Husholdningsudstilling
Dansk Kunstflidsforening 1903
Viborg Stiftstidende, 21. august 1903.
Hjemmenes Udsmykning.
Dansk Kunstflidsforening forbereder en Udstilling, som navnlig skal vise, hvad der med rimelige Midler kan præsteres i Retning af Hjemmenes Udsmykning, stilfuld Bordopdækning osv.
Admiralinde Gad, der naturligvis staar i Spidsen for Arrangementerne, er endnu ikke ganske paa det rene med, hvornaar Udstillingen skal aabnes.
Det bliver rimeligvis midt i Oktober.
Viborg Stiftstidende, 26. oktober 1903.
I Slutningen af indeværende Maaned aabnes der en “Husholdningsudstilling” henne i den rolige fornemme Palægade, som forbinder Bredgade med St. Kongensgade, og som i November Maaned rimeligvis vil blive befærdet efter en ganske usædvanlig Maalestok.
Foreløbig arbejdes der af al Kraft paa den kunstneriske Udsmykning af Udstillingslokalerne, og man kan allerede nu danne sig en tydelig Forestilling om, i hvilken stilfuld Ramme, Udstillingen vil fremtræde.
Vi aflagde i Dag et Besøg i Lokalerne i Palægade Nr. 4 og traf der Forfatterinden, Fru Emma Gad, der som bekendt er den uundværlige Iscenesætter af slige Foretagender, og hvis sikre Smag i Forbindelse med en aldrig svigtende Energi paa Forhaand lover de bedste Resultater.
Udstillingen arrangeres af “Dansk Kunstflidsforening”, siger Fru Gad. Og dens eventuelle Overskud vil komme unge Damer ude fra Landet, som søger Uddannelse hos os her i København til gode.
Under Fru Gads kyndige Førerskab beser vi de store Udstillingslokaler, hvor det vrimler med travle Haandværkere, medens ubarmhjertige Hammerslag hugger al Samtale i Smaastykker.
Tivoli-Direktørem Arne Petersen er Formand for Arrangementsudvalget og færdes stadig i Lokalerne. Frk.Rink, Datter af Apoteker Rink i Helsingør, har efter Tegninger af den unge Kunstmaler Hr. Gad, malet de smukke Friser, som i den ene Sal er holdt i graat, i den anden i gult.
Den forreste Sal er forbeholdt Raamaterialerne. Hovedinteressen vil her sikkert samle sig om en Montre, der vil give en Idé om den saa meget omtalte kunstige Fiskeopdrætning. Prof. Arthur Feddersen, der er bekendt som Autoritet paa dette Omraade, vil her staa som den ordnende og vejledende Instruktør. Og da Fru Gad, der med sit sunde Blik for Aktualiteten, har forstaaet, at den moderne Fiskekultur kunde give Husholdningsudstillingen et Attraktionsnummer, har ved en personlig henvendelse formaaet Landbrugsministeren til at interessere sig for Sagen og skaffe et pekunitært Tilskud. Thi Penge skal der naturligvis til!
Dog haaber vi, at Udstillingen vil vise sig ganske indbringende, udtaler Fruen, som nu fører os ind i en anden Sal, hvor der langs de store Vinduer agtes opstillet Borde med pragtfulde Bordopdækninger. Saavel den kgl. Porcellænsfabrik som Bing & Grøndal lægger sig svært i Selen for at tilvejebringe et virkeligt Clou. Man vil faa Lejlighed til at beundre et prægtigt Flora danica-Stel og tillige helt moderne Porcellæn.
Til Udstillingen knytter sig en Restavrant med Retter til 50 Øre og 1 Kr. Den bekendte Frk. Nimb vil demonstrere alt, den finere Madlavning vedrørende og, efter Samraad med Prof. Feddersen, kreere de lækreste parisiske Fiskeretter. Lad os specielt nævne Karper, en Spise, som er sjælden herhjemme. I denne Sammenhæng bør det omtales, at Grev Danneskjold til Gisselfeldt har skænket Udstillingen et større Udvalg af disse velsmagende Fisk, som Frk. Nimb nok skal tage sig af.
– Og naar Frk. Nimb laver Udstillingsmad, kan De tro, den bliver god! siger Fruen med Overbevisning.
Side om Side med Frk. Nimbs gastronomiske Atelier indrettes et lille Køkken for billigere, mere borgerlig Madlavning, hvor Demonstrationer daglig paatænkes udførte af en deltil kvalificeret Lærerinde.
– Det er noget, jeg ikke rigtig forstaar mig paa, siger Fru Gad. Min Madlavning er ved Gud dyr!
Endnu kan nævnes de projekterede Præmieudstillinger af Madvarer, Smørrebrød, Salater, Geléer, Fromager, smaa kolde Retter og Saucer. Her vil Publikum komme til at optræde som “Smagsdommer” i Ordets egentlige Betydning, og Præmierne vil blive Sølvtøj til en Værdi af henholdsvis 50 og 35 Kr. eller Pengene samt et Diplom, udført efter Tegning af Prof. Arnold Krog.
Husholdningsudstillingen, der medes at kunne aabnes allerede paa Fredag, vil blive en Sæsonbegivenhed, som vi anbefaler til dem af vore Læsere, der i November Maaned gæster Hovedstaden.
Udstillingen holdes aaben en Maaneds Tid. Og et Partoutkort vil kunne erhverves for den billige Pris af 2 Kr.
Kvinden og Samfundet nr. 14, 1903
Fra Midten af Sept. til Midten af Oktober agter Dansk Kunstflidsforening at afholde en Husholdningsudstilling til Fordel for sin Friundervisning.
Udstillingen er oprindelig planlagt af Fru Nimb, men efter hendes Død er Tanken ført videre af Fru Emma Gad og den afdødes Datter, Frk. Nimb. I Komiteenfindes mange kendte Navne, som Fru Enevold Sørensen, Fruerne Bing og Gamél, Fru Ellen Michelsen, Professorinde Bissen o.m.fl.
Hovedvægten vil lægges paa at omfatte Husvæsenets æstetiske Side ved at fremstille daglig og festlig Borddækning, Blomsterdekoration o.d.; men ogsaa den praktiske Side vil faa sin Part ved Hjælp af et “Spisestuekøkken” hvor man i skiftende Udstillinger vil kunne gøre sig bekendt med Retters Tilvirkning, Syltningm Henkogning o.a.l.
Flere store Industridrivende, vore to Porcelainsfabrikker, Magasin du Nord o. fl. a. har tilsagt deres Bistand; ligeledes har mange private Hjem givet Løfte om at udlaane Sølv-, Bronce- og Krystalgenstande, som ellers kun ses ved Hjemmenes Fester. Den kunstneriske Ordning ledes af Direktør Arne Petersen og Professor Krog; den kunstneriske af Frøknerne Nimb; der er saaledes al Grund til at vente, at Udstillingen vil svare de Forventninger, der stilles til den, og med Rette kunne paaregne et fyldigt Besøg, baade af dem, der vil se og af dem, der vil lære.
Udstillingen afholdes Amagertorv 33, hvortil ogsaa Forretninger eller private Producenter, som maatte ønske at deltage i Udstillingen kan sende Anmeldelser. Forespørgsler besvares ligeledes derfra.
Husmoderens Blad, 8. august 1903.
Slutningen af Oktober vil der paa Initiativ af „Dansk Kunstflidsforening” blive aabnet en Husholdningsudstilling, som med stadigt vekslende Program skal holdes aaben hele November Maaned.
Udstillingen skal afholdes i et stort Stuelokale i Palægade 4 og 6, som gennem Konferensraad Heide elskværdigt er stillet til Udstillingskomitéens Raadighed, og den vil ved sin Beliggenhed altsaa være let tilgængelig for Publikum.
En hel Del Firmaer har allerede anmeldt at ville deltage i Udstillingen; Firmaet Lund & Lawerentz har lovet at besørge hele Køkkenets Installation, og Gaskomfurer, Apparater og Kogekar vil kunne ses i Brug bag store Glasruder. Andre store Firmaer vil sørge for at udstille alle Nyheder for Køkken og Husholdning i store og fyldige Fremstillinger. Frøken Nimb tager Indretningen af Restavrationen i sine
Hænder, og hendes Mesterkok vil med sine Hjælpere tilberede de Retter, som Udstillingen hver Dag har at byde paa. Der vil være stadig skiftende Borddækninger, Anretninger og Fremvisninger paa Gartneriets og Kogekunstens Omraade, Særlig Fornøjelse lover man sig af forskellige Præmieæskhinger, hvor de bedste hjemmebagte Kager, Geléer, Salater, Smørrebrød og Sandwichs, indsendte af dygtige Husmødre, vil blive bedømt af en særlig dertil udvalgt Komité.
Fru Emma Gad er Komitéens Formand, og naar man hører det, vil man ogsaa være sikker paa at hun med sin
utrættelige Opfindsomhed og Arbejdsevnö nok skal faa noget baade nyttigt og fornøjeligt ud af det,
„ Husmoderens Blad” paatænker ogsaa at udstille og vil bl. a. søge at tilvej ebringe en fyldig Samling af ny og gamle Kogebøger, i hvilken Anledning vi beder enhver, som er i Besiddelse af gamle eller kuriøse Kogebøger, at overlade os disse for en Tide Paa Husmoderens Blad “s Redaktionskontor modtages iøvrigt af Fru Sofie Horten Forslag i Anledning af Udstillingen, Anmeldelser om at ville udstille,
nye Idéer m. m. Og der vil beredvilligt blive givet enhver Oplysning.
Dagens Nyheder, 31. oktober 1903
Husholdnings-Udstilling aabnes.
Den, der i Gaar Form. kom gennem Palægade og pludselig vaagnede op af de dybe Tanker, han gik i, kunde, naar han standsede midt i Gaden, tæke sig, at han paa en eller anden overnaturlig Maade var blevet flyttet til Paris. Den Kreds af Damer, der staar i Spidsen for “Dansk Kunstflidsforening”s Husholdningsudstilling, har nemlig omdannet den ene Side af Palægade til et lille Stykke Paris. Paa Fortovet har de ladet opstille er Par høje, antikke Offerskaale, som bugner af Blomster, Pyntekaal, Frugtgrene og Artiskokker, og op mod Husenes Facader er rejst nogle smaa hvidmalede Boder, i hvilke Høns og Kaniner sorgløst muntrer sig bag Staaltraads-Fletværk uden at ane Slagterkniven der lurer paa dem inde i Udstillingslokalet. I en særlig Bod er der Udsalg af Blindeinstituttets Børster og Koste, og bag en Disk bliver der Østersoplukning – kort sagt, Fortovet er taget i Brug med al den elskværdige Ugenerthed, hvorpaa det livlige, parisiske Gadeliv beror, men som vi intet kender til herhjemme.
Kommer man ind paa selve Udstillingen, overraskes man først af den Atmosfære, man møde; Luften er saa frisk og ren og fuld af al Slags fin Duft. Det kommer af, at det forreste Lokale er Størstedelen er optaget af lækre Frugter, delikat Bagværk, grønne Dekorationsplanter, Akvarier, i hvilke frisk Vand risler ud og ind, og store Isblokke, hvori Krysanthemum er indefrosne for at give Begreb om de forskellige Frysningsmetoder.
Mange forskellige af Byens større Handlende udstiller i dette og det næste Lokale deres Varer i smagfulde Opstillinger. De kan ikke ønske sig nogen smukkere Ramme om deres Opstilling, end den, Bestyrelsens Damer har sørget for med Bistand af Maleren Urban Gad og Malerinden Frøken Rint; Væggene er dækkede med snehvide Tapeter af engelsk Lærred, kun oplivede af fantastiske Arabesker, som med Guldbronce er henkastede hist og her, og af en Frise af stiliserede Rosenkurve, som strækker sig langs hele Loftet. Paa de mange Borde skinner Damaskduge, og al Servering foregaar paa Slott-Møllers smukke blaagrønne Fajancestel; naturligvis er der anvendt en Overdaadighed af Efteraarets Blomster og mangefarvede Løv til Udsmykning.
Udstillingen har, som bekendt, til Formaal at tjene Husmødre og andre Lærerinder af Hjemmets Hygge til Belæring. Den omfatter derfor baade Husvæsenets æstetiske og praktiske Side. Til den førstnævnte maa Borddækning vel fremfor noget andet henregnes, og denne huslige Kunst vil der blive givet Prøver paa ved nogle Borddækninger, som vil skifte hver Uge, maaske hyppigere, og som vil blive ordnede af Professorinderne Bissen og Arnold Krog, Fruerne Ellen Michelsen, Harriet Bing og Elise Brandes. Ved Udstillingens Aabning i Gaar saas to pragtfulde Borddækninger, en med Flora Danica-Porcellæn, Kandelabrer og Opsatser af Guldbronce, og Vindruepynt, og en med Pietro Krohns danske Hejrestel; men i de kommende Uger vil man ogsaa faa at se, hvorledes et Bord kan dækkes, saa Maaltidet tillige bliver en aandelig Nydelse, selv om man raader over mindre rige Midler at dække med.
Til Udstillingens praktiske Side hører der Opvisninger paa Fiskeriets Omraade, saaledes af Saltvandsfisk fra Vesterhavet og kunstig Opsætning af Ferskvandsfisk, som Professor Arthur Feddersen leder, en Forevisning af tropiske Nytteplanter der skyldes Musæumsassistent Ojtenfeld og kunstig Kyllingeudrugning, som bliver fremstillet af Hr. Jean Canstberg. Hver Tirsdag vil der finde en Præmiering Sted af indsendte kolde Madvarer, Sandwichs, Smørrebrød, Saucer, Salater, Geleer, Fromager og Frokostretter. Vinderne faar et Diplom af Frøken Nimb, hvad der vil sige det samme for en Husmoder som Ridderslaget for en Soldat, og desuden et Stykke Sølvtøj eller en Pengesum. En Mængde gode Ideer og Opskrifter vil sikkert fremstaa paa disse Tirsdage, og de besøgende bliver selv Dommere; alle Byens Slikmunde vil antagelig komme og smage paa Retterne. Overdommer for denne Afdeling er Frøken Nimb og Fruerne Horten, Mimi Carstensen og Nyrup. Fra Kl. 11-1 bliver her endvidere Undervisning i Husholdningssager og Økonomi.
Ved den Tombola, der er knyttet til Udstillingen, kan man vinde delikate Smaaretter, som udgaar fra det Mønsterkøkken, Frøken Nimb forestaar bag en mægtig Spejlglasrude, eller Ting til Hjemmets udsmykning.
—
Admiralinde, Fru Emma Gad tilkommer hovedsagelig Æren for denne Udstilling. Fru Gad er født Præsident, og naar hendes høje, ranke Skikkelse med det lyse, venlige Smil rager op imellem de hundrede besøgende, som gælder hendes Udstillinger, saa føler enhver uvilkaarligt at Emma Gad, det er Sjælen, Lederen, som frembringer det pulveriserende Liv omkring sig.
Vi har imidlertid tidligere her i Bladet bragt Billede og Omtale af Fru Gads Virksomhed, saa vi vil denne Gang bruge to af de yngre Damer frem, som efter Fru Gads egne Ord har udrettet Hovedarbejdet.
Frøken Henriette Nimb er allerede en saa kendt og skattet Personlighed i den offentlige Bevidsthed, at vi ikke behøver at føje mange Ord til hendes Billede.
Frøken Nimb leder med sin Mesterkok, Hr. Christensen, Maden, ikke blot Skueretterne, men Restauranten under Udstillingen. Frøken Henriette Nimb har arvet al sin Moderne Genialitet som Kogemester og dertil ved sine selvstændige Studier i Udlandet, ført helt Moderne Principper ind i Kogekunsten herhjemme.
Det hjertevarme og vindende i hendes Omgang, det hjælpsomme og imødekommende har skaffet hende mange Venner.
Den anden unge Dame, den uundværligste af – maaske alt og alle, er Forretningsføreren, Frøken Margrethe Christophersen – hende, som holder alle Traadene i sin Haand, hende, paa hvem alle de praktiske Opgaver hviler. Til hende henvender man sig om Pladser, gennem hende gaar alt, som kommer ind under selve Ordningen.
Men Margrete Christophersen er en eminent Arbejdskraft, og hendes Dygtighed har staaet sin Prøve i “Dansk Kunstflidsforening”, hvor hun nu er den betroede Bestyrerinde.
Da “Hegnet” for nogle Aar siden blev startet, kom Frk, Christophersen ind som Bogfører for hurtigt at stige til en større Stilling i “Damernes Formiddagsklub”. Som en Magnet drager den lille, ihærdige Skikkelse alle til sig: hun ved alt, kan finde paa Raad i alle Vanskeligheder og skaaner ikke sig selv, men kan arbejde utroligt.
Hendes Gærning er hende selv, og hun betragter “Dansk Kunstflidsforening” som sit eget Ve og Vel.
Husholdningsudstillingen har valgt hende til Forretningsfører og den har sikkert ikke taget fejl. Frøken Christophersen vil give sit store Bidrag i Arbejdet til en vellykket og værdifuld Udstilling.
Selvfølgelig er der en Skare af udmærkede Kvinder baade i Kunstflidsforeningens Bestyrelse og i den lokale Komite, som gør et stort Arbejde og fortjener at nævnes – foreløbig kun disse.
En Maaned tænkes Udstillingen at holdes aaben, og der er ikke Tvivl om, at der vil blive et godt Overskud til det smukke Formaal – at skaffe unge Piger gratis Uddannelse i Dansk Kunstflid.
Illustreret Tidende, 15. november 1903
Palægade med sine elegante og moderne Huse har tidtil ligget stille og fredelig som et fornemt Fristed mellem to Hovedgaders stærke Trafik. I denne Maaned er den bleven Maalet for mange Tusinders Interesse for den Udstilling, som Dansk Husflidsforening energiske Bestyrelse har arrangeret. Næppe har vel nogensinde et Førsteforsøg kunnet glæde sig ved en saadan Tilslutning. Straks fra Aabningsdagen blev Succes’en fastslaaet som uomstødelig Kendsgerning, og naar Udstillingen slutter med Maaneden, vil Resultatet kunne opgøres til et solidt Overskud med et mangeciffret Tal.
I de ikke meget udstrakte og temmelig lave Stuelokaler, gar Admiralinde Emma Gad, Etatraadsinde Louise Hansen og Professorinde Bissen og Arnold Krog, med Bistand af en Mængde at vore ansete Firmaer fremtryllet et Overflødighedshorn af denne Verdens materielle Goder i deres allerskønneste og lækreste Fremtræden, der ikke lader nogen Besøgende uforsøgt i heftig Attraa og svare Fristelser.
Og hvad ser man saa i Grunden? Thi Oksekød, Skinker, Pølser, Grøntsager, Fisk og Frugter i smagfulde Opstillinger er vel ikke nyt eller overraskende for nogen, der daglig passerer Strøgets Butiksvinduer. De festlig dækkede Borde, og Frk. Nimbs hvide Kokke bag Glasvæggen lokker da heller ikke de mange Tusinder. Eller skulde det være Tombolaen, hvor man efter adskillige ihærdige Forsøg á 1 Kr. Stykket kan vinde 6 Østers, eller en halv Pommery?
Sikkert intet af alt dette. Man kommer til denne, som til saa mange tidligere Udstillinger under de samme Damers Ægide, fordi man tør vente foruden Skønhedsindtrykket at faa nogle gode og praktiske Vink, der kan anvendes i Hjemmet og forøge dets Hygge og Stilfu8ldhed. Der er dog mangt og meget, der ikke læres, selv under et halvt Aars Studium i en Præstegaard eller Herregaard. Som nu f. Eks. Servietlægning. Hvor ofte ser ikke en Husmoder med uforstilt Neundring paa de elegante Servietformer, der pryder Kuverten ved de smaa fine Festmiddage paa Skydebanen eller Phønix. – Kunde jeg blot lære at sætte disse nydelige Vifter eller de lækre smø Støvler i Stedet for de kedelige Pølser eller Kræmmerhusene omkring Rundstykket – tænker hun, men der er ingen til at undervise hende. I Palægade kan enhver Besøgende faa praktisk Undervisning i dette Borddækningsbifag.
Saa er der Foredragene om Madkunst og Husgerning og endelig der overordentlig vellykkede Konkurrencedage, hvor Publikum smager paa Madprøverne og voterer. Det var Udstillingens mest besøgte Dage, da Bagværket og Salaterne blev prøvede og bedømte af de mange kritiske Ganer.
En lille interessant Afdeling danner en Reol med en hel Mængde ældre og nyere Kogebøger. Hvis denne Samling af dansk Kogekunst-Literatur er fuldstændig, kan man egentlig ikke kalde den righoldig. Fra Henrik Harpestæng til Madam Mangor er der ikke ret mange flere Madbøger end fra denne berømte Dame ned til den allernyeste Tid.
Det kan imidlertid ikke nægtes, at denne Udstilling, hvor Selskabeligheden og Bordets Glæder er Temaet, er anlagt efter noget for vide Rammer til, at dens Lærdom kan vinde Tilhængere i det store Publikum til praktisk Anvendelse i det daglige Liv. Og dette har dog rimeligvis tilddels været tilsigtet. Salater, Bagværk og Fromager hører nu engang ikke til den daglige Kost i jævne danske Husholdninger. Derimod kunde der være Anledning til at give unge Husmødre et Vink om, hvorledes man med størst Fordel kan tillave velsmagende Kød- og Fiskeretter for mindre rigelige Husholdningspenge. En senere Udstilling kunde maaske i mere rummelige Lokaler indeholde to Afdelinger, en for større Husholdninger med særlig Henblik paa Selskabeligheden og en for de mange mindre velsituerede Hjem, hvor Hensynet til det økonomiske kommer i første Linie. Det store fortjenstfulde Arbejde som Dansk Kunstflidsforenings udmærkede Bestyrelse har iværksat vilde herved høste endnu varmere Paaskønnelse.
Naar man har gennemvandret den lille nydelige Udstilling og glædet sig ved al denne materielle Øjenlyst, beundret de dækkede Bordes indbydende Festlighed, Blomsternes og Tæppernes prægtige Farveharmonier, da faar man en uafviselig Følelse af at have dvælet et Sted, hvor Skønheden og den gode Smag har sluttet ubrødeligt Forbund.
CHEF
Naar dette Blad kommer vore Læsere i Hænde, er Udstillingen forhaabentlig aabnet for Publikum, da dette efter Bestemmelsen skal ske Fredag den 30. Oktober. Allerede fortælle noget nu om abningshøjtideligheden, kan vi desværre ikke paa Grund af den lange Tid, der medgaar til Trykningen af vort store Oplag, men i næste Nummer vil vi bringe baade Billeder m. m. af alt derude fra, der kan interessere vore Læsere. Vi antager forøvrigt, at der vil blive stærk Tilstrømning, da Udstillingen lover at blive baade righoldig og mangfoldig, foruden at være kunstnerisk smuk i Udstyrelsen.
I den første Sal, i hvilken man kommer ind, ser man Fiskeudklækning og kunstig Æggeudrugning, ser de smaa Kyllinger pippe frem af Ægget, bragt til Modenhed ved kunstig Varme, man kan beundre de ypperste Frembringelser af Havens Urter og Frugter samt Aarstidens Blomster i Gartnernes smagfulde Udstillinger, og dernæst de lækre Fremstillinger af spiselige Sager, som Fjerkræ, Skinker, Pølser og andet lignende, samt et moderne Køkken med alt tænkeligt af nye Opfindelser. I denne er ogsaa en Tombola, hvor man kan vinde baade Mad og Drikke, baade Champagne og Østers og mange andre gode Sager, og sidst, men. forhaabentlig ikke mindst, er der Husmoderens Blads Udstilling, lige ved Indgangen til den anden Sal, og til denne slutter sig en som vi venter fyldig Udstilling af danske Kogebøger, der gaar saa langt tilbage i Tiden som til Aar 1600, samt Samlinger af kunstnerisk udførte Menukort.
I denne Sal er Farven holdt i lysegrønt, en bred Frise, forestillende svømmende Fisk, strækker sig rundt om Salen, og lette lyse Drapperier med gyldne Arabesker hygger overalt, hvor der ikke er optaget af de forskellige Udstillinger.
I den anden Sal findes de dækkede Spiseborde, de permanente Udstillinger, der om Tirsdagen afløses af de indsendte Sager, som tager Præmie. Vi vil atter her minde om disse Tirsdags-Præmieæskninger og opfordre enhver, der mener at kunne lave noget meget smukt eller meget velsmagende, at indsende det. Enhver, Mand eller Kvinde, kan ved at indsende Spisevarer faa Del i Præmieæskningen, ved hvilken Bedømmelsen foretages af Publikum. Den første Tirsdag i November Maaned udstilles Kager, fine Smørrebrød og Sandwichs, den anden Salater, den tredie Geléer og Fromager, og den fjerde og sidste smaa kolde Retter med kolde Saucer, Mayonnaiser, Remoulader, og hvad de nu alle hedder, Aspik m. m. Præmierne for hver Dag er to, og Værdien af disse er 50 og 35 Kr., som den heldige kan faa i Penge eller Sølvtøj} og foruden dette faar Præmietageren endnu et kunstnerisk tegnet Diplom.
Man skulde synes, at dette maatte bevæge alle, som er dygtige i en eller anden Art af det her nævnte, til at indsende Prøver paa denne deres Dygtighed. Det er jo højst sandsynligt, at de, der ikke bliver præmierede, men som dog vinder Bifald, vil faa dette tilkendegivet paa en for dem behagelig Maade. I ethvert Tilfælde faar Indsenderen gratis Adgang til Udstillingen den paagældende Tirsdag.
Det var nu en lang Afstikker, vi her gjorde, men vi tror, at det er en Sag, der interesserer Publikum og derfor ikke ofte nok kan bringes paa Bane.
I denne Sal findes de forskellige Udstillinger fra Bagere, Konditore, Konfektudsalg m. m. samt fra Vinfirmaer, Sodavandsfabriker, de forenede Bryggerier, m. m. som vi nærmere kan omtale i næste Nummer, naar disse foreligger i mere færdig Skikkelse end paa dette Tidspunkt.
Her er ogsaa Restauration, Maden kan man se blive lavet bag en stor Glasvæg; praktisk Madlavning af en dertil udlært Lærerinde vil blive demonstreret to Gange om Dagen i et Sideværelge, der tillige
skal benyttes som Tekøkken.
I denne Sal er Farven holdt i gult, Frisen bestaar af gyldne Kandelabrer og Frugtopsatser, og Draperierne er her som i den første Sal hvide med Guldornamenter.
Vi tør allerede nu spaa Udstillingen en stærk Tilstrømning, saa meget seværdigt har den at byde paa. Der agtes tillige afholdt 4 Foredrag om forskellige Æmner, Husvæsen vedrørende.
Det er Meningen, at Udstillingen skal holdes aaben til Kl. 10 om Aftenen, for at give alle de, der om Dagen er forhindrede fra at besøge den, Lejlighed til at tage den i Øjesyn. Men derom vil formodentlig Annoncer i Bladene oplyse.
Billeder fra selve Udstillingen har vi altsaa ikke i Dag kunnet bringe, men vi har tænkt, at det vilde interessere vore Læsere at se Billederne af de tre, der har arbejdet saa at sige Dag og Nat i lange Tider for at opnaa det Resultat, der nu foreligger.
Ganske vist bestaar Komitéen af et Antal Herrer og Damer, der hver for sig har ydet det, man ventede af dem. Men Admiralinde Emma Gad, der er Formand, er ogsaa Sjælen i hele Foretagendet og hendes Arbejde saavel i den ene som den anden Retning er baade intensivt og betydeligt.
De to andre Damer, hvis Billeder her ses, er ikke Komitémedlemmer, men det er de Damer, der begge, den ene i praktisk og administrativ Retning, den anden i kunstnerisk, har arbejdet Dag efter Dag i Udstillingslokalerne saa godt som hele den sidste Maaned, og hvis Hjælp er ligesaa værdifuld som den er ydet stille og bramfrit.
Frøken Margrethe Christoffersen er en Dame sidst i Tyverne, og man kan om hende med Sandhed sige, at hun ved „at ville” har skabt sin Stilling i Samfundet.
Seksten Aar gammel stod hun saa godt som ene og hjælpeløs i Verden; hendes Fader var død, da hun var ganske lille, og nu mistede hun ogsaa sin Moder. Hvad sin Moder. Hvad var der saa vel andet for hende at gøre end at tage sig en Plads som Tjenestepige? Hun var heldig kom i Huset hos en gammel Dame, hos hvem hun fik saa megen Tid tilovers, at hun, uden at forsømme nogen af sine Pligter, kunde læse til Handelseksamen og gaa paa et saadant Kursus. Om Aftenen arbejdede hun med de boglige og skriftlige Kunster til langt ud paa Natten. Men hun var ung og stærk og hun vilde frem i Verdene
Fra sit sekstende til sit toogtyvende Aar, siger hun selv med en vig beskeden Stolthed, var hun Tjenestepige og havde altsaa i samme Tidsrum taget Handelseksamen. Et halvt Aar derefter var hun Medhjælper i en Frisørsalon, henvendte sig saa, da Kioskerne blev oprettede, til Direktør Ritter, blev straks antaget og gjorde Tjeneste i Kiosken paa Kongens Nytorv i samfulde 3 Aar. I den Tid talte hun ofte med Etatsraadinde Louise Hansen, der interesserede sig for hende og, naar Lejlighed gaves, passiarede lidt med hende.
En Aften kom den unge Pige saa hen i Pilestræde i »Hegnet”, i hvilken Forening hun havde indmeldt sig, for at høre en Oplæsning af Emil Poulsen. Hun traf her Fru Hansen, der var Formand for denne Forening, og blev af hende præsenteret for Fru Gad, der var til Stede og som straks fik Godhed for hende.
Det var netop paa den Tid, at »Damernes Formiddagsklub” blev oprettet, og Pladsen som Kasserer blev af Fru Gad tilbudt Frøken Christoffersen, der med Glæde tog imod den, og denne Plads udfyldte hun saa godt, at hun en Maaned efter blev Bestyrerinde for Klubben.
Siden da er hun vedbleven at gaa frem. Fru Gad har givet hende rig Lejlighed til at udvikle sine Evner. Hun saa straks, at her var Jordbund at opdyrke, og hun betroede hende det ene Tillidshverv efter det andet, uden nogen Sinde at blive skuffet. Hun har stadig arbejdet og udvidet sine Kundskaber og har med en forbavsende Lethed sat sig ind i de forskelligste Ting, hun før ingen Anelse havde om. Og saa er hun tillige en Dame med saa beskedent og forekommende et Væsen, at man ikke kan andet end holde af hende.
Nu er hun, efter at “Damernes Formiddagsklub” er gaaet op i “Dansk Kunstflidsforening”, bleven Bestyrerinde for denne, saavel hvad Klubvirksomheden som Haandarbejderne angaar.
Og nu under Forberedelserne til Husholdningsudstillingen er hun altsaa den, til hvem alle de udstillende har maattet henvende sig, den, der har søgt at stille alle tilfreds og med utrættelig Taalmodighed har talt med Folk og skrevet og døjet baade ondt og godt, altid med samme venlige Smil.
Frøken Anna Rink, har udført det kunstneriske Arbejde ved Udstillingen efter Samraad med og med Bistand
af Hr. Urban Gad, der, efter at have udstillet en Del talentfulde Malerier, er rejst til Paris for sin videre Uddannelse og har ladet hende fuldføre Arbejdet alene, vis paa, at hun kunde gøre det.
Den unge Dame er Datter af Apoteker Rink i Helsingør og har gaaet i Tegneskole med Urban Gad, som “tog sig en Del af hende og anbefalede hende til sin Moder, Admiralinden, der fik hende anbragt som Tegnerske ved Kunstflidsskolen.
Det sidste Aar har hun tilbragt i Paris, men arbejder nu atter ved nævnte Skole og paatog sig Arbejdet ved Udstillingen, da Hr. Urban Gad, der, ellers ved de af Kunstflidsforeningen arrangerede Udstillinger har været en saa værdifuld kunstnerisk Medhjælp, var nødt til at rejse.
Det Overskud, som Husholdningsudstillingen forhaabentlig vil give, skal anvendes til Dansk Kunstflidsforening, der som bekendt giver gratis Undervisning til et stort Antal unge Kvinder og saaledes søger at ophjælpe vore nationale Haandarbejder.
S-h.
Fredag den 30. Oktober aabnedes altsaa som bebudet denne Udstilling, som sikkert med Forventning er bleven imødeset af mange, og det synes virkelig, som om disse Forventninger ikke er blevne skuffede. Totalindtrykket var lyst og festligt, hvortil bidrog, foruden den kunstneriske Udsmykning med de lette, hvide, guldornamenterede Draperier, der overalt dannede Baggrunden, de elektriske Buelamper, der hele Dagen spredte deres intense og rolige Lys over hele Udstillingen.
Om man nu spørger, hvad der mest tiltrak sig Publikums Opmærksomhed, saa kan man sikkert ikke andet end svare, at i Grunden saa man paa det hele med stor Interesse, lige fra det udsøgte Kød til de smaa fine Spisestueinteriører og alle Mellemleddene.
Vor Artikel i Dag skal nærmest gælde Restaurationen, som det Sted, hvor Folk udhviler sig efter at have set sig træt paa alle de udstillede Sager og nu ved en Kop Te eller Kaffe eller ved en lille lækker Ret nyder Øjeblikkets Hvile i de festlige Omgivelser. Alle de, som har beklaget, at man ikke paa andre Tider af Aaret end netop om Sommeren inde i Tivoli kan se Lejlighed til at nyde de smaa fine Retter, der altid har været Restaurant Nimbs Specialitet, bør nu tage Tiden i Agt og nyde deres Frokost ude i Husholdningsudstillingen. Eller en sen Middag eller tidlig Aften — Dagens Spisekort vil være rigelig forsynet med netop de smaa Retter, enhver eller i alt Fald de fleste synes om. Og Priserne er meget moderate. Der er tillige truffet det Arrangement, at man kan faa de fleste Vine endog Champagne, af hvilke der holdes gode og prisbillige Sorter — paa 1/3 Flasker.
Frøken Henriette Nimb, der har været et meget virksomt Medlem af Komiteen, har arrangeret alt paa bedste Maade saaledes, at hun haaber, Folk vil blive tilfredse. Rolig og myndig giver hun sine Ordrer, og man hører aldrig højrøstet Tale, ser aldrig Konfusion eller Forvirring eller forceret Hastværk, man ser, at de Folk, som færdes i de Køkkener, der staar under hendes Overherredømme, er dygtige i deres Fag, at de ved det og forstaar at beregne deres Tid.
Ude fra Restauranten, hvor Publikum sidder om Borde eller flokkes foran Glasvæggen ind til Køkkenet, ser man, hvorledes de hvidklædte Kokke tilbereder Maden, man ser, hvorledes alt det mærkelige Tilbehør, som skal bruges til saa sammensatte Retter, staar og venter paa at blive anvendt.
I Køkkenet er kun mandligt Personale, og af disse kender vi to ved Navn, nemlig Frøknerne Nimbs Fætter, den unge Inspektør Nimb, som mange kender fra Tivoli i Sommer, samt Hr. Christensen, Restaurationens Mesterkok.
Denne Benævnelse vil sikkert ingen nægte ham, naar de har set det lille Mesterværk af Koge- og Arrangeringskunst, han har udstillet. Det er en høj Sokkel, støbt i flere Afsatser og i meget smukke Forsiringer af det hvideste Fedt, der ser ud som smeltet Sne, og paa denne er arrangeret de sjældneste og fineste kolde Retter, som Fantasien kan forestille sig. Her er Østers og Trøfler i Gelé, saa klart som Glas, stegte Bekkasiner i brun Kødgelé, Fasanpostej er, ja, saa mange interessante spiselige Sager, at man næppe vil tro sine øjne. Man ser forøvrigt denne Opsats paa vort ene Billede, der forestiller Restaurationen med Køkkenet i Baggrunden.
Det er fornuftigt at Husholdningsudstillingen ikke lukkes før Kl. 9 om Aftenen og aabnes Kl. 11 om Formiddagen; saaledes vil en Del Mennesker, der ikke har Dagen til dcres Raadighed, dog faa Lejlighed til at se den, og da Entréen kun er 50 Øre, vil sikkert mange benytte sig af at se den i disse Aftentimer.
Ved Siden af den egentlige Restauration er der paa Udstillingen et langt, temmeligt smalt Rum, hvor Fru Elisabeth Feveile har faaet udstillet sine smukke og kunstneriske Lervarer, som det nok er værd at tage nøjere i Øjesyn. I dette Lokale er det ogsaa, at de daglige Demonstrationer i Madlavning skal foregaa
fra 11-1 om Formiddagen. Til denne Demonstration tages ingen særlig Entré, men enhver, som kommer ind paa Udstillingen, kan overvære den. Det vilde være at ønske, om disse Demonstrationer blev flittigt besøgt af Folk som har Lyst til at lære noget i den Retning eller som maaske kun har Interesse af at se, hvorledes Undervisningen gives til ca. 10,000 Mennesker’ ude omkring paa Landet, for at lære enhver, som ønsker det, at bringe Afveksling i den daglige Spiseseddel og benytte Havens Produkter. Den øvrige Tid af Dagen serveres der Te og Kaffe.
Paa det andet Billede ses „Husmoderens Blad”s Udstilling. I denne Afdeling er det særlig værd at lægge Mærke til ca. 100 gamle Kogebøger, Sylte-, Konditorog Husholdningsbøger, som vi dels har faaet tilsendt af Damer, der ejede slige Bøger og velvilligt overlod os dem, dels har faaet til Laans af Boghandler Lynge. Alle Kogebøger af nyere Data har vi modtaget fra de paagældende Forlæggere. Man vil saaledes se de aller fleste af de eksisterende danske Kogebøger repræsenterede her. Den ældste er fra Begyndelsen af det fjortende Aarhundrede, saa kommer nogle meget morsomme fra 1648 og en hel Del fra 1700-tallet, i det hele taget en overmaade fornøjelig Samling.
Endvidere ses her en righoldig Samling af Menuer og kunstnerisk udførte Menukort fra Hr. William Christensen. Det er en Samling, som er enestaaende og nok fortjener at tages i nærmere Øjesyn.
I denne Afdeling ligger ogsaa forskellige Planer og Kort, som man ønsker, Publikum skal tage med sig. Her er saaledes Adressekort fra Københavns kommunale Arbejdsanvisningskontor, der raader baade Fruer og
Piger til at henvende sig paa dette, hvor der ingen Udgifter er for nogen af Parterne, og hvor enhver saa vidt muligt vil blive tilfredsstillet.
Forskellige Husholdningsbøger til Husholdningsregnskab har ogsaa her fundet Plads. Her er Postmester Müllers udmærkede Regnskabsbog, baade Husmoderens og Husfaderens, baade for 1 og for 5 Aar, her er Birgitte Berg-Nielsens for Skole og Hjem, og endelig er her L. Levison jun’s.
Her ses Husmoderens Blads Aarspræmier, de forløbne 7 Aargange indbundne, Husmoderens Blads Mønstre samt den sidste Aflægger „Rartoffel-Bogen”, om hvilken der kan læses andet Steds i Bladet.
Lige overfor »Husmoderens Blad “s Afdeling, der befinder sig tilhøjre for Døren, som fører ind til den anden Sal, er Tombolaen, hvor to unge Damer kappes om at faa Folk til at prøve deres Lykke ved det
rullende Hjul. Der er i denne Tombola mange gode Gevinster, endogsaa meget kostbare, som Gulvtæpper og Lamper og slet ingen daarlige, men saa koster Nummeret ganske vist ogsaa 1 Kr. Der er Gevinst paa hvert
femte Nummer.
* * *
Blandt de særlige Udstillinger, dernede i Palægade falder enhver, der har Interesse for Husholdmng og hvad dertil hører, i Øjnene, er Bøgelund -Jensens Køkken. Det var oprindelig tænkt at udstyre det som et moderne Røkken, men Pladsens Lidenhed tillod det ikke, naar der skulde udstilles og fremstilles alle de mange tildels smaa Ting, som er til saa stor Hjælp i den moderne Husholdning, og som man slet ikke kender, næppe aner eksisterer. Vi vil derfor tilraade vore Læsere, som har Lejlighed dertil, at besøge Udstillingen at gaa hen i Hr. Bøgelund-Jensens Køkken, lade sig forevise alle de morsomme og nyttige Ting og lade sig belære om deres Brug. Der er smaa Hakkebrædter med smaa Knive til Mandler, Løg, Persille og lignende Smaating, der er Masser af Udborero til Kartofler og andre Rødder, saa man ved
Hjælp af disse kan faa de originaleste Former udborede med stor Lethed, lige fra Kartofler som
smaa Kugler lange til Lokker, der snor sig sirligt.
* * *
Saa er der Lund & Laverentz, hvis Gasovne, Gaskomfurer, Apparater m. m. ses i Virksomhed i Frøken Nimbs Køkken, til hvilket man har Indblik gennem Glasvæggen i Restaurationen, og som dette Firma har udstillet. Her ser man i Virksomhed alle det moderne Køkkens Hjælpemidler lige fra Gasovne til de smaa Ting. Køkkenet er her saa fristende, hvidt og lyst og smykket med saa smukke Kobbersager, at man nok
kunde ønske sig at faa sit Køkken indrettet af dette Firma.
* * *
Gaar man fra Køkkenets døde Ting over til det, som skal bruges i dette, standser vi ved Hr. Levins (Fru Texiéres Efterfølgers) Udstilling, og Tænderne løber i Vand ved at se det lækre salte Oksebryst og alt det andet udsøgte Paalæg, der ligger gemt under Montre med Glaslaag. I smukke Opstillinger ser vi
tillige, at Hr. Levin ogsaa har Geléer, Safter og Syltetøjer, der efter hans Forsikring skal have en overmaade fin Smag, og vi tror det gerne. Hr. Levin har ogsaa som sin Specialitet en fin Kødfars, som han særlig anbefaler.
Hver 8. Dag, 8. november 1903.
Husholdningsudstillingen er blevet til under Admiralinde Gads Ledelse og den er vel hjulpen med den behændige Forfatterindes Fantasi og sikre Sans for Publikums-Smagen.
Resultatet er blevet halvt docerende, halvt underholdende, med noget baade for Aand og Legeme.
I det aldeles nydeligt udstyrede Rum pranger talrige Udstillingsboder med alle spiselige Varer, her demonstreres Fiskeavl, hist kunstig Udrugning, her laves Mad og hist dækkes Bord, allevegne vil gode Raad og nyttige Ideer svirre i Luften, og Udstillingens Virkninger vil længe kunne spores i københavnske Husfædres synligt oplivede Træk.
Blandt de Ting, der paa Husholdningsudstillingen vil tiltrække sig størst Opmærksomhed, er de vekslende Borddækninger, og de tre af Komiteens Medlemmer, der særlig har paataget sig at sørge for disse, er de Damer, hvis Portrætter i Dag ses her i Bladet; det er et Hverv, de her har paataget sig, der ikke alene kræver megen Smag, men ogsaa et stort personligt Arbejde.
Naar Resultatet er blevet saa godt, som det allerede har vist sig at Være, saa skyldes det ikke alene disse Damers Smag, men ogsaa det, at de har saa let Adgang til at faa de fineste og smukkeste og sjældneste Ting, som findes i København.
Man har indvendt, at Husholdningsudstillingen burde være et Sted, hvor man kunde se fikse og nydelige Borddækninger, til hvilke der kun var brugt smaa Midler, ganske tarvelige Ting, og man kan for saa vidt have Ret heri; den Art af Borddækninger vil selvfølgelig heller ikke blive ladet ude af Betragtning, men vise sig, naar dens Tid kommer. Man er imidlertid gaaet ud fra den Betragtning, at det vil interessere det store Publikum at faa en hel Del sjældne og smukke Sager at se, som det ellers ikke har Lejlighed til at tage nærmere i Øjesyn. Der er nu f. Eks. Flora danica-Stellet fra den kgl. Porcellænsfabrik, der er benyttet som Service paa det ene Bord — dets noget tunge, gyldne og blomsterrige Pragt passer ypperligt til de formskønne Bronce Kandelabrer, de tunge, rigt slebne Glas og den til hele Stilen svarende Krystalkrone, den fine, snehvide Damaskesdug og de stærkt sammenrullede Servietter, de svulmende blaa Druier i Frugtopsatsen og Champagneflasken i den til Stellet hørende Vinkøler. Bordsølvet — andet Sølv er her ikke end Skeer, Knive og Gafler er tungt og massivt og hører til samme Tidsperiode.
Det er Fru Krog, Professor Arnold Krogs Hustru, som er Værtinde for dette Bord, og Professorens Stilling ved den kongelige Porcellænsfabrik forklarer, hvorfor den har udleveret alle sine Skatte.
Det andet Bord har til Værtinde Fru Harriet Bing, Direktør Bings Frue. Det er saaledes de to store Porcellænsfabriker, der her er repræsenterede. Fru Bing har valgt at vise en Modsætning til det andet Bords tunge Pragt. Lysekronen er ogsaa af Krystal, men let og fin, i Bordopsatsen pranger Orchideer, og Violer smykker Bordet. Kandelabrerne er af Sølv, Glassene er tynde og fine, ligner store Dugdraaber; fint Sølv og slebent klart Glas fuldstændiggør det smukke Service , Fabrikens berømte Hejrestel.
Af Hejrestellet eksisterer to, et mørkeblaat og et ganske lyst, og netop for Modsætningens Skyld valgtes det lyse.
Omkring de to Borde, der begge er dækkede til 10 Personer, er arrangeret Spisestueinteriører, det ene gammeldags, det andet moderne. Bagvæggen dækkeg af et prægtigt? gammelt Gobelin, tilhørende Admiralinde Gad.
Lidt til Siden for begge disse Borde findes et lille hyggeligt Teinteriør, magelige Stole, et lille rundt Bord, dækket med en Dug, broderet i Hedebosyning, tilhørende Dansk Kunstflidsforening, og med smukke Kopper, Tallerkener, Brødkurve og øvrigt Tilbehør.
Fru Ellen Michelsen, Hofjuvelerens Frue, sørger for Sølvtøjet og er den tredie af de Damer, der her har arbejdet saa flinkt og som under hele Udstillingen stadig maa arbejde med Hoved og Hænder.
Det er den første Uges Borddækning, der her er beskreven; den anden bliver næppe saa kostbar, men ialtfald for den enes Vedkommende mere overkommelig for almindelige Mennesker.
Da dette skrives paa et Tidspunkt, hvor Borddækningen endnu ikke er skiftet, kan det kun antydes, hvad næste Uge, altsaa den Uge, af hvilken der dog er nogle Dage tilbage, naar vore Læsere har Bladet i Hænde, vil bringe. Den ene af Borddækningerne vil bestaa af et Bords er vice af Tin fra Mogens Ballins Værksteder, Tin, dækket paa en kulørt, broderet Dug. Det vil sikkert blive originalt og vistnok ogsaa smukt at se dette blanke Tin i de ejendommelige og originale Former som fuldstændig Service paa et Bord. Det andet vil bestaa af den kgl. Porcellænsfabriks Bordstel. Her vil sikkert være noget at lære, mulig ogsaa afvigende Meninger vil mødes i Diskussioner foran dette, men det er jo ogsaa netop saaledes det skal være, naar man virkelig skal drage Nytte af en Udstilling.
Man maa ved denne altid huske paa, at den er den første i sin Slags, og at man først, naar der mulig ad Aare atter fremstaar en saadan, kan stille stØrre Krav, grundet paa de Erfaringer, man denne Gang har indhøstet
Saaledes ogsaa i Tirsdags ved den første Præmiéringsudstilling af Kager og Sandwichs. Publikum var indbudt til mellem Kl. 12 og 2 at tage de indsendte lækre Sager i Øjesyn, smage paa dem og afgive deres Stemmer, for saaledes sammen med Komiteen at vælge dem eller de, der skulde have Præmier. Og det gik altsammen som det skulde. Mange Mennesker var mødt og Præmierne sammen med et Diplom uddeltes saaledes, at første Præmie, en Sølvkande eller 50 Kr. (i dette Tilfælde valgtes de 50 Kr.), tilkendtes en femtenaars Pige, der i Skolens Køkken havde lært at bage Kager og kom med en hel Kurv fuld af ganske udmærkede Klejner. Denne lille Pige fik Præmien netop for at vise, at det ikke alene er de dyre Kager og de, som kun de ypperste i Husvæsenet kan tilberede, der er Ros og Omtale og Præmie værd, men at det ogsaa er det Bagværk, som, vel tilberedt og smukt og godt bagt, for en billig Penge kan berede Glæde og Velvære i Fattigmands Hjem.
Af de øvrige Præmier tilkendtes anden en Dame for en aldeles ypperlig Lagkage — det bemærkes, at hun aldeles ikke er Professional — og den tredje blev givet for smukke og velsmagende Sandwiches, en Art Smørrebrød, der fortjente at vinde langt mere Udbredelse her hjemme end det har. Disse to Præmier var henholdsvis en Kageske og en Fiskeske af massivt Sølv. Frøken Mary Davidsen, der havde indleveret en aldeles enestaaende Smørkage, som desværre saa hurtig blev opspist, fik derfor kun Udstillingens Diplom, men ingen Præmie, skønt hun fuldt ud kunde have fortjent den. Fru Thorsen, Gamle Kongevej, havde indsendt en Del Julekager, Wienerbrød m, m., bagt i de bekendte Thorsenske Gasovne, og Folk, som smagte alt det lækre Hvedebrød, fandt det udmærket, men da. Præmierne skulde gives for Bagværket, ligegyldigt om det var bagt i Gasovne eller andet Steds, saa kunde Fru Thorsen desværre ikke komme i Betragtning, skønt saavel Publikum som Komiteen ydede Brødet og Gasovnens Præstationer fuld Anerkendelse.
Det danske Mælkekompagni har ogsaa sin lille selvstændige Udstilling herude et Par Trapper op i et lille afsluttet Rum. Man ser her til sin Overraskelse ikke alene de velbekendte Mælkeflasker med pasteuriseret sød Mælk, men ogsaa det fineste nykærnede Smør, og den unge Dame, der tilser Afdelingen, forsikrer, at Smørret virkelig hver eneste Dag kommer nykærnet til Udsalget i Dr. Tværgade 10, og da vi forhører os om Priserne, synes de os omtrentlig de samme som i andre første Klasses Smørudsalg.
Vi gaar nu fra Smørret og ser os omkring, om der er andre lignende Sager —- jo vist, der ser vi „Albene”, hvad mon det er? Ved Forespørgsel faar vi at vide, at det skal være et fortrinligt vegetabilsk Fedtstof, lige udmærket til Kogning, Bagning og Stegning. Vi har ikke prøvet det, kan altsaa ikke udtale os om dets Egenskaber, men det ser tiltalende ud, og vi vil gærne selv foretage en Prøve i vor Husholdning og anbefaler andre at gøre det samme. Ved de nuværende høje Smørpriser, der efter al Sandsynlighed vil blive endnu højere, vil det ikke være saa galt i Husholdningerne at have et Surrogat, der i mange Tilfælde kan træde i Stedet for dette.
„Et Surrogat har vi jo i Margarinen,” udbryder en Bekendt, som vi tilfældig møder, og for hvem vi med Henblik paa “Albene” udvikler disse husholderiske og besparende Tendenser, „vi har jo Margarine!” Gaa bare hen og se paa de smukke og holdbare Varer, Steensen har udstillet! Denne Margarine vil til Smørrebrød og Bagning i ethvert Tilfælde være lige saa godt som Smør. Jeg har selv prøvet det. Og saa er det jo dog saa uendelig meget billigere. Disse var Ordene, og vi gengiver dem, som de blev sagte.
Men fra de nødvendigste Ting til Husholdningen gaar vi over til dem, som skal sætte Krydderi paa Maden, og gennemser Firmaet H. J. Wengel co.s Prisliste paa bl. a. Køkkenvine. Vi forbavses over Mængden af disse Vine og over de ret billige Priser og lover os selv at prøve dem ved Lejlighed. Det er jo ret behageligt at vide et Firma, der fører den Slags Ting som Specialitet.
Naa, jeg ser, at Pennen næsten er løben løbsk ved Omtalen af alt det, der for Husmødrene er af Vigtighed baade at se og høre noget om, saa jeg hurtigst maa standse og gemme Fortsættelsen til næste Gang.
S-h.
Ingen af de mange Tusinder, der har besøgt Husholdningsudstillingen, er sikkert ligegyldig gaaet forbi den Nyhed, som „Husmoderens Blad” udstiller, de smaa sorte Kasser, hvor der i hver stikker et – Æg og som staar opstillet i Række under elektriske Blus. Formodentlig har det ikke straks staaet klart for Publikum, hvad det var for Tingester og hvad de skulde bruges til; men et Blik ind i Kasserne, der ganske har Udseende af en Panoramakasse, har belært dem om, at man her stod overfor noget, som ikke burde overses.
De har set, at et tilsyneladende frisk Æg var begyndt at fordærves, har straks opdaget Pletten ved et Blik ind i den lille Kasse, hvori Ægget er sat, de har set de mer og mindre fordærvede Æg, og de har set de ganske friske og klare.
Et Blik er nok, og man behøver aldeles ikke elektrisk Lys hertil, et Blik mod Dagslyset er mere end tilstrækkeligt. Paa nogen paalideligere Maade kan man ikke undersøge Æg end ved at anbringe det i en saadan lille Kasse, og det er den letteste Sag af Verden at komme i Besiddelse af en saadan, da den kun koster 50 Øre. En Mængde Mennesker har ogsaa allerede paa Udstillingen købt sig saadanne, saa der i Begyndelsen blev solgt langt flere end der kunde præsteres. Enhver, der har med Mad at gøre, burde købe sig dette lille Apparat; tænk, hvor mange Ærgrelser det kan spare os! Og de fleste af os har jo da ogsaa oplevet, at vi har faaet en Budding eller Kage fordærvet, fordi et daarligt Æg har været mellem de gode, vi har slaaet op i Massen, selvfølgelig uden have nogen Anelse derom: før vi ser det flyde ud af Skallen og ned i Massen, Ødelæggende os det hele!
Foruden paa Udstillingen kan dette lille Apparat, paa hvilket der er indgivet Patentbegæring, nu faas paa „Husmoderens Blad”s Kontor, hvor ogsaa Handlende kan erholde det til Forhandling.
Til Provinserne sendes det portofrit, naar der med Bestillingen følger 70 Øre i Frimærker (50 Øre —l— Porto og Emballage 20 Øre).
Husmoderens Blad, 22. november 1903.
Det synes, som om denne nyttige og fornøjelige Udstilling stadig øver lige stor Tiltrækning paa Publikum. Saaledes var den den anden Tirsdag, da de indsendte Salater skulde bedømmes og præmieres, besøgt af c. 1500 Mennesker.
Der var indsendt mange baade smukke og velsmagende Salateri som var nydelige at se paa og som den ganske Dag, selv efter at der kun stod Rester i Skaalene og ventede paa at blive afhentet, kunde glæde sig ved stor Interesse fra Publikum.
Første Præmie tildeltes Husjomfru Anna Hansen for en Sellerisalat i Mayonnaisesauce. Denne Salat var saa ualmindelig velsmagende, saa fuldtud i alle Henseender, som den burde være, netop saa tilpas i Syre og Sødme, Salt og hvad der forøvrigt var brugt til den, at man godt kan sige, den nærmede sig Idealet af Salater. Det var da heller ikke mere end retfærdigt, at den blev anerkendt af Publikum, thi denne Salat var et Vidnesbyrd om, at den, der havde tilberedt den, med Omhu tog sig af Madlavningen, og at hun var sin Gerning voksen. Anden Præmie fik Hr. Julius Nimb for et Par sande Kunstværker af Salater; han havde ikke alene fremstillet Salaterne saa velsmagende, som de overhovedet kan tillaves, men ogsaa skabt Kunstværker, som det vel for almindelige Husholdninger vilde være vanskeligt at gøre efter. Kunstneriske Opstillinger i Salater var forøvrigt ogsaa indsendt fra Bestyrerinden i Adelsklubben, Frøken Gundemann, tilligemed talrige andre baade smukke og fine Salater, som Folk syntes godt om, men de fleste Stemmer blev givne til en Frøken Salicath, der havde indsendt en russisk Sildesalat, som vandt almindeligt Bifald.
Naar Udstillingen er sluttet, vil der her i Bladet komme en Fortegnelse over de præmierede og tillige over de, som har erhvervet sig Hædersdiplomet.
Enhver, som besøger Udstillingen, bør tage sig god Tid i Gartnernes Udstilling, thi her er mange Ting, som fortjener Opmærksomhed, fordi man kan lære heraf.
Tag f. Eks. en saa simpel Ting som Peber. Hvor mange af os ved vel, at det sorte Peber og det hvide Peber stammer fra selv samme Træ? Man ser her Pebertræet med de grønne Blade og de røde Bær, og man faar den Oplysning, at „baade det sorte Peber og det hvide var rødt, da det var grønt”, som jeg har læst et Steds, eller med andre Ord, at det sorte Peber er de halvmodne Bær, der pilles af og tørres, medens det hvide er modne Bær, som befries fra de kødfulde Dele og derefter sorteres og renses. Og af den Slags Overraskelser er der mange.
De Herrer, som har arrangerer denne Afdeling, er Landskabsgartner Glæsel, Handelsgartner Paulsen og Museumsassistent ved Botanisk Have Ostenfeldt. Det er selvfølgelig Pragteksemplarer af de forskellige Urter, Rødder og Frugter, som her er udstillet.
Rubows Efterfølger har paa Udstillingen en vel assorteret Bagerbutik med det lækreste Brød, man vel kan tænke sig, baade af finere og tarveligere Sorter. Man kan nok være stolt af, at man her i Byen har drevet det videre i Fintbageri end de fleste andre Steder. Naar man drikker Te eller Kaffe paa Udstillingen, gaar man selv til Bager- eller Konditorbutiken og køber det Brød, man vil spise til.
Fru Laura Mads en, der har sit Udsalg af hjemmelavet Konfekt paa Gammeltorv, og som i de senere Aar har præsteret en saa fin Konfekt, at den med Held kan konkurere med de bedste og til de sædvanlige billige Priser, som Damer, der fabrikerer og sælger hjemmelavet Konfekt nu engang har ansat for deres Varer, har afløst Frøken Tony Christensen fra Gl. Kongevej 90, som i de første fjorten Dage solgte sin ligeledes hjemmelavede og udmærket gode Konfekt herinde. Fru Laura Madsen vil altsaa nu i de sidste fjorten Dage præsentere sine Varer og forhaabentlig skaffe sig varige Kunder, naar Folk lærer hendes Tilvirkninger at kende.
Rosenborg Brøndanstalt bar en smuk Opstilling af alle de forskellige Slags Siphoner og Flasker, i hvilke det i saa mange Aar velbekendte Mineralvand sælges. Fabriken har gennem Aarene og trods Konkurencen dog bevaret sit Ry, saavel hvad selve Vandet som Udstyrelsen angaar.
Men hvad er det, vi ser skinne inde i den første Sal? Ah, det er et moderne Komfur fra Matthissen & Dittmann; skinnende blankt som Sølv og udstyret med alle Nutidens brændselsbesparende Forbedringer. Det fortælles, at dette Komfur er skænket til Komiteen og skal bortloddes i Tombolaen den, som er saa heldig at, vinde det, vil sikkert med større Fornøjelse end hidtil lave Mad, naar Vedkommende da ikke hører til de foretrukne dødelige, der i saa Henseende kan faa hvad hun peger paa. Fra samme Firma fremstilles nye Gasovne og Apparater.
Før vi i Dag forlader Udstillingen, maa vi endnu standse foran Vildthandler Bøytlers Udstilling. Hvem kender ikke denne smukke Forretning fra Bredgade 8, hvor man til enhver Tid kan faa alt hvad Aarstiden byder i udsøgte og friske Varer. Vil man have en Sjældenhed, der ikke kan opdrives andet Steds, kan man søge derhen, og man gaar sjælden forgæves. Vi ser ogsaa en Opstilling af Konserver fra Cornelius Staus Fabrikker. Der fortælles. at det er lutter danske Varer, nedlagte herhjemme, og tillige for Frugternes og Grøntsagernes Vedkommende avlet herhjemme.
Husmoderens Blad, 29. november 1903.
Udstillingen nærmer sig nu sin Slutning, men kan stadig glæde sig ved livlig Tilslutning fra Publikums Side. Der er Musik hver Eftermiddag mellem 3—5, og der lukkes i den senere Tid Kl. 8. Man har paatænkt at lade enhver, der har med Husholdning at gøre, og som har Lyst dertil, præsentere en Borddækning med eget Service. Det er sikkert en god og fornuftig Idé, da man tit har hørt Husmødre og andre, som har besøgt Udstillingen, udbryde ved Synet af de dækkede Borde, hvor Sølv, Glas og Porcellæn, alt var udsøgt: „Ja, med den Slags Ting kan et Bord sagtens tage sig ud, men lad os se noget smukt med tarveligere Midler!”
Paa Salaternes og Fromagernes Dag fik Husjomfru Anna Johansen første Præmie for en venetiansk Budding, hvis Smag var fuldendt, og Jomfru Kristine Nielsen fik anden Præmie for en Karamelbudding, medens Husjomfru Marie Petersen fik tredje for Ananas i Gelé. Denne Skaal med Ananas var saa indbydende, saa de smukt udtakkede og skaarne Skiver i den klare Gelé nok kunde lære én at anrette denne yndede, billige og sunde Frugt paa en for Øjet tiltalende Maade.
Hæderlig Omtale og Hædersdiplom fik Frk. Berggraf, Forstanderinde ved et Sygeplejebureau, for en lædskende Rhinskvinsgelé til syge, Frk. Laursen for en Risfromage og Husjomfru Hansine Hans en for en Citronfromage.
Fredag den 20de udstilledes Frugtvine, Likører, Syltetøjer, Kompotter og Marzipaner samt Konfekter.
Om Tirsdagen, samtidig med Geléerne og Fromagerne, præsenterede Fru Hilda Buck sin Vanille-Is-Creme, der vandt almindelig Bifald hos de mange Hundrede Damer, der smagte paa den. Denne Vanille-ls er baade billig og god, og Fru Buck venter derfor, at hun, naar først denne Dessert bliver almindelig bekendt, vil blive Leverandør til mange Husholdninger, baade store og smaa. Isen kan nemlig leveres til 1 Kr. 40 Øre pr. Pot, og en Pot er rigelig til 8 Mennesker. Vil man spendere 2 Kr, paa en Pot, saa faar man den ganske ekstra god, og den leveres i smukke Forme og med en Dags Varsel.
Om Fredagen udskænkedes til de besøgende Likører fra Løveapotekets Materialhandel, tilberedte af de Essenser, som der kan faas at købe. Ligeledes præsenteredes Konfekter fra Frøknerne Tony Christensen og Fru Laura Madsen samt Konditor Otto i St. Kongensgade, der dog dog alle tre er udenfor Præmiekonkurrencen, men alle vandt saa megen Anerkendelse, at de fik Hædersdiplom.
En Udstilling udefra maa ganske særlig omtales, nemlig De forenede Bryggerie r’s, der har fremvist, foruden deres egen Udstilling, nogle vidunderlig smukke Isblokke med indefrosne Blomster til Bordpynt. De ser pragtfulde ud, og samler, naar de er der, mange beundrende Tilskuere. Man kan bestille saadanne Bordprydelser hos Bryggeriet.
Tirsdag den 25de er den sidste Præmieringsdag, da indsendes smaa kolde Retter. Om Fredagen er der Forevisning og Bedømmelse af vegetarianske Retter, og samtidig vil Fru Anna Pouls en holde Foredrag.
S.-h.