Se Emma Gad Live 1913

Landliggere

Landliggerne – Sommerferien ved land, skov og strand
Levende billeder fra den Gad’ske sommerresidens


Hjemme, er nok for meget sagt; for det er i højeste grad Dronningens Tværgade 40, og det er København. Men om sommeren, nogle måneder, er hjemme sommerresidensen i Humlebæk (Tibberup).

*

*

blank
Det er Politiken 5. juni 1913 der læses herunder

*

*

Der var bestemt ikke en sædvanlig begivenhed at der overhovedet blev optaget film i 1913 – og endnu mindre at filme en feriefilm med familien!

Disse enestående optagelser fra juni 1913 af ‘landliggerparret’ i Humlebæk, grunder imidlertid i det faktum, at sønnen Urban Gad greb det nye filmmedie i dens opstart og opnåede en voldsomt succes med sit arbejde, både som skribent og ikke mindst som instruktør – og han ville lige vise far og mor hvordan man laver film!

blank
Privatoptagelserne er fra 1913 men blev først vist for en større kreds 10. december 1942, ved en Mindefest i 100-året for Admiralens fødsel, som noteret i 1MDb.

blank
Isefjords-Posten, 8. juni 1913.

Fru Asta Nielsen-Gad ankom i Tirsdags til København i Spidsen for et østrigsk Filmselskab. Der skal optages Billeder i Nordsjælland som Led i nogle store Dramaer. Fru Gad tager Ophold hos sine Svigerforældre, Admiral Gad i Humlebæk.
*

Medvirkende til Urban Gads enorme success, var ikke mindst Asta Nielsen, som Urban Gad direkte skrev sine manuskripterne til. I løbet af få film blev hun megastjerne i Tyskland, som nærmest boomede i en Die Asta feber, der også gjorde instruktøren så hed at han giftede sig med hende – som næsten er blevet en tradition for instruktører og stjerner siden – og de bosatte sig i Tyskland og filmede i den helt store stil.

Traditionen siger vel også at de ægteskaber sjældent holder livet igennem. Asta og Urban var gift fra 1912 til 1918 (men holdt reelt kun til 1915 hvor de blev separeret). Ægteskabet var således stadig intakt under det nævnte besøg, hvorunder disse filmsekvenser er dateret.

Danmarks HistorieDenne filmsekvens blev først offentligt tilgængelig i serien Danmarks Historie – 1896-1918 men ligger nu også på YouTube – i øvrigt sammen med efterfølgende privatoptagelser, fra Humlebæk og fra optagelsespauser m.v., hvor Asta Nielsen også er med:

 


Kort efter, 22. januar 1914, er Asta også sammen med Urban i Dronningens Tværgade. Her var Georg Brandes også tilstede. Ifølge Brandes dagbogsnotater var det et “hyggeligt” selskab.