Livets Højtider: Konfirmation

Konfirmation bliver den næste Milepæl paa den unge Verdensborgers eller Borgerindes kirkelige og sociale Vej.

Af alle de mærkelige Skikke, der paa Trods af sund Fornuft holdes vedlige i alle Lag af Befolkningen og særlig i folkelige Kredse, er vel KirkeKonfirmationens Sammenblanden med det verdslige Liv en af de besynderligste. 
At en Dreng eller Pige ved Overgangen fra Barn til Voksen efter nogen Religionsundervisning bekræfter sin Daabspagt, uden just at have synderligt Begreb om Betydningen af det, er jo en fuldstændig religiøs Akt og kirkelig Sag, der intet har med Samfundet eller Selskabslivet at gøre.
Men hvad sker: Der gives Ynglingen eller den lille Pige et fuldstændigt personligt Udstyr fra inderst til yderst, indbefattet Undertøj lige til en Festdragt, og naar Forældrene ikke selv formaar at udrede det, kan man indsende Ansøgninger til dertil oprettede Foreninger eller Legater, som da er forpligtede til at træde til.

Konfirmanden kører, ledsaget af de arme Forældre i den aarle Morgenstund i Karet eller Bil til Kirken, den unge Pige hvidklædt, Drengen sortklædt; Skaren placeres efter Kønnet vis å vis nedad Midtergangen der bliver de unge under den lange Ceremoni siddende til højt op paa Dagen, stirrende paa hverandre med Forældrene bag sig. Moderen holder altid Stand, hvorimod Faderen er slem til med smaa Mellemrum at absentere sig for at nyde en Forfriskning paa den nærmeste Kafé, hvad dog formentlig ikke vil blive regnet ham til Last ved det endelige Livsopgør.

Og naar de saa kommer hjem? Ja, saa modtages de af Kødets Lyst i Form af en fuldstændig Guldsmedebutik af Gaver, Broscher og Mansjetknapper, Gulduhre og Kæder, alt, hvad der lige er egnet til at bortlede den unge Konfirmands Tanker fra den religiøse Handling, han eller hun lige har gennemlevet. Denne forsætlige Bortleden bliver kun forstærket ved Dagens videre Forløb. Istedetfor den Eftertanke, som en rolig Dag bedst vilde kunne fremkalde, strømmer Blomsterbuketter, Telegrammer og Urtepotter ind, Konditorier bringer et pyntet Kransekagehorn med en Konfirmand paa Toppen og fra Bogtrykkeriet sendes Festsangen til Middagsbordet, mens Kogejomfruer og Opvartersker etablerer sig i Køkkenet, for, naar de pyntede Gæster ankommer, at servere den fra det nærmeste franske Køkken bestilte Middag å saa og saa meget pr. Kuvert, uden Vine, som sendes ekstra fra Vinhandleren.
Denne selskabelige Skik eller Uskik gaar igennem hele Befolkningen. Tarvelige Haandværkere, som til daglig maaske er Samfundets fornuftigste Lag, bryder ud af alle Skranker paa en Søns eller Datters Konfirmationsdag.

Men tag ikke til Genmæle overfor Deres Slægtninge, selv om De synes, at Skikken er aldeles ravgal. Bring Deres Sonoffer i Form af en Ring med en Turkis eller Carit Etlars Romaner i Pragtbind.
Ønsk bevæget til Lykke til den bekræftede Daabspagt og drik Champagnen til Stegen.

Det er ørkesløst at ville reformere Samfundsskikke med Kritik; man har Lov at have den in mente, men man gør klogt i at beholde den for sig selv.