EmmaGad.dk er et privat projekt der forsøger at åbne op for den dagligdag som Emma Gad levede i, både før og efter 1918 hvor “Takt og Tone” udkom og fortrængte alle tidligere succesprojekter til snart glemte erindringer. Hendes to børns videre færd følges også. Demed følger vi også hele filmens udvikling, hvor Peter Urban Gad var med fra starten bag kameraet hvor han bl. a. filmede Asta Nielsens gennembrud. Senere satte han sig i biografdirektørens stol, hvor han i Grand-Teatret præsenterede de bedste film.

Når Emma Gad skal studeres, skal der flere overskrifter til for at gennemgå hendes energi, liv og indflydelse:


TAKT OG TONE – TEATER – KVINDESAGEN – (FAG)FORENINGER – UDDANNELSE – BØRN – SÆDELIGHEDSFEJDEN – KLUNKETIDEN – KONGEHUSET – SØVÆRNET – FILM – FORFATTERE – JOURNALISTER – ISLAND – VESTINDIEN – mm


Den digitale udvikling har nu gjort det lettere at søge i fortiden, ikke mindst i den gamle dagspresse. Det føles helt jomfrueligt at læse om begivenheder lige da de var aktuelle, frem for udvalgte historier der har gennemgået en filtrering og en drejning der måske tilgodeser skribentens holdning, eller får et emne til at blive optimere eller nedgraderet efter redaktionelle ønsker.
Det lægger en afstand til den nerve man i stedet kan finde hos artikler og notitser lige i orkanens øje; samtidens aviser! Her er det øjeblikket, uden nutidens fortolkning. Det er den tekst Emma Gad selv læste om sine gøremål. Som hun skriver i “Teaterbogen” efter en premiere: ‘Maa jeg saa bede om Aviserne!’

Gotisk, den første trykskrift
Det har i årtier været muligt at læse gamle aviser på microfilm, men det var helt uden søgemuligheder. Det er der i de digitaliserede aviser – men de læser ikke sig selv, og slet ikke når vi beskæftiger os med den unge Emma Gad. Her er læsningen noget tidskrævende, på grund af det sene skifte fra gotisk skrift til latinske bogstaver. Allerede i 1870 skiftede “Illustreret Tidende”, men mange aviser skulle godt op i det følgende århundrede før de fulgte trop. Her på EmmaGad.dk er de gotiske tekster blevet ‘oversat’.

Alle tekster har bevaret deres nærvær med deres samtid, ved at være indskrevet uden ændringer, det være sig navneords store begyndelsesbogstaver eller datidens retskrivning. Der kan dog i flere tilfælde være tilføjet illustrationer.

Velkommen til EmmaGad.dk der både ser på Admiralinden og de personer der omgav hende i det private som i det udadvendte arbejdsliv. Her serveres det der er muligt at finde i bøger, hæfter, ugeblade, arkiver og biblioteker. Desuden ikke mindst dagblade der er blevet lettere tilgængelig i dag på grund af en løbende digitalisering af fortidens skrifter, som beskrevet ovenstående.

De der mente gårsdagens aviser blot var til indpakning af fiskehandlerens sild, og i øvrigt glemt på samme tidsrum, må akceptere digitaliseringens tveæggede sværd fjerner muligheden for tidligere tiders håbefulde mulighed for renselse: ‘Om 100 år er alting glemt’. Nej, alt ligger stadig til fri servering. Har det stået i avisen, står det der stadig!

En beskæftigelse med Emma Gad fortæller om den verden der ofte beskrives som “de gode gamle dage”. I virkeligheden er der vel ingen der vil bytte. Udviklingen må siges (med enkelte undtagelser) at have været med syvmileskridt i den rigtige retning lige siden.

blank
Teatermasker
Livet i det københavnske bourgeoisi var Emma Gads boldgade. Her opfangede hun overklassens dobbeltmoral og selvfedme. Det tog hun med i sine skuespil og fremstillede eller ligefrem latterliggjorde til tider (gen)kendte af tidens elite. Emma Gad lod tilskuerne finde lattermusklerne frem og grine højt af sig selv.

Den arbejdende klasses forhold nederst i samfundet, var også at finde i Emma Gads verden. Ikke blot i skuespil men måske endnu vigtigere i hendes indstilling og arbejde for at forbedre tilværelsen for skæbnens uheldige og enlige kvinder og deres børn.
Det vigtigste for et frit kvindeliv med egen bestemmelse af eget liv, var dengang som nu, at kunne forsørge sig selv – ikke være nødt til at lade sig forsørge af en mand, gifte sig for at overleve.

At benytte sig af internettet som medie i stedet for en bog, har den fordel, at der ingen begrænsninger er. Det vil sige at sektionerne med skuespil ikke kun indeholder sekvenser og udvalgte scener, men skuespillet i fuld længde – og her efterfulgt af tidens anmeldelser.
Ved beskrivelserne af en udstilling er her også hele forberedelsesforløbet som det kunne læses i aviserne. Og de friske anmeldelser som Emma Gad selv læste dengang.
De fleste bøger må af pladsnød begrænse sig og skøjter ofte gennem tiden, hvilket afstedkommer at når Emma Gad indflettes i en tekst, er det en beskriver af de samme 10% af hendes historie; og oftest blot citater fra “Takt og Tone”.

blank
Politiken
Emma Gad kunne læses i alle aviser. Selv om Hovedstaden var centrum, var interesseren for admiralindens ideer og projekter over hele landet. Politiken var hendes foretrukne, og her blev de fleste kronikker trykt først. Det var også på Politiken hun som 63-årig fik sin første egentlige ansættelse: redaktør af Dametidende. Samtidig medførte hun sin kapacitet med organisering af udstillinger og koncerter, og hele den virksomhed der dengang var omkring Politikens hus ud over den trykte avis.

Udstillingerne var centreret i København, men hele landet kendte til Emma Gad fra de skuespil der blev spillet på tournéer af de professionelle skuespillere eller som dilettantkomedier på mange amatørscener. Foredragsaftener og højtlæsning var også en populær underholdning. Heriblandt også oplæsning af skuespil.
Emma Gad fyldte i hverdagen dengang. I dag ville hun blive benævnt som kendis, og Billed-Bladets fotograf ville stå udenfor hoveddøren og bede om et billede og en kommentar fra både admiralen og hans kone, og sønnen der var filmmand, og svigerdatteren da hun hed Asta Nielsen.

blank
Tonny Hald

Arbejdet som museumsfotograf var den indledende vej til opmærksomhed for gamle billeder og tekster, og ikke mindst “Illustreret Tidende” formåede samtidig at igangsætte en interesse for de ‘gode gamle dage’. Da Emma Gad blev sat ind i disse rammer, fik hun vejviserrollen og det alene skabte interesse for at få de utallige arbejdsområder hun beskæftigede sig med frem fra gemmerne til nærmere gennemgang.

Emma Gads tid (fra debut i 1886 til 1921) er også en spændende tid med nye muligheder for både tekst og billede. Fotografiet var nærmest perfekt, og havde længe været flittigt benyttet, ikke mindst til portræt og opstillede familiefoto (hvor motivet stod stille).

De trykte medier gik over til latinske bogstaver og der kom flere og flere illustrationer i aviserne. I begyndelsen kun tegninger men udviklingen gav efterhånden aviserne mulighed for at vise fotografier.

blank
Grov raster
Det springende punkt havde været reproduktionen fra foto til avisbillede. Løsningen blev en rasterteknologi der så dagen lys i 1881. Først en meget grov raster. Snart kunne kvalitetsbevidste tidsskrifter som Julehefterne dog levere farvetryk, der kom op at hænge på væggen i mange hjem.

Velkommen til Admiralindens side, og velkommen med enhver kommentar af ris og ros, ønsker til siden eller alt omhandlende Dronningens Tværgade 40.
tonny.hald(@)gmail.com

Tonny Hald