GULDFUGLEN
4 AKTER AF EMMA GAD.
PREMIERE PAA DET KGL. THEATER
29. NOVEMBER 1908.
SCHUBOTHES BOGHANDEL – KØBENHAVN 1908.
I dette klassiske borgerlige drama åbnes dørene til et aristokratisk hjem, hvor penge vejer tungere end følelser, og hvor kærlighed konstant må forsvare sin ret til at eksistere. Familien Staffeldt balancerer på randen af økonomisk ruin, og ægteskab bliver et strategisk våben snarere end et løfte om lykke. Midt i intriger, manipulation og sociale forventninger spirer en kærlighed, som ikke burde findes, men nægter at dø. Stykket blotlægger de menneskelige omkostninger ved at gøre mennesker til midler og følelser til handelsvarer. Med skarpe konflikter og melankolsk tone undersøges spændingen mellem pligt og lyst, magt og afmagt, og spørgsmålet om, hvad sand lykke egentlig koster.
Fru Emma Gad har aabenbart villet male et socialt Billede i sit nye Stykke “Guldfuglen”, som i Aftes havde Premiere paa det kongelige Teater.
Hun kender jo Interiøret, fordi hun selv lever i de Kredse, hvor “Guldfuglene”, de rige Piger flagrer om, og hun har jo før vist, at hun kan bruge den dramatiske Pensel, og fordele Lys og Skygge saa at Virkningen ikke udebliver.Det skulde være en Salgs hvid Slavehanden – eller rettere Slavindehandel. De rige Piger blev jo i Virkeligheden solgt til deres Bejlere – for deres egne Penge.
Men det sociale kommer unægtelig i Baggrunden. Fru Gad lægger mere an paa at “komme Folk til at le”.
Hendes Replikskifte er særlig i de første Akter vittigt og let.
Udførelsen var aldeles uovertræffelig. Det kongelige Teaters Kunstnere har en farlig Evne til at spille bedst i de daarlige Stykker. Herr Mantzius Baron var en Type, der stod med Improvisationens hele Friskhed. Fru Blochs Guldfugl ypperlig i de store og vanskelige Opgørsscener. Fru Neiendams Baronesse, Fru Thomsens Milionærfrue, alle gjorde de deres bedste.
Læs de originale anmeldelser og omtaler fra tidens aviser
Godsejer og Prebens far.
Baronen er livserfaren, ironisk og mere menneskelig end sin hustru – men også svagere. Han ser spillet og forstår uretten, men mangler vilje til at gribe ind. En sympatisk tilskuer i sit eget hjem.
Baronesse og Prebens mor.
Juliane er kontrolleret, strategisk og kompromisløs. Hun elsker sin søn, men elsker slægten, standen og systemet mere. Med kølig effektivitet styrer hun begivenhederne og ofrer uden tøven individuelle følelser for det, hun kalder ansvar.
Ung baron og arving.
Preben er følsom og idealistisk, men mangler mod til at handle rettidigt. Han er splittet mellem kærlighed og pligt, mellem hjertets impuls og familiens krav. Hans tøven koster andre dyrt – og tvinger ham selv til at blive voksen.
Industrimand og moderne kapitalist.
Morton er rationel, viljestærk og brutalt ærlig. Han tror ikke på forelskelse, men på partnerskab, magt og fælles interesser. Han frier uden romantik – og bliver paradoksalt nok den, der ser sandheden klarest. Et billede på den nye tid.
Rosalies mor.
Fru Primon er selskabelig, emotionel og socialt snu. Hun ønsker sin datters lykke, men også tryghed og status. Hun vælger det bekvemme frem for det sandfærdige og bliver – uden ond vilje – medskyldig i spillet.
Rig industridatter og stykkets følelsesmæssige centrum.
Rosalie er intelligent, selvbevidst og opdraget til ansvar og fornuft, men bærer på et dybt og længe undertrykt ønske om ægte kærlighed. Hun tror, hun står over illusioner – indtil hun mister dem. I løbet af stykket vokser hun fra ung pige til moden kvinde gennem et stort, stille offer.
Sannas mor.
En praktisk og stolt kvinde med jordforbindelse. Hun gennemskuer hurtigt overklassens mekanismer og reagerer med værdighed og vrede, da hendes datter bliver såret. Hun repræsenterer borgerlig selvrespekt.
Musiklærerinde.
Sanna er varm, ærlig og følelsesstyret. Hun repræsenterer den spontane kærlighed og står uden for overklassens sociale spil. Hun elsker uden beregning og forlanger sandhed. Netop derfor bliver hun sårbar – men også moralsk stærk.
Nikolaisen er skarp, ironisk og iagttagende. Han ser alt, forstår alle relationer og navigerer ubesværet i magtens sprækker. Han fungerer som stykkets diskrete kommentator og sociale spejl.
Frk. Jensen er snakkesalig, nysgerrig og repræsenterer det arbejdende lag. Hun kommenterer overklassens intriger med både latter og skadefryd og bidrager med humor og jordnærhed.
Stald- og tjenestedreng.
En ung, lidt klodset figur, der understreger hierarkiet og klasseskellet i huset. En tavs observatør til de voksnes spil.
Repræsentanter for samfundets institutioner.
De fungerer som bagtæppe for handlingen og understreger det sociale pres, forventningerne og konventionerne, som personerne handler indenfor.