RØRT VANDE
LYSTSPIL I TRE AKTER AF EMMA GAD.
PREMIERE PAA DET KGL. THEATER
25. SEPTEMBER 1895.
SCHUBOTHES BOGHANDEL – KØBENHAVN 1895
Som konflikterne spidser til, og gamle forhold, skjulte ægteskaber og uindfriede løfter kommer frem i lyset, begynder idyllen at slå revner. Kunstnernes tale om fri kærlighed og sjælens kampe viser sig ofte at dække over magt, egoisme og manglende vilje til forpligtelse. Midt i det hele må Birgitte vælge, hvem hun vil være – og hvad kærlighed egentlig betyder for hende.
Rørt Vande er et skarpt og levende drama om kunst og moral, om idealer og konsekvenser. Med både satire, alvor og menneskelig indsigt blotlægger stykket spændingen mellem at ville leve intenst og at leve ansvarligt. Et opgør med tidens boheme – og et spørgsmål, der stadig er aktuelt: Hvad skylder vi hinanden, når vi elsker?
Handlingen i „Rørt Vande” er i al Korthed følgende: Frøken Birgitte Stein forlader en kær Tante i en Provindsby , for at tage til Kjøbenhavn, hvor hun vil lære at male. I sin Lærerindes, Fru Melitta Blomquists Hjem gjør hun en hel Del Individers Bekjendtskab, der alle have lidt Skibbrud i Ægteskabets Havn og enten ere fraskilte, separerede eller have baade Mand og Elsker. I denne Kreds leves der højt af andres Penge og egen Indbildskhed.
En ung Kjøbmand, der har kjendt Birgitte fra hendes Tantes Hjem, og er forelsket i hende, træffer hende en Aften hos à Porta, hvor hun venter hele det anløbne Selskab efter en Theaterpremiere. Her nærmer han sig til hende, og minder hende om de venskabelige Følelser, de have næret for hinanden tidligere, men som hun nu ikke mere kan gengælde paa Grund af sin Forelskelse, ja, eksalterede Kjærlighed til Munthe.
Hamann følger hende stadig, og gjør alt for at aabne hendes Øjne, noget, der imidlertid aldeles mislykkes.Kun ved Fru Munthes pludselige Tilbagekomst, faar Birgitte Stein at vide, at Munthe er gift, og skjønt Konen rejser sin Vej igen, slaar hun dog pludselig om, viser Munthe og hele Slænget Vintervejen, og anbefaler sig til Hamanns fremtidige Bevaagenhed og Beskyttelse, to Egenskaber, han i Kraft af sin meget store Kærlighed er særlig redebon til at sætte i Bevægelse.
Læs de originale anmeldelser og omtaler fra tidens aviser.
PERSONERNE:
Melittas mand. En berømt tenor med et enormt ego og en næsten komisk selvoptagethed. Han er kunstnerisk patos uden selvindsigt – og stykkets satiriske portræt af forfængelig genialitet.
Munthes søster og bohemens ideolog. Intelligent, viljestærk og kompromisløs i sin tro på kunstens og personlighedens suverænitet. Hun opdrager Birgitte i denne livsanskuelse – og mister hende.
Digter og intellektuel med en næsten religiøs tro på kunstens ret til at stå over moral. Han søger lidelse som brændstof for sin skaben og mennesker som inspiration snarere end medmennesker. Når virkeligheden stiller krav om ansvar, vakler hans idealer – men ikke hans selvoptagethed.
En ung kvinde i overgang mellem idealisme og moden erkendelse. Draget af kunstnerlivet og den store lidenskab, men langsomt desillusioneret af dets tomhed. Hun søger en kærlighed, der kan bære – ikke blot blusse.
Birgittes barndomsven og moralske modstykke til kunstnerkredsen. Han tror på ansvar, varighed og tillid – ikke som snæver moral, men som forudsætning for kærlighed. En stille, men fast figur, der vinder uden at råbe højest.
Journalist og iagttager. Ironisk, erfaren og desillusioneret – men ikke uden menneskelig varme. Han gennemskuer alle, også sig selv, og fungerer som stykkets nøgterne kommentator.
En falleret kunstner og evig opportunist. Lever i økonomisk og følelsesmæssigt kaos, forklædt som frihed. Et portræt af bohemens bagside.
Plums hustru. Praktisk, realistisk og overraskende loyal. Hun vælger ikke idealer, men overlevelse – og finder styrke netop dér.
Ambitiøs skuespillerinde med hang til store ord om kunst og lidelse – og et endnu større behov for anerkendelse. En elegant parodi på kunstnerisk selvforståelse.
Munthes hustru, som han troede var fortid. Livsglad, praktisk og langt mere handlekraftig end sit ry. Hun afslører Munthes selvbedrag og nægter at spille rollen som offer i hans kunstnerdrama.
Melittas tidligere mand. En rolig, lidt slidt skikkelse fra fortiden, som uden store ord punkterer bohemens selvhøjtidelighed.