Jens-Emil Nielsen
En ambitiøs bog forsøger at indfange 100 års kærlighed og erotik, men behandlingen af Emma Gad fremstår overraskende overfladisk. Trods hendes centrale rolle i samtidens debat om moral, køn og seksualitet reduceres hun til få bemærkninger om pli og opførsel, løsrevet fra hendes langt mere nuancerede dramatik. Kritikken peger på en skæv periodisering og en manglende inddragelse af hendes skuespil, hvor netop kærlighed og seksualitet udfoldes. Alligevel står bogen som en smuk og underholdende rejse gennem et århundredes skiftende normer, særligt med stærke genklange fra 1960’ernes opbrud i moral og seksualitet.
En bog der dækker 100 års kærlighed (erotisk adfærd), har også Emma Gad med. Det er næsten uanset hvilket emne vi beskriver fra slutningen af forrige århundrede, så giver Emma Gad sit besyv med.
Find bog og e-bog her
Men ret beset er der ikke meget på den enkelte side der er reserveret til hende. Blot om lidt Takt og Tone – og det har ikke noget med kærlighed at gøre. Det handler om opførsel og pli, og det magtes i øvrigt sjældent i kærlighedslivets dybe, kraftige og driftige udfoldelser, hvor moral blot er en målsætning når kræfterne bliver stimuleret.
Måske er problemet at forfatteren har placeret Emma Gad i perioden 1910-1920. Hun burde i det mindste have været placeret 1900-1910, hvis ikke før (men det er så før bogens tidsregning begynde).
For at få en ide om Emma Gads forhold til sædelighedens problemfyldte fælder, er der flere skuespil at gennemse, for der var store kampe mellem mange kunstnere under “sædelighedsfejden” i 1880’erne.
Her er Pil Dahlerups ‘Det moderne gennembruds kvinder’ en relevant læsning.
Men forholder man sig kun til tiden 1910-1920 er det måske forståeligt at nøjes med et par tomme ord fra en bog det næsten er lykkedes at opsluge en meget aktiv, og meget socialt engageret kvindes andre gøremål.
Imidlertid ved Jens-Emil Nielsen godt at der er seksuale kræfter i Emma Gads stykker, for han skriver: “Når hun i sin samtid betragtes som ret frisindet, er det fordi nogle af hendes skuespil bl. a. handler om kvindens ret til kærlighed OG seksualitet – underligt, at dette emne så slet ikke er med i Takt og Tone”.
Her vil jeg notere det mere underligt, at “100 års kærlighed” ikke er dukket ned i skuespillene…
Det kan dog ikke fjerne indtrykket af en flot bog og den giver en fornøjelig rejse gennem århundredet. Mange minder bliver vakt til live, ikke mindst for de der selv oplevede den største ændring i den officielle eller den almene seksualitetsnorm og moral sidst i 60’erne.
Der er mange illustrationer der består af malerier, tegninger, biografplakater, bogforsider, foto og hjemmesider – som ovenstående til emmagad.dk, som den så ud i 2009.
T.H.