Dansk Kunstflidsforening
DKF “til Smagens Forædling
De ønskede og til dels forventede rammer til husly for kvinders forhold, i såvel dagligt arbejdsliv som god udnyttelse af fritiden, kom ikke i løbet af indsamlingsperioden 1896-1900 på nogen måde i nærheden af den nødvendige kapital til at indlede byggeriet af Kvindernes Bygning. Det havde været drømmen efter den økonomisk flotte start med overskuddet fra Kvindernes Udstilling i 1895, der var Emma Gads store gennembrud, i erkendelse af egne kræfter og organisatoriske egenskaber.
“Hegnet” (Kvindelig Handels- og Kontoristforening) inkluderede en “Syge- og Hjælpekasse”, men den daglide værdi var muligheden for socialt kvindesamvær efter arbejdstid.
Søgningen var så stor at de lånte skolelokaler (der jo ellers lå tomme om aftenen) kunne udskiftes med egne lokaler allerede året efter, hos A.C. Illum.
Da de kun benyttede lokalerne om aftenen, kom det effektive atter frem hos Emma Gad og hele bestyrelse: Der er plads til en “Damernes Formiddagsklub”!
Udstillinger var datidens måde at vise man var til, og hvad man kunne, eller hvad man gerne ville vise og eventuelt lære andre. Udstillinger var Emma Gads store metier bestyrelser bestod af flere gengangere.
Emma Gad forsatte i retning af at hjælpe unge piger med at kunne skabe en tilværelse ud fra en kunsthaandværksmæssig uddannelse, og dette kombineret med et udsalg af frembragte produkter fra alle medlemmer, flyttede så at sige formiddagsklubben over i “Damernes Kunstflidsforening” med det endelige navn året efter: “Dansk Kunstflidsforening”.
I disse nye rammer udtænkte Emma Gad rammerne for den store udstilling der uden sidestykke blev det største udstillingsprojekt fra Dansk Kunstflidsforening, Koloniudstillingen 1905.
Fremvisning af ‘dansk’ håndværks mangfoldighed strakte sig ud over Grønland, Færøerne og Island til ‘vore oversøiske besiddelser’, hvoraf De vestindiske Øer naturligvis var de mest fremmedartede, ikke mindst på grund af den anderledes hudfarve på et par importerede ‘udstillingsgenstande’.
Dansk Kunstflidsforening og Emma Gads interesse for at hente nogle vestindiske unge mennesker til oplæring i Danmark, for at de kunne vende tilbage med viden de kunne dele ud til lokalbefolkningerne, var af et ædelt hjerte, og det havde allerede taget sin begyndelse før Koloniudstillingen og fortsatte de følgende år.
Der kan dog sættes en hel del spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at hente 2 børn på hhv. 4 og 7 år fra St. Croix til en udstilling i Danmark, men dette var ikke Emma Gads projekt og stillingtagen til dette blev foretaget uden hendes vidende, hvilket fremgår af Birgit Freiesleben: Fra St. Croix til Tivoli.
Kunstflidsforeningen fik også anerkendelse i form af statstilskud og ikke mindst den store anerkendelse ved foreningens protektrice, der gennem de mange kommende projekter, skiftende ‘titler’: Kronprinsesse/Dronning/Enkedronning Louise.
Naturligvis skal den største anerkendelse ikke forbigåes: Fortjenstmedaljen i Guld, som Emma Gad fik tildelt i 1905.
Dansk Kunstflidsforening – “til Smagens Forædling”.
T.H.
Nationaltidende, 8. november 1900.
Fru Kommandørinde Gad, som er Sjælen i alle de Foretagender, der i en ikke altfor lang Fremtid ville samle sig i “Kvindernes Bygning” har indseet, at enhver Institution vinder i Betydning og Tilslutning ved at have et nyttigt Formaal til Baggrund, og Fruen har derfor stiftet en “Kunstflidsforening” i Forening med “Damernes Formiddagsklub”.
I Sverrig og Norge staar kvindelig Kunstindustri paa et langt højere Standpunkt end herhjemme. Der findes flere Kunstindustriskoler, som beskæftige en Mængde kvindelige Arbejdere, og hvorfra udgaar en Mængde smukke, kunstnerisk udførte Arbejder til forholdsvis billige Priser. Fru Gad har sammen med Bestyrelsens øvrige Damer længe syslet med Tanken om Oprettelsen af de forskellige Skoleværksteder, som ere en nødvendig Betingelse for en saadan Kunstflidsforenings Væxt. Til Nytaar haaber man at kunne være færdig med Indretningen af Skoleværkstederne, som blive installerede i samme Ejendom i Pilestræde 1, 1. Sal, hvor “Damernes Formiddagsklub”s Lokaler findes paa 2. Sal.
Skoleundervisningen vil blive ledet af faguddannede Lærere og Lærerinder, og Fagene ville omfatte Vævning, Kunstbroderi, Hedebosyning, Kurvefletning, Træarbejder, eventuelt Læderarbejder og Metalarbejder.
Disse Produkter, der alle blive udførte efter kunstnerisk Tegning, ville blive udstillede og solgte i Foreningens Lokaler.
“Damernes Formiddagsklub” der nu har bestaaet paa tredie Aar, beholder sit gamle Navn med Tilføjelse af Damernes Kunstflidsforening; det billige Kontingent (2 Kr. halvaarlig) vil heller ikke blive forhøjet. Under disse Omstændigheder maa det antages, at de kunstindustrielle Interesser i Fremtiden komme til at knytte Medlemmerne fastere til den udmærkede Institution og vil skaffe den en Mængde Medlemmer af alle Samfundsklasser.
Foruden gratis Adgang til mange forskjellige Særudstillinger, som Bestyrelsen agter at arrangere, vil Kunstflidsforeningens Medlemmer faa Rabat paa alle deres Indkjøb, ligesom forskellige kunstindustrielle Foredrag ville blive afholdte. Det mulige Overskud bliver kun anvendt, hvor det kan komme kvindelig Kunstindustri til Gode.
Da Opgaven er ved Siden af at gavne baade de kvindelige Arbejdere og de yngre Kunstnere at arbejde hen til Hjemmenes Forskjønnelse, fremme den nationale Kunstflid, ere vi overbeviste om, at en Mængde Damer ville støtte Sagen ved at melde sig ind i den hyggelige Forening, ligesom ogsaa Kunstindustriens mange Venner maa antages at ville interessere sig for den.
Oprettelsen af disse Skoleværksteder, som komme saa mange Kvinder til Gode, kræve imidlertid en Begyndelseskapital, og vore rige Damer bør derfor ikke holde sig tilbage, men støtte Foretagendet med større Bidrag, ligesom mindre velhavende Damer paa anden Maade hver i sin Kreds kunne virke til Gavn og Støtte for den nydannede “Kunstflidsforening”. Til næste Efteraar agtes Udsalgene aabnede, der begyndes med en fix lille Udstilling, et Arrangement, i hvilket vi Alle ved, at Damer ere Mestre.
Horsens avis, 9. november 1900.
En Kreds af Damer i København, Medlemmer af “Damernes Formiuddagsklub”, er i disse Dage traadt sammen for at forberede Dannelsen af en “Kvindelig Kunstflidsforening”, der skal fremme Kunstindustrien blandt Landets Kvinder. Blandt Navnene findes Forfatterinden Fru Emma Gad og Gehejmeraadinde Buch.
Det var oprindelig Meningen, at denne Forening skulde være et Led af Virksomhederne i “Kvindernes Bygning”, men da Opførelsen af denne trækker i Langdrag, forsøger man allerede nu at faa Kunstflidsforeningen startet.
I Sverrig og Norge har man allerede længe haft saadanne Foreninger, og Resultaterne har vist den gode Indflydelse, de har paa Smagens Udvikling, og den Støtte, de er for det kvindelige Erhverv.
Det er Meningen at oprette Filialer, foreløbig i Landets større Byer, og Eleverne vil af faguddannede Lærere og Lærerinder blive underviste i Vævning, Kunstbroderi, Hedebosyning, Kurvefletning, Træ-, Læder- og Metalarbejder og Bogbinderi. Alle Arbejder tilvirkes efter kunstnerisk udførte Tegninger.
Der skal være godt Haab om, at den nye Forening faar Tilladelse til at bortlodde alle de præsterede Arbejder én eller to Gange om Aaret efter en forudgaaet offentlig Udstilling. Det eventuelle Overskud tænkes anvendt til Fremme af selve Sagen og andre kvindelige Formaal.
Vensyssel Tidende, 10. november 1900.
Kjøbenhavn, 8. Novbr.
Danske Kvinder staar i Kunstflidsarbejde langt tilbage for deres norske og svenske Søstre. Paa Udstillingen i Paris indtog de norske og svenske Kvinders Vævning og Kunstsyning en fremtrædende Plads; men deroppe er Arbejdet saa ogsaa organiseret og alle Bestræbelser tvungne ind i en bestemt Plan.
Selvfølgelig kunde de danske Kvinder ikke i Længden vedblive at staa tilbage paa dette Felt. Vi har jo ogsaa en Gang vævet og kunstsyet her i Landet – Hedebosyningen er endnu tilbage -, og rundt om paa vore Hospitaler gives der i de senere Aar Undervisning i disse Sager. Det er Damernes Formiddagsklub der har besluttet at nu skal alle disse spredte Forsøg arbejdes sammen og kunstnerisk Medvirken træde til. Den Udstilling af Sydfrugter, der holdtes fornylig, har givet et lille Overskud, og med dette som Driftkapital tænker Klubben at begynde en Skole for kvindelig Kunstflid, hvor unge Piger kan faa 6 Maaneders Undervisning og derefter enten blive lønnede Væversker ved Skolen eller træde i Forbindelse med Forretninger. Det er fortræffeligt at man har lagt Sagen saaledes an, at Beskæftigelsen kan indbringe noget. Saa skal Skolen nok faa Tilgang.
Paa Skolen undervises i Vævning, Kunstbroderi, Hedebosyning, Kurvefletning, Træarbejder, Læderarbejder, Metalarbejder og Bogbinderi. Fremdeles skal der virkes ved Kunstskrifter, Foredrag og Vandreudstillinger. Og det er Meningen efterhaanden at danne Fillialer af “Damernes Kunstflidsforening” ude i Provinserne.
Skolens Produkter skal afsættes dels ved Bortlodning, dels ved almindeligt Salg, hvor Medlemmerne har Rabat.
For at faa begyndt maa man imidlertid have en lidt større Kapital end den Sydfrugterne gav, og Bidrag modtages altsaa med Glæde. Det bør tilføjes, at Overskudet ved Salg af Skolens Produkter udelukkende anvendes til Gavn for kvindelig Kunstindustri.
Blandt alle Danmarks Kvinder bør dette ny Foretagende vække virksom Opmærksomhed. Det var i gamle Dage en Dannekvindes Ære at kunne slaa sin Væv og bruge sin Naal. Det bør blive det igjen.
Niels.