Herman Barclay Halkier

Herman Halkier. Det Kgl. Biblioteks billedsamling.


Valgmøderne på Emma Gads tid var ikke kedelige, men fulde af hyssen og bifald når der blev serveret varm luft fra talerstolen.
Her følger konsekvenserne for Emmas storebror da han fra talerstolen sagde at der var arbejde nok til alle der vil arbejde.


Herman Barclay Halkier, Procurator/Højesteretssagfører/Folketingsmand
Bror til Emma Gad
1839-1915.


Barilau – Barcley – Karolay – Barclai – Barglay – Barclay. Også kirkebøgerne giver mulighed for fortolkning.


DER ER ARBEJDE NOK TIL DEM DER VIL ARBEJDE,

sagde Herman Barclay Halkier i 1888; – nogle siger det stadig.
Det samme budskab i Avisen.dk (8. okt. 2015).

Det er næsten helt nutidigt med påstande fra folketingets medlemmer om at samfundets har rigeligt med arbejdspladser der bare venter på at blive indtaget.
Her blev samme påstand slynget ud i 1888 fra Folketinget. På talerstolen stod en af Emma Gads brødre, Herman, der ud over sin Højesteretssagfører-praksis også havde en Folketingskarriere.

Mandatet gled ham dog af hænde allerede ved det eftefølgende valg. Hans påstande om mange arbejdsmuligheder udtalt i Folketinget var måske medvirkende til hans fald. I hvert tilfælde var han ikke god til at takle begivenhederne da de arbejdsløse ligefrem opsøgte ham i hans hjem, for at få et af de mange påståede job; han gemte sig for dem!
Der skal i retfærdighedens navn bemærkes at artiklerne med beskrivelserne efter den arbejderfjendske tale, alle er fra Social Demokraten.



blank
Dagens Nyheder, 29. januar 1887.

I 7de Valgkreds aabnedes Valghandlingen af Borgerepræsentant, Høiesteretssagfører Strøm, der anmeldte, at til Valget stillede sig Grosserer C. Hage med 11 Stillere og Høisteretsadvokat Halkier med 14 Stillere, hvoraf en dog ikke var mødt.
Som Stiller for Hage fremtraadte Grosserer C. Møller, der henviste til, at Hage har en Fortid at vise tilbage paa og har lagt Dygtighed for Dagen. (Hvori bestaar den?) Hans fremragende Egenskaber fængsle ikke blot Meningsfæller, men ogsaa Modstandere. (Nei! Ja! Hans Evner ere gode nok, men han bruger dem daarlig! Stærk Larm!) Hage lader Industrien og Arbeiderne nyde godt af sine rige Evner, i hvilken Henseende Taleren nævnede Lovforslaget om Arbeiderboliger. Idet han anbefalede Hage, opfordrede han rettænkende Vælgere til at giøre en god Gerning. (Ja! Nei! Halkier leve! Larm.)
Læs mere

Snedkermester F. C. Roerup talte derefter som Stiller for Halkier. Vi Høiremænd mene ikke, at Landets Interesser fremmes af Venstre. Vi ville derfor gjøre Brug af Friheden med Fornuft. Vi have troet i Halkier at finde en Mand, der har Evner (Tumult) og Kundskaber og Kjærlighed til at være en sand Repræsentant for 7de Kreds.

Halkier (Halkier leve! Hurraraab og Hyssen). Den sidste Rigsdagsperiode har visselig været den goldeste, vi nogensinde have havt. Venstre har ført Kampen med Voldsomhed, særlig med Hensyn til Statshusholdningen. Der er ikke bevilget en eneste normal Finanslov. (Hør!) Han omtalte kort Finanslovbehandlingerne i de tre Aar, efterat der til Skade for Landet var ophobet Millioner i Statskassen. I 1885 stod Landet den 1ste April uden Lovhjemmel for sin Eksistens. Regeringen maatte da gribe til de Midler, der stod til dens Raadighed for at fortsætte Statsstyrelsen. (Nei! Jo!) Det maatte enhver Regering have gjort. (Meningskamp.) Finansloven for 1886-87 blev strax nægtet af Folkethinget, og efter Attentatet paa Konseilspræsidenten gjordes der rent Bord ved Forkastelsen af den foreløbige Finanslov. I sidste Efteraar kunde Rigsdagen betro Regeringen, som man ellers ikke vilde betro en Øre, ikke mindre end 155 Millioner, fordi Bønderne rimeligvis vilde tjene Noget derved. Ved sin Nægtelse af Finansloven den 16de Oktober 1885, har man nægtet saavel de almindelige som de provisoriske Bevillinger. I December f. U. vovede man ikke at forkaste den forløbige Finanslov, men sendte den i Udvalg, saa at den nu er i Fuld Kraft og Gyldighed. Dertil kommer, at Høiesteret har anerkjent de foreløbige Loves Gyldighed. Talleren stillede sig i Haab om en bedre og lykkeligere Tid for Landet. Det gjælder Danmarks Existens som selvstændig Stat. Efter de Tab, vi have lidt, taaler Danmark ikke yderligere Sønderlemmelse; det vilde være dets Tilintetgjørelse. Vor Opgave er derfor en absolut Neutralitet, men for at den kan bevares, maa den forsvares; Schweiz og Belgien, hvis Neutralitet er garanteret, anstrenge sig soe at bevare den. Vi, som ligge paa den slagne Landevei, maa endnu mere gjøre det, og vi kunne da ikke lade Kjøbenhavn, mod hvilket det dræbende Slag vil blive ført, ligge aaben. Søbefæstningen er ikke tilstrækkelig. Han mindede om, hvorledes Kjøbenhavns Borgere tidligere have værget Landet. Og vi have Raad til at gjøre Offre for vor Ære og Selvstændighed; skulle vi betale en Fjende Krigsomkostningerne, spørges der ikke, om vi have Raad dertil. Vi have opsparet Penge nok til Forsvarsmidler, og den overvejdende Del af Pengene vil komme Arbeiderne tilgode; forhaabenligt vil Arbeidet blive udført af Landets egne Børn og til passende, god Arbeidsløn. Forsvarsmidler ere en sørgelig Nødvendighed. Taleren er en Fredens Mand; han har i sit private Liv den Opgave at virke for Fred og Ro i Landet og støtte Handel og Industri. I Rigsdagen vil Taleren virke for den grundlovmæssige Ordning og Imodsætte sig den ikke i Grundloven hjemlede og i sine Følger fordærvelige Fordring: Ingen over eller ved Siden af Folkethinget. Han vil virke for Opretholdelsen af Kongens og Landsthingets grundlovsmæssige Stilling, men tillige for at Folkethinget skal gjenerhverve sin Betydning, som er sat overstyr ved Venstreførernes uforsvarlige Fremgangsmaade (Stærk Meningskamp), ved Ministerstormeriet og det systematiske Visneri. Skal Folkethinget gjenvinde sin Betydning, kan det kun ske ved, at det gjenoptager Arbeidet til Gavn og Ære for Alle. Skulde det blive min Lod at komme i Folkethinget (Nei), vil jeg arbeide hen til en frugtbar Virksomhed til Fædrelandets Vel. Der var kun sørgelige Udsigter for frugtbart Arbeide, men han vilde dog udtale sig om Toldreformen. Regeringen havde forelagt et Lovforslag med Toldfrihed for Livsfornødenheder og lempelig Beskatning af Raaprodukter samt Beskyttelse af det nationale Arbeide, Til dette vilde han slutte sig ligesom til Loven om Frilagere, hvis Betydning han fremstillede. Regeringens Lovforslag om Arbeiderunderstøttelse (det duer ikke) anerkjender Statens Forpligtelse til at træde hjælpende til Arbeidernes Selvhjælp. Det er et stort og ædelt Forslag, som han vil støtte. Endnu er der store Spørgsmaal at løse paa Næringsvæsenets Omraade. Man gik for vidt ved Næringsloven af 1857 paa flere Punkter, men nu trænges der ved Industriforholdenes og Samfærdselsmidlernes Udvikling til, at Staten sikrer den enkelte nogenledes taalelige Kaar. I den henseende er der store Opgaver at løfte, naar vi lade den golde politiske Kamp fare og forene os som danske Mænd. Han erklærede en Udtalelse paa et Møde om, at han havde staaet i Spidsen for økonomisk Krig for fuldstændig Usandhed (Leve Halkier! Hurraraab.)

Hr. Kaufmann talte overfor Hage om Nægtelsen af 13 Mill. paa Finansloven og om Venstres Vægring ved at forøge Valgkredsens Antal.
Snedkermester C. C. Andersen spurgte Halkier, om han vilde være med til en Skat paa Formue og Lejlighed til de extraordinaire Forsvarsforanstaltninger istedetfor at tage Pengene hertil Statsformuen, saa at denne kan anvendes til de mange nyttige Formaal som forbedret Undervisning m. m. Vil Halkier være med til at gjennemføre en Ministeransvarlighedslov? Billiger Halkier Regeringens Udtalelse i Forestillingen til Kongen, at hvis det nye Folkething bliver som det opløste, vil den fortsætte med provisoriske Finanslove?

Tapetserer Nielsen: Vil Halkier støtte Ministeriet, hvis det bruger Penge, som enten Landsthinget eller Folkethinget har bevilget?
Guldsmed Halgren: Mener Halkier, at man ved dette Valg skulde komme Løsningen nærmere? Han blev ved at tale saa længe, at Forsamlingen blev utaalmodig.
Cand. mag. Ottosen spurgte Halkier, om han vilde energisk virke for Inførelsen af Nævninger, og om Feiøsagen, men her overdøvede Forsamlingen ham.
Maler Christensen: Vil Halkier virke for hemmelig Afstemning ved Folkethingsvalgene? Maaske ville begge Kandidaterne besvare Forespørgselen.
Viktualiehandler Jens Mortensen: Vil Halkier modsætte sig Ministeriet, hvis det ad provisorisk Vei vil gjennemføre Kjøbenhavns Befæstning?
Snedker Nielsen: Hvad har Hage udrettet for Arbeiderne?

Hage kjendte ikke et Lovforslag fra Regeringen om Forøgelsen af Kjøbenhavns Valgkredse. Afstemningen ved vore Valg, er ordnet efter engelsk Mønster, men nu er der ogsaa i Udlandet Stemning for hemmelig Afstemning, og den Ordning, der i dag er truffen, tyder ogsaa paa det her. Det var rimeligere at spørge Regeringen end ham om, hvad der er udrettet for Arbeiderne; under den almindelige Standsning kan der Intet udrettes; det kan først ske, naar der kommer en anden Regering. Han omtalte i Modsætning til Halkier, at Fællesudvalget i 1885 sprængtes, fordi Landsthinget kategorisk forlangte Bevilling og 3 Mill. Halkier staar i det Hele paa et for Taleren grundforskjelligt Standpunkt. Det er ønskeligt, at Halkier nærmere udtaler sig om, hvorvidt han vil støtte fortsatte Provisorier. Han anbefalede Kredsen at fortsætte paa den Vei, den er slaet ind, ved at vælge ham.
Læs mere

blank
Danmarks Statistik, valget Kbh. 7de Kreds 1887

Derefter stredes omtrent kl 11½ til Kaaring, ved hvilken Hage erklæredes for valgt. Halkier forlangte derefter skriftlig Afstemning.
Kl. 3 50 proklameredes Valgresultatet; der var da ligesom ved Valghandlingen mindst 1200 Mennesker tilstede. Høisteretsadvokat Halkier var valgt med 674 St., medens Hage havde faaet 660 St. Vældige gjentagne Hurraraab for Halkier, med iblandet Hyssen og Piben fra nogle Enkelte, hilste Resultatet, og da Halkier traadte frem, hilsedes han paany. Han takkede for Valget og udtalte den Forventning, at hans Modstandere og Meningsfæller kunde forenes i et Leve for Fædrelandet. Efter hurraraabene for dette lød der atter hurraraab for Halkier, og der blev derefter ogsaa udbragt et Leve for Hage, som traadte frem og udtalte Noget, der dog ikke blev hørt gjennem Jubdelraabene over Halkiers Valg.


blank
Social-Demokraten, 28. november 1888.

Hr. Halkiers Bopæl.
En Arbejder har i Gaar sendt os følgende Brev:
Hr. Redaktør!
I Følge Referat i “Social-Demokraten” af 24de d. M. har Folkethingsmand Halkier under Behandlingen af Forslag til Lov om Hjælpekasser udtalt følgende:
“I vore Dage derimod kan enhver, som vil arbejde, faa godt lønnet Arbejde”.
Jeg beder Dem, Hr. Redaktør, være saa venlig her i Bladet at opgive mig Hr. Halkiers Adresse;: jeg vil da anmode ham om at anvise mig hvor dette Arbejde findes. Jeg er nemlig arbejdsløs, og har været det længe, og jeg vil inderlig gerne arbejde, men det har trods lang Tids omhyggelig Søgen ikke været mig muligt at træffe paa saadant.
Jeg forbliver hermed, Hr. Redaktør, Deres ærbødige
H. C. Larsen
Bagersvend.

Vi skal efterkomme denne Anmodning. Folkethingsmand Halkier bor i Gothersgade Nr. 58 paa anden Sal.
Der er som bekendt mange Arbejdsløse i København, og naar det nu træffer sig saa heldigt, at en af Højres Repræsentanter i Rigsdagen oplyser, at der ogsaa er Arbejde, maatte man jo være hjærteløs, derom man ikke straks gav de Arbejdsløse Anvisning paa denne Mand, der saaledes har, hvad de forgæves har gaaet og søgt om.

Dertil kommer, at det ikke er daarligt Arbejde, som Halkier kan anvise dem. Han sagde i sin Tale, som vi her citerer efter Rigsdagstidenden:
“Arbejdsløshed er ikke et moderne Fænomen. Det er saare langt fra: Det er tværtimod saaledes, at aldrig har Samfundet kendt et saa kraftigt og vellønnet Arbejde, som det der nu finder Sted”.

Vellønnet! Hvor mange Arbejdere vilde endda slaa lidt af. Et andet Sted i sin Tale har han bedt Folk mærke sig, at han udtrykkelig talte som Repræsentant for København, hvormed han formodentlig har sigtet til 7de Kreds, hvor han er valgt, og som indeholder nogle af Byens største Arbejdergader. I Følge Rigsdagstidende sagde han nemlig: “… jeg skal, som Repræsentant for København tillade mig at henvise til, hvorledes den ene Virksomhed overtages efter den anden, hvorledes hele nye kvarterer rejse sig i Byen, hvorledes der gives Arbejde til enhver Mand, som kan og vil arbejde paa rimelige Vilkaar.”
Rimelige Vilkaar! Det er, hvad enhver Arbejdsløs vil være glad ved, ja, der er maaske nogle, som endnu vil slaa lidt af i deres Fordringer. Men det behøves altsaa ikke. Halkier siger, at ikke blot kan han anvise dem Arbejde til rimelige Vilkaar, men han har endog saadant Arbejde til Enhver som ønsker det. Man har altsaa blot at melde sig – Gothersgade 58, 2den Sal, hvor der staar Halkier paa Døren.

Endelig er der det at anføre, at Folketingsmanden for Københavns 7de hører til Højres særlige Arbejdsrepræsentanter; han er blandt andet Formand for Partiets Arbejderforening her i Kredsen. Man maa altsaa ikke blot forudsætte, at han havde Kendskab til de Ting, som han talte om i Rigsdagen, men ogsaa at han vil handle i Overensstemmelse med sine Ord.
Det skulde gøre os ondt paa Hr. Halkiers Vegne, om nogle af de Arbejdere, som søger til ham i disse Dage, skulde nødes til at vende tilbage til os med den Besked, at heller ikke han vidste noget Arbejde at anvise dem.

blank
Social-Demokraten, 29. november 1888.

Halkiers Arbejdsanvisning.
I Gaar fik Folkethingsmand Halkier at mærke, at der alligevel er Arbejdsløshed i København. Men det gør os ondt at maatte tilføje, at da han saa noget af denne Arbejdsløshed udenfor sin egen Dør, Gothersgade 58, løb han fra alle sine fine store Ord i Folkethinget, hvor han kun faa Dage forinden havde erklæret, at han – Repræsentanten for Københavns 7de – skulde tillade sig at “henvise til, hvorledes der gives Arbejde til enhver Mand, som kan og vil arbejde”.

Af saadanne Mænd indfandt der sig i Gaar en Mængde hos Hr. Halkier, deriblandt adskillige Vælgere fra 7de Kreds. Folkethingsmanden fik derved en Lejlighed til at vise, at han ikke havde staaet i Rigsdagen og ført løs Tale, men at han virkelig kunde, “henvise”, de Arbejdsløse til Steder, hvor de kunde faa den “vellønnede” Beskæftigelse, som han havde stillet “enhver” af dem i Udsigt.
Det blev imidlertid en ynkelig Figur, Hr. Halkier gjorde. Thi ikke nok med, at han straks fra Morgenstunden maatte erklære sig Fallit, men han kneb personlig ud. Portneren i Ejendommen fik Ordre til at tale med de Arbejdsløse, og den Instruktion han fik om det meget “vellønnede” Arbejde bestod da i, at han paa Folkethingsmand Halkiers Vegne svarede, at “det beroede paa en Misforstaaelse”. Spurgte de Arbejdsløse saa, om de da ikke kunde komme til at tale med Hr. Halkier selv, gav Portneren den Besked, at Folkethingsmanden “ikke havde nogen bestemt Kontortid, i hvilken han kunde træffes”. Og senere ud paa Dagen, da der stadig kom flere og flere til, synes Repræsentanten for 7de helt at være forsvunden, thi nu hed det, at “han var kørt ud og kom ikke hjem før i Nat Kl. 12”.

Mon det ikke efter denne Historie var bedst, at Hr. Halkier kørte eller blev ført ud af Folkethinget. Thi det er dog ikke nogen Ære hverken for dette Thing, for ham selv eller for det Parti, som han tilhører, at han kan staa op i Rigsdagen og holde en Tale, hvorefter han bagefter lader sin Portner erklære, at “den beroede paa en Misforstaaelse”. Og det bliver jo en dobbelt Skam, naar det, som her, drejer sig om en Mand, der af Højre stemples som særlig “arbejderrepræsentant” og i den Anledning ikke blot er bleven betroet med en Valgkreds, men tillige med Formandspladsen i Højres “Arbejder”forening der i Kredsen.

Der foreligger nu et nyt Bevis paa, at til Højres Arbejderforeninger svarer nøje Kaliberen af Partiets Arbejderrepræsentanter. En saadan kan erklære i Folkethinget, at han er arbejdervenlig, at der er Arbejde nok for de Arbejdsløse, og at dette Arbejde er vellønnet og paa rimelige Vilkaar – men naar en Skare Arbejdsløse henvender sig i Gothersgade 58, saa modtager Portneren dem paa Hr. Folkethingsmandens Vegne med disse tre Svar: Misforstaaelse; ingen bestemt Kontortid, naar det er de Arbejdsløse fra 7de Kreds, der kommer; kørt ud og ikke hjemme før Midnat. Porten i!

Dersom der er tilstrækkelig Sømmelighedsfølelse i Højre, saa vil dette Parti paa næste Valgdag spørge Hr. Halkier, hvad det er for en Letsindighed, hvormed han i Folkethinget hat behandlet det alvorlige og tunge Spørgsmaal om Arbejdssløsheden. Og dersom Højre ikke spørger ham derom. saa véd vi andre, som nok vil spørge ham derom: de Arbejdsløse, for hvem han trods fine store Ord først nægtede sig hjemme og bag efter kørte sin Vej.

blank
Social-Demokraten, 30. november 1888.

Hr. Halkier er ikke hjemme.
Det er Slut med Hr. Halkiers “vellønnede” Arbejde. Det varede kun akkurat saa længe, som han stod og vævede oppe i Folkethinget; thi da Arbejdsløsheden, hvis Tilstedeværelse han benægtede, sendte en lille Aflægger at sig hen hos ham i Gothersgade 58, lod han sin Portner klare Talen i Rigsdagen og kørte selv ud.

Atter i Gaar var der mødt en Mængde Arbejdsløse hos ham, og mange af dem var tilmed baade vel anbefalede og nøjsomme i deres Fordringer. Der mødte saaledes en Mand, som havde gaaet ledig i over et Aar, og som var anbefalet fra en Mester, hos hvem han havde arbejdet i seks Aar; han vilde være glad ved nu at arbejde for blot en Krone om Dagen, altsaa nøjes med noget langt under de “rimelige Vilkaar”, som Folketingsmande for 7de mente at kunne henvise “enhver” Arbejdsløs til. Men hvad gjorde Hr. Halkier? Han lod sin Pige eller Jomfru give Arbejderen den Besked, at Repræsentanten for 7de var vedvarende “ikke Hjemme”.

En anden Arbejder kunne dokumentere, at han i 15 Maaneder kun havde havt Beskæftigelse i Mellemtid af 7 uger. Ogsaa han vilde derfor være glad ved lidt af det meget Arbejde, som Hr. Halkier vidste Besked om, men det traf sig igen lige uheldigt: Hr. Halkier var “ikke Hjemme”.
Saaledes er da en af Højres “Arbejderrepræsentanter” løbet sin Vej, saa snart som der kom Arbejdere hos ham. Det kunde han ikke med. Men staa inde i Rigsdagen og give dem en Sludder for en Sladder – det kunde han.

Imidlertid er det jo ikke umuligt, at han virkelig har i det mindste noget Arbejde at “henvise” til. Han beklæder bl. a. en ledende Plads i Københavns Mælkeforsyning, som beskæftiger mange Arbejdere, og desuden er han vistnok en god Ven af adskillige af de store Byggeforetagender og deslige, som han ogsaa omtalte i Rigsdagen. Endelig er han som Folkethingsmand Nabo til en anden af Højres Arbejderrepræsentanter, nemlig Malermester Jensen. Naar de to lægger deres Hoveder i Blød, kan de maaske endnu bøde en Smule paa den Skandale, som den ene af dem har har afstedkommet. I alt Fald har de ærlig fortjent at blive holdt ved Ilden.
Foreløbig synes Hr. Halkier, Gothersgade 58, 2den Sal, ganske vist ikke at være hjemme, men det kan vel ikke være denne Arbejdervens Mening, at han vedvarende vil overlade arbejdsløse Vælgere fra 7de Kreds til Portneren eller Stuepigen.

blank
Social-Demokraten, 6. marts 1889.

De Nødlidende som gærne vil arbejde.
“Er det ogsaa værd at omtale?” spurgte den Mand, der fortalte mig nedenstaaende, “det forefalder jo hvert Øjeblik paa Dagen.”
“Ja, netop!” svarede jeg; “hvert eneste Tilfælde af den Art burde offentliggøres for ved den nøgne Sandhed at kunne være en Protest mod Vrøvlet om Arbejdernes Dovenskab – være et velrettet Slag i Ansigtet paa de Folk, der siger som Halkier, at der er Arbejde nok, men at Arbejderne ikke vil arbejde.”
– Den Mand jeg talte med, havde for et Par Dage siden købt nogle Møbler et Sted paa Vesterbro. Han boede selv ude i Udkanten af Nørrebro, altsaa et godt Stykke Vej for Transporten.
Det var slemt Vejr, den Dag, han og en anden Mand med en Trækvogn var paa Vej med Tøjet; det gik derfor kun smaat fremad i Sneen, hvert Øjeblik gled Hjulene tilbage i den hullede Vej. Da de kom til Hjørnet af Bodrosvej og Gl. Kongevej var de lige ved at opgive Ævret, da en Mand kom forbi og tilbød at hjælpe dem for 25 Øre.
“Ja, men vi skal ud ved Jagtvejen og det er jo en lang Vej!”
“Det gør ikke noget; jeg er stærk og kan tage en god Tørn; men jeg er arbejdsløs og har ikke faaet noget at spise i et Par Dage…derfor tilbyder jeg mig for 25 Øre!”
“Tag fat!”
Og saa gik det rask mod Maalet, for Manden tog godt fat – han skulde jo tjene 25 Øre ved sit Arbejde.
— Naar Halkier ligger hjemme under Havanesernes blaa Dampe og tænker over Tingenes Daarlighed og Arbejdernes Dovenskab, kunde maaske dette Træk være en lille Lysstrime i det mørke Billede, Livet danner for den værdige Lovgiver.
Argus.


blank
Aftenbladet, 22. januar 1890.

Koncertpalæet.
Nationalbankdirektør Strøm var Dirigent.
Dr. med. Ticherning anbefalede Chr. Hage som en erfaren Politiker, der havde vist, at han holdt sit Ord. Om Halkier vidste man kun, at han traskede blindt i Hælene paa det herskende Parti og havde haanet Arbejderne. (Bravo!)
Grosserer Chr. Hage beklagede, at Halkier ikke havde villet gaa med til Diskussion. – Den politiske Stilling var før Tiden den, at 2/3 af Befolkningen slet ikke blev spurgt om, hvad deres Penge blev brugt til, og det forunderligste var, at virkelig jævne Borgere kunde gaa og tro. de tjente Gud og Fædrelandet bedst ved at stemme for, at deres Ret blev traadt under Fødder. Det var ikke hans Mening, at Folketinget skulde være enevældig, men kun have den Magt, Grundloven gav det. – Han vilde ikke snakke op om alt, hvad han vilde udrette i Folketinget, for der var jo ingen der spurgte om dette Tings Mening. Man kunde kun ønske, og hans Ønske var, at man ikke tog Pengene ud af Lommen paa Folk uden at spørge, hvortil de ønskede dem anvendte. Han var dog vis paa, at det engang maatte blive Tilfældet, og derfor kunde vi gaa til Valg med Fortrøstning (Hage leve! Hurra!)
Overpræsident Benzon anbefalede Halkier, hvis Navn havde en god Klang (Menneskestamp).

blank
Danmarks Statistik, valget Kbh. 7de Kreds 1890

Højesteretsadvokat Halkier: Det var Venstres egen Skyld, at vi var kommet ind i Uføret, og vilde det ud igen, maatte det bøje sig for de andre Statsfaktores Ret samt give Kjøb paa Befæstningsspørgsmaalet, ellers var intet Forlig muligt. Provisorierne var ikke slemme, især var Gendarmerne udmærkede. Taleren vilde arbejde for “passende” Løn til Arbejderne, for Toldreform, Landbrug, Haandværk, Industri osv.
Der interpelleredes af uhrmager Petersen, Pianofortefabrikant Larsen (Fællesorganisationen) o. fl. især om Normalarbejdsdagen og Halkiers Forhaanelser af Arbejderklassen.
Kl. 11 stredes til Kaaring, der gav overvældende Majoritet til Hage. Halkier begjærede skriftlig Afstemning.
Hage valgtes med 743, Halkier fik 615.