Samfundsugen 1907

Industriforeningen skulle "virke til Industriens Fremme i den danske Stat".

Samfundsugen i Industriforeningen
5. – 12. maj 1907


Annonce fra Dannebrog (København) 5. maj 1907.

samfundsugeBornholms Tidende, 6. maj 1907.

Kjøbenhavn, d. 5. Maj.
For en talrig Kreds af indbudte festklædte Damer og Herrer, aabnedes i Dag den store Samfundsuge i Industriforeningens lille Sal.
Komitéens Formand, Fru Johanne Mayer, bød velkommen og betonede at Samfundsugen for humane Bestræbelser især vil understrege Ordet: Bestræbelser, fordi de store Idéer, de gjemmer i sig, endnu ikke har faaet nogen afsluttet Form. Det skal være Samfundsugens Formaal at virke hen til at give dem Kjød og Blod.
Naar Danmark er et af de faa Lande, hvor Samfundssudviklingen er skredet fræm uden Revolution, saa er det ikke blot, fordi vort Land er lille og vort Folk stilfærdigt, men ogsaa fordi vi har havt den store Lykke, at vore Videnskabsmænd og Folkeoplysere ikke har lukket sig inde i deres Studerekamre med deres Viden, men er traadt ud iblandt det store menige Folk og har hjulpet med at give det Lys over Livet. Vore talrige smaa Oplysningsselskaber, som er saa fyldigt repræsenteret i Samfundsugen, er Befolkningens Forberedelsesklasser, som skal virke til, at de store Tanker kan blive Kjød og Blod iblandt os, saa vi kan løfte i Flok. Gjennem Samfundsugen vil vi i Samvær og gjennem Samarbejde belyse Idéerne og fordybe os i de humane Bestræbelser, saa de kan flyde sammen til en levende Flod, der kan virke befrugtende paa Befolkningen, saa hver lille human Bestræbelse kan komme til sin Ret. Vort Motto er: Bedre Viden – bedre Virke – bedre Tider.
Samfundet ligger paa mange Maader i Nød. Men vi bøder ikke paa den om vi end giver alle vore Pænge til de fattige. Nøden har nemlig en dybere Aarsag. Vi skal bort fra Velgjørenhed og Almisseuddeling og søge at hæve vort Folk til den Moral, der indretter Samfundet saaledes, at ingen lider Nød. Vi maa i langt højere Grad have Kjærligheden fræm i vort Folk.
Fru Meyers Tale hilstes med stærke Haandklap.
blankDerefter talte Fru B. Weltrien Sørensen, der bragte en hilsen fra Norge, og Forfatteren J. Lindstrøm Saxon, der bragte Bud fra Sverig. Han overrakte Fru Johanne Meyer en illustreret Adresse, som i de svenske humane Foreningers Navn takker Fru Meyer for hendes utrættelige Arbejde i Menneskelighedens Sag.
Efter at Sangforeningen “Ydun” havde sunget nogle kjendte, nationale Sange, bl. a. “Moders Navn er en himmelsk Lyd” var der The i den til en stor Dagligstue omdannede lille Udstillingssal, hvorpaa man besaa den rigt afvekslende Udstilling i den større Nabosal, hvis smukke Møbler og Stueinventar og forskjellige stilfulde Beklædningsgenstande vakte almindelig Beundring. Ogsaa Afholdsforeningernes Afdeling samlede adskillig Opmærksomhed. Paa et Bord er henlagt forskjellige Genstande af Papmasse, som viser, hvorledes Hjærte, Lever og Nyrer ser ud hos ædruelige og hos drikfældige Personer.

Eftermiddagsmødet.
Kl. 4 samledes man atter i Foredragssalen, som var stuvende fuld. Fru Emma Gad oplæste et Foredrag om “Skjønhed i Hjemmet”, idet hun paaviste, hvorledes man ved Hjælp af smaa Midler kan skabe et baade smukt og hyggeligt Hjem. Det gjælder kun om, at man har Smag nok til at stemme de forskellige Enkeltheder sammen til en harmonisk Enhed, at man er i Besiddelse af Skjønhedssans; men dette er en Sans, der kan oparbejdes og udvikles, naar blot Viljen er til Stede.
Overretssagfører Winstedt gjorde opmærksom paa Selskabet for Stuekultur, som det er meget billigt at være Medlem af og som giver Vejledning m. h. t. Blomsteravl, Indretning af Akvarier, Raad for Fugleelskere og for alle, som ønsker at have noget af den fri Naturs Dyre- og Planteverden i deres Stuer.
Sidste Taler var Lederen af Kjøbenhavns ny Tjenestepigeskole, Frk. Marie Christensen, som meddelte, at Skolen gaar udmærket. Den har nu uddannet 40 Tjenestepiger, som alle har faaet Plads – den yngste, som er 16 Aar, til 16 Kr. mdl. og den ældste, som er 26 Aar, til 30 Kr. mdl. Hos dem, de tjener, er der almindelig Tilfredshed med det Arbejde de udfører. Frøkenen bemærkede, at naturligvis stillede disse Piger store Krav, men det faar dem, de tjener hos rigelig erstattet ved deres større Ydeevne. Og saa maa man ogsa huske, hvor gode Husmødre disse Piger vel kunne blive i de jævne Hjem, de fleste selv kommer til at stifte.


Folkebladet Sydjylland, 5. maj 1907.

Kl. 4 holdt Fru Emma Gad et Foredrag om Skønhed i Hjemmet. Fruen paaviste, at Hjemmet i vore Dage ikke er det, som det var i gamle Dage, idet Folk ikke er nær saa meget hjemme nu. Husmoderen kan imidlertid gøre overordentlig meget til at holde Manden og Sønnerne hjemme ved at skabe Skønhed og Hygge, ja, det maa betragtes som hendes allerstørste Opgave. Og Skønheden er ikke betinget af Rigdom; derfor bør den findes i alle Hjem.
To Ting, der al Tid forlener et Hjem med Skønhed, er Bøger og Blomster, og de sidste kan i alt Fald alle skaffe. Intet er saa sikkert et Udtryk for Familiens kulturelle Standpunkt som Hjemmets ydre Fremtoning, og lad derfor den blive saa skøn som muligt. (Bifald.)


Herning Folkeblad, 10. maj 1907.

En Samfundsuge
I København holdes i disse Dage en saakaldet “Samfundsuge”. Hver af de store Samfundssager har sin Dag, hvor der bliver holdt Foredrag osv. om denne Dag. I Gaar var det Afholdssagens Dag. Den havde i Modsætning til de foregaaaende Foredragsmøder trukket fuldt Hus, men den havde ogsaa gode Foredragsholdere at byde paa.
Først gav Redaktør Larsen-Ledet fra Aarhus en Oversigt over Afholdsbevægelsens Historie, idet han fremhævede, at medens Drikkeriet tidligere var bleven bekæmpet med moralske Grunde, hvilede den moderne Afholdsbevægelse paa den videnskabelige Vished om Alkoholens Skadelighed. Han gav til sidst en Oversigt over Bevægelsens Fremgang i de senere Aar, idet han oplyste, at der nu findes 150.000 Afholdsmænd i Danmark, 200-250.000 i Norge og ca. 300.000 i Sverrig. Nu var Afholdssagen godt i Gang med at erobre Verden, og der var heller ingen Tvivl om, at naar det 19de og 20de Aarhundredes Historie skal skrives, vil dens skønneste Afsnit være det, der fortæller om alle Folkeslags Rejsning mod Nationernes og Menneskesamfundenes værste Fjende: de berusende Drikke.

blank
Annonce fra Dagens Nyheder, 9. maj 1907.

– Derefter talte Redaktør Jørgen Lund fra Næstved om Afholdsbevægelsen som Kulturmagt. I et ganske ypperligt og velbygget Foredrag skildrede han Slægternes Bestræbelser for at naa opad og fremad, hentende træffende Billeder fra den fri Natur. Som Jordens Kultivering hæmmes af Ukrudtsplanterne, saaledes hindres Menneskeaandens fri Udvikling af Alkoholen, der ofte gyder sin Gift i Legeme og Sjæl allerede fra Fødselen. Som en sjælelig Ukrudtplante paavirker den i højeste Grad Erkendelsen, Følelsen og Viljen og hindrer de paagældende Individer i at naa frem til fuld aandelig Udvikling.
– M.H.t. den økonomiske Side af Sagen fremhævede Taleren bl. a. at der her i Landet aarlig blev bortødslet 125 Mill. Kr. til Drikkeriet, rent bortset fra al den indirekte Fortræd, Alkoholen forvoldte. – Sluttelig fremholdt han, hvorledes Alkoholen ogsaa i Folkenes politiske Historie havde vist sin Evne til at drage nedad. Danmarks uafbrudte Nedgangsperiode under de oldenborgske Konger falder sammen med Drikfældigheden hos de styrende; Sverrig mistede Finland paa en Tid, da Folket var gennemsyret af Drik; Frankrigs store Nederlag skyldtes til dels samme Aarsager, og i den sidste store Krig laa det drikfældige Rusland under for det japanske Afholdsfolk. Alle disse Kendsgerninger styrker absolut Kravet om, at Staten bør yde Afholdssagen den aller virksomste Støtte gennem praktiske Lovforanstaltninger.
– – I Eftermiddagsmødet talte Fængselspræst Nielsen, Vridsløslille, under megen Opmærksomhed om Alkohol og Forbrydelse. Fremdragende en Række Eksemplet fra sin Embedsvirksomhed paaviste han, at en stor Mængde Fanger havde arvet deres forbryderiske Anlæg fra drikfældige Forældre, medens andre var blevet Forbrydere, fordi de selv havde begyndt at drikke i en tidlig Alder. En stor Del af disse ulykkelige Mennesker tilbringer den første Halvdel af deres Liv med at ødelægge sig selv sjæleligt og legemligt og den anden Halvdel med at sone deres tidligere Forvildelser. Medens en Del af de unge Forbrydere dog giver noget Haab om Oprejsning, er Haabet kun svagt for de ældres Vedkommende, fordi de i Reglen ikke kan lade være med at drikke. – En særlig Type er Voldtægtsforbryderne, der mærkelig nok i Reglen er skikkelige Folk, som i saa godt som alle Tilfælde begaar deres Forbrydelser i Drukkenskab. Det Ramaskrig, der stadig løfter sig mod Voldtægtsforbrydelser, burde derfor rettest rejse sig mod de stærke Drikke.
I Tilslutning til denne Talers Fremdragen af Alkoholdens sjælelige Ødelæggelser, fremdrog Overlæge Ottosen en Række Vidnesbyrd om de legemlige Sygdomme, som Alkoholnydelsen fremkalder.
Samtlige Talere høstede stærkt Bifald hos den fuldtallige Forsamling.


Herning Avis, 13. maj 1907.

En Samfundsuge
I Ugen 5.-12. Maj holdtes i Industriforeningens Foredragssal i København en “Samfundsuge for humane Bestræbelser.” Ugens Motto var: “Bedre Viden, bedre Virke, bedre Tider.” I Forbindelse med en righoldig, smagfuldt arrangeret Udstilling af Ting vedrørende de forskellige humane Foreningers Arbejde blev der holdt en Række Foredrag af kendte Talere over Emner angaaende humane Bestræbelser i Nutiden, lige som der paa anden Maade ved Afholdelse af Koncerter o. lign. bidroges til at gøre Tilslutningen betydelig og interesseret.
Søndagen var det “Hjemmets Dag”, Mandag “Barnets Dag”, Tirsdag var det Fredssagen, som drøftedes, Onsdag var det “Sundhedsdag” i Forbindelse med en storartet Gymnastikopvisning, Torsdag “Afholdsdag”, og Fredag “Samfundsdag” omfattende Folkeoplysning, Styreformer og Sociale Strømninger og Fremskridtet, Lørdag havde Deltagerne Lejlighed til at bese forskellige Institutioner og Foreninger og i Aftes sluttede Ugen med en lille Festlighed i Koncertpalæets store Sal.