Henry Christian Gad


Emma og Urban Gads ældste søn, fulgte, som det ofte hændte i tidens karrierevalg, i faderens fodspor. Det ville her sige en karriere i søværnet. Henry Christian Gad fulgte så at sige den lige vej i marinen, og opnåede titel af Kommandørkaptajn.
Mange af de arbejdsopgaver han bestred gennem sin karriere, havde hans far også bestridt; fast arbejde på en postdamper som nygift, til kaptajn og chef for Kongeskibet, og andre sejladser med kongelige, danske som udenlandske. Samt sømissioner foranlediget af krige eller missioner hvor flaget blot skulle vises.


Kommandørkaptajn
18. august 1873 – 3. marts 1957.
*
Der er meget lidt at læse om Henry Gads privatliv, men en del omtale af hans lange arbejdsliv i Marinen.

I forbindelse med sit ægteskab med Helga Havsteen, datter af amtmanden på Island, Julius Havsteen (Haffstein), fik han orlov fra Marinen, for i stedet at fungere som Kaptajn på en fast rutesejlands med postdamper til Island. Det samme havde faderen, Nicolaus Urban Gad gjort ved sit ægteskab med Emma Gad, hvor han postsejlede Korsør-Kiel.

Ud over at Helga har oversat “Halla”, en islandsk bondefortælling (1909) er der ikke mange informationer at hente i dagspressen. Thit Jensen har dog beskrevet hende efter et møde i 1904 (Jens Andersen: Den sidste valkyrie, 1990): »Jeg så denne dobbelte natur i hendes gang, denne besynderlige gang, der er særlig og i høj grad præget af vilje og selvstændighed og dog både præget af usikkerhed og ufærdighed. Hun tager lange skridt, går på engelsk lady facon, gangen rytmisk, men rytmen er brudl, brydninger skaber hendes legemes, hendes lemmers bratte uindbyrdes harmoni. Der er noget i den gang jeg ikke formår at beskrive. Sagen er, at den giver udtryk for to personers natur og sjælelige udtryk. Den er harmonisk skabt af brydninger, der er behersket på overfladen, brydningerne stammer fra to lejre, som begge ligger i samme individ, hver lejr en verden for sig«.

Amtmanden Julius Havsteen dør i maj 1915, og datteren Helga følger efter to måneder efter. I øvrigt uden nogen beskrivelse – blot en konstatering i en dødsannonce.

Henry Christian Gad.

Henry Gad gifter sig igen året efter, med Else Gad, født Ræder. Efter avistekst var hun enkefrue fra Vestindien, men er fra en dansk familie fra Kolding.

Selv om broderen Peter Urban, med sit arbejdsliv indenfor filmbranchen, så absolut blev den mest kendte af brødrene, var Henry også interreseret i de nyeste tendenser i samfundet, og aviserne skrev også om hans gøremål.

Det nye var flyvemaskiner, og de kunne trække ligeså stort et publikum efter en lang oversøisk tur som filmspremierer.

En anden nyskabelse han var med til at øve i de store flådeøvelser, var at gøre sig usynlig; – Ved at udlægge kunstig tåge! En stor del af arbejdet som chef på fartøjer der officielt besøger fremmede havne, er repræsentation.

Officerer bliver budt på frokoster med mad og drikke; dette bliver gengældt med selskaber om bord på skibene, der er leveringsdygtig i såvel vådt som tørt, og ofte også musik til den efterfølgende dans. Der skal også holdes mange taler – og dertil hører der sig en mængde hurra’er til.

Tonny Hald.


Kadet – Kaptajn – Kommandørkaptajn.
Bryllup på Island og skibsfart til Vestindien.


1892 – Et par syge kadetter.


Aarhus Stiftstidende, 22. maj 1892.

Ilandsatte Kadetter.
Korvetten “Dagmar” ankom i Førgaars på Kjøbenhavns Rhed for at landsætte er Kadet, der var angrebet af Hjernebetændelse. Den unge Kadet er Søn af Kaptajn Gad og Forfatterinden, Fru Emma Gad. En anden Kadet landsattes forleden af samme Aarsag paa Bornholm.
Korvetten krydser ifølge “Pol.” i disse Dage i Østersøen, men vil paa Guldbryllupsdagen igjen indfinde sig paa Rheden for at paradere.
[Kong Christian IX og Dronning Louises guldbryllup i maj 1892, red.]

*


1894 – Sekondløjtnant.


Kolding Folkeblad, 31. august 1894.

Kadetterne Jacob Borg, Hans Nørrregaard, Louis de la Cour, Axel Jensen, Hans Smith og Henry Gad (en Søn af Forfatterinden Fru Emma Gad) er udnævnt til Sekondløjtnanter.

*


1895 – Dekoreret med Stanislauordenen.


Dannebrog, 26. november 1895.

*


1902 – I italiensk tjeneste.


Dannebrog, 3. august 1902.

*


1904 – Hjælp til Aalesund og forlovelse.


Dannebrog, 25. januar 1904.

Efter at ovenstaaende var skrevet, modtog vi Meddelelse om, at der paa Regeringens Foranstaltning vilde blive udsendt en Undsætnings-Expedition herfra til Aalesund. De Oplysninger, vi derefter søgte paa kompetent Sted, bekræftigede denne glædelige Meddelelse. Efter Ordre fra Marineministeriet blev i Løbet af Eftermiddagen og Aftenen i Gaar Fyringsinspektionsskibet “C. F. Grove” gjort klar til at afgaa til Aalesund for ogsaa fra Danmark at bringe et Bidrag til Lindring af Nøden blandt den hærgede Bys Befolkning. Der herskede naturligvis som følge af denne Ordre til “hurtig Udrykning” en uhyre Travlhed i Gaar paa Orlogsværftet og om Bord i “C. F. Grove”. Skibets Last blev i Dagens og Aftenens Løb stuvet fuld. Der medgaves saaledes 500 hele Sæt Mandsklæder (“Matrostøj”, som jo ogsaa Kvinder i Nødsfald vil kunne trække i), 500 uldne Tæpper, en Masse Køjer, store Mængder af, hvad man i Marinen kalder “Spisegrejer”: Tallerkener, Kopper, Knive og Gafler og endelig en overordentlig rig Beholdning af Proviant, bestaaende af Smør, Margarine, Flæsk, Ærter, Øl, Kaffe, The, forskellige henkogte Sager osv. Arbejdet gik, takket være den fortrinlige Orden og Forsynlighed, der raader paa vort Orlogsværft, rask fra Haanden, og skønt Ordren til Skibets Udrustning først kunde gives i Gaar Eftermiddag, var “C. F. Grove” allerede om Aftenen Kl. 9 fuldstændig sejlklart. Kl. 9½ i Gaar Aftes lagde Skibet ud fra Flaadens Leje og dampede bort over Rheden. “C. F. Grove” føres af Kaptajn J. F. Saxild; endvidere er Premieløjtnant Henry Gad om Bord som tjenestegørende Officer, og endelig medfølger Reservelæge i Marinen Knud Hansen. Efter Ordre fra Hs. Exell. Marineministeren skal “C. F. Grove” fremskynde Rejsen op det mest mulige. Skibet gør en Fart af 9 Knob og vil rimeligvis kunne være i Aalesund i Løbet af Torsdag.


Varde Folkeblad, 6. oktober 1904.

København, 7. oktober 1904.

Et Rygte, der ogsaa har været gengivet her i Bladet, meddelte forleden Dag, at en Søn af Admiral Gad var bleven forlovet med en Datter af den islandske Minister. Nu er Minister Hafsteins Datter imidlertid en lille Pige paa en halv Snes Aar, der sikkert ikke har tænkt paa at forlove sig foreløbig. Den omtalte Dame er derimod Frk. Helga Havsteen – en Datter af Amtmand paa Island Julius Havsteen.

*


1905 – Orlov fra marinen.


Berlingske, 10. november 1905.

*


1906 – Bryllup og besøg fra Island


Dannebrog, 6. januar 1906.
Dannebrog, 17. april 1906. Premierløjtnant i Marinen Henry Gad, er i disse Dage vendt hjem fra Island med sin Brud, en Niéce af Minister Hafstein. I Anledning af de nygiftes Ankomst er der i Morgen Familiemiddag i Admiral Gad Hjem.
Roskilde avis, 25. januar 1906.
Nationaltidende, 1. maj 1906.

Adresseavisen, 2. juni 1906.

D. F. D. S.s “Ceres”, Kaptajn H. Gad, ankom til Leith Torsdag Aften paa Rejse fra Island og Færøerne til København. Alt vel.


Morgenbladet, 19. juli 1906.

Berlingske, 19. juli 1906.

Allerede Kl. 5½, igaar Eftermiddags meddeltes gennem Telefonen, at “Botnia” med Islands Altingsmænd ombord nu passerede Helsingør. Det var da sikkert, at Skibet vilde naa Kjøbenhavn Kl. 8, som bestemt, og da Klokken nærmede sig dette Tidspunkt, var mange Mennesker i den smukke Sommeraften samlede paa Langelinie og paa Toldboden, for at se Indsejlingen og Ankomsten.
Paa nordre Toldbod, hvor “Botnia” skulde lægge til, var der hejst Flag, og ved Anlægspladsen holdt Wienervognene, hvori Altingsmændene efter Indstigningen skulde køre til Hotel Kongen af Danmark, medens en talrig Forsamling ved Bolværket afventede “Botnia”s Ankomst. Blandt de Tilstedeværende her saas Hs.Excell. Konseilspræsidenten, Rigsdagens Formænd og Viceformænd, Lars Dinesen samt mange andre Rigsdagsmænd. Kammerherre Bardenfleth, Havnekaptajn Drechsel, Konferensraad Halldorsson, Admiral Richelieu, Professor Finnur Jonsson, Docent Valtyr Gudmundsson, Kaptajn Scack, Kaptajn Daniel Bruun o.m.a. Fra det Forenede Dampskibsselskabs Islandsafdeling var mødt en særlig Repræsentation bestaaende af Kontorchef Hendriksen, Kaptajn Christiansen og Premierløjtnant Henry Gad, hvis unge Frue, f. Havsteen, ogsaa ventede sin Fader, Formanden for Lagtingets øverste Afdeling, med Skibet. Kl. lidt over 8 tonede “Botnia” flagsmykket frem forbi Trekroner, og kort efter sejlede den op langs nordre Toldbods Kaj, medens man saa de islandske Altingsmænd sammen med Hs. Excell. Hannes Hafstein og Kaptajn Ryder, der har været deres Ledsager, samlede paa øverste Dæk. Fra Land udbragtes der nu et med kraftige Hurraer besvaret “Leve de islandske Altingsmænd” og fra Skibet hilstes og vinkedes tilbage. Saa lagde “Botnia” til, og efterat der var fortøjet og Landgangen sat op, gik Hs. Excell. Konseilspræsidenten ledsaget af Tingenes Formænd og Viceformand o. fl. a. straks ombord for at hilse paa Gæsterne. Modtagelsen var som bekendt ikke officiel – den officielle Modtagelsesfest finder Sted idag paa Universitetet — og der blev ikke holdt Taler. Islands Minister forestillede Konseilspræsidenten Dg Rigsdagsformændene for de islandske Altingsmænd og livlige Samtaler udviklede sig hurtig mellem Danske og Islændere. Rejsen var forløbet i alle Maader godt under gunstige Vejrforhold, og de islandske Altingsmænd roste det gode Skib og dets fortræffelige Fører, Kaptajn Kofoed.


Dagens Nyheder, 19. juli 1906.

Slagelseposten, 21. juli 1906.

Julius Havsten (i Virkeligheden naturligvis det samme Navn som Hafstein) indtog, indtil den ny Forfatningslov kom, Stillingen som en af Islands mest fremstaaende Embedsmænd, idet han nemlig var Amtmand. Men ogsaa efter at have taget sin Afsked er Havsteen stadig knyttet til Amtsstyrelsen, idet han virker som Amtsraadsformand i Sønderamtet. Havsteen, der er født i 1839, er et fremtrædende Medlem paa Altinget, idet han er øverste Afdelings Formand; til denne Post er han kongevalgt. Fremdeles har Tinget valgt ham til Revisor ved Landsbanken. Han er Kommandør af 1ste Grad samt Dannebrogsmand.


Berlingske, 21. august, 1906.

Dampskibet “Ceres”, D.F.D.S.’s Postdampskib “Ceres”, Kaptajn Gad, der grundstødte ved Nolsø, er, efter at være tætnet, ifølge Telegram fra Thorshavn, Lørdag Eftermiddag afgaaet fra Færøerne til Kjøbenhavn.

*


1908 – Kaptajn paa “Ceres”.


Randers amts avis, 25. januar 1908.
De islandske Altingsmænd, der skal deltage i den islandske Kommissions Forhandlinger, ankommer til København i Slutningen af Februar. Premierløjtnant Henry Gad fører dem herned paa “Ceres”.
Dagens Nyheder, 29. februar 1908.
Den islandske Kommissions Virksomhed er nu begyndt. “Kommissionen vedrørende Islands Stilling i det samlede danske Rige”, som dens officielle Navn er, nedsattes, som det vil erindres, under Hs. Maj. Kongens og de danske Rigsdagsmænds Ophold paa Island sidste Sommer og kom til at bestaa af tyve Medlemmer: – – – De syv islandske Medlemmer kom hertil i Forgaars Middags med D.F.D.S.s Islandsdamper “Ceres”, om hvis Kaptajn, Premierløjtnant Henry Gad de havde mange Lovord for hans udmærkede Værtsskab. – – – Man ansatte dernæst næste Møde til i Dag otte Dage, til hvilken Tid Sekretæren vil have sit forberedende Arbejde færdigt, saa at de egentlige Kommissionsarbejder kan tage deres Begyndelse.

*


1909 – Helga Gads oversættelse af “Halla”.


Nationaltidende, 20. august 1909.

Det er sidste Aar, man træffer det Hagerupske Forlag i Mellembygningen i Gothersgade bag Boghandelen. Kommunens elektriske Lysstation kræver Udvidelse, og det kommer da til at gaa ud over de gamle Steder, hvor mangen Virksomhed gennem Aartier er øvet.
Da Hr. Hagerup imidlertid ikke vilde gaa en usikker Fremtid i Møde med hensyn til Forlagets Beliggenhed, har han foretrukket at sikre sig ved at købe Stedet, der støder op til Provstegaarden i Fiolstræde, og som ligger lige over Universitetsbibliotheket. Her vil man fra næste Foraar finde Forlaget installeret under betydelig bedre Vilkaar, end Tilfældet er nu.
– – –
Paa Forlaget vil der udkomme et islandsk Bidrag, nemlig en islandsk Bondefortælling, ‘Halla’, af Trausti. Den er oversat af den tidligere islandske Minister [amtmand!, red.] Havsteens Datter, der er gift med Fru Emma Gads Søn, Premierløjtnant Gad.

*


1910 – Med “Ingolf” til Vestindian.


Aarhus Stiftstidende, 15. oktober 1910.

(Specialkorrespondance til “Aarhus Stiftst.”)

Lørdag Formiddag lægger den gamle Krydser “Ingolf” efter endt Eftersyn ud fra Havnen og stavner frem imod sit fjerne Maal: Dansk Vestindien.
Øverstkommanderende er Kaptajn Carl Carstensen, Søn af den gamle Admiral C. Blandt Officererne træffer man fremdeles to kendte Navne, nemlig Premierløjtnanterne Gad og Gotfred Hansen (“GjøaEkspeditionen”). Den unge Prins Aage deltager i Togtet som Kongehusets Repræsentant.

Besætningen bestaar af 125 Mand, udelukkende Værnepligtige fra Jylland, Fyn og Lolland-Falster.
‘Ingolf’ er sat i Vandet 1878 og er saaledes af en noget forældet Type, den er det sidste af Marinens Skibe, der har Sejlrigning – men den anses endnu for at være sikker nok selv for en hvas Tørn.
Formaalet for Togtet kan væsentligst udtrykkes ved, at man ønsker det danske Flag vist ved Amerikan Kyst.
Paa Udrejsen anløbes Southhampton og Madeira for Indtagning af Kul. Efter Ankomsten til Dansk Vestindien vil “Ingolf” fungere som Søpolitiskib og som Stationsskib til Raadighed for Guvernøren.
I Januar og Februar foretages et Kryds til La Guiara, Havnestaden for Veenezuelas Hovedstad Carracas; derefter gaar Turen tilbage over St. Domingo og Portorico til Vestindien.
Omkring 1. Marts tiltrædes Hjemrejsen, og “Ingolf” anløber da efter Bestemmelsen Azoerne og Havre. Midt i April er Skibet hjemme paa Københavns Red.

*


1911 – Torpedobaaden “Tumleren”.


Riget, 31. august 1911.
Schichau Værftet i Elbing, der har bygget Marinens nyeste Torpedobaad Tumleren, skulde efter Kontrakten allerede have afleveret den i April Maaned. Arbejdet blev imidlertid forsinket – det viste sig under Prøveturene paa Schichau Prøveværft i Pillau, at Baaden ikke kunde holde Dampen – og først forleden Dag kunde Kaptajn Henry Gad, hvis Udkommando som Chef ombord i Tumleren oprindelig lød paa 15. April, sætte Foden paa eget Dæk. Sammen med sin næstkommanderende, Premierløjtnant Preben Lembeke, og Besætningen rejste han ned til Pillau for at hente Baaden og Kaptajn Schou, der har inspiceret Arbejdet. Tirsdag Formiddag stod Tumperen Sundet ind og fortøjede ved Dokøen i Flaadens Leje. Igaar blev Kommandoen imidlertid strøget for, naar Holmens egne Folk har fuldendt Installationen af Radiotelegraf og Torpedo-Udskydningsapparaterne – begge Dele er nemlig dansk Arbejde – atter at blive hejst den 7. september. Efter et Par Dages foreløbige Prøveture slutter Tumleren sig den 10. September til Øvelseseskadren, og først naar dennes Øvelser er endt, foretages de nøjagtige Prøver med den nye Baad.
Læs mere


Riget, 27. november 1911.

Heldigvis lader det til, at der atter er kommen nogen Interesse for vore vestindiske Øer. St. Croix og St. Thomas har jo imidlertid helt forskellige Erhvervskilder, idet den første Ø kan leve af sit Jordbrug, medens den sidske kun har sin Havn at falde tilbage paa. Derfor haaber man jo nu, at Panama-Kanalens Aabning skal bringe Skibsfarten om ad St. Thomas og atter sætte lidt Liv i Forholdene. Helt og holdent som i “de gode Tider”, da St. Thomas var den vigtigste Stabelplads i de Farvande, bliver det vel næppe, men Chancerne er vist ikke saa daarlige for at faa lidt ag Guldstrømmen ledet ind i de ret tomme Pengekasser. Men der er naturligvis mange, der spekulerer i det samme, saa det gælde jo om at lokke Kunderne. St. Thomas har en stor Fordel fremfor mange Konkurrenter i sin centrale Beliggenhed og i den fra Naturens Haand gode Havn.
Læs mere

Forbedring af Fyr, Opmaaling af Farvande og Uddybning af Havnen er altsaa, hvad der foreløbig bliver gjort, og Resten kommer vel nok, efterhaanden som det viser sig nødvendigt. Saafremt det virkelig lykkes – og med St. Croix’s nye Fyr er der meget der taler for det – at drage Skibsfaten ned mellem vore Øer, vil ogsaa flere Skibe søge St. Thomas’ Havn, og Skibe i Havnen giver altid Penge. Det nødvendige til Skibenes Forsyning vil komme af sig selv gennem Byens Købmænd, men et andet Spørgsmaal er, om man med lokale Midler kan skabe et Reparationsværft; med dette ligger i Fremtiden, da det engelske Selskab, der ejer den nævnte Flydedok, har Koncession til 1919. Imidlertid synes St. Thomas at have Chansen for at gaa bedre Tider i Møde, og man maa blot haabe, at der er dygtige Folk parate til at gribe til, naar Øjeblikket kommer – ellers skal Amerikanerne nok være der. Henry Gad

*


1914 – Atlanterhavsøerne og besejling af De vestindiske Øer.


Nationaltidende, 8. februar 1914.
En Aften, der tør paaregne mere end almindelig Opmærksomhed, er under Forberedelse, idet Foreningen “De danske Atlanterhavsøer” med det formaal i videre Kredse at øge Interessen for de Lande, den virker for, har til formaaet fire af vore yngre, vidt berejste Søofficerer til at holde hver et kort Foredrag om dem med Fremvisning af talrige Lysbilleder. Studenterforeningens store Sal, Tirsdag den 17. Februar Kl. 8. Kaptajn Henry Gad, der gentagne Gange har færdedes længe paa Island, vil søge at opvække Tilhørernes Lyst til at foretage en Sommerrejse til den minderige Sagaø ved at paapege Rejseruter og Naturskønheder. Premierløjtnant Henning Bistrup, der er født i Grønland, beretter om sine Barndomserindringer fra Livet blandt Eskimoer. Premierløjtnant Harald de Bang vil meddele noget af sine Oplevelser fra de stormombruste Færøers mærkelige Fugleklipper, Fiskefangst og Naturejendommeligheder. Og Premierløjtnant, Hs. kgl. Højhed Prins Axel vil fortælle om Omgangslivet og Naturforholdene på vore vestindiske Øer. Foredragene ledsages af Lysbilleder. Meningen er ikke at give tørre og videnskabelige Beretninger om Forholdene i disse vore saa forskellige Vis tilknyttede Lande, men at vise vores paa forskelligartede Skønheder og Ejendommeligheder, som i en stor, broget Billedbog, egnet til her i Moderlandet at vække stedse forøget Interesse for deres Formaal og Fremskridt. Et eventuelt Overskud tilfalder Foreningens Formaal. Billetter faas i Wilhelm Hansens Musikhandel og i Nordisk Musikforlag. Efter Foredragene afholdes en tvangfri Sammenkomst med fælles Thebord, hvortil Tegning kan ske samtidig med Bestilling af Billetter til Foredragene.

Nationaltidende, 17. februar 1914.

Berlingske, 18. februar 1914.
Der har jo ikke altid været ligefrem Trængsel, naar Foreningen „De danske Atlanterhavsøer” holder Mødeaften, men iaftes meldte en rød Plakat ved Opgangen til Studenterforeningens store Sal alt udsolgt, og det store Rum var ved 8-Tiden fyldt til sidste Plads af en repræsentativ Forsamling. Det havde aabenbart været en god Idé at faa de fire Søofficerer — deriblandt Hs. kgl. Højhed Prins Axel — til at holde Foredrag om vore Atlanterhavsøer: faar Foreningen mange af den Slags Idéer, vil Fremtiden sikkert tegne sig lys for den.

Præsidenten taler. Præsidenten, Folketingsmand N. Neergaard bød Velkommen, idet han trak Hovedlinjerne op i Foreningens Program: at danne et Bindeled mellem Moderlandet og vore fjerne Rigslande, udbrede Kendskab til dem og knytte Forbindelsen fastere. I vort Dage staar Kampen mellem de store Stater jo oftere om Magten under de fjerne Himmelstrøg, om „Pladsen i Solen”. De Landsdele, som Foreningen ønsker at virke for, ønsker vi dog ikke at bevare af Magthensyn, og jeg kan, fortsatte Hr. Neergaard, som fhv. Finansminister bevidne, at det heller ikke er for det finansielle Fordels Skyld. Men vi vil ikke af med dem alligevel. Island er knyttet til os ved Minder og ved Blodets Baand, der kan være Familiestridigheder imellem os, men vi vil ikke undvære den Indsats, Island har ydet i vor Kultur – saa vist som dansk Kultur har haft sin store Betydning for Island. Grønland har været Tumleplads for dansk Virkelyst og Videnskab, og Vestindien har været noget af Eventyret i vor lidt ensformige Tilværelse. St. Thomas har engang været et Center for Handelslivet derude, og den Tid er nu ved al oprinde, da den ved danske Mænds Foretagsomhed og Energi vil blomstre frem igen. Paa mange Maader har den danske Marine været Bindeleddet mellem Danmark og de danske Atlanterhavsøer, den har ydet sin store Indsats ved at beskytte Fiskerierne og ved Opmaalinesarbejder, som nu ved Vestindien, et betydningsfuldt Forarbejde for Udviklingen af Sejladsen ved Panamakanalens Aabning.

De 4 Søofficerers Foredrag. Af de fire Søofficerer, der havde delt Atlanterhavsøerne imellem sig, havde Kaptajn Henry Gad valgt Island. Han udtalte først, at det er en Pligt for alle Danske at vide lidt Besked om disse Egne — „vi kom maaske lettere over Modsætningsforhokdet, hvis vi gjorde os lidt mere Ulejlighed for al lære Island og Islænderne at kende” — og Marinen føler det ogsaa som lidt af en Pligt at udbrede Kendskabet dertil. Kaptajn Gad havde iøvrigt nærmest anlagt sit Foredrag saaledes, at det kunde vække Interesse for Island som Maal for en Sommerrejse, og apostroferende Søsygens Trusler med en Spøg og med Støtte af udmærkede Lysbilleder førte han virkelig Tilhørerne paa den fornøjeligste Tur rundt om Sagaøen og flere af den mest berømte Punkter. Premierløjtnant Bistrup fortalte dernæst Barndomserindringer fra Grønland — „mit Fødeland som Danmark er mit Fædreland”; og efter et overordentlig smukt Sangforedrag af Fru Ellen Münter førte Premierløjtnant H. de Bang Selskabet til Færøernes trange Fjorde og Fugleklipper. Derefter fortalte Hs. kgl. Højhed Prins Axel fornøjeligt og instruktivt – med tørt og elskværdigt Lune — om de dansk-vestindiske Øer, om Naturforhold og Erhverv, om vore sorte Landsmæds Pudsigheder og Ejendommeligheder. „Jeg maa desværre modsige en af Kammerater”, bemærkede Prinsen. „For naar den foregaaende Taler siger, at Færøerne er de bedste af vore øer at være ved, saa vil jeg sige, at der er bedst i Vestindien.” — Alle Foredragsholderne lønnedes med levende Bifald, og sluttelig takkede Præsidenten for Forevisningen af den store, brogede Billedbog. „Forhaabentlig har Aftenen ved at gere det altsammen mere levende for os bidraget til at vække vor interesse for Atlanterhavsøernen. Gid den ogsaa maa have vakt Deres Interesse for Foreningen, og vis Deres Godhed for den ved al virke for Indmeldelser i den.” – Derefter samledes man ved Tebordene, hvor en Timestid gik paa fornøjeligste Maade.


1915 – Amtmand Havsteens død – efterfulgt af Helga Gad.


Berlingske, 21. marts 1915.

Aarhus Stiftstidende, 10. maj 1915.

Fhv. Amtmand Julius Havsteen i Reykjavik, er i Følge Telegram fra Island afgaaet ved Døden i en Alder af omtrent 76 Aar. Afdøde, der nedstammede fra en dansk-islandsk Købmandsslægt, blev i 1866 cand. jur. fra Københavns Universitet og ansattes derefter i nogle Aar som Amtsfuldmægtog i Holbæk, for derpaa i 1870 at blive Assistent i det islandske Ministerium o København.

I 1881 udnævntes afdøde til Amtmand i Akurenri paa Nord-Island, men forflyttedes nogle Aar senere til Reykjavik.

Amtmand Havsteeen var i en længere Aarrække kongevalgt Altingsmand og Formand for Tingets øverste Afdeling, og hørte som Politiker til de Mænd, der stadig arbejdede for en god Forstaaelse mellem Danmark og Island.

Berlingske, 14. juli 1915.

Han var gift med en dansk Dame, en Datter af afdøde Oberst v. Westergaard, og en Datter er gift med Marinekaptajn Gad, en Søn af Admiral og Fru Emma Gad.

Et stort Antal Danske er under Besøg paa Island kommet i Berøring med Hr. og Fru Havsteen, i hvis Hjem ikke mindst vore Marineofficerer, under deres Togt til Island, nød en enestaaende Gæstfrihed.

Afdøde er dekoreret med Kommandørkorset af 1. Grad og Sølvkorset, samt en fransk Orden.

*


1916 – Gift med Ester Gad.


Berlingske, 10. juli 1916.
Roskilde avis, 6. august 1916.

*


1919 Hjemføre sønderjyske Krigsfanger.


København, 15.juni 1919.
– – –
Officererne fra det italienske Krigsskib “Libia” med Chefen Commander Rey di Vallerey i Spidsen, deltog i Gaar efter Marineministeriers Indbydelse i en Automobiludflugt til Helsingør.
I Turen deltog endvidere den italienske Minister, Grev di Carnobio, Generalkonsul Glückstadt og af danske Officerer, Kommandørerne Schultz og Cold, Kaptajn Gad og Departementschef Rechnitzer.
I fem Automobiler gik Turen først til Frederiksborg, hvor Museet blev beset, og hvor Selskabet drak Te. Derfra fortsatte man til Helsingør og Kronborg. Senere spistes der Lunch paa Marienlyst.

I Aftes var Italienerne indbudt til en stor Middag med paafølgende Havefest og Bal hos Generalkonsul Glückstadt i dennes Villa paa Frydendalsvej. Middagen indtoges i Villaens smukke Gallerisal, der i Anledning af Festen var dekoreret med italienske Flag og Blomster i de italienske Farver. Ved Festen talte Professor Kr. Nyrop paa italiensk for Italien.
Ved 10-Tiden tog Ballet sin Begyndelse og endnu til langt hen paa Natten genlød det stille Villakvarter af Musikkens smægtende Dansetoner.
– – –


Bornholms Tidende, 2. august 1919.

Foruden Krydseren “Valkyrien”, som fra Port Said, Malta og Azorerne vil hjemføre sønderjydske Krigsfanger, har Marineministeriet bestemt, at Krydseren “Heimdal” udrustes for at hjemføre sønderjyske Krigsfanger fra England og Frankrig.
Krydseren hejser Kommando den 4. august med Kaptajn Gad som Chef.


Horsens Socialdemokrat, 15. august 1919.

Der var ikke saa lidt Slinger i Rapporterne om Tidspunktet for “Heimdal”s Anlomst til Horsens med de 182 sønderjydske Krigsfanger. Der manglede ikke paa Telegrammer, men det ene ophævede i Reglen det andet, saa Komiteen var i land Tid ikke saa lidt desorienteret. Endelig i den 11. Time kom et Telegram fra Krydserens Fører, Kaptajn Gad, og efter dette Telegram besluttede Komiteen at lægge Slagplanen, hvilket var saare heldigt, thi den Meddelelse, Hr. Gad sendte, var rigtig, Damperen vilde være ved Snaptun omkring Kl. 2.

Læs mere

En Samtale med Kaptajn Gad.
Hr. Gad er en Type paa en sympatisk og elskværdig Sømand. Han begyndte med at interviewe os, idet han spørger os ud om forskellige Horsensianere af ældre Dato. Sagen er, at Hr. Gad har Ungdomsminder fra Horsens, hvor han har været med en – vi tror, at det var en lille Kanonbaad – og er i Slægt med Lærerinderne Gad.

Aalborg Stiftstidende, 5. september 1919.

Kaptajn Gad siger i Samtalens Løb, at der har været det bedste Forhold imellem Fanger og Besætning og at alle er flinke og elskværdige Folk, det har været let at have med at gøre. En Del af dem var søsyge til at begynde med, væsentlig fordi de var skrupsultne, da de kom om Bord. Men da de først var blevet rigtig godt mætte blev Søsygen mindre. Fangerne fortæller ogsaa, at de var godt udhungrede forinden de kom i Nærheden af “Hejmdal”s rummelige Kødgryder og elskværdige Besætning.
Som Kuriosum fortæller Kaptajn Gad, at en Fange under Ofringen til Havets Guder klagede: “Bare man igen var ude i Skyttegravene”. Saa slemme kan Søsygens Kvaler altsaa være. Godt, at man ikke kender dem.

Havets Vagabonder.
Vi spørger Kaptejnen, om han paa sin Færd efter Fanger, er truffet paa Miner. Ja, svarer Hr. Gad, baade paa denne Turs Ud- og Hjemrejse har vi set drivende Miner, men vi er ikke bange for dem. Om Dagen kan vi sagtens komme uden om dem, om Natten løber vi jo Risikoen. Men naar de bare ikke komme lige ind for Stævnen, saa gør de saamænd ikke noget.
Længere tør vi ikke opholde Kaptejnen, idet “Heimdal” nu er svært inde paa Havnen og der skal manøvreres med et Øje paa hver Finger.
Forinden “Heimdal” er helt i Havn, tager Pastor Troenseghaard Hansen Ordet for efter Opfordring at bringe Chefen, Officererne og Mandskab Fangernes hjertelige Tak for al den Elskværdighed og den gode Bahandling, som Fangerne er blevet til Del. Et rungende Hurra for Besætningen understreger Talen.

Ankomsten til Horsens.
En overordentlig stor Mængde Mennesker havde taget Opstilling paa Havnekajen for at byde Sønderjyderne Velkommen til Danmark og til Horsens By. Hvor mange, der var, ved vi ikke, men der var ikke saa faa Tusinder. Paa den ikke afspærrede Del af Kajen stod Folk tætpakkede, paa Baadene og i Pakhusenes Porte og Vinduer var der fuldt op af Mennesker, ja, oppe paa et Pakhustag stod en hel Del Ungdom, og op over den alle knejsede er Murer paa Taget af Jydsk Andels Pakhus.
De gamle Veteraner i et Antal af 12 stod ret, prydede med Krigsmedailler og øjensynlig stærkt bevægede. Hr. Marquards Musikkorps spillede danske Melodier.

Baneformand Møller byder Velkommen.
Da “Heimdal” laa fortøjet besteg den fungerende Borgmester, Baneformand Møller, Talerstolen og bød i faa, men jævne og hjertelige Ord paa Byens Vegne Velkommen til Horsens. Han sluttede med at udbringe et kraftigt besvaret Leve for Byens sønderjydske Gæster.
Pastor Troensegaard Hansen takkede for de uforglemmelige Dage, Horsensianerne havde beredt Sønderjyderne. Horsens var en Station paa Vejen imod Friheden, Freden og imod det største af alt, imod Hjemmets Arne. (Haandklap)

Processionen gennem den flagsmykkede By.
Landgangen blev nu lagt ind og de Fremmede forlod efterhaanden “Heimdal”. Mange af Fangerne saa Lejlighed til forinden at trykke Medlemmer af Mandskabet i Haanden og sige dem Tak for den Gang. Kokkene og Hovmestrene, der havde sørget saa godt for Forplejningen, fik mange venlige Ord til Afsked.
Med Byens Fane og Vaabenbrødrenes Fane i Spidsen marcherede en stor Procession igennem den flagsmykkede By til Fritidshjemmet, hvorfra Fangerne dirigeredes i Bad og derfra i Kvarter. Det gik uden Vanskeligheder og først paa Aftenen var Fanger og Værter præsenterede for hinanden.
Senere paa Aftenen samledes de fleste af dem ude i Karoline Amalielund til den i Hast arrangerede kommunale Koncert. Vejret var ikke henrivende, men en stor Mængde Mennesker var alligevel mødt op for at høre den gode Musik og se og tale med Sønderjyderne, der nu havde faaet hvidt om Halsen og lignede alle andre almindelige Mennesker.
Den almindelige Tro var vistnok, at der kun var yderst faa dansktalende i denne Transport, men det viste sig, at mindst en Tredjedel af dem taler dansk. Af de 182 Fanger er 26 Officerer, vel nærmest Reserveofficerer. En enkelt er Officer til Søs. Der er ogsaa 2 Flyvere iblandt.
[Kaptajn/Kaptejn og Heimdal/Hejmdal som avisen skrev, red.] Jacob.


Sorø Amts Dagblad, 8. september 1919.

I Lørdags ankom „Hejmdal” med et Hold sønderjyske Krigsfanger til Korsør. Havnen og Byen var rigt smykket med Flag, selv paa Bølgebryderen vajede Dannebrog.
Krigsfangerne var alle velklædte. De fleste talte Dansk; de hører alle hjemme i 1. og 2. Zone. Der er mange ganske unge Mænd imellem – lige fra 18 Aar -, fra den Tid, Tyskerne skrabede Bunden og tog selv 17-aarige med i Krigen. De fleste har været i franske Fangelejre, hvorfra de nu blev overført til Felthamlejren (mellem London og Southampton) for derfra at sendes hjem over Danmark. I Frankrig havde Forplejningen ikke været saa god, derimod bedre i England. Og Kosten om Bord i „Hejmdal” var de alle begejstrede for – den havde været storartet, udtalte de. Sønderjydernes

Læs mere

*


1920 – Kommandant Henry Gad.


Nationaltidende, 23. marts 1920.

*


1923 – Med Kongeskibet og 50 Aar.


Aarhus Stiftstidende, 19. januar 1923.

Søværnet. Kommandør, H.L.E. Wenck beordres til Chef for den Øvelsesafdeling, der vil blive udrustet i Løbet af Sommerhalvaaret 1923.
Efternævnte Søofficerer beordres til Chefer for følgende Skibe paa deres forestaaende Togter: Kommandør G.C. Amdrup for Krydseren “Valkyrien” som Øvelsesskib for Kadetskolen og Dæksofficerselevskolen, Kommandør T.A. Topsøe-Jensen for Orlogsskibet “Niels Juel”, Orlogskaptajn H.C. Gad for Kongeskibet “Dannebrog” og Orlogskaptajn G. Hansen for Krydseren “Gejser”.
Under 4. d. M. har Ministeriet udnævnt Underlæge N. Nyfeldt til Reservelæge i Flaaden fra 1. n. M. og bestemt ham til Udkommando med Inspektionsskibet “Fylla”.

Berlingske, 26. maj 1923.

København, 27. maj 1923.

Kongeskibet “Dannebrog”, der i Sommer skal føres af Kommandørkaptajn Gad, gik i Gaar Eftermiddags fra Flaadens Leje ud i Yderhavnen, hvor det fortøjede i Bøjerne.
I Dag gaar “Dannebrog” op i Sundet for at rette Kampasser. I Morgen Formiddag tages det kongelige Køkken samt Proviant m.m. ombord, og i Morgen Aften afgaar “Dannebrog” herfra med Kongen og Dronningen ombord.


Hejmdal, 30. maj 1923.

Haderslev, Onsdag. (Fra vor Lokalredaktion.)

Ganske uventet indløb der i Gaar Meddelelse om, at Kongen vilde besøge Sønderjylland. Stiftamtet fik i Huj og Hast truffet de nødvendige Forberedelser til Modtagelsen, men allerede i Dag Kl. 9 vilde Ankomsten finde Sted. Kl. 6 i Morgen ankom “Dannebrog” til Fjordindsejlingen ved Aarøsund, hvor der kastedes Anker.
I den tidligste Morgenstund begyndte Byen at smykke sig til Modtagelsen. Flagene blev overalt hængt ud og overalt i Byen var der Travlhed.

Læs mere

Kongen aflagde derefter et Besøg i Vor Frue Kieke, hvor han vistes rundt af Biskop Ammundsen. Hele Opholdet i Kirken varede et Kvarter. Saa gik Turen videre til Starup, hvorfra han kørte ud til Aastrup Prtæstegaard for Traditionen tro at hilse paa sin lille Veninde fra Ridtet over Grænsen,

Besøget hos den lille Pige.
Den lille Johanna var i Skolen, da Kongen ankom til Præstegaarden. Hun blev saa afhentet af den kongelige Bil, og efter at Kongen havde underholdt sig livligt med hende og hendes Plejeforældre, kørte han med hende tilbage til Skolen, hvor han underholdt sig med Læreren og flere af Børnene. Kongen satte sig paa Skolebænken og talte fortroligt med mange af Børnene. Blandt andet spurgte han dem om de var tyske eller danske. Først var Smaafyrene lidt benauede over Majestætens Tilstedeværelse, men senere blev de helt fortrolige med ham, og da Kongen tog Afsked fik han et dundrende Hurra med paa Vejen. Før Afrejsen gav Kongen Børnene fri fra Skole.
Han tog derefter tilbage til Haderslev, og efter en Frokost paa “Dannebrog” vil Kongen i Eftermiddag besøge forskellige Byer i Amtet.
– – –


Nationaltidende, 16. juli 1923.

Helsingør avis, 16. juni 1923.

Kongeskibet “Dannebrog” ankommer hertil Havnen Fredag den 29. ds. ved Middagstid og forbliver her under Kgl. Dansk Yachtklubs Kapsejlads i Dagene Fredag, Lørdag og Søndag.
Chefen er Kommandørkaptajn Gad.
Kongens Yacht “Rita” kommer ogsaa til Havnen og skal have Plads paa Siden af Kongeskibet.

Berlingske, 17. august 1923.
Kommandørkaptajn Henry Gad, der i Morgen passerer 50-Aarets Mærke, har baade fra fædrene og mødrene Side taget markante ydre og indre Træk i Arv. Han har sin høje, slanke Skikkelse og sit karakteristiske Ansigt baade efter sin Fader og sin Moder. Fra den gamle Admiral Urban Gad har han bl. a. arvet et djærvt og frejdigt Sømandssind, fra sin Moder, Fru Emma Gad, en livlig Aand, en elskværdig, u-imponeret bon sens. Der er nu gaaet næsten 30 Aar, siden Henry Gad fik sine første Officerspauletter, og han har i dette Spand af Tid gjort udmærket Tjeneste i Marinen paa mange forskellige Omraader – en Tid lang iøvrigt ogsaa som Fører af Postdampskibet paa Island. Kommandørkaptajn Gad er Typen paa den praktiske, sejlende danske Søofficer. Støt og ligefrem, en god Sømand – helt til Bunds interesseret i al Søens Gerning og i sin Tjeneste – og samtidig repræsentativ og elegant Verdensmand paa Landjorden. Baade i og udenfor Marinen har Kommandørkaptajn Gad en Mængde Venner – og der vil sikkert i Morgen naa mange Ønsker frem til ham om god Vind for Sejladsen videre frem paa den anden Side af 50-Aarets store Vager.

København, 4. oktober 1923. Kommandoen i Kongeskibet “Dannebrog” stryges paa Lørdag, hvorefter Chefen, Kommandørkaptajn Gad, tiltræder som Stabschef hos Viceadmiralen og Kaptajnløjtnant Wodschow som Adjudant hos samme.

*


1924 Issejlads med Kongen.


Roskilde Dagblad, 10. februar 1924.

 

Kongen, Kommandør Gad, Valdemar og Christian Nielsen, Grosserer Schiørring, Grosserer Rodkjær, Fru Wessel og endnu et Par københavnske Issportserhusiaster dyrkede i Gaar Landets fornemste Vintersport paa Roskildefjorden. Kongen kom ved 11½-Tiden og kørte i Bil ud til Højskolen, hvor Valdemar (eller var det Christian) Nielsen laa i Læ af Bakkerne og holdt paa »Kretora«.
Selskabet sejlede derpaa med Kongeskibet i Teten — »Kretere« havde netop i Gaar den Vind, den sætter mest Pris paa — over til Gershøj, hvor der spistes Frokost.
Derpaa gik Turen til Selsø Mølle, hvorfra Selskabet til Fods begav sig til Selsø Slot, som Kongen besaa med stor Interesse.
De københavnske Isfolk, de I Mellemtiden var blevet suppleret med Direktør Winther, Roskilde, holdt til paa Bredningen til langt hen paa Eftermiddagen. Kongen tog afsted ved 3½-Tiden, fulgt af muntre Hurraraab og omgivet at store Opløb paa Højde med Jensens Baadhus.
— — —
Læs mere

*

Aeronautisk Selskab – Søofficersforeningen.
Flådeøvelser og kongeskib.


1925 – Formand for Aeronautisk Selskab – Bogudgivelse – Eskadreøvelse.


København, 28. februar 1925.

 

Det danske aeronautiske Selskab holdt i Gaar Generalforsamling. Kommandør Andersen havde nedlagt sit Hverv som Formand, hvortil Kommandørkaptajn H.C. Gad valgtes. Selskabet har i Aarets Løb udstedt eet Flyvercertifikat til Dr. Brinck i Roskilde. En Portion af det aeronautiske Legat var blevet tildelt Alfred Nervøs Enke.


Berlingske, 21. maj 1925.

Det franske Kæmpeaëroplan, der i Forgaars kom hertil, ført af Frankrigs Mesterpilot, og med vor tapre Landsmand, Kaptajn Krause-Jensen, ombord som Repræsentant for Farman-Fabrikerne, der har bygget denne gigantiske Luftskude, foretog igaar forskellige Præsentationsflyvninger for at demonstrere Maskinen for Trafikminister Friis-Skotte, Flaadens Chef, Viceadmiral Konow og enkelte andre Indbudte.

Blandt disse var Formanden for Aeronautisk Selskab, Kommandør Gad, Overingeniør Holaetermann, Flyvehavens Arkitekt Valdemar Jørgensen, samt Medlemmer af Rigsdagens Lufthavnsudvalg.

Kort før Kolossen skulde til at starte, svingede Hs. kgl. Højh. Kronprinsen ind paa Pladsen i sit fikse Automobil. Han vilde se den franske Maskine, og – hvad der var mere sensationelt – han vilde selv med op i Luften.

Lidt efter sad Hs. kgl. Højhed placeret i Kabinens første Parket, det vil sige helt foran ved Ruderne i Aëroplanets høje Forrunding. Trafikministeren, Admiral Konow og de øvrige indbudte – ialt 10 Personer – tog ogsaa Plads derinde, og kort efter fandt saa Starten sted.

Flyveturen gik ind over Byen, lige ind over Amalienborg Plads, hvor Skildvagterne spankulerede om, lidet anende, at Landets Tronfølger svæved over Hovedet paa dem.

Da Aëroplanet en halv Times Tid senere landede ude paa Flyvesletten, havde der samlet sig et talrigt Selskab af prominente Besøgende. Den polske Gesandt Roszadowski og Frue var saaledes kommen for at beskue den franske Flyvemaskine.

Naturligvis bad de galante Franskmænd straks ogsaa disse Besøgende ud paa en Flyvetur, og saa gik det igen ind over Byens Tage og skønne Taarne, indtil saa ogsaa dette Selskab igen stod trygt paa Grønsværet ude i Kastrup, og alle var begejstrede over Luftrejserne.
Kun havde Motorlarmen været lovlig voldsom – det var den eneste Klage, der lød.


Nationaltidende, 16. juli 1925.

Konkurrencen mellem vore to hjemlige Luftfartsfirmaer, Det danske Luftfartsselskab og Dansk Lufttransport, har som bekendt i den senere Tid affødt en hel Del Stridigheder, som dog forleden syntes foreløbig at være blevet bilagt, idet Dansk Lufttransport efter mange Kampe fik overladt passende Administrationslokaler, Værkstedsrum og Hangarplads i Lufthavnen ved Kastrup. Men nu ser det ud til at være blevet baaret nyt Ved til det ulmende Baal, som herefter ikke vil være helt let at slukke.

Løjtnant Foltmanns Lufthaandbog.
For kort tid siden udsendte Løjtnant Foltmann, der som bekendt er Stationschef hos Dansk Lufttransport, en Haandbog for Luftfart. Paa Bogens Forside bemærkede man, at den var udgivet af Det danske aëronautiske Selskab, og inde i Bogen fandt man en Række fortrinlige, saglige Artikler fra Løjtnant Foltmanns Haand om alle mulige Emner indenfor Flyveomraadet.
Læs mere

J. Foltmann: Haandbog for Luftfart (1925).

Bogen var skrevet, før Rom engagerede Foltmann.
Jeg begyndte saa at arbejde paa egen Haand for at skaffe den fornødne økonomiske Garanti i Form af Annoncer. Jeg henvendte mig først til Direktør Wulff, der erklærede, at han ikke vilde tegne Annoncer, men senere skulde komme tilbage til Sagen. Aeronautisk Selskab ønskede heller ikke saa meget som at tegne en Annonce, man mente, at det var en Ære for mig, at Selskabet kom til at staa som Udgiver….
Jeg manglede altsaa stadig økonomisk Støtte, og efter at have gaaet forgæves til flere Selskaber henvendte jeg mig til Dansk Lufttransport, som da var blevet startet, og fik straks Annoncer baade fra det, Junker og Svensk Aerotransport – og saa blev Bogen til.
– Dette var altsaa, før De blev knyttet til Lufttransporten?
– Ja, Borgen var skrevet, og Annoncerne blev tegnet, før der overhovedet var Tale om at engagere mig til Roms Selskab.
Jeg ønskede at gøre Bogen saa upartisk som mulig. Jeg har bl. a. flere Gange bedt Fuldmægtig Gregersen om ar skrive en Artikel i den, uden at faa Svar. Heller ikke nogen af Aeronautisk Selskabs Folk kunde jeg faa til at skrive noget, og ingen vilde sætte Penge i den. Jeg løb selv hele den økonomiske Risiko.
– Man har bedrejdet Dem, at Billedmaterialet fortrinsvis var hentet fra Junkers Fabrikation.
– Der er mange Junker-Billeder – det er rigtigt, men hvor skulde jeg skaffe andre fra? Jeg fik en Gang to Billeder fra det danske Luftfartsselskab, men de blev straks forlangt tilbage Dagen efter, og desuden er der jo ogsaa mange Billeder foruden Junkerne.

Kommandør Gad har godkendt Bogen.
– Man har ogsaa hævdet, at De er gaaet udenom Aeronautisk Selskabs Redaktionsudvalg?
– Jeg har drøftet Bogens Indhold baade med Kommandør Gad og Kaptajn Ramm, men da Bogen endelig var færdig, var Flyvesæsonen saa fremskreden, at det maatte sættes den stærkest mulige fart paa, og jeg forelagde derfor hele Korrekturtrykket for Kommandør Gad, som godkendte det.
– Ogsaa Forsidebilledet med Junkeren?
– Ja, ogsaa det. To Billeder forelagde jeg ham, og han sagde, at jeg kunde tage det, jeg synes bedst om.
– Og Kortet med de stærkt optrukne Junker-Ruter?
– Har jeg selv lavet – nærmest som en gratis Annonce for Bogens bedste Annoncør.
Som Helhed maa jeg sige, at jeg ikke kan anerkende Aeronautisk Selskab som en neutral Dommer, saa længe en stor Part af dets Bestyrelse bestaar af Det danske Luftfartsselskabs Mænd – og jeg føler mig meget brystholden over den Behandling, som jeg nu faar af det Selskab, som jeg kun har villet gøre en Tjeneste, og som jeg slet ikke har bedt om at udgive Bogen.
Silvestre.


Nationaltidende, 22. juli 1925.

Kommandørkaptajn H. C. Gad offentiiggjorde i Aftes følgende Erklæring:
I Anledning af den “Haandbog for Luftfart”, som Løjtnant Foltmann har udsendt, og som bærer paategningen “Udgivet af Det Danske Aeronautiske Selskab”, skal undertegnede Formand for dette Selskab udtale følgende:
Selskabet har i sin Tid truffet Aftale med Løjtnant Foltmann om Udgivelsen at en saadan Bog under den selvfølgelige og udtrykkelige Forudsætning at Bogen skulde fremtræde som en fuldt ud neutral Haandbog om Luftfarts-spørgemaal. Det var endvidere aftalt, at Bogen inden dens Udgivelse skulde forelægges et af Selskabet nedsat Redaktionsudvalg bestaaende af Kaptajn Raamm og mig, til Godkendelse.
Læs mere


B.T., 12. august 1925.

KOMMANDØR GAD har gjort et godt Greb i Lykkens Pose, da han foreslog B. T.s Læsere at lære Københavns Havn — og senere Orlogsværftet – at kende. Det viser sig, at Interessen for den planlagte Kanal- og Havnetur er endnu større, end vi havde turdet haabe.
Vi havde ventet en Tilslutning af det store Publikum, og vi har faaet Bevis for, at selv de Mennesker, man skulde tro kendte havn og Orlogsværft af Erfaring, har anmodet om at komme med paa Turen. Naar vi imorgen aabner Billetsalget, er vi sikre paa, at de Baade som Direktørerne Thomsen og Aage Petersen har stillet til Disposition, vil blive fyldte af et interesseert Publikum, der tragtes efter den gode Adspredelse som et Besøg i vor store og smukke Havn vil være.

Og Kanalturen kommer til at Foregaa under det bedst mulige Førerskab. Forsvarsministerens 1ste Adjutant, Kaptajn Pontoppidan, har givet os Tilsagn om, at der af Marinens forskellige hjemmeværende Befalingsmandsstab vil blive stillet sagkyndig ledelse til Raadighed; der kommer saaledes et velinstrueret Mandskab tilstede der kan instruere vore Gæster om Orlogsværftets til daglig skjulte Herligheder.

Forfatteren Carl C. Christensen.

Men, er selve Orlogsværftet maaske den største Attraktion, er Farten gennem det gamle Københavns Knaler ikke mindre interessant og underholdene. Og Førerskabet til denne Del af Turen har vi den store Glæde at overlade i de bedst mulige Hænder.

Det er den kendte Københavnshistoriker, Forfatteren Carl C. Christensen, der velvilligt har stillet sig til B. T.s Raadighed paa Søndag. Faa – om nogen – kender Københavns Historie som han. Han vil fortælle om de Virksomheder, og de Mænd, der har givet det København Præg, vi passerer paa vor Kanalfart.
Carl C. Christensen er kendt af et stort publikum, han har skrevet læseværdige og kyndige Bøger og et stort Antal Afhandlinger om det gamle København, og hans næste Bog bliver antagelig “Kanalturen”. Det er denne „Bog”. B. T.s Gæster vil faa levendegjort gennem Turen paa Søndag.
Alle de nærmere, nødvendige Oplysninger om Deltagelsen vil blive meddelt vore Læsere imorgen.
Stb.

 


Nationaltidende, 13. august 1925.
“Olfert Fischer”, “Peder Skram” og “Skjold” staar Sundet ud.

Ude I Nyboder, i Vildandegade, hilser vi paa Hs. Ekscellence, Viceadmiral Konow, hvis Stab for Tiden har travlt med at tilrettelægge de store Eskadreøvelser, der jo plejer at foregaa hvert Efteraar.

Viceadmiral Konow.

— De skal, siger Admiralen, af min Stabschef, Kommandørkaptajn Gad, blive sat ind i de Dispositioner, der er truffet med Hensyn til Flaadens Efteraarsøvelser, og Kommandørkaptajnen, Sønnen af Admiral og Admiralinde Gad, begynder at fortælle:
— Efter at alle Eskadrens Skibe er blevet samlet her i København den 1. September, hejser Eskadrechefen, Viceadmiralen, sit Flag Kl. 10 præcis om Formiddagen paa Orlogsskibet “Niels Juel”s Stortop, og Klokken 10¼ damper Eskadren formeret Nord paa. Alt i alt bestaar den af 23 Enheder med en Besætning paa 1100 Mand, der fordeles paa Skibsgruppen, bestaaende af Orlogsskibet “Niels Juel” og Krydserne “Hejmdal” og “Gejser” samt “Fenris”, som er Tender.

Om Bord i “Niels Juel”, der føres at Kommandør Aage Bojesen, befinder sig foruden Eskadrechefen dennes Stab, der tæller følgende: Stabschefen Kommandørkaptajn Gad, Souschefen Orlogskaptajn Ipsen og Adjutanten, Kaptajnløjtnant Ørsted.
Læs mere

— Men, vedbliver Kommandørkaptajn Gad, der foreløbig er den eneste Officer i Flaaden, som har denne Charge, stilles der Krav til os, søger vi, saa godt det er muligt, at imødekomme dem, og det mener vi i Aar at have gjort ved at gøre Eskadreøvelserne fastliggende med een Basis, nemlig Nyborg, for samtlige Øvelser, saa længe disse varer.

Kommandørkaptajn Gad.

En foreløbig Skoleeskadre.
— For at øvelserne i September kan foregaa saa glat som muligt, er der for Tiden flere øvelses-Eskadrer ude, fortsætter Viceadmiralens Stabschef. I øjeblikket er der saaledes en Torpedobaadsflotille under Kommando af Kommandør Harttung, som afholder øvelser med Torpedoskydninger og Mineudlægning og -optagning, ligesom de store Artilleriskydninger foregaar i en anden Eskadre under Ledelse af Kommandør Bojesen, saaledes at Eskadren, naar de 23 Enheder samles den 1. September under Viceadmiralens Kommando, kun behøver at beskæftige sig med strategiske og taktiske øvelser. Nogen Skydning, saavel med Artilleri som Torpedo, skal vel nok finde Sted i Eskadren til September, men de skolemæssige øvelser foregaar nu rundt omkring i Farvandene, saaledes at vi kan drage praktisk Nytte heraf til September og, slutter Kommandørkaptajnen, lægge Vægten paa, hvad der i Eskadren er det væsentligste: Det strategiske og det taktiske.
—dan.

 


Nationaltidende, 27. oktober 1925.

Den italienske Minister, Fyrst Aliata og Fyrstinde Aliata gav i Gaar en Femte i Anledning af Flyverbesøget fra deres Land. I Legationspalæet i Amaliegade, hvor der er saa god Plads til Selskabelighed, har Ministeren lettere ved at se Gæster hos sig end hans Forgængere, og det var et meget elegant og talrigt Selskab, der var samlet.

Efterhaanden som Gæsterne ankom, sørgede Ministeren og Fyrstinden eller Legationens Attache, Silvestri og Konsul Luzi for, at de gjorde Bekendtskab med Chefen for Flyvereskadrillen, Maggiori Umberto Maddalena, hans tre Kammerater og Redaktør Mattioli fra Fascist-Bladet „Il Menagere” som ledsager dem paa Rejsen. Flyverne fortalte bl. a., at man i Rom i de nærmeste Dage venter den modige Flyver, De Pinedo hjem fra hans Togt til Afrika, Australien, Japan osv., og at der nu indsamles over hele Italien til en Hædersgave til ham. Ved Femteen saa vi mellem mange andre kendte Herrer og Damer den belgiske Minister, Allart, den franske Minister, Hermite, den czekoslovakiske Minister, Bozinov, den amerikanske Minister, Dr. Prince, den brasilianske Minister, Dr. Bueno, den kinesiske Minister, Hoo, den portugisiske Minister, d’Almeida, den norske Minister, Huitfeldt, alle med deres Fruer, den finske Chargé d’affaires, Pallin, Legationssekretærerne, Baron Coche og De Mello, General Ellis Wolf og Frue, Admiralerne Scheel og Konow, Kommandør Gad, Redaktør Svenn Poulsen og Frue, Redaktør Holger Angelo, Ingeniør Holtermann og hans Frue, som er Romerinde af Fødsel, og mange Unge, der med Iver kastede sig ud i Dansen i den store Festsal.

Der blev ingen Taler holdt, men i Spisesalen blev der skænket Champagne i nogle særligt smukke venetianske Glas, og med dem hilste man paa de raske Flyvere. Overalt i Legationen Saloner er der gamle, prægtige Malerier, Kunstglas fra Venedig, Marmorbuster og Møbler fra italienske Slotte, og da mange at Gæsterne I Gaar besøgte Fyrsteparret for første Gang, fik de hele Palæet at se. Efter at det nu er fuldt monteret fra Italien danner det en meget stilfuld og værdig Ramme om det gamle Kulturlands officielle Repæsentation.


Nationaltidende, 7. november 1925.

Kl. 2 i Eftermiddags fandt Trafikflyver Aage Mortensens Begravelse Sted fra den smukke Filips-Kirke ved Kastrup Landevej, som “Morten Luftkusk” saa ofte er sejlet hen over paa sin Vej fra og til Lufthavnen. Deltagelsen var meget stor.

Der var sendt en Mængde Kranse med signerede Baand, og Kirken var fyldt til Trængsel. Den hvide Kiste smykkedes af blegrøde Nelliker, og foran paa Laaget hvilede et mægtigt Blomsterkors af brogede Asters, der tog Form som et Aeroplan — fra Redningskorpsets Station i Eskildstrup.

Læs mere

Aarhus Stiftstidende, 10. november 1925.

København (Specialtelegram).
Aeronautisk Selskab havde i Gaar Besøg af den norske Flyver, Løjtnant Dietrichson, der førte den ene af Amundsens Nordpolsmaskiner. Dietrichsen holdt et klart og interessant Foredrag om Amundsens Ekspedition mog Nordpolen og foreviste en Række fortrinlige Lysbilleder fra Turen. Meget gribende var hans Skildring af de frygtelige Øjeblikke, han havde gennemlevet, da han og to af hans Fæller faldt igennem Isen og en rivende Strøm trak gem ind under Isdækket, saa de kun ved Anspændelse af deres yderste Kræfter kunde holde sig oppe, indtil Elsworth kom og redede dem.
Aeronautisk Selskabs Formand, Kommandør Gad, takkede for Foredraget og overrakte Selskabets Æresplakette til Løjtnant Dietrichsen, der i det hele taget var Genstand for stærk Hyldest.

*


1926 – Aabning af udstillingshal – Formand i Søofficersforeningen – Flyve- og Sejlstævner.


Nationaltidende, 11. januar 1926.

I Sankt Angarskirken fandt der i morges en Sørgegudstjeneste sted i Anledning af Dronning Margherita at Italiens Død.

Paa Kirkens Stentrappe ud mod Bredgade var bredt smukke gamle, haandbroderede Tæpper, og indenfor Døren tog den italienske Minister, Fyrst Alliate de Monteriale imod dem, der vilde være med til at ære den afholdte gamle Dronnings Minde.

Læs mere

København, 21. februar 1926.

Det gik, som Arkitekt Gundlach-Petersen havde lovet: Udstillingshallen i Rosenørns Alle stod færdig, da den internationale Automobiludstilling i Gaar Eftermiddag Kl. 2 aabnedes for de særligt indbudtes store og repræsentative Skare. Udstillingen tog sig pragtfuld ud, man havde slet ikke Følelsen af at staa i en Kæmpebygning, som først var blevet færdig faa Timer forinden. Høje Palmer, Blomster, Flag og grønne Guirlander gav det Hele et festligt Skær, og de Indbudte følte sig straks vel tilpas. Præcis Kl. 2 ankom Kronprinsen ledsaget af Kommandør Gad. De modtoges af Udstillingskomitteen, Grossererne Hans Lystrup, Chr. Gottschalck, F. C. Jacobsen og Axel Semler samt Direktørerne Buschholm, Hermann Prins o. fl. Aabningshøjtideligheden foregik i Restaurationssalen.

Overpræsidiet paabegynder Rundgangen i den store Udstillingshal. Her ses i Forgrunden Kronprinsen, Grosserer Hans Lystrup, Statsministeren, Direktør Heimann, Direktør Jacobsen og Direktør Semler. I Baggrunden ses Borgmester Hedebol, Finansminister Bramsnæs, Fru Statsminister Stauning, Justitsminister Steincke, Raadmand Fr. Andersen og Overpræsident Jensen.
Læs mere

Aarhus Stiftstidende, 27. februar 1926.

København. (Specialtelegram.)
Aeronautisk Selskab holdt i Gaar Generalforsamling. Under Forhandlingen oplyste Formanden, Kommandørkaptajn Gad, at det er Hensigten til Sommer at arrangere nogle Flyveselskabsrejser med store Maskiner til forskellige Hovedstæder i Evropa, og at man desuden i Forbindelse med en nordisk Aeroplanudstilling i Luftfarthavnen vil afholde et stort internationalt Luftfartsstævne, hvad man ikke har gjort i flere Aar. Planens Gennemførelse kræver dog nogen Støtte fra Stat og Kommune, saa om den bliver realiseret, kan endnu ikke siges med Bestemthed. Ved Valget til Bestyrelsen skete en hel Revolution, idet det lykkedes Dir. Bent Rom fra Dansk Lufttransport at faa Dansk Luftfartsselskabs Repræsentanter i Bestyrelsen stemt ned. Da man skulde skride til Valg af Bestyrelsesmedlemmer i Stedet for Dir. Willie Wulff, Ingeniør Eskildsen og Kaptajnløjtnant Victor, foreslog Dansk Lufttransports Repræsentant under Henvisning til den standende Luftfartkrig i Stedet for Willie Wulff og Eskildsen at vælge Kaptajn Ferslev og Mester Nielsen. Kaptajnløjtnant Victor havde selv nedlagt sit Mandat, fordi han er blevet Direktør for Sydfynske Dampskibsselskab. Ved Afstemningen valgtes Kaptajn Førslev og Mester Nielsen med stor Majoritet, og i Stedet for Kaptajnløjtnant Victor valgtes Premierløjtnant Schenstrem enstemmigt.


Berlingske, 2. marts 1926.

 

Kontreadmiral Carl Carstensen, som i seks Aar har været en meget værdsat Formand for “Søofficerforeningen”, trækker sig nu tilbage fra dette Hverv, fordi han ifjor, paa Grund af Alder, er traadt ud af Marinens Tjeneste.

H.C. GAD.

I hans Sted er Kommandørkaptajn H.C. Gad valgt til Formand for den gamle, højt ansete Forening.

Den nye Formand, som er Søn af afdøde Kontreadmiral N.U. Gad og Forfatterinden Emma Gad, er nu godt 52 Aar gammel. Han har tjent i Flaaden i 26 Aar, blev Kaptajn 1911 og var den første, der efter de nye Forsvarslove udnævntes til Kommandørkaptajn. Blandt de mange Hverv, som denne dygtige og ansete Søofficer har haft, kan nævnes, at han i en Del Aar var Fører af Postdampskib paa Island, har været Næstkommanderende ved Kadetskolen, og under Sikringsstyrkens Indkaldelse Chef for 2. Torpedobaadsflotille. Næstkommanderende i Panserskibet “Olfert Fischer” og Chef for Krydseren “Heimdal”, der hjemførte de sønderjydske Krigsfanger fra Frankrig og England. I de senere Aar har Kommandørkaptajn Gad beklædt den vigtige Post som Stabschef hos Viceadmiralen.

 


Horsens Folkeblad, 24. juni 1926.

Det var en udmærket Idé af Statsradiofonien at besørge Tokio-Flyveren Kaptajn Botveds og hans Mekaniker, Overofficiant Olsens, Hjemkomst til København i Aftes udsendt pr. Radio, saa Lytterne i Hundredetusindvis hele Landet over kunde deltage i den stormende Hyldest, der af Københavnerne blev beredt de kække Flyvere.

Efter at “Berlingske Tidende”s Radio-Avis — der stadig ganske umotiveret indledes med en gyselig Polyphon-Plade uden Spor af Interesse — var oplæst, blev det fra Studiet meddelt, at Tokio-Flyverne, der var naaet frem til den sidste Station før København, Königsberg, ved Middagstid og atter var startet derfra Kl. 3½, om alt gik vel, kunde være over København Kl. 7½; baade Københavns Radiofonistation og Sorø Radio var sendeklare, og vi tør holde en Styver paa, at Lytterne Landet over paa dette Tidspunkt fik udsøgt sig de mest følsomme Punkter paa Krystallen eller lod Audionerne svinge for ikke at gaa Glip af den interessante Oplevelse. Hovedtelefonerne klemtes om Hovedet, eller Højttalerne intonerede deres kendte sagte hvæsende Melodi.

Talerne for Flyverne kunde begynde. Og hermed var Radiolytterne atter midt inde I Begivenhederne. Først talte Forsvarsminister L. Rasmussen, hvis jyske, let rustne, Stemme man genkendende hilste. Ministeren udtrykte i meget jævne Ord sin Glæde over, at alle de fire Flyvere var kommet raske og med Maskinerne i Behold hjem fra den farefulde Færd. Det var den behageligste Opgave, Ministeren havde haft, at byde dem velkommen. Tak, fordi De har baaret Danmarks Navn i de fjerne Egne til Hæder og Ære!

Derefter talte Flyverchefen, Oberst Koch: — Vi fulgte Deres farefulde Færd med Ængstelse, men vi vidste tillige, hvad det var for Folk, vi havde sendt ud. Inden for Flyverkorpset har vi en stærk Familiefølelse, og det var Barn af vor egen Famille. Vi er stolte over, at De har overvundet Vanskelighederne.

Endvidere blev der talt af Kommandør Gad, en Repræsentant for 2. Regiments Soldaterforening, der bragte Blomster, og Mester Peter Nielsen, der paa de danske Flyveres Vegne overrakte Botved og Olsen to Mindebægre Mage til dem, Herschend og Petersen havde faaet ved deres Hjemkomst. Alle Talerne hilstes med kraftige Leveraab for Flyverne og uden for hyldedes disse stadig af den forsamlede Folkemængde.


København, 27. juni 1926.

Vejret saa just ikke alt for lovende ud, da de mange Deltagere I Distancesejladsen stod ud til Startpladsen ved Stubbekosten, men trods alt blev det helt fint Vejr med en enkelt lille Byge oppe i Nivaabugten. Vinden var til at begynde med vestlig, henved 3 m pr. Sek., men senere under Sejladsen trak den sig noget nordligere og friskede lidt en kort Tid for igen senere at gaa sydligere og løje fælt af, saa det tilsidst næsten blev helt stille. Der var da ogsaa et Par Timers Forskel paa første og sidste Baads Ankomst til Helsingør.

Kl. 10,05 knaldede det første Startskud fra Dommerskibet “Grønsund”, hvorombord Dommeren, Kommandørkaptajn Gad, residerede. Baron Reedtz-Thotts Timeter “Nurdug VI” (ex. “Seawauhaka”) med Holger Rodkjer ved Roret gik over Linien som Nr. 1 og satte straks stor Ballonfok. Som Nr. 2 kom Skibsreder Marius Nielsens skønne Yawl “Ellen” med flyingjib og alt, hvad trække kunde. Iøvrigt var Starten præget af stor Forsigtighed.

Læs mere
Fra Flyvestævnet i Malmø igaar, – Tilvenstre den svenske Generalmajo Sjögreen, – Tilhøjre: En Række af den svenske Hærs Dront-Maskiner.

Berlingske, 6. september 1926.

Der var 30,000 Svenskere og godt en Snes Danskere til den Nordiske Flygdagen i Malme igaar. Blandt de nordiske Landes Flag, der kransede Malmø-Aerodromen, havde Svenskerne galant ogsaa hejst Danmarks, skønt vi meget beskedent holdt os til Jorden hele Dagen og kun blev repræsenteret af en Rohr-bach Maskine, hvis Nationalitet strængt taget nok saa meget er tysk.

Indbydelser havde det ikke manglet paa, men Marinens Flyvere sagde Nej, fordi de er til Eskadreøvelser. Hærens sagde Nej, fordi Oberst Koch ikke syntes de havde Tid, og Jabiruerne mente — ifølge ondskabsfulde Luftfartsfolk — ikke de havde nok Reserveringe disponible, og sagde derfor ogsaa Nej. Kaptajn Botved og Løjtnant Herschend var indbudt til at præsentere Tokio-Maskinerne, den første var endda meget kraftigt opfordret til at slutte Dagen med et Foredrag om sin Japen-Flyvning. Men heller Ikke de fik Lov. Altsaa mødte Danmark op til Fods og nøjedes med at se til.

Aeronautisk Selskabs Formand, Kommandør Gad gik rundt og saa helt træt ud af at svare paa Spørgsmaalene om den udeblevne Deltagelse. Premierløjtnant Schrøder mødte som Repræsentant for Dansk Flyveklub, medens Leo Sørensen, Løjtnant Foltmann og Trafikflyveren Hansen var kommet fra Lufthavnen i Kastrup. Direktør Bent Rom og Fru Kirsten Rom bor ganske vist i Malmø, men blev taget til Indtægt for det danske Kontingent, ligesom Fru Margot Linnet-Smirnoff, der er gift hollandsk. Præcis Kl. 1, som Programmet lovede, begyndte Opvisningen.

Læs mere

For de enkelte, der ikke havde haft nok i at se, men ogsaa selv vilde være med, endte Dagen med korte Passagerflyvninger i de store Junkers-Maskiner. Bk.


Fru Birgit Engell Optræder – Chefen paa “Jaguar” gaar i Land.

København, 19. september 1926.

Der var ikke overvældende mange Mennesker paa Langelinie i Gaar Middags, da den franske Eskadres Chefskib, Torpedokrydseren “Jaguar”, gik ind i Havnen og vekslede Salut med “Sixtus”.

Folk vidste ikke hvornaar den vilde komme, og selv Festkomitéen var lidt i Tvivl derom. Alligevel var dog de fleste af Komitéens Medlemmer til Stede med Professor Ehlers i Spidsen, men der fandt ingen officiel Modtagelse Sted, fordi Eskadren ikke var samlet.

Efter at den franske Legationssekretær, Baron Coche, paa Gesandtens Vegne havde budt Eskadrechefen, Commandant de Pontever, velkommen, gik Chefen i Land, og aflagde, ledsaget af Baron Coche og Søløjtnant Schmidt, der er attacheret ham under Opholdet her, de traditionelle Visiter.

Det har været en haard Dravat, Eskadren har værret ude for i Østersøen under de orkanagtige Storme i de sidste Dage. Søen var saa voldsom, at den skyllede en stor Redningsbaad væk fra Dækket paa en af Torpedobaadene, men heldigvis er ingen Mennesker kommen til Skade. De øvrige tre Skibe kommer hertil i Dag, man haaber saa betids, at Officererne og Besætningerne kan deltage i Søndagens Festligheder. Medens Københavnerne, der efterhaanden fyldte Langelinie, beundrede det moderne indrettede Skib, blev der ombord holdt Landgangsparade over de af Besætningen, der skulde i Land, og ligesaa ombord i den noget mindre Krydser “Simoun”, der ankom hertil i Torsdags. Ved 3-Tiden myldrede det paa Strøget af flotte unge franske Officerer og solbrændte Matroser, der var paa Vej til Glyptoteket, hvor Besøgets første Festlighed skulde afholdes Kl. 4. Mellem Palmer og Kunstværker.

Læs mere

København, 22. september 1926.

Langeliniemolen var i Gaar Eftermiddags afspærret for alle andre, end dem, der var forsynet med Indbydelseskort til Receptionen ombord i de franske Skibe, men oppe paa den ophøjede Promenade var der fri Adgang, og her flokkedes i Tusindvis af Tilskuere for paa Afstand at faa lidt af Festen med. Chefskibet “Jaguar” laa flagsmykket ved Kajen, og ved Siden af det laa “Chacal” med en overdækket Passage mellem de to Skibe. Ved Hjælp af Solsejl og Flag var begge Skibenes Agterdæk forvandlet til hyggelige saloner.

Eskadrechefen, Cummandant de Pontevez, stod ved Falderebet og modtog Gæsterne. Man afleverede Overtøjet i en improviseret Garderobe, hvor Garderobedamerne var et Par raske Orlogsmatroser. Inde I den første Salon gik Dansen allerede til “Jaguar”s egen Musik, der domineredes af en vældig Saxofon. Ovre paa “Charcal” blev der ogsaa danset. De unge franske Søofficerer førte galant de smukke Damer og passede paa, at de ikke stødte Foden mod de Bøjler og Ringe, som hist og her ragede op over Dæksplankerne.

Læs mere
Nationaltidende, 5. november 1926.

Social-Demokraten, 10. november 1926.

En anselig Tilhørerskare fyldte “Polyteknisk Læreanstalt”s Festsal, da “Aeronautisk Selskab”s Formand Kommandørkaptajn Gad i Aftes viste sin Amundsen-Profil paa Talerstolen og bød velkommen. Kaptajn Riiser-Larsen tog straks Ordet. Friskt og fornøjeligt skildrede han i ligefremme Vendinger Togtet til Polen. Beretningen fortalte om Ekspeditionens Planlæggelse, “Norge”s Anskaffelse og Udrustning. Starten fra Svalbard og Turen over Polhavet til Alaska – detaljeret og indgaaende og yderst levende. Gribende var I sin Enkelthed Riiser-Larsens Ord om Farerne, om Dø- den, der lurede paa de kække Forskere, indtil Maalet, Alaskas mørke Kyst forude hilstes af Mændene med et svagt lykkeligt Smil. Ingen havde Kraft til at tale, Udmattelsen var for stor efter den overmenneskelige Anstrengelse 100 Timer igennem. Nyt bragte Foredraget ikke, men den djærve Kaptajns raske Fortælling om Daaden i den hvide Stilhed var af stor Virkning. Tilhørerne fulgte lydhørt og spændt Udviklingen, og et brusende Bifald hilste Slutningsordene om de Bedrifter, der endnu staar tilbage at udføre af skandinaviske Forskere. Kommandør Gad takkede i en kort hjertelig Tale. Da han til Slut overrakte Riiser-Larsen Selskabets Æresplaquette og bad ham modtage Udnævnelse til Æresmedlem, fornyedes Klapsalverne, mens Forsamlingen staaende hyldede Polens Besejrer. Bech.


Nationaltidende, 4. december 1926.
En i Sydjylland meget kendt Dame Fru Othilie Ræder er afgaaet ved Døden kort før sin 86-aarige Fødselsdag. Hun var født i Nakskov som Datter af Købmand Fr. Vilh. Aarestrup og saaledes Broderdatter til Digteren. I 1866 ægtede hun Proprietær Gustav Ræder, der købte Dyrehavegaard ved Kolding, og medens han blev den mønsterværdige Landmand, skabte hun et sjældent hyggeligt og gæstfrit Hjem. Ogsaa efter Mandens Død i 1887, beholdt hun Ejendommen, og var en udmærket Moder for sine seks Børn, meget godgørende og iøvrigt interesseret og hjælpsom i mange humane Anliggender i Koldingegnen; paa sin 80-Aars Fødselsdag gav hun 50,000 Kr. til “Marielund”, og var Æresmedlem af “Rebekkasøstrene”. Hendes to overlevende Sønner er Direktør for Dansk Frøhandel Jacob Ræder og Postmester i Sønderborg, Kaptajn Oscar Ræder; af Døtrene er Molly gift med Ober-Landgerichsrad Otto Kirschstein i Kiel og Else med Kommandørkaptajn Henry Gad.

*


1927 – Flaadeøvelser – Udnævnt til Stabschef.


Berlingske, 18. februar 1927.

Fra ca. 10. Juni til 23. Juli skal der rustes en Flaadestyrke.
Kontreadmiral Cold skal være dens Chef og Orlogsskibet “Niels Juel” bliver Kommandoskib.

Kommandørkaptajn Gad skal være Chef for “Niels Juel”… Hs. kgl. Højhed Kronprins Frederik skal være Chef for Torpedobaaden “Søhunden”, medens Prins Knus skal forrette Tjeneste i Torpedobaaden “Delfinen”.

Berlingske, 21. februar 1927.

I Formiddags gav Hs. kgl. Højhed Kronprinsregenten offentlig Audiens paa Christiansborg.
Lidt før Kl. 10 kørte det kgl. Automobil ind i Slotsgaarden, Vagten, der idag kommanderedes af Premierløjtnant B. Rohde, raabtes ud, og Kronprinsregenten, der ledsagedes af sin Adjudant, Kaptajnløjtnant F. Krølsen, hilste venligt paa de i Slotsgaarden samlede Tilskuere.
Blandt de Audienssøgende var idag særlig en Række Marineofficerer, der har faaet tildelt Kommando i Sommerens Eskadre. Der var først og fremmest Chefen, Kontraadmiral Fr. Cold, dernæst Chefen for Flagskibet “Niels Juel”, Kommandørkaptajn Gad, Chefen for “Dannebrog”, Orlogskaptajn H. de Jonquiére Hansen, “Gejser”s Chef, Orlogskaptajn Briand de Crevecoeus og Kaptajn Michaelsen, som takkede for sin Udnævnelse til Orlogskaptajn. Endvidere mødte Direktør for Ridshuspitalet H. F. Øllegaard og Stabschef ved 1. jydske Division, Kaptajn J. V. Larsen, der har faaet Dannebrogsordenens Sølvkors, samt Proprietær Jessen Friis, som er udnævnt til Ridder af Dannebrog.
Allerede ved 11-Tiden var Audiensen forbi, og Hs. kgl. Højhed Kronprinsregenten kørte tilbage til Amalienborg.

Sorø amts dagblad, 21. februar 1927.

I Lighed med i Fjor udrustes ogsaa i Aar en Flaadestyrke, der i Sommer skal paa Øvelsestogt med vore blaa “Mænner”. Kontreadmiral F. Cold skal være Chef paa Eskadren, og Standeren hejses en Gang i Maj Maaned om Bord paa Orlogsskibet “Niels Juel”. Eskadren komme iøvrigt til at bestaa af Krydseren “Hejmdal” og “Gejser”, 5-6 Undervandsbaade, 9 Torpedobaade, 3 Mineskibe og Opmaalingsskaibet “Willemoes” samt en Luftgruppe. Kommandørkaptaj, Baron Gyldenkrone bliver Stabschef og Kaptajnløjtnant Vedel Adjutant.
Kommandørkaptajn Gad skal føre “Niels Juel”, Orlogskaptajn Trap Krydseren “Hejmdal” og Orlogskaptajn de Crévecour Krydseren “Gejser”.

Vestkysten, 21. april 1927.
Kommandørkaptajn Gad har nedlagt sit Hverv som Formand for Det kgl. aeronautiske Selskab.
Nationaltidende, 7. maj 1927.
I Orlogsskibe “Niels Juel” er der oprettet et Artilleriinstruktionskursus, som ledes af Kommandørkaptajn Gad.


Eskadrechefen, Kontreadmiral F. Cold, gaar i Land, efter at “Niels Juel” har strøget Flaget. – Torpedobaaden “Søhunden” med Chefen, Kronprins Frederik, paa Kommandobroern. – Admiralskibet, Orlogsskibet “Niels Juel”. – Mineskibet “Lossen”.

Nationaltidende, 23. juli 1927.

Eskadrens øvelser er endt. De fleste af Skibene ligger Klokken 10 i Formiddags i Yderhavnen, Admiralskibet “Niels Juel” er det høje, graablaa Midtpunkt. Pludselig spyer Skuden Ild og Damp — først lidt efter hører man Drønene derovre mod Toldbodens Ruder. Ved det trettende og sidste Skud glider Dannebrog ned fra Stortoppen, medens Eskadrechefen, Kontreadmiral F. Cole. gaar fra Borde med sin Stabschef, Kommandørkaptajn E. M. Baron Gyldenkrone og Kronprins Frederiks tidligere Hovmester, Kaptajnløjtnant A. H. Vedel — kort eller gaar de i Land paa Toldboden og kører bort. I Kølvandslinie staar nu Torpedobaade og Undervandsbaade ind gennem Løbet, ind i Flaadens Leje. Snart efter glider Torpedobaaden “Søhunder” ind med Chefen, Kronprins Frederik, paa Kommandobroen.

Læs mere

Berlingske, 30. juli 1927.

Der har i forrige Uge som Afslutning paa Eskadrens Sommertogt været afholdt en stor maritim Manøvre, som varede to Døgn, og hvis forskellige Faser udfoldede sig over en Række af de mest glorværdige Valpladser i Danmarks Søkrigshistorie. Feltet strakte sig nemlig fra Farvandet udenfor Møens Klint (1. Juni 1977) over Køge Bugt (1. Juli 1977) til Kongedybet (2. April 1801). Manøvrens Formaal var Indøvelse af det under Krig meget vigtige Samarbejde mellem Flaadekommandoen, Sødefensionen (Fortene omkring København) og en søgaaende Eskadrestyrke, og det er – betegnende for dansk Forsvars kummerlige Kaar – af Sparegrunde femten Aar siden, en lignende Manøvre har fundet Sted. Berlingske Tidendes Medarbejdere overværede Manøvren, dels ombord i Flagskibet “Niels Juel”, dels ombord i Torpedobaaden “Havørnen”.
Læs mere


Berlingske, 16. august 1927.

Forsiden Berlingske, 5. september 1927. Åben som PDF

*


1928 – Kommandørkorset af 2. Klasse – Kongeskib og Flaadeøvelser.


Berlingske, 26. januar 1928.

København, 28. februar 1928.

Officielt meddeles:
Hs. Maj. Kongen vil i Maj Maaned afsejle til Helsingfors for at gengælde det af Finlands Præsident i Oktober 1926 aflagte Besøg i København. Kongen ledsages af Hs. kgl. Højhed Prins Knud, der gør Tjeneste om Bord som Søløjtnant.

Eskadrechef bliver Kommandør Bojesen, der vil opholde sig om Bord paa Kongeskibet “Niels Juel”, hvor Kommandørkaptajn Gad er Skibschef.
“Niels Juel” eskorteres af Krydseren “Hejmdal”, der faar Orlogskaptajn Barfor som Skibschef.
Dronningen agter, saa vidt vides, ikke at deltage i Rejsen, men definitiv Bestemmelse er muligt ikke truffet.
Afrejsen sker fra København midt i Maj og Besøget i Finland ventes at vare i 3 Dage.


Aarhus Stiftestidende, 13. maj 1928.

I Gaar Eftermiddag Kl. 5 sejlede Kongen til Finland. København tog en baade festlig og hjertelig Afsked med Majestæten. Ved Nordre Toldbod laa Orlogsskibet »Niels Juel« nymalet og pyntet med Flag fra for til agter og paa Reden laa Krydseren »Hejmdal«, ogsaa med Flagpynten hejst og »Mænnerne« stod i snorlige Rækker langs Rælingen. De hvide Huer trak en lysende Stribe langs det graa Skrog. Paa Hønsebroen ved Orlogsværftet var Værftets Mandskab opmarcheret.

Læs mere

Kongen var øjensynlig glad for Hyldesten og smilede og vinkede tilbage. Paa Hønsebroen stod Mænnerne med Huerne udstrakt i højre Arm, og fra »Hejmdal« lød Mandskabets taktfaste Hurraraab ud imod Kongeskibet. Det var et smukt og festligt Billede, da » Niels Juel« gled ud af Havnen efterfulgt af »Hejmidal«. Ved Dragør gik Dronningen og Prinsesse Ingeborg fra Borde i Lodsbaaden, og de to Krigskihe fortsatte deres Vej mod Helsingsfors.


Aarhus Stiftstidende, 21. maj 1928.

Kongen vendte i Gaar Morges tilbage fra Finland. Vejret var straalende, og Kongen stod da ogsaa paa »Niels Juel«s Agterdæk med sin hvide Uniformskasket paa Hovedet. Da Eskadren stod Havnen ind, hilste Batteriet »Sixtus« Kongestanderen med 27 Skud, og da Kongeflaget senere blev strøget, tordnede paany Kanonerne.

Alle Skibene I Havnen havde deres Flagpynt hængt ud, og ved Nordre Toldbod stod mange Tusinde Københavnere, som var kommet for at modtage Kongen og hilste ham med rungende Hurraraab. Da Kongeskibet havde lagt til ved Bolværket, gik alle Kongefamiliens Medlemmer med Dronning Alexandrine, Kronprinsregenten og Prins Valdemar i Spidsen om Bord og bød Kongen hjerteligt Velkommen.

Derefter kom Turen til Statsminister Madsen-Mygdal, der, denne Gang ikke forsinket, gik op ad Landgangsbroen med en stor, gul Konvolut indeholdende det kgl. aabne Brev om, at Kongen nu igen selv overtager Regeringens Førelse. Inden Kongen forlod Skibet, passerede han Besætningens Front til Fanemarchens Toner og holdt en smuk lille Tale til Mandskabet, som han takkede for mønsterværdig Opførsel paa hele Togtet og gav de bedste ønsker med ud i Livet, naar Værnepligten nu Snart er overstaaet.

Efter at have trykket Eskadrechefen, Kommandørkaptajn Boysen og Skibschefen, Kommandørkaptajn Gad i Haanden gik Kongen i Land, mens Kongeflaget blev strøget, og Tilskuerne raabte Hurra. Efter en kort Kur kørte de Kongelige bort.


Jyllands-Posten, 27. maj 1928,

Bornholms avis, 23. juli 1928.

Som kort meddelt ankrede Kystforsvarsskibet “Niels Juel” op paa Neksø Rhed Lørdag Eftermiddag ved 3-tiden. Orlogsskibet, der har været ude paa øvelse, skulde egentlig have anløbet Rønne, men grundet paa vestlig Kuling, valgte man Neksø. Det er første Gang, Danmarks største Krigsskib gæster øen — bortset fra den lille Lynvisit, der blev gjort ved Hammeren, da Kongen sejlede fra Finland til København, — saa Nexøboerne er selvsagt stolte over, at det ved Skæbnens Gunst blev Neksø! Kort efter, det smukke Skib havde ankret faa Hundrede Meter fra Havnen, for Chalupperne frem og tilbage og bragte en Mængde Søgutter ind til Byen, og “Byens gadeliv” har i disse Dage været yderst maritimt præget.

“Niels Juel” føres af Kommandørkaptajn Gad, og hele Besætningen udgør Officererne iberegnet 240 Mand. I Gaar Formiddags var Chefen i Land og gjorde Visit hos Borgmester Harild, Dommer Rosenmeier, Kaptajn Ødbergsen og Dr. Hempel-Jørgensen, og disse blev indbudt til Middag ombord Kl. 6½; paa dette Tidspunkt blev Gæsterne, hvoraf Dommeren og Doktoren dog var forhindret, afhentet i en pragtfuld lille Motorchalup forsynet med en Flyvemaskinemotor — der pilede hen over Vandfladen.

Søndag Eftermiddag fra Kl. 2 til 5 var der Adgang for Besøgende, og en Mængde her fra Byen tog dels med Lodsbaaden, der gjorde flere Ture derud, og dels med andre Baade ud og besaa vor sjældne Gæst. Kommandørkaptajn Gad og flere af Skibets Officerer var i Gaar Formiddags en Tur oppe og travede i Paradisbakkerne. I Formiddags foretog Landgangsholdet en Marchudflugt, og i Eftm. Kl. 2 lettede “Niels Juel”, og Orlogsskibet gaar nu til Køge Bugt, hvor det skal møde “Olfert Fischer”, ombord paa hvilket bl. a. Prins Knud gør Tjeneste. Da “Niels Juel” skal være i Køge Bugt Tirsdag Nat, og i København Onsdag Middag, bliver Rønneboerne denne Gang snydt. ek


Aalborg Amtstidende, 7. juli 1928.
I Gaar Aftes Kl. 6 indkom til Aalborg Havn en Eskadre af den danske Flaade, bestaaende at Depotskibet “Henrik Gerner”, Torpedojageren “Havhesten” og Undervandsbaadene “Daphne”, “Dryaden”, “Rota”, “Ægir”, “Belona” og “Nymfen” under Ledelse at Orlogskaptajn Wolfthagen.

Ca. en halv Time efter ankom Krydseren “Niels Juel” til Kajen. U-Baadsflotillen og “Niels Juel” er uafhængige at hinanden, og kun ved et Tilfælde er de kommen til Aalborg samtidigt. “Niels Juel” føres at Kommandørkaptajn Henry Gad. Hele Flaaden bliver liggende i Aalborg til Mandag Formiddag, da U-Baadsfotillen afgaar til Kattegat og Aalbæk-bugten, hvor der skal afholdes Skydeøvelser i nogle Dage.

Efter øvelserne her, gaar Flotillen til Skagen, og senere til København, hvor den afventer den øvrige Del af Flaaden, der den 30. Juli skal afholde en stor Manøvre, antagelig omkring Samsø. “Daphne” og “Dryaden” er fuldstændig nye Baade, medens de øvrige jo er velkendte i Aalborg. Flotillen har ialt en Besætning paa 130-140 Mand, de større U-Baade hver 18 Mands og de mindre 11 Mands Besætning. Om Bord paa “Niels Juel” herskede der i Formiddag Travlhed. Af Besætningen paa 185 Mand er der 30 Dæksofficerselever og 12 Reservekadetter. Paa Foranstaltning af Aalborg Marineforenings Formand, Konsul Stuhr, er der bleven arrangeret

En to Dages Tur for Eleverne og Kadetterne til Ræbild.

Det var først Meningen, at de skulde ligge i Teltlejr derude, men da Vejret ikke just er indbydende, har man arrangeret det saadan, at de kommer I Husly for Natten. En Lastvogn med deres Køjer og Bagage rullede Kl. 10 fra Havnen ud til Ræbild, og kort efter marcherede Deltagerne i Udflugten af Sted mod Lyngbakkerne. “Niels Juel” begyndte sit Togt den 5. Maj med kongebesøget i Helsingfors. Derefter har Krydseren været i Lübeck i fire Dage og har afholdt Skydeøvelser I Aalbækbugten, indtil den nu er indkommen hertil. Paa Mandag afsejler den til fortsatte øvelser i Køge Bugt. Krydseren har været i Skagen, men paa Grund at Stormen kom Mandskabel ikke i Land. Saavel “Niels Juel” som U-Baadsflotillen giver i Morgen Publikum Tilladelse til at bese Skibene. Paa “Niels Juel” fra Kl. 2 til 4½ og paa U-Baadene fra Kl. 2 til 4.

En Fest i Kilden. Aalborg Marineforening er i Morgen Eftermiddag Vært ved en Souper i Kilden, hvortil Skibenes Officerer er indbudt. Til den øvrige Del af Mandskabet bliver der uddelt Bons til Indløsning i Kilden. Anlæget vil om Aftenen blive festligt illumineret.

*


Verdensudstillingen i Barcelona.
Niels Juels sommerrejse. 



1929 – Verdensudstilling i Barcelona – Eskadrens øvelser.


Morgenbladet – København, 19. februar 1929. Åben som PDF

Korsør avis, 11. april 1929.

Kommandør Topsøe-Jensen oplyser om den danske Flaades Øvelser i Foraaret og Sommeren: „Vore Undervandsbaade er allerede nu ude paa øvelsestogt. Onsdag Morgen ankom 6 danske U-Baade til Karlskrona i Sverige. De bliver liggende der nogle Dage og vender derefter tilbage til de danske Farvande, hvor de skal have en længere Række øvelser. I Juni skal U-Baads-Moderskibet „Henrik Gerner” og 4 af vore U-Baade paa et Togt til Portsmouth i England. Togtet vil vare c. 10 Dage, og Hjemturen lægges gennem Kieler-Kanalen. Togtet har til Hensigt at vise vore U-Baades Aktionsradius, de er jo af langt mindre Dimensioner end Stormagternes U-Baade. Øvelseseskadren begynder sine Togter d. 9. Maj under Førerskab af Kommandør Wenck, først som Skole-Eskadre, med „Peder Skram”, Mineudlægningsskibet „Lossen”, 3 Minestrygere og en Torpedobaadsflotille paa 6 Torpedobaade samt endelig 6 U-Baade og en Del Hydroplaner. Øvelserne vil helt og holdent finde Sted i danske Farvande. Den 20. August slutter „Niels Juel” sig til og de samlede øvelser vil derefter vare en Maaned.

„Niels Juel” afsejler d. 1. Maj, under Kommando af Kommandørkaptajn Gad, til Marseille, Barcelona (i Udstillingstiden), Neapel, Tripolis, Lissabon og derfra direkte herhjem. Skibet skal paa dette Togt fungere som Skoleskib for Kadetterne og Dæksofficersskolen.

Endelig er der at nævne, at Marinens to Opmaalingsfartøjer „Willemoes” og „Marstrand” Sommeren igennem skal fortsætte Opmaalingerne i vore egne Farvande, og især konstatere de mange Puller.


Aarhus Stiftstidende, 4. maj 1929 – ORLOGSSKIBET “NIELS JUEL” med Kommandørkaptajn Gad som Chef forlod i Gaar Københavns Red paa sit Togt til Middelhavet. Flaadechefen, Admiral Amdrup, foretog i Gaar Formiddag Kl. 11 Inspektion og blev hilst med Salut, da han gik fra Borde. Ved Totiden kom Provst Fenger ombord for at holde Gudstjeneste, og Kl. 2½ lettede “Niels Juel” og stak tilsøs. Vort Billede er taget under Gudstjenesten ombord før Afrejsen.

Nationaltidende, 15. maj 1929.

Aalborg Stiftstidende, 19. maj 1929.

Barcelona, Lørdag.
I Dag har Barcelona-Udstillingens danske Dage officielt taget deres Begyndelse. I Morges tidligt ankrede “Niels Juel” op paa Rheden, og Kl. 11 tog Chefen, Kommandørkaptajn Gad, i Land for at aflægge de officielle Visitter hos Barcelonas Kommandant m. fl. Visiterne blev gengældt ved ef officielt spansk Besøg om Bord. Den danske Konsul Enberg holdt en Reception paa Hotel “Ritz”, hvortil var indbudt de tilrejsende Danske og Medlemmer af Kolonien, ialt et halvt Hundrede Personer.
Selve Aabningsdagen for Udstillingen, Pinselørdag, falder udenfor de danske Rammer. Kong Alfonso, Dronningen og Primo de Rivbera aabner Udstillingen, og om Aftenen finder en Kæmpebanket Sted, hvortil Kongen og Dronningen og ca. 1000 Deltagere er indbudt, deriblandt enkelte Danske.

Henry Christian Gad (th) ved verdensudstillingen i Barcelona. Foto: Det kgl. Bib.

2. Pinsedag staar, som tidligere omtalt, i Danmarks Tegn, idet den danske Pavillon indvies, og her kommer det spanske Kongepar til Stede, desuden “Niels Juel”s Passagerer, Medlemmer af det danske Kommissariat i Barcelona, den danske Koloni osv. Umiddelbart derefter kører Kongen sammen med Kommandør Gad til Havnen for at blive sat om Bord i “Niels Juel”, hvor der er Frokost for 22 Personer.
Barcelona gløder, og Termometret viser 30 Grader i Skyggen

Naar den danske Bygning paa Mandag faar sin Indvielse i Overværelse af Kong Alfonso, Prins Knud og de øvrige Notabiliteter, vil den danske Pristager i den store Konkurrence om Barcelonas Frihavn, Ingeniør Chr. Bjørn Petersen, faa sin Første-Præmie. 40,000 Pesetas, overrakt af Kong Alfonso.
Ingeniør Petersens Projekt er i Detailtegninger udstillet i den danske Udstillings Forhal og vil sikkert samle megen Interesse. Ved Konkurrencen sejrede han overlegent, og hans Projekt høster megen Ros. Det er Meningen, at Frihavnen til sin Tid skal bygges Syd for den egentlige Havn. Udsigterne for Projektets Udførelse svæver vistnok i Øjeblikket i det uvisse. Barcelona vil rimeligvis faa nok at gøre med at forvinde det Underskud, Verdensudstillingen giver.
I hvert Fald foreligger der forløbig intet om Arbejdets Paabegyndelse.

A.I.J.


Berligske, 21. maj 1929.

Først af alle Nationers Afdelinger indviedes idag den danske Pavillon og Udstilling i Palazio Victoria Eugenia paa Verdensudstillingen i Barcelona i Overværelse af det spanske Kongepar, Infantinerne Maria, Christine og Beatrice samt Infant Jaime.
Klokken 11 ankom Prins Knud, hilst af “Niels Juel”s Marineorkester, der spillede Fanemarchen. Tilstede var desuden den spanske Justitsminister, Finansminister, Socialminister og Kulturminister, Udstillingens Ledelse, Repræsentanter for høje civile og militære Myndigheder, en Række fremmede Gesanter og Generalkommisærer samt hele den danske Koloni.

Stilfuld Modtagelse.
De kongelige Herskaber hilstes med den spanske Nationalhymne og modtoges af bl. a. Kammerherre Bernhoft, Legationsraad Bil, Direktør Dessau, Direktørerne Amonsen, Valdemar Jacobsen, Overggard og Louis Cohn samt Presseattaché Wamber, Generalkommisær Knudsen og Arkitekt Hvas.
I den smukke Festsal, der er smykket med Tuxens Maleri af Kongen og Johannes Larsens skønne Arbejder, overrakte Fru Dessau den spanske Dronning Roser i de danske Farver, hvorefter Kammerherre Bernhoft paa Regeringens og Kommissariatets Vegne takkede Kongeparret for deres Nærværelse.

Aabningstalerne.
Prins Knud erklærede i Kongens Navn Udstillingen for aaben. Kong Alfons tog straks Ordet og takkede i Spaniens Navn Danmark og den danske Konge for den udmærkede Interesse, dette Land havde lagt for Dagen ved Verdensudstillingen i Barcelona. Ved et Glas Champagne henvendte Kong Alfons derefter Komplimenter til Direktør Dessau for den særprægede, om dansk Kultur mindende Bygning, som Arkiteks Hvass havde skabt, og fremhævede, at Danmark havde forstaaet at udnytte Terrænet saaledes, at det ene af alle Nationer kom til at nyde godt af den pragtfunde Udsigt over Catalonien og Middelhavet.

Kong Alfonso og Henry Gad på rundtur i udstillingen. Foto: Det kgl. Bib.
Henry Gad og Kong Alfonso. Foto: Det kgl. Bib.

En vellykket Rundtur.
Ledsaget af de danske Herrer gennemgik Kongefamilien med en Interesse, der vakte de danske Udstilleres Glæde og Beundring, samtlige Stands. Det var naturligt, at de høje Besøgende opholdt sig længe ved de store Stands, saaledes ved Bing & Grøndahls rige og afvekslende Udstilling, hvor Dronningen modtog et af Frøken Hegermann-Lindencrones større Arbejder, ligesom Infantinderne udvalgte smukke Genstande.
Kongen prøvede at læse ved P. H. Lampen, og blev saa tilfreds med Resultatet, at Kommissariatet straks bad Majestæten modtage en Læselampe.
Stands som Hellesens Engkes, “Nilfisk”, Sabroes Maskiner, Georg Jensens velkendte Arbejder, Hofjuveler Michelsens Sportspræmier, Just Andersens Tin og Bronzer, “Norden”s Højspændingsisolatorer, Grønlandske Handels Afdeling og Holmegaards Glasarbejde vakte alle Majestæternes Opmærksomhed.
Før Bortkørsel besaa Kongen Ingeniør Bjørn Petersens præmierede Forslag til Barcelonas Frihavm og den udstillede Model af Københavns Frihavn.
Jean Gauguins Kæmpefontæne i Bing & Grøndahls Porcelæn, der idag sendte spillende Vaandstraaler i Vejret, vakte ved Bortkørslen de Kongeliges Beundring.

Kong Alfonso til Frokost paa “Niels Juel”.
Kl. 1½ gav Kommandørkaptajn Gad paa “Niels Juel” en Frokost for Kongen. Tilstede var ved denne Lejlighed foruden Prins Knud Kammerherre Bernhofr, Direktør Dessau, den danske Konsul Enberg, Generalkonsul Knudsen, den spanske Rivera og høje spanske Myndigheder.

Billedet, der er fotograferet, da Kong Alfons foretog den officielle Aabning af Barcelona-Udstillingen, er pr. Flyvepost sendt til Paris, hvorfra det er videretelegraferet.

Næstved Tidende, 23. maj 1929.

Berlingske, 2. juni 1929.

Blaanende, blaa under Sydens Sol spænder Neapelbugten sine Arme ud mod Middelhavet. I Bugtens Dyb ligger Byen klatrende op ad Bjergenes Skraaninger: Varmen staar som en Dis I de snævre Gader, hvor hver en Lyd, de klaprende Sporvogne, tudende Biler, raslende Vogne, de Handlendes Skrig og Skraal giver mangefoldigt Ekko mod de solstegte Mure. Kun i Havnen er der Kølighed med den friske Brise, som staar ind fra Bugten. Lidt ud fra Kajen, i det store Krigsbassin, ligger „Niels Juel”s lange, graa Skrog, spejlende sig i det asurblaa Vand. Skibet er saa nypudset, saa fint, det funkler af Messing og Staal. Alle „Mænnerne”, Officerer og de 60 Kadetter, er i Middelhavstemperaturen trukket i hvidt, de renvaskede Uniformer klæder det stoute Mandskab med de vejrbidte Træk, de nordiske, blaas øjne, godt.

Det er den første Dag, Lørdag. Skibet ligger her efter en god Rejse fra Barcelona. Kommandørkaptajn Gad aflægger straks Ankomstdagen de officielle Visitter i Neapel. Visitter, som gengældes samme Dag, saa Chaluppen har travlt med at bringe til og fra.
Da Sol gaar ned, luerød bag Bugten, stryges Splitflaget, mens Skibets flinke Orkester intonerer “Kong Christian”, Italiens Kongemarche og “Giovinezza”.

Søndag Morgen besøger al “Niels Juel” Nationalmuseet under Ledsagelse at Neapels danske Konsul, Schweizeren, Monsieur Orelli, som under hele Flaadebesøget er den elskværdigste, mest gæstfri Vært for Skibets Kommandør, dets officerer og Prins Knud. løvrigt er den tidligere danske Konsul i Rom, nu svensk Konsul, Salomon, ogsaa i Neapel for at byde „Niels Juel” velkommen. Søndagen sluttes for manges Vedkommende med Besøg i Neapels skønne Opera, “Don Carlo”, der just den Dag har Slutforestilling for sæsonen.

Læs mere
Herning Folkeblad, 11. juni 1929.

Herning Folkeblad, 19. juni 1929.

„Niels Juel” kom hjem i Mandags Aftes. Skibet lagde ind ved Dokken, som det forlod den 3. Maj. Alt stod godt til ombord, baade Mandskab og Officerer, straalede af en solbrun Lød, som vi ikke har Mage til i Danmark. Men de har jo ogsaa levet halvanden Maaned i Sydens Sol.

Da alle Formaliteter var afsluttet, blev en Medarbejder ved Dagens Nyheder modtaget af Chefen ombord, Kommandør Henry Gad.

– Det har været en ganske usædvanlig Tur, sagde Kommandøren. Helt vellykket fra vi sejlede ud indtil dette Øjeblik, hvor alt er overstaaet. Ikke et eneste Uheld om Bord. Ingen Ubehageligheder noget Sted, skønt vi var 250 Mand om Bord. De var storartet allesammen. Men alligevel; der hører Held til at være Sømand, og vi har haft Heldet med os.

– Hvad oplevede De?

– Vi begyndte i Marseille. Der var vi i tre Dage. Vi laa fortøjet for Enden af den berømte Hovedgade La Cave Viere, og det var pragtfuldt. Hvor tog vort Skib sig godt ud, naar man kom spadserende ned imod Havnen! Eftermiddagene der, med Musik af Skibets Orkester var en hel Folkeforlystelse. Vi var til Middag hos den danske Generalkonsul Carr. Han er fransk, men talte dansk som vi andre, en Mand, som har været allevegne, hvor han førte os hen. Han gav ogsaa Bal for Officerer og Kadetter, vi havde Reception om Bord med alle Honoratiores som Gæster. Vi tog ogsaa ud til Byens Soldatergrav med en Krans, en Coronne kalder man det i Frankrig, og den var mægtig stor. Det gjorde et Saadan Indtryk, at Marseillerne raabte Bravo, da vi kørte gennem Byen.

Kommandør Gad fra Dagens Nyheder 18/6 der bragte samme artikel.

I Barcelona – Kongen om Bord.
Fra Marseille tog vi lige til Barcelona. Det har De naturligvis hørt en Del om. Kongen var til Frokost om Bord hos os, fornøjelig og elskværdig. Han ledsagedes af Primo de Rivera med Følge. Vi serverede udelukkende dansk Mad, Kødet fra Vore egne Kølerum, dansk Smørrebrød, Akvavit, Cloc og Heering. Det gjorde Lykke hos de Fremmede. Kong Alfons var usædvanlig stærkt interesseret i vort Togt. Han er selv uddannet Marineofficer og færdes altid i Admiralsuniform. Han lægger stor Vægt has et kraftigt Flaadeværn som alle i de Lande der nede. Under et Taffel, hvortil vi var indbudt sammen med forskellige andre Officerer, underholdt han sig hele Aftenen med et Par enkelte om Flaadespørgsmaal, Prins Knud var med alle Vegne ved de store Begivenheder sammen med Kongefamilien. Det var en Fornøjelse for os at træffe ham der nede i deres Hus, hvor vi ellers kun mødte Fremmede. Om Bord gav vi en Reception for alle de danske paa Udstillingen, alle uden Undtagelse ogsaa Haandværkssvendene. Det var en morsom Afveksling fra de store Modtagelser af fornemme Honoratiores.

Læs mere

Nationaltidende, 13. juli 1929.

Orlogsskibet “Niels Juel” ankom i Aften ved 6-tiden til Aarhus, hvor det bliver liggende til Mandag. Orlogsskibet staar under Kommando af Kommandørkaptajn Gad, og Prins Knud er blandt dets Officerer. Skibet har Kadetskolen og Dæksofficerskolen om Bord.


Fyens Stiftstidende, 5. august 1929.
I Løbet af denne Uge hæver Øvelsesdelingen Stationen ved Nyborg og forlægger sine Øvelser til Smaalandsfarvandet og derfra til Køge Bugt.
I Begyndelsen af September vil Nyborg dog atter blive Basis for Flaadeøvelser, denne Gang for Øvelseseskadrens. Denne Eskadre vil ligeledes være under Kommando af Kommandør Wenck og bestaa af de samme Skibe forøger med Orlogsskibet “Niels Juel”, der med Kommandørkaptajn Gad som Chef er udrustet som Øvelsesskib af Kadetter og Dæksofficerselever; endvidere vil de i den nuværende Deling værende 2 Minekraner blive erstattet med 3 ældre Torpedobaade, der er omdannet til Minestrygningsfartøjer.
Under Eskadrens Stationering ved Nyborg vil der blive afholdt store samlede Manøvrer i Store Bælt og Østersøen.
Da Eskadren stod ud af Nyborg igaar spillede Musiken “Kong Christian stod -“.


Berlingske, 26. september 1929.

Det er nu Slut med Eskadrens Øvelser for iaar, og alle de deltagende Krigsfartøjeer har igaar, efter at være gaaet ind i Flaadens Leje, strøget Kommandoen.
– Disse Manøvrer, fortæller Chefen for “Niels Juel”, Kommandørkaptajn Gad os, har været meget lærerige og interessante. Eskadren, der stod under Kommando af Kommandør Wenck, talte foruden de to Kystforsvarsskibe “Peder Skram” og “Niels Juel”, en Undervandsbaadflotille paa syv Enheder inklusive Moderskibet “Henrik Gerner”, yderligere en Mineflotille bestaaende af Mineskibet “Lossen” og tre Minestrygere, og endelig en Hydroplan-Eskadrille paa fire Maskiner med “Beskytteren” som Moderskib.
Formaalet med Øvelserne, der er foregaaet dels i den sydlige Del af Kattegat, dels i Storebælt, har været at indøve Samarbejde mellem Overfladefartøjer, Ubaade og Flyvere.

Aarhus Stiftstidende, 21. oktober 1929.

Særlig Interesse har de knyttet sig til Eksperimenterne med Udvikling af kunstig Taage til Dækning mod “fjentlige” Efterstræbelser og for at skjule de Bevægelser, man foretager sig. I Løbet af faa Minutter lader det sig gøre ved Hjælp af disse moderne Taageapparater, der særlig anvendes i Amerika, at lægge et tykt uigennemtrængeligt Bælte mellem sig og “Fjenden”. I visse taktiske Situationer er det under Øvelserne i Løbet af forsvindende kort Tid lykkedes at indhylle Sundet i et Taagedække saa tær at “Fjenden” er bleven fuldstændig desorienteret med Hensyn til Bestemmelser af de paagældende Krigsfartøjers Position og Bevægelser. – Ved Siden af selve de egentlige Manøvrer i rum Sø, fortsætter Kommandørkaptajnen, har der været foretaget forskellige Landgangsøvelser, og det har iaar særlig været Kalø Slotsruiner, som Marinens Kampe i Land har koncentreret sig om. Takket være det herlige Vejr, der har begunstiget Manøvrerne fra først til sidst, er alt iaar gaaet som en Leg, og jeg tror, at baade Officererne og Mandskabet, hvis tal tilsammen har andraget ca. 1100 Mand, kun har følt Glæde og Opmuntring ved at være med.

*


1930 – Kommandør Henry Gad.


Nationaltidende, 7. april 1930.
Allerede længe før Hs. Maj. Kongen i Formiddags kom kørende fra Amalienborg i en lukket Ekvipage med Jæger og i Prins Jørgens Gaard hilstes af den præsenterede Vagtafdeling af Livgarden, var Direktør Benny Dessau og Proprietær J. J. Tvedegaard fra Langemosegaard ved Ringsted kommet kørende til Christiansborg – de var de første, der kom til Audiens i Formiddags. Deres vigtige Ærinde var at formaa Hs. Maj, Kongen til at overtage Protektoratet for De sjællandske Landboforeningers store Dyrskue paa Fælleden nu i Juli Maaned – og Majestæten gav sin Billigelse. – – –

Berlingske, 14. september 1930.

Fra Orlogsmarinen meldte Flaadestationens nys udnævnte Chef, Kontreadmiral C. G. Bastrup, den nys udnævnte Kommandør Henry Gad, den nys udnævnte Kommandørkaptajn H. de J. Grut, den nys udnævnte Orlogskaptajn H. C. S. Ørsted og Orlogskaptajn P. C. S. Jensen – et af “Geiser”- Katastrofens Ofte, der takkede Kongen for Ridderkorset. – – – Først henimod Ettiden kunde Hs. Maj. Kongen slutte den offentlige Audiens og køre tilbage til Residensen paa Amalienborg. Emil Aars. *


1933 – Henry Gad bliver 60 aar.


B.T., 18. august 1933.

*


1934 – Søofficer-Foreningen.


Berlingske, 4. juni 1934.

I Anledning af Søofficersforeningens 75 aarlige Bestaaen har Foreningen ladet udarbejde et Festskrift, der i første Række skal give den jubilerende Forenings Historie og herunder den rette Baggrund samt til senere Tider tjene som Kildeskrift, hvoraf Historikere kan finde personelle Oplysninger.

Festskriftet er meget pynteligt udstyret og forsynet med mange gode Portrætter og enkelte andre Billeder. Saasom det sidste Vagtskib i Sundet 1857. I et lille Forord defineres Søofficersforeningens Karakter i Sammenstilling med den ældre Søsterforening “Søleutnant-Selskabet”, det ‘hæderkronede gamle Selskab’, der ifølge Henrik Gerners Ord var “et Selskab af Unge”.

I et lille Forord siger Admiral Carl Carstensen følgende friske Ord: “En Mand sagde en Gang til mig: -I Søofficerer er anderledes end andre Mennesker. Hvor kan det egentlig være? Skulde det maaske ikke være, at Opdragelsen paa den gamle Skole og Livet ombord har givet os et friskere Syn paa Tilværelsen, og mon ikke Foreningen har bidraget til at holde dette vedlige og derved til at bevare den rette Aand hos Marinens Officerer. Har Søofficers-Foreningen været medvirkende til dette sidste. har den udfyldt sin fornemste Mission”.

Søofficers-Foreningens nuværende Formand er Kommandør Henry Gad. Festskriftet er redigeret af Orlogskaptajn H. E. Foss. *


1937 – Svoger bliver 70 aar.


Konsul Jacob Ræder.

Kolding Folkeblad, 8. september 1937.

Fra 1862 til sin Død 1887 ejede Proprietær G. Ræder Dyrehavegaard ved Kolding. Den tidligere Ejer hed Petersen, kendt under Navnet Dyrehavegaard-Petersen. Han flyttede efter Salget til Skanderup. Efter Mandens Død drev Enkefru Ræder Gaarden til 1914, da hun solgte den til Kolding Kommune. Proprietær Ræder var en Fremskridtsmand, en dygtig Landmand og skattet som Forfatter af adskillige landøkonomiske Artikler. Han havde flere Tillidshverv; saaledes var han i en Aarrække Formand for Distriksraadet i Kolding Landsogn.

Hans Hustru, der var født Aarestrup, var en elskværdig Dame, skattet langt ud over sin Kreds, ikke mindst for sin Godgørenhed og sin opofrende Kærlighed over for Børn. Børnehjem og lignende Institutioner kunde altid regne med hendes Støtte. Ogsaa paa anden Maade har hun vist sin Offervillighed. Det vil erindres, at da den ny Pavillon i Marienlund skulde opføres, stillede hun sammen med Sønnen Jacob Ræder et retefrit Laan paa 60,000 Kr. til Raadighed for Forskønnelsesselskabet. Dette Laan er senere blevet indfriet med noget under Halvdelen til fuld Afgørelse.

I dette Ægteskab var der 7 Børn. Af disse lever de fire. Den ældste er Konsul Jacob Ræder i Tved, der Tirsdag den 14, ds. fylder 70 Aar. Derefter følger Fru Molly Kirschstein, gift med Præsident, Dr, Otto K. i Berlin, der blev afskediget, da Hitler kom til Roret. Nr. 3 i Rækken er Postmester, Kaptajn Oscar Ræder i Sønderborg, der særlig vil være kendt som en fortrinlig og villig Fører for Foreninger og Turister, der ønsker at besøge Dybbøl Banker. Den yngste er Fru Else Gad, gift med Kommandør Henry Gad. – – – *


1943 – 70 Aar.


Nationaltidende, 18 august 1943.

*


1948 – 75 Aar.


Nationaltidende, 15. august 1948.

*


1953 – 80 Aar


Berlingske, 18. august 1953.

*


1957 – Henry Gad død, 83 Aar.


Berlingske, 4. marts 1957.
Kommandør Henry Gad er død, 83 aar. Han hørte i en menneskealder til søværnets mest befarne officerer, kendt og agtet af alle i flaaden og siden i marinens kystudkiksvæsen, hvor han gjorde frivillig tjeneste som chef i tre aar efter sin afgang fra linien i 1935.

Kommandør Henry Gad.

Kommandør Gad stammede fra et velstaaende københavnsk milieu. Hans far var kontreadmiral Nicolaus Urban Gad, hans mor den i sin tid meget kendte forfatterinde Emma Gad.

Henry Gad gik fra sin tidligste ungdom i faderens fodspor. Han blev søløjtnant og søgte udenlands. I tre aar gjorde han tjeneste i den italienske marine, hvor hans kærlighed til Sydeuropa blev vakt.

Siden blev han fører af postdampskibet til Island. I 1911, udnævntes han til kaptajn og førte i nogle aar krydseren Heimdal, bl. a. paa skibets togt med krigsfanger hjem fra Frankrig og England.

En tid kommanderede han det gamle kongeskib Dannebrog og var siden chef for artilleriskibet Niels Juel, der eskorterede Christian X paa det officielle besøg til Finland og som aaret efter gjorde et middelhavstogt.

Fra 1929 til 35 var han ekvipagemester paa Holmen, hvor han forestod orlogsskibenes udrustning. I 1939 blev han udnævnt til kommandør.

Kommandør Gad havde det ægte danske sømandsblod i aarerne, og hans evner som skibschef var legendariske. Han var et fint dannet selskabsmenneske, der ved flaadebesøg her og paa sine togter udenlands bidrog til at give højtstaaende udlændinge det bedste indtryk af den danske flaade.

I aarene 1924-27 var han en meget virksom formand for Det Danske Aeronautiske Selskab. Interessen for flyvningen delte han med adskillige af flaadens officerer. I en længere aarrække var han ogsaa formand for Søofficersforeningen.

*

Berlingske, 5. marts 1957.

De sidste aar tilbragte kommandør Gad tilbagetrukket, men han fulgte stadig interesseret med i søværnets udvikling, og det var ham en glæde, at hans søn, nuværende orlogskaptajn Gad, fortsatte slægtens traditioner og bl. a. udførte en bedrift i august 1943, da han førte sin minestryger forbi næsen af de tyske vagtskibe til Sverige, camoufleret som det gode skib Sorte Sara.

*




www.marinehist.dk

Tidsskrift for søvæsen. Årg. 128 (1957).

Nekrolog.
Kommandør Henry Christian Gad blev født den 18. august 1873 i København som søn af kontreadmiral Nicolaus Urban Gad og hustru, forfatterinden Emma Gad, f. Halkier.
Han blev kadet 1890, sekondløjtnant 1894, premierløjtnant 1900, kaptajn 1911, orlogskaptajn 1923, kommandørkaptajn s. å. og kommandør 1930; afsked i linien 1935 og ansattes s. å. i reserven; afsked i reserven 1938.
De første officersår deltog han i marinens forskellige togter og sejlede i årene 1897-98 med fyrinspektionsskibet C. F. GROVE. I 1902-03 var han i italiensk tjeneste; gik i koffardifart i 1905 og var i 1906-09 fører af postdampskibet CERES på Island. 1910-11 næstkommanderende i skonnerten INGOLF til Vestindien. 1911-14 næstkommanderende på kadetskolen, i årene 1912 og 1913 tillige meddommer ombord i krydseren HEIMDAL (kadetskib).
Under sikringsstyrken (1914-18) var han i 1914 med kystforsvarsskibet HERLUF TROLLE, 1915-16 chef for torpedobåde og 1917-18 chef for 2. torpedobådsflotille. I 1918-19 næstkommanderende i kystforsvarsskibet OLFERT FISCHER.
I 1919 var han chef for krydseren HEIMDAL, hvor han hjemførte sønderjydske krigsfanger fra England og Frankrig; i 1920 chef for krydseren HEIMDAL som kadetskib, på hvilket togt de 2 unge kongesønner, kronprins Frederik og prins Knud, deltog som kadetter; 1921 23 var han chef for undervands- og flyvebådsdelingen og i 1923 chef for kongeskibet DANNEBROG. 1923-29 stabschef hos viceadmiralen, i årene 1924 og 1925 tillige stabschef i eskadre under viceadmiralens kommando.
I årene 1927, 1928 og 1929 var han chef for orlogsskibet NIELS JUEL på selvstændigt togt og derefter i eskadre, i 1928 på kongerejsen til Finland og i 1929 til Middelhavet. Efter afsluttet togt 1929 ansattes han som ekvipagemester og stabschef hos chefen for flådestationen (kystflåden) og forblev i denne stilling indtil sin afsked i linien 1935.
I 1935-38 var han chef for kystudkigsvæsenet, og i årene 1939 og 1940 virkede han en kortere periode som sømilitær distriktschef henholdsvis på Skagen og i Esbjerg.
Han var formand i »Kgl. Aeronautisk Selskab« 1924-27 og formand for »Søofficersforeningen« 1926 —1935.

Udgået fra et fint og højt kultiveret søofficershjem indtrådte H. C. Gad i marinen med de bedste forudsætninger for at gå en lovende fremtid i møde. Allerede fra hans tidligste ungdom havde søens liv stået ham nær, og som man vil se af ovenstående, blev et virksomt liv i den danske marine ham da også til del. Alle hans mange og lange udkommandoer bevidner mere end noget andet, at han blev den farende søofficer. Udrustet med sund dømmekraft og praktisk sans for søens forhold var han den fødte sømand, og med det for en sømand karakteristiske fribårne syn på reglementer og bestemmelser; til gengæld var han i alle situationer realitetsbetonet, og så mere på en hensigtsmæssig og effektiv udførelse af tjenesten.
Han var så udpræget »chefen« ombord, ansvarsbevidst og med den for en chef så gode egenskab, at han aldrig veg tilbage for også at kunne overlade andre et ansvar, når disse engang havde vundet hans tillid. Under mottoet »Frihed under Ansvar« blev han for den yngre generation en virkelig lærer og vejleder, respekteret og dertil i en sjælden grad afholdt.
Hans ridderlige optræden og usvigelige retfærdighedssans var hans særkende. Overalt, hvor han færdedes — det være sig ombord som i land — skabte han sig ved sin bramfri og uhøjtidelige væremåde, ved sit gode humør og medfødte lune kun gode venner. Da søofficersforeningen derfor i 1926 stod over for valg af ny formand, blev Gad den selvskrevne mand til at udfylde denne tillidspost. Ved sin personlighed og sine repræsentative evner prægede han livet i foreningen igennem en lang årrække og medvirkede sit til at fremme kammeratskabsfølelsen indenfor søofficersstanden. Ung i sindet til det sidste forblev han en trofast og skattet deltager i SOF’s sammenkomster. Han vil blive savnet, og med taknemmelighed vil mindet om ham blive bevaret.
Han blev i 1917 Ridder af Dannebrog, 1924 Dannebrogsmand og i 1930 Kommandør af 2. grad.
Kommandør Gad blev gift 1906 med Helga G. (død 1915), datter af amtmand Havsten i Reykjavik og hustru f. Westengaard; gift 2. gang 1916 med Else Marie G., datter af proprietær Ræder og hustru f. Aarestrup.
Han døde den 3. marts 1957, bisattes under nærværelse Hs. Maj. Kongen fra Holmens kirke den 6. s. m. og begravedes næste dag på Holmens kirkegård.
E. F.