DEN MYSTISKE ARV
LYSTSPIL I FIRE AKTER AF EMMA GAD.
PREMIERE PAA FOLKETEATRET
15. SEPTEMBER 1906.
DET SCHUBOTHESKE FORLAG. KØBENHAVN 1906.
Det er ikke vanskeligt at se, hvad det er, der har vundet Forfatterinden saa stor en Yndest. Hun er et klart Hoved, en vittig Spotter af den menneskelige Daarskab, født med de lykkelige Anlæg, der let og behændigt former morsomme sceniske Optrin, dertil et varmt og bevæget Menneske med en sund Sans og den allerbedste Villie. Og til disse personlige Egenskaber maa føjes hendes Stilling som en af Selskabslivets Spidser og hendes utrættelige Virksomhed i mange fortræffelige Formaals Tjeneste. En saa kendt, saa alsidig og saa højtstaaende Dame vil altid være sikker paa at vække Opmærksomhed, dobbelt naar hun ejer baade Vid og Lune.
3. akt 5.scene
Fru Klemmensen:
Synes Obersten ikke, det vedkommer ham, at han kom uventendes hjem efter halvandet Aars Rejse, fordi Skibet var gaaet tilbunds, og saa traf det sig, at Alexandrine hun laa i Vuggen og var kuns halvtredje Maaned gammel.
Obersten: Det var jo lidt kedeligt.
Fru Klemmensen: Det var det – saadan i Øjeblikket. Men da Klemmensen kom ind til Vuggen og saa hende ligge der, saa sagde han de nydelige Ord, som jeg aldrig skal glemme ham. Han sagde: Ja, ja, Mutter, vi Andre har jo ogsaa været ude at more os.
Læs de originale anmeldelser og omtaler fra tidens aviser
Husets overhoved. En mand af stand, disciplin og æresbegreber. Han lever for rang, orden og korrekthed, men viser sig sårbar, når hans verdensbillede udfordres. Hans kamp står mellem kærlighed og ære – og han vakler, når balancen forrykkes.
Oberstindens ydre ro dækker over livserfaring, intelligens og menneskelig varme. Hun er stærkere og friere i sin moral end sin mand og gennemskuer både hykleri og frygt. Stykkets egentlige moralske centrum.
Ældre datter. Pligtopfyldende, alvorlig og moralsk kompromisløs. Hun identificerer sig stærkt med faderens værdier og ser sig selv som familiens samvittighed – ofte uden medfølelse.
Yngre datter. Livsglad, musikalsk og impulsiv. Hun drømmer om et rigt og farverigt liv, men presses brutalt til selvopofrelse. Hendes udvikling er stykkets følelsesmæssige omdrejningspunkt.
Vilhelmines forlovede. Intellektuel, asketisk og moralsk nidkær. Han tror på arbejde, selvfornægtelse og “det rette liv”. Hans idealisme grænser til intolerance.
Berthas forlovede. Charmerende, ironisk, livsnyder og kunstnersjæl. Han foragter borgerlig smålighed, men er ikke uden egoisme. Hans vrede og patos dækker over ægte kærlighed og frygt for at blive ydmyget.
Familieven og juridisk rådgiver. Verdensvant, ironisk og pragmatisk. Han ser tingene, som de er – og fungerer som stykkets kommentator og realitetskorrektor.
Husets vaskekone. Bramløs, livsklog og uden borgerlige forstillelser. Hun siger sandhederne, som de er – og punkterer andres moralske selvhøjtidelighed.
Ung officer. Velmenende, ambitiøs og lettere naiv. Et komisk billede på militær dannelse og underdanighed.
Kusinens slægtning. En mindre rolle, der understreger familiens sociale netværk og nysgerrighed.
Oberstens oppasser. Loyal, forvirret og jordnær. Repræsenterer sund fornuft og ufrivillig komik midt i det ophøjede.
Tjenestepige i huset. Vidne til begivenhederne og et diskret bindeled mellem handlingens lag.