Sydfrugt-Udstilling 1900


Annonce fra Dagens Nyheder 26. oktober 1900
Annonce fra Dagens Nyheder 26. oktober 1900

Social-Demokraten 28. oktober 1900

Damerne udstiller.
Damernes Formiddagsklub, Pilestræde 9, aabnede i Gaar en Udstilling af Sydens herlige Frugter, hvis svulmende Rigdom og fristende Fylde sikkert vil skaffe Formiddagsklubben et ualmindeligt stort Besøg.
Allerede ude i Pilestræde mellem Plakater og de i Porten ophængte guldgule Citroner om Frugtbarheden. Selve Lokalerne er med Udstillingen for Øje draperet i lyse lette Farver, hvilket Arbejde er udført med Smag af Hr. Peter Urban Gad. Paa denne Baggrund af ligesom dæmpet Sollys pranger Gudinden Ceres hele Mangfoldighed af dejlige Frugter. Vi gør en Runde og stifter for første Gang i vort Liv Bekendtskab med Siam, Japan, Vestindien og andre tropiske Egne, hvis Natur fremtryller Frugter, om hvilke man heroppe i vort kolde Norden ofte ikke kan danne sig noget Begreb, fordi de endnu aldrig har været kendt af den store Offentlighed. Og hvad vi kender fra de evropæiske Sydlande er her fremstillet i nye Former, som forbavser ved deres Sjældenhed og Størrelse. Det er saaledes indført nogle Hoveder af den saakaldte Julesalat, som maaske i de kommende Aar vil blive en yndet Bøtten- og Drivplante. Den er bleven dyrket med Held i Landbohøjskolens Have og af flere Urtegartnere, der vel om en Maanedstid kan præsentere et dansk Produkt efter den i et nylig udkommet Skrift af Lektor Carl Hansen givne Anvisning.
Man ser Klasser af vældige Vindruer og friske Figen, som maatte hentes fra Hamborg af Hr. Hj. Davidsen, da vort eget Skib ikke er kommet tidsnok hertil. Ganske ejendommelig er den japanske Rosin Lychees, som Naturen selv fremstiller. Nær den saa vi Robinsons føde Kartofler, vældige Kokosnødder og den maldiviske Kæmpenød, der er paa Størrelse med et Mandshoved osv.
Ogsaa danske Frugtdyrkere har kendt en Del Frugt, som fortjener stor Anerkendelse. Der er gule Tomater fra Bankdirektør Knudson. Prægtige store Vindruer fra Bregentved, Hardenberg og Aalholm, udmærket Frugt fra Hvadholm Have og mærkelige Græskar fra Direktør Aller. Selv ægte Kastanjer mangler ikke. Gaardejer P. Poulsen fra Sundbyvester udstiller en Mængde Tomater, som finder Anvendelse til alle de Tomatretter, der skal anrettes hele Ugen igennem. Og Fru Nimb, som personlig er til Stede ved Udstillingen, præsenterer os Retterne. Hvad mener man om en Tomatbøf eller farcerede Tomater? Der er hele 12 Variationer af denne Frugts Anvendelse.
Dessertfrugt findes i rig Mængde paa Udstillingen og en Del bortloddes.
Vi kunde endelig nævne en stor Del andreSager, som uegenlig hører henne under Frugt, f. Eks. den vestindiske Urt Yam. Fra Botanisk Have er udstillet Peberplanter, Tamarind, Cacaotræ, Kaffe og Theplanter. Farmacevtisk Læreranstalt har sendt en Mængde interresante Produkter og Præparater i Sprit.
Mange Damer og nogle Herrer har arbejdet i deres Ansigts Sved for at bringe Udstillingen færdig i rette Tid. Forrest blandt dem nævner vi Fru Emma Gad, Frk. Paludan Müller og Lektor Carl Hansen samt fru Nimb og Døtre.
Udstillingen holdes aaben til næste Mandag den 5. November. Den fortjener stort Besøg, ikke mindst fordi Overskudet gaar til unge Pigers Uddannelse i Kunstindustri.


appelsin

Nationaltidende 27. oktober 1900

Sydfrugt
En graa Dag. Den tunge, urene Luft virker sløvende paa Sindet. Alle jage afsted. “Den Elektriske” klemter advarende. Droskehestene Havre paa den glatte Asfalt. Vaade Paraplyer tørne mod ens egen. – – Vi smutte ind ad en Port i Pilestræde og op i de kvindehyggelige Værelser; – det er for umuligt at sige “Lokaler” om “Formiddagsklubbens” Rum.
Et behageligt Hjørne, en god Stol og en god kop The. Øjet hviler ud mod Porcelænets blaa og hvide og Vægges og Møblers brunlig-gule.
Efterhaanden glider Gadens smudsig-forjagede Stemning bort. Samtalen, der var degraderet til gnaven Høflighed, lever sig op igjen.
Den Berejste gjør sig det bekvemt. Hun lader Skindkraven glide ned fra Skuldrene og tager den store, sorte Hat af sit bløde gule Haar.
Der nævnes Ordet Sydfrugtudstilling, og man vender sig spørgende om mod den Berejste, der lige er kommen fra Sydamerika:
“Ja, dejlige ere de, Frugterne derovre.”
“Fortæl lidt om det?”
“Hvordan skal jeg male det, give Dem Duften. Farvernes Dybde, Luftens Klarhed? Den er saa høj og saa blaa. Den befrier Sindet, man tager alting lettere. Man kjører op i Bjergene i Tijucaen. Jo højere, man kommer, jo stejlere bliver det og jo flere Æsler spændes for Tijucaen. Men man har intet Indtryk af, at det er tungt, for det er, som om Luften bærer En. Hvor man er, er der Noget, som blomstrer. Nerier, store som Træer med de yndige, lyserøde Blomster i Dufte og Klaser. Bag Hegn af Agaver eller Kaktus med blodrøde Blomster snoer og svinger brogede Convolvulus og lilla Clematis sig imellem og op ad Frugttræer, der staa i en Fylde, en bredende Rigdom, De ikke kan tænke Dem. Og Frugterne – der er den mangfoldigste Afvexling. Skjult mellem Blade hænge Granatæblerne; plukker man et af og skærer det over, ser man det myldrende fuldt af Kærner i det saftige Frugtkjød, der er af den klareste røde Farve. Hvor Bladene begynde højt oppe paa Annanaspalmens nøgle Stamme, hænger den tunge Frugt. Bananerne sidde tæt om deres alenlange Stokke. I de løvrige Figentræer sidder Frugten gjemt. De blaa eller grønne Figen. Lukker man dem op, har de det rødlige saftige Kjød. Mellem lange, smalle Blade hænger Nisparos
samlet paa Stilke i Klaser, – Løvet er saa smukt. Og Druerne – ja, hvilken Rigdom. Men dejligst ere vist Appelsinerne! Paa en Gang blomstre de og bære Frugt. Den lille, hvide Blomst dufter saa stærkt og sødt. Mellem Bladene hænger den grønne, umodne Frugt og den gyldenrøde, saftige, dejlige.
Kjører man op i Bjergene, forbi Bigner og Haver – overvældes man næsten af denne Naturens pragtfulde, ødsle Rigdom. Træ ved Træ staa de, der er Lys og Luft nok til dem alle. Jorden er saa forbausende rig i sin uudnyttede Jonfruelighed. Ja, Mængden, Mangfoldigheden, Luftens høre Blaa og de tusinde forskellige, sammenflydende Dufte, – det maa man tænke sig…”
Den Berejste tav og saa fremfor sig. Hendes Øjne straalede halvt i Begejstring, halvt i Vemod.
– – –
Henne paa en af Skænkens brunde Hylder laa danske Æbler og Pærer i Række.
En gik hen og ordnere en Skaal og satte den paa Bordet. En Anden havde en lang farvestærk Vildvinranke med fra sin Formiddagstur. Hun snoede den om de røde Æbler og de gule Pærer.
Den Berejste smilede.
Lidt efter sagde hun: “Har jeg fortalt Dem, at jeg i Morgen rejser lidt?”
“Hvorhen? De Lykkelige, som kan faa at se Alt, hvad der er Dejligt?”
“Paa Landet – for at være midt i det danske Efteraar en Gang.”
S. Br.


appelsin
Næstved Tidende, 30. oktober 1900

En Sydfrugtsudstilling.
Damernes Formiddagsklub har i sit Lokale arrangeret en Sydfrugtudstilling, hvis eventuelle Overskud skal anvendes til en Kunstindustriskole for unge Kvinder. Udstillingen er smagfuldt ordnet og omfatter en Rigdom af Frugter, som enten slet ikke eller kun i ringe Omfang dyrkes under vor nordlige Bredegrad. Men foruden de mange pragtfulde Druer, Citroner, Aooelsiner, sjældne Sorter af Æbler og Pærer, Kaktusfrugter fra Sicilien, Ananas, Rekusfrugter og andre sydlandske Nøddesorter, finder man ogsaa adskillige sjældne Frugter, som er dyrkede herhjemme, for ikke at tale om Krydderiplanter. Botanisk Have i Kjøbenhavn har saaledes leveret Kaffe. og Theplanter, Pamarinther, Kardemomme, Peberplanter, Kokos osv.; fra Klostergartner Jacobsen i Vemmetofte foreligger Yams, som ellers hører hjemme i Vestindien; udmærkede Tomater er indsendte fra Bankdirektør Knudzon i Hummeltofte, kort sagt, man har Syn for Sagen for, at det ikke er helt umuligt af fremelske adskillige sydlandske frugtbærende Frugter herhjemme, naar der anvendes lidt Omhu derpaa. Udstillingen holdes aaben en Uges Tid, hvis Frugten kan holde sig saa længe.