge. Kan Du huske, da vi var Drenge, Vilhelm, hvor vi holdt sammen i tykt og tyndt. Ferierne hos Onkel Henrik. Du –
DIREKTØR GRAAE Ja –
(skriver)
Laanet 4.000 –
JÆGERMESTER GRAAE (skæver til Papiret)
De grønne Stikkelsbær, hvad – saadanne Stikkelsbær faar man aldrig mere, og Jens Røgter med den bidske Hund – den hed Jokum.
DIREKTØR GRAAE (skriver)
Og det første Laan –
JÆGERMESTER GRAAE Og kan Du huske da Baaden kæntrede, og jeg trak Dig op af Vandet.
DIREKTØR GRAAE Her vil du til Gengæld, se antegnet diverse Gange, hvor jeg har trukket dig op af Vandet, min Ven. Behag nu at lægge sammen.
JÆGERMESTER GRAAE (taber Papiret og tager det op igen)
Hr. Direktør Graae R. af D. p. p. en Brilliantring – 300 Kr. –
DIREKTØR GRAAE (hurtig)
Vist ej – det er paa den anden Side – det er galt –
JÆGERMESTER GRAAE Nej, det er vist overmaade rigtigt. (læser videre) Betalt V. Repholt, kgl. Hofjuvelerer. (ser forstaaende paa ham) Den maa Amalie vise mig.
DIREKTØR GRAAE (forlegen)
Nej, jeg maa bede Dig ikke at omtale – det er blot et gammelt Løfte til en Dame, som –
JÆGERMESTER GRAAE (truer ad ham)
Vilhelm, Vilhelm. Sig mig, hører nu de Penge til dem, Du har Gavn eller Fornøjelse af?
DIREKTØR GRAAE Giv mig den Regning, siger jeg.
JÆGERMESTER GRAAE Vær saa artig, men saa maa Du have mig undskyldt, jeg kan ikke lægge sammen.
DIREKTØR GRAAE (lægger Papiret i Tegnebogen)
Jo, baade stave og lægge sammen, det maa jeg indrømme.
Fru Graae kommer ind fra venstre.
1. AKT
6. SCENE
Direktør Graae. Fru Graae. Jægermester Graae. Tilsidst Fru Rotherburg
FRU GRAAE Sa saa, Mauritz, nu er alt i Stand til Dig.
JÆGERMESTER GRAAE Tak, kære Amalie.
FRU GRAAE Men jeg ser ikke dit Rejsetøj.
JÆGERMESTER GRAAE Nej, jeg har været til et Dyrskue paa Vejen – man har jo saa meget om Ørerne. Jeg tænkte, at jeg maaske kunde laane et og andet hos Vilhelm.
DIREKTØR GRAAE Alt, hvad Du ønsker.
JÆGERMESTER GRAAE Blot til i Morgen; min Bagade kommer med Drengene.
FRU GRAAE Kommer dine Drenge ogsaa hertil?
JÆGERMESTER GRAAE Ja, de skal jo engang imellem have en lille Fornøjelse.
FRU GRAAE Hvor skal de bo?
JÆGERMESTER GRAAE (lidt usikkert)
Foreløbig har jeg sagt, at de skulde komme herhen.
DIREKTØR GRAAE De kan vist godt være her, ikke, Amalie?
FRU GRAAE (lidt kølig)
Ja naturligvis, hvis blot vi har Plads.
JÆGERMESTER GRAAE De kan ligge i en Krog, hvorsomhelst. Naturligvis vil jeg nødigt, at de skal gøre Besvær, men jeg vil jo grumme gærne have, at ogsaa de, jere Gudbørn, skal betragte dette Hus som deres Hjem.
FRU GRAAE Det er en køn Tanke af Dig
DIREKTØR GRAAE Hvad har Du tænlt, at de tre Drenge skal være?
JÆGERMESTER GRAAE De vil være Landmænd, Du, det ligger dem i Blodet.
DIREKTØR GRAAE Naa, saa har vi jo noget at glæde os til.
JÆGERMESTER GRAAE Ja, Kære, de ligner mig op ad Dage. Kun Doris ligner sin Moder – desværre.
DIREKTØR GRAAE Hun er vist ikke altid saa let at holde i Tømme.
JÆGERMESTER GRAAE Nej, det skal Du have Ret i. Naa, nu er hun jo heldigvis forlovet.
FRU GRAAE Saa -?
JÆGERMESTER GRAAE Ja, det ved I da nok, med vor Nabo, Søtoft paa Blangstrup, en fortræffelig ung – yngre Mand med et betydeligt Hartkorn.
FRU GRAAE Det var da besynderligt.
JÆGERMESTER GRAAE Hvorfor, hun er jo en kvik Pige –
DIREKTØR GRAAE Ja, men straks da hun kom, sagde hun, at den Forlovelse var bleven hævet.
JÆGERMESTER GRAAE Hvad gør noget – hvordan –
FRU GRAAE Hun havde misforstaaet sine Følelser, sagde hun.
DIREKTØR GRAAE Det plejer man vist at sige ved den Slags Lejligheder.
JÆGERMESTER GRAAE Har man nu kendt Mage – det er dog en Tyvetøs.
DIREKTØR GRAAE Og hendes Optræden i Selskabslivet har heller ikke været just forlovet. Hun koketterer ganske artigt baade til højre og venstre. Du kan vist selv iagttage det der inde.
JÆGERMESTER GRAAE Hvad er nu det – jeg skal have mig frabedt – jeg vil tale med hende – Doris – hvor er hun –
FRU GRAAE I Aften er hun næppe oplagt til at tale med Dig – i den Anledning.
Fru Rothenburg kommer ind fra Baggrunden.
FRU ROTHENBURG Endelig viser Direktøren sig.
DIREKTØR GRAAE (hilser)
Frue –
FRU ROTHENBURG Men hvad ser jeg – ochsaa Hr. Jægermesteren. Det var da en uventet Glede at se Dem i Aften.
JÆGERMESTER GRAAE Ikke mindre for mig, naadige Frue. Hvor har De holdt Dem skjult?
FRU ROTHENBURG Jeg har sisset og betragtet de unge Mennecher og verwundert mig over deres gevaltige Appetit.
FRU GRAAE Det er jo rart, at Isen smager dem.
FRU ROTHENBURG Naturligvis, men jeg ser, at naar man har saa Ungdom hos sig, saa maa man beregne dobbelt saa megen –
DIREKTØR GRAAE Lebensmaszen.
FRU ROTHENBURG (ler)
Ja, noch sagt, de spiser meget.
Student Schneider er under denne Scene kommen ind fra den anden Stue og betragter nogle Fotografier. Fru Graae bliver ham vaer og gaar hen og taler sagte med ham.
DIREKTØR GRAAE De vil maaske atter ind til Ungdommen, Fru Rothenburg?
FRU ROTHENBURG Nej, det er mig vel varmt. Jeg foretrækker at blive i dette Gemach, hvis Jægermesteren vil holde mig lidt med Selskab.
JÆGERMESTER GRAAE Det vil være mig en Ære – og Glæde.
DIREKTØR GRAAE Ganske, som De ønsker Frue, jeg ved, De er i gode Hænder hos min Broder.
Han smiler til Jægermesteren, idet han fjerner sig og slutter sig til Fru Graae og Student Schneider, med hvem han gaar ud i Baggrunden.

1. AKT
7. SCENE
Jægermesteren. Fru Rothenburg.
FRU ROTHENBURG Vil De tage Platz hos mig, siden der netop er Lejlighed til at tale lidt sammen.
JÆGERMESTER GRAAE (lidt beklemt)
Intet heller – hvis De tillader mig.
FRU ROTHENBURG De har sendt mig et Brief, Hr. Jægermester, som har givet mig overordentligt meget at tænke paa.
JÆGERMESTER GRAAE Tør jeg haabe, at De er kommen til den Afgørelse, hvoraf min Lykke afhænger?
FRU ROTHENBURG De havde vel næppe skrevet Deres Andragende, naar De ikke havde haft den Fornemmelse, at De var mig sympathetisch.
JÆGERMESTER GRAAE Det havde jo vort lange Venskabsforhold givet mig en Slags Ret til at haabe.
FRU ROTHENBURG Jeg er gennemtrængt af den Ehre, at en Mand af Deres Kvalifikationer gør mig et saadant Anbud, men ser De, Hr. Jægermester, det er jo et Schritt, som man nøje maa overlægge med sit Hjerte og sine Affærer.
JÆGERMESTER GRAAE Ja, det forstaar sig.
FRU ROTHENBURG Was thut die Liebe nicht.
(rørt)
Ach, eine Grosza Leidenschaft ist schøn.
JÆGERMESTER GRAAE Naturligvis –
FRU ROTHENBURG Men i vor Alder flyver man jo ikke mere paa med Ungdommens swärmerische Flucht.
JÆGERMESTER GRAAE Nej, hos mig er det ogsaa noget andet, der har fremkaldt mit Ønske – noget mere solidt.
FRU ROTHENBURG (lidt mistænksom)
Mere solidt?
JÆGERMESTER GRAAE (søgende)
Jeg mener – Højagtelse for Deres Værd og – og en dybfølt Tillid til Deres Hjerte og Forstand.
FRU ROTHENBURG Ach, kære Hr. Jægermester, salig Rothenburg sagde immer: “Carolinchen,” sagde han, “Du med dit kærlige Gemüth er ikke skabt til at leve ene, saa risikere din Livsglede at ganz herunter.” Det sagde han men Hensyn paa Fremtiden.
(sukker)
Han vidste jo, den Arme, at han maatte gaa wech.
JÆGERMESTER GRAAE Ja, destoværre – eller paa en Maade – heldigvis – for mig.
FRU ROTHENBURG Ja, jeg ved, at han, i sin Himmel, kun vil glede sig, hvis jeg vælger en ny Gemal. Jeg har smagt en saa uendelig Lykke i Ægteskabet, at Ensomheden falder mig dobbelt schwer
(sukker)
uden Schlægtninge og – ohne Kinder –
JÆGERMESTER GRAAE (trykker hendes Haand)
Men nu, Karoline – maa jeg sige Karoline, tak – nu aabner der sig jo en ny Fremtid. De Slægtninge og Børn, som De savner, dem har jeg i rigt Maal. De vil skaffe Dem baade Glæder og Pla – Pligter.
FRU ROTHENBURG Ja, jeg har jo set – “Ihre theure Tochter”.
JÆGERMESTER GRAAE Hvorledes – naa ja,
(halvhøjt)
kan De tøjre hende, saa –
FRU ROTHENBURG Wie?
JÆGERMESTER GRAAE Hvadbehager?
FRU ROTHENBURG Af den Aarsach er det heller ikke, at jeg trotz alt har mine Betænklichheder.
JÆGERMESTER GRAAE Af hvilken da?
FRU ROTHENBURG Jeg har immer hørt, at der er noget overordentligt risikerligt ved alt, hvad der hedder Landwirtschaft.
JÆGERMESTER GRAAE At dyrke Jorden er dog en ædel Idræt.
FRU ROTHENBURG Ja, men bekostelig og usicher, nicht wahr?
JÆGERMESTER GRAAE Hvad er sikkert her i Livet – undtagen Hjerternes gensidige Tillid.
FRU ROTHENBURG Gewiss, der er Ægteskabets bedste Zierath, men for at erholde den, maa man doch være paa det Rene med den gensidiche Status. De har vel faaet mit lille Brief?
JÆGERMESTER GRAAE Nej, jeg rejste hjemmefra allerede i Gaar.
FRU ROTHENBURG Naa, det er ochsaa ganske uvæsentligt. Jeg sendte Dem blot mit Kort med den Paaskrift, at jeg ventede Dem hos mig i Morgen Onsdag Kl. 11.
JÆGERMESTER GRAAE Tusind Tak.
FRU ROTHENBURG Saa har jeg bedt min Sachfører komme, og saa kan vi tale om Sagen “mit Umständen”.
JÆGERMESTER GRAAE Jeg skal være paa Pletten – baaren af Længslens Vinger.
FRU ROTHENBURG Ach, kære Ven, gebe Gott, at den Stund maa være Indledningen til mange Gleder.
JÆGERMESTER GRAAE (tørrer Panden)
Ja, det “gebe Gott”.
Under de sidste Repliker ere Gyritta, Fru Graae og Student Schneider komme ind fra Baggrunden.

1. AKT
8. SCENE
Jægermesteren. Fru Graae. Fru Rothenburg. Gyritta. Student Schneider. Senere det øvrige Selskab.
GYRITTA Goddag, Hr. Jægermester, hvordan lever De?
JÆGERMESTER GRAAE (springer glad overrasket op)
Gyritta – Frøken Lützau, De her.
GYRITTA Ja, som De ser.
FRU GRAAE Jeg haaber for bestandig. Ved Du ikke, at Gyritta er kommen i Huset hos os?
JÆGERMESTER GRAAE Nej. Glæder mig særdeles.
FRU ROTHENBURG Naa, kære Schneider, wie geht’s?
FRU GRAAE (vender sig til dem)
Godt, haaber jeg. Kender De ingen af de unge Damer, Hr. Schneider? Maa jeg ikke forestille Dem –
Hun fjerner sig lidt med Fru Rothenburg og Student Schneider.
JÆGERMESTER GRAAE Er det muligt, Frøken Gyritta, er De her – bor De her – skal jeg se Dem i Morgen – hver Dag?
GYRITTA Fornøjer det Dem maaske ikke?
JÆGERMESTER GRAAE Fornøjer mig – De ved ikke selv, hvad De siger. Hvorledes skal det nu gaa – jeg havde tabt Dem af Syne saa længe – troede, det var forbi, og saa ser jeg Dem igen, mere bedaarende end nogensinde, og det just nu, hvor –
(stansrt og ser paa hende)
Hvad er det dog for en Magt, De har i Deres Øjne?
GYRITTA (ler)
Den, synes det, at faa en ellers meget fornuftig Jægermester til at sige ubesindige Ting, som han slet ikke mener.
JÆGERMESTER GRAAE (sukker)
Gid han ikke gjorde det.
Doris kommer ind med Kandidat Hagen under Armen og Hr. von Halle paa den anden Side. Dertefter kommer lidt efter lidt hele Selskabet.
HR. VON HALLE (idet de kommer nærmere)
Ikkesandt, Kandidat Hagen, ved at se Frøken Doris, tror man sig henflyttet til en Salon i Trouville eller Baden-Baden.
KANDIDAT HAGEN (smiler)
Det kan man kalde en Kompliment.
DORIS Ja, saa stoler jeg mere paa Dem, Hagen. Hr. von Halle er bestemt en Smigrer.
KANDIDAT HAGEN Jeg raader Dem alligevel til at stole mere paa Hr. von Halle.
HR. VON HALLE Hvad skal man gøre, Frøken, naar den største Smiger er den reneste Sandhed.
DORIS Men der er jo Papa. Hvornaar er Du kommen? Godaften.
JÆGERMESTER GRAAE (misfornøjet)
Goddag, lille Doris.
HR. VON HALLE Frøken, jeg vil gærne gøre Hr. Jægermesterens Bekendtskab.
DORIS Papa, maa jeg forestille Dig Kandidat Hagen og Hr. von Halle, to af mine Venner.
JÆGERMESTER GRAAE (køligt)
Særdeles kært –
HR. VON HALLE (trykker hans Haand)
En overordentlig Ære – har længe ønsket –
DORIS Skal vi saa ikke igen begynde at danse?
FLERE UNGE DAMER Jo – aa jo –
GYRITTA (gaar hen til Klaveret)
Saa er det nok mig, der skal besørge Musiken.
DORIS Maa vi ikke faa en Mazurka, Gyritta.
HR. VON HALLE Frøken Doris, vil De gøre mig den Ære?
DORIS Hvad tror De saa, min Kavaller, Kandidat Hagen, siger?
KANDIDAT HAGEN Han siger, at han, skønt med Sorg, viger Pladsen for sin Rival og trøster sig med at vende Noderne for Frøken Lützau.
Han hilser let og gaar hen til Klaveret, mens Selskabet stiller sig op til Dans.
FRU GRAAE /halvsagte)
Mauritz, aa hør, gør mig den Tjeneste at danse med Frøken Falk – hun staar saa ene –
JÆGERMESTER GRAAE Kære Amalie, jeg er kommen aldeles ud af Vane –
GYRITTA (vender sig, idet hun begynder at spille)
De føler Dem da ikke for gammel til at danse, kære Jægermester?
JÆGERMESTER GRAAE (ivrig)
Gammel – jeg. Nej, jeg har aldrig været yngre – i en vis Forstand.
(gaar hen til den unge Dame)
Frøken, vil De gøre mig den Fornøjelse – en lille Svingom -?
DEN UNGE DAME Mange Tak.
De danse ud samtidig med de andre Par.
TÆPPE

TRO SOM GULD: INTRO1. AKT2. AKT3. AKT4. AKTANMELDELSER