Tro som Guld 1893

PERSONERNE:

DIREKTØR GRAAE FRU GRAAE
GYRITTA LÜTZAU, Fru Graaes Niece DAMER
JÆGERMESTER GRAAE DORIS GRAAE, Hans Datter
GODSEJER SØTOFT HERRER
FRU ROTHENBURG STUDENT SCHNEIDER
GREV MONTEFIORE Jægermesterens tre drenge
HR. VON HALLE KANDIDAT HAGEN
FREDERIKSEN, Tjener hos Graaes


2. AKT Næste Formiddag. Samme Stue hos Graaes. Møblerne ere stillede til Rette i Stuen. Fru Graae og Gyritta gaar omkring og gøre i Orden. Doris sidder ved Bordet og tegner med en Mappe foran sig.
1. SCENE Fru Graae. Doris. Gyritta.
GYRITTA Saa, nu er Stuen igen i sine gamle Folder.
FRU GRAAE Ja denne, men i Spisestuen ser endnu lidt uryddeligt ud, og i Dag er det jo min Modtagelsesdag.
DORIS (ser op)
Er det Onsdag – naa.
(Hun smækker Mappen i og løber hen til et Skab for at hente et Par Bøger)
Jeg skal læse Fransk, og jeg kan ikke et Ord af min Lektie.
FRU GRAAE (smiler)
Det tror jeg gærne, men maaske jeg saa turde anbefale Dig at læse lidt paa den nu.
Fru Graae gaar ind i Spisestuen, hvor man ser hende ordne nogle Smaating og derpaa gaa ud til venstre.
DORIS (ser i Bogen)
Gyritta, hør mig i Verberne, vil Du?
GYRITTA Ja gærne, hvor er det?
DORIS (peger)
Der.
GYRITTA Naa, land mig sa høre “Aller”, at gaa, i Imperativ.
DORIS (tøvende)
Lad mig se – Imperativ –
GYRITTA “Va”.
DORIS (spørgende)
Hvad?
GYRITTA Ja – “va, allons, allez”
DORIS Naa ja, det vidste jeg godt.
GYRITTA Hvorfor sagde Du det saa ikke?
DORIS (gaber)
Det er helle ikke Spøg at skulle studere Morgenen efter, at man har danset. Jeg morede mig forresten godt i Gaar.
GYRITTA Det er jo rart
DORIS Det hele havde jo en hjemlig og tarvelig Karakter, men det har ogsaa sin Tiltrækning. Fortæl mig, var der nogen der gjorde Kur til Dig?
GYRITTA Nej, aldeles ikke
DORIS Ikke – naa, nej, Du er jo ogsaa lidt – ældre. Jeg kunde nu sagtens more mig, naar de to bedste Herrer var væk i mig.
GYRITTA Hvem?
DORIS Kandidat Hagen og Hr. von Halle.
GYRITTA Naa.
DORIS Jeg har været lidt i Uvished om, hvem af dem, jeg skulde foretrække, men jeg har bestemt mig for Hagen – der er noget trohjertigt ved ham, som jeg ikke kan modstaa. Jeg er jo saa nogenlunde vant til at høre, at jeg er nydelig, men han siger det paa en Maade, saa man absolut maa tro ham.
GYRITTA (ærgerlig)
Ja, det falder dig vist ikke svært.
DORIS Synes Du ikke, der er noget pikant ved den Tanke, at han vil gaa og tænke paa En, mens man flagrer rundt i Selskabslivet og gør Lykke hos Andre. Nej, hvordan er det, Du sidder of smækker med min fine Vifte – jeg glemte den herinde i Aftes. Den fik jeg i Karlsbad i Sommer af en ungarsk Officer, der var dødelig forelsket i mig.
GYRITTA Saa!
DORIS Han var dejlig kan Du tro, med Falkeblik og ravnsort Haar. Men de sagde, det var Paryk.
GYRITTA Har han friet til Dig?
DORIS Hvem – Ungareren?
GYRITTA Nej, Hagen.
DORIS Ikke bogstaveligt, men da han saa paa mig i Aftes til Afsked, saa forstod jeg alt. Det er dog ingenting saa morsomt som at blive gjort Kur til. Idetmindate har jeg gjort den Erfaring, at det er ved det, man faar mest ud af Livet – ubetinget.
GYRITTA Saa maa dit Liv være indholdsrigt.
DORIS Ja, jeg klager ikke. Lad mig faa Bogen – “je m’ en irai, tu t’en iras” – det Punkt f. Eks. naar de skal til at fri, det er uhyre spændende. De lidenskabelige maa man afdampe, og de tilbageholdne maa man anspore – ganske fint. Hvis Du ønsker det, kan Du faa mange Vink hos mig.
GYRITTA Jeg takker. Til hvad Slags hører Hagen?
DORIS Til de indadvendte, tror jeg. Blot jeg vidste, hvad jeg skal svare, for han har jo ingenting, og Gaarden der hjemme, den er saamænd ikke Andre end Papa, der bliver fed af. Jeg tror, jeg vil give ham Haab og lade ham rejse med det.
GYRITTA Det er kønt af dig.
DORIS Jeg vil sige Dig – straks da jeg kom, saa troede jeg, at de var dig, han var skudt i.
GYRITTA (lidt skarpt)
Maa jeg bede Dig holde mig udenfor.
DORIS Kære Gyritta, Du er en underlig udeltagende Natur. Hvis De vilde vise mig den Slags Fortrolighed, saa ved jeg, at jeg vilde høre paa Dig med den inderligste – Nysgærrighed, men jeg møder kun Kulde, naar jeg en enkelt Gang føler Trang til at aabne mit Hjerte for Dig. “Ne s’en va-t-il pas, ne nous en allons nous pas, ne vous – ne nous – ne -” det lærer jeg vist aldrig. Saa, der er Papa.
Jægermesteren kommer ind fra Baggrunden.

2. AKT
2. SCENE
Jægermesteren. Doris. Gyritta.
JÆGERMESTER GRAAE (galant)
Ah, Frøken Gyritta – Goddag.
DORIS Godmorgen, Papa.
JÆGERMESTER GRAAE Hvorfor siger Du Godmorgen i den Tone?
DORIS Fordi jeg ser, at Du omsider er lykkelig opstanden.
JÆGERMESTER GRAAE Jeg har været travlt beskæftiget i mit Værelse.
GYRITTA Ah – hvormed?
JÆGERMESTER GRAAE (lidt usikker)
Blandt andet har jeg studeret denne Afhandling om kunstig Engkultur, som min Broder har anbefalet mig.
DORIS (ser paa Heftet)
Er det den, der ikke er skaaret op?
JÆGERMESTER GRAAE Hvordan – har jeg glemt – aa, giv mig den Papirkniv.
DORIS Ja, skynd Dig, før Onkel Vilhelm ser det.
JÆGERMESTER GRAAE (skærer op)
Naturligvis, Frøkenen tror aldrig, jeg bestiller noget. Sæden gror paa Marken af sig selv, ikke sandt, skal hverken saas eller høstes.
DORIS Saar og høster Du den da selv?
JÆGERMESTER GRAAE Jeg kan da ikke altid staa og stirre paa Marken, ved jeg, men saadan er det. I en Landmands Virken maa der aldrig være Hvile, ikke engang har i Byen. Om lidt maa jeg ud – jeg skal træffe en Mand.
DORIS Saa ønsker jeg god Appetiti til Frokosten.
JÆGERMESTER GRAAE (ærgerlig)
Der er ikke Tale om Frokost – vi skal se paa Mejemaskiner.
TJENER
FREDERIKSEN
(kommer ind)
To Breve til Jægermesteren.

JÆGERMESTER GRAAE Tak.
Tjeneren gaar ud.
JÆGERMESTER GRAAE Damerne tillader, at jeg ser, hvad det er.
(fjærner sig og aabner Brevene)
Fra Forvalteren – naa – femten Grise – Roerne trænger til Varme – pyt, de klarer sig nok.
(aabner det andet Brev)
Ah, Fru Rothenburgs Kort – venter Dem paa Onsdag kl. 11 – det er i Dag –
(ser stjaalent paa Gyritta) Nej, jeg kan ikke – jeg kan Pinedød ikke. Jeg maa skrive til hende – senere.
GYRITTA Naar Jægermesteren skal ud, vil De saa ikke spise Frokost her hjemme først?
JÆGERMESTER GRAAE Tak, maaske en Bid, hvadsomhelst. Der maa jo forresten være delikate Levninger fra i Aftes – for Eksempel kold And.
GYRITTA (rejser sig)
Nu skal jeg se.
JÆGERMESTER GRAAE Tak, Frøken Gyritta, men jeg vil saa nødig volde Dem Besvær.
GYRITTA Det er mig en Fornøjelse.
Hun gaar ud i Baggrunden, hvor man ser hende give Tjeneren Besked og derpaa gaa ud. Tjeneren dækker Bord.

2. AKT
3. SCENE
Jægermesteren. Doris.
JÆGERMESTER GRAAE Naa, endelig fik jeg Dig i Enrum. Kom herhen.
DORIS Det har jeg ikke Tid til.
JÆGERMESTER GRAAE Har Du ikke Tid til at tale med din Fader, naar han ønsker det?
DORIS Nej, jeg skal læse Fransk – jeg skal hen til Lærerinden, og jeg kan ingenting.
JÆGERMESTER GRAAE Det bryder jeg mig ikke om.
DORIS Nej, det ved jeg nok, men derfor maa jeg da nok have Lov til at belære mig.
JÆGERMESTER GRAAE Du maa undskylde, jeg har meget solide Kundskaber i Fransk.
DORIS (gaar hen til ham)
Saa hjælp mig at oversætte dette Eksempel – “au point du jour une flotte anglaise” –
JÆGERMESTER GRAAE (polisk)
“Une flotte anglaise – en flot Englænderinde.”
DORIS Og en flot Oversættelse. Naa, hvad er det saa, Du vil sige?
JÆGERMESTER GRAAE (pludselig streng)
Det er, at jeg er yderst misfornøjet med Dig.
DORIS Det er Du jo altid, kære Papa. Jeg ved forresten godt, hvad det er – naturligvis Regningen paa Hatten.
JÆGERMESTER GRAAE Hvad for en Regning?
DORIS Jeg ved, Du vil indvende, at 50 Kr. er meget for en Hat, men jeg kan nu engang ikke gaa klædt som Alle og Enhver, jeg maa have noget særligt, der passer til mit Ydre.
JÆGERMESTER GRAAE Aa, jeg blæser ad din Stads.
DORIS Tak, det er godt, jeg ved det.
JÆGERMESTER GRAAE Jeg mener, det kan vi snakke om bagefter. Det er i Øjeblikket noget mere alvorligt, jeg er misfornøjet med, noget, der gaar nær op til det Utilladelige.
DORIS Kan Du huske, da Frøken Meyer, Guvernanten, skrev i sit Vidnesbyrd: “Lille Doris har en vis Ævne til at bevæge sig paa den yderste Grænse af det Tilladelige. Det er en udmærket Ævne.”
JÆGERMESTER GRAAE Vil Du behage at lade mig tale. Du har her i Huset foregivet, at din Forlovelse med Søtoft er gaaet overstyr. Vil Du forsøge at nægte det?
DORIS Nej, aldeles ikke. Hvorforr skulde jeg nægte, at jeg har stillet Søtoft lidt i Bero.
JÆGERMESTER GRAAE For at Du saa meget bedre kunde drive dit Spil her i Byen, maaske?
DORIS Ja, naturligvis. Jeg kunde jo ikke more mig nær saa godt, naar jeg skulde være en forlovet Pige, der længes efter en Kæreste fra Landet. Desuden kunde jeg jo ikke vide, hvad Vinteren vilde bringe.
JÆGERMESTER GRAAE I hvad Retning, mener Du.
DORIS I Retning af andre og modnere Følelser.
(bønlig)
Kære Papa, Søtoft er saa grim.
JÆGERMESTER GRAAE Det kan jeg aldeles ikke gaa ind paa – han er lidt forlegen – det er det hele. Du siger jo selv, at han tager sig godt ud til Hest.
DORIS Han kan da ikke altid sidde til Hest.
JÆGERMESTER GRAAE Hvorfor Fanden tog Du ham da?
DORIS Nej hør, det Spørgsmaal holder jeg nok af – hvem var det, der hævede Søtoft til Skyerne i indtrængende Forestillinger om faderlig Lykke og glad Alderdom.
JÆGERMESTER GRAAE At jeg sætter ham højt, faar Du virkelig tillade. Han er mig en trofast Ven – og Støtte.
DORIS Ja, har han ikke Penge i Gaarden?
JÆGERMESTER GRAAE Jeg talte ikke om Penge, men jeg vil grumme nødig saare Søtoft.
DORIS Naa ja, jeg indrømmer Dig, at han er rar og et udmærket Parti, og jeg forstaar saa godt, at Du gærne vil have mig gift, for jeg kan vist undertiden være noget besværlig.
JÆGERMESTER GRAAE Der fandt Du for en Gangs Skyld en slaaende Bemærkning.
DORIS Men trøst Dig, jeg føler mig slet ikke oplagt til at sidde hjemme paa Landet som Pebermø. Her i Byen er der da ogsaa Partier.
JÆGERMESTER GRAAE Det er maaske mere usikkert.
DORIS Ja ja, Papa, for at det ikke siden skal komme Dig for overraskende, saa vil jeg forberede Dig paa, at mit Hjerte maaske allerede har talt.
JÆGERMESTER GRAAE (ængstelig)
Hvad er nu det – hvem har sat Dig Fluer i Hovedet?
DORIS (ler)
Den Flue, der er Tale om, er en ung Læge, der hedder Hagen, som jeg selv forestillede for Dig i Gaar.
JÆGERMESTER GRAAE Nej hør, Doris –
DORIS Han er sjældent lovende, det siger Alle.
JÆGERMESTER GRAAE Og ikke en rød Øre har han formodentlig.
DORIS Nej, men et Hjerte af Guld.
JÆGERMESTER GRAAE Det kan han da s’gu ikke leve af – tværtimod. Han mener formodentlig, Du er et godt Parti.
DORIS Hvem ved.
JÆGERMESTER GRAAE Du tror det maaske selv?
DORIS Nej.
JÆGERMESTER GRAAE Det er heldigt, for det Regnestykke er der Pinedød ingen Stads ved at gøre op. Den, der i disse Tider ejer en Gaard, han er kun daarlig daran.
DORIS Godt, saa sælger vi den og flytter til Byen.
JÆGERMESTER GRAAE Hvadbehager?
DORIS Tænk hvilken smuk Tanke for Dig, Papa, at nægte Dig alt i din Alderdom for at skabe dine Børns Lykke
JÆGERMESTER GRAAE (krænket)
Maa jeg takke for de tiltalende Udsigter, men jeg maa dog bede, om jeg foreløbig maa have Lov til at eksistere ogsaa for min egen Skyld – en Smule.
DORIS (klapper ham paa Kinden)
Ja, en ganske lille Smule.
JÆGERMESTER GRAAE (rørt over sig selv)
Naturligvis, naar man er et kærligt Gemyt, saa staar det En klart, at den sande Lykke bestaar i at leve for Andre og underordne sig selv, saadan er jeg nu engang, og derfor bærer jeg ogsaa over med saa mange af dine Luner og Paafund.
(pludselig irriteret)
Men det vil jeg sige Dig, at dette finder jeg mig ikke i. Jeg forbyder Dig paa det strengeste at have noget at gøre med denne Hr. Hein eller Hagen.
DORIS Moderer Dig, kære Papa. Du ved. Du fortryder det, naar Du bliver hidsig.
JÆGERMESTER GRAAE Jeg er ikke hidsig – det er min Mening.
DORIS (drillende)
Ja ja, Papa, Du ved, jeg vil nødig gøre Dig imod. Maaske vilde Du synes bedre om Hr. von Halle.
JÆGERMESTER GRAAE Hr. von Halle – hvad for noget – hvem –
DORIS Den anden af de unge Herrer, jeg forestillede for Dig. Ogsaa paa ham, tror jeg nok, at jeg har gjort Indtryk.
JÆGERMESTER GRAAE En endnu. Tør jeg spørge, bliver det ved?
DORIS Det er kun for din Skyld, jeg gør det gældende, siden Du har saa meget imod Hagen. Hr. von Halle studerer Forstvæsen, men jeg kan betro Dig, at han tænker paa at opgive Eksamen, fordi han er saa forfærdelig plaget med Gæld, og saa vil han være Landmand.
JÆGERMESTER GRAAE (forfærdet)
Landmand – Du Alforbarmende.
DORIS Ja tænk, Papa, hvor han kunde være til Hjælp for Dig i din anstrengende Gærning.
JÆGERMESTER GRAAE Det er Fanden ikke anstrengende – jeg mener – min Gærning maa jeg selv bestride, og det vil jeg sige Dig, kommer Du anstigende med en Landmand, der er forgældet, er vi To færdige; saa kan Du tage ham med Dig Pokker i Vold og rejse over og blive Mejerske i det forbandede Amerika, hvor de kan lave Smørret og Osten for ingenting, de Rakkerpukler, og saa kan Du jo se, hvad der bliver tilovers til Dig.
DORIS Kare Papa, nu bliver Du jo igen heftig. Jeg nævnede kun Hr. von Halle for at være fuld aabenhjertig imod Dig. Ogsaa jeg siger, at Hagen er at foretrække, han er – ja, han er sjælden, det vil Du selv sande, naar Du lærer ham nærmere at kende.
JÆGERMESTER GRAAE Men det gør jeg ikke, for kommer han til mig, saa skal min første Omsorg være at fortælle ham, at Du har en Kæreste i Fyen.
DORIS Hvis Du gør det, Papa, saa hævner jeg mig og fortæller Tante Amalie om dit nye Firhestespand.
JÆGERMESTER GRAAE (i en anden Tone)
Doris, lyt dog til en Faders advarende og formanende Røst. Du ved ikke, hvad det vilde være mig en Beroligelse at vide Dig vel i Havn i Lykke og Velstand.
DORIS Misbrug ikke din faderlige Myndighed, Papa. Jeg maa vel ogsaa have Lov at veje og prøve mine Følelser, før jeg foretager et saa vigtigt Skridt, der er afgørende for hele min Udvikling.
JÆGERMESTER GRAAE Maa jeg være fri for de Fraser. Jeg vil sige Dig, at –
DORIS Du maa undskylde mig, kære Papa; jeg har vist sagt Dig, at jeg ikke kan min franske Lektie, og naar Du ikke vil lade mig have Ro til at læse, saa ser jeg mig nødsaget til at forlade Dig, og gaa ind til mig selv.
(nejer for ham)
“Je m’ en vais, je, m’ en allais, je m’ en irai -“
Hun gaar læsende ud til venstre.
JÆGERMESTER GRAAE (ser efter hende)
Doris, Du bliver her – hun gaar. Hvad Pokker skal jeg stille op.
TJENER
FREDERIKSEN
(melde)
Kandidat Hagen.
JÆGERMESTER GRAAE (alene)
Hagen. Det er ham. Der er han Gud hjælpe mig allerede.
Hagen kommer ind fra Entreen.