INTRO ■ 1. AKT ■ 2. AKT ■ ANMELDELSER

ET FORSPIL

SKUESPIL I 2 AKTER AF EMMA GAD.

PREMIERE PÅ DAGMARTEATRET, 29. NOVEMBER 1896.
VÆLDÆDIG PRIVATFORESTILLING, 21. NOVEMBER 1896.

UDGIVET PAA DET SCHUBOTHES FORLAG, 1884 – KJØBENHAVN.

Et Forspil er et psykologisk og socialt kammerspil af Emma Gad. Premiere i 1896, men forbløffende aktuelt i sit blik på ægteskab, køn og magt. Handlingen udspiller sig i et velordnet, borgerligt hjem, hvor høflighed, dannelse og korrekthed dækker over dybe spændinger. Under de elegante samtaler og velmenende formaninger ulmer spørgsmål om frihed, begær og retten til at definere sit eget liv.Charlot lever i et trygt, men følelsesmæssigt aflukket ægteskab. Da hun møder en mand, der ser hende med intensitet og lidenskab, bringes hendes indre balance i opløsning. I krydsfeltet mellem loyalitet og længsel tvinges hun – og omgivelserne – til at afsløre deres sande værdier. Hvad betyder ære, pligt og kærlighed, når de ikke længere peger i samme retning?Med skarp dialog og fin psykologisk indsigt blotlægger stykket de kønsroller og magtstrukturer, der stadig genkendes i dag. Et Forspil er ikke historien om en affære, men om det øjeblik, hvor et menneske for første gang alvorligt overvejer at vælge sig selv – og prisen for det valg.

BEDST som man sad i Dagmarteatret og saa paa Et Forspil, forekom det alt sammen, skønt nyt, en saa gammel kendt. Først Milieuet: den højfine Selskabskres , hvori en revolutionært filosoferende borgerlig Lærer bryder ind med sin Elskovslidenskab og tænder lld. Og saa Figurerne: den bedaarende, stort og uroligt higende unge Dame, – med en Veninde ved Siden, som er lutter spøgefuld Ligevægt, sat og dog ung, myndig og dog tolerant.
Herren i Huset en snæverhjernet Militær, der betragter den ham undergivne Kvinde omtrent som sin Hund: vil Hunden paa egen Haand slutte sig til en ny Herre, saa sparker man kort og godt denne Herre ned ad Trapperne og spærrer Hunden inde med et Livfuld Hug. Endelig Læreren: forlegen af Betagethed, nervøst opspændt, saa at, hvis den elskede gav sig hen, brast maaske hans Hjerte derved, fyldt i den Grad af Attraa, at han kunde give Ejendom og Liv for at eje den attraaede blot en eneste Time.

***
Læs de originale anmeldelser og omtale fra tidens aviser

PERSONER:

HELMUTH RABEN, Ritmester Ritmester, Charlots mand. Ordentlig, korrekt og selvsikker i sin moralske overbevisning. Ser ægteskabet som en institution baseret på ære, ejendomsret og pligt. Mangler indlevelse og følelsesmæssig forståelse, men anser sig selv som ridderlig.	CHARLOT, hans Hustru Ritmesterinde. Smuk, intelligent og stærkt sansende, men indre splittet. Hun længes efter lidenskab, forståelse og åndelig kontakt, men er bundet af pligt, konvention og et ægteskab uden følelsesmæssig dybde. Hendes konflikt er stykkets centrum.
ANNE SOFIE HJELM, hans Søster Charlots svigerinde. Harmonisk, livserfaren og moralsk nuanceret. Handler både som veninde og vogter af familiens orden. Splittet mellem loyalitet mod broderen og medfølelse med Charlot. Stykkets moralske spejl.	LEMMING, Professor Kunsthistoriker. Intellektuel, passioneret og selvbevidst. Forelsker sig voldsomt i Charlot og repræsenterer ånd, begær og følelsesmæssig risiko. Ser kærligheden som en eksistentiel nødvendighed, men er blind for konsekvenserne for hende.
KASBERG, Løjtnant Overfladisk, selvglad beundrer. Elsker form, selskab og sig selv. Repræsenterer det harmløse, tomme kurmageri i kontrast til Lemmings farlige alvor.	Besøgende Damer

INTRO ■ 1. AKT ■ 2. AKT ■ ANMELDELSER