Gad slægten

Se stort billede af Gad (Sæby) slægten, eller hele familien.

 

Brødrene er byfoged’er og de hedder begge Henry Gad. Begge har naturligvis en søn der hedder Henry, men her hører ligheden op; for kun en af sønnerne bliver byfoged 😉

NICOLAUS URBAN GADS FORÆLDRE


HENRY CHRISTIAN GAD, Byfoged (Sæby) og Justitsraad [1807 24/1-1865 29/8] og
Hustru IDA WILHELMINE ADOLPHINE GAD f. Bruun [1815 1/4-1891 28/8].

Omkring H.C. Gad fra Sæby er der er par helt igennem positive beretninger fra hans liv og betydning for Sæby.
Link fører til bib.dk hvorfra artikel kan bestilles.
Vendsyssel Årbog 1982, har en tre siders artikel af
Ejnar Jakobsen: Byfoged H.C. Gad, Sæby – Foregangsmand med vidtspændende interesser.

Sæby Museum har i 1997 årbogen en længere artikel af
Niels Christiansen: Nogle erindringer over justitsraad, by- og herredsfoged Gad.

Byfoged og Justitsraad Henry Christian Gad (døbt Henrik) (DKB)

Henry Christian Gad kom til Sæby i 1843 som afløser for Byfoged J.C. Heiberg.

På det tidspunkt havde forholdene på egnen i en årrække nærmet sig det lovløse kulminerende med drabene på røverne i Skæve, og tilliden til myndighederne var meget lille.
Der var brug for en mand af en bestemt støbning, hvis man fremover skulle undgå en lignende udvikling. En sådan mand mente man at have fundet i den 36-årige politifuldmægtig H.C. Gad fra København.

Med sig til Sæby havde Gad sin familie; hustruen Ida Adolphine og børnene Charlotte, Julie og Nicolaus Urban (sidstnævnte blev senere kontreadmiral og gift med den kendte forfatter Emma Gad). Efter ankomsten til Sæby blev familien forøget med børnene; Oscar, Adolph, Henry, Elisabeth og Ida.
(“Nogle erindringer over justitsraad, by- og herredsfoged Gad.”)


Henry og Ida Wilhelmine Gad Fik i ægteskabet 8 børn, hvoraf Urban var den første dreng.

Charlotte Mathilde Gad
[1837-1910]


Julie Gad
[1839-1902]

gift (1866 5/6) med Morten Smith Gad [1838-1890]

Børn: Henriette Adolphine Gad [1867], Charles Sophus Gad [1869], Ida Gad [1869], Ingeborg Mathilde Gad [1871] Lærerinde, Henry Christioan Gad [1872], Julie Francisca Gad [1873] Kgl. Fotograf, Alfred Gad [1875], Julie Gad [1878], Elisabeth Gad [1880] og Elisabeth Henriette Gad [1883].


Urban Gad
Emma Gad f. Halkier

Peter Nicolaus Urban Gad
[1841 20/12-1920 6/4] Kontreadmiral gift med
Emma Henriette Margrethe Gad
[1852 21/1-1921 8/1]

Børn:
1. Henry Christian Gad [1873 18/8-1957 3/3] gift med 1. () Helga Gad, f. Havsteen [1882-1915], 2. () Else Marie Gad f. Ræder [1880-1959] 2. Peter Urban Bruun Gad [1879 12/2-1947 26/12] gift med 1. () Asta Sofie Amalia Nielsen [1881 11/9-1972 25/5], 2. () Ester Margrethe Bugert Gad f. Burgert von Westernhagen [1896 15/5-1974 18/9]


Elisabeth Gad f. Scot

Oscar Gad
[1844- 1919] Skibskonstruktør og Besigtigelsesmand ved Havarier.
gift (1878 17/8) med
Elisabeth Gad [1848 23/6-]


Peter Adolf Gad
Julia Carolina Gad

Peter Adolf Rostgaard Bruun Gad
[1846 25/11-1907 26/2] Læge, dr. med., øjenlæge og vicekonsul, gift (1879 15/2)

med
Julia Carolina Gad f. da Costa [1861-1889]

Børn:

Ida Adolphine Vilhelmine de Costa Gad [1881-1947]

Pedro Enrico Bruun Rostgaard Gad [1884-] Julia Zuzu da Costa Gad [1887-1943] gift med Læge Knud Lunn


Henry Christian Gad
[1848- ] gift (1879) med Isabella Langgaard [1858-]


Pauline Gad

Emma Pauline Elisabeth Gad
[1851- ]


Ida Caroline Gad
[1854-1908] gift med Erik Krag [1841-1916]

Børn: Carl Henry Krag [1876], Ida Marie Krag [1876], Mathilde Krag [1878] og Eril Krag [1878].


For at se hvad der gik forud i slægten, går vi her et par generationer længere tilbage. Det er med Th. Hauch-Fausbølls spændende artikel, der oprindelig blev bragt i Berlingske Tidende.

 


Helsingør avis, 20. juli 1933.

Nys afdøde Kammerjunker Malthe-Bruun, “Sophienholm” i Hellebæk, havde i sin Slægt to Personer, som hver for sig i fordums Dage havde været det almindelige Samtaleemne.
Det ene af dem var hans Bedstefaders ældste Broder, den i 1880 ved Højesteretsdom landsforviste Digter Malthe Conras Bruun, der siden blev Europas første Geograf. Det var dog sikkert i den sidste Egenskab, Kammerjunker Malthe-Bruun hyldede ham, da han i 1904 forbandt hans Fornavn Malthe med sit Familienavn Bruun og derved dannede det nye Familienavn, thi Kammerjunkeren var langt fra det “revolutionære”, som prægede Malthe Bruuns Ungdom.
Den anden var hans Tipoldemoder Conradine Sophie Rostgaard, der ogsaa i ældre Alder vandt et anset Navn som Digterinde, saa hun nød den Ære at blive optaget blandt “Schønaus lærde Fruentimmere”. Hendes Faders Navn er bevaret til Nutiden gennem den for hans Midler oprettede historiske Professorpost (Professor Rostgardianus), ellers vil det huskes, at han forfulgte Holberg, fordi denne havde henlagt Handlingen i “Peder Paars” til Anholt, der ejedes af Rostgaard. Denne var ualmindelig grim med en stor, svampet Næse, medens hans Hustru Conradine Revenfeldt, som han havde ægtet, da hun kun var 17 Aar, var meget smuk. Hun var en legetimeret Datter af Storkansleren Conrad Reventlow og saaledes Halvsøster til Dronning Anna Sophie, der 1712 blev viet til Kong Frederik IV. Rostgaard selv var blevet adlet 1702. Det var da forstaaeligt, om hans Hustru følte sig meget fornem.
Mod Datterens første Ægteskab med Ritmester Frederik v. d. Maase, en Søn af Hofpræst Masius, hvem hun ægtede, da hun lige var fyldt 16 Aar, kunde Moderen fornuftigvis intet have at indvende, men da hun som 29-aarig Enke forelsker sig i den 22-aarige Student Oluf Bruun, der var hendes Børns Huslærer, brød Uvejret løs. Ogsaa Bruun var Digter, i sin Forelskelse skrev han til sin gode Ven, Historikeren Langebek:
“Jeg skrev vel paa Latin, saafremt jeg ellers kunde.
Men ach! mit Sind det er som Skib der gaar til Grunde.
Et Skib der lider til den haarde Bølge Stød,
Mit Sind er og i Dag ret som i Hafsens Nød.”

De to Elskende fandt hinanden i Poesien, men de turde ikke aabenlyst holde Bryllup. Bruuns Farbroder, der var Justitsraad og Amtsforvalter, udvirkede, at Oluf Bruun blev udnævnt til Kancelliassessor og 3 Dage senere et Vielsesbrev, hvor Bruden betegnes som Friedrichsdatter efter Faderens Fornavn, da man ikke turde søge under Navnet Rostgaard, og de blev viede. Forgæves søgte Rostgaard at faa Ægteskabet erklæret ugyldigt, han fratog Datteren hendes Børn, gjorde hende arveløs og vilde aldrig mere se hende for sine Øjne, og Bruun satte til Minde om, hvad de havde gennemgaaet, en Tornekrans i sit Vaaben. De fik 4 Børn, hvoraf den yngste, Justitsraad, Amtsforvalter Bruun til Ulstrup blev Fader til Malthe Conrad Bruun og til Kaptajn i Flaaden Peter Urban Bruun, der var gift med en Datter af Justitsraad, Amtsforvalter Crone i Svendborg. En Datter af det sidste Ægtepar[Ida Wilhelmine Adolphine] blev gift med Justitsraad, Byfoged Henry Gad i Sæby og var Moder til Admiral Urban Gad, og en Søn var Kammerjunker Malthe-Bruuns Fader, Viceadmiral Bruun, der var gift med en Datter af Viceadmiral Hans Stephensen.

*-*

Det var således fra moderens familie trådene til marinen skulde findes. Marinen blev Nicholaus Urban Gad karriere, og den fortsatte med hans ældste søn Henry Christian Gad og dennes søn, Urban Henry Gad.

*-*

Th. Hauch-Fausbøl har også i “Slægthaandbogen” leveret følgende oversigt:

*
Hver 8. Dag 1904
Nicolaus Urban Gad
Slægthåndbogen

 


Lars Gad. Købmand, Stadskaptajn i Oslo, Norge.
Gift med Henrica Pauline Nerenst.
Børn: Caspar Gad og Niels Røhr Gad.

Niels Røhr Gad [1777 25/4-1816 27/7] født i Oslo og døde i København.
Kammerassesor, Exam. jur. og Havneskriver.
Gift i St. Petris Kirke, Kbh. [1805 25/4] med
Mathilde Charlotte Schønheyder [1785 20/10-1862 19/10].
Børn:
Henry Christian Gad (døbt Henrik) og
Henry Theodor Gad.


Når man gennemgår disse gamle familier, må man notere sig, at selvom de har tre-fire gennemgående familienavne i diverse blandinger, kan der ofte opstå mulighed for forveksling. Mange tekster skriver sjældent hele navnet, så forveksling ligger lige for.
Selv med tre navne er man ikke sikker på der kun er et familiemedlem med denne konstellation.
Som ovenstående viser, kan endog et enkelt navn skabe forviklinger – og begge var tillige byfoged!

Her er Urban Gad og hele Gad slægten som den ses på Johnys Slægtsforskningssider.

NICOLAUS URBAN GADS FARBROR


HENRY THEODOR GAD, Byfoged (Thisted) og Kancelliraad [1817 17/9-1860 3/10] og
Hustru JOHANNE EMILIE SOPHIE GAD f. Lund [1822 5/5-1900 7/4]


Byfoged (Thisted) og Kancelliraad Henry Theodor Gad [1817-1860] (DKB)
Johanne Emilie Sophie Gad [1822-1900] (DKB)


Fik i ægteskabet 5 børn:

Mette Gad g. Gauguin
Paul Gauguin

Mette Sofie Gad (gift Gauguin)
[1850 7/9-1920 25/9]

Ægtefælle: Paul Gauguin [1848 7/6-1903 9/5]


Ingeborg Charlotte Gad
Edward Brandes (tv) og Fritz Thaulow

Ingeborg Charlotte Gad (gift 1. Thaulow, 2. Brandes)
[1852 7/2-1908 14/3]


Pauline (Pylle) Gad (gift Thaulow)
[f. 1853]


Johan Henry Theodor Gad
Nini – Nicoline Sophie

Johan Henry (d. Henrik) Theodor Gad
[1858 18/3-1917 7/3] Auditør, byfoged i Aalborg og Helsingør
og hustru Nicoline Sophie Emma Marie Gad f. Thaulow [1857 30/9-1935 18/7] Børn:
Emilie (Misse) Gad [1884 3/8 (Kristiania)-1957 17/10 (Kbh.)]. Gift 1906 1/2 (Holmens) med Thorvald Madsen



Niels Aage Gad

Niels Aage Gad
[1859 11/9-1931 2/1] Cand.jur., Assessor i Landsover-, samt Hof- & Stadsretten, Birkedommer og siden Dommer for 3. Afdeling i Frederiksberg Birk i København.
Gift med Helen Scott Westenholz [1867 25/11-1947 3/3] Søn: Theodor Gad [1897-1917]


*

Nicholaus Urbans farbror havde nok en familie der interesserede sig lidt mere for det kunstneriske – eller kunstnere. Mette og Ingeborg blev gift med et par af de helt store malere. Mette med Paul Gauguin, som hun holdt fast i hele live skønt hans manglende fysiske tilstedeværelse i mange år – Og Ingeborg, der giftede sig med Fritz Thaulow indtil hun forlod ham til fordel for Edward Brandes.

Mette , Ingeborg og Pylle flankeret af Johan Henry og Niels Aage. (DKB)

Henry Theodors børn:
Mette [1850],
Ingeborg [1852],
Pylle [1853].
Johan Henry [1858] og
Niels Aage [1859].


 


FAMILIEN GAD I DAGSPRESSEN


1872 30. september Middelfart Avis.
Viede i Kjøbenhavn den 20de September:
Premierløjtnant i Søetaten Nicolaus Urban Gad og Emmerenze Henriette Margrethe Halkier.

1897 18. september Aarhus Stiftstidende.
Et Sølvbryllup.
Kongens Yachtkaptajn, Kommandør Gad og Hustru, Forfatterinden Fru Emma Gad feirer den 20de ds. deres Sølvbryllup paa Tipperupgaard ved Humlebæk, hvor de i Dagens Anledning vil samle en større Familiekreds.

1902 19. marts Slagelse-Posten.
Forfatterinden Fru Emma Gad rejser i Dag sammen med sin Søn, Maleren Urban Gad, til Paris paa et længere ophold.

1902 10. august Nationaltidende.
Maleren Urban Gad,
som under sit Studieophold i Paris blev angreben af Gigtfeber, er nu kommen hjem for at rekreere sig. Den unge Kunstner tilbringer sin Ferie hos sine Forældre, Admiral Gad og Fru Emma Gad, der bor i Humlebæk.

1902 8. september Dannebrog
Admiral Urban Gad og Øjenlæge, Dr. med Adolf Gad har i disse Dage Besøg af deres to Brødre, Direktør Henry Gad fra Paris og Skibsbygger Oscar Gad fra Glasgow.
Direktør Henry Gad, der i mange Aar har været bosiddende i Brasilien, hvor han har drevet en betydelig En gros-Forretning i Droguer, er ledsaget af sin Frue, en Søster til den herværende brasilianske Konsul, Læge Francisco de Ipanema Langgaard. Hr. Oscar Gad er bl. a. kommet hertil for at varetage sit Selskabs Interesser. Han har inspiceret Bjærgningen af en Trawldamper, der var strandet paa Jyllands Vestkyst, og som det nu er lykkedes at bugsere ind til Helsingør Skibsværft, hvor den nu er under Reparation.

1905 1. august Berlingske
Admiral Gad og Fru Emma Gad tilbringer Sommeren i Humlebæk.

1906 2. august Dannebrog
Paa Besøg fra Paris.
Vor Landsmand, Direktør Henry Gad og Frue er ankomne hertil for at besøge deres Familie Admiral Gad og Dr. med. Adolph Gad.

1907 2. august Berlingske
Direktør Henry Gad fra Paris er igaar ankommen hertil paa et længere Besøg. Direktøren, der er en Broder til Admiral Gad, agter at slå sig ned i sin Fødeby, Sæby.

1908 24. juli Dagens Nyheder
Ved Humlebæk Strand har for Tiden følgende kendte Københavnere slaaet sig ned: Grosseresocietetets Formand, Statsraad Olesen, Admiral Gad med Frue, Forlagsboghandler Salomonsen, Prof. Rosenthal og Hof-Bogtrykker Bagge.

1910 5-7. september

Berlingske, 5. september 1910.

Berlingske, 6. september 1910.

Som tidligere nævnt viedes igaar Kl. 6 i St. Jakobs Kirke Frøken Zuzu Gad til Læge Knud Lunn.
Den lille hyggelige Kirkes Kor var rigt pyntet med Palmer og andre grønne Planter. Om Knæfaldet og op om Kandelabrene snoede sig yppige Guirlander af røde Asters, og selve Alteret var ligeledes pyntet med hvide og lyserøde Blomster.

Lige før 6 kom Brudgommen, ført af sin Fader, Godsejer Lunn, Knabstrup, og efterhaanden samledes i Koret det repræsentative Følge, i hvilket bl. a. bemærkedes Brudgommens Moder (sort Fløjl) og Søster i hvidt, Grosserer Vilhelm Nielsen med Frue, født Lunn, Forpagter Bernt Lunn med Frue, Sophiendal, Brudens to Tanter, Fruerne Krag og Mette Gauguin, begge født Gad, Godsejer Branth med Frue, Sønder Elkjær, Grosserer Gustav Nielsen med Frue, Godsejer, Landstingsmand Villars Lunn med Frue, Aggersvold, Brudens nydelige Søster, Fru Krag i et meget elegant, hvidt Silketoilette og førende sin lille 3 Aars Søn, Dr. Axel Müller, Premierløjtnant Chr. Lunn, først førende sin Frue, derefter Admiralinde Emma Gad i østersfarvet Silke med dejlige Kniplinger, Fr. Elisabeth Gad o. Fl.

Aarhus Stiftstidende, 7. september 1910.

Den unge smukke Brud, der førstes af sin Onkel, Admiral Gad, bar en meget elegant Prinsessekjole af hvidt Liberty med langt Sløb, den spidse Udskæring garneret med et Kniplingesfichu, der fortsatte sig ned langs højre Side, let udringet, broderet Tylls Bærekrave og snevre Albueærmer. Kransen laa fladt paa det mørke Haar og derover uden mindste Opheftning, det meget lange Kniplingesslør, der faldt i bløde Folder bagtil.

Fra Kirken kørtes til Nimb, hvor Middagen holdtes. Bryllupsrejser gaar til Tyrol og Wien.

1911 1. januar Nationaltidende
Admiralinde Gad er for Tiden Syg, angreben af et lettere Anfald af Galdestenskolik.

1911 2. januar Nationaltidende
Det er Admiral Gad, og ikke som i Aftes meddelt, Admiralinden, der for Tiden er sygelidende af Galdestenskolik.

1911 14. juni Nationaltidende
Admiral Gad og Frue, Forfatterinden Emma Gad, har taget Sommerophold i Humlebæk.

1911 9. august Vensysel Tidende
Hr. Henry Gad og Frue fra Paris, en Søn af afdøde Byfoged Gad, har taget Sommerophold i Sæby.

1911 19. december Randers amtsavis
Admiral Urban Gad og Fru Emma Gad er rejst til Rom, hvor de vil opholde sig i flere Maaneder.

Birkedommer GadSocial-Demokraten, 20. marts 1913.

Overretsassesor N. A. Gad er i Gaar blevet udnævnt til Birkedommer paa Frederiksberg efter Sylow.
Den ny Birkedommer er en Embedsmandstype, der er gaaet den lige og slagne Landevej gennem Justitsens Kontorer. Niels Aage Gad er 53 Aar gammel opg Søn af en Herredsfoged i Thisted.

Birkedommer Gad er en Broder til Byfogden i Aalborg, som ogsaa nævntes som Ansøger til Embedet.
For Offentligheden er Birkedommeren en helt ny Personlighed; som Overretsassessor kendes han kun som en elskværdig Mand, – forhaabenlig vil han ogsaa være det som Birkedommer.

1915 27. februar Berlingske
Filmskuespillerinden Fru Asta Nielsen er igaar kommen hertil paa Besøg hos sine Svigerforældre, Admiral Gad og Fru Emma Gad.

1917 20. september Nationaltidende
Admiral Gad med Frue og Søn vendte i Gaar hjem hertil fra Sommerophold i Humlebæk.

1918 14. december Aftenbladet
Frøken Elisabeth Gad, en Søster til Kontreadmiralen Urban Gad, er død i en Alder af 64 Aar. Den afdøde holdt i sin Tid en velbesøgt Skole i Rosenvænget.

1919 4. september Nationaltidende
Forfatteren Urban Gad kom i Tirsdags hertil paa et kort Besøg fra Berlin, hvor han nylig har iscenesat en Del store Films.

Birkedommer GadNationaltidende, 9. september 1919.

– – –
60 Aar i Morgen.
Niels Aage Gad er født i Thisted som yngste Barn af daværende Byfoged Theodor Gad, en begavet Mand, der ogsaa var Medlem af Folketinget. Da han døde, var Sønnerne (den ældre var den i 1917 afdøde Politimester Theodor Gad) ganske smaa, men prægedes aabenbart af Slægtstraditionen og blev udmærkede, flittige Embedsmænd.
– – –
Gad hører til den Type af Embedsmænd, et Land altid maa paaskønne; streng mod sig selv og pligtopfyldende, samtidig med at han ogsaa kræver Pligtopfyldelse hos sine Undergivne og har Evne til at faa det. Paaskønnelsen af en saadan Karakter hører ikke til Døgnet, men fæstner sig sikkert i Aarenes Løb.
– – –
Til Oktober forestaar der som bekendt en hel Omordning af Embedsforholdene paa Frederiksberg. Hr. Gad faar en ny Kollega ved sin Side, Politimester Grundtvig fra Aarhus, og tillige en Politimester – Auditør J. G. Parker i Søetaten. Der er dog Folk, som mener, at “den gamle Birkedommer” og Politimester var Mand for endnu i adskillige Aar at have styret det store Distrikt med lige saa stor Dygtighed, som han hidtil har gjort.
Men Loven og Autoriteterne mener altsaa, at N. A. Gad i sekst Aar har udført 3 Mands Arbejde. Det er en smuk Kompliment paa hans 60-Aars Fødselsdag.

1919 30. november Brlingske
Vor kære Broder Oscar Gad døde 28. November i sit Hjem i Sunderland.
Ida Krag (født Gad) – Urban Gad – Henry Gad.

1920 8. april Nationaltidende
Min kære Mand, Kontreadmiral Urban Gad, døde i Gaar, den 6. April.
Paa egne og Sønners Vegne Emma Gad.

1920 9. april Nationaltidende
Inden Admiral Gads Kiste i Aftes førtes fra Hjemmet til Holmens Kirke, fandt der en Sørgehøjtidelighed Sted. Fru Emma Gad og Sønnen, Kaptajn Gad, udtalte nogle smukke Mindeord ved Admiralens Kiste.

1922 29. december Kallundborg avis
Direktør Urban Gad har indgaaet Ægteskab med Skuespillerinden Esther Burgert von Westernhagen. Den unge Frue, hvis [Kunstner-]Navn er Esther Hagan, er kendt som en af Berlins skønneste og mest talentfulde Kunstnerinden.

1930 18. september Nationaltidende
Vor Landsmand, Fabrikant Henry Gad fra Boston er kommet hertil og bor paa Hotel Phønix.

1930 16. oktober København
“United States” af gik i Gaar herfra med ca. 250 Passagerer, deriblandt en Del af vore Landsmænd i U.S.A., som vender hjem efter endt Sommerophold her, Henry Gad og Frue til Florida, Grosserer Th. Mehder til Chicago, Einar Schmiegelow og Frue New York og adskillige andre.

1942 21. december Nationaltidende
DIREKTØREN for Grand Teater, Urban Gad og Fru Esther Gad havde i Gaar indbudt til en Festlighed i Anledning af, at det er Hundredaaret for hans Fader, Kontreadmiral Urban Gads Fødsel. I Teatersalen tog de imod, henved et Hundrede Gæster, som alle havde haft Tilknytning til Admiralens og hans Hustrus, Forfatterinden Emma Gads gæstfrie — og aandsfrie — Hjem i Dronningens Tværgade. Mellem Deltagerne i Festen var Admiralens anden Søn, Kommandør Henry Gad og Frue og samtlige Medlemmer af Familien Gad.

Da Direktør Gad havde budt velkommen, holdt Forfatteren, Bibliotekar Julius Clausen en velformet Mindetale om Emma Gad, hvis Virke og Væsen han karakteriserede med de rammende Ord, en Blanding af Mildhed, Sarkasme og Velvilje. Han oplæste et Manuskript, hun havde efterladt sig, en Skildring af København, som det havde været i hendes Barndom og Ungdom. Hun fortalte om mange fremtrædende Personligheder, hun havde mødt — om H. C. Andersen, som de Unge, ubekymret om hans Verdensberømmelse, smilte af, fordi han gik med grøntærnede Bukser til høj Hat. Grundtvig, der i levende Live lignede et mosgroet Monument, og Fru Heiberg, som hun havde set arbejde og køre med Trillebør i Haven paa Strandboulevarden. Skildringen priste den danske Hovedstad som en smilende, sorgløs By, en By med Gemyt, den Tids Mennesker havde haft inderligt kær.

Privatoptagelserne er fra 1913 men blev først offentligt vist ved denne mindefest som noteret i 1MDb. De 3 minutter fra sommerresidensen i Humlebæk kan også ses på Familiesiden.

Oplæsningen blev illustreret med Lysbilleder, og der vistes ogsaa en fornøjelig, gammel Film fra det Gadske Sommerhjem i Humlebæk. Derefter oplæste Forfateren Christian Houmark Forordet til Fru Gads „Takt og Tone”, der viser, at Bogen blev skrevet for at lære sine Læsere Hensynsfuldhed mod andre Mennesker.

Saa gik Selskabet ind i Palace Hotel, hvor Redaktør Franz von Jessen holdt en ypperlig Mindetale om Admiral Gad, der havde gjort den danske Marine Ære med sin Dygtighed og som ridderlig Officer. Forfatterinden Thit Jensen talte om Emma Gad som Hjælpsomhedens Forkynder, og i en sidste Mindetale bragte Direktør Urban Gad sine Forældre en Tak, fordi de med deres Eksempel havde vist, hvorledes Livet bør leves, naar Maalet er et frit og lykkeligt Danmark

Mindefestligheden for det gamle Kulturhjem, der med sin fine Hjertelighed og Ynde var typisk for en Epoke i Københavns Historie, Christian den Niendes og Frederik den Ottendes Tid, havde en særegen smuk Stemning, som gjorde et stærkt Indtryk paa Deltagerne.
Haagen.

1947 31. december Nationaltidende

Berlingske, 31. december 1947.

Efter sit Ønske blev Direktøren for Grand Teatret, Peter Urban Gad i Gaar begravet i Stilhed, men der var dog en Sørgehøjtidelighed i Holmens Kirke, hvor en talrig, Kreds af hans Slægtninge og mange Venner var kommet for at sende ham taknemmelige Tanker for Trofasthed, der for ham havde betydet saa meget gennem hele hans Liv.

Kisten var dækket af et stort Dannebrogsflag, og der laa en enkelt Buket mørkerøde Roser paa den. Kirken var smykket med levende Lys, hvide Syrentræer, Liljekonvaller og Kalaer. I Følget saas den Afdødes Broder, Kommandør Henry Gad og Frue, Direktør, Dr. med. Thorvald Madsen og Frue, født Gad, Fru Else Sandberg, Skuespillerinden, Professorinde Anna Bloch, Generalkonsul Alfred Olsen, Overlæge N. R. Blegvad og Frue, Fru Gerda Hartmann, Redaktørerne Hasager og Svend Aage Lund, Dr. Ib Freuchen, Skuespillerinden Fru Anna Borg, Forfatteren Christian Houmark og Fru Hertha Skaarup.

Talen blev holdt af Pastor Ørsted der nævnte Urban Gad som en af Filmens stærke og dristige Foregangsmænd, hvis Bortgang nu vakte Sorg, baade paa Grund af hans smukke personlige Egenskaber, og fordi man endnu ventede dygtig Indsats fra hans Side. Efter Præsten traadte Poul Reumert hen til Kisten og sagde nogle inderligt følte Mindeord, der formede sig som en Karakteristik af den bortgangne Ungdomsven.

Kgl. Kammersanger Einar Nørby sang „Den store Mester kommer”, og medens der blev præluderet paa Orglet, bar de Nærmeste, hvoriblandt Broderen, Baaren til Udgangen. Fru Esther Gad takkede hver enkelt i Følget. Bisættelsen fandt Sted paa Kirkegaarden i Humlebæk, hvor Urban Gad og hans Forældre i mange Aar har haft Sommerbolig.

1952 23. januar Berlingske
Blandt de Smaatræk, Kommandør Henry Gad ved 100 Aars Festen forleden fortalte om sin Mor, Admiralinde Gad, var et, der lod den elskværdige Forfatterinde træde lyslevende frem.

Henry Gad

Hun førte Hjemmets Økonomi paa den Maade, at hun i en Kasse, som den fingernemme Admiral havde forfærdiget af Cigarkassetræ, den 1. i Maaneden fordelte Budgettets Penge i en Række Smaarum, der var indrettet til hver af Posterne – og blev der saa bar Bund i et af Rummene, laante hun fra et andet og lagde en lille Seddel, efter hvilken der senere kunde gøres op.
Typisk Seddel: Laant 2 Kr. af Hesten.
Hesten var den søde Pony, man ude i Huset ved Humlebæk holdt til at køre Stationsvognen.
Den første fik den vrinskende Vekselerer saa sin 2-Krone tilbage!

1957 (Aarg. 128) Tidsskrift for søvæsen

Berlingske, 5. marts 1957.

Kommandør Gad blev gift 1906 med Helga G. (død 1915), datter af amtmand Havsten i Reykjavik og hustru f. Westengaard; gift 2. gang 1916 med Else Marie G., datter af proprietær Ræder og hustru f. Aarestrup.
Han døde den 3. marts 1957, bisattes under nærværelse Hs. Maj. Kongen fra Holmens kirke den 6. s. m. og begravedes næste dag på Holmens kirkegård.

*