Dagens Emma Gad Citat:

Lad Solen gaa ned over Deres Vrede, før De tager Pen i Haand.

Brugernes bedømmelser

Enhver form for ris eller ros om
EmmaGad.dk modtages gerne


Annoncer fra dengang..

Fra gamle Hjem 1908

VN:F [1.9.22_1171]
Anmeld gerne denne artikel med stjernedrys
Rating: 0.0/5 (0 stemmer)

Fra gamle Hjem
Dansk Kunstflidsforening 1908



Jyllands-Posten, 1. maj 1908.

I Kjøbenhavn er der under Præsidium af Lensgrevinde Raben-Levetzau bleven dannet en omfangsrig Komité, bestaaende af dels Museumsfolk som Dr. phil. Mollerup og Direktør Bernhard Olsen, dels Forfattere som Prof. Troels-Lund og Louis Bobé og dels endelig af Samlere og Damer, og med det Formaal at arrangere en Udstilling af en svunden Tids Kunstsager, Kostbarheder og Brugsting.

Komiteen har udsendt følgende foreløbige Meddelelse og Opfordring:
Vor Tidsalder har været Vidne til den glædelige Kjendsgjerning, at der i alle Lag af Befolkningen vises en stedse stigende interesse og Pietet for det fra Fortiden Overleverede, og særlige er det vel de Gjenstande, der omgav vore Forfædre i det daglige Liv, som skattes højt og med Omhu bevares i Slægterne.

Udstillingens postkort.


Betydelige Værdier er paa denne Maade, baade i Byerne og paa Landet, bleven samlede i vore gamle Hjem — snart i større Omfang, snart i Form af enkelte Familierelikvier, der for Efterkommerne er bleven en dyrebar Arv, fordi vore Fædres Hjærter har været nøje knyttede dertil ved værdifulde Minder om Tider og Mennesker.

Vi undertegnede har ment, at det vil kunne have almen Interesse nu at drage en Del af disse Hjemmense Skatte frem for Lyset som et Vidnesbyrd om, hvad der (udenfor de offentlige Samlinger) er bevaret her i Danmark af en svunden Tids Kunstsager, Kostbarheder, Brugsting og Kuriositeter, ikke mindst i Hjemmene paa landet. Med dette Maal for Øje, vil der i Oktober d. A. – med forventet kongeligt Protektorat – til Fordel for ‘Dansk Kunstflidsforening’s nationale Formaal blive afholdt en Udstilling i
Industriforeningen under Navnet: “Fra gamle Hjem, Udstilling af Kunstsager og Kuriositeter.”

Udstillingen vil komme til at strække sig over en Maaned og skal nærmest omfatte Ting, som ikke direkte er faldet ind under Rammerne af tidligere afholdte Antikvitetsudstillinger. Den tænkes at skulle bestaa af Gjenstande fra Tiden indtil 1830 – dog Oldtiden undtaget. Exempelvis kan nævnes:

Kunstsager, Kuriositeter og Snurrepiberier.
Møbler, Brugs- og Dekorationsgjenstande, Sølvtøj, sjældne Køkkenting og Belysningsgenstande.
Buster, Broncer, Miniaturer, kulturhistoriske Billeder og Interiører (Portrætter kan undtagelsesvis medtages).
Dragter, Kostumer og Beklædningsgenstande.
Uhre, Smykker og andre Prydelser, Toiletrekvisiter, Legetøg, Spil, Broderier og Gobeliner (Navneklude og Hedebosyning undtages).
Laugsager, Rejsetøj, Karosser, Kaner, Bærestole, Sele- og Ridetøjer, Jagtvaaben, Idrætsgenstande o. L..
Genstande af særlig personalhistorisk Interesse.

Ejere af saadanne Ting, enten enkelte Gjenstande eller større Samlinger, anmodes om at ville laane dem til Udstillingen og helst snarest mulig til Orientering at ville indsende en kortfattet Beskrivelse af Gjenstandenes Art, Antal og omtrentlige Størrelse, hvorefter Blanketter vil blive tilsendte.

Det bemærkes, at der selvfølgelig ved Komiteens Foranstaltning vil blive truffet den omhyggeligste Forholdsregler til Varetagelsen af Gjenstandenes Sikkerhed, saalænge Udstillingen varer. Komiteen sørger saaledes for Opsyn, Nattevagt, Assurance mod Ildsvaade og Indbrud, Fortegnelse, Pakning, Opstilling og omhyggelig Tilbagesendelse.

Forespørgselsbureau som Mellemled ved eventuelt Salg vil forefindes.
Alle Henvendelser bedes adresserede til: Fra gamle Hjem, Udstillingsbureauet, Kongens Nytorv 8.



Dagens Nyheder, 10. maj 1908.

Lad os begynde med at slaa fast, at Komiteen, som til Efteraaret vil vise os en højst usædvanlig Udstilling af gamle Sager, har fundet er udmærket Navn til sit store Foretagende: “Fra gamle Hjem”! Det er ikke blot en god Betegnelse for, hvad Udstillingen faktisk vil komme til at indeholde, men det er saare lovende og fremfor alt et lokkende Navn.

Midt i Dagliglivets Travlhed og bestandige Hasten fremad mod nye Maal lyder det som en kraftig Opfordring til et Øjeblik at dvæle ved det, som er forbigangent.

Naar Tanken i ledige Stunder faar Lov til at sysle med det gamle Hjem, saa er det vel nok saa, at den kredser længst om dem, som holdt det sammen og værnede om det, men ved Siden af Personerne vil Erindringen fremkalde dette eller hint, som uløseligt syntes at høre med til Hjemmet, som gav dette enkelte Hjem, det egne, særlige Præg.

Det behøver ikke at have været saa grumme meget.

En gammel tarvelig Piedestal, hvis hemmelighedsfulde Indhold kun blev hentet frem ved sjeldne Lejligheder, naar alt Slægtens Sølvtøj skulde paa Bordet. Dragkisten henne i Hjørnet, som gemte gyldne Baand og blegede Sløjfer, der alle havde deres Historie, eller endnu mindre, en spinkelt tonende Spilledaase, et sælsomt farvet Glas, et Dokument med mange Segl, som fortalte, at vor allernaadigste Arveherre havde forfremmet en af Forfædrene; der skulde saa saare lidt til for at de unges Pietetsfølelse mod den svundne Tid kom i Bevægelse.

Kun faa fik Lov til at bevare det gamle Hjem helt og ubeskaaret. Det blev delt ud paa mange Hænder, blev vel ogsaa i ubesindige Øjeblikke byttet med nye Tiders Frembringelser, men ved de Stykker, som blev tilbage, ved dem hænger nu Minderne baade de oplevede og de overleverede om dem, som forlængst er forsvundne.

Saadan har enkelte Stykker i ret mange Hjem deres egen Historie at fortælle. Maaske en lidt vemodig Historie, fordi den ogsaa minder os om, at saadan skal en Gang et af Stuens andre Møbler fortælle om os selv, naar vi ikke er mere. Men i hvert Fald en Historie, som slet ikke er saa helt daarligt endda for Mennesker at lytte til.

***

Naar nu en Kreds af Kvinder og Mænd har taget sig paa at arrangere en Udstilling fra de gamle Hjem, saa er der Grund til at tro, at den vil blive modtaget med Interesse viden om, fordi saa mange af os, mellem vore andre fortræffelige Egenskaber, har bevaret Pieteten for, hvad der hørte de gamle Hjem til.

Skal nu dette Indtryk af Hjem være det, som præger Udstillingen, skal den være noget udover en almindelig Antikvitetsudstilling eller en Sammenhobning af Museumssager, saa er det klart, at der forestaar et ganske overordentlig besværligt Arbejde.

Komiteens Sammensætning tyder paa, at det vil blive gjort.

Der er nu først en Skare Damer, hvis Energi ved mangfoldige Lejligheder har vist sig at være luende:
Selve Ideens Moder, Fru Emma Gad, endvidere Professorinde Henning Matzen, Grevinde Polly Ahlefeldt-Laurvig, der ligesom Fru Etatraadsinde Ida Ruben har en smuk Komitékarriére at se tilbage paa. Saa kan der næppe lægges for meget Vægt paa, at selve Genopliveren af de gamle Hjem, Professor Troels Lund sidder i Komitéen sammen med andre saa sagkyndige som Dr. phil. Mollerup, Arkitekturmaler Heinrich Hansen, Direktør Bernhard Olsen og Forfatteren Louis Bobé.

Det synes ogsaa at være et godt Varsel, at man blandt Komitéens Medlemmer finder saa kendte Samlere af gamle Sager som Hr. Jacob Hegel og Murmester Frohne, medens Pressen er repræsenteret ved Hr. Franz von Jefsen, som ligeledes er Samler, og Landadelen ved Lehnsgreve Reventlov.

Af andre Komitémedlemmer kan nævnes: Fru Sigurd Berg, Tømrermester Carlsen, Fru Olga Fischer, Direktør Emil Glüchstadt, Maleren Urban Gad, Forfatteren Kai Holberg, Professorinde Krog, Direktør Arne Petersen og mange andre.

Præsident for hele Udstillingen er Lehnsgreveinde Raben-Levetzau, og der er grundet Haab om, at den vil faa en meget højtstaaende Protektrice.

Nationaltidende, 19. maj 1908.


Nu kunde man naturligvis fortræffeligt lave en Udstilling alene paa Murmester Frohnes Samlingen, der saa vidt vides er taxeret til ca. en Million og føjede man saa hertil Hr. Jacob Hegels righoldige Skatkammer, saa vilde det i og for sig være Attraktion nok.

Men naar man nu nøjes med at laane Hr. Frohnes Renæssance-Huskapel og et Udvalg af hans Samlinger og nogle af de mest interessante Kunstsager fra Hr. Hegel, saa er det netop for, at Udstillingen kan komme til at indeholde Enkeltheder fra saa mange Hjem som muligt.

Det er ikke Hensigten i disse foreløbige Linier at ville give en endogsaa blot tilnærmelsesvis Oversigt over, hvad Udstillingen vil komme til at rumme, alene af den Grund at den endnu befinder sig paa Forberedelsernes Stadium, men et Par Exempler vil være orienterende.

Professorinde Matzen laaner et Skrin, som har tilhørt Grev Brandt, Grev Reventlow, Brahetrolleborg, Broderier udført af Leonora Cristina, Dronning Caroline Mathildes Skrivetøj, forskellige af Anne Sofie Reventlows Ting, bl. a. et Drikkehorn, som Frederik den Fjerde selv har foræret hende, Hr. Franz von Jefsen en Samling af Rubinglas, Prins Hans en Samling af Miniatureportrætter og Kammerjunker Munthe-Morgenstjerne en heraldisk Samling.

Af hele Interiører haaber man at kunne fremstille fire, nemlig foruden det omtalre Renæssance, et Rococo, et Louis Seize og et Empire. Udstillingen gaar jo ikke længere end til 1830 og begynder med Middelalderen.

Viborg Stiftstidende, 21. maj 1908.
Hele landet samlede genstande.


Det er indlysendse at saa praktiske Arrangører, som de, der staar for denne Udstilling, ogsaa har et, om man saa maa sige, populært Trækplaster paa Programmet i et gammelt Køkkeninteriør.

Udstillingen skal afholdes i Industriforeningen, som gratis stiller sine Lokaler til Disposition, og Køkkenet skal saa indrettes i det bagerste Rum.

Det bliver Fru Professor Matzens Domæne I dette Interiør, som er fra det attende Aarhundrede, vil der blive serveret Prøver paa Fortidens Kogekunst efter gamle Opskrifter som Professorinden har samlet mange Steder fra. Selv om visse praktiske Hensyn forbyder at servere en ægte troels-lundsk Diner med Sneglesuppe, Maller fra Sorø Sø og stegt Paafugl, saa lader det sig nok finde en anden Opskrift, som kan realiseres uden større Vanskeligheder.

Drikkevarerne kan lettere genfremstilles. Luttendrik, Mjød, Kanarie Sec og gammel Rhinskvin vil blive de gængse Navne paa Vinkortene.

Iøvrigt er naturligvis hele Udstyret gammeldags. Drikken serveres saaledes i Trækander, hvorimod der intet forlyder om, hvorvidt mamge skal lange til samme Fad ej heller om, hvorvidt hine Tiders af Naturen givne Gaffel skal benyttes.

Men Køkkenet bliver i hvert Fald en mægtig Attraktion, højst usædvanligt, som det vil blive fremstillet. Alene Køkkenudvalgets Sammensætning er ikke almindeligt, ved siden af Professorinden, træffer vi bl. a. Videnskabsmanden Bobé.

Man har ogsaa tænkt sig at forhandle gamle Sundhedsmidler og alskens gammeldags Lægeraad. Ogsaa her maa der dog tages noget Hensyn til det praktiske Liv, man kan ikke saadan mere fange Engle og afsmelte deres Fedt, Ræve hm! hm! ligger heller ikke paa Alfarvej, hvorimod det eventyrlige Dyr Enhjørningen vel nok er ligesaa almindelig nu som i gamle Dage.

Hvad endeligt det forventede Overskud af hele denne Udstilling angaar, da tilfalder det en saa nyttig og fortjenstfuld Institution som “Dansk Kunstflidsforening”, der vil anvende det indkomne til sine nationale Formaal, saaledes at det altsaa paa en Maade kommer dem til Gode, der skal tilvirke kunstfærdige Arbejder, som maaske vil finde en Plads paa vore Efterkommeres Udstillinger “Fra gamle Hjem”.

Foruden sine mange andre gode Egenskaber har denne Udstilling altsaa ogsaa den for Udstillinger ikke altid almindelige, at den er fuldkommen logisk.
Fenox.



Berlingske, 2. oktober 1908.

I Eftermiddags ved Totiden samledes i Udstillingen “Fra gamle Hjem” i Industriudstillingsbygningen en talrig Kreds af særligt Indbudne, for en overvejende Del Damer, for at overvære Udstillingens Aabning.

Blandt de Tilstedeværende bemærkedes Grevinde Raben-Levetzau. Indenrigsminister Bergs Frue, Grosserer Moses Melchior. Industriforeningens Formand. Fabrikant Fraenckel, Murermester Frohne, Forlagsboghandler Hegel med Frue, Etatraadsinde Bloch, Kaptajn Holck med Frue, født Rée, Admiral og Admiralinde Koefoed, Frk. Christi Bull, Konsulinde Broberg med Datter, Fru Alice Larsen fra London, Forfatteren Otto Benzon m. fl.

Kl. 2½ ankom Ds. Maj. Kongen og Dronningen og Kong Georg af Grækenland samt Ds. kgl. H. Kronprinsessen, Prins Gustav og Prinsesse Dagmar med Følge.

Herskaberne modtoges ved Indgangen af Admiralinde Gad, Professorinde Matzen samt Udstillingskomitéens andre Medlemmer og begav sig derefter ind i den store Udstillingssal.

Her erklærede Hds. Maj. Dronningen som Udstillingens Protektrice Udstillingen for aabnet.

Under Ledsagelse af Udstillingskomitéen tog Herskaberne derefter Udstillingen i Øjesyn.

Berlingske 2. oktober 1908.


UDSTILLINGEN

Den Udstilling, der idag er bleven aabnet i Industriforeningens Lokaler, hører sikkert blandt de interessanteste og maaske tillige blandt de kostbareste, der har fundet Husly her. Det er en Rigdom af gamle Skatte, der her er blevne hentede frem fra private Hjem, ogsa særligt fra de mange Herresæder Landet over, og som her er blevne samlede i den rigeste Mangfoldighed.

Udstillingen faar iøvrigt ogsaa sin Betydning derigennem, at den viser, at man endnu mange Steder med Kærlighed og Veneration vogter om Minderne fra Fortiden. Og helt let har det maaske ikke været at bevæge Ejerne til for en Stund at udlaane disse Kostbarheder, hvad enten de bestaar i gamle Møbler, Malerier eller andre Kunstgenstande af forskellig Art.

Men her har Forfatteren Kaj Holberg udført et betydeligt, og som det viser sig, resultatrigt Arbejde, der kun lettedes ham ved, at han til Assistance fandt to saa udmærkede og kyndige Festarrangører som Admiralinde Emma Gad og Professorinde Matzen. Ikke mindst er Planen og dens lykkelige Realisation deres.
– – –
Iøvrigt indtages Hæderspladsen på Udstillingen af to gamle Gobeliner, der blev røvede under Branden i 1795. Den ene forestiller Perseus, den anden Christian VI, der hyldes af Nordens Riger. Det er Udstillingskomiteens lønlige Haab, at de to Gobeliner fremtidig maa forblive her i Landet og smykke et Par af Væggene i det nye Christiansborg Slot.
– – –
Lensgreve Rantzau, Rosenvold, udstiller Hannibal Sehesteds Seng, og Lensgreve Reventlow en del prægtige Ting, som har tilhørt Anna Sophie Reventlow, fra Slottene Brahetrolleborg og Christianssæde, Kammerjunker Munthe-Morgenstjerne har arrangeret en heraldisk Udstilling, Fru Alfred Benzon møder med en Samling Pletgenstande, og i et Interiør i Rokoko har Admiralinde Gad udstillet nogle smukke Gobeliner.
– – –

Til Udstillingen er knyttet en Tombola, hvis Formand er Ministerinde Berg, medens den er arrangeret og ledet af Fru Suzanne Rubin. Dem omfatter Sølvgenstande og Genstande i kjøbenhavnsk Porcelæn, hvorhos der tillige finder Udsalg Sted af smaa, dekorative Mindekrus fra Udstillingen.

Udstillingen savner heller ikke en Restaurant, forestaaet af Professorinde Matzen som Formand og Admiralinde Gad som Viceformand, og denne Restaurant er holdt i fuldstændig Stil med Udstillingen.

Den er arrangeret i den lille Sal, der ligger bag Udstillingssalen. Midten optages af et Køkken i gammel Stil, hvortil Genstandene er udlaante dels af Maribo Museum, dels af den bekendte Samler, Partikulier Thrane i Utterslev, der selv, bistaaet af Professorinde Arnold Krogh, har forestaaet alle Arrangements.

Det er pynteligt og fikst, det gamle Køkkeninteriør, med Ilden flammende paa det gammeldags Fyrsted og med fri Udsigt i Baggrunden over en Have i fuld Sommerpragt. Tilvenstre for Køkkenet findes en Borgerstue, tilhøjre en Stadsestue. Der vil her blive serveret smaa Retter samt, foruden The og Kaffe, saa ærværdige Drikke som Luttentrank og Tycgo Brahes Bitter. Direktør Anders Jensen har tilsagt sin Assistance ved Restaurantens daglige Drift. Unge Piger i Nationalkostumer vil besørge Opvartningen.

Alt i alt kan det siges, at en sjælden lykkelig Haand har raadet ved Arrangementet af Udstillingen “Fra gamle Hjem”. Allerede Navnet er heldigt valgt. Det rummer i sig selv for mange adskillige kønne Minder.



Politiken, 3. oktober 1908.

Jeg tillader mig at fastslaa en Sukces. Efter Dagen igaar er der ingen Tivl om, at Udstillingen vil trække fuldt Hus i mange Dage, thi Kenderne har erklæret sig tilfredse og hvisket, at dette er fine Ting i Antikviteter! Og naar de Kritiske bruger saa stærke Ord, vil Publikum strømme til Huse; og den unge Digter Holberg vil faa et stort Resultat af sit Livs første Anstrengelse; det er jo – lad os være ærlige – det er jo ham, der har lavet det hele; og han har vældig Ære af sin Debut som energisk ung Mand. Nu skal han ogsaa være Ridder; jeg beder Deres Majestæt forære Kai Holberg et Kors, han vil gerne have et.

Jo, der er ikke Tvivl om Sukces; Folk vil gerne i Berøring med saadan fine gamle Hjem (selv om de staar i Glasmontrer); jeg behøver ikke at opmuntre Publikum, uden for at hælde lidt Malurt i Sølvbægeret vil jeg afsløre, at der er falske Sager udstillet, blandt andet mellem Emailledaaserne er der smaa fine Ting i Forfalskning.

Det store Øjeblik.
Det er nu forresten blot spændende med disse eftergjorte Sager i saa godt Selskab; denne Artikel skal i det hele taget være lutter Velvilje.

Jeg ønsker saaledes at fæste til Papiret det store Øjeblik, da Dronningen Kl. 2,20 (Kongefamilien kom igaar 20 Minutter for sent) aabnede Udstillingen. – Dronning Louise var i hvid Cheviots Nederdel, hvid Silkebluse med Valencienner, karmoisinrøs Toque med Aigrette i samme Kulør, derhos Stanglorgnet. Hun stillede sig ud midt i Døren og holdt følgende Tale:
-Jeg erklærer Udstillingen fra gamle Hjem for aabnet!

Det var en fornem Udstilling, forstod man, hvor kun en Dronning kunde tage Ordet; der var slet ingen af de sædvanlige Ceremonier, ingen anden holdt Tale, ikke en Gang Admiralinde Gad, og saa snart Dronningen var færdig, begyndte den høje Familie en Runde i Salen.

Digteren Holberg ledte hendes Majestæt om mellem Montrene, og jeg vil se, hvor mange af vore andre Poeter der kunde have delt sig saa elegant mellem alvorlig Sagkundskab og en vis lyrisk Kurtise overfor Dronningen. – Deres Majestæt, De maa virkelig huske Deres Mand paa det Ridderkors!

Og familien var meget interesseret; Dronningen er en virkelig Kender, siger Holberg; og jeg hørte Kong Georg gøre mange værdifulde Bemærkninger til den fortryllende unge Fru Ragnhild Holberg, som han underholdt sig med – blandt andet hørte jeg ham sige, ganske improviseret, om en Buste af arveprins Frederik: – Han ligner den spanske Konge! Det var virkelig forbavsende godt set.

Vor egen Konge tog sig maaske det hele lidt mere let (han er jo saa politisk beskæftiget for Tiden) og fik ikke Lejlighed til at udtale sig meget om Sagerne, men nøjedes med smaa venlige Nik og Haandbevægelser og ah! Ved de store Gobeliner standsede han dog og raabte: Her skal du se Georg. Men Kong Georg havde desværre ikke Tid i Øjeblikket; han har jo heller ingen Interesse i Gobeliner, huske man nok.

Elegance i Publikum.

Et Par Navne.
Saa spadserede vor egen Konge videre og fik forklaret af Fru Gad. Admiralinden er en sand Ekspert i at forklare Kongehuset noget; og vor egen Konge lyttede ivrigt, idet han dog samtidig uddelte Hilsner og Smil til det bukkende og nejende Publikum, som tilfældigvis var kommet til at staa lige dér, hvor de Kongelige skulde frem.

Blandt dem, der bukkede og nejede, var: Apoteker Otto Benzon, Grevinde Polly Ahlefeldt, Grevinde Raben, Fru fungerende Indenrigsminister Berg, Grosserer Moses Melchior, Fabrikant Fraenckel, Murermester Frohne, Etatraadinde Bloch, Etatraadinde Louise Hansen, Direktør Hegel med Frue og Børn, den unge Fru Frederik Hegel (et Mønster for, hvor smukt unge Damer i Kjøbenhavn burde klæde sig), Dr. Bull, Fru Direktør Nørgaard, Admiral Kofoed, Konsulinde Broberg, Fru Bryde, Fru Dora Blom, Fru Hetz, født Rée, Frøken Christi Bull, Fru Alice Lasson, Fru Glückstadt jun., Hofjægermester Schiøler, Fuldmægtig Caspar Torp, Overretssagfører Fr. Høst og Brygger Jacobsen, blot med en Rose i Haanden.

De sidste store Øjeblikke.
Den høje Familie lod til at føle sig hjemme og tilpas i denne Sals fornemme Omgivelser; de Kongelige blev – eller dvælede – i hert Fald længe mellem Montrene, men nu lakkede det dog mod Enden af Besøget, thi Klokken 4 skulde Portene aabnnes for den mere gemene Hob, som stod udenfor paa Gaden og ventede.

Først gjorde Familien dog et lille Besøg ved Tombolaen, hvor en mere end nyhdelig ung Dame solgte Lodder. Den unge Prinsesse Dagmar (i graat Klæde, med hvidgraa Fjerboa og blegrød Straahat med lidt Tyll) forsøgte først Lykken. Hun vandt et Cigaretfoderal. – Rejs Dem, Frøken Esche! Der er altsaa en ung Pige ved Hoffet, som ejer noget, hvori man gemmer Tobak!

Forresten var dette ikke Enden paa det hele. Tilsidst gik nemlig alle de Kongelige ind i det gamle Køkken og smagte paa forskellige vaade Varer, som Fru Gad forlokkede dem til. Og jeg tror derfor, at “Kristeligt Dagblad”s Referent vil skrive, at den kongelige Familie forlod den morsomme Udstilling i synligt godt Humør. Jeg saa i hvert Fald, at han bagefter var henne og lugte til deres Glas.
Ekko.



Illustreret Tidende, 4. oktober 1908.

DEN 2. OKTOBER er der under ovenstaaende Titel aabnet en Udstilling af gamle Sager i Industriforeningens store Sal.

Omend denne Udstilling vel ikke hverken i Størrelse eller Indhold, vil kunne maale sig med den, som i 1879 blev holdt under Worsaaes Ægide, saa er der dog ingen Tvivl om, at den vil vække fortjent Opmærksomhed. Dels er der nemlig siden den Tid ikke afholdt nogen lignende Udstilling, dels har den fra saa mange gamle Hjem rundt om i Landet vundet almindelig Tilslutning. Ogsaa fra Kongehusets Side har Udstillingen modtaget Bidrag.

Den Opgave, man vil søge at løse, er at give de Besøgende et Indblik i vore Forfædres daglige liv, idet man dels udstiller hele Interiører, saaledes blandt andet et gammelt Køkken med alle dets Redskaber og Udstyr, dels gennem enkelte Pragtmøbler, hvoraf udmærkede Eksemplarer forefindes paa Udstillingen, Smykker, Miniaturer, Stentøj, Fajance og Porcelæn ønsker at give saa fyldigt et Udtryk om muligt fra de Omgivelse, i hvilke vore Forfædres Liv henrandt.

Perseus Kamp


En saadan Udstilling vil ikke alene vække almindelig Interesse, men den vil tillige virke belærende, ikke mindst paa Smagens Omraade, hvor man saa ofte vil enkende, at det gode gamle i mange Henseender staar langt over meget af det nye. Fortidens Haandværkere havde, som Regel langt bedre Tid til Arbejdet, end man har nutildags, og kunde derfor ofte lægge mere Personlighed og Interesse paa deres Produktion.

Ogsaa giver Udtillingen det store Publikum et værdifuldt Grundlag for Bedømmelse af Fortidens Forhold.

Blandt andre Seværdigheder findes ogsaa de hosstaaende afbildede gamle Gobelinstapeter, som sandsynligvis stammer fra det gamle Christiansborg Slot, og hvis Historie har varet drøftet dels i Dagspressen, dels ogsaa tidligere i Illustreret Tidende.

Provinserne hylder Kong Christian VI


Initiativet til Udstillingen fra de gamle Hjem er taget af “Dansk Kunstflidsforening”, og det eventuelle Overskud vil blive anvendt til Frikursus i denne Forenings Kunstskole for unge Piger fra Danmark og de danske Kolonier.
I.W.FROHNE


Aftenbladet 10. oktober 1908.


Aalborg Stiftstidende, 19. oktober 1908.

GAMLE GOBELINER
Paa de gamle Hjem Udstilling er det særlig to gamle Gobeliner, der tidligere har været paa Christiandborg, som samler Opmærksomhed. Der udfoldes for Tiden store Anstrengelser for at faa Gobelinerne købt tilbage til Danmark. Prisen fo dem begge er 125,000 Mark, og de tilhører en rusisk Familie i Tyskland. En af de første Dage vil der blive nedsat et Udvalg til at arbejde videre paa Sagen. Man haaber paa at kunne faa Pengene fra det meget rige Fond, der er indsamlet til Udsmykning af Kristiansborg.



Jyllands Posten, 1. november 1908.

Københavnerne gaar som bekendt ikke paa Museer og interesserer sig ikke for gamle Ting i og for sig. Kun naar der en Gang imellem bortkommer en Kunstgjenstand fra en Samling, opløftes der et Ramaskrig, og der fældes Taarer over Tabet af “Nationens dyreste Eje”, som Ingen kjendte eller bekymrede sig om, mens Tid var. Og naar der samles et Kaos af gamle Billeder og gamle Møbler, gamle Snurrepiberier og Kuriositeter paa et Sted, hvor der kan nydes Forfriskninger og erholdes gratis Underholdning af gamle Sange til Spinet- eller Fløjteakkompagnement, da vaagner Sansen for gamle Dage, og gamle Minder pludselig med Vælde. Da bliver der Tilstrømning, og Iscenesætterne kan konstatere en overvældende Deltagelse fra Publikums Side. Er det oven i Kjøbet saa heldigt, at samme Iscenesættelse kan komme i Konflikt med foragtede Autoriteter i Museumsverdenen, da er Sukcessen endelig fastslaaet, og Publikum føler sig saligt i Overbevisningen om at være paa Højde med selv meget skrappe Fordringer til Dannelse og Kunstforstand.

Med disse Forudsætninger forstaar man saa udmærket, at den “Udstilling af Kunstsager og Kuriositeter”, som for Tiden er Tilgængelig i Industriforeningens store Sal, har slaaet udmærket an. Publikum, der ikke aner, at det blot behøver at se indenfor i Folkemuseet, hvor der aldrig kommer et Menneske, eller aflægge nogle kjærkomne Besøg hos Stadens Antikvitetshandlere, hvis Døre just ikke gaar ustandseligt, er henrykt og forbauset over, at det har været muligt at fremskaffe saa mange morsomme gamle Ting. Kort sagt, blandt Folk, der slet ingen Forudsætninger har for at bedømme en Udstilling som den, der kaldes “Fra gamle Hjem”, er der en rørende Enighed om, at Opgaven er løst fortræffeligt. Navnlig er naturligvis Forfriskningerne og Aftenunderholdningen et glimrende Fund.

Fra udstillingens café med Emma Gad til venstre. (Nationalmuseets 3. afd.)


Som Udstillingen er, synes den at give et udmærket Begreb om det kjøbenhavnske Bourgeoisis Dannelsestrin og kritiske Sans. Det falder Ingen ind at fordre Andet end det, der bydes, og Ingen føler sig brøstholden ved at stille Ansigt til Ansigt med en Mængde gamle Ting, som ikke saa meget hører hjemme i gamle hyggelige Hjem som i ny uhyggelige Antikvitetsforretninger. Hvad gjør det, at Betegnelsen “Fra gamle Dage” hos nogle ganske Enkelte vækker Forventninger, som ikke honoreres, naar de Mange synes det er morsomt at se Møbler og Billeder og Nips og Kuriositeter stuvede tilfældigt sammen i Rum, af hvilke ikke et eneste har Karakter af et Interiør, endsige af et gammelt Hjem.

Interessant vilde det være at vide, hvad Arrangørerne af Udstillingen har villet opnaa. At pirre Nysgjerrigheden og skaffe en kort Morskab er vel næppe Formaalet. Det gjøres ikke nødig i Hovedstaden. Katalogens vejledende Bemærkninger tyder i hvert Fald paa, at man tillægger Udstillingen kulturel Betydning. Det er imidlertid mærkeligt, at der blandt de Mennesker, der har givet det store Publikum Indblik i de gamle Hjem, ikke findes et eneste, som kunde tænkes at have nogen Indsigt i de Ting, der er eller burde være Tale om. Hvem der har skrevet Redegjørelsen for de forskellige Stilarters Ejendommeligheder, kan ikke ses. Men sikkert er det, at en tolv Aars Dreng ikke vilde være død i Synden, naar han havde skrevet følgende fra Formens og Logikens Side lige umulige Sætninger:
“Den saakaldte Louis seize Stil (Ludvig den 16.) er maaske en af de skjønneste Stilarter, der nogen sinde har været til”.
Man tør ikke godt tro, at det er Hr. Louis Bobé, den udmærkede Personalhistoriker, der udtrykker sig saa barnligt. Skjønt barnlig er den Begejstring, hvormed samme Mand udtaler sig om de to snart sørgelig berømte Gobeliner fra det gamle Hjem paa – “Kristian den Sjettes Kongeborg”. Han bruger Udtryk om dem af den Art, som falder En i Pennen, naar man skal skrive om Ting, man ikke har den fjærneste Forstand paa, men som skal roses. Han havde blot behøvet at kaste et flygtigt Blik paa de gamle Knieperske Tapeter med Billeder af danske Konger i Nationalmuseet og paa Gobelinerne i Rosenborg Riddersal for at se – hvis han da kan se -, at der er udført langt bedre Arbejder i Danmark paa det nævnte Omraade. I Virkeligheden er navnlig den Gobelin, som forestillert Kristian den Sjette omgivet af en Mængde allegoriske Figurer, der hylder ham, i meget ringe Grad egnet til at vække Begejstring. Det er rent ud sagt bundkjedeligt og vidner højt om den Mangel paa gode Kunstnere, som er betegnende for Danmark i Midten af det attende Aarhundrede.

Det nytter næppe noget, at Hovedstadens Museumsdirektører har taget til Gjenmæle mod Kjøbet af de omtalte Gobeliner og foreslaaet at de ca. 100,000 Mark, der er Tale om, anvendes til Gunst for moderne Kunst og Kunstindustri, som nok kan trænge til al den Opmuntring, man kan opdrive. De gamle Hjems Skytsaander vil fortsætte Agitationen, og Museumsdirektørerne, der har tilbragt al deres Tid med at tilkæmpe sig Forstaaelse af de gamle Tings Værd, vil beskæmmede gjøre den Erfaring, at der gives Mennesker, som kunne opnaa det Samme med legende Lethed og i en Haandevending.
Th. F.