Katteudstilling 1900

Katteudstilling
4. – 9. oktober 1900


mis63


Adresseavisen, 4. oktober 1900.

Katteudstillingen i Zoologisk Have aabnes idag Kl. 2 for Publiklum. I Formiddag foretages Bedømmelsen.
Dommere er Kommandørinde Emma Gad, Grosserer Gustav Stromberg og fhv. Direktør E. U. Hofman Bang.


mis1
Social-Demokraten, 5. oktober 1900.

I Gaar aabnedes i Zoologisk Have en Katteudstilling, som i 5 Dage vil være tilgængelig for Publikum og fortjener Tilslutning.
Thi Katten er en overmaade poetisk Skabning. Det er den, som spinder os en Ende i de hyggelige Aftener, hvor Ilden knitrer i Ovnen. Og den, som kælent stryger sig op ad gode Mennesker, der har Sans for Kattens Gratie og huslige Dyder. Man vil indvende, at Katten er upaalidelig og lumsk. Men de Mennesker, der siger saadan, mangler ganske Forstaaelse af Dyrets Natur.
At en Kat i Reglen slaar Klo i Fugle eller stjæler af Fløden, er kun en ringe Anke mod det smukke Dyr. Farer maaske de i saa høj Grad forroste Hunde ikke i Benene paa fattigt klædte Personer og skælder Gud og Hvermand ud efter Noder, uden at man kan finde ringeste Logik i deres Arrigskab? Og er Katten i Modsætning hertil ikke en blid Skabning, hvis Mjaven ofte ligefrem rører et menneskeligt Hjærte? Selv Kattens erotiske Nattesjov har dog noget langt smukkere Præg end det højst umoralske Hundeliv, der opføres paa Gader og Pladser i Rendetiden.

Vi betragter derfor en Katteudstilling som et Ord i rette Tid. Den vil absolut, som Direktør Schiøtt udtrykte sig i Gaar, skabe megen Mis Fornøjelse i Haven.
Katteudstillingen er dels anbragt i Abeburet, dels i Havens Træpavillon. Den omfatter ca. hundrede Numre, af hvilke en betydelig Del repræsenterer hele Familien. Og det kan ikke nægtes, at der er nydelige Eksemplarer blandt disse Katte. Ganske særligt er Killingerne allerkæreste, og vi forstaar, at mangen Udstiller kun med Sorg i Sind afser de yndige Dyr i de fem Udstillingsdage.

Kattene er første Klasses. Det vil fremgaa deraf, at der er et Eksemplar, som løber op i en Salgspris af 500 Kr. Det er en broget Angorakat af Hankøn, tilhørende Hr. Bonneksen. Den gængse Pris for en ordentlig Kat er ellers fra 10 til 25 Kroner. Vi tør ikke nægte, at Dyrene er det værd. Blandt de mange Variationer finder man let en eller anden Mis, som man med Glæde vilde føre Hjem. Se f. Eks. den haregraa abesinske Kat, hvis Slægt tilbades af de gamle Ægyptere. Den tilhører Zoologisk Have og er en Sjældenhed, som nok er sine 25 Kr. værd. Eller betragt Familielivet hos Nr. 30, hvor to hunner freder om 6 Killinger. Her hjælper den ene Hun den anden, som er dens egen Moder, med at amme de Smaa. Det er ligefrem en rørende Idyl. En Ejendommelighed er de haleløse Katte, blandt hvilke et Par Færringer. Megen Opmærksomhed skænkede vi ogsaa en brunfarvet 1aarig Han med et Par dejlige Øjne. Den tilhører Fru Anna Tillebæk. Det maa for Resten bemærkes, at af Udstillerne er Flertallet Herrer. Onde Tunger vilde jo ellers nærmest hviske om gamle Tanter etc.
Hvad nu endelig Kattens Nytte angaar – for af Gratie kan man jo ikke leve -, skal vi oplyse, at de “almindelige Katte” for en meget stor Del er Rottekatte. Det vejer ogsaa til Fordel for de kærre Dyr. Og med al vor Rotteplage for Øje burde vi da faa meget mere glæde os over, at Kattene atter synes at komme i Vælten.
M.


mis2
Horsens Folkeblad, 6. oktober 1900.

I en Omtale af Katteudstillingen i Zoologisk Have skriver Vort Land følgende træffende Bemærkninger:
Nydelige er de, det kan ikke nægtes. Og det har maaske sin Forklaring i, at der er noget vist kvindeligt over Kattens hele Væsen og Væren.
Den, der en Gang har set en Kats Leg med sit Offer, vil give os ret i, at der er psykiske Lighedspunkter melle Kvinden og Katten.
Men ogsaa fysisk har de meget tilfælles.
De fløjlsbløde Poter, hvis spidse kløer saa nemt komme til Syne, det glatte omhyggeligt soignerede Ydre, det gratiøse, indsmigrende Væsen, alt leder Tanken hen paa en elsket Kvinde, hvis Hengivenhed det maaske er endnu vanskelligere at tilkæmpe sig end Kattens.


Korsør Avis, 6. oktober 1900.

Katteudstillingen i Zoologisk Have aabnedes i Torsdags. Dyrene bedømtes af Fru kommandørinde Emma Gad, fhv. Direktør Hofman Bang og Grosserer Strandberg.
I Mørke ere jo alle Katte graa; de fleste ere det ogsaa ved Dagens Lys, og selv om Farven er forskellig, er det dog for Usagkyndige ikke muligt at se synderlig Forskel paa dem. Da alle gamle og gnavne Exemplarer ere holdte borte, er det, som Direktør Schiøtt bemærkede, en ren Mis Fornøjelse af se paa Dyrene. Kun er det næppe raadeligt for Husfredens Skyld, at tage Børn med til Udstillingen; de ville næppe helme, før de faa en af de mange lækre Killinger med sig. I Modsætning til andre Dyreudstillinger udmærker denne sig ved absolut Ro. Det skal imidlertid have været vanskeligt at faa Dyrene i Bur, og et af dem echapperede. For ikke at lide denne Skæbne har Prinsesse Marie ikke villet lade sin Siameser komme paa Udstillingen.


mis3
Social-Demokraten, 7. oktober 1900.

Vort Billede, som er tegnet paa Katteudstillingen i Zoologisk Have af Dyremaleren Vilh. Fischer, viser os et indtagende Stykke Familieliv.
Det er bekendt, hvor stor Omhu Hunkatten viser sine Unger. Naar hun tror dem i Fare, tager hun dem forsigtigt i Nakkeskindet, og bærer dem bort, en for en. Hun slikker dem over hele Kroppen og viser dem en sand moderlig Ømhed. Det er meget sjældent at se en Kat med mere en 1 eller 2 Killinger, da de fleste bliver druknede af Kattens Ejere.
Paa Katteudstillingen er der dog mødt ikke saa faa Katte frem med indtil 6 diende Killinger.
Udstillingen var i Gaar godt besøgt.


Illustreret Tidende, 14. oktober 1900.

Katteudstilling.
Zoologisk Have, der begyndte sin Udendørssæson med at præsentere de arktiske Haves sære og sælsomme Pattedyr, sluttede Sommerkampagnen med en Udstilling af Katte. Vistnok for første Gang herhjemme fremstilledes disse nydelige — stærkt forkælede og stærkt hadede — Husdyr til offentlig Beskuelse og Bedømmelse efter System og Plan, og Forsøget syntes vellykket, idet Udstillingen havde vundet betydelig Tilslutning og kunde opvise flere smukke Eksemplarer.

Kattene — henimod too udvoksne, foruden Killingerne — var installerede i Smaabure i Abehusets lange Hal. Man kunde her se aristokratiske, blødpelsede Angoramisser, slanke Siamesere, svære Skovkatte, den haregraa Ahyssinier, der er alle Huskattes oprindelige Stamfader, samt Isle-of-man Katten, der ved Naturens Lune er uden Hale.
Men foruden disse »Blodsdyr var opsaa mødt en Mængde »almindeliges Katte, som hverken kunde henvise til Stamtavle eller Race, men derimod ofte til et talrigt og haabefuldt Afkom samt til fortræffelige Egenskaber som Rottejægere. Den ældste i Forsamlingen var en Familie-moder paa 10 Aar, den yngste et Pus paa nogle Timer.
En Særstilling indtog en smuk, broget Hankat af Angorapræg, som ifølge Ejermandens Forsikring var kommet af ganske gemene Katte.
Hele Samlingen at elegante, smidige Dyr og de hyggelige Familieidyller med diende og legende Killinger samlede Udstillingsdagene igennem en Mængde interesserede Beskuere.