Dagens Emma Gad Citat:

Et Smil paa urette Sted har tidt forandret en Skæbne til det Værre.

Brugernes bedømmelser

Enhver form for ris eller ros om
EmmaGad.dk modtages gerne


Annoncer fra dengang..

Damernes Udstilling 1911

VN:F [1.9.22_1171]
Anmeld gerne denne artikel med stjernedrys
Rating: 2.0/5 (1 stemme)

Industriforeningens Sommerudstillinger
Efteraarsudstilling i Tivoli


Læs også den kronik Emma Gad havde den 14. juni 1911 i Politiken


Aarhus Stiftstidende, 23. juni 1911.

Aarhus Stiftstidende, 23. juni 1911.


sommer
Jyllands-Posten, 14. juli 1911.
damernes-udstilling3
Som det maaske vil være bekjendt, afholder Industriforeningen i Aar i Tivoli i et dertil nybygget Palæ fra 1. August til Midten af September under Protektorat af Hds. Maj. Dronningen en »Damernes Udstilling«, omfattende de tre Hovedafdelinger:
1) Klædedragt og Møblering,
2) Sysler i Hjemmet og
3) et historisk Tilbageblik paa Kvindernes daglige Liv.
Denne sidste historiske Afdeling haaber Komiteen at kunne fremstille dels ved fyldig Repræsentation af Gjengivelser af Fortidens Kvindeportætter, dels ved Fremvisning af de Gjenstande, som Fortidens Damer benyttede ved Hjemmets Sysler, saasom Toiletgjenstande, Syremedier, Haandasrbejder, Navneklude, Vifter, Parasoller, Handsker, Sko og lign.
I Fald Nogen i sit Eje maatte have saadanne Gjenstande, vilde Komiteen være særdeles taknemlig, hvis man vil laane dem til Udstillingen, og beder da, at man inden 15. Juli vil anmelde Gjenstandenes Art og Antal paa Skemaer, som kan faaes ved Henvendelse til Kammerherreinde Dreyer, Skanderborg, eller hos enhver af de Undertegnede.
Enhver Foranstaltning til Sikring mod Brand, Tyveri m.m. vil blive truffen.


Damernes komite

Illustreret tidende 24. september 1911


damernes
Aarhus Stiftstidende, 28. september 1911.

København, 27. Sept.
Under lyd af Hammerslag og Øksehug og Savblades Hvæsen gaar vi gennem en Søjlehal inde i Tivoli og staar foran et kaos af Pavilloner og Havneanlæg.
Det er det Sted, hvor Damernes Udstilling skal aabnes paa Lørdag. Og midt mellem Pakkasser og Maskinhjul dukke Fru Emma Gad frem, Admiralinden, Udstillings-Arrangøren fremfor alle. Saa véd vi, at vi staar paa et Sted, hvor Damerne er i Færd med at tage Styret, hvor de vil kæmpe og sejre.

Paa Lørdag vil de sejre med den Udstilling, som i Dag ligger der i Stumper og Brokker, men som til den Tid vil præsentere sig som et helt lille Palads for Kongefamilien og hele det København, der nødvendigvis maa med til noget saa fint som en Udstillingsaabning.

Og naar Dronningen inde i Maskinhallen har trykket paa den Knap, der sætter alle Hjul i Bevægelse, saa vil man ved en Tur gennem Lokalerne opdage, at Damerne her har arrangeret en Udstilling saa stor, saa smuk, saa original, som Danmarks Hovedstad i mange Aar ikke har set nogen Udstilling.

Selve Rummene imponerer ved deres Størrelse. Bygningskomplekset, som er beliggende lige bagved Koncertsalen i Tivoli, er nyt, opført af Industriforeningen og Tivoli i Forening; det er Meningen her i Aarenes Løb at arrangere forskellige Udstillinger. Damernes Udstilling, hvormed Bygningen altsaa indvies, beslaglægger alle Lokalerne. I nogle vil man se de store københavnske Firmaer skiftes til at udstille Prøver af deres Varer og paa deres Smag, men lutter Prøver, som illustrerer vore Damers Liv og egen Verden. Damedragter, Toiletsager, Borddækning, Hjemmets Udstyr, Køkkeners Indretning og Virksomhed, alt saadant vil man her se nydelige Prøver paa. Ikke mindst vil Køkkenet, hvor alt gaar pr. Elektricutet, interessere baade Damerne og os andre.

Overhovedet vil denne Udstilling faa sin særlige Tiltrækning ved de mange arbejdende Virksomheder, man vil faa at se lige for Indgangsportalen, hvor unge Piger fra den kgl. Porcelænsfabrik sidder og maler Porcellæn, til de klaprende Vævestole i Maskinhallen. Man vil endda faa en Erindring med hjem i Form af det Baand eller de Knapper, man har set blive til.

Naturligvis vil Kunsthaandværket blive rigt repræsenteret i Afdelingerne for Møblement, Smykker, Broderier og lign. Man vil ogsaa paa sin Vandring komme igennem en historisk Sal, hvor Væggene dækkes af gamle og nye kostbare Malerier, alle forestillende Kvinder, og hvor Montrene er fyldte med kostbare Kniplinger, adskillige tilhørende vore Gesandtskabsfruer, som har haft dem fra deres Hjem i Frankrig, England, Rusland, Tyskland.

Fint og kostbart, originalt og underholdende, det er det Præg, man straks ser, at Damernes Udstilling vil faa. Men lad od tilføje, at den tillige vil virke belærende, afslørrende ikke blot vore Damers smaa Svagheder, men tillige deres mange store Egenskaber: Husmoderens Dygtighed først og fremmest.
S-p.



Nationaltidende, 30. september 1911.

Et Hjørne af en Verdensudstilling – et smukt og stilfuldt Hjørne. Det var det første Indtryk, man i Eftermiddags fik af Damernes Udstilling.

Klokken To lagde en Maler, som havde strøget et Espalier i den hvide Bys Laurbærlund over med grøn Farve, sin Pensen til side; og Frk. Inger Klüver slog det sidste Hammerslag i den historiske Udstilling, medens Professorinde Matzen, der skulde fæstne nogle antike Kniplinger i en Montre, nervøst søgte efter en Knappenaal. En halv Time efter kørte de kongelige Herskaber frem foran den hvide Bys Portal, og alt var rede til Indvielsen.

Professorinden modtog Kongen og Kong Georg, og Admiralinde Emma Gad førte Dronningen og Prinsesserne Thyra og Dagmar ind. Admiralinden havde en nydelig Adjudant i den unge Frk. Dragsted, som overrakte de kongelige Damer Rosenbuketter.

Et Orkester spillede op i Laurbærlunden og en Mængde Fotografiapparater klappede. Dronningen gik hilsende gennem Trængselen – der var udstedt en Mængde Indbydelser – ind i den store Hal, og idet hun trykkede paa en elektrisk Knap, begyndte et øredøvende Spektakel, hvori Orkestermusikken druknede; det var alle Vævene og Symaskinerne, der sattes i Gang. De nærmest staaende mente at have hørt Dronningen erklære Udstillingen for aaben; hun stod smilende ved den elektriske Knap et Øjeblik og saa ud over de larmende Hjul og de Titusinder af Traade, som slyngedes mellem hverandre i Vævene, og gik saa sammen med Kongerne og Prinsesserne gennem de forskellige Afdelinger.

Blandt de Indnbudne, som man mødte paa Turen Udstillingen rundt, var Lehnsgrevinde Reventlow, Grosserer Moses Melchior med sin Niece, Frk. Charlotte Meyer, Etatsraadinde Bloch, Grevinde Polly Ahlefeldt, den italienske Gesandt, Grev Berthi, Dir. Benny Dessau m. Frue, Frk Fritze Willemoës, Etatsraad Hegel, Frk. Violet Adler (Udstiller af nydelige Læderarbejder), Grosserer Mohr (af Firma Winkel & Magnussens Eft., som har hæftet en Væg med Reproduktioner efter gammel Kunst), den amerikanske Gesandt, Mr. Egan og Frue, Fru Mimi Carstensen, Fru Else Frølich med en lille lyslokket Datter ved Haanden, Fru Theaterdirektør Johannes Nielsen, Etatraadsinde Næser, Fabrikant Arel Meyer, den tyske Gesandt, Dr. von Waldhansen og Frue, Etatraadsinde Blom med Datter, Statskonsulent Bh. Schou og Frue, Professorinde Vilh. Andersen, Fru Overlæge Fischer, Professorinde Arnold Krogh, Stiftamtmandsinde Ahnfeldt med Døtre, Malerinden Frk. Marie Henriques, Statsraad Olesen, Direktør Hasselbalch, Tømrermester Kornerup Bloch, Direktør Prior, Borgmestrene Dybdal og Jensen, Direktør Rothenborg (Husquarna), Fabrikant Fister og Grosserer, Frk. Caroline Herding.

Som man ser var det overvejende Damer, ser besøgte Udstillingen den første Dag; det vil det maaske ogsaa blive de kommende Uger, men Herrerne vil næppe helt gaa den forbi – hvis de gør det, vil de i hvert Fald narre sig selv for mange lærerige Indtryk fra Kunstens og Industriens Omraader.

Vi skal i Morgen omtale baade den historiske Afdeling, hvor Dronningen udstiller adskillige Kostbarheder, og hvortil Herregaardene og Kunsthandlerne har leveret Bidrag, og de moderne Afdelinger, hvori dansk og udenlandsk Industri mødes og vidner om, hvor megen Kultur og Ynde Kvinden har inspireret Kunstnere og Haandværkere til at udfolde.



Folkets avis, 2. oktober 1911.

Dronningen er en Stadsdame. Hun gør sig en Ære af at befordre sit Køns Vel. Hun mødte ikke alene selv for at aabne Damernes Udstilling, som Industriforeningen har arrangeret i Tivoli, men hun er selv Udstiller af gamle Smykker og af en guldbaldyret Fløjsldragt, og hun trak ogsaa sin Gemal og Kong Georg med sig. Og med prisværdig Hurtighed og Rutine trykkede hiun paa en knap, – det var hele Aabningshøjtideligheden, – og alle Maskiner gav sig til at snurre. Crome og Goldschmidt vævede Dækketøj, Husqvarna, Singer, Bendix syede paa Maskine, Holger Petersen lavede Kjoleslidser osv.
Emma Gad frelste Dronningen ud af Larmen for at føre hende til “Hjemmets Sysler” gennem et malerisk Espalier af Kunstflidsforeningens Elever i Nationaldragter, hvorimellem en sort vestindisk Skønhed særlig gjorde sig.

Kunstflidsforeningen og Foreningen til Gavn for Randers Haandarbejde deler søsterligt Pladsen her. Rokken snurrede, Kniplingepindene raslede, og Skytten gik, og i Montrene laa Hedebo- og Bondesyning, Læderplastik og grønlandske Tæpper. Dejligt Haandarbejde. Ak! men Maskinerne broderede næsten ligesaa smukt, og kom man saa ind i de udenlandske Afdelinger, – tildels skaffede til Veje gennem Gesandtfruerne, – ja, saa var der meget at lære! Vore Kniplinger maaler sig ikke med de irske, vi broderer ikke Malerier, som de gør det i Frankrig, eller Altertavler som i England. Og der var “Madame med sine to Smaapiger ved Haanden”, smaa Porcellænsfigurer med Klæder paa, sidste Mode – det var, som de levede, saa vidunderlig var de gjort!

Saa er der moderne Hjem fra vore større Snedkermestre. I en Spisestue er Møblerne Snedkermester Svendsens, Dækketøjet Kørgs Fabrik. Opdækningen Fritsches og den kgl. Porcellænsfabriks, Tæpper og Gardiner Olesens, Køkkenet fra Bøgelund-Jensen. Og der er Toiletter fra Trolle og Silkehuset, pragtfulde Hatte fra Fru Reimers, og Haar, som Damer sidder og laver til Bukler og Fletninger, fra Breinings. Og lad os endelig ikke glemme de kvindelige Sølvsmedes Arbejde, og de mandlige Guldsmede, Dragsted og Michelsen.

Interessantest er imidlertid den historiske Afdeling. Her kigger malede Dameportrætter lige fra det 16de Aarhundrede med skæve Næser, alenhøje Frisurer og kloge, eller blide Øjne ned paa os. Deres Fingre har gledet over de skrøbelige Spinetter og Clavicorder, der staar paa Gulvet, og som forener det nyttige med det behagelige: de er Syskrin tillige. Og der hænger deres Filigrandaaser, deres Knækparasoller, deres Perlebroderier, saa solidt syet, at ikke en Perle er faldet ud af de sentimentale Scener, de forestiller. Og sentimentale er ogsaa de broderede Kærlighedsvers, der var Datidens Brevkort.

Foreningen til Folkedansens Bevarelse udstiller Nationaldragter. De er morsomme, især en tung Silkedragt fra Færø, og en Skovshovedkone med sin Kurv paa Nakken.

– Udstillingen er god nok. Dronningen er tilfreds. Og følger vi alle hendes Eksempel og tager Familien med ind at se den, vil ogsaa Komiteen, Industriforeningen og Udstillerne faa det Udbytte og den glæde af den, som de ærlig har fortjent.
Ros.


damernes2
Bornholms Tidende, 3. oktober 1911.

Kbhvn., Lørdag.
I Eftermiddags aabnedes “Damernes Udstilling” i Tivoli paa den festligste Vis i Overværelse af Kongen, Kong Georg, Dronningen, Prins Gustav og Prinsesse Thyra. Admiralinde Emma Gad og Professorinde Matzen modtog Herskaberne ved Indgangen til Udstillingen og førte dem rundt i de mange smukt dekorerede Lokaler.

Foruden de kongelige Gæster var mødt et Par Hundrede særlig indbudne, der med stor Interesse besaa den nydelige Udstilling. Der er udstillet alt, hvad en Dames Hjerte kan begære, og endda lidt til. Udstillingen omfatter en Vrimmel af nyttige og fornøjelige Ting, og dertil en god Del Pynt og Luksus. I afdelingen for Husflidsarbejde finder man de smukkeste Kniplinger, Broderier og kunstvævede Tæpper og Puder. Ogsaa Afdelingen for Sølv- og Guldsmedearbejde tiltrækker sig betydelig Opmærksomhed, og endelig var der overvældende livlig Besøg paa en fin og kuriøs Special-Udstilling af Dameportrætter fra ældre og nyere Tid.

I øvrigt gælder det om hele Udstillingen, at den er stilfuldt og flot arrangeret, og der er derfor næppe Tvivl om, at man i den kommende Tid vil faa stort Besøg.
TH.


Berlingske annoncer 3. oktober 1911.


Lolland-Falsters Folketidende, 3. oktober 1911.

“Damernes Udstilling”. Den saa stærkt opreklamerede “Damernes Udstilling” aabnedes Lørdag Middag i Tivoli under Deltagelse af alt, hvad der er fint og snobbet i vort lille Samfund.
Thi Kongefamilien beærede Aabningshøjtideligheden med sin Nærværelse.

Selve Udstillingen er hverken værre eller bedre end utallige andre af samme Slags. Der er smukke, historisk gamle kostbarheder, og der er moderne Smagløshed, alt i en stor Blanding.
Udstillingen er dog for saa vidt ret enestaaende, som den vistnok ikke rummer en eneste Ting, der kan interessere et Mandfolk.

Berlingske annonce 3. oktober 1911.



Nationaltidende, 6. oktober 1911.

Damernes Udstilling tegner til at blive en Succes. Besøget har de faa Dage, den har været aaben, været stigende, og samtidig voxer selve Udstillingen, idet flere Forretningsmænd og Privatfolk indsender Genstande, der falder indenfor Fremvisningens rummelige Rammer.

Da den aabnede, var den i det væsentlige færdig, men der manglede et Katalog eller en anden Form for Vejledning. Det var undertiden vanskeligt at faa oplyst, hvad det var, man saa.

Denne Mangel er nu delvis afhjulpet, og den vil i de nærmeste Dage helt blive det, idet alle de udstillede Kunstsager, Industrigenstande og Haandarbejder er blevne forsynede med kortfattede Forklaringer, hvad der navnlig er kommet den historiske Afdeling til Gode. Man faar saaledes først nu at vide, at et broderet, rødt Silketæppe, som hænger under Glas paa en af Væggene, er et Haandarbejde, en fornem Dame har foræret Christian den Fjerde; det kgl. Navnetræk findes paa det. Midt i en Samling Kuriositeter, der illustrerer de stilfærdige Sysler, hvormed tidligere Aarhundreders Damer fik Tiden til at gaa, finder man Dronning Caroline Amalies Læsepult med tilhørende Pegepind; og i en Montre med antike Luxusgenstande staar Caroline Mathildes Juvelskrin. En Krave, lavet af Fuglefjer, der er syet sammen i et kunstfærdigt Mønster, udstilles af Fru Edert; ifølge en Tradition i hende Slægt er den et af de Haandarbejder, hvormed Eleonora Christine Ulfeldt fordrev de lange Timer i Blaataarnets Fængsel.

De mange interessante Malerier, der smykker den historiske Afdeling, er for Størstedelen Kvindeportrætter. Der er saaledes Portrætter af Birgitte Gjøe, Ellen Marsvin, Kejserinde Elisabeth af Rusland, og mange flere af Historiens betydelige Kvinder; det mærkeligste af dem er maaske det, Antikvitetshandler Marcus udstiller, og som forestiller Katharina den Anden af Rusland. Hun har i sin Tid selv skænket dette Billede til Overadmiral, Friherre von Stedingf. Baron Reedtz-Thot, Gaunø, Etatsraad Hegel og Baron Berner-Schilden har ydet nogle af de største Bidrag til Maleriudstillingen; og blandt de Damer, der udstiller tidshistoriske Genstande er Lensgrevinde Reventlow, f. Hardenberg (Vifter og Uhre, hvorimellem et Lommeuhr, udelukkende af Træ), Fru Clara Lachmann (antike Kniplingslommetørklæder), Grevinde Polly Ahlefeldt (et lille Taffeluhr med Rubiner og Brillanter), Etatraadsinde Ida Ruben og Kammerjunkerinde Willemoes (gamle Klædningsstykker, der sammen med Frk. Augusta Læssøes store Samling af Modebilleder illustrerer Smagens Skiften.

En meget Morsom Montre møder man i et Kabinet, der danner Overgangen fra de gamle Dage til Nutiden; den rummer Indholdet af en Fanøkones Skatkiste: hendes Brudedragt med Kransen af kunstige Blomster, Ansigtsmasken, men hvilken hun beskytter sin Hud mod den barske Vind, og hendes Smykker af Sølv og Rav.

I Industrihallen, hvis arbejdende Maskiner vi tidligere har omtalt, ser mange af de besøgende Damer for første Gang, hvorledes de Stoffer bliver til, der benyttes til deres Klædedragt og Dækketøj. Foran Geismars Væv, hvor en Maagedug fremstilles efter Kunstnerens Tegning, som hænger ved Siden af Væven, og foran de Stabler af fint Linned og Dækketøj, der omgiver Væversken, er der ofte Trængsel; og mange af de andre større Fabrikanter har samme Glæde af den Rundhaandethed, de har udvist ved Opstillingen af deres Maskiner og Varer.

Af den moderne Afdelings Tillokkelser kan vi foruden dem, vi nævnte ved Udstillingens Indvielse, nævne en stor fikst arrangerer Køje med de bløde Silkestoffer, hvormed Liberty i London for nogle Aar siden reformerede Damernes Festdragt, og hvortil han hentede Mønstre og Farver fra Indiens og Persiens gamle Tøjer – forskellige Samlinger af Kniplinger, Lady Green har skaffet hertil fra England, og som den italienske Gesandt, Hr. Berti, har skaffet fra en Knipleskole, Aemilia Ars, i Bologna, og hvortil Professorinde Hans Tegners Samling af tønderske, spindelvævsfine, gamle Kniplinger danner et nationalt Supplement – Fox’ fine, bløde Uldvarer – og Anker Kysters skønne, kunstnerisk udførte Bogbind.

Endelig er der paa denne Udstilling, for hvis Enkeltheder det er uoverkommeligt at gøre rede, den lille Industri, de mangfoldige, mindre Arbejder, som ofte er udførte med megen Skønhedssans og Dygtighed, og hvorledes Damer har deres Erhverv. Der er Haandarbejder som en stor Hedebodug, udførst i Kunstflidsforeningen, fortræffelige Prøver paa den hjemmelavede Konfekt fra Fru Emmy Thulstrup – hun var vistnok den første, der bragte denne Delikatesse frem – Baldyring og Metaltraadsbroderier, udført af Frk. Elna Petersen, smukke Mollsbroderier af Fru Mathilde Balslev, stiliserede Arbejder, især Smykker, af Sølvsmed Frk. Stilling, Skind- og Kurvemagerarbejde fra grønlandske Kvinder, og nogle ejendommelige Blomster- og Sykurve, den lille Industris originale Udslag: de udstilles af Enkefru Jacobsen og er lavede af Bæltedyrenes skællede Ham.
Stephen.


Illustreret Tidende, 8. oktober 1911.

MIDT i Efteraaret — men ganske vist i en Høstmaaned af æventyrlig Skønhed, slaar Tivoli sine lukkede Porte op igen og leger Sommer.
Og Københavnerne leger med, mandstærk (og kvindestærk) tropper de ind i den sovende Have — og finder den pyntet op og vakt til nyt Liv, der for mange staar som et Eventyrliv, og som rører sig rundt omkring ad de snirklede Gange, som nu er halvskjulte af nedfaldne Blade.

Kongefamilien og komiteen ved aabningen af Damernes Udstilling

Det er officielt „Komiteen for Industriforeningens Sommerudstillinger i Tivoli”, der har indbudt Byen til den lille Efteraarskampagne, men privat kalder man det blot „Damekomiteen”; imidlertid siger det lange Navn jo noget, som vil glæde mange, nemlig at denne Udstilling kun er den første i en Kæde af Fremvisninger, som Industriforeningen vil forsøge hvert Aar, naar Vintersæsonen skal til at tage fat.

Men det er ikke underligt, at den lange officielle Benævnelse er blevet forkortet og har faaet Damernes Navn, thi det, som man ser inde i Tivoli, er netop alt hvad Damer interesserer sig for.
Hvis man vil sige det ubehagelige lige straks, saa lad det være sagt med det samme, at Faren ved Udstillingen er, at den spænder over lidt større Omraader end den har kunnet ardejde rigtigt sammen.
Der er ophængt gamle Malerier fra Gaunø, og der er udstillet moderne Kjoler fra en Strøgforretning; og den smukke Tanke er naturligvis at vise Udviklingen i Kvindens Klædedragt — men det er ikke gennemført med helt saa megen Omhu og historisk Autoritet, som det burde, for ikke at komme til at virke som et lidt paafaldende Spring.
Men naar man har nævnt den Usikkerhed, som naivere Folk let kan komme i ved at bevæge sig mellem Dronningens historiske Montre og en Parfume- Udstilling — saa er den obligate Indvending gjort, og saa er der egentlig ikke andet tilbage i den almindelige Besøgendes Sjæl end venlig Beundring over alt det, som denne Komitte har kunnet trylle frem.

Paa knap Plads kan der kun gives et grumme flygtigt OverblIk over saa stor en Udstilling, og vi maa derfor her nøjes med et rent overfladisk Rundskue.
Centrum, lad os sige: Bevægelses-Centret, er de arbejdende Maskiner, hvis Dirren man mærker under sine Fødder, og hvis Snurren holder Liv i hele Udstillingen. Man ser Gardinvæve og Dugevæve og Symaskiner og Brodermaskiner og Stoppemaskiner -de er flittige allesammen, og man kan lære meget nyttigt og meget morsomt af at betragte deres Flid og deres forbavsende Snille.
Saa ser man et morsomt moderne Hjem — en Dagligstue i lyst Birketræ, en Spisestue i Eg (og med Juliane-Marie-Stellet i fornem Opdækning paa Bordet), et Kabinet, Køkken og saa videre — altsammen helt moderne og baade elegant og komfortabelt.
Dernæst har man den egentlige historiske Afdeling. Et Par gammeldags Knæk-Parasoller vajer som en Slags Faner over dens Montrer, og de indeholder dels alle saadanne Ting, som i gamle Dage hørte til Kvindens Festdragt — f.- Eks. har Dronningen udlaant den svenske Dronning Desiderias Kroningskjole, en Samling Ure og Smykker samt nogle henrivende Vifter og dels ogsaa nogle af de Smaasager, som Fortidens Damer benyttede til deres hjemlige Sysler.
Dette er som sagt kun et meget flygtigt Rundskue. Men saa stor en Udstilling kan man overhovedet ikke give noget fyldestgørende Indtryk af paa faa Linjer — det behaves vel heller ikke, da formodentlig de allerfleste selv vil se, hvad Tivoli byder om Efteraaret.

Udstillingen fik en straalende Start; den imponerende Damekomité i Spidsen for et i høj Grad repræsentativt københavnsk Publikum modtog Kongefamilien, som under Førerskab af Admiralinde Gad og Professorinde Matzen besaa hele Udstillingen, der derefter blev gennemgaaet af de Indbudtes Kreds, som nu vil blive fulgt af tout Copenhague.
Og Sukces er Udstillingen allerede blevet; Folk havde ikke ventet at møde saa imponerende et Syn som dette.
Man giver Damekomitéen Æren for det smukke Resultet, og Damerne fortjener al mulig Hæder. De har paa dette Felt overfløjet det stærke Køn.
Frøken W. B.


Damernes Udstilling 1911, 2.0 out of 5 based on 1 rating