Kunstflidsudstilling 1901

Hedebosyning.

Dansk Kunstflidsforening 1901


Dansk Kunstflidsforening 740 2
Illustreret Tidende, 24. november 1901.

I begyndelsen af Halvfemserne undfangede en lille Kreds af energiske Damer den dristige Tanke at afholde en Kvindeudstilling i København. Det positive Resultat af deres kraftige Anstrengelser forelaa i Efteraaret 1895 i Form af 14.000 blanke Kroner. Man besluttede at anvende denne Sum som Grundlag for en Indsamling blandt Landets Kvinder med det Formaal at rejse en Bygning, der ikke alene skulde være Forsamlingshus og Hjemsted for kvindelige Foreninger og Institutioner, men derigennem tillige danne Støttepunkt i Henseende til kvindelige Erhverv og Uddannelse. I Betragtning af de høje Priser paa Byggegrunde i den indre By, vovede man dog ikke at begynde Foretagendet med de 74.000 Kr. som Indsamlingen Indbragte, men vilde hellere først skaffe de Institutioner til Veje, som senere skal tage Bygningen i Besiddelse.

Den første Gren paa Træet var den kvindelige Handels- og Kontoristforening “Hegnet”, den næste “Damernes Formiddagsklub”, som efter at have gennemgaaet Puppestadiet, “Damernes Kunstflidsforening”, nu har udviklet sig til “Dansk Kunstflidsforening”.

For akkurat et Aar siden traadte Damerne frem for Offentligheden med deres Program. Med lignende Institutioner i Sverrig og Norge som Mønster vilde de oprette Skoleværksteder, i hvilke unge Piger Skulde lære Broderi, Vævning, Trædekoration og lettere Snedkerarbejde.

Ser man hen til, at det knapt er 12 Maaneder siden, det første Skridt blev taget, og at Foretagenet blev grundlagt uden Driftskapital, er det aldeles forbløffende Resultater, Foreningen har at opvise. Paa Udstillingen i Skolelokalerne i Pilestræde ses dejlige, svære Gulvtæpper, Portierer, Dørkapper, Skærme og Puder udført efter kunstsneriske Tegninger af Skolens Elever. Noget skønnere end den tredelte Skærm med slanke, hvide Lys og osende Flammer paa staalgraa Bund eller Kakkelovnsskærmen med de to sorte Ugler paa en Gren over en maanebelyst Sø, kan man næppe tænke sig. Tegningen er saa enkel, Farvevalget saa diskret og harmonisk, at Øjet med Velbehag dvæler derved. Et Børnestuemøblement af grønmalet Fyrretræ med graat Vadmelsbetræk, paa hvilken den af Foreningen opfundne Grovsyning er smagfuldt anvendt vil i lige høj Grad henrykke Mødre og Døtre. Et Par Sofapuder med originale Vandmandsmotiver har fundet saa distinguerede Købere som Fritz Thaulow i Paris og Kunstindustrimusæet her i Byen. Dette sidste har forøvrigt gjort flere Indkøb paa Udstillingen. Naturligvis dominerer de store omfangsrige Arbejder, men ikke mindre Flid er der anvendt paa i Hvidsøm, gammel og ny Hedebosyning samt Point de lace at frembringe noget smukt og ejendommeligt.

Forskellige Kunstnere har vist deres Interesseser Sagen ved at skænke Skolen en Del Tegninger, bl. a. Mønstret til et Vægtæppe af Lorenz Frølich, Tegningen til en Bakkeserviet af Tegner samt ovennævnte Kakkalovnsskærm af Otto Haslund.

Selvfølgelig er det anerkendelsesværdigt, at de Herrer stiller deres Kunst i Industriens Tjeneste, men naar de vurderer deres Arbejde saa højt som f. Eks. Hr. Tegner, der efter Forlydende anslaar Værdien af sin lille Tegning til Bakkeservietter til 200 Kr., saa vil dette ikke faa megen praktisk Betydning for Smagens Udvikling i de tusinde Hjem.

De fleste af Genstandene er udførte efter den unge Hr. Urban Gads Udkast. Hr. Gad er maaske ikke altid helt original. Han synes at være stærkt paavirket af den fra München udgaaede Kunstretning, hvis populære Navn er “Seccessionen”. Ret ejendommelig virker en udskaaret og malet Kakkelovnsskærm, udført af Kunstnerens Fader, Kommandør Gad. Den er solgt til London til Fordel for Foreningen. Ligeledes et Dørstykke med gyldne Kandelabre paa brun Grund skaaret af Frk. Knudsen.

De udstillede Genstande ere dels til Salg, dels udsete til Gevinster i den med Udstillingen forbundne Tombola.

Forhaabentlig lykkes det Foreningen af knytte en Stab yngre paa dette Omraade uddannede Kunstnere til Foretagendet, saa at den foruden de enkelte pragtfulde og kostbare Modeller kan levere kunstneriske Tegninger passende for beskedne Hjem. Først da kan man sige, at den har løst sin Opgave pa tilfredsstillende Maade.

I alle Tilfælde bør denne smukke , seværdige Udstilling besøges af alle de mange flittige Kvinder, der rundt om i Hjemmene Aar ud og Aar ind laver de samme umulige Broderier. De kan her se hvorledes Traadene skal lægges, for at glæde ikke blot deres Søstre udi Kunsten, men ogsaa den mandlige Modtagers undertiden mere kultiverede Smag. Og hvis de skulde opdage, at de ikke, blot i Kraft af at de er Kvinder, er prædestinerede til at brodere eller væve, kan de maaske her faa Impulsen til Oprettelsen af et lille privat Snedkerværksted.

Her er i hvert Fald nok at se og lære.
VÆVER