Illustreret Tidende, 4. november 1900.
Sydfrugter.
I “Hegnet”s Lokaler havde de snildrige Damer, som forestaar denne praktisk-selskabelig Virksomhe, arrangeret en Sydfrugt-Udstilling – idet de paa disse sludfulde Efteraarsdage demonstrerede, hvorledes man fanger en Straale af Sydens Sol.
I en violet, dekorativ Ramme, som den unge Maler Urban Gad var mester for, havde Fru Emma Gad, Statsraadinde Hansen, Fru Nimb, Fru Andersen f. Bernhard Olsen og endnu flere snilde og smagfulde Damer med sagkyndig Assistance arrangeret Dynger af Citroner, Oranger, tunge Druer, Tamarinder og Sucade, Tomater, Græskar og Figner og saa mange andre sære og sjældne Væxter, at man roligt kan opgive at nævne dem.
Paa lange Borde i de lidt for smaa Lokaler laa de og skinnede dybtblaa og straalende gule, mat rødmende og hektisk blussende, blanke og knortede, sælsomt sydlandsk skønne og sjældent hæslige, indtil de begyndte at gære, saa Udstillingen i Hast maatte sluttes.
Nu er altsaa Sydens Sol slukket for os – vi maa nøjes med vor egen Efteraarsskovs Farvepragt.
Tasmarinde.
Dannebrog, 17. oktober 1900
Den Udstilling af Frugter – fortrinsvis Frugter fra Sydens Lande eller Frugter af sydlig Oprindelse – som arrangeres af “Damernes Formiddagsklub” til Fordel for en kvindelig Kunstindustriskole, vil nu definitivt blive aabnet i Lokalerne i Illums Ejendom den 27de ds. Inden Udstillingen aabnes for Publikum, vil den blive taget i Øjesyn af en Kreds af indbudte Damer og Herrer, der senere samles til en Eftermiddags-The. Udstillingen, der skal holdes aaben i ca. 8 Dage, skulde jo efter den oprindelige Bestemmelse være begyndt den 20de ds.; da man imidlertid ikke kan vente at modtage flere af de interessanteste Frugtsamlinger til den Tid, bl. a. en Sending, som indtræffer hertil med Ø. K.’s Damper “Annam”, er altsaa Aabningsdagen udskudt til den 27de ds.
Sendingen der vil komme med “Annam”, vil bl. a. indeholde The, Kaffe, Kakao, Ris og Kokos – alt paa Grene. Direktør Holten og Maleren Zarthmann har begge lovet righoldige Frugtsendinger fra Italien, Fru Erlandsen (gift med Grosserer E.) en Samling Frugter fra Spanien, Italien og Algier; fra London kommer der bl. a. nogle meget store Bananer og fra Bregentved Gartnerier mægtige Græskar og andre Frugter, bl. a. Ananas. Botanisk Museum vil blive repræsenteret ved en Særudstilling af forskjellige deforme Frugter i Spiritus samt Afbildninger af tropiske Frugter.
Som tidligere berørt, vil de besøgende paa Udstillingen kunne faa Lejlighed til i de Lokaler, som tilhører “Damernes Klub”, og som ligger en Etage over Udstillingen, at stifte Bekjendtskab med forskjellige Tomat-Retter, tilberedte efter Kammerraadinde Nimbs Recept. Fruen er selv Medlem af Udstillingens Komité. Et lille Hæfte med forskjellige Tomatretter vil ogsaa blive udgivet.
Gaardejer Peter Poulsen, Amager, har lovet at stille indtil 1000 Pund Tomater til Dame-Komiteens Raadighed. Hr. Poulsen har vistnok de største Tomat-Kulturer her i Landet og har en efter danske Forhold meget stor Export af Tomater og Blomkaal til England.
Nationaltidende 27. oktober 1900
Sydfrugt
En graa Dag. Den tunge, urene Luft virker sløvende paa Sindet. Alle jage afsted. “Den Elektriske” klemter advarende. Droskehestene Havre paa den glatte Asfalt. Vaade Paraplyer tørne mod ens egen. – – Vi smutte ind ad en Port i Pilestræde og op i de kvindehyggelige Værelser; – det er for umuligt at sige “Lokaler” om “Formiddagsklubbens” Rum.
Et behageligt Hjørne, en god Stol og en god kop The. Øjet hviler ud mod Porcelænets blaa og hvide og Vægges og Møblers brunlig-gule.
Efterhaanden glider Gadens smudsig-forjagede Stemning bort. Samtalen, der var degraderet til gnaven Høflighed, lever sig op igjen.
Den Berejste gjør sig det bekvemt. Hun lader Skindkraven glide ned fra Skuldrene og tager den store, sorte Hat af sit bløde gule Haar.
Der nævnes Ordet Sydfrugtudstilling, og man vender sig spørgende om mod den Berejste, der lige er kommen fra Sydamerika:
“Ja, dejlige ere de, Frugterne derovre.”
“Fortæl lidt om det?”
“Hvordan skal jeg male det, give Dem Duften. Farvernes Dybde, Luftens Klarhed? Den er saa høj og saa blaa. Den befrier Sindet, man tager alting lettere. Man kjører op i Bjergene i Tijucaen. Jo højere, man kommer, jo stejlere bliver det og jo flere Æsler spændes for Tijucaen. Men man har intet Indtryk af, at det er tungt, for det er, som om Luften bærer En. Hvor man er, er der Noget, som blomstrer. Nerier, store som Træer med de yndige, lyserøde Blomster i Dufte og Klaser. Bag Hegn af Agaver eller Kaktus med blodrøde Blomster snoer og svinger brogede Convolvulus og lilla Clematis sig imellem og op ad Frugttræer, der staa i en Fylde, en bredende Rigdom, De ikke kan tænke Dem. Og Frugterne – der er den mangfoldigste Afvexling. Skjult mellem Blade hænge Granatæblerne; plukker man et af og skærer det over, ser man det myldrende fuldt af Kærner i det saftige Frugtkjød, der er af den klareste røde Farve. Hvor Bladene begynde højt oppe paa Annanaspalmens nøgle Stamme, hænger den tunge Frugt. Bananerne sidde tæt om deres alenlange Stokke. I de løvrige Figentræer sidder Frugten gjemt. De blaa eller grønne Figen. Lukker man dem op, har de det rødlige saftige Kjød. Mellem lange, smalle Blade hænger Nisparos
samlet paa Stilke i Klaser, – Løvet er saa smukt. Og Druerne – ja, hvilken Rigdom. Men dejligst ere vist Appelsinerne! Paa en Gang blomstre de og bære Frugt. Den lille, hvide Blomst dufter saa stærkt og sødt. Mellem Bladene hænger den grønne, umodne Frugt og den gyldenrøde, saftige, dejlige.
Kjører man op i Bjergene, forbi Bigner og Haver – overvældes man næsten af denne Naturens pragtfulde, ødsle Rigdom. Træ ved Træ staa de, der er Lys og Luft nok til dem alle. Jorden er saa forbausende rig i sin uudnyttede Jonfruelighed. Ja, Mængden, Mangfoldigheden, Luftens høre Blaa og de tusinde forskellige, sammenflydende Dufte, – det maa man tænke sig…”
Den Berejste tav og saa fremfor sig. Hendes Øjne straalede halvt i Begejstring, halvt i Vemod.
– – –
Henne paa en af Skænkens brunde Hylder laa danske Æbler og Pærer i Række.
En gik hen og ordnere en Skaal og satte den paa Bordet. En Anden havde en lang farvestærk Vildvinranke med fra sin Formiddagstur. Hun snoede den om de røde Æbler og de gule Pærer.
Den Berejste smilede.
Lidt efter sagde hun: “Har jeg fortalt Dem, at jeg i Morgen rejser lidt?”
“Hvorhen? De Lykkelige, som kan faa at se Alt, hvad der er Dejligt?”
“Paa Landet – for at være midt i det danske Efteraar en Gang.”
S. Br.
København, 28. oktober 1900.
En lykkelig Hjærne har undfanget Ideen til de smaa Særudstillinger i Damernes Formiddagsklub, og lykkelige Hænder enedes om at føre Tanken ud i Virkelighed.
Man vil mindes Tulipalfloret i Foraaret – broget vajende som en Samling Bannere fra nær og fjærn. En Nydelse for Øjet var det.
Sydfrugterne er mere endnu. De bringer Tænderne til at løbe i Vand, de gør Fingrene griske – og var der ikke det gode, at alle Sagerne kan købes og loddes bort, kunde det nok hænde, at en og anden ikke dyede sig for at nappe en lille Smagsbid.
For naar var de set i Samling, alle de Frugter, vi kun kender i tørret, knust eller kandiseret Tilstand?
Man skulde næsten tro, det var liftige Eva’er, som hande været i Edens Have og rystet Træerne, og siden prakket Tyvekosterne ud i en Tryllehal, hvor Væggene var blaa som solglitrende Bølger, hvor Guldet glimtede fra alle Kroge, og tunge, svulmende Druer hang ned fra Loftet.
Det ligner ogsaa et vældigt, væltet Overflødighedshorn.
I bugnende Mængder, mest gyldent, rødt og grønt, fyldt i Skaale og Kurve, stillet mellem Blomster og kniplingslagte Lærreder mylrer de frem, de Sydens Frugter, som Faa vel har set voksen, og Færre set paa samme Sted.
Man maa fare vidt om paa halvkuglerne for at udpege de Hjemlande, Frugterne er komne fra. Det gør ogsaa mindre til Sagen. De er her, friske, fede, glinsende.
Tænk friske Kokosnødder – uden deres hampagtige Skal, men med Blomsten siddende ved Frugtroden, som en malet eller indbrændt Dekoration.
Eller Jordbærtræet. Hvilket Raffinement at kunne ryste Jordbær ned fra Træerne. Jordbærtræets Blomst er lille og ligner en Konval i Form og Farve.
Eller de chokoladesorte Æggefrugter, der skal smage saa delikat i stegt Tilstand.
Der er Græskar ligefra nogle store Banditter, som nok skulde kunne føde sin Mand i en hel Maaned, uden at han sultede, og til noget nydeligt Smaakravl, der da ogsaa hedder Sirgræskar og passende kunde anvendes mellem Salonnips paa entagére. Som Størrelsen, varierer Formen og Farven. Nogle ligner den gulgule Bortecitron, andre umodne Agurker.
Blandt Tomaterne er der ogsaa nogle Puslinger, bare saa store som Kirsebær.
Frisk Figen, olieglinsende, friske Oliven – Mandelgrene fulde af Frugter!
Der er det Festlige ved Mandlerne – som titter frem baade her og der, nogle med Revner af Modenhed, andre endnu sammensnærpede – at de er groede i vort eget Land, i Byen København, nede ved Frederiksholms Kanal i Prof. Bissens Have.
I et Vindue ligger en vidunderlig Samling Kogler, Laan fra Ejeren, Hr. Lektor Carl Hansen ved Landbohøjskolen. Saadanne Kogler bringer Tanken hen paa den Tid, da der levede Mammuthdyr. Skællene paa enkelte af dem ligner Hugtænder. Andre har Skæl saa tynde som Alianthumbregnens Blade.
Rummets beundringsværdige smukke Dekoration skyldes denne Gang – som ogsaa sidst – den unge Kunstner, Hr. Urban Gad. Sidst var det Flor og mange spæde, sammenstænkede Farver, nu er det tykke Lærreder, blaagraa Farve – som Sydens Himmel – og Guld.
Men Virkningen er ganske blændende.
I det lille Værelse bagved hersker Fru Louise Nimb. For Vegetarianerne maa det være som en herlig Drøm at sammensætte disse mangfoldige Tomatretter og Tomatsyltetøjer, hvis Delikatesse er saa øjensynlig. Og alle Ikke-Tomatædere maa blive slikne efter Tomater, fra den Stund, de betræder Fru Nimbs Domæne.
Det er foruden Fru Nimb og Hr. Urban Gad – hovedsagelig Fru Leopold Meyer, Fru Kommandørinde Gad, Frøken Davidsen, Fru Rirmesterinde Muus, samt Hr. Lektor Karl Hansen, Hr. Emil B. Sachs og Prof. Grønlund, vi skylder Tak og Ære for det gennemførte smukke Resultat.
– – –
Ved Aabningsfesten var der mødt en større indbudt Kreds, der sluttede Besøget med en hyggelig Formiddags-the i Klublokalerne. At denne The og disse Sandwichs og hjemmebagte Smaakager svarede til det øvrige, er en Selvfølge. Man gik bort med Ønsket om, at de to første Udstillinger maa efterfølges af mange. Bedre Anbefaling kan vel ikke gives.
Trold.
Social-Demokraten 28. oktober 1900
Damerne udstiller.
Damernes Formiddagsklub, Pilestræde 9, aabnede i Gaar en Udstilling af Sydens herlige Frugter, hvis svulmende Rigdom og fristende Fylde sikkert vil skaffe Formiddagsklubben et ualmindeligt stort Besøg.
Allerede ude i Pilestræde mellem Plakater og de i Porten ophængte guldgule Citroner om Frugtbarheden. Selve Lokalerne er med Udstillingen for Øje draperet i lyse lette Farver, hvilket Arbejde er udført med Smag af Hr. Peter Urban Gad. Paa denne Baggrund af ligesom dæmpet Sollys pranger Gudinden Ceres hele Mangfoldighed af dejlige Frugter. Vi gør en Runde og stifter for første Gang i vort Liv Bekendtskab med Siam, Japan, Vestindien og andre tropiske Egne, hvis Natur fremtryller Frugter, om hvilke man heroppe i vort kolde Norden ofte ikke kan danne sig noget Begreb, fordi de endnu aldrig har været kendt af den store Offentlighed. Og hvad vi kender fra de evropæiske Sydlande er her fremstillet i nye Former, som forbavser ved deres Sjældenhed og Størrelse. Det er saaledes indført nogle Hoveder af den saakaldte Julesalat, som maaske i de kommende Aar vil blive en yndet Bøtten- og Drivplante. Den er bleven dyrket med Held i Landbohøjskolens Have og af flere Urtegartnere, der vel om en Maanedstid kan præsentere et dansk Produkt efter den i et nylig udkommet Skrift af Lektor Carl Hansen givne Anvisning.
Man ser Klasser af vældige Vindruer og friske Figen, som maatte hentes fra Hamborg af Hr. Hj. Davidsen, da vort eget Skib ikke er kommet tidsnok hertil. Ganske ejendommelig er den japanske Rosin Lychees, som Naturen selv fremstiller. Nær den saa vi Robinsons føde Kartofler, vældige Kokosnødder og den maldiviske Kæmpenød, der er paa Størrelse med et Mandshoved osv.
Ogsaa danske Frugtdyrkere har kendt en Del Frugt, som fortjener stor Anerkendelse. Der er gule Tomater fra Bankdirektør Knudson. Prægtige store Vindruer fra Bregentved, Hardenberg og Aalholm, udmærket Frugt fra Hvadholm Have og mærkelige Græskar fra Direktør Aller. Selv ægte Kastanjer mangler ikke. Gaardejer P. Poulsen fra Sundbyvester udstiller en Mængde Tomater, som finder Anvendelse til alle de Tomatretter, der skal anrettes hele Ugen igennem. Og Fru Nimb, som personlig er til Stede ved Udstillingen, præsenterer os Retterne. Hvad mener man om en Tomatbøf eller farcerede Tomater? Der er hele 12 Variationer af denne Frugts Anvendelse.
Dessertfrugt findes i rig Mængde paa Udstillingen og en Del bortloddes.
Vi kunde endelig nævne en stor Del andreSager, som uegenlig hører henne under Frugt, f. Eks. den vestindiske Urt Yam. Fra Botanisk Have er udstillet Peberplanter, Tamarind, Cacaotræ, Kaffe og Theplanter. Farmacevtisk Læreranstalt har sendt en Mængde interresante Produkter og Præparater i Sprit.
Mange Damer og nogle Herrer har arbejdet i deres Ansigts Sved for at bringe Udstillingen færdig i rette Tid. Forrest blandt dem nævner vi Fru Emma Gad, Frk. Paludan Müller og Lektor Carl Hansen samt fru Nimb og Døtre.
Udstillingen holdes aaben til næste Mandag den 5. November. Den fortjener stort Besøg, ikke mindst fordi Overskudet gaar til unge Pigers Uddannelse i Kunstindustri.
Næstved Tidende, 30. oktober 1900
En Sydfrugtsudstilling.
Damernes Formiddagsklub har i sit Lokale arrangeret en Sydfrugtudstilling, hvis eventuelle Overskud skal anvendes til en Kunstindustriskole for unge Kvinder. Udstillingen er smagfuldt ordnet og omfatter en Rigdom af Frugter, som enten slet ikke eller kun i ringe Omfang dyrkes under vor nordlige Bredegrad. Men foruden de mange pragtfulde Druer, Citroner, Aooelsiner, sjældne Sorter af Æbler og Pærer, Kaktusfrugter fra Sicilien, Ananas, Rekusfrugter og andre sydlandske Nøddesorter, finder man ogsaa adskillige sjældne Frugter, som er dyrkede herhjemme, for ikke at tale om Krydderiplanter. Botanisk Have i Kjøbenhavn har saaledes leveret Kaffe. og Theplanter, Pamarinther, Kardemomme, Peberplanter, Kokos osv.; fra Klostergartner Jacobsen i Vemmetofte foreligger Yams, som ellers hører hjemme i Vestindien; udmærkede Tomater er indsendte fra Bankdirektør Knudzon i Hummeltofte, kort sagt, man har Syn for Sagen for, at det ikke er helt umuligt af fremelske adskillige sydlandske frugtbærende Frugter herhjemme, naar der anvendes lidt Omhu derpaa. Udstillingen holdes aaben en Uges Tid, hvis Frugten kan holde sig saa længe.
Illustreret Tidende, 4. november 1900.
Sydfrugt er godt! –
Vore Damer i Kjøbenhavn forstaar den Kunst at klare sig med Ynde og smaa Midler, baade naar de gør Toilette, og naar de løser Samfundsopgaver. Instinktmæssigt véd de, det først og fremmest gælder om, at det tager sog ud ligesom i den store evropæiske Verden. Og de er fikse til at fatte Vink og klipper flinkt efter de fremmede Journaler. Naar de i en Pariserkorrespondance læser om Baronesse Rotschilds sidste nye Kjole, daaner de ikke i Klædesdelirium som den Skrivedukke der har faaet Lov at snuse til den hos Dkrædderen. Nej, de laver den efter i en Snup, raadsnart og for ved Gud slet ingenting. Og naar de erfarer om de londonske Dameklubber og Foreninger til Alverdens Værn og Frelse, indretter de fluks tre smaa hyggelige Bagstuer paa Østergade. Hvor Formiddagens presserede Damer kan’ty op’ drikke Te, vaske, krølle og paa anden Vis pille og forfriske sig, og Aftenens trætte og forfulgte Damer i lige Maade drikker Te, toiletere og føle sig trygge udenfor Mændenes Omraade. Om Formiddagen Klub, om Aftenen Hegn. Tre smaa Rum, Hjerterum, Terum og Toiletterum. Saaledes virker vore Damer efter Udlandets bedste Mønster. Med samme forbløffende Behændighed som de Vilde efterligne Kulturen og Børn de voksnes Arbejder. Og naar de indbyder til at beskue Resultaterne, bliver alle rørt og forsikrer, det er nydeligt. Thi hvem bliver ikke rørt, naar den lille artige Emma Kommer og viser det Forklæde, hun selv har syet til Vaskekonens Stine, den Stil hun selv har skrevet, det Syltetøj, hun selv har lavet. Hvem forsikrer ikke, der er nydeligt og smager ganske vidunderligt.
Den lille artige Emma er nutildags den moderne Etatsraadinde. Grebet af Tidens rivende Aand har hun indset, det ikke mere gik an at hvile paa sit selskabelige Sæde alene, som hendes Forgængerinder i Titlen, baf hvis ærefrygtindgydende Ryg man længst var begyndt at smile. Hun har spurgt sig selv: Hvorfor er Du blevet sat her i Verden, lille Emma? Og svaret med Socialfilosoferne: For at arbejde min Pige. Vi maa alle arbejde, det er moderne at arbejde, jeg vil ogsaa arbejde. Og hun arbejder det lille Skind. Ikke saaledes, at hun derved tilsidesætter sine Embedspligter, Hoffets, Kirkens, Selskabets og Familielivets Tjeneste, nej i al sin knap tilmaalte Fritid arbejder hun for Samfundet og alle de vildledte med hele sit Køns og sin Stands gennem Aarhundreder opsparede Kraft. Akkurat ligesom Fyrsterne, der jo ogsaa er begyndt at arbejde. Hvad man kan læse om i Aviserne. Kejseren staar op Klokken 5 og tager et iskoldt Styrtebad, ryger en Cigaret og arbejder uafbrudt til Klokken 11. Ingen tør forstyrre ham. Kl. 11¼ nyder han en Kop Kaffe, modtager Ministrene, rider en Tur og arbejder ustandseligt til Klokken 7. Klæder sig om, spiser til Middag, leger et kvarter med sine Børn og trækker sig atter tilbage for at arbejde ofte til den lyse Morgen. Utroligt og næsten sandt.
Fast lige saa henlynsløst arbejder Etatraadsinden i Betragtning af, hun er en Kvinde. Naar hun vaagner, drikker hun først en Kop koghedt Vand. For at blive mager, thi det maaogsaa kunne ses paa hende, at hun arbejder. Og det er sundt for Maven, der jo selv har sit arbejde. Derefter lader Etatsraadinden sig massere, spiser Havregrød, spiller Tennis, cykler eller boxer efter Aarstiden og Vejret, spiser Frokost, og kører ud for at nyde Butiksluften. Altsammen Træning til Arbejde og Samlen Kræfter. Altsammen Stræben for at holde sig let og ungdommelig. Thi Etatsraadinden véd, det fremfor alt gælder at bevare Ungdommeligheden i Kampen for Tilbærelsen. Den ældre, fede, silkebetrukne, forpustede Etatsraadinde med Dellehænderne er snart en Sagatype ligesom den stramme, stive, bornerede. Nej, slanke, tailormadede, kokette Etatraadsinder, Etatraadsinder med Chic, med Sport, med Flirt, Etatsraadinder med Tilbedere, det er Arbejdets Maal. Hr. Etatsraaden er nu tilfældig. Etatraadsinden ifærd med at blive Race.
Mellem 4 og 6 gaar det saa løs paa Salonværkstederne. Komitéerne holder Møde, og Theen bydes rundt. Theen, Diplomaternes, Damernes og Præsternes, de fines og de frommes Drik, over dem svæver som en Duft det moderne Selskabsarbekdes Poesi. Ved den befæstes man, i sin Tro og styrkes i sin Ansvarsfølelse. Den ægger Velbehaget saa huldt frem og sporer til kærlig Iver, strax Sukkeret smælter. Med lækker Fløde eller duftende Citron og Rom, med lunkne Smaakager eller ristet Bagværk med Marmelade, skaber den i Skumringstimerne, hvor kun Kamingløden og de blaalige Smaaflammer under Sølvkedlen kaster Skær over Interiørets bløde Komfort, just den Stemning, hvori Aanden vaagner til energisk opofrende Arbejde. For Samfundet, for Kvinden, de forsømte og forvildede. De arme Tjenestepiger, som naar de en sjælden Aften har fri, ikke ved, hvor de skal gaa hen og more sig lidt efter Sliddet. Bør de slippes af Syne og overlades til sig selv? Jages ud paa Varietéer og Dansesteder som Fordærvelsens visse Bytte, mens vi selv sidder i Theatret eller Concertpalæet! Ikke saalænge vi kan røre os. De skal sandelig op i en ordentlig varm Stue med bare Vægge og lange Bænke, hvor de kan sidde og strikke Strømper og føre en venlig Samtale med den tilsynshavende Dame, som skænker dem The. Og de stakkels Kontordamer, som Etatsraaderne desværre ikke mægter at give højere Løn, skal de maaske derfor udsættes for Nød og Letsindighed? Det manglede bare; vi tager dem op i Hegnet til venlig Samtale og The. De kan faa vores egen Kliub om Aftenen. Der kan jo sagtens naa at være luftet ud, til vi selv kommer om Formiddagen. –
– Ja, gid man saadan kunde hjælpe alle, udbryder den yngste og mest sværmeriske Etatraadsinde. Og Pastoren nikker, Etatsraaderne mumler bifaldene, Barmene løfter sig. Det gaar som en stærk enig Forvisning gennem Forsamlingen, at alt vilde blive saare godt, om man hver Aften kunde samle alle de misfornøjede og mindre lykkelige, putte dem i Hegn og Bure og tylle dem med The. Saa kunde man med fuldstændig rolig Samvittighed køre til sin Middag. Men den unge blege juridiske Sekretær skeler op fra Protokollen og sukker ved sig selv: Os er der ingen der tænker paa, naar vi trætte og ømme efter en lang Balnats Arbejde staar paa Gaden og ikke aner, hvor vi skal gaa hen. Hvorfor laver Etatraadsinderne ikke ogsaa et lille Hegn for os, hvor vi kan ty op og faa venlig Samtale og The. Med Kiks? –
Ved Sæsonens første Sammenkomst her i Efteraaret mødte vor lille Etatraadsinde, ny og graablaa fra Top til Taa i sit mest spænstige Humør. Hun havde undfanget en Idé. Det var ikke fra Pariserturen, heller ikke noget Prinsessen havde indgivet hende ved sidste Kapsejlads, det var saamænd hendes Gartner ude paa Landet det havde sagt igaar: Hvad skal vi gøre med alle de Tomater, Fru Etatraadsinde, det er næsten Synd, selv kan vi ikke benytte dem, og de er ikke til at blive af med? En Tomatudstilling i Formiddagsklubben, hvad mener De, mine Damer? Eller maaske noget fyldigere, mere omfattende, mere aparte, noget med Stil og Kulør – ja, find paa et Forslag, hvem der kan. Damernes Fantasi begynder at krible, Tungerne jager omkap, Idé snubler over Idé, enhver føler sig paa Nippet af det rigtige. Hvem kommer først, finder Prikken over i’et?
– Stop, jeg har det selv, raaber den lille Etatraadsinde, idet hun bider en Ananaspraliné over og ser sig sejrssmilende omkring: Det skal være en Sydfrugtsudstilling. Ikke sandt, jeg vidste, jeg skulde finde det! Sydfrugt…, alle bøjer sig. Appelsiner, Druer, Figen, Bananer, Citroner… kennst Du das Land … ins blauen hinein! – Sydfrugt er godt, mumler Sekretæren over Protokollen, thi Dydens Gerninger bærer deres Belønning i sig selv, men det er dog ikke forkasteligt, at faa dem rost lidt i Aviserne.
Saadan blev Sydfrugtudstillingen en Sukces, som Tulipanudstillingen i Foraaret, som Vifteudstillingen bliver det til næste Aar og Loppeudstillingen en Gang ad Aare. Vore Damer skal altid nok vide at faa Stikket hjem. Der har været Trængsel i de tre smaa Rum, og Duften fra Sukkerrøret og Jumsen har bredt sig fra Strøget ud i Sidegaderne, hvor den har revet Pæreetatsrødderne i Næsen: – Sej-Peddersen, ska’ Du’nte op i Hajnet i Aften. Der er Sydfrugter i Toiletten!
Gustav Esmann.