Et Stridspunkt 1888

Det kongelige teater (1890-1900)

ET STRIDSPUNKT

SKUESPIL I 2 AKTER AF EMMA GAD.
PREMIERE PAA DET KGL. THEATER DEN 9. FEBRUAR 1888.

H. HAGERUPS FORLAG. TRIERS BOGTRYKKERI (H.J. SCHOU

Kjøbenhavns Adresse Efterretninger 15. februar 1888
Kjøbenhavns Adresse Efterretninger 15. februar 1888
Aalborg Stiftstidende 23. december 1891
Aalborg Stiftstidende 23. december 1891
“Et Stridspunkt” handler om en Moders egenkjærlige Forgudelse af sin Søn, der er en brav Kandidat og passelig færdig Mand. Hun kan ikke taale, at han forlover sig med en ung Pige af deres Kreds, og hun lyver hende noget ondt paa for at skille dem ad. Skinnet er et øjeblik imod den unge Pige, og da Kandidaten er hurtig til at bruge stærke Ord og Frøkenen bestemt af sig, brydes den netop indgaaede Forbindelse. Da Sønnen saa kort efter opdager, hvad det er, Moderen har gjort, vender hans vrede sig naturligvis mod hende, og den Hjærternes Adskillelse, som Moderen for enhver Pris har villet undgaa, har hun nu selv hidkaldt ved sin underfundige Beskyldning.

***
Læs anmeldelser/omtaler efter skuespillet:
JYLLANDS POSTEN – 11. februar 1888
ILLUSTRERET TIDENDE – 26. februar 1888
AARHUS STIFTSTIDENE – 18. juni 1888
JYLLANDS POSTEN – 20. juni 1888

PERSONERNE:

FRU KLENAU. HEMMING, hendes Søn. FRANTS HELLER, hendes Søstersøn.
FRØKEN JULIANE EGGERS. MAGNA, hendes Broderdatter. ANDREA, Fru Klenaus Jomfru.

[1.1] [1.2] [1.3] [2.1] [2.2] [2.3] [2.4] [Anmeldelse]


1. AKT Handlingen foregaar i Kjøbenhavn hos Fru Klenau.
En hyggelig og elegant Dagligstue hos Fru Klenau med mange Blomster og Kunstgenstande. Til venstre Døre til Fru Klenaus Soveværelse og et Kabinet, til højre Dør til Spisestuen og den øvrige Lejlighed. I Baggrunden Udgang til Entreen.
Fru Klenau staar og sysler med sine Blomster, Hemming læser i en Avis.
FRU KLENAU Jeg synes virkelig mine Blomster trives godt, ikke, Hemming?
HEMMING De befinder sig vel hos Dig, Moder — de som alle andre.
Andrea kommer ind fra Spisestuen
ANDREA Tør jeg ikke spørge Fruen, om Herskabet er hjemme i Aften?
FRU KLENAU Nej, vi skal jo til Konfirmationsselskab her inde ved Siden af hos den gamle Fru Eggers, véd De nok.
ANDREA Saa turde jeg maaske bede Fruen, om jeg maa gaa hen til min syge Faster og vaage hos hende i Nat?
FRU KLENAU Jeg synes nylig De har været der!
ANDREA (lidt usikker)
Ja, men den Kone, der passer hende, skulde en Tur paa Landet, og saa tænkte jeg, at naar Herskabet dog er ude, og Petrine bliver hjemme, Saa
FRU KLENAU Vel, gaa kun, lille Andrea!
ANDREA Mange Tak, Frue!
Andrea gaar ind i Spisestuen. I samme Øjeblik kommer Frants Heller ind fra Entreen
FRU KLENAU Ah — der har vi Frants Heller!
FRANTS (rækker hende en lille Pakke)
Goddag Tante! Se her — jeg bringer noget godt med mig!
FRU KLENAU (glad)
Aa — det er mit Armbaand, det var da dejligt! Hvor har Du faaet fat i det?
FRANTS Hos Onkel Peters — der havde de fundet det i Gangen og glemt at sende Dig det.
HEMMING Nogen stor Værdi har Du ikke faaet tilbage i det, Moder.
FRU KLENAU (tager Armbaandet paa)
Nej, men denne lille Armring er dog mit kæreste Smykke — Du véd nok hvorfor.
FRANTS Knytter der sig interessante Minder til den?
FRU KLENAU Ikke for andre end mig. Vor gamle Veninde Frøken Kaas, gav kort før hun døde, dette Armbaand til Hemming med de Ord, at han skulde give det til den Kvinde, der var ham kærest, og saa gav han det uden Betænkning til mig. Derfor bar jeg det altid og tog mig det meget nær, at jeg havde tabt det.
FRANTS Naturligvis — Du svageste af alle Mødre!
FRU KLENAU (klapper HEMMING paa Hovedet)
Ja, jeg er svag for den Dreng, det tilstaar jeg! Det maa tjene til min Undskyldning, at jeg har mistet Mand og to Børn i samme Aar og kun beholdt ham tilbage.
FRANTS Og hvilket Exemplar er han saa ikke ogsaa – Din Søn, Hemming Vilhelm Klenau, juridisk Kandidat med første Karakter. Hans hele Væsen kan sammenfattes i det ene Ord: Tilpas! Tilpas køn, tilpas munter, tilpas begavet, tilpas flittig.
FRU KLENAU Kort sagt den gyldne Middelvej, der behager i alle Livets Forhold.
FRANTS Undtagen i de to der er noget værd — Kunst og Kærlighed.
FRU KLENAU Sig hvad Du vil — jeg er tilfreds med ham som han er.
FRANTS Som om jeg ikke var det! Naar jeg stikler til ham, er det af den sureste Misundelse over ikke at kunne være ligedan. Hvem der for Exempel kunde sidde saadan paa sin Hale og læse til Examen! Aa, Hemming, Dit Uhyre, hvor jeg misunder Dig at kunne leve saadan i Harmoni med Dine Pligter og Dine Penge og Dine Lyster og Din Vilje.
FRU KLENAU (smiler)
I Dit Indre raser der altsaa en uafladelig Kamp mellem Pligt og Tilbøjelighed?
FRANTS (sukker)
Uafladelig! Min Moder sagde altid, at det kom efter Kighosten! Før den Tid skal jeg have været et mærkelig exemplarisk Barn. Jeg var dengang halvandet Aar.
HEMMING Da anede Du ikke, at der var noget til, der hed juridisk Examen.
FRU KLENAU Det er ogsaa noget fælt noget, Frants. Gid ogsaa Du havde den Dyst overstaaet! Jeg forsikrer Dig, det er ligesom der er faldet en Sten fra mit Hjerte, siden vi omsider har naat det Maal, vi har stilet efter, lige fra jeg spidsede Hemmings første Griffel. Nu først synes jeg, at vi har Lov at nyde Livet lidt, og jeg har saa mange Planer! Han skal rejse, han skal rigtig lære Livet at kende, ja, han maa gerne slaa lidt til Skaglerne —
FRANTS Ah — Du er liberal!
FRU KLENAU Men især vil jeg gøre hans Hjem lyst og muntert, ja, mere end muntert! Jeg vil saa vidt muligt samle Intelligens og Skønhed om os, for jeg vil have, at hans Aand og Tanke skal udvides saa meget som muligt, og dertil tror jeg, at et Hjem kan gøre meget.
FRANTS Hvor tinder han nogensinde en Kone, naar han har en saadan Moder!
FRU KLENAU Aa, tal ikke om det — jeg kan ikke taale den Tanke, at Hemming engang skulde gaa hen og gifte sig og forlade mig! Jeg vil gøre det saa godt for ham, at han slet ikke faar Lyst til det, og saa vil jeg se at blive Ven og Kammerat med jere Venner, hvis jeg da ikke er for gammel til det.
FRANTS Du gammel! Jeg beklager kun, at Du er min Moster, ellers vilde jeg være dødelig forelsket i Dig. Nu kan jeg kun være stolt af at have en saadan Tante!
HEMMING Hvad skal saa jeg sige, som har Dig til Moder! (tager hende om Livet) Min unge smukke Moder.
Frøken Juliane og Magna kommer ind fra Entréen.
FRØKEN JULIANE Goddag!
FRU KLENAU (gaar dem i Møde)
Ah velkommen, Frøken Juliane! Maa jeg ønske til Lykke til Konfirmationen!
FRØKEN JULIANE (rørt)
Tak tak! Ak ja, de kære Børn — nu har de været betrot til min Varetægt snart i et Aar — —
FRU KLENAU Og Dine Forældre or ikke komne til Byen, Magna?
MAGNA Nej, Faders Fod er desværre daarlig endnu.
FRØKEN JULIANE Aa, Fru Klenau, De kan ikke tænke Dem, hvad det har været for en dejlig — en ophøjet Handling! Som Pastor Mortensen talte, saa alvorligt — saa gribende — han overgik sig selv!
MAGNA (sukker)
Ja, nærmest i Bredde!
FRØKEN JULIANE Hvor kan Du sige det, kære Magna, ikke en Stavelse vilde jeg have undværet! Det er rigtignok en sjelden Mand! Som han har paavirket vor lille Augusta og beredt hende til at aflægge Løftet. Ja undskyld, at vi kommer til Dem i denne bevægede Stemning, hvor man egentlig kun egner sig til at være ene sammen med sin Gud, men vi maatte blot indenfor og takke Dem for den dejlige Perlemoders Theaterkikkert, De har sendt Augusta!
FRU KLENAU Aa — —
FRØKEN JULIANE Jo, den er glimrende — — jeg har prøvet den.
FRU KLENAU Det er blot en Ubetydelighed til Erindring om Dagen.
HEMMING Hvordan har ellers Konfirmanden det?
FRØKEN JULIANE Aa, jeg kan ikke sige Dem, hvor hun er greben af Dagens Betydning. Jeg vilde have hende med her ind for at takke for Theaterkikkerten, men hun var for bevæget — — jeg tror, hun vilde læse et Kapitel af Skriften for Moder — —
MAGNA Jo vist! Nej, hun vilde se hvor mange Foræringer, hun havde faaet.
FRØKEN JULIANE Magna dog!
MAGNA De skal blot se en Udstilling i Aften! Fjorten Brystnaale, syv Guldarmbaand, tre Halsbaand, fire Balvifter –
FRANTS Altsammnen ordnet malerisk omkring Pastor Mortensens Portrait.
MAGNA Og en Masse Buketter! Der er nok til en hel Cotillon.
FRØKEN JULIANE Men Magna paaskønner Du ikke, at Slægt og Venner har tænkt med Deltagelse paa Din Søster paa denne Dag!
MAGNA Jo tvertimod! Blot de ogsaa vilde tænke med lidt Deltagelse paa mig! Hvorfor kan man i Grunden ikke blive konfirmeret to Gange!
FRØKEN JULIANE Hvor kan du dog tale saa letsindigt om det, der skulde være dig helligst af alt.
MAGNA Mener Du Presenterne, for det var om dem, jeg talte.
FRØKEN JULIANE Magna, Du er dog uforbederlig.
MAGNA Ja vist er jeg, men Du har jo Augusta, Tante Juliane, gør hende til et Pragtexemplar, og opgiv heller mig.
FRU KLENAU Det forekommer mig dog, lille Magna, at Du skylder Din Tante at tage Hensyn til hendes Mening.
MAGNA Men naar jeg nu som oftest finder hendes Mening gal.
FRU KLENAU Jeg tvivler ikke om, at Du har bedre Tanker om Din egen.
(Hun vender sig om med lidt Uvilje og taler sagte med Juliane, mens Hemming blader i en Bog.)
FRANTS (til MAGNA)
Frøken Magna, vil De slet ikke se til mig i Dag?
MAGNA Nej, i Dag har jeg andet i Hovedet, det kan De nok forstaa.
FRANTS Nej, ikke rigtigt, for jeg har bestandig Dem i Hovedet, der er snart ikke Plads til andet.
MAGNA (ler)
Det vil jeg nok tro, for jeg har taget fem Pund til siden jeg sidst blev vejet.
FRANTS Hvordan skal jeg faa Bugt med Deres Luner! Den ene Dag er jeg som Luft for Dem, den næste behandler De mig, som De ganske godt kunde lide mig.
MAGNA Det kommer an paa i hvad Stemning jeg er. Jeg bestaar nemlig, som de fleste andre, af et bedre Jeg og et slettere Jeg. Mit bedre Jeg, som er en fornuftig og sat Karakter, har en ophøjet Foragt for Deres letsindige Anskuelser, men mit slettere Jeg, der har alle Laster, kan umaadelig godt lide Dem.
FRANTS (sagtere)
Meget smigrende! Det gaar mig ganske omvendt! Havde jeg ikke Dem at tænke paa, Gudvéd hvor meget af mit bedre Jeg, der saa var oven Vande.
MAGNA (ligeledes sagte)
Staa nu ikke der og sig saadant noget! Se heller om De kan faa den Hanske knappet op!
FRANTS (kysser hendes Haand)
Gid det, der er indenfor Hansken, tilhørte mig.
MAGNA Gudvéd om De saa ikke vilde være i Forlegenhed!
Hemming, som har iagttaget dem, kaster Bogen med en utaalmodig Bevægelse paa Bordet
FRU KLENAU (der har vendt sig om)
Men Gud, Hemming, hvad er det for en Bog, der irriterer Dig saadan?
FRANTS Ikke alt, hvad man i disse Tider læser, kan behage Én.
HEMMING (dæmpet)
Ikke heller hvad man ser.
(Han gaar ud til højre.)
FRU KLENAU Men det falder mig ind — (taler ud ad Døren til højre) Andrea, bring lidt Vin og Kage her ind! (vender sig om) De maa virkelig have en lille Forfriskning efter den lange Kirketjeneste.
FRØKEN JULIANE Tak, jeg kan ikke nyde noget i den Stemning jeg er — Magna vist ikke heller.
MAGNA Jo tak, min Stemning er nok for at spise en lille Kage.
Andrea kommer ind med en Bakke og byder omkring.
FRØKEN JULIANE (tager en Kage og et Glas Vin)
Tak, maaske en Draabe!
ANDREA (sagte til FRANTS, idet hun byder ham)
Altsaa træffes vi i Aften paa Ballet?
FRANTS (sagte)
Det er et Ord!
FRØKEN JULIANE (tager en Kage endnu)
Lad mig ikke glemme, kære Fru Klenau — maa vi benytte Deres Entrée i Aften til Damernes Tøj?
FRU KLENAU Med Fornøjelse! Jeg skal lade Døren staa aaben, og stiller min Lejlighed ganske til Deres Raadighed. Er der ellers ikke noget —?
FRØKEN JULIANE Jo, vi vilde ogsaa gerne laane et Par Smaating, nogle Champagneglas og Thekopper.
FRU KLENAU Alt hvad De ønsker – lad os gaa ind og se, hvad jeg har. Hemming – naa han er her ikke – Frants, vil du ikke nok lukke Hjørneskabet op, Laasen er saa trang.
FRANTS Jeg skal forsøge!