Dagens Emma Gad Citat:

Et Smil paa urette Sted har tidt forandret en Skæbne til det Værre.

Brugernes bedømmelser

Enhver form for ris eller ros om
EmmaGad.dk modtages gerne


Annoncer fra dengang..

Miniature Udstilling 1910

VN:F [1.9.22_1171]
Anmeld gerne denne artikel med stjernedrys
Rating: 0.0/5 (0 stemmer)

Miniatureudstilling
Dansk Kunstflidsforening 1910
Ole Haslunds Hus



Berlingske, 15. september 1910

Dansk Kunstflidsforening har haft den gode Idé at foranstalte en Udstilling af Miniaturer.

Miniaturmaleriet er i vore Dage atter kommet til Hæder og Værdighed. I Udlandet, særlig Frankrig og England, blomstrer en elegant Miniaturkunst. Herhjemme har den efterhaanden heller ikke saa faa Dyrkere.
Paa den vordende Udstilling, der er den første i sin Art i Danmark, vil man faa baade gammel og ny Miniaturkunst at se. Den nedsatte Komité har bl. a. sikret sig Løfte om Laan af Hds. Maj. Dronningens Samlinger, og andre Ejere af gamle Miniaturemalerier baade her og i Udlandet har ogsaa stillet sig meget interesserede. Mange Malere vil udstille.

Komitéen beder alle herhjemme, som maatte være i Besiddelse af Miniaturer, om at henvende sig til den, for at Udstillingen kan blive saa righoldig som muligt.

Ved Miniaturer skal i denne Forbindelse forstaas: Smaa, haandmalede Portræter, Sommerbilleder eller Landskaber, udførte paa Pergament, Elfenben, Træ, Kobber, Porcellæneplader eller Papir, enten som individuelle smaa portable Billeder i Ramme eller som Illustrationer eller Ornamenter i Bøger, paa Smykker, Vifter, Nips og Brugsgenstande; fra disse sidste skal dog undtages Porcellæn i dette Ords almindelige Betydning.

Udstillingen aabnes sidst i Oktober.
Dens Protektrice er Hds. Maj. Dronningen. Grevinde Ahlefeldt-Laurvig-Bille er Præsident, og i Komitéen sidder Kunstflidsforeningens Bestyrelse og en Række kunstinteresserede Damer og Herrer.
Udstillingens Adresse er Ole Haslunds Hus, Østergade 15.


Nationaltidende, 16. september 1910.

I Etatsraad Hegels Hjem samledes i Gaar Eftermiddags den Kreds af kunstinteresserede Damer og Herrer, der har besluttet at afholde den her i Bladet tidligere omtalte Udstilling af Miniaturbilleder.
Udstillingen har det dobbelte Formaal at give en Forestilling om en Kunst, der i en svunden tid, før den blev slaaet ihjel af Fotografien, skattedes meget højt, og at vise, hvorledes den nu er i Færd med at genopstaa ligesom saa mange andre af Haandens Arbejder, som længe har været trængte til Side.

Hds. Maj. Dronningen bliver, som tidligere nævnt, Udstillingens Protektrice, og Grevinde Ahlefeldt-Laurvig-Bille dens Præsident. Dronningen har strax givet Løfte om at ville laane Komiteen – hvori bl. a. Grevinderne Agnete Brodenhuus-Schad og Louise Marie Reventlow, Etatsraad Hegel og Professor Otto Haslund sidder – Billeder fra sin værdifulde Samling.

Indtægten, eller vel rettere det forventede Overskud af Udstillingen, tilfalder “Dansk Kunstflidsforening”, som paa Mødet i Gaar var repræsenteret af Admiralinde Emma Gad, der bistaar Komiteen med sine Udstillingserfaringer, og Fru Charlotte Lauch.

Anmeldelser til Udstillingen beder Komiteen alle, som ejer Miniaturebilleder, om at sende til Ole Haslund, Østergade 15, i hvis “Hus” Udstillingen vil blive aabnet midt i Oktober.


Fyens Stiftstidende, 10. oktober 1910.

Som vor særlige Hovedstadskorrespondent tidligere har meddelt, vil der i den nærmeste Fremtid blive afholdt en interessant Udstilling af Miniaturer i København.
Struensees Snusdaase bliver sikkert en af de mest omtalte Stykker paa denne Udstilling. Den er udlaant af Kammerherre Münter, hvis Oldefar, Dr. Balthazar Münter, var Struensees Skriftefader i Fængselet og fik foræret af Struensee den Skildpaddes Snusdaase som Erindring om de Samtaler, der førtes mellem de to.

Den daværende engelske Gesandt troede, at der i Laaget var skjult et Billede af Caroline Mathilde, og han bad derfor Münster indsende den til Grev von der Osten, som returnerede den til Münster med en Haandskrivelse af 21. Maj 1772.
Laagets Portræt er malet af Miniaturmaleren Theodor Friedrich Stein, da han boede i Holsten.

Som enhver anden sjælden gammel Genstand knytter der sig ogsaa en Tradition til denne mærkelige gamle Daase. Saaledes fortæller Forfatterinden Frederikke Brun, at hendes Fader altid havde Daasen staaende fremme paa sit Bord. Hendes Moder betragtede den med en rædselslagen Gru, hvad der var let forklarligt, eftersom hun stadig troede af se Struensees afhuggede Haand udstrakt efter det mindeværdige Klenodie.


Berlingske, 15. oktober 1910.

Under formfuldendt Højtidelighed aabnedes idag Miniatureudstillingen i Ole Haslunds Hus.

Ved halvfire Tiden ankom Ds. Maj. Kongen og Dronningen, Ds. kgl. Højh. Prins Gustav og Prinsesserne Thyra og Dagmar. Herskaberne var ledsagede af Hofdame, Frk. Wedel-Heinen, Hofmarskal, Grev Brockenhuus-Schack. og Hofchef, Kammerherre Bardenfleth.

Blandt de Indbudte saas den russiske, den franske, den svenske og den tyske Gesandt, den engelske Gesandts Frue, Lady Johnstone, Etatsraad Hegel og Frue, Fru Dr. Bobé, Fru Billedhugger Felix Nylund, Grevinde Polly Ahlefeldt, Professor Haslund, Billedhugger Hasselriis, Etatsraadinde Louise Hansen, Direktør Bernhard Olsen, Inspektør E. F. Lund m. fl.

Efter at de kongelige selskaber var vist rundt af Udstillingens værtinder, Grevinderne Jessie Ahlefeldt-Laurvigen-Bille til Egeskov og Agnete Brockenhuus-Schack, kørte Herskaberne atter bort.

Senere paa Eftermiddagen samledes en snevrere Kreds af Kunst- og Museumsinteresserede med Husets Værter, Hererne Ole Haslund og Heyman, til en mindre Festlighed, under hvilken Fru Charlotte Hauch, der har megen Ære af Udstillingen, prresiderede,


Nationaltidende, 18. oktober 1910.

De “store smaa Kunstværker” har en fransk Kritiker kaldt Meissonieres Billeder, der, som bekendt, er lige saa smaa af Omfang, som de er store af Indhold. Og Meissonier selv, der var lille og tæt, en overskaaren Kæmpe, havde Pariserne som Udtryk for deres Beundring givet Tilnavnet “le grandt petit maitre”.

Man kommer uvilkaarlig til at huske det, naar man i disse Dage aflægger et Besøg paa den righoldige og ualmindelig interessante Udstilling af Miniaturmalerier, der til Indtægt for Dansk Kunstflidsforening afholdes i Ole Haslunds Hus.
Her findes mellem de 809 Numre, Dr. Louis Bøbés udmærkede, vejledende Katalog nævner, mange store smaa Mesterværker, Billeder, der kun maaler nogle faa Tommer i Tværsnit, og som dog rummer en hel lille Verden af Skønhed og Ynde.
– – –

Det var dyrt, undertiden endogsaa kostbart, at glæde sine Slægtninge og Venner en saadan et Portræt; men til Gengæld har de, der fik Portrætterne, sagtens skønnet mere paa dem, end Folk nu til Dags skønner paa Fotografier – i hvert Fald er de smaa Kunstværker, som denne Udstilling viser, bleven omhyggeligt opbevarede fra Slægtled til Slægtled.

Hendes Majestæt Dronningens Samling, der fylder en hel Væg i et af Udstillingslokalerne, tæller de største Kostbarheden og samtidig nogle af de mindste Billeder. Der er saaledes en Miniature af Dronning Elisabeth af Preussen, et Maleri saa stort som en Tokrone, hvorpaa man ikke alene skelner den Portrætteredes Træk, men ogsaa føler sig overbevist om Udtrykkets Lighed. Hvor meget fortæller ikke denne bittelille Elfenbensplade – eller Billedet af den ulykkelige Karin Mansdatter, der rummer en hel Lidelseshistorie.

En anonym Udstiller, har ligeledes fyldt en hel Væg med sine sjeldne Portrætter af fremragende Mænd og Kvinder; og medens man gaar fra den ene Samling til den anden, overraskes man hvert Øjeblik af Smaabilleder, der fortæller snart Verdens- og snart Fædrelandshistorie – Portrætterne af Napoleon den Første og af Caroline Mathilde og Struensee f. Ex. – og af Kuriositeter, der knytter sig Minder til, som Dronning Anna Sofies Vifte, udlaant af Lehnsgreve Reventlow, og de to Vifter, der har tilhørt Dronning Sofie Magdalene, og som er udlaante af Kunstmaler Schorn.

Medens Talen er om Kuriositeter, kan det Billede nævnes, der fremstiller Etatraad Erich Erichsens Øje; det er malet i Aaret 1800 i London og tilhører Malerinden Frk. Emma Siboni, der ogsaa udstiller en Samling egne Arbejder, deriblandt et Portræt af Storfyrstinde Xenias Børn.
– – –

Foruden Portrætterne er der nogle nydelige Landskaber, dels dem Grevinde Agnete Brochenhuus-Schad har udlaant – de er malede af en Broder til Jens Juel – dels de hollandske Landskaber i Hofjægermester Binds Samling; og der er Genrebilleder, saaledes en Kopi efter en Corregio, udlaant af Etatsraad F. U. Lord, og Billeder, der er rørende enten ved deres Motiver eller ved det Indblik, de giver i Kunstnerens Liv, f. Ex. de Portrætter, den unge Bertel Thorvaldsen har tegnet (udlaante af Grosserer Einar Voigt), medens han endnu kæmpede mod Fattigdom og anden Modgang.

Mellem de forholdsvis saa moderne Miniaturer, der er paa Udstillingen, lægger man bl. a. Mærke til en Række af von Rehling-Quistgaard, hvis Teknik er fremragende, og til Malthe Hasselriis’ Portrætter af Familien Gaméls yngste Skud.
Der er blandt de nulevende Dyrkere af den længe glemte Kunstart ogsaa Amatører, saaledes Frk. Fritze Molkte og Sanglæreren Herman Spiro.

Udstillingen vil sikkert give flere, baade Kunstnere og Amatører, Mod paa Miniaturmaleriet; den viser jo, at hvor det kunstneriske Resultat ikke er blevet saa storslaaet, som det kan blive paa selv den mindste Miniature, har Holdbarheden givet Billedet Værdi, efterhaanden som Tiden lagde sin Patina over det.
Haagen.

Nationaltidende, 30. oktober 1910.

Berlingske, 29. oktober 1910.
Endnu nogle Dage staar Miniatureudstillingen i Carl von Manderns gamle Gaard aaben. De fine Kunstindtryk, den skænker, midti Dagligdagens graa Einerlei, giver den et ganske særligt Præg mellem de mange Udstillinger, der nu bejler til Publikums Gunst. Nye Miniaturemalere er dukkede op. Den smukke gamle Kunst har vundet moderne Dyrkere, men den er og bliver dog i ganske særlig Grad knyttet til Fortiden. En Rococo-, en Empire kunst, fremfor alt egnet til at gengive de ting i Klædedragten – en Klædedragt, som savnede Nutidens dræbende Ensformighed. En blaa eller rød Herrekjole med mange brogede Ordensbaand eller Stjerner danner en prægtig Opgave for Miniaturmaleren. Eller en smuk Hyrdindedragt, en gratiøs Empirekjole med røde Sløjfer – vore Oldefædre og Oldemødre danser frem for os i Napoleonstidens Kostumer, nikker fra Rammerne til os med fordulgte Smil, hvori der maaske læses en Medynk over, hvor fattigt det moderne Liv tager sig ud, denne Nutid, hvor alt lidt efter lidt ligesom nivelleres og bringes ned til samme folkelige Middelmaadighed.

Dog Ære være Miniaturekunsten! Ære være dens moderne Dyrkere! De spreder da en Smule Glæde ved deres Kunst. Herrerne er daarlige Motiver — en sort Frakke tager sig ikke ud indenfor det lille Format, men en smuk Dame i Grande Toilette, et festklædt Barn med lysegule Lokker, er altid taknemmelige Motiver.

Den stilfulde Udstilling burde give Stødet til, at den ædle, gammeldags Miniaturekunst vaagnede til fornyet Liv. Et saadant levende og livfuldt lille Billede bliver et Minde om den, der var til, i Ungdommens muntre Taktgang gennem Livet, eller i Alderdommens mere sindige Passage, et Minde for Efterkommerne, til Pryd i Dagligstuerne, til interessant Materiale for Fremtidens Personalhistorikere og Miniatureudstillinger.

Thi lade vi vore Damer og Børn miniaturemale!
Hvorved Udstillingen faar uventet Betydning i Fremtiden.




Den tyske miniatureside er også at finde på Facebook