KHK Hegnet 1898

Kvindernes Handels- og Kontoristforening
“Hegnet” (KHK)


Berlingske 28. januar 1898
Berlingske 28. januar 1898
hegnet1
Adresseavisen, 2. februar 1898.

“Hegnet” – Den under dette Navn af "Kvindernes Bygning" startede Forening, hvis Formaal det er at skabe et hyggeligt Tilflugtssted for kvindelige Kontorister efter Dagens anstrengende Arbejder, aabnede iaftes sine forløbige Lokaler, som er installerede i A. Schmidts Realskole i Store Kongensgade. Skjøndt det paa Forhaand maatte anses for vanskeligt, næster uoverkommeligt at skabe Hygge i Rum, som om Dagen benyttes til Skolebrug, er dette dog fuldt ud lykkedes den energiske Bestyrelse for "Kvindernes Bygning". Skolens rummelige Gymnastiksal er ved faa Midler gjort til et behageligt Opholdssted, som sikkert ikke vil undlade at øve sin Tiltrækning. I Forbindelse dermed staar nogle mindre Klasseværelser, som benyttes til Toilet, Kjøkken osv. Indvielsen iaftes overværedes af en talrig Kreds af Damer. Festtalen holdtes af Fru Emma Gad, som tolkede det almindelige Ønske om, at Foreningen maatte blive, hvad den tilsigtede: Et Hegn for enligt stillede Kvinder.”



hegnet2
Kvinden og Samfundet, 1898 02.

Af: Emma Gad

„Mine Damer og Herrer, eller – maa jeg have Lov at henvende mig til Dem paa en anden Maade – maa jeg sige – mine unge Søstre, som her i vor By har viet Liv og Kræfter til Pen og Pult, det er nemlig til Dem, at jeg i Aften vil rette Ordet, for Dem, at jeg, som Ordfører for Komiteen for Kvindernes Bygning, vil søge at klarlægge en Plan, som Repræsentantskabet har fattet, forhaabentlig til Bedste saa vel for Dem, som for Institutionen.

De har vist Alle hørt om det, man haaber, baade ideelt og praktisk set, ved Kvindernes Bygning at kunne virke til Gavn for vore Kvinder, særligt for dem, der staar midt i Livskampen, henviste til eget Erhverv og til selvstændig Stræben. Og De husker vist ogsaa Alle, hvad Bygningen eventuelt skulde kunne indeholde, men imidlertid skal jeg dog ganske flygtigt genkalde det i Deres Erindring. Der skulde gærne være Forsamlings- og Udstillingslokaler med tilhørende Salgsbureau for Arbejder i Haandgærning og Industri, en hyggelig og billig Restaurant uden Drikkepenge, en gratis Læsestue for Arbejdersker, gratis Klinik for Kvindesygdomme, Gymnastiksal, Bade- og Toiletværelser, et Gæstehjem for tilrejsende Kvinder fra Provinsen og saa mange smaa billige Bopæle som muligt for enligstillede Kontoristinder o. l. Det er tidt nok blevet Komiteen foreholdt, at man, for at faa alt dette, maatte have et Hus af Christiansborgs Omfang. Dette er maaske nok en lille Overdrivelse, .men naturligvis vil det kræve en betydelig Sum at faa en saadan Bygning rejst, særlig, da den maa have en nogenlunde central Beliggenhed, og man vil jo nødig ofre nogen enkelt af de anførte Ting, da hver for sig vil virke heldbringende.

JyllandsPosten 15. januar 1898
JyllandsPosten 15. januar 1898
Ideen, at søge at faa denne Bygning rejst, fremkom, som De maaske ogsaa véd, efter Afslutningen af Kvindernes Udstilling i 1895. Man havde set, at denne Udstilling, trods den skarpe og ofte lidt haanlige Kritik, som den under sin Tilblivelse havde vakt, og trods dens uomtvistelige Mangler, alligevel havde haft sin store Betydning ved at samle Kræfterne og Talenterne og lade den ene Art af Ævner supplere den anden, saa at der dog skabtes et Slags Hele. Da saa Udstillingen ved sin Slutning var ført forholdsvis heldigt og godt over alle Vanskeligheder og Skær, saa troede man, lidt ubesindigt, i den sejrrige Stemning, at det vilde gaa hurtigt og let at faa de mange Penge ind til en saadan Institution som Kvindernes Bygning, fordi den vilde blive til fælles Gavn; man tog ikke rigtig i Betragtning, at det aldrig er helt let at bringe Folk til at ofre noget synderligt for en Sag, der falder udenfor den egentlige barmhjertige Velgørenheds Ramme; et socialt Spørgsmaal, hvis Løsen er „Hjælp til Selvhjælp”, tager ikke saa umiddelbart og uvilkaarligt Hjerterne fangne og aabner ikke Pungene saa nemt som Medmenneskers øjeblikkelige Sult og Nød, skønt det maaske nok for Udviklingen og for Folkets Velfærd har fuldt saa megen Værdi, at den ene Samfundsklasse støtter den anden i den fælles Stræben mod en højere Bevidsthed og rigere Livsvilkaar i aandelig og materiel Henseende. Men nok er det – det er der nu engang ikke mange, der vil indse, og man lærte derfor efterhaanden, at der skal arbejdes meget og indprentes meget overfor Ligegyldighed og Kritik, før Kvindernes Bygning staar færdig, idetmindste i den Form, hvori den fra først af tænktes. Dog – Formen har mindre at sige, naar Tanken er levende, og naar der arbejdes for den med Hjerter og Hænder og med Tanker og Tale. Maaske bliver netop det bedst, der spirer og vokser under vanskelige Kaar, ligesom en Kunstners Værk tidt bliver mest værdifuldt, naar han fuldfører det under Opbydelse af al sin Ævne og i fuld Bevidsthed om Opgavens store Krav.

Jeg, der her henvender mig til Dem, søgte engang i Fjor Indenrigsministeren for at spørge ham, om Bestyrelsen kunde gøre Regning paa hans Støtte, ifald man ansøgte Rigsdagen om et Statstilskud. Som rimeligt var, svarede Ministeren hertil: „Ja, ganske sikkert, naar Tanken har vist sig at være levedygtig i sig selv, og naar der arbejdes for den paa en fornuftig Maade. Regeringen kan støtte et saadant Foretagende, men den kan ikke starte det.” Naturligvis havde han fuldtud Ret, ikke alene med Hensyn til Regering og Rigsdag, men ogsaa, hvor det gælder den almene Dom. Ikke heller Publikum har Lyst eller Pligtighed til at starte et saadant Foretagende, der i sin Tilblivelse ser lidt løst og usammenhængende ud, men mange vil sikkert støtte det, naar det ses, at der arbejdes for det paa en fornuftig Maade! Hvad vil det nu sige – en fornuftig Maade! Er det godt udtænkte Indsamlingsmethoder, Basarer, Aftenunderholdninger og sligt – ikke efter min Mening – idetmindste ikke helt, skønt naturligvis Pengeindsamlingen spiller sin store Rolle; men den er ikke Kærnen i Arbejdet. Det kan ikke nytte at vedblive at stirre ud mod et stort stillestaaende Maal i det Fjerne, derom samler man ikke i Længden Folks Interesse og Gavmildhed; man maa tage fat paa noget virkeligt paa det Sted, hvor man staar. Mens jeg var i Bestyrelsen, hvad min Tid ikke længer tillader, tog jeg stadig Ordet for, at man straks skulde begynde i det Smaa med den praktiske Side af Sagen og søge allerede nu at være til lidt Glæde og Nytte for de unge Kvinder, der staar alene midt i Livskampen. Denne Anskuelse, der ikke straks deltes af mange, har nu efterhaanden vundet Enstemmighed, og det er i den Anledning, mine Tilhørere, at man i Aften har bedt Dem give Møde her. Man har nemlig taget den Beslutning fra den 1. Februar at paabegynde den praktiske Virksomhed med Stiftelsen af en Forening for Kontoristinder, Ekspeditricer o. l. med Hjælpe- og Sygekasse og Landophold for Svage, og det er denne Plan, man gærne vil forelægge Dem, en Plan, der saa at sige vokser op fra selve Foretagendets Rod, da det mere end alt andet, er netop alle disse tappert arbejdende unge Kvinder, som der fra først af er taget Sigte paa, ved af Byggefonden just til dem at se at skaffe saa mange smaa billige Bopæle som muligt, og Forsamlings- og Gymnastiksal og alt det andet.
Læs mere

Den 1. Februar indviedes den nye Forening. Medlemmerne, hvis Antal nu er omtrent 300, vare mødte fuldtalligt i de festligt pyntede Klublokaler, som Foreningen foreløbigt har lejet i St. Kongensgade 31. Efter at en Festmarsch af Professor J. P. E. Hartmann havde anslaaet den harmoniske Tone, som man ønsker vil komme til at raade inden for Foreningen, bød Fru Emma Gad – paa Bestyrelsens Vegne – Velkommen, idet hun særlig betonede, at man haabede, at dette Fristed efter Dagens Arbejde maatte blive et kært og godt Samlingssted, ikke blot for alle de enlige Kvinder, der kan trænge til at mødes med andre i hyggelige Forhold, men ogsaa for dem, der have deres Hjem ude i Byen, fordi ogsaa de vil kunne styrke deres Stilling og udvikle deres Horisont ved Samarbejde med deres Kollegaer.
Derefter sang man en i Dagens Anledning forfattet Sang, hvori de Kvinder, som have deres Gerning ude i Livet, bødes velkommen i dette „Hjem”. Hr. Grosserer Illum fremhævede, at der længe havde været Trang til en saadan Forening, eftersom de kvindelige Handels- og Kontoristfolk nu udgøre ca. Tredjedelen af samtlige Handelsfunktionærer i København. Han takkede de Damer, der havde rejst Sagen, og udbragte et af brillante Hurraer besvaret Leve for den nye Forening. Til et Glas Vin udbragtes endnu adskillige Skaaler, et Medlem af Hegnet bragte en Tak for det Arbejde, her var gjort, og en Sang, hvoraf vi bringe et større Uddrag, blev afsunget:
Dagens Nyheder 3. februar 1898
Dagens Nyheder 3. februar 1898
Hvem minded er saa ofte som Kvinden udi Sang,
For Skønhed og for Ynde og Lethed i sin Gang,
For Lokkerne de bløde og Øjnene de blaa,
De fine hvide Hænder og Fødderne de smaa.

Hun minded er som Blomsten, der pryded hvert et Hjem,
Og Vejen skulde banes, hvor Kvinden skulde frem,
Hun var en Drivhusplante, der lærtes kende saa,
Af Husbond, Fader, Broder hun kunde Støtte faa.

Men bratte Uvejrsstrømme en skønne Dag slog ned,
Tog Husbond, Fader, Broder og Ungdomsdrømmen med;
Hvor skulde hun sig vende i al sin store Nød,
Da slog det ned i hende, jeg tjene maa mit Brød.

Da Stormen ikke Forskel gør paa Kvinde eller Mand,
Saa lad os da i Tide ret bruge vor Forstand,
Vi bruge vore Kræfter og danne vil vor Aand,
Saa hvor det gøres nødigt, vi række kan vor Haand.

Med frejdigt Blik paa Livet vi vandre frem vor Vej,
Og selv de mørke Skyer, de skræmme vil os ej.
Med Ungdomskraft og Glæde vi til vort Arbejde gaar,
Saa skrider Kvindesagen frem bestandigt Aar for Aar.

Det er den rette Kvinde, som glad ved Arbejd gaar,
Som deler Mandens Arbejd, og deler Mandens Kaar,
Som deler Hjemmels Byrder, hvad Stilling end hun har.
For hun den ene Halvdel er, hvordan man end det taer.
C. M. H.

Til Klublokalet er der skænket værdifulde Gaver: Den kgl. Porcellænsfabrik: et righoldigt Teservice; Hr. Glashandler Fritzsche: et Glasservice; Firmaerne „Specialforretning i Gardintøjer”, „Magasin du Nord” og „Goldschmidts Magasin”: Gardiner, Bordtæpper og Linned; Elektropletfirmaerne Block og J. W. Olsen: Teskeer; det Ferslewske Kontoretablissement: Skrivesager m. m.; Dhrr. Lund & Lawerentz, Carl Lunds Fabriker og Frk. C. M. Hansen, Pilestræde: forskelligt Husgeraad. Endvidere have Dhrr. Hornung & Møller stillet et Klaver til Medlemmernes Raadighed, og saa godt som hele Dagspressen har beredvilligt skænket Frieksemplarer af Dagbladene, ligesom ogsaa Hr. Direktør Ernst Bojsen sender baade „Frem” og „Tilskueren”, og Hr. Carl Alter „Illustreret Familiejournal”, „Dansk Mønstertidende” og „I ledige Timer”. At „Kvinden og Samfundet” vil blive tilsendt den nye Klub er en Selvfølge. Ogsaa Pengegaver ere blevne modtaget stor Taknemlighed.

Klubbens Lokaler ere aabne for Medlemmer hver Aften Kl. 8-10½. Medlemmerne kunne drikke Te, dyrke Samtale og Musik og læse Blade og Tidsskrifter. Hver Onsdag vil der desuden skiftevis blive budt Foredrag, Oplæsninger, Koncerter og Fremvisninger af geografiske Lysbilleder. Foredragene ordnes af Cand. mag. Frk. Ida Falbe-Hansen, Oplæsningerne af Fru Emil Poulsen, Koncerterne af Fru Nanna Liebmann og Lysbillederne af Frk. Helga Munch. Kontingentet er 2 Kr. aarlig.

Til Syge- og Hjælpekassen betales 17 Øre ugentlig. Der ydes Medlemmerne fri Læge, Medicin og Hospitalsophold samt Landophold for Rekonvalescenter. Man paatænker end yderligere at sætte sig i Forbindelse med en Livsforsikringsanstalt, saaledes at Medlemmerne kunne tegne Forsikring paa billige Vilkaar.

Indmeldelser kunne ske paa „Kvindernes Bygning”s Kontor, Gothersgade 48, Kl. 10-2.


“HEGNET” BARSLER MED DAMERNES FORMIDDAGSKLUB

kvindenogsamfundet
Kvinden og Samfundet, 1899 04

“Hegnet” og damernes “Formiddagsklub”
Kvindernes Handels- og Kontoristforening „Hegnet”, der stiftedes 1ste Februar 1898, vandt straks saa stor Tilslutning, at den fra Begyndelsen talte over 200 Medlemmer, som i det forløbne Aar er forøget til henved 500. Virksomheden bestod fra første Færd i Oprettelsen af en statsunderstøttet Sygekasse samt en Aftenklub under Ledelse af en Værtinde, hvor Byens unge Kontordamer for et Kontingent af 2 Kr. halvaarlig (ca. 6 Kr. naar de tillige er i Sygekassen) samles efter endt Arbejde for at passiare, musicere, læse Bladene og spise til Aften, og hvor der hver Onsdag ydes en gratis Underholdning bestaaende af skiftevis Musik, Foredrag, Lysbilleder og Oplæsning af nationale Digterværker. Efterhaanden har imidlertid Bestyrelsen, efter indhøstede Erfaringer, taget fat paa flere Opgaver, saasom Undervisning i Sprog, Regning, Skrivning og Korsang; endvidere forberedes et Bibliotek med Hjemmelaan, et Engageringsbureau og forskellige andre Sager, egnede til at forbedre og højne vore kvindelige Kontorarbejderes ikke særlig glimrende Kaar.
Til Trods for det lave Kontingent har Foreningen, nærmest begrundet paa den københavnske Handelstands og en Del Privatfolks gode Støtte, allerede efter et Aars Forløb kunnet sætte fast Bo i et hyggelig indrettet Lokale i A. C. Illums nye Ejendom (Østergade og Pilestræde), forsynet med alle moderne Bekvemmeligheder. Da Foreningen imidlertid, ifølge sine Vedtægter, kun har Brug for Lokalet om Aftenen, og som alle nye Foretagender i høj Grad har Brug for Penge, har man besluttet at gøre et Forsøg paa at udnytte den centrale Beliggenheds Formiddagsværdi ved Oprettelsen af en Formiddagsklub, en Art „tearoom”, nærmest beregnet paa Omegnens og Forstædernes bybesøgende Damer, og Medlemmerne af denne Klub vil for et Kontingent af 1 Kr. 50 Øre halvaarlig faa Adgang til al den Bekvemmelighed, som med Rimelighed kan forlanges af et saadant centralt beliggende Hvilested. Det vilde selvfølgelig være umuligt at starte Foretagendet med et saa lavt Kontingent, hvis ikke man havde kunnet leje „Hegnets” fuldt monterede Lokale paa meget billige Betingelser. Til Gengæld tilfalder Formiddagsklubbens eventuelle Overskud „Hegnets” Hjælpekasse og Bibliotek.


hegnet
Adresseavisen, 29. marts 1899.

Hegnet
Kvindernes Handels- og Kontoristforening, der, som bekendt, stiftedes 1ste Febr. 1898, har i det forløbne Aar vundet stor Tilslutning blandt vor Bys unge Piger. For Øjebliket tæller “Hegnet” 500 Medlemmer, og dette Tal vil aabenbart stige i rivende Fart, nu da Foreningen har faaet nye, smukke Lokaler.
Virksomheden bestod fra første Færd i Oprettelsen af en Sygekasse og en Aftenklub, under Ledelse af en Værtinde, hvor Byens unge Damer for en ringe maanedligt Kontingent kan forsamles efter endt Dagsværk for at dyrke Selskabeligheden.
Efterhaanden har Bestyrelsen taget fat paa nye Opgaver; de unge Piger faar f. Eks. i “Hegnet” gratis Undervisning i Sang af Fru Ocseline Olsen, der undervises i Sprog, Regning, Maskinskrivning, man har indrettet et Engageringsbureau, kort sagt bestræbt sig for at forbedre vore kvindelige Kontoristers Kaar.
Hver Onsdag arrangeres en større Sammenkomst, ved hvilke Forfattere og Kunstnere velvilligt underholde Gjæsterne.

Berlingste 16. oktober 1900.
Berlingste 16. oktober 1900.
Vi havde igaar Lejlighed til at bese “Hegnet”s nye Hjem i A.E. Illums nye Eiendom i Pilestræde 9. Lokalerne er ikke store, men udstyrede med sikker Smag og forsynede med elektrisk Belysning og alle andre Nutidsbekvemmeligheder. Særlig Konversationsstuen er nydeligt monteret; enkle men kunstnerisk udførte Reoler staar fyldte med Tidsskrifter og Skjønlitteratur, Broderier og Malerier pryder Væggene, hyggelige Hjørnearrangementer indbyde til en lun Passiar, Klaver, Tekefon, Skrivepulte osv. staar til fri Raadighed. Ogsaa Toiletrummene er saa elegante og komfortable som ønskes kan.
Foreningen har ifølge sine Vedtægter kun Brug for Lokalerne om Aftenen, men da man mener, at mange af Medlemmerne kan have Lyst til at benytte disse om Formiddagen, har Bestyrelsen besluttet af oprette en Formiddagsklub, hvis Medlemmer betale et særligt, lille Kontingent.
Med Rette er de unge Kontoristinder, der saa hyppigt savner et hyggeligt Hjem, henrykte for Institutionen, og vi tvivler ikke om, at den inden ret længe maa skaffe sig større Lokaliteter.
f.



Folkets Avis, 4. februar 1919.

Der var i Aftes 21-aarig Stiftelsesfest i Kvindernes Handelskontoristforening. Fru Gallé sang straalende yndigt, akkompagneret af Frk. Eggert, Hr. Cajus Bruhn læste overdaadigt morsomt op; Medlemmerne, der var mødt kvindestærke, trakteredes med Vin og Kage, og endelig sagde den energiske og varmhjertede Formand, Frk. Thora Davidsen, et klogt Ord, som andre Foreninger kunde have godt af at lægge sig bag Øret:

– Se, her sidder vi 6-7 Medlemmer af Bestyrelsen og skal hitte paa alt, hvad der kan tjene til Foreningens Tarv. Men vi løber jo trætte, vi kan umuligt blive ved med at hitte paa.

I derimod, I, som er Medlemmer, I er hundredvis af Mennesker, som allesammen godt kan faa en Idé. Kom til os med den, lad os drøfte den i Fællesskab, lad os hjælpes ad.
Kun paa den Maade vokser Foreningen frem i Tal og Magt, en Støtte for os alle.

Formanden havde Ret. Og Foreningens første Formand, Fru Emma Gad, der for 21 Aar siden indviede den ved at byde en lille Bogholderske op til Dans just paa samme Plet, havde ogsaa Ret, da hun roste dem, der meldte sig ind.

Men hvor mange er det? Ca. 700 af 40,000 Handels- og Kontordamer. Det er for lidt og det er en Skam. Det koster ikke mere at være Medlem end et Par Glachéhansker nu omstunder.

Og saa har de et Hjem i deres Fritid med Bøger og Blade. Aftenunderholdning en Gang ugentlig, billigt Rekreationsophold paa “Nebs Mølle”. Engageringskontor, og fremfor alt Sygehjælp.

At ligge alene og sulte og fryse og lide Nød, naar man er syg, i Stedet for at blive plejet paa et Hospital, vejer det ikke, foruden alt det andet, et Par Glacé op?

Meld Dem ind straks paa Timen!
Fru Rosalie.