Fra gamle Hjem
Industriudstillingsbygningen, 2. Oktober 1908.
Jyllands-Posten, 1. maj 1908.
I Kjøbenhavn er der under Præsidium af Lensgrevinde Raben-Levetzau bleven dannet en omfangsrig Komité, bestaaende af dels Museumsfolk som Dr. phil. Mollerup og Direktør Bernhard Olsen, dels Forfattere som Prof. Troels-Lund og Louis Bobé og dels endelig af Samlere og Damer, og med det Formaal at arrangere en Udstilling af en svunden Tids Kunstsager, Kostbarheder og Brugsting.
Komiteen har udsendt følgende foreløbige Meddelelse og Opfordring:
Vor Tidsalder har været Vidne til den glædelige Kjendsgjerning, at der i alle Lag af Befolkningen vises en stedse stigende interesse og Pietet for det fra Fortiden Overleverede, og særlige er det vel de Gjenstande, der omgav vore Forfædre i det daglige Liv, som skattes højt og med Omhu bevares i Slægterne.
Betydelige Værdier er paa denne Maade, baade i Byerne og paa Landet, bleven samlede i vore gamle Hjem — snart i større Omfang, snart i Form af enkelte Familierelikvier, der for Efterkommerne er bleven en dyrebar Arv, fordi vore Fædres Hjærter har været nøje knyttede dertil ved værdifulde Minder om Tider og Mennesker.
AABEN FOR HELE DENNE ARTIKKEL
Ejere af saadanne Ting, enten enkelte Gjenstande eller større Samlinger, anmodes om at ville laane dem til Udstillingen og helst snarest mulig til Orientering at ville indsende en kortfattet Beskrivelse af Gjenstandenes Art, Antal og omtrentlige Størrelse, hvorefter Blanketter vil blive tilsendte.
Det bemærkes, at der selvfølgelig ved Komiteens Foranstaltning vil blive truffet den omhyggeligste Forholdsregler til Varetagelsen af Gjenstandenes Sikkerhed, saalænge Udstillingen varer. Komiteen sørger saaledes for Opsyn, Nattevagt, Assurance mod Ildsvaade og Indbrud, Fortegnelse, Pakning, Opstilling og omhyggelig Tilbagesendelse.
Forespørgselsbureau som Mellemled ved eventuelt Salg vil forefindes.
Alle Henvendelser bedes adresserede til: Fra gamle Hjem, Udstillingsbureauet, Kongens Nytorv 8.
Dagens Nyheder, 10. maj 1908.
Lad os begynde med at slaa fast, at Komiteen, som til Efteraaret vil vise os en højst usædvanlig Udstilling af gamle Sager, har fundet er udmærket Navn til sit store Foretagende: “Fra gamle Hjem”! Det er ikke blot en god Betegnelse for, hvad Udstillingen faktisk vil komme til at indeholde, men det er saare lovende og fremfor alt et lokkende Navn.
Midt i Dagliglivets Travlhed og bestandige Hasten fremad mod nye Maal lyder det som en kraftig Opfordring til et Øjeblik at dvæle ved det, som er forbigangent.
Naar Tanken i ledige Stunder faar Lov til at sysle med det gamle Hjem, saa er det vel nok saa, at den kredser længst om dem, som holdt det sammen og værnede om det, men ved Siden af Personerne vil Erindringen fremkalde dette eller hint, som uløseligt syntes at høre med til Hjemmet, som gav dette enkelte Hjem, det egne, særlige Præg.
Det behøver ikke at have været saa grumme meget.
AABEN FOR HELE DENNE ARTIKKEL
Det bliver Fru Professor Matzens Domæne I dette Interiør, som er fra det attende Aarhundrede, vil der blive serveret Prøver paa Fortidens Kogekunst efter gamle Opskrifter som Professorinden har samlet mange Steder fra. Selv om visse praktiske Hensyn forbyder at servere en ægte troels-lundsk Diner med Sneglesuppe, Maller fra Sorø Sø og stegt Paafugl, saa lader det sig nok finde en anden Opskrift, som kan realiseres uden større Vanskeligheder.
Hele landet samlede genstande.
Drikkevarerne kan lettere genfremstilles. Luttendrik, Mjød, Kanarie Sec og gammel Rhinskvin vil blive de gængse Navne paa Vinkortene.
Iøvrigt er naturligvis hele Udstyret gammeldags. Drikken serveres saaledes i Trækander, hvorimod der intet forlyder om, hvorvidt mamge skal lange til samme Fad ej heller om, hvorvidt hine Tiders af Naturen givne Gaffel skal benyttes.
Men Køkkenet bliver i hvert Fald en mægtig Attraktion, højst usædvanligt, som det vil blive fremstillet. Alene Køkkenudvalgets Sammensætning er ikke almindeligt, ved siden af Professorinden, træffer vi bl. a. Videnskabsmanden Bobé.
Man har ogsaa tænkt sig at forhandle gamle Sundhedsmidler og alskens gammeldags Lægeraad. Ogsaa her maa der dog tages noget Hensyn til det praktiske Liv, man kan ikke saadan mere fange Engle og afsmelte deres Fedt, Ræve hm! hm! ligger heller ikke paa Alfarvej, hvorimod det eventyrlige Dyr Enhjørningen vel nok er ligesaa almindelig nu som i gamle Dage.
Hvad endeligt det forventede Overskud af hele denne Udstilling angaar, da tilfalder det en saa nyttig og fortjenstfuld Institution som “Dansk Kunstflidsforening”, der vil anvende det indkomne til sine nationale Formaal, saaledes at det altsaa paa en Maade kommer dem til Gode, der skal tilvirke kunstfærdige Arbejder, som maaske vil finde en Plads paa vore Efterkommeres Udstillinger “Fra gamle Hjem”.
Foruden sine mange andre gode Egenskaber har denne Udstilling altsaa ogsaa den for Udstillinger ikke altid almindelige, at den er fuldkommen logisk.
Fenox.
Berlingske, 2. oktober 1908.
I Eftermiddags ved Totiden samledes i Udstillingen “Fra gamle Hjem” i Industriudstillingsbygningen en talrig Kreds af særligt Indbudne, for en overvejende Del Damer, for at overvære Udstillingens Aabning.
Blandt de Tilstedeværende bemærkedes Grevinde Raben-Levetzau. Indenrigsminister Bergs Frue, Grosserer Moses Melchior. Industriforeningens Formand. Fabrikant Fraenckel, Murermester Frohne, Forlagsboghandler Hegel med Frue, Etatraadsinde Bloch, Kaptajn Holck med Frue, født Rée, Admiral og Admiralinde Koefoed, Frk. Christi Bull, Konsulinde Broberg med Datter, Fru Alice Larsen fra London, Forfatteren Otto Benzon m. fl.
Kl. 2½ ankom Ds. Maj. Kongen og Dronningen og Kong Georg af Grækenland samt Ds. kgl. H. Kronprinsessen, Prins Gustav og Prinsesse Dagmar med Følge.
Herskaberne modtoges ved Indgangen af Admiralinde Gad, Professorinde Matzen samt Udstillingskomitéens andre Medlemmer og begav sig derefter ind i den store Udstillingssal.
Her erklærede Hds. Maj. Dronningen som Udstillingens Protektrice Udstillingen for aabnet.
Under Ledsagelse af Udstillingskomitéen tog Herskaberne derefter Udstillingen i Øjesyn.
Alt i alt kan det siges, at en sjælden lykkelig Haand har raadet ved Arrangementet af Udstillingen “Fra gamle Hjem”. Allerede Navnet er heldigt valgt. Det rummer i sig selv for mange adskillige kønne Minder.
Politiken, 3. oktober 1908.
Jeg tillader mig at fastslaa en Sukces. Efter Dagen igaar er der ingen Tivl om, at Udstillingen vil trække fuldt Hus i mange Dage, thi Kenderne har erklæret sig tilfredse og hvisket, at dette er fine Ting i Antikviteter! Og naar de Kritiske bruger saa stærke Ord, vil Publikum strømme til Huse; og den unge Digter Holberg vil faa et stort Resultat af sit Livs første Anstrengelse; det er jo – lad os være ærlige – det er jo ham, der har lavet det hele; og han har vældig Ære af sin Debut som energisk ung Mand. Nu skal han ogsaa være Ridder; jeg beder Deres Majestæt forære Kai Holberg et Kors, han vil gerne have et.
Jo, der er ikke Tvivl om Sukces; Folk vil gerne i Berøring med saadan fine gamle Hjem (selv om de staar i Glasmontrer); jeg behøver ikke at opmuntre Publikum, uden for at hælde lidt Malurt i Sølvbægeret vil jeg afsløre, at der er falske Sager udstillet, blandt andet mellem Emailledaaserne er der smaa fine Ting i Forfalskning.
Det store Øjeblik.
Det er nu forresten blot spændende med disse eftergjorte Sager i saa godt Selskab; denne Artikel skal i det hele taget være lutter Velvilje.
Jeg ønsker saaledes at fæste til Papiret det store Øjeblik, da Dronningen Kl. 2,20 (Kongefamilien kom igaar 20 Minutter for sent) aabnede Udstillingen. – Dronning Louise var i hvid Cheviots Nederdel, hvid Silkebluse med Valencienner, karmoisinrøs Toque med Aigrette i samme Kulør, derhos Stanglorgnet. Hun stillede sig ud midt i Døren og holdt følgende Tale:
-Jeg erklærer Udstillingen fra gamle Hjem for aabnet!
Det var en fornem Udstilling, forstod man, hvor kun en Dronning kunde tage Ordet; der var slet ingen af de sædvanlige Ceremonier, ingen anden holdt Tale, ikke en Gang Admiralinde Gad, og saa snart Dronningen var færdig, begyndte den høje Familie en Runde i Salen.
Digteren Holberg ledte hendes Majestæt om mellem Montrene, og jeg vil se, hvor mange af vore andre Poeter der kunde have delt sig saa elegant mellem alvorlig Sagkundskab og en vis lyrisk Kurtise overfor Dronningen. – Deres Majestæt, De maa virkelig huske Deres Mand paa det Ridderkors!
Og familien var meget interesseret; Dronningen er en virkelig Kender, siger Holberg; og jeg hørte Kong Georg gøre mange værdifulde Bemærkninger til den fortryllende unge Fru Ragnhild Holberg, som han underholdt sig med – blandt andet hørte jeg ham sige, ganske improviseret, om en Buste af arveprins Frederik: – Han ligner den spanske Konge! Det var virkelig forbavsende godt set.
Vor egen Konge tog sig maaske det hele lidt mere let (han er jo saa politisk beskæftiget for Tiden) og fik ikke Lejlighed til at udtale sig meget om Sagerne, men nøjedes med smaa venlige Nik og Haandbevægelser og ah! Ved de store Gobeliner standsede han dog og raabte: Her skal du se Georg. Men Kong Georg havde desværre ikke Tid i Øjeblikket; han har jo heller ingen Interesse i Gobeliner, huske man nok.
Et Par Navne.
Saa spadserede vor egen Konge videre og fik forklaret af Fru Gad. Admiralinden er en sand Ekspert i at forklare Kongehuset noget; og vor egen Konge lyttede ivrigt, idet han dog samtidig uddelte Hilsner og Smil til det bukkende og nejende Publikum, som tilfældigvis var kommet til at staa lige dér, hvor de Kongelige skulde frem.
AABEN FOR HELE DENNE ARTIKKEL
Ekko.
Illustreret Tidende, 4. oktober 1908.
DEN 2. OKTOBER er der under ovenstaaende Titel aabnet en Udstilling af gamle Sager i Industriforeningens store Sal.
Omend denne Udstilling vel ikke hverken i Størrelse eller Indhold, vil kunne maale sig med den, som i 1879 blev holdt under Worsaaes Ægide, saa er der dog ingen Tvivl om, at den vil vække fortjent Opmærksomhed. Dels er der nemlig siden den Tid ikke afholdt nogen lignende Udstilling, dels har den fra saa mange gamle Hjem rundt om i Landet vundet almindelig Tilslutning. Ogsaa fra Kongehusets Side har Udstillingen modtaget Bidrag.
Den Opgave, man vil søge at løse, er at give de Besøgende et Indblik i vore Forfædres daglige liv, idet man dels udstiller hele Interiører, saaledes blandt andet et gammelt Køkken med alle dets Redskaber og Udstyr, dels gennem enkelte Pragtmøbler, hvoraf udmærkede Eksemplarer forefindes paa Udstillingen, Smykker, Miniaturer, Stentøj, Fajance og Porcelæn ønsker at give saa fyldigt et Udtryk om muligt fra de Omgivelse, i hvilke vore Forfædres Liv henrandt.
En saadan Udstilling vil ikke alene vække almindelig Interesse, men den vil tillige virke belærende, ikke mindst paa Smagens Omraade, hvor man saa ofte vil enkende, at det gode gamle i mange Henseender staar langt over meget af det nye. Fortidens Haandværkere havde, som Regel langt bedre Tid til Arbejdet, end man har nutildags, og kunde derfor ofte lægge mere Personlighed og Interesse paa deres Produktion.
Ogsaa giver Udtillingen det store Publikum et værdifuldt Grundlag for Bedømmelse af Fortidens Forhold.
Blandt andre Seværdigheder findes ogsaa de hosstaaende afbildede gamle Gobelinstapeter, som sandsynligvis stammer fra det gamle Christiansborg Slot, og hvis Historie har varet drøftet dels i Dagspressen, dels ogsaa tidligere i Illustreret Tidende.
Initiativet til Udstillingen fra de gamle Hjem er taget af “Dansk Kunstflidsforening”, og det eventuelle Overskud vil blive anvendt til Frikursus i denne Forenings Kunstskole for unge Piger fra Danmark og de danske Kolonier.
I.W.FROHNE
Aalborg Stiftstidende, 19. oktober 1908.
GAMLE GOBELINER
Paa de gamle Hjem Udstilling er det særlig to gamle Gobeliner, der tidligere har været paa Christiandborg, som samler Opmærksomhed. Der udfoldes for Tiden store Anstrengelser for at faa Gobelinerne købt tilbage til Danmark. Prisen fo dem begge er 125,000 Mark, og de tilhører en rusisk Familie i Tyskland. En af de første Dage vil der blive nedsat et Udvalg til at arbejde videre paa Sagen. Man haaber paa at kunne faa Pengene fra det meget rige Fond, der er indsamlet til Udsmykning af Kristiansborg.
Husmoderens Blad, 25. oktober 1908. 
Hvor forunderligt i Grunden, at netop i vor forjagede og forhastede Tid har alt, hvad der minder om gamle Dage, en ejendommelig Charme for os. Vi ligesom længes efter hine fjærne Tiders fornemme Ro og Stilhed, dens Hygge, dens stilfulde Fornemhed, lige langt fra kold Stivhed som fra den søgte og spinkle Stil, der er bli ven Nutidens Skønhedsideal.
Vi freder om de dyrebare Minder fra de gamle Hjem, vi genkalder os dem saa ofte i Tanken, taler sammen med andre ligesindede, trætte Nutidsmennesker om Hjemlængslen efter dem, at hist og her udsaas et Frøkorn, og den, som er lydhør, opsamler det, saar det i passende Jordbund, og en skønne Dag har vi „De gamle Hjems” Udstilling.
Som saa ofte før ved slige ejendommelige Foreteelser, som vel nok denne Udstilling kan kaldes, er det ogsaa her Fru Emma Gad, der er Livet og Sjælen i det hele, og sammen med hende arbejder Professorinde Matzen, der selv ejer saa mange gamle Familieskatte. Men den, der har arrangeret og samlet utrætteligt, opildnet af det Bifald, som Tanken om Udstillingen overalt vakte, er den unge Forfatter Hr. Kai Holmberg.
Bag de tre her nævnte staar en hel Komité, der alle har virket hver paa sin Maade, og Resultatet er da ogsaa bleven overmaade smukt og Udstillingen righoldig.
Der er bl. a. paa Udstillingen et gammelt Køkken, arrangeret af Partikulier L. C. Thrane i Utterslev, som vækker levende Interesse hos de Besøgede, og Diskussioner om de gode, gamle Tider, da Familiens gamle, trofaste Tyende skaltede og valtede i det store, pyntelige Køkken. Nu til Dags behøves et saadant Køkken ikke, i Fald ikke i København, og sikkert heller ikke andre Steder her i Landet -overalt er jo Folkeholdet betydeligt indskrænket.
Der er i de Dage, Udstillingen har været aabnet i Industriudstillingsbygningens Lokaler, været stærk Tilstrømning til denne; hvem vil ikke gærne se alle de gamle fine og smukke Ting, her er samlede alle Vegne fra: fra Herregaardene, fra den kongelige Familie, samt fra utallige Familier og gamle Slægter, der velvilligt har udlaant deres Skatte.
“De gamle Hjems” Udstilling vil sikkert ogsaa øve stor Tiltrækning paa alle fremmede, der kommer til Byen.
S—h.
Jyllands Posten, 1. november 1908.
Københavnerne gaar som bekendt ikke paa Museer og interesserer sig ikke for gamle Ting i og for sig. Kun naar der en Gang imellem bortkommer en Kunstgjenstand fra en Samling, opløftes der et Ramaskrig, og der fældes Taarer over Tabet af “Nationens dyreste Eje”, som Ingen kjendte eller bekymrede sig om, mens Tid var. Og naar der samles et Kaos af gamle Billeder og gamle Møbler, gamle Snurrepiberier og Kuriositeter paa et Sted, hvor der kan nydes Forfriskninger og erholdes gratis Underholdning af gamle Sange til Spinet- eller Fløjteakkompagnement, da vaagner Sansen for gamle Dage, og gamle Minder pludselig med Vælde. Da bliver der Tilstrømning, og Iscenesætterne kan konstatere en overvældende Deltagelse fra Publikums Side. Er det oven i Kjøbet saa heldigt, at samme Iscenesættelse kan komme i Konflikt med foragtede Autoriteter i Museumsverdenen, da er Sukcessen endelig fastslaaet, og Publikum føler sig saligt i Overbevisningen om at være paa Højde med selv meget skrappe Fordringer til Dannelse og Kunstforstand.
Med disse Forudsætninger forstaar man saa udmærket, at den “Udstilling af Kunstsager og Kuriositeter”, som for Tiden er Tilgængelig i Industriforeningens store Sal, har slaaet udmærket an. Publikum, der ikke aner, at det blot behøver at se indenfor i Folkemuseet, hvor der aldrig kommer et Menneske, eller aflægge nogle kjærkomne Besøg hos Stadens Antikvitetshandlere, hvis Døre just ikke gaar ustandseligt, er henrykt og forbauset over, at det har været muligt at fremskaffe saa mange morsomme gamle Ting. Kort sagt, blandt Folk, der slet ingen Forudsætninger har for at bedømme en Udstilling som den, der kaldes “Fra gamle Hjem”, er der en rørende Enighed om, at Opgaven er løst fortræffeligt. Navnlig er naturligvis Forfriskningerne og Aftenunderholdningen et glimrende Fund.
Det nytter næppe noget, at Hovedstadens Museumsdirektører har taget til Gjenmæle mod Kjøbet af de omtalte Gobeliner og foreslaaet at de ca. 100,000 Mark, der er Tale om, anvendes til Gunst for moderne Kunst og Kunstindustri, som nok kan trænge til al den Opmuntring, man kan opdrive. De gamle Hjems Skytsaander vil fortsætte Agitationen, og Museumsdirektørerne, der har tilbragt al deres Tid med at tilkæmpe sig Forstaaelse af de gamle Tings Værd, vil beskæmmede gjøre den Erfaring, at der gives Mennesker, som kunne opnaa det Samme med legende Lethed og i en Haandevending.
Th. F.