Dansk Kunstflidsforening 1900

Dansk Kunstflidsforening
DKF “til Smagens Forædling



DANSK KUNSTFLIDSFORENING


De ønskede og til dels forventede rammer til husly for kvinders forhold, i såvel dagligt arbejdsliv som god udnyttelse af fritiden, kom ikke i løbet af indsamlingsperioden 1896-1900 på nogen måde i nærheden af den nødvendige kapital til at indlede byggeriet af Kvindernes Bygning. Det havde været drømmen efter den økonomisk flotte start med overskuddet fra Kvindernes Udstilling i 1895, der var Emma Gads store gennembrud, i erkendelse af egne kræfter og organisatoriske egenskaber.

“Hegnet” (Kvindelig Handels- og Kontoristforening) inkluderede en “Syge- og Hjælpekasse”, men den daglide værdi var muligheden for socialt kvindesamvær efter arbejdstid.
Søgningen var så stor at de lånte skolelokaler (der jo ellers lå tomme om aftenen) kunne udskiftes med egne lokaler allerede året efter, hos A.C. Illum.

Da de kun benyttede lokalerne om aftenen, kom det effektive atter frem hos Emma Gad og hele bestyrelse: Der er plads til en “Damernes Formiddagsklub”!

Udstillinger var datidens måde at vise man var til, og hvad man kunne, eller hvad man gerne ville vise og eventuelt lære andre. Udstillinger var Emma Gads store metier og da bestyrelsen bestod af flere bekendte fra “Kvindernes Udstilling” så fra begyndelsen var udstillinger et led i “Damernes Formiddagsklub.”

Emma Gad forsatte i retning af at hjælpe unge piger med at kunne skabe en tilværelse ud fra en kunsthaandværksmæssig uddannelse, og dette kombineret med et udsalg af frembragte produkter fra alle medlemmer, flyttede så at sige formiddagsklubben over i “Damernes Kunstflidsforening” med det endelige navn året efter: “Dansk Kunstflidsforening”.

I disse nye rammer udtænkte Emma Gad rammerne for den store udstilling der uden sidestykke blev det største udstillingsprojekt fra Dansk Kunstflidsforening, Koloniudstillingen 1905.

Fremvisning af ‘dansk’ håndværks mangfoldighed strakte sig ud over Grønland, Færøerne og Island til ‘vore oversøiske besiddelser’, hvoraf De vestindiske Øer naturligvis var de mest fremmedartede, ikke mindst på grund af den anderledes hudfarve på et par importerede ‘udstillingsgenstande’.

Dansk Kundstflidsforening og Emma Gads interesse for at hente nogle vestindiske unge mennesker til oplæring i Danmark, for at de kunne vende tilbage med viden de kunne dele ud til lokalbefolkningerne, var af et ædelt hjerte, og det havde allerede taget sin begyndelse før Koloniudstillingen og fortsatte de følgende år.
Der kan dog sættes en hel del spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at hente 2 børn på hhv. 4 og 7 år fra St. Croix til en udstilling i Danmark, men dette var ikke Emma Gads projekt og stillingtagen til dette blev foretaget uden hendes vidende, hvilket fremgår af Birgit Freiesleben: Fra St. Croix til Tivoli.

Kunstflidsforeningen fik også anerkendelse i form af statstilskud og ikke mindst den store anerkendelse ved foreningens protektrice, der i forløbet havde skiftende ‘titler’: Kronprinsesse/Dronning/Enkedronning Louise.
Naturligvis skal den største anerkendelse ikke forbigåes: Fortjenstmedaljen i Guld, som Emma Gad fik tildelt i 1905.

Dansk Kunstflidsforening – “til Smagens Forædling”.
T.H.


1900 – Oprettelse af Damernes Kunstflidsforening, 6. november 1900.


Horsens avis, 9. november 1900.

En Kreds af Damer i København, Medlemmer af “Damernes Formiuddagsklub”, er i disse Dage traadt sammen for at forberede Dannelsen af en “Kvindelig Kunstflidsforening”, der skal fremme Kunstindustrien blandt Landets Kvinder. Blandt Navnene findes Forfatterinden Fru Emma Gad og Gehejmeraadinde Buch.

Det var oprindelig Meningen, at denne Forening skulde være et Led af Virksomhederne i “Kvindernes Bygning”, men da Opførelsen af denne trækker i Langdrag, forsøger man allerede nu at faa Kunstflidsforeningen startet.

I Sverrig og Norge har man allerede længe haft saadanne Foreninger, og Resultaterne har vist den gode Indflydelse, de har paa Smagens Udvikling, og den Støtte, de er for det kvindelige Erhverv.

Det er Meningen at oprette Filialer, foreløbig i Landets større Byer, og Eleverne vil af faguddannede Lærere og Lærerinder blive underviste i Vævning, Kunstbroderi, Hedebosyning, Kurvefletning, Træ-, Læder- og Metalarbejder og Bogbinderi. Alle Arbejder tilvirkes efter kunstnerisk udførte Tegninger.

Der skal være godt Haab om, at den nye Forening faar Tilladelse til at bortlodde alle de præsterede Arbejder én eller to Gange om Aaret efter en forudgaaet offentlig Udstilling. Det eventuelle Overskud tænkes anvendt til Fremme af selve Sagen og andre kvindelige Formaal.

***

kunstflid
Vensyssel Tidende, 10. november 1900.

Kjøbenhavn, 8. Novbr.
Danske Kvinder staar i Kunstflidsarbejde langt tilbage for deres norske og svenske Søstre. Paa Udstillingen i Paris indtog de norske og svenske Kvinders Vævning og Kunstsyning en fremtrædende Plads; men deroppe er Arbejdet saa ogsaa organiseret og alle Bestræbelser tvungne ind i en bestemt Plan.

Selvfølgelig kunde de danske Kvinder ikke i Længden vedblive at staa tilbage paa dette Felt. Vi har jo ogsaa en Gang vævet og kunstsyet her i Landet – Hedebosyningen er endnu tilbage -, og rundt om paa vore Hospitaler gives der i de senere Aar Undervisning i disse Sager. Det er Damernes Formiddagsklub der har besluttet at nu skal alle disse spredte Forsøg arbejdes sammen og kunstnerisk Medvirken træde til. Den Udstilling af Sydfrugter, der holdtes fornylig, har givet et lille Overskud, og med dette som Driftkapital tænker Klubben at begynde en Skole for kvindelig Kunstflid, hvor unge Piger kan faa 6 Maaneders Undervisning og derefter enten blive lønnede Væversker ved Skolen eller træde i Forbindelse med Forretninger. Det er fortræffeligt at man har lagt Sagen saaledes an, at Beskæftigelsen kan indbringe noget. Saa skal Skolen nok faa Tilgang.
Paa Skolen undervises i Vævning, Kunstbroderi, Hedebosyning, Kurvefletning, Træarbejder, Læderarbejder, Metalarbejder og Bogbinderi. Fremdeles skal der virkes ved Kunstskrifter, Foredrag og Vandreudstillinger. Og det er Meningen efterhaanden at danne Fillialer af “Damernes Kunstflidsforening” ude i Provinserne.
Skolens Produkter skal afsættes dels ved Bortlodning, dels ved almindeligt Salg, hvor Medlemmerne har Rabat.

For at faa begyndt maa man imidlertid have en lidt større Kapital end den Sydfrugterne gav, og Bidrag modtages altsaa med Glæde. Det bør tilføjes, at Overskudet ved Salg af Skolens Produkter udelukkende anvendes til Gavn for kvindelig Kunstindustri.
Blandt alle Danmarks Kvinder bør dette ny Foretagende vække virksom Opmærksomhed. Det var i gamle Dage en Dannekvindes Ære at kunne slaa sin Væv og bruge sin Naal. Det bør blive det igjen.
Niels.


1901 – Navneskift til Dansk Kunstflidsforening.

kvindenogsamfundet
Dansk Kvindesamfund, 1901.

Fra årets nr. 1 er Emma Gads artikkel om indsamlingen til Kvindernes Bygning, som langt fra opnåede det ønskede resultat. Men derfor kan de nødvendige delprojekter jo udmærket gå i gang, som Kvindernes Handels- og kontoristforening i 1898, og Kunstflidsforeningen i 1900.
I nr. 3 og 4 skrives om Damernes Kunstflidsforening og det samme er tilfældet i nr. 31 og 32 hvor hele Emma Gads foredrag ved et Fællesmøde i Dansk Kvindesamfund er trykt og emnet er Damernes Kunstflidsforening.
Når vi når frem til nr. 46, der beskriver den første udstilling, er der skiftet navn til Dansk Kunstflidsforening, og der beskrives at 60 unge Københavnerpiger har fået undervisning i hedebosyning. Der har også været et kursus i vævning af fire måneders varighed for elleve unge islandske piger. De havde fået tur, ophold og undervisning uden beregning, og flere skulle følge efter fra hele landet.
I nummer 48 følges artiklen op af Emma Gad, hvor hun lige vil fortælle lidt om den manglende kvalitet der ifølge nr. 46 havde været ved de udstillede arbejder, der igen førte til en læmgere kommentarn i nr. 50 der sluttede med følgende ord: “Desværre synes Foreningen allerede at blotte i det mindste én ret alvorlig Svaghed. Den, ikke at kunne taale Kritik.”

Nævnte artikler, og i øvrigt alle årgange kan læses her på Kvinden og samfundet

***


Dagens Nyheder, 6. februar 1901.

Der er oppe i det snart historiske Lokale i Pilestræde, hvor “Hegnet” om Aftenen samler unge Forretningsdamer til hyggeligt Samvær, og hvor “Damernes Formiddagsklub” om Formiddagen er et yndet Tilflugtssted – eller rettere sagt: det er under dette historiske Lokale, i de Førstesals-Værelser, hvor sidst Sydfrugt-Udstillingen holdtes.
Det er her, Væven gaar. Og de, som satte den i Gang, er den samme Kreds af tapre og energiske Damer, der have skabt saa mange andre kvindelige Foretagende, og som nu sidst have omskabt “Damernes Formiddagsklub” til “Damernes Kunstflidsforening”.

Da vi træde ind i Lokalet, er Alt igang. Skyttelen gaaer, sindig og taktfast, og en mægtig Garnvinde snurrer rundt og lader Garnet vikle af sig. Taalmodig snurrer den rundt og rundt og atter rundt; taalmodig vandrer Skyttelen frem og tilbage. Og taalmodige ere de flittige Damehænder, som sætte det Hele i Gang, og som af disse Traade ville forme Kunstværker – brogede Tæpper i skjønne og indbydende Mønstre, Fest for Øjet og Hygge i Hjemmet. Kun en Kvinde ejer dette Taalmod. En Mand ville sprænge Traaden og lade Væven være Væv.

Man maa imidlertid ikke se den nye Forenings Kunstflid under samme Synspunkt som de traditionelle Trøstere og Lysduge og broderede Morgensko. Det er ikke Meningen dermed at skaffe Damer uden altfor meget Arbejde nogle ledige Timers Sysselsættelse, men at skabe en dansk Industri.
I vore Søsterlande, særlig Sverrig, hvor Selskabet Handarbejdets vänner længe har udfoldet en stor Virksomhed, har denne Industri længe staaet højt. Man vil fra Kunstindustrimuseets Udstillinger mindes pragtfulde Samlinger af norske og svenske Tæpper, hvor Mønstrenes Originalitet og Farvesammensætningernes Smag hævede Haandarbejdet til virkelig Kunst. Herhjemme støde vi imidlertid tilbage. Nu er det “Damernes Kunstflidsforening”, der vil se at faa Danmark til at tale et Ord med.
Læs mere

Man kan trygt anbefale denne Sag til Støtte. Den vil kunne blive af ikke ringe æsthetist og social Betydning. Sprede Sansen for Skjønhed og Hygge og skabe en paalidelig, dansk Industri — det er baade humant og patriotisk.
Forhaabentlig ville mange Væve da komme i Gang i “Damernes Kunstflidsforening”.
Skyttelen vi gaa og Garnvinden snurre, og i dens Traad vil et mangfoldigt Sind med oprigtig Velbehag lade sig spinde ind.
Vivi.

***


Adresseavisen, 18. marts 1901.

Fra Fru Emma Gad har vi modtaget følgende Skrivelse:
Det er lidt efter lidt gaaet op for Almenheden, maaske foranlediget ved Studentertoget til Island i Sommer, at det ikke gaar an, at Island staar os saa fjernt, at der er saa lidt Samvirken mellem Danmarks og Islands Befolkning; der maa skabes mere Vekselvirkning, flere fælles Interesser.
At en lignende Tankegang gjør sig gjældende ogsaa paa Island, fremgaar af en i disse Dage modtagen Skrivelse fra islandske Kvinder til Bestyrelsen for den herværende Damernes Kunstflidsforening. Islænderinderne anmoder den unge Forening om Tilslutning til Bevarelse af den gamle islandske Kunstflid og Ophjælpning af den ny, særlig ved Salg her i Byen af islandske Haandgjerningsprodukter, saasom Guldbaldyring Vævning etc. Da imidlertid Foreningen er saa ung og fattig, at den ikke selv eier noget Salgslokale endnu, maa denne Side af Samarbeidet hvile et Aarstid.
Men der er en anden Maade, hvorpaa Sagen kan tages op, og da ingen Opgave kan være kjærere for Kunstflidsforeningen end et Samarbeide med vore islandske Søstre, har Bestyrelsen ikke tøvet med at sætte Fart i Tingene. Det dreier sig om at faa stiftet en Filial af Foreningen i Reykjavik med en Skole for Vævning og Brodering, hvis færdige Produkter senere kan afsættes her i Byen, og endvidere vil man Strax i Sommer og forhaabenlig fremtidig hvert Aar indbyde mindst 3 unge Islænderinder hertil for under frit Ophold at faae et gratis Kursue i Kunstvævning, og for tillige i Fritiden ved det rigere aandelige Liv her i Hovedstaden at modtage Impulser og Paavirkning, som de vil kunne tage med sig tilbage til videre Forplantning paa deres Fødeø. Da disse vore unge Gjæster sikkert ikke alene indenfor Foreningen, men allevegne iblandt os vil kunne paaregne god Modtagelse og Veiledning med Hensyn til Belæring og aandelig sund Adspredelse, er der ingen Tvivl om, at saadanne bestandig gjentagne Sommerbesøg paa et Par Maaneder, i Længden vil kunne virke til Gavn for Samliv mellem de to Lande og bidrage til at høine det islandske kvindelige Hjemmeerhverv paa det Punkt, hvor det er naturligt og formaalstjenligt at gribe ind, nemlig ved en bedre Udnyttelse af deres udmærkede Uld.

Særlig til Flostæpper egner denne Uld sig fortrinligt, og i Tidens Løb vil forhaabenlig smukke og uopslidelige, haandvævede Smyrnatæpper fra Island pryde mangt et dansk Hjem. Bestyrelsen for Kunstflidsforeningen, der har behøvet lidt Mod og Snarraadighed for, trods sine egne Begyndervanskeligheder, staar at tage denne Samfundsopgave op, har til dens Løsning gjort Regning paa Sympathi og Støtte i videre Kredse. Man haaber, at denne Symphati for en god og sund Tanke vil strømme ind til Pilestræde 9 i Form af Raad og Daad. Til Fremme sf Sagen er der til Hjælp for Bestyrelsen dannet en Komite. nestaaende af: De to Søstre, Landshøvdinginde Thorberg og Fru Thorodssen og Professor Finnur Jonsson, samt islandsk Kjøbmand, Grosserer Valdemar Davidsen, og Forfatteren Hr. Mylius Erichsen. I Betragtning af Sagens almennyttige Natur haaber man tillige paa Bistand og Støtte af Bevillingsmyndighederne.

***


Aarhus Stiftstidende, 6. maj 1901.

For Damerne. Vor nationale Kunstflid. Hedebosyningen. Kvindelige Snedkersvende. Et Sommerkursus.

Medens den norske Kvinde i umindelige Tider har været interesseret for den nationale Kunstflid, er det først i den senere Tid gaaet op for hendes danske Søstre, særlig da for Københavnerinden, at der her ligger en Opgave, som det vel er værd at give sig i Lag med. For et Par Maaneder siden oprettedes der i København, paa Initiativ af “Damernes Kunstflidsforening”, en SAkole for Kunstvævning, og ikke mindre end 45 Damer har deltaget i Undervisningen; særlig interesserede synes Eleverne at være for den smukke Hedebosyning. For ogsaa at give Orovinsernes Damer Lejlighed til at uddanne sig i Kunstvævning, vil der fra 1ste Juni blive oprettet et fire Maaneders Sommerkursus, der allerede har vundet stærk Tilslutning fra alle Landets Dele.

Som omtalt har Efterspørgslen været særlig stærk efter Undervisning i Hedebosyning under Frøken Augusta Læsføes Ledelse, hvad der har været en Glæde for Bestyrelsen, der betragter Bevarelsen af denne nationale Industrigren som en vigtig Del af sin Opgave.

Derimod beklager Bestyrelsen, at Undervisningen i Trædekoration (moderne Træbrænding, Maling, Forgyldning m. m.) ikke har vundet Tilslutning, da en kunstnerisk udviklet Smag meget tiltrænges for at tilvejebringe virkelig dekorative Genstande paa dette Omraade.

Snedkerskolen, der aabnedes 1ste Marts 1901, har indtil videre 5 Elever. Dens Formaal er dels at forsyne Foreningens Lotteri og Udsalg med de lettere Træsager, der for Skønhedsvirkningens Skyld er nøje forbundne med Vævning og Broderi, saasom Gardin- og Portierstænger, Skærmbrætsrammer m. m. og dels at uddanne Eleverne til kvindelige Hushaandværkere, der med For3ningen sim Bureau kan bestilles i dagevis til i vore Huse at udføre forefaldende Reparationsarbejde saasom Limning, Møbelpolstring og Betrækning m. m. Det synes imidlertid, som Skolen tillige vil blive besøgt af unge Damer, der ønsker at lære noget af disse nyttige Ting, for selv at kunne udføre dem i deres Hjem, særlig paa Landet.

Det planlagte Sommerkursus i Kunstvævning for unge Piger fra Island, Sønderjylland og vore Provinser vil komme til at vare fra 1. Juni til 1. Oktober. Bestyrelsen vil i Sommer som et Førsteforsøg indbyde 9 Elever, der vil faa saavel Rejse som Ophold og Undervisning gratis.

***


Aarhus Stiftstidende, 8. maj 1901.

En stor og vigtig sag. En Appel til alle Danmarks Kvinder. Den kvindelige hjemmeindustri.

Det er en Kendsgerning, der atter og atter er slaaet fast, at den danske kvindelige Haandgerning og Hjemmeindustri i umindelige Tider har staaet langt tilbage for vore Nabolandes. Og netop i vore Dage, da Interessen blandt det købedygtige Publikum særlig henvender sig imod en saadan Industris Resultater, gaar de danske Kunder til Sverig og Norge for at købe, fordi der hidtil ikke har været Udbud af dansk Arbejde paa dette Omraade.
Nu har imidlertid “Damernes Kunstflidsforening” i København taget denne store og vigtige Sag op og vil efter alt at dømme sætte megen Energi ind paa at faa alle Danmarks Kvinder i Tale for at samle dem om Hjemmeindustrien som et nationalt Arbejde, der kan blive den hele Nation til Ære og Fordel.
Vi have formaaet en af Foreningens ivrigste og mest energiske Foregangskvinder, Fru Ritmesterinde Muus til at skrive os en Artikel om denne Sag, og vi have haft den Fornøjelse at modtage nedenstaaende Indlæg, som vi haabe maa blive spredt vidt omkring som Alarmsignal til danske Kvinder.

Det er en bekendt Sag, at kvindeligt Haandarbejde bliver daarligt betalt her i Landet, saa at man næppe kan tjene til Livets Ophold derved. Men det burde ikke være saaledes. Der findes nemlig kvindeligt Haandarbejde, der betales saa godt, at man kan leve deraf. Men for at Betalingen skal svare til den Tid, Arbejdets Udførelse kræver,er det nødvendigt, at dette Arbejde er smukt, og kan tilfredsstille en kunstnerisk og forvænt Smag og anvendes i rige Hjem.
Ved den store nodiske Industriudstilling i København i 1888 saa man paa en Gang med stor Tydelighed, hvor uendelig højt vore to Nabolandes kvindelige Industri stod over vor. I den svenske og norske Udstilling hang der fra Loft til Gulv dejlige Tæpper, Gardiner, Møbelbetræk og Stolesæder i alle Slags Vævninger fra den simpleste til den fineste Gobeliner-Vævning. Stoffernes Godhed og Soliditet, Farvernes fine Sammenstemthed, Mønstrenes Mangfoldighed, Originalitet og Fornemhed vakte alles Beundring, og Udlændinge, for hvem hele denne Genre af Vævning var noget nyt og interessant, gjorde deres Bestillinger i Massevis.
Læs mere

For ret at faa Luft i Sejlene behøves imidlertid mere Tilslutning fra alle Landets Damer. Har man ikke Raad til at støtte Sagen ved større Tilskud, gør man en Del ved at blive Medlem af Foreningen, hvilket kun er 4 Kr. om Aaret. Man bliver herved delagtig i de Fordele, som ved et Ophold i København have af Klubben, der er et Hyggeligt Tilflugtssted for tilrejsende Damer, men man faar tillige Ret til at leje Foreningens Mønstre, som udelukkende ere tegnede af vore bedste Kunstnere eller tagne efter gamle Forbilleder, samt andre Fordele ved Indkøb af Garn og andet Materiale til Vævning, Syning osv. Man haaber tillige at skabe et gensidigt Købe- og Sælgevirkefelt gennem Udstillinger i Foreningens Lokaler og eventuelt i Provinserne.
København, den 4de Maj 1901.
M. Muus.

***


Jyllands-Posten, 15. juli 1901.
Dansk Kvindesamfund paabegyndte i Gaar sit Aarsmøde i Aarhus. Omtrent et halvt Hundrede Delegerede samledes i Handels- og Kontoristforeningens Lokaler, hvor Mødet aabnedes Kl. 3 af Foreningens Formand, Fru Jutta Møller. Efter at hun med et smilende Ansigt og nogle elskværdige Ord havde budt Velkommen og man til Indledning havde sunget en Sang, holdt Forfatterinden Emma Gad, et Foredrag, hvori hun skildrede den nystiftede kvindelige Husflidsforenings Historie og dens Virksomhed i den første Leveaar, dens Formaal m. v.

Aarhus Stiftstidende 11. juli 1901.

Denne Husflidsforening har bl. A. taget en hel Del Husflidsgjerning fra gammel Tid op til Udnyttelse paany blandt Kvinderne, særlig en Mængde gjemt og glemt Haandgjerning, der i gamle Dage var nøje knyttet til Hjemmenes Hygge. Desuden omfatter den en Snedkeriafdeling, ved hvilken det er Hensigten af uddanne Kvinder saa meget i Snedkeriets Mysterier, at de kan paatage sig f. Ex. de mange mindre Reparationsarbejder, som man i Hjemmene ofte har vanskeligt ved at faa besørgede, fordi Snedkerne helst skubbe dem til Side for større Opgaver.
Ogsaa Højskoleforstander Helge Hostrup holdt Foredrag bl. A. om Kvindens Position, som den er efter den gængse Opfattelse og som den burde være, og i en derefter følgende Diskussion deltog adskillige af Kvindesagens kjendte Navne, saaledes Fru Vesterbygaard, Frk. Anna Bruun, Fru Norlund, Fru Norrie, Fru Berg-Nielsen og Fru Jutta Mæller.

Kl. 7 samledes de Delegerede med mange af Aarhusforeningens Medlemmer og nogle Indbudte til en Fællesspisning, ved hvilken den lokale Forenings Formand, Fru Redaktør Laursen, præsiderede. Mange Taler blev holdt og Stemningen var hjærtelig og livlig. Resten af Aftenen tilbragtes i Handels- og Kontoristforeningens Have, hvor der var Koncert.

I Dag Kl. 9 begynder det egentlige Delegeretmøde, der omfatter en Række af de vigtigere Spørgsmaal, der ligger Foreningen paa Sinde.

***


Dagens Nyheder, 30. september 1901.

Da “Dansk Kunstflidsforening” for omtrent et Aar siden stiftedes (under navnet “Damernes Kunstflidsforening”, som i disse Dage er bleven forandret til “Dansk do.”) var det med det Formaal at bidrage til Kunstindustriens Fremgang ved at sprede Interessen for Kunstflid over hele Landet og ved at oprette en Kunstflidsskole; til Skolen knyttedes et Lotteri, og ved den forventede Indtægt at de, haabede man at kunne opretholde Undervisningen i de forskellige Fag: Kunstvævning, Kunstbroderi, Hvidsøm, Trædekoration og Snedkerarbejde.

Med meget Besvær fik Damerne indrettet et Snedkerværksted. For at kunne bortlodde de vævede og broderede Arbejder, var det nemlig ofte nødvendigt at forsyne dem med noget Træarbejde: Gardinstænger, Dørstykker, Skjærmbrætsrammer o. L. og baade for Besparelsen og Skjønhedsvirkningens Skyld fandt Damerne det klogest selv at lave disse Ting i deres eget Værksted. Dette Værksted er nu kommet til at indtage en meget vigtig Plads indenfor Foreningen, idet Fru Emma Gad, som er utrættelig i at virke for Foreningen, har havt den lykkelige Ide, at lade Eleverne uddanne, samtidig med, at de lære lettere Snedkerarbejde efter Kunstneres Tegninger, til en Stab af kvindelige Hushaandværkere, unge Damer, der paa Bestilling i dagevis med Foreningen som Bureau kan gaa rundt i Hjemmene for at udføre alt forefaldende Raparations- og Dekorationsarbejde: polere og fernisere Møbler, hænge Gardiner og Billeder op efter en Flytning, lime en Liste paa Kanten af et Skab eller et brækket Ben paa en Stol, besørge lidt Opstopning og Maling, kortsagt, alle disse Smaaarbejder, som man ikke behøver at være Mestersvend for at kunne gjørem men som man dog maa have lidt faglig Uddannelse for at kunn gjøre ordentligt.

– Saadan en ung Dame vil komme som en venlig Husalf, siger Fru Gad, og tage sig af Forstyrrelsen efter en Flytning og bringe Orden til Veje. Og da Hjemmets Hygge er en saadan ung Dame medfødt, vil hun ofte kunne frembringe en lille Skjønhedsvirkning ved Anbringelsen af et Billede eller et Stykke Stof, hvad der særlig vil komme de mindre Hjem tilgode.

Skolen har sit Lokale i Bredgade Nr. 36, hvor en halv Snes unge Damer, iførte lange Bomuldskitler, nu hver Dag ere i travl Virksomhed ved Høvlebænk og Limovn. Uddannes af en mandlig Snedker, som de kalde Mester – det giver strax saadan et godt Tillidsforhold, siger Fru Gad – under Overledelse af den dygtige kvindelige Snedkermester Frøken Katrine Horsbøll. Læretiden varet et á to Aar, og der undervises daglig 7 Timer for den beskedne Betaling af 10 Kr. om Maaneden.
Ikke mindst er det ved Oprettelsen af denne Snedkerskole værdt at tage i Betragtning, at den aabner en ny Erhvervsgren for Kvinderne. Thi der er ingen Tvivl om, at mange unge Damer ville kunne skabe sig en sund og behagelig og nogenlunde indbringende Livsstilling som “kvindelige Hushaandværkere”, naar det først bliver bekjendt, at der findes en saadan Stab her i Byen.
Haagen

***


Dagens Nyheder, 15. november 1901.

I sine hyggelige Lokaler i Pilestræde Nr. 9 foreviste “Dansk Kunstflidsforening” igaar Formiddags for en større indbudt Kreds en Udstilling af sine Haandarbejder.

Forfatterinden, Fru Emma Gad, der sammen med Etatsraadinde Louise Hansen var Værtinde, indledte Udstillingen med et lille Foredrag om Foreningens Formaal, som er at samle sine Medlemmer om kunstindustrielle Interesser, at være til Gavn for det kvindelige Hjemmeerhverv ved at virke for at udbrede Skjønhedssans i Haandgerningen samt værne om Traditionerne i den nationale Kunstflid.

Udstillingen omfattet vævede og broderede Gjenstande og lettere, dekorative Snedker arbejder i en Uendelighed. Alt udført efter Kunstneres Tegninger. De Resultater, der ere naaede ved denne Samvirken mellem Kunsten og det kvindelige Haandarbejde, ere ganske overraskende; der er de vidunderligste Smagsvirkninger, og hvor der hist og her mærkes nogen Famlen, spores alligevel Bestræbelsen efter at hæve Haandarbejdet til Kunst.

Adskillige fremragende Kunstnere have skjænket Tegninger til Foreningen, som man nu ser udførte paa Udstillingen, og deriblandt: Etatsraad Lorenz Frølich (et Vægtæppe med nordisk Gudemotiv), Harald Slott-Møller, (en Thedug med Fugle i Bur og Smørblomster), Professor Hans Tegner (en Bakkeserviet, hedebosyet), Urban Gad (en Mængde Gjenstande, hvoriblandt nogle fortrinlige Skærme, Puder og Vægdekorationer, som iaar blev kjøbte af Industrimusæet og Maleren Fritz Thaulow) Wilhjelm (Thevarmer med stiliserede Blomster.)

Rund om mellem de smukke Ting staa store Buketter af Bernstorf Slotsgartneris straalende Crysanthemum og give hele Udstillingen et festligt Præg. Det er baade interessant og fornøjeligt at aflægge et Besøg hos Foreningen, der arbejder saa ihærdigt og saa uegennyttigt for at bringe Hygge og Skjønhed ind i Hjemmene.

***
Jyllands-Posten 1. december 1901.

1902.


Lolland-Falsters stiftstidende, 8. januar 1902.

Da det turde befrygtes, at Ordet “Dansk Kunstflidsforening” kunde drukne i den Masse Foreningsbetegnelser, som findes i vore Dage, fremkomme disse Linier for at gøre Publikum lidt nærmere bekendt med denne smukke og gode Sags Formaal, Virken og Nytte.

Foreningen, der stiftedes den 6. November 1900, har stadig udsendt sine Programmer, hvoraf det ses, at dens Formaal er “at samle sine Medlemmer om kunstindustrielle Interesser samt at være til Gavn for det kvindelige Hjemmerhverv ved at virke for at udbrede Skønhedssans i Haandgerningen og værne om Traditionerne i den nationale Kunstflid”.

Berlingske 1. februar 1902.

Af Programmerne fremgaar det endvidere, at Foreningen har et til Nutidens Fordringer svarende
1) Samlingslokale for Medlemmerne, Pilestræde 9, 2 over Gaarden,
2) en Skole for Kunstindustri (Kunstvævning, Snedkerarbejde med særlig Uddannelse i Hjemmets Haandværkerarbejde, saasom Reparation, Ophængning, Betrækning, Limning, Møbelpolering o. s. v.), Bredgade 36, 4. Bagsal, og
3) et Udsalgs- og Udstillingslokale, Pilestræde 9, 1, for Frembringelser af selve Foreningen og de med denne samvirkende danske Institutioner, der virke for Hus- og Kunstflidssagen, og hvor Ikke-Medlemmer ogsaa kunne købe.

Men hvad der ikke fremgaar af Programmerne, og som absolut bør komme til Almenhedens Bevidsthed, er den storartede Virksomhed, Foreningen har udfoldet i de 14 Maaneder, den har bestaaet. Den tæller nu over 1600 Medlemmer; men det er ikke disse alene, der har nydt godt af Sagen. Foreningen har med en mageløs Liberalitet afholdt et Sommerkursus for Frielever, unge Piger fra Island, Sønderjylland og vore Provinser (senere Højskolerne), i alt 11, hvoraf 1 her fra Stiftet.

Og disse unge Piger have ikke alene nydt fri Undervisning i Kunstvævning, men de have faaet fri Reise til Hovedstaden, frit Ophold i 4 Maaneder, og endelig har et Udvalg, bestaaende af Grosserer Frøken Caroline Hansen, Fru Jutta Møller og Frk. Agnes Frohne, sørget for, at de unge Gæster fik alt at se i Retning af Kultur- og Naturomgivelser, medens baade Institutioner – Privatteatre, Tivoli, Zoologisk Have, Cirkus, Panoption m. m. – og Privatfolk have vist den største Gæstfrihed.

Kvinden og Samfundet 4. februar 1902.

De unge Piger ere saaledes efter en lykkelig Sommer, delt mellem Undervisning og Adspredelser, og fyldte med gode Minder vendte tilbage til Hjemmene i alle Landets Egne, og da dette Kursus fremdeles vil blive fortsat, vil det kunne faa stor Betydning baade i kulturel og national Henseende, ligesom det ikke maa lades ude af Betragtning, at “Dansk Kunstflidsforening” her til Lands – ligesom “Håndarbetets Vänner” i Sverrig og “Norsk Husflidsforening” i Norge – ved sin Udvikling af Kunstflidssagen afleder Tilstrømningen til de overbefolkede Arbejdsfelter, som f. Eks. Kontorfaget, og retleder og udnytter den Arbejdskraft, som nu saa ofte bortødsles paa uskønne Ting.

Til Slutning skal denne Artikel blot minde om, at Publikum paa 3 Maader kan støtte denne gode Sag;
1) Ved at være Medlem (4 Kr. aarlig),
2) ved at spille i Foreningens Lotteri, der trækkes hvert Aar i December med Gevinster af Kunstflidsgenstande, og endelig
3) ved at gøre sine Indkøb i Foreningens Udsalg, Pilestræde 9, 1.

Hermed være “Dansk Kunstflidsforening” anbefalet et kunst- og skønhedselskende Publikum.
K.B.

***


Frederiksborg Amts Avis, 9. august 1902.

Hillerød, Fredag.
Det lader ikke til, at der her i Hillerød er særlig Interesse for Kunstflidssagen og dens Barn, Kunstflidsforeningen, hvorom Forfatterinden Fru Emma Gad i Aftes talte i Industriforeningens Lokaler. Thi skønt Adgangen var aaben for enhver, var der kun mødt en forholdsvis lille Kreds af Damer, og kun én Herre havde forvildet sig derind.

Til Fortrydelse for dem, der ikke havde ulejliget sig derhen, kan vi fortælle, at Fru Gads Foredrag, fint og intelligent som det helt igennem var, gjorde megen Lykke, og at det vistnok hos de fleste af Tilhørerne opnaaede, hvad der tilsigtede, at vække Interesse for Kunstfliden og derigennem for den nye Forening.

Fru Gads Foredrag drejede sig helt igennem om den Betydning, der vilde faa for Skønhedssansen selv i de bredeste Lag, om en Forening som den nystiftede “Dansk Kunstflidsforening” maatte have Held til at vinde Medlemmer rundt i det ganske Danmark. Foreningslivet passer egentlig godt for Kvinder, sagde Fruen; det er et praktisk Gode, som man finder i alle Samfundsklasser, og som nu ogsaa har bredt sig til Kvinderne. Til Foreningslivet fordres jo først og fremmest god Tid, og det mente hun, at Damerne i Reglen havde. For en Mængde Damer vilde det ogsaa være af stor Betydning at være i en saadan Forening, – navnlig da for enligt stillede. For ganske faa Kroner om Aaret kan de i Foreningens smukke Lokaler i København, hvor der er Læsning og mange andre Behageligheder, tilbrunge hyggelige Timer sammen med andre Damer. Der dannes ogsaa derved smaa Kliker, hvor Passiaren gaar livligt, og det er jo noget, som Damer gærne holder af!
Læs mere

Fru Gad sluttede sit Foredrag med at udtale Haabet om at Foreningen, der endnu led af Børnesygdommen, Pengemangel, efterhaanden som Virksomheden ude i Landet vandt mere og mere Forstaaelse, ogsaa maatte overvinde denne Vanskelighed.

-Forsamlingen kvitterede for Foredraget med Haandklap.

***


Slagelse-Posten, 18., 19. og 20. september 1902.

1. Saadan som Folks Hjem er, saadan er de selv!
Vi lever i Sammenslutningens Tid. I alle Forhold og alle Samfundslag danner der sig Foreninger og Selskaber snart for at beskytte de fagmæssige Interesser, snart for at kunne dyrke de selskabelige Formaal og Fornøjelser paa et større og righoldigere Grundlag end Privatlivet formaar at byde Detagerne. Denne Sans for de praktiske Goder ved Foreningslivet har ogsaa bredt sig til Kvinderne efter en Maalestok, som man ikke vilde have troet mulig for en Snes Aar siden, skønt det ved nærmere Eftertanke maa staa en klart, at Foreningslivet netop maa egne sig for Damer, eller i hvert Fald for en overvejende Antal af dem. Man maa nemlig have god Tid for at kunne nyde virkelig Fordel af Foreningsgoder, og Fritid er jo netop noget, som Kvinderne ofte i kun altfor høj Grad raader over. For faa Penge og for meget Tid – i de faa Ord kan man vistnok angive Hovedindholdet af Tusinder af Kvinders Livsløb, i det mindste for de ugiftes og ældres Vedkommende, der er opfødte i en Tidsalder, hvor man ikke drømte om at ogsaa Pigebørn skal opdrages og uddannes til et eget Erhverv og en Livsinteresse. Men for alle disse, især midaldrende Kvinder, der som oftest er selskabeligt anlagte og intet særligt har at varetage undtagen et mindre Hjems Tarv og Omsorgen for at skaffe sig den mest mulige Livsnydelse ud af beskedne Midler, er jo netop det at være Medlem af en Forening, af uberegnelig Værdi. For nogle faa Kroner om Aaret i Kontingent, vil der i de fleste Foreninger, især de kvindelige, blive ydet en Mængde Goder i Form af hyggeligt Samvære, smukke Lokaler, billig Servering, Blade, Bøger, Tidsskrifter, Foredrag o. lign. for ikke at tale om den særlig kvindelige Fornøjelse der ligger i at danne Smaakliker, som kritiserer andre lignende tilsluttede Kredse. Paa den anden Side vil der i enhver Forening være en Mængde Medlemmer, der ikke har noget som helst Udbytte af Foretagendet, Medlemmer, som trods Bestyrelsens Anstrengelser for at samle alle, aldrig kommer til Stede, men bliver staaende af gammel Vane, saaledes at det synes uundgaaeligt i Foreningslivet, at et stort Antal indifferente Mennesker betaler, for at nogle forholdsvis faa kan nyde godt af en Sammenslutning i det store. Saa er der naturligvis ogsaa en Del Mennesker, der ønsker at støtte Formaalet ved Aarskontingentet. Et Samfundsnyttigt Formaal, der samler Medlemmerne om sig og faar dem til at bringe et og andet lille Offer, er nemlig ligesaa nødvendigt for en Institution, som et etisk Livsindhold for det enkelte Individ. Man vil ogsaa se, at alle de Foreninger, der har virkelig Fremgang og har vundet frem til Almenhedens Interesse og Sympati, har et samfundsnyttigt eller kunstnerisk Formaal til Baggrund. Det rent selskabelige Element er ikke betydeligt nok til at samle Mennesker om sig i Længden, tværtimod, det er bedre egnet til at splitte. Nu er der, som vi alle ved, tre Ting, der, fraset Erotik og Toilette, særlig lægger Beslag paa de kvindelige Interesser, og det er Læsning, Kunstflid og Sport. Læsningen har her i Danmark forlængst samlet sine Tilhængere i den store og meget paaskønnede “Kvindelig Læseforening”, Sporten venter, saa vidt jeg ved, endnu paa sin samlende og ordnende Haand, og Kunstfliden har for nylig – for halvandet Aar siden – faaet sin Institution “Dansk Kunstflidsforening” stiftet 6. Novbr. Aar 1900.
Læs mere

Som man vil se af denne lille Oversigt, er der i den korte Tid, Foreningen har eksisteret, ydet et stort og energisk Arbejde for at samle den forgrenede Virksomhed til en fast Organisation, der altsaa bestaar af en Medlemsklub med tilhørende Restaurant, en Skole med tilhørende Lotteri og et Udsalg med tilhørende Tegnestue. Endnu er Vanskelighederne store og mange, endnu er man midt i Børnesygdommene, hvoraf den værste for Foretagenders Vedkommende hedder – ikke Skarlagensfeber, men Pengemangel! Dog, Vanskelighederne vil sikkert overvindes, naar den unge Institution efterhaanden vinder Fodfæste hos det store Publikum Landet over og i sine stadig talrigere Medlemmer vinder den faste Vennekreds, som Formaalet fortjener og som er den bedste Støtte, naar der skal udrettes noget virkelig godt.

***


Bornholm Tidende, 7. oktober 1902.

Med det tidlige Efteraar er der allerede her i Kjøbenhavn taget fat paa Foreningslivet.
De kolde Sommerdage have ikke fristet til Aftenmøder i det fri, og nu, da Aftenerne tillige blive mørke, tyr man til Hjemmets Hygge inden Døre.
Foreningslivet tager fat med friske Kræfter og fornyet Program.

Komme vi op til Middelstandsklassens Arbejdere – Handels- og Kontorforeningen “Hegnet” – gjøres der ogsaa et uhyre stort Arbejde af opofrende Kvinder for at værne om de unge og give dem Lejlighed til at hæve deres Intelligens: I “Hegnet”s nydelige Lokaler kunne de unge samles i deres Fritid og nyde The eller Kaffe for 5-10 Øre. Ugentlig er der Koncert og Foredrag og til Stadighed Undervisning visse Timer i Tysk, Sang, Engelsk, Stenografi og Maskinskrivning. “Hegnet” har sit Engagerings-Bureau, sin Sygekasse ig sin billige Adgang til Cykler og Gymnastik og Sport. Mange gode Kvinder ere i Virksomhed for at bevare det hjemlige for de unge, som ofte komme ene til Hovedstaden. Formanden, Fru Louise Hansen, som er Sjælen i Foreningen, er en moderlig Veninde for de unge.

Endnu et tredje Foretagende, som absolut kommer hle Landet til Gode: “Dansk Kunstflidsforening”; den vil i dette Efteraar betydelig udvides, idet Foreningen har lejet den elegante store Lejlighed over Løveapotheket og henflytter alle sine Værksteder i samme Lokale, Væveskole, Broderiskole og Lotteri ved Forsamlingslokalet, som bliver enestaaende elegant.

At gjøre det endeløse kvindelige Haandarbejde til virkelig Kunst og skaffe de Kvinder, som arbejde, de fulde økonomiske Værdier for deres Arbejde, det er Maalet. – Dog om Foreningens Udvidelse er der saa meget at fortælle, at det vil kræve en selvstændig Artikel, som vil komme næste Gang.
Johanne Meyer.

***


Nationaltidende, 21. oktober 1902.

I Dag indvies ved en lille Festlighed Kunstflidsforeningens ny og hyggelige Lokaler paa 1. Sal i Løveapoteket.
Foreningen, der stiftedes den 6. november 1900, bestaar af en Medlemsklub med Restaurant, et Udsalg med tilhørende Tegnestue og en Haandgerningsskole med tilhørende Lotteri.

I den korte Tid, Foreningen har bestaaet, har den samlet omkring 700 Medlemmer, hvilket Antal sikkert vil voxe hurtigt i de smukke ny og centralt beliggende Lokaler. Foreningen byder jo sine Medlemmer store Fordele for de faa Kroner, der betales om Aaret, og den maa have særlig Interesse for fjentboende Damer for ikke at tale om tilrejsende fra Provinserne. Der findes her i hyggelige Omgivelser og billig Servering uden Drikkepenge, Telefon, Skrivesager, Blade, Dagens Bøger, Tidsskrifter, Toiletværelse egnet til Omklædning. Om Aftenen vil man kunne faa et Whistparti eller lidt Musik, kort sagt, al den Hygge og Komfort, som Damer bedst forstaar at skabe paa billige Betingelser. I Foreningens Udsalg kan ogsaa ikke Medlemmer faa gode idéer til Gaver, gøre deres Indkøb og derved støtte Foretagendet. Foreningen agter at Arbejde sammen med Dansk Husflidsselskab og derved at oparbejde et Salgsmarked for forædlet dansk Husflid saasom Kurve, Maatter, Pottemagerarbejde, Træsager, Hedebosyning og Udskæring. Først og fremmest har Foreningen med dette Maal for Øje sat sig i Forbindelse med Island og Grønland, hvorfra der faas gamle og ny islandske Sølvsmykker og Uldsager og grønlandske Arbejder i Skind, Hvalros og Fjer.

Omtrent 70 unge Piger fra Københavns Fortsættelsesskoler har i Sommer faaet fri Undervisning i Hedebosyning og andre Folkebrodering, og hvad mere er, Foreningen indbyder hver Sommer 12 unge Piger fra Island, Sønderjylland og vore Folkehøjskoler til et 4 Maaneders Kursus i Kunstvævning og Hvidsøm. Disse unge Piger faar baade fri Rejse og frit Ophold. Da disse Kursus er temmelig kostbare at opretholde, har Foreningen for at skaffe Midler dertil oprettet et Lotteri med Lodder til 1 Kr. og Gevinster af Skolens egne Frembringelser, lige fra store Smyrnatæpper til broderede Lommetørklæder. En anden Afdeling af Undervisningen er en Snedkerskole, som med Støtte fra Dansk Husflidsselskab aabnes 1. November i Frederiksberg Alle 22 under Ledelse af Hr. Husflidslærer Jens Torp. Meningen er her i et 8 Maaneders Kursus a 10 Kr. mdl. at uddanne unge Piger til at gaa ud i Hjemmene til Hjælp ved et forefaldende Reparationsarbejde saasom Limning, Møbelpolstring, Opstopning, Laasaereparationer, Ophængning m. m. Ved Siden af Undervisningen bliver Udstillinger en vigtig Gren af Kunstflidsforeningens Virksomhed. Dels ved Afholdelsen af egne Udstillinger dels ved at blive Hjælpeæed mellem stedlige Komiteer i Udlandet og de danske kvindelige Udstillere.

Foreningen har allerede nu gennem det franske Gesantskab faaet Anmodning om at drage Omsorg for Danmarks Deltagelse i en stor Udstilling af kvindelig Kunstindustri, som skal afholdes i Paris i Louvre Aar 1904 under Fortræde af Hertuginden af Broglie og Fru Paine. Man vil heraf se, at den unge Forening vil kunne blive til almen Glæde og Nytte. Den praktiske og dygtige Maade, hvorpaa den ledes af Admiralinde Gad og Etatsraadinde Louise Hansen, gør den fortjent til al den Støtte og interesse, som Publikum kan yde den.

***


Fyens Stiftstidende, 7. november 1902.

Dansk Kunstflidsforening.
Noget for Provinsens Damer.

Gud veed, om Provinsdamerne i Grunden have nogen ganske klar Forestilling om, hvilke Fordele Dansk Kunstflidsforening byder dem? spurgte Fru Emma Gad os, da vi forleden aflagde hende et Besøg. Kom op at se vore Lokaler en Dag, fortsatte Fruen, og lov mig saa at fortælle Deres Læserinder Noget om vor Forening.

Altsaa aflagde vi i Formiddags en Visit i “Damernes Klub”, der nu er omdøbt og hedder “Dansk Kunstflidsforening”. Der var en Tid, da denne Forening, hvis Formaal det er at samle sine Medlemmer om kunstindustrielle Interesser, logerede paa en Bagsal i Pilestræde. Modsætningen mellem da og nu er slaaende. Foreningen er flyttet fra Baghus til Forhus og residerer paa Hovedstrøget lige overfor Helligaandskirken paa første Sal i en gammel, elegant Bygning.

Alle Værelserne ere udstyrede saare stilenkelt; det er kun smaa Midler, man har havt at raade over, men overalt møder man gjennemført Smag, og saa den Hygge, som Damer have et eget Greb paa at skabe. Kurvemøbler ere anvendte i en udstrakt Grad de ere billige, men fixe, som Fru Gad siger – og disse Møbler tage sig nydeligt ud med det smukke vævede eller broderede Betræk, holdt i de moderne og meget yndede Bronze- og blaalige Farver. De nydelige Smaaborde dækkes af kunstvævede Tæpper eller Hedebosyede Duge, og hist og her er der arrangeret hyggelige Kroge, skjærmede af lunende Draperier.

***


Kvinden og Samfundet nr. 26 1902.
Dansk Kunstflidsforenings ny Virksomhed
Af: Emma Gad

Den knap toaarige Forening har ny­lig fæstet Bo paa egen Haand i smukke gammeldags Lokaler over Løveapoteket Amagertorv 33 og har sat meget ind paa at gøre disse hyggelige og tiltræk­kende for Medlemmerne. Men hvor kønne Lokalerne end er, saa er de jo kun det ydre i Foreningen; Virksom­heden er Sjælen, og det er derfor om den, jeg her vil tale. Denne Virksom­hed har 3 forskellige Grene: en Medlemsklub med Restaurant, en Skole med Tegnestue og et Udsalg med Lot­teri. Naturligvis er det Skolen, der er det morsomste, fordi der altid er Ud­vikling og Liv ved Ungdommens Op­læring, og fordi Undervisningen her tilmed gaar ud paa en Sag, der ligger de fleste Kvinder nær, nemlig forædlet Haandgerning. Broderingen gaar det bedst med, Kunstsyning og særlig Hedebosyning falder det alle naturligt at lære; og dog er Vævning saa langt interessantere; – den er, kan man næsten sige, en højere Haandgerning, bedre egnet til at faa Præg af Indi­vidualiteten og til at frembringe skønne, uforgængelige Arbejder. Men underligt nok er Sansen for Kunstvævningens Skønhed kun ringe her i Danmark. Det vilde føre for vidt at dvæle ved den Betydning, Vævningen i Tidernes Løb har haft baade for Historien og Kunsten; vi vil kun tale om den rent dekorative Virkning, der næsten overgaar alt andet, hvad der pryder et Hjem.

Intet virker saa skønt i en Stue som en Gobelin, men det forstaar Danske sjælden. Hvis man her vilde spørge nogen: Vil De helst have en stor, skøn Billedvævning, der helt kan dække deres Væg, tegnet af én Kunst­ner eller vil De foretrække et Land­skabsbillede i forgyldt Ramme, malet af den samme Kunstner, saa vil i de ni af ti Tilfælde Maleriet blive valgt. I saa Henseende er der langt mere Forstaaelse i vore Søsterlande end her. Baade i Norge og Sverige er der en nedarvet Sans for Vævekunsten, som vi slet ikke kender, og i begge Lande har filantropisk anlagte kvindelige Kunst- og Husflidsforeninger længe spillet en Rolle; – man behøver blot at nævne »Handarbetets vänner« i Stockholm. Noget lignende vil Dansk Kunstflidsforening søge at oparbejde, men naturligvis kan et Foretagende aldrig blive ens i to Lande, fordi de forskellige Forhold og Folkeejendommeligheder altid vil gøre sine Krav gæl­dende. En vigtig Opgave for Dansk Kunstflidsforening vil det være at bi­drage til at forædle og forskønne den landlige Husflid – Folkeindustrien, som staar paa et underligt skønhedsforladt Standpunkt her til Lands sammenlignet med Sverige og Norge, hvor der til­føres Almuehjemmet paa Landet store pekuniære Værdier ved Forarbejdelsen af Træsager, Bonde-brodering, Kurve­fletning, Udskæring, alle disse haandforarbejdede Smaating udgaaede fra Folkelivet paa Landet, som er saa yn­dede i ethvert skønhedselskende Hjem, og som med Forkærlighed købes af alle Rejsende.
Her findes de saa godt som ikke, kun enkelte spredte Modeller og Former kan endnu ses rundt om paa Landet. Det gælder at faa fat i disse og skabe et Salgsmarked i Kunstflidsforeningen. Dette kan kun ske ved Samvirken med Dansk Husflidsselskab, en stor men kun lidet kendt Institution, der oppebærer ikke mindre end 30,000. Kr. aarlig i Statstilskud, hvilken Sum fordeles paa omtrent 350 Foreninger rundt i Landet. Samarbejdet er allerede begyndt, idet Kunstflidsforeningens Snedkerskole for Hushaandværk fra l Novbr. vil blive drevet i Samvirken med Dansk Husflidsselskab i det­tes Lokaler Frederiksberg Allé 22 un­der Ledelse af Hr. Husflidslærer Jens Torp. Et Kursus à 10 Kr. mdl., varer fra 1. Novbr. til 1. Juli og de unge Piger vil der lære alt, hvad der kom­mer ind under Hjemmets Haandværk, Snedkerarbejde, Limning, Møbelpolering, Opstopning, Ophængning m. m. Det er da Meningen, at de unge Piger uddanner sig til at gaa ud i Hjemmene i Dagevis, hvorved der sikkert vil kunne skabes en lønnende Erhvervsgren, da alle kender Vanskelighederne ved at faa en Svend hjem fra de store Værk­steder til den Slags Smaareparationer.
Ved dette Kursus bliver der to Fri­pladser aarlig, og i det hele taget er Friundervisning den vigtigste Opgave for den unge Forening. Hertil helliger ­den Sommeren. Omkring 70 unge Piger fra Kommunens Fortsættelsesskoler undervises gratis i de fire Sommer-maaneder, to Timer hveranden Dag i Hedebosyning og national Hvidsøm, men hvad mere er, hver Som­mer indbyder Foreningen 10 à 12 unge Piger fra Is­land, Sønderjylland og vore Folkehøjskoler til et 4 Maaneders Kursus i Kunst­vævning med fri Rejse, frit Ophold, og fri Undervisning, og da der tillige gives de unge Gæster Lejlighed til at se alt, hvad vor Hoved­stad rummer af lærerige Seværdigheder, er der ikke Tvivl om, at dette Kursus i Tidens Løb vil faa sin Betydning i national og kul­turel Henseende. Et Par af de unge Pigers Breve vil bedst vise, hvor me­gen Pris de sætter paa denne Undervisning.

– Hvad jeg har lært paa mit Sommerkursus er kommet mig uhyre til Gavn her i mit Hjem og hos Venner og, Bekendte, som jeg saa ofte har hjulpet. Selv har jeg nu faaet et lille Værksted med alt tilhørende Værktøj, hvor jeg istandsætter gamle Stole, Borde, Hylder, Strygebrædter o. s. v.; nye Ting, saasom Støvleknægte, Kasser, Skamler, Hylder laver jeg ligeledes, og det er naturligvis til stor Gavn i et Hjem, at alt saadant Arbejde ikke skal sendes „ud af Huset”; oppolere Borde har jeg ogsaa foretaget mig, ligeledes moderniseret og poleret et Par gamle, malede Egetræskister med Beslag, alt saadant er jo morsomt og rart at kunne faa gjort hjemme. Desuden har mit Kursus gjort Begyndelsen for mig til min Livsinteresse; thi jeg vil nu gaa over til Sløjden og faa Kursus paa Nääs i Sverig og saa uddannes til Sløjdlærerinde; da er det jo godt for mig at have gode For­kundskaber i Snedkerfaget. –

Anna Juhl, Sønderjylland.
– – Nogle Dage efter, at vi kom til København, begyndte vi at gaa paa „Dansk Kunstflidsforenings Væveskole”. Foruden os 3 Landsmandinder er der 9 unge Piger paa Skolen. De er allesammen meget elskværdige imod os, muntre og livsglade, saa vi holder meget af dem. Paa Skolen er vi hver Dag fra Kl. 9-2 og lader ustandselig „Skytterne gaaa. Vores Lærerinde er en svensk Dame, som vi alle holder meget af. Vi har lært en hel Masse paa Skolen, og vi væ­ver alle mulige Ting, fra ganske smaa Servietter til store Tæp­per, Portierer o. m. alt med forskellig Slags Vævning, saa vi ere allesammen meget fornøj­ede med det Udbytte, vi har haft af den fortrinlige Under­visning. – Kunstflids-forenin­gen har sandelig gjort meget for os. Der er ikke blot sørget for, at vi fik lært at væve, men vi har ogsaa været paa. næsten alle Musæer her i Sta­den, og du kan tro, det har vi haft en stor Fornøjelse af. – Saa har vi foretaget mange Udflugter til Byens yndige Om­egn, og set og lært meget af alle Slags.
En venlig Hilsen fra Din hen­givne Ingebjorg Claesen, Island.

Hvorvidt dette Sommerkursus efterhaanden vil kunne komme til at tælle mange flere Elever, er ikke godt at sige. Det afhænger af den evindelige Hæmsko paa Hjertets Tilskyndelser – af Pengene og vil altsaa bero paa den unge Forenings Trivsel som Helhed. Endnu kæmper den ret haardt med Begyndelsesaarenes Vanskeligheder. Men de vil forhaabentlig overvindes, naar den unge Institution vinder Fod­fæste hos det store Publikum. Man kan støtte Sagen paa tre Maader, en­ten ved at være Medlem (hvad der for Kbhvn.s Vedkommende koster 6 Kr. aarlig, for Provinsen 4), ved at spille i Lotteriet à l Kr. Lodsedlen med Gevinster af Gulvtæpper, Portièrer, Puder, Møbler o. 1. fra Foreningens Skoler samt ved at købe sine færdige og paategnede Haandarbejder i For­eningens Udsalg. Efterhaanden vil den unge Forening sikkert vinde den tro­faste Vennekreds, som Formaalet for­tjener, og som er den bedste Støtte, naar der skal udrettes noget virkelig godt.

***


Højskolebladet, 1902.
Hvem i Skandinavien kender ikke Navnet paa “Handarbetets vänner” i Stockholm eller “Norsk Kunstflidsforening” i Kristiania, de to store Foreninger, hvis Formaal — at virke for den nationale Kunstflids Fremme — er lykkedes saa vidunderlig godt, at de begge har en Aarsomsætning paa 2 a 300,000 Kr., der kommer Udøverinderne i de mange smaa Hjem til gode, samtidig med, at de, ved at genoplive de gamle nationale Mønstre, og ved at kalde dygtige moderne Kunstnere til Hjælp til Tegninger og Farvevalg, har hævet den nordiske Haandgerning, særlig Kunstvævningen, til Berømmelse i hele Europa.
Danmark har ikke været med i denne Bevægelse, ikke bekymret sig om at udnytte de Værdier, der laa saa nær for Haanden Ved alle de i de senere Aar afholdte Udstillinger har man derfor tydelig faaet Øjnene op for, at vor danske Kunstflid staar meget tilbage for vore to Søsterlandes, og denne Mangel menes for en Del at have sin Grund i, at man i Danmark har savnet en planmæssig Samvirken med de forskellige Faktorer gennem en stor kvindelig Forening som de to ovenfor nævnte, en Mangel, som nu forhaabentlig er afhjulpen ved den i Novbr. 1900 stiftede “Dansk Kunstflidsforening”, som allerede nu tæller henved 600 Medlemmer.
Læs mere

Denne Udannelse til Hushaandværkere er det eneste Punkt, hvor Kunstflidsforeningens Bestyrelse iøvrigt tænker sig at kunne skabe en Kilde til virkelig selvstændigt Erhverv. I Foreningens Program staar der angivet som dens Formaal: At være til Gavn for det kvindelige Hjemmeerhverv, derved maa forstaas Bierhvervet, Hjælpen til det daglige Forbrug i Hjemmene med de smaa Indtægter, hvor alle Husfællerne maa yde hver deres Skærv, hvis det skal slaa til. Hverken Kunstvævning, Hedebosyning, Brodering el. I. kan føde sin Udøverinde helt og holdent, i hvert Fald ikke ordentlig. Folk vil her til Lands ikke betale disse Ting med saa høje Priser. Men, netop ved at skabe smukke Opgaver for Bierhvervet i Hjemmet har vistnok en videre Udvikling af Kunst, og Husflidssagen sin store Betydning. Foreningen kan bidrage til at aflede Tilstrømningen til de overbefolkede Arbejdsfelter som for Eks. Kontorfaget og udnytte en stor Arbejdskraft, som nu rundt i Hjemmene bortødsles paa unyttige og uskønne Ting, ved at være Salgsbureau for arbejdende Damer og forsyne dem med virkelig kunstneriske Tegninger og Modeller. Og den kan samle de spredte Kræfter fra hele Landet for derigennem at forædle Husfliden til Kunstflid og skabe et mere lønnende Marked for Landets egne Produkter. At tilvejebringe en saadan stor Enhed, der har Betydning for Folkets Kvinder i de tusinde Hjem, staar for de ledende som Værkets Hovedtanke.
Bestyrelsen har derfor fra første Færd vovet et stort Spring for at arbejde denne Tanke ind i Almenhedens Bevidsthed. Foreningen er ung og nystiftet, har ingen Penge, ingen Erfaring, ingen forretningsmæssige Forbindelser den har begyndt sin Skolevirksomhed for nogle Maaneder siden, og dog har den straks i Sommer paabegyndt en stor og samfundsnyttig Gerning ved Friundervisning. For det første har den afholdt et fire Maaneders Frikursus for over 50 unge Piger fra København med to Timers daglig Undervisning i Hedebosyning og Kunstbrodering for at modvirke den herskende uskønne Smag i Haandgerningen, særlig den i dens nuværende Form grimme og unyttige Hækling, og hvad mere er, den har fra Landets forskellige Egne indbudt unge Piger, i Aar elleve, tre fra Island, fire fra Slesvig, tre fra Lolland og een fra Jylland til et fire Maaneders Kursus i Kunstvævning med fri Rejse, frit Ophold og fri Undervisning, foruden at der er nedsat et Udvalg, der ledes af Grosserer, Frøken Caroline Hansen, bistaaet af Fru Jutta Bojsen Møller og Frøken Agnes Frohne, som paa den mest fyldestgørende Maade har draget Omsorg for, at de unge Gæster har faaet alt at se, hvad Hovedstaden har af lærerige Seværdigheder baade i Henseende til Kultur og Naturomgivelser.

Dette Sommerkursus er, saa vidt mig bekendt, et første Skridt, en lykkelig Blanding af Arbejde og Fornøjelse, der er bleven grebet med den mest levende Interesse af selve de unge, der var lutter Iver for at lære og se det mest mulige, og det vil være indlysende for alle, hvilken Betydning det i Længden vil have i national og kulturel Henseende, at de unge Piger efter en lykkelig og lærerig Sommer rejser hjem til Landets forskellige Egne med Minder om godt Kammeratskab, gæstfri Venlighed og udviklende Samarbejde. Det er nemlig Meningen at fortsætte paa samme Maade hvert Aar, i Fald der opnaas lidt Statshjælp dertil. Det vil ellers være umuligt for den unge Forening at udrede Omkostningerne.

Men om alt gaar vel, vil Pladserne for Indlandets Vedkommende ved Fru Jutta Møller og Fru Inga Jensen, der er Medlemmer af Komitéen, blive besatte med Lærerinder eller vordende Lærerinder fra vore Højskoler. Ligeledes vil, saafremt der er Plads, fri Væveundervisning (uden Ophold og Rejse) ogsaa om Vinteren staa aabent for unge Piger fra Landets Højskoler. Intet kan overhovedet være Foreningen kærere end et Samarbejde med disse Institutioner, der er til saa stor Ære for vort Land. Skal Kunstflidsforeningen komme til at udfylde sin Opgave, den at sprede Sansen for kunstnerisk forskønnet Haandgerning ud i Folket, da kan det allerbedst ske, ja maaske kan det kun ske gennem Højskolerne, hvis skønne Hverv det er at tænde Kundskabens Lys i alle Landets Egne og lære de unge det værdifuldeste og bedste saavel af Aandens som af Haandens Gerning.
Emma Gad.


1903.

Silkeborg Avis 8. januar 1903

Næstved Tidende, 15. februar 1903.

Fra 1ste Marts begynder Dansk Kunstflidsforening en daglig fri Broderiskole for unge ubemidlede Piger fra By og Land i Hedebosyning, Frynseknytning og Almuebrodering paa Uld.

Et Kursus varer for hver Elev i to Maaneder med Undervisning hver anden Dag fra 9 til 11 i et enkelt Fag; men om det ønskes kan der fortsættes i et andet Fag. Undervisningen foregaar i Foreningens Lokaler, Amagertorv 33, og ledes af Frøken Augusta Læssøe, som tillige indleder hvert Kursus med et Foredrag om national dansk Haandgærning. Foreningen leverer selv Materialet.

Bestyrelseb gør med Rette gældende, at et saadant Kursus vil danne et udmærket Grundlag for al Slags Syning for unge Piger, samtidig med, at det vil udvikle deres Skønhedssans.

Indmeldelse kan ske dels gennem Foreningens Medlemmer, dels gennem Dansk Husflidsselskab. Nogle Pladser kan dog besættes ved Henvendelse til Bestyrerinden, Frøken Christophersen.

***


Slagelse Posten, 26. februar 1903.

Dansk Kunstflidsforening i København har bedt os henlede vore Læseres Opmærksomhed paa, at Foreningen, der i al Almindelighed byder Provinsens Damer adskillige Fordele, agter at oprette et Frikursus for ubemidlede unge Piger i Hedebosyning, Frynseknytning og Almuebrodering.

Formaalet er at vække Interessen for gammel dansk Haandgerning og Undervisningen der vil finde Sted hveranden Dag fra 9-11 Formiddag i Foreningens Lokaler paa Amagertorv, varer i 2 Maaneder. Der antages indtil 150 Elever, som fordeles paa 10 Hold. Og det bemærkes, at Foreningen leverer Materiale.

Hvert Kursus indledes med Foredrag af Frk. Augusta Læssøe, der leder Undervisningen. Og hvert Foreningsmedlem har Ret til at besætte en Plads.

***


Social Demokraten, 13. august 1903.

I Gaar Morges rejste vore engelske Gæster til Lyngby, men det uheldige Vejr gjorde desværre et Skaar i Turens Udbytte, og Englænderne fik kun et daarligt Indtryk af vor lille smilende Sommerby; de skyndte sig hurtigst muligt at komme inden Døre i Hotel “Lyngby”, hvor de spiste Frokost.

Senere spadserede de til Friluftsmusæet, en Samling Mønster-Bøndergaarde fra det 18de Aarhundrede. Vel de færreste Københavnere kender selv dette Musæum, som bedre end megen Læsning fortæller vor Bondebefolknings Historie. Englænderne besaa alt med Interesse, vejledt af Assistent Olrik.

Der var ikke megen Tid at give bort, thi i København ventede Foredragsholderne i “Dansk Kunstflidsforening”. Her talte tre Kvinder: Frøken Borring, Sekretæren ved “Dansk Turistforening”, Frøken Marie Christensen, Formand for Tjenestepigeforeningen, og Fru Emmy Drachmann.

Berlingske 10. september 1904.

“Dansk Kunstflidsforening”s stilfuldt udstyrede Lokale paa Hjørnet af Hyskenstræde ud mod Amagertorv var næsten fyldt, da Frøken Borring lagde for med en Skildring af “en københavnsk Husholdning”. Hun gav i korte Træk et Billede af de Danskes Levemaade, fortalte om vore huslige Skikke og Vaner og gav Englænderne et ganske godt Indblik i vort Hjem med dets Udstyrelse. Frøkenen talte paa flydende Engelsk i et fint og nydeligt Sprog.

Efter en lille Diskussion, som de videbegærlige Englændere rejste med megen Ivrighed, talte Frøken Marie Christensen om Tjenestepigernes Fagforening.
Dette Foredrag var imødeset med særlig Interesse, fordi alle vidste, at her traadte en jævn Tjenestepige for første Gang frem for en Forsamling Udlændinge og talte til dem paa deres eget Sprog. I Løbet af seks Uger er det lykkedes Frøken Christensen at sætte sig saa godt ind i Engelsk, at hun uden Frygt henvender sig til kyndige Tilhørere. Hun oplæste sin Tale fra Manuskript, naturligvis ikke formfuldendt og med lidt Usikkerhed, men dog saaledes, at ingen af de Tilstedeværende havde vanskeligt ved at følge og forstaa hende.

Berlingske 29. september 1903.

Frøken Christensens Foredrag drejede sig om den danske Tjenestepiges Stilling i de sidste 25 Aar og den Stilling, Samfundet vil give hende i Fremtiden. Hun omtalte Tjenestepigeforeningen og dens Arbejde. Trods sin unge Alder – 4 Aar – havde Foreningen allerede 500 Medlemmer, og snart havde hele den tjenende Stand faaet Øjnene op for Organisationens Nytte. Paa den sidste Valgdag havde Tjenestepiger stillet Folketingskandidaterne forskellige Interpellationer; nu forberedtes et almindeligt Andragende til Rigsdagen angaaende Tyendeloven, hvis Paragrafer var ganske utilbørligt skarpe. Ved Socialdemokratiets Hjælp var det lykkedes Tyendet at faa Stemmeret til Menighedsraadene efter Ophævelsen af den Paragraf, hvormed Ministeren vilde udelukke den. Tjenestepigeforeningen kunde allerede opvise gode Resultater med Hensyn til Bedring af Forholdene i den tjenende Stand.
Et kraftigt Bifald belønnede Frøken Christensens Foredrag.

Efter et kort Ophold talte tilslut Fru Emmy Drachmann om den danske Kvindes Stilling i al Almindelighed, og saa tog Tilhørerne Afsted med deres elskværdige kvindelige Værter og spredtes om i Byen til Aftenens Privatfornøjelser.

***
Berlingske 23. december 1903.

1904.


Jyllands Posten, 31. marts 1904.

Mange Kvinder Landet over rejser en eller to Gange aarlig til Kjøbenhavn,
og adskillige af dem savner under Opholdet derinde et centralt beliggende Tilholdssted, hvor de under en ofte anstrængende Bytur kan nyde en Forfriskning,
foretage lidt Toilette, sætte Venner Stævne, læse Bladene, skrive et Brev,
bestille Teaterbilletter, telefonere til Forretninger og lignende Ting.

Nu veed maaske de Færreste, at et saadant Sted forefindes i Dansk Kunstflidsforening, Amagertorv 33, stiftet i Aaret 1900 af Fru Emma Gad. Aarskontingentet for Provinsens Vedkomrnende er 4 Kr,. og for dette Kontingent ydes der Medlemmerne, som nu er omkring 1100, et sjælden smukt og hygogeligt Samlingslokale i Byens Centrum, god og billig Servering uden Drikkepenge. Dertil Dagens Blade, Tidsskrifter og nye Beger, Toiletværelse og Garderobe, samt 5 pCt. Rabat paa alle Indkjøb i Foreningens Udsalg, hvor Medlemmerne tillige kan faa gratis Mønstre tegnede af danske Kunstnere. Fremdeles fri Adgang til de af Foreningen arrangerede Udstillinger (der har været Østasiatisk Udstilling,
Husholdningsudstillingen o. l.) og til 6 á 8 Formiddagskoncerter, Foredrag m. m.

Udsalget, som ledes af en faguddannet Dame fra “Haandarbetets vänner” i Stockholm, har til Hovedformaal at virke til Udbredelse af haandgjort Folkeindustri fra Landet, men er desuden stadig forsynet med Haandarbejder i moderne og antik Stil, dels færdige, dels paabegyndte og paategnede.

Berlingske 2. april 1904.

Foreningens Virken omfatter tillige en Skole for al Slags Haandgjerning, saasom Kunstvævning, kulørt Folkebrodering, Hedebosyning m. m.
Foreningens Overskud anvendes til Friundervisning i Haandgjening, som er statsunderstøttet, for ubemidled ungs Piger fra By og Land. For øjeblikket ydes denne fri Undervisning til henimod 200 unge Piger aarligt.

For at sprede Kjendskab, til Foreningens humane og sociale Virksomhed ud over landet, og interessere sig for den, indbyder Bestyrelsen de Kvinder, der kommer til Kjøbenhavn, at aflægge et Besøg i Foreningen.

***
Sanct Thomas Tidende 2. juni 1904.

***
Berlingske 21. september 1904.

Berlingske, 6. oktober 1904.

Dansk Kunstflidsforening aabnede igaar sin Sæson med en Matiné, ved hvilken der udelukkende opførtes Kompositioner af Frk. Betty Federhof-Møller. Der var saaledes et Uddrag af en paabegyndt Opera “Jephtas Datter”, der ligesom en Række Sange røbede lovende Evner. Især lagde man mærke til den naturlige Lethed, hvormed Melodien opfindes og gennemføres.
Hr. Ernst Schønberg foredrog med fin Smag to Romancer, af hvilke den sidste “Mit Land” virkede ved en ikke ringe Energi. De øvrige Sange, som Frk. Federhof-Møller selv foredrog med behagelig Stemme, vare, ligesom ogsaa en Violin-Romance, anerkendelsesværdigt udført af Frk. Paula Göcker, mest af stilfærdigt Indhold.

Berlingske 18. oktober 1904.

Men netop dette, at Komponistindens Følelser fortrinsvis giver sig Udtryk i en folkeviseagtig Melankoli, har utvivlsomt sine Grunde, og det var ønskeligt, om hendes Evner kunde udvikles og vinde fornøden Kraft til at give sig i Lag med større Opgaver. Frk. Federkof-Møller har saa meget Talent, at hun fortjener al Støtte.

Frk. Astrid Ehrencron-Müller fremsagde paa sædvanlig elskværdig Maade et at sine Eventyr og medvirkede desuden paa heldigste Vis som Akkompagnatrice.

Nationaltidende 29. november 1904.



1905 – Kronprinsessen bliver Protektrice for Dansk Kunstflidsforening.


Dagens Nyheder, 31. januar 1905.

Dansk Kunstflidsforening bortgiver i Aar et Rejselegat paa 500 Kr. til et af sine Medlemmen.
Lodtrækningen vil finde Sted Onsdag den 1. Marts ved en lille musikalsk Matinée, og den lykkelige Vinder kan da gaa hjem og pakke sin Kuffert for at drage afsted til Rivieraen eller Seinestad for der at tilbringe et Par Uger.
Den gode Ide vil sikkert drage mange nye Medlemmer til den unge Forening.

***


Adresseavisen, 2. august 1905.

Paa Initiativ af Politikens Ekstrablad afholdtes kort før sidste Jul i et lille Lokale i Kristenbernikowgade en Udstilling af Genstande, der var forfærdigede af Cigarkassetræ.

Den lille Udstilling viste sig at være righoldig og smuk, og den vakte stor Opmæerksomhed. Man havde ingen Anelse om, hvor meget godt og fint Husflidsarbejde der udførtes her i Byen af Folk, der ingen anden Anerkendelse fik for deres Arbejde end Takken fra en snæver kreds af Venner, hvem Genstandene efterhaanden skænkedes til, da man ikke kunde faa dem afsat.

Blandt dem, som besøgte Udstillingen, var ogsaa Fru Emma Gad i Spidsen for Bestyrelsen for Dansk Kunstflidsforening, og Formanden for Dansk Husflidsforening, Justitsraad N. C. Rom.

Fru Gad tog Initiativet til Afholdelsen af et Møde, hvor hun forklarede Udstillerne, at Dansk Kunstflidsforening savnede Folk, der kunde lave netop saadanne Ting, hvoraf der fandtes meget paa denne Udstilling, Modeller af gamle
danske Møbler som Kister, Slagbænke, Mangletræer, bornholmske Ure, Amagerhylder, Sladrebænke, Vugger, Himmelsenge, Dragkister, Chatoller osv.

Hvis saadanne Folk fandtes og vilde arbejde Haand i Haand med Dansk Kunstflidsforening, skulde denne sagtens faa Tingene afsat.

En saadant Samarbejde er senere kommen i Stand, og det har vist sig, at der
kan afsættes langt flere af disse Nips-Genstande, end der for Tiden kan produceres. I “Bladet”s Avertissementer i Dag søges der Arbejdskraft – foreløbig to unge Piger —, som vil lære det. De bliver de første Elever i et nyt Fag,
der passende kan kaldes Turist-Industri.

I Virkeligheden ligger her et uopdyrket Felt, hvis Omraade tiltager med den voksende Turiststrøm. Folk, der rejser, vil gerne tilfredsstille to smaa Rejseluner: At sende Postkort og købe en Erindring fra dete Sted, de besøger. Men saavel Postkortet som Erindringen skal være et virkeligt Minde om Stedet,
der skal gengive Stedet eller have dets Særpræg.

Man er i Udlandet langt videre fremme i Forfærdigelsen af saadanne Smaating, der bærer et vist nationalt Præg, og som derfor rives bort af Turister. Ja, selv i visse af vore Provinsbyer driver man denne Husflidsindustri med forholdsvis
større Iver end her i København, hvor saa mange ledige Hænder er parate, og hvorfra saa mange Tilrejsende vil have et Minde med hjem.

***
Berlingske 22 september 1905.
***



Aalborg Amtstidende, 27. oktober 1905.
Under 26de ds. har Kongen benaadet Formanden for dansk Kunstflidsforening, Fru Emma Gad, med Fortjenstmedaillen i Guld med Tilladelse til at bære samme.
Fru Gad er den 12. danske Dame, der er dekoreret med Fortjenstmedaillen i Guld. Den bæres i Forvejen af følgende:

Jyllands Posten 28. oktober 1905.
Professorinde Fru Phister, Skolebestyrerinde Frk. Zahle, Stiftsdame Frk. Barner, Malerinde Frk. Wegmann, Skolebestyrerinde Frk. Kruse, fhv. kgl. Skuespillerinde Fru Eckardt, kgl. Skuespillerinde Fru Hennings, Professorinde Fru Klein, Forstanderinde for Magdalenehjemmet Frk. Esche, Skolebestyrerinde Frk. Winteler og Overjordemoder ved den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse Fru Wegener.

***
Adresseavisen 24. november 1905.

Berlingske, 24. november 1905.

Kunstflidsforeningen, der nu har udskilt Damernes Klub og fremtidig kun helliger sig filantropiske og kunstindustrielle Formaal, foreviste igaar sine nye Lokaler, Niels Hemmingsensgade 8, for en Kreds af Medlemmer og Bidragydere. Foreningen optager i det gamle Hus, hvorfra man har en smuk Udsigt til Helligaandskirken, Kælder og Stue; forneden er Udsalget, opfyldt med moderne og antike Broderier og Vævninger, og Hr. Knud Steffensen har her omdannet et Rum til en korrekt gammel dansk Bondestue, der vil give de fremmede Turister en desværre overdreven Tro paa danske Bonderhjems Skønhed. Ovenpaa er de lyse og luftige Skolelokaler indrettede. Foreningen er for Øjeblikket optaget af at ruste sig til Juletravlheden og desuden af at forberede Danmarks Deltagelse i en stor international Kunstindustriudstilling i Paris, foranstaltet af Bladet “Le Gaulois” og under Præsidium af den bekendte M. Berger.


1906.


Dagens Nyheder, 25. januar 1906.

Udstilling af kvindelig Kunstindustri i Paris.
I April 1906 afholdes en international Udstilling af kvindelig Kunstindustri i Paris, foranstaltet af Bladet “Le Gaulois” med Hr. Georges Berger som Protektor, Hertuginden af Uzés som Præsident og Grevinde Reinach de Foussemagne som Sekretær.

“Dansk Kunstflidsforening” har faaet Anmodning om at sørge for Danmarks Deltagelse i denne Udstilling, og efter at Kronprinsessen, Foreningens Protektrice, har billiget denne Tanke, har Bestyrelsen suppleret sig med Lehnsgrevinde Raben Levetzau, Grevinde Polly Ahlefeldt Laurvigen, Fruerne Sigurd Berg og Wagn Aagesen samt Musæumsdirektør Bernhard Olsen.

Følgende herværende Institutioner og Forretninger har taget under Overvejelse at deltage i Udstillingen: “Den kgl. Porcellænsfabrik”, Bing og Grøndahl, Foreningen til Gavn for Kvinders Haandarbejde, Hofbundtmager Bang, Hofjuveler Dragsted, Broderihandler Permin, Søstrene Benzen, Salomon Davidsen, Hoffotograf Mary Steen, Fotograf Frk. Julie Laurberg samt Bogbindermestrene Sofie Andersen og Frk. Piula Gemünthe.

Udstillingen, om hvilken der iøvrigt kan faas nærmere Oplysning i “Dansk Kunstflidsforening”s Kontor Niels Hemmingsensgade 8, St. vil formentlig finde Sted i et Palæ i Champs Elysées og vil vare en Maaned. De privatindsendte Arbejder vil blive bedømte af Frk. Dagmar Olrik, Musæumsdirektør Bernhardt Olsen og et Medlem af Foreningens Bestyrelse.

Idet vi henleder Opmærksomheden paa denne Udstilling, der kan faa Betydning for danske kvinder derved, at Udlandet faar Kendskab til vor nationale Kunstindustri: Hedebosyning, Folkebrodering, Islandske Sølvsmykker, Grønlandske Skindtæpper, gamle Tønderske Kniplinger m. m. kan vi meddele, at Kronprinsessen lader udstille en Samling sjeldne broderede Amagerforklæder og andre Antikviteter.

***


Berlingske, 21. marts 1906.

Dansk Kunstflidsforening, der nu er gaaet ind som et fast Led i Rækken af de Institutioner, der arbejder for nationale Erhvervs Fremme, holdt igaar Generalforsamling i sine nye Lokaler i Niels Hemmingsensgade. Foreningens Formand, Admiralinde Gad, aflagde Beretning og gav en Række Meddelelser om den omfattende Virksomhed for at ophjælpe dansk Kunstflid, der uden Foreningens energiske Arbejde sikkert ikke havde kunnet holdes oppe og naaet til det respektable Standpunkt, den nu indtager.

Foreningen har i Aarets Løb nedlagt sin Klubafdeling og har udelukkende kastet sig over sine kunstindustrielle og filantropiske Opgaver. Undervisning er Foreningens Hovedformaal, og der gives en udstrakt Friundervisning. Unge Piger fra Landet og fra Hovedstaden, fra Kolonierne, fra Færøerne og fra Island, faar her Undervisning i al Slags Haandarbejde, Vævning, Brodering o. s. v., og mange gamle originale Arbejdsmetoder og Mønstre er blevne reddede fra Forglemmelse og synes atter at gaa en Fremtid imøde. Hedebosyningen bl. a. er jo nu kendt langt ud over Landets Grænser.

Det er en Mængde, baade private Folk og offentlige Institutioner, der efterhaanden yder de Bidrag til Foreningen, uden hvilke Virksomheden ikke kan holdes oppe. Iaar har Foreningen endog haft den Glæde at modtage 300 Kr. i tre Aar fra det islandske Alting til Hjælp for to islandske Elevers Ophold og Undervisning. Det er vistnok den allerførste Bevilling, der er gaaet fra Island til Danmark. Admiralinde Gad udtalte igaar, at man var meget glad for den og nok skulde benytte den paa bedste Maade.

Et af Foreningens største Arbejder sidste Aar har været Arrangementet af den islandske og koloniale Udstilling i Tivoli. Arbejdet og Udgifterne ved denne Udstilling blev meget store, og trods det udmærkede Besøg blev Overskudet kun noget over 1000 Kr. Udstillingen har imidlertid gjort god Nytte i mange Retninger og ogsaa gavnet Kunstflidsforeningen ved at henlede en mere almindelig Opmærksomhed paa dens energiske Arbejde.

Foreningen, for hvilken Hds. Maj. Dronningen har overtaget Protektoratet, arbejder nu bl. a. med Arrangeringen af den danske Repræsentation paa den store Kunstflidsudstilling, der skal holdes i Paris i Foraaret, og man haaber at faa noget smukt og nyttigt ud heraf.

I sin Beretning igaar mindede Admiralinde Gad det Tab, Foreningen havde lidt ved Professorinde Bissens Død. Hun havde været en trofast Støtte for Foreningen lige fra dens Stiftelse. Overretssagfører Carl Meyers Død havde ogsaa været et stort Tab for Foreningen. Admiralinde Gad haabede, at Foreningen vedblivende maatte samle Interesse og Støtte om sig, saaledes at den kunde fortsætte et Arbejde, der sikkert havde blivende Betydning.

For det fremlagte Regnskab, der balancerede med 18,293 Kr., blev der givet Decharge. Til nye Medlemmer af Bestyrelsen valgtes Etatsraadinde Ruben og Konsulinde Vidalin.

***


Nationaltidende, 1. maj 1906

Denne Forening, der har Hds. Maj. Dronningen til Protektrice, samler sine Medlemmer om kunstindustrielle Interesser og har til Formaal at værne om Traditionerne i den nationale Haandgerning. Dette Maal søger Foreningen at naa ved at yde saa udstrakt Friundervisning som muligt samt ved at afholde og deltage i Udstillinger. Det eventuelle Overskud anvendes til Friundervisning for ubemidlede unge Piger.

Foreningens Virksomhed bestaar af en Haandgerningsskole samt et Udsalg med tilhørende Tegnestue.

Virksomheden har i det forløbne Aar været i jævn og god Fremgang, om end Driften stadig vanskeliggøres ved, at Institutionen er bleven grundlagt uden nogen Anlægskapital.

I Aarets Løb er der sket den betydningsfulde Forandring, dels at Foreningen er flyttet til Niels Hemmingsensgade 8 og derved har erhvervet et meget bedre og lysere Butikslokale, dels at Klubafdelingen fra 1. Oktober er nedlagt.

Undervisningen, der er Foreningens Hovedformaal, er i det forløbne Aar gaaet sin jævne Gang med de samme Lærerkræfter. Den Del af Friundervisningen, som er mest særegen for Foreningen, og hvortil talrige Ansøgninger indsendes, er et fire Maaneders Kursus fra 1. Juni til 1. Oktober i Kunstvævning og gammel Folkebrodering for 9 a 10 unge vordende Haandgerningslærerinder fra Island, Færøerne, Vestindien, Sønderjylland og vore Provinser med fri Rejse, frit Ophold og fri Undervisning m. m.

En anden Gren af Friundervisningen, som Foreningen har stor Glæde af, er et Kursus i Hedebosyning, Folkebrodering og Mønsteroverføring for Deltagerinderne i Dansk Kunstflidsselskabs Sommerferie-Lærerkursus. Dette Sær-Kursus besøgtes i den forløbne Sommer af 25 Deltagerinder fra alle Dele af Landet.

Endvidere har Foreningen daglig en fri Skole for Hedebosyning, Folkebrodering og fin Linnedreparation for ubemidlede unge Piger fra Hovedstaden, indtil 150 aarlig, 16 paa hvert Hold.

Denne udstrakte Friundervisning, delvis med Ophold og med Lokaler i Byens Centrum, er selvfølgelig ret kostbar, men da Ungdommens Uddannelse altid er en Sag, der har Almenhedens Sympathi, har Foreningen nu som før, foruden Bidrag fra Stat og Kommune, modtaget større Bidrag hertil saavel fra private som fra filantropiske Institutioner, der har Interesse for den nationale Sag. Ligeledes har Foreningen i Aarets Løb havt den Glæde at faa bevilget en Understøttelse paa 300 Kr. i tre Aar fra det islandske Alting til Hjælp for de to islandske Elevers Ophold og Undervisning.

Foreningen har i det forløbne Aar foranstaltet sin hidtil største Udstilling fra Island og Færøerne, under Protektorat af Hds. Majestæt Dronningen og med Grosserer Moses Melchior som Præsident. Da det maatte bygges en Del, var Udgifterne for store i Forhold til Entreen, der kun var 25 Øre (15 Øre for Foreninger). Udgiften var 62,445 Kr., Indtægten 64,216 Kr., Overskuddet altsaa 1771 Kr.

Foreningen, der i det forløbne Aar har mødt megen Interesse og Velvillie, er nu gaaet ind i sit sjette Aar med det Haab, at den vedblivende paa Grund af sit nationale og samfundsnyttige Formaal maa kunne gøre Regning paa Almenhedens Sympathi og Støtte.

Bestyrelsens Formand er Fru Emma Gad.

***


Berlingske, 9. maj 1906.

Fremtidig vil der hver 12te September medens Foreningens Sommerelever fra
vore Kolonier og Bilande endnu er i Byen, blive afholdt en lille Aarsfest paa Charlottenborg for Medlemmer, Elever og nogle Indbudne, forhaabentlig i Overværelse af Foreningens høje Protektrice, Hds. Maj. Dronningen.

Etatsraad J. Moresco har med sin sædvanlige Rundhaandethed til denne Aarsfest udsat fire Præmier til Fremme af den kvindelige Kunstflid, en 1ste Præmie 200 Kr., en 2den do. 100 Kr. og to Hæderlig Omtale á 25 Kr., som ledsagede af et Diplom, vil blive uddelte for de smukkeste og bedst udførte Arbejder i Brodering, Knipling, Kunstvævning og lign. indsendte af Skolens Elever eller forhenværende Elever, der har taget mindst en Maaneds Undervisning.

Arbejderne bedømmes af Frøken Dagmar Olrik, Musæumsdirektør Bernhard Olsen og Professor Arnold Krog. For at komme i Betragtning maa de ikke være udgaaede af en dansk Broderiforretning, men maa enten mere efter egen Tegning eller efter Tegning af udstillende danske Kunstnere, saafremt det ikke er gamle Folkemønstre. Tegning og Paategning gives gratis i Foreningens Udsalg, Niels Hemmingsensgade 8, hvor iøvrigt alle Oplysninger faas.

En Udstilling af de til Konkurrencen indsendte Ting og af Medlemmernes og Foreningens egne Arbejder vil paa Charlottenborg blive sat i Forbindelse med Aarsfesten, til hvilken der ogsaa vil blive knyttet et kunstindustrielt Foredrag.

***


Nationaltidende, 14. september 1906.

Ved en køn lille Højtidelighed i Charlottenborgs Vestibule foretog Dansk Kunstflidsforening i Eftermiddags sin første Præmieuddeling.

Vestibulen var smagfuldt dekoreret med Begonier og stedsegrønne Planter; omkring Søjlerne snoede sig Rosenguirlander. Kunstflidsforeningens Venner havde givet talrigt Møde.

Kl. 2½ ankom Drs. Maj. Kongen og Dronningen og Drs. kgl. Højh. Prionsesserne Thyra og Dagmar og Prins Gustav med følge. De kongelige Herskaber modtoges af Admiralinde Emma Gad og de øvrige Medlemmer af Dansk Kunstflidsforenings Bestyrelse.

Efter at Frk. Ellen Bech havde foredraget en Sag, holdt Magister, Frk. Ida Falbe-Hansen, et lille velformet Foredrag om Haandgerning og Poesi. Frk. Falbe-Hansen begyndte med at omtale den Opfattelse, at de to Ting har lidet at skaffe med hinanden, at Arbejdet er Hverdag, medens Poesien er Højtid. For at paavise den inderlige Forbindelse, der netop kan herske mellem Arbejdet og Poesien, mindede hun om, at langt det meste af den primitive Digtning var knyttet til Haandens Gerning, idet den angav Arbejdets Rythme. Jagt, Fiskeri og Krig, det var Mandens Gerning, men Kvinden havde det Rythmiske Arbejde. Maaske maatte Verdens ældste Digtere søges blandt Kvinderne. Under alle Omstændigheder havde Kvinderne gennem Aarhundreder gemt paa disse gamle Arbejdets Sange; de havde bevaret Forbindelsen mellem Haandens Gerning og Poesien. Maskinernes Tid dræbte den glade Sang paa Arbejdernes Læber, thi Maskinerne arbejdede uden Pauser, medens Mennesket trængte til Pauser, til at stanse et Øjeblik for at se mod Himlen, for at se til sin Hustru og sine Børn. Men der vart opstaaet en Bevægelse, som fandt Maskinernes for Personlighed blottede Arbejde uskønt, og den havde ført til Haandarbejdets Genoplivelse trindt om i Europa. Her havde Dansk Kunstflidsforening gjort sin Gerning med, hævdet Arbejdets Adel, Ære og Poesi.

Efter at Fru Emma Gad havde takket alle Foreningens Venner, særlig dens høje Protektrice, Hds. Maj. Dronningen, og Statsraad Moresco, der har skænket Præmierne, foretog Hds. Maj. Dronningen Uddelingen af Præmierne til de unge Piger, af hvilke flere var iført Nationaldragt.

Derefter fulgte en Sang, foredraget af Frk. Bech, Frk. Munch og Hr. Ernst Schønberg, og Højtideligheden sluttede med, at hele Forsamlingen afsang en lille Sang af Karin Michaelis.

Saa tog man de udstillede Elevarbejder i Øjesyn.

***


Slagelse-Posten, 20. november 1906.

Dansk Kunstflidsforening, hvis Formaal det er at værne om Traditionerne i vor nationale Haandgerning under Protektorat af Hds. Maj. Dronningen, har i Forbindelse med sin øvrige Friundervisning oprettet et fire Maaneders Vinter-Frikursus fra 3. Januar til 1. Maj for 6 a 8 unge Piger fra Provinsen, som har gjort Haandgerning til deres Fag, enten som Lærerinder eller Handelsdamer i Broderifaget.

Undervisningsfagene er: Geometrisk Tegning og Mønsteroverføring, Vævning, Hedebosyning, kulørt Folkebrodering i Uld, Kunstbroderi, Knipling, Knytning, Montering af Broderier m. m. Enkelte Fag kan efter Ønske udelades. Arbejdet tilhører Eleverne, og de betaler selv Materialet.

Der ydes endvidere Eleverne Foredrag om Stilarter og national Kunstflid, samt Vejledning ved Museumsbesøg og andre af Hovedstadens Seværdigheder. Hovedlærerinder er Frøken Augusta Læssøe og Frøken Anna Tune. Bolig anvises paa billige Vilkaar.

Foreningens Aarsfest i September er forbunden med en Udstilling paa Charlottenborg af Medlemmers samt nuværende og forhenværende Elevers Arbejder med Præmiering af de smukkeste og bedst udførte Haandarbejder.

Blanketter til Ansøgning om Optagelse paa dette Kursus tilsendes af Foreningen inden 8. December ved Henvendelse til Dansk Kunstflidsforening, Niels Hemmiongsensgade 8, København.


1907.


Dagens Nyheder, 27. januar 1907.

Dansk Kunstflidsforening.
I Februar vil der i St. Petersborg under Protektorat af Kejserinde Dagmar blive afholdt en international Udstilling af kvindelig Kunstindustri i den fornemme Kunstnerindeklub “Cercle artistique”.
Dansk Kunstflidsforening har efter Opfordring sendt en Samling af sine egne og sine Medlemmers Arbejder dertil, særlig Hedebosyning, Folkebrodering, grønlandske Skindbroderier, dekoreret Porcellæn og Læderplastik.
Hds. Maj. Dronningen har sendt en Samling dejlig gammel Hedebosyning og Prinsesse Marie en Akvarel af ypperlig kunstnerisk Virkning. Blandt Udstillerne findes iøvrigt Fru Vagn Aagesen, Fru Jørgensen Luyssac, Fru Marie Larsen, Frøken Violet Adler og fl. andre, og den danske Generalkonsul i St. Petersnborg vil elskværdigt tage sig af de danske Damers Interesser.

***


Slagelse-Posten, 29. april 1907.

Admiralinden tager imod i “Dansk Kunstflidsforening”s Lokaler, Niels Hemmingsensgade 8, hvor Foreningen nu – efter at have opgivet Klubben i Vimmelskaftet – har sin Skole og sit Kontor.

– Tak, fordi De vilde komme! siger Fru Gad, idet vi træder ind i Kontoret, som i en Parantes bemærket ledes af Fru Hauch.

Denne gang drejer det sig om noget, der maa siges at have ganske særlig Interesse for Provinsen, fortsætter Admiralinden, idet hun fører os gennem Lokalerne, hvor der er udstillet talrige smukke Haandarbejder og Tegninger. Sagen er i Korthed den – hvad De ogsaa kan læse her (Fruen giver os et maskinskrevet Ark i Haanden).

Det Ønske er ofte blevet fremført og næres sikkert af mange, at der kunde blive lidt mere Samvirken mellem Damerne i vore Provinser og København. Og i Dansk Kunstflidsforening, der jo, som De jo ved, under Protektorat af Hds. Majestæt Dronningen virker til Fremme af dansk Folkeindustri ved at værne om Traditionerne i vor gamle nationale Haandgerning, foreligger der et naturligt Bindeled mellem Damerne i Provinserne og Hovedstaden. Rundt i Hjemmene, baade i Byerne og paa Landet, virkes mange smukke Haandarbejder, uden at Folk rigtig ved, hvor de med Fordel skal komme af med dem.

Dansk Kunstflidsforening byder nu for et Medlemskontingent af 3 Kr. aarlig, alle sine Medlemmer Lejlighed til at deltage i Udstillinger, hvor de bl. a. vil kunne have Lejlighed til at sælge med Fordel. En nylig sluttet Udstilling i St. Petersborgs fineste Kunstnerindeklub under Beskyttelse af Enkekejserinden har saaledes givet et udmærket Resultat.

Den danske Afdeling gjorde større Lykke end nogen af de andre. Ikke alene bortreves Porcelænet og de grønlandske Fjer- og Skindsager, men ogsaa Hedeboarbejderne og den gamle kulørte, danske Almuebrodering vandt saa stor Anklang, at alle de udstillede Medlemmer fik Arbejder solgt til de af dem selv ansatte Priser. Der kommer stadig flere Indbydelser til Foreningen til saadanne Udstillinger, saaledes foreligger der i Øjeblikket baade til “dansk” Udstilling i The Lyceum Club i London næste Foraar og fra en international Udstilling til Vinter i Melbourne, foruden en Udstilling dette Foraar i Paris.

Naa, Melbourne ligger jo noget langt borte, og Bestyrelsen vil ogsaa kun kunne overkomme en af Delene. Medlemmerne har desuden Ret til uden Censur at indsende Arbejder til Foreningens aarlige Udstilling paa Charlottenborg i September, som indledes med en Aarsfest, ved hvilken Hds. Majestæt Dronningen kommer til Stede og uddeler baade Hædersdiplomer for de bedste Arbejder af de udstillede Medlemmer og Pengepræmier med Diplom til de dygtigste Elever. Alle Medlemmer indbydes baade til Aarsfesten og til Foreningens andetsteds arrangerede Udstillinger. Der gives dem 10 pCt. Rabat paa Indkøb i Udsalget.

I Foreningens Undervisningsplan er der ligeledes et 4 Maaneders Vinter-Frikursus til Videreuddannelse af unge Haandgerningslærerinder og Forretningsdamer i Broderifaget fra vore Provinser. Lærefagene er Vævning, Hedebosyning, kulørt Broderi, Knipling, Overføring samt Regnskabsføring.

Dette Kursus er det eneste i sit Slags og synes at finde stor Paaskønnelse. Ansøgninger indsendes inden 1ste December. Et lignende Kursus om Sommeren afholdes for Elever fra Island, Færøerne, Vestindien og Sønderjylland. Betalt Undervisning gives hele Aaret. Et Besøg i Foreningen af Provinsens tilrejsende Damer vil altid være Bestyrelsen velkomment, og nærmere Oplysning tilsendes efter Ønske.

Medens vi drikker en duftende Kop Te nede i et af Foreningens Hyggelige Kælderlokaler, der ved Imødekommenhed fra Dansk Folkemuseums Side er udstyret som en Bondestue i dansk Stil, glider Samtalen hen paa andre Emner, og vi spørger Admiralinden, om hun har noget nyt litterært Arbejde paa Stabelen.

– Aah, ved De hvad, Vinteren stiller saa mange Opgaver; og det meste af det er Samfundsarbejde, jeg beskæftiger mig med, kræver naturligvis megen Tid. Men noget litterært har jeg jo nok i Tankerne. Og maaske til Vinter … ja, det er saamænd ikke godt at sige noget om endnu.

– Men fortæl nu Deres Læsere i Provinsen lidt om vor Kunstflidsforening; det vil interessere derude og tjene til Gavn for saa vel os som for dem, der vil prøve paa at samarbejde med os.
Plume.

***
Sanct Thomas Tidende 25. maj 1907.

***


Berlingske, 14. september 1907.

I Eftermiddages Kl. 2½ fejrede Dansk Kunstflidsforening sin Aarsfest ved en Højtidelighed, der fandt Sted i Charlottenborgs Kunstudstillings Vestibule.

I denne, der var særdeles smukt dekoreret med Planter og Blomster, samledes ved den fastsatte Tid et meget stort Antal Damer og Herrer.

K1. 2½ ankom Ds. Maj. Kongen og Dronningen, Ds kgl. Højh. Prinsesse Ingeborg, Hertuginden af Vestergötland, Prinsesse Thyra, Prins Gustav og Prinsesse Dagmar med Følge.

Herskaberne modtoges ved Indgangen af foreningens Formand, Admiralinde Amma Gad, samt Bestyrelsens andre Damer, der overrakte de kongelige Damer store og smukke Buketter.

Efter at Majestæterne og de andre Herskaber havde taget Plads paa de reserverede Stole i Vestibulens Forgrund, sang Kammersangerinde, Frk. Ellen Beck J. Blicher-Clausens smukke Sang i Folkevisetone “Ridderen drager til Hove”.

Professor Hans Olrik traadte deretter frem og holdt et særdeles interessant Foredrag om “Kvindens daglige Liv i Riddertiden”. Han udtalte bl. a.:
I de adelige Gaarde udvikledes Kunsthaandværket. Den middelalderlige Gaard var kold og streng, Forsvarshensyn krævede det. Men i Fruerstuen var der dog lidt hygge, og der udfoldedes her hyppig megen Flid. Der spilledes og vævedes, og overordentlig skønne Kunstvævninger var hyppig Adelsdamernes Værk.
Ved Siden af Væven spillede Saksen en meget betydelig Rolle som Vidnesbyrd om, hvor højt Kunstfliden stod. Højst stod sikkert Baldyringen, skøn i Farver og Linier. Ogsaa Figurbilleder anvendles her, og særlig Hjorten kom her til Anvendelse, et Vidnesbyrd om, hvor stor Indflydelse Jagten øvede.
Taleren omtalte derefter de Kvinders Stilling, hvem alle de mange Husflidsarbejder fra den Tid skyldtes, og hævdede, at selve Riddertiden i ikke ringe Grad havde bidraget tit Kvindernes Emanecipation.
Fra Slottet var, som sagt, Kunstvævningen og Baldyrekunsten udgaaet, og det var da i Samstemning hermed, naar Hds. Maj. Dronningen havde overtaget Protektoratet over Dansk Kunstflidsforening.

Efter Talens Slutning lød der livligt Bifald, hvorefter en trestemmig Sang, “Længe sad Kvinden ved Rok og Væv” af Fru Emma Gad, blev afsungen at Frk. Ellen Beck, Frk. Munch og Hr. Schonberg.

Efter at Admiralinde Emma Gad havde bragt en Tak til alle, der havde vist Foreningen Støtte og interesse, foretog Hds. Maj. Dronningen egenhændig Præmieuddelingen.

Med en af Fru Karin Miehaillis forfattet Slutningssang sluttede den stemningsfulde lille Højtidelighed.

***


Bornholms Tidende, 19. september 1907.

I altfor mange Aar har vort kvindelige Haandarbejde været Stedbarn imellem os. Medens man i andre Lande har søgt at fuldkommengjøre Kniplingen, det hvide og kulørte Broderi og fræm for alt det specielt nationale Haandarbejde, havde vore danske Kvinder, særlig naturligvis i Byerne, med Ringeagt vendt sig fra Naalen, Væven og Kniplebrædtet for at søge andre Erhværv.

I dette Forhold er der i de senere Aar sket en Strømkæntring, der kun kan glæde dem, der med Sorg har set Sansen for Udsmykning af Hjemmene blive mindre.

Et 3 Maaneders Kursus i alle Arter af Haandgjærning afholdes i Rønne i Oktober, November og December af Frk. Karin Jespersen, Imminggaard, som nylig har afsluttet et Kursus i Dansk Kunstflidsforening i Kjøbenhavn, hvor den unge, energiske Dame i disse Dage deltager i Foreningens Aarsudstilling paa Charlottenborg, hvor hendes Arbejder have vundet megen Anerkjendelse. Det er et ønske, at Frk. Jespersen maa faa stor Tilslutning til sit Kursus; fra sin Læretid medbringer hun gode Anbefalinger.
C.H.


1908.


Lolland-Falsters Social-Demokrat, 6. maj 1908.

København.
Selskabet til Hedebosyningens Fremme havde i Aftes indbudt til et Møde i Industriforeningen.

Maleren Gudmund Hinke talte om Genoplivelsen af den smukke gamle Folkesyning og Arkitekt Martin Byrup fortalte om de Udstillinger, Selskabet har afholdt i Aarhus og København.

Inspektør Emil Sachs gjorde Rede for, hvorledes man have tænkt sig at agitere for Hedebosagen og at skabe en Indtægtskilde for Landet. Den fine Kultur er et lille Lands Indskud og i et lille Land bevares Traditionen bedre og Befolkningen gribes lettere af en fælles Sag. Vi bør lære af vore Nabolande. Haandarbejdets Venner i Stockholm udfører for over 200,000 Kr. til Udlandet. Fremmede skulde lære at regne med vor Syning, som de gør med vort Porcelæn, der er kendt Verden over. Ligesom man fra Belgiern bringer en Knipling med hjem, saa maa man fra Danmark bringe Porcellæn og Syning. Det er vort Haab at kunne opnaa Sammenslutning med dem, der før os har baaret Sagen frem.

Fru Emma Gad gjorde nu i en livlig holdt Tale Rede for, hvad Dansk Husflidsforening, [Dansk Kunstflidsforening, red.] Niels Hemmingsensgade 8, København, siden Aar 1900 har udrettet til Fremme saavel af Hedebosyningen, som af vore øvrige gamle Haandarbejder, f. Eks. Vævningen og Kniplingen.

Folkebladet Sydjylland, 24. februar 1908.

150 unge Piger fra Kommuneskolens Fortsættelseskursus, delt i Hold paa 15 Elever, undervises daglig vederlagsfrit i Skolen, i 4 Sommermaaneder afholdes et Fri-Kursus for 8-10 unge Piger fra vore Kolonier og Bilande, ligeledes afholdes aarlig et 4 Maaneders Fri-Kursus (Vinter-Kursus) for unge Kvinder fra Landet og Provinsen. Samtidig frembyder Foreningen gennem sit Udsalg Lejlighed til Afsættelse af de Arbejder, der frembringes rundt om i Landet.

Ethvert Medlem kan her lægge sine Arbejder ind til Salg, ligesom de har Ret til at deltage i de Udstillinger, Foreningen afholder i store Byer i Udlandet, som f. Eks. i St. Petersborg, hvor alle Medlemmer fik solgt. Chansen for Salg forstærkes ved den Opmærksomhed, der gennem Udstillingen lykkes at vække i Udlandet for vor gamle Kunstindustri. Fru Gad bød med Glæde det unge Selskab velkommen og betonede Nødvendigheden af, at dette Selskab af Mænd ogsaa tog Kvinder med i Arbejdet og stillede sig paa sin Forenings Vegne til Disposition med Raad og Daad.

Formerne for en Sammenslutning vil senere blive drøftede.
Dansk Kunstflidsforeninf tæller nu 500 Medlemmer.
Tine

***


Vejle Amts Folkeblad, 20. juni 1908.

Klip, klap, siger otte Væve i det gamle Hus i Niels Hemmingsensgade 8, hvor Dansk Kunstflidsforening har til Huse. Og en munter Snak paa forskellige Tungemaal følger Vævenes Klapren.

Det er Foreningens aarlige Sommerferiekursus, der nu er begyndt med unge Piger fra Island, Færøerne, Sønderkylland og Vestindien. Her er Stolelæder, Bluser, Haandklæder, Portierer og lignende i Gang paa Vævene, og siden kommer Turen til Kunstbroderi, Hedebosyning, Knipling, Tegning osv.

Berlingske, 2. juni 1908.

Fra disse Kursus gaar de unge Piger ud som Lærerinder i et eller flere Fag, idet der ved Undervisningen tages særliogt Hensyn til hver enkelt Elevs Lyst og Anlæg. For i saa høj Grad som muligt at kunne være til Nytte for de unge Kvinder i Provinserne og paa Kandet, der ernærer sig selv enten som Haandgerningskvinder eller Handelsdamer i Broderifaget, begyndte foreningen i Fjor er Sommerkursus til halv fra midt i Juli til midt i August. Forsøget faldt overmaade heldigt ud; der indløb flere Anmodninger om Optagelse, end det var muligt at imødekomme, men det Kursus, der kom i Gang, var yderst fornøjeligt, idet hver enkelt af Damerne syntes at finde netop det enkelte Fag, hun manglede, eller en gavnlig Opfrisken af alle sine Fag. Det første gjalt ikke mindst Tegneundervisningen, der sætter Eleverne i Stand til selv at kunne arrangere deres Mønstre, forstørre, formindske, overføre paa Stof osv.

Et saadant Kursus afholdes igen i Aar fra 20de Juli til 20de August. Hele Kursus’et koster 15 Kr., og naar Indmeldelsen sker nogenlunde betids, kan der opnaas Ophold og fuld Kost paa Værnehjemmet i Helgolandsgade for 20 Kr. maanedlig. Dertil sendes Anmodning direkte. Bestyrerinden i Dansk Kunstflidsforening, Fru Charlotte Hauch, modtager og besvarer alle Henvendelser og Spørgsmaal.
Toto.

***


Morsø Folkeblad, 11. september 1908.

Dansk Kunstflidsforening holdt i Dag paa Charlottenborg sin sædvanlige Aarsfest, der overværedes af Kongen og Dronningen, Prinseserne Thyra og Dagmar samt Prins Gustav.

Formanden, Fru Emma Gad, gjorde Rede for Foreningens Opgaver og for dens Virksomhed i det sidst forløbne Aar.

Dansk Kunstflidsforenings Virken falder i to Afdelinger: en Skole med dels fri, dels betalt Undervisning i national Haandgerning, og en Medlemsafdeling med det Formaal at være til Gavn for Afhændelsen af Medlemmernes Arbejder og til praktisk Nytte ved Udstillinger i Ind- og Udland.

Det viser sig nemlig mere og mere, at Kunstflidsforeningen, ved at danne et Forbindelsesled mellem Haandarbejdets Udøverinder i Hjemmene og Udstillingskomiteerne, har en Opgave at løfte, der gør stor Nytte. En saadan Institution savnedes før, og det er jo saare vanskeligt for den enkelte Dame, der ofte ikke er til fremmede Sprog og ofte bor i Provinsen, at sætte sig i Forbindelse med udenlandske Komiteer og gøre sin Ret gældende.

Det viser sig ogsaa, at saa godt som alle Anmodninger om dansk Deltagelse i de nu i Udlandet meget moderne Udstillinger af kvindelig Kunstindustri gaar under eet til Dansk Kunstflidsforening, som saa ordner Sagen. Foreningen har saaledes i de sidste Aar til fælles Tilfredshed ordnet Udstillinger i Paris og St. Petersborg med udmærket Salg. I Aar har Foreningen deltaget i en Udstilling i Gewerbemuseet i Brünn, og for 1909 er der planlagt Udstillinger baade i Berlin og London. Ogsaa den aarlige Udstilling af Medlemsarbejder paa Charlottenborg vinder stor Paaskyndelse. Medlemstallet er derfor i jævn Stigning.

I Skolen som stadig tæller flere betalende Elever, gives tillige saa megen fri Undervisning, som Foreningens beskedne Midler og foreløbig lige saa beskedne, men hyggelige Rumforhold i Niels Hemmingsensgade Nr. 8 tillader.
– – –

– Derpaa foretog Dronningen Præmieuddelingen – der uddeltes syv Præmier og tolv Ærespræmier – hvorpaa man besaa den smukke og righoldige Udstilling af kvindelig Haandarbejde. Festen sluttede med et Foredrag af Prof. Johs. Steenstrup, der tale om Haandgerning og Digtning.

***

Illustreret Tidende, 20. september 1908.

Kunstflidsforeningens Aarsfest 1908 - IT 20. sept. 1908.
Kunstflidsforeningens Aarsfest 1908

Foreningen satte sig for at begynde med oprettelse af en Kunstindustriskole, da det var betydningsfuldt at de unge mennesker kan fremstille og reparere. De første virkefelter var vævning, kunstbroderi, hvidsøm og snedkerarbejde. Gardin- og billedophængning samt møbelpolstring, ville også kunne spare enhver familie for mange udgifter.

Det var vigtigt for Emma Gad at unge kvinder lærte en økonomisk uafhængighed (af mænd), så de selv var bestemmende for deres egen fremtid – så meget som tiden nu tillod, her 15 år før stemmeretten overhovedet kom til at gælde helt for -inderne.

***
Berlingske, 9. oktober 1908.

1909.


Berlingske, 22.april 1909.

Dansk Kunstflidsforening har efterhaanden vokset sig saa stor og stærk, at den har kunnet sprænge de gamle, snevre og mørke Rammer, der indfattede dem i Niels Hemmingsensgade og kunnet forlægge sin Virksomhed til nye, lyse og smukke Lokaler i Stueetagen i Ejendommen, St. Kongensgade Nr. 55, hvor den kan byde sine Medlemmer og Elever dobbelt saa gode Forhold som tidligere.

Ud mod Gaden ligger et Kontor, hvor der i disse Dage er arrangeret en lille Tombola samt en Vævestue. Ud mod Gaarden følger deretter en særdeles dekorativ Bondestue hvis Møblement er udlaant fra Dansk Folkemuseum. Dette Rum, der gør et baade hyggeligt og stilfuldt Indtryk, vil fremtidig blive benyttet som Udsalgsværelse. Bagved findes saa igen en Række Skoleværelser samt en Frokoststue for Eleverne.

Valdemar Andersens plakat til Landsudstillingen.
Valdemar Andersens plakat til Landsudstillingen.

Samtidig med, at man er flyttet hen i de nye Lokaler, har Foreningen yderligere udvidet sin Virksomhed.

Man har saaledes i de sidste Dage arbejdet travlt med at afvikle Berliner-Udstillingen og er foruden af en mindre Udstilling i Amsterdam i dette Foraar travlt optaget af Forberedelserne til en stor Udstilling i Sommer i London: Women of all Nations Exhibition (Udstilling af Kvindearbejde fra alle Nationer) i Olympias elegante Lokaler, under Protektorat af Hds. kgl. H. Kronprinsessen. Al deltagelse fra dansk Side baade af private Udstillere og Firmaer sker gennem Dansk Kunstflidsforening, og ved den gennem Generalkonsul Faber gunstig valgte Plads paa den store internationale Udstilling kan Danmark paa Forhaand ved rigelig Deltagelse af sælgende Udstillere være temmelig sikker paa en Sukces.

Resultatet af Berliner-Udstillingen varsler godt i saa Henseende, idet Salgdet paa den danske Afdeling her androg 6-7000 Mark.

***

Aarhus Stiftstidende, 1. juni 1909.

“Dansk Kunstflidsforening” (stiftet af Fru Emma Gad), har valgt fornemt kun at udstille en eneste Genstand paa Landsudstillingen. Men det er til Gengæld ogsaa et Pragtstykke: en baldyret Dug, skænket af Foreningen til dennes Protektrice, Hds. Majestæt Dronningen. Tegningen til Kunstværket, som er udstillet i en Montre omkring midt i Hovedhallen, er leveret af Urban Gad.

***


Morsø Folkeblad, 3. september 1909.

Dansk Kunstflidsforening har haft megen Fornøjelse af sin Deltagelse i en international Udstilling af Kunstflid i Amsterdam. Den danske Afdeling har faaet Æresdiplom og var Genstand for smigrende Omtale i den hollandske Presse, der fremhævede Udstillingens stærkt nationale Særpræg. Med en Del Legetøj fra Vestre Fængsel, der alt sammen blev solgt, havde Inspektør Grundtvig sendt en Foræring til den lille Prinsesse Juliane, hvilket naturligvis vakte Henrykkelse blandt de lokale Hollændere. Alle de mange grønlandske Duntæpper blev solgte og en Del Hedeboarbejder. Foreningen opfordredes til endnu i Aar at lave en selvstændig Udstilling i Amsterdam, og samtidig foreligger Indbydelse til en national Husflidsudstilling 1910 i Residensstaden Haag.

Foreningen deltager i September Maaned i en stor international Udstilling af Kvindearbejde i Olympia i London og har i disse Dage afsendt en Vognladning Udstillingsmateriale.

Samtidig begynder Arbejderne at strømme ind til Foreningens sædvanlige Udstilling af Medlems- og Elevarbejder i September paa Charlottenborg, hvor Dronningen personlig uddeler Diplomer og Præmier. Skolen arbejder energisk i de ny rummelige Lokaler i St. Kongensgade 55. I Oktober, November og December afholdes i Aar et Vævekursus, og til Januar begynder det aarlige Frikursus, til hvilket Ansøgninger skal være indsendte inden 1ste November. Som man vil se, ligger Dansk Kunstflidsforening ikke paa den lade Side, og enhver, der er interesseret i dens Virksomhed, er velkommen der.

Forfatterinden træffes daglig Kl. 12-2.

***

aarsfest
Aarhus Stiftstidende, 29. september 1909.

Dansk Kunstflidsforening holder Aarsfest
Et Foredrag om Udstillinger (Specialkorrespondance til Aarhus Stiftst.)

København, Tirsdag.
Dansk Kunstflidsforening holdt i Dag sin Aarsfest paa Charlottenborg i Overværelse af Kongeparret samt Prinsesserne Ingeborg, Thyra og Dagmar.
Efter at disse, ledsaget af Bestyrelsen der bl. a. bestaar ad Fruerne Emma Gad og Matzen, havde indtaget deres Pladser, blev der afsunget en Kantate. De syngende var Frøknerne Ellen Beck og Cold samt Ernst Høeberg.
Direktør Harald Bing holdt derefter et længere Foredrag om Udstillingernes Historie. Disse havde, om end paa meget primitiv Vis, eksisteret i Oldtiden. Hvad var Østens Basarer, Hans Sachs Skomagergade og Messerne i Leipzig andet end Udstillinger? De gamle Købstadsmarkeder hos os var i Virkeligheden det samme, og det endnu eksisterende Randers Hestemarked er Udstillingen i Renkultur. Nu kender vi ogsaa store svømmende Udstillinger; men er Fortidens Pæreskuder, der lagde til ved Gammel Strand med Frugt og Pottemagerarbejde andet end det samme en miniature?
Taleren gav derpå en Oversigt over, hvordan Provinsudstillinger gennem Landsudstillinger og intarnationale Udstillinger endte i de store Verdensudstillinger.
Dronningen uddelte saa Præmierne til de unge Piger, hvoriblandt der var flere Færinger og Islændere i Nationaldragt.
Efter Kantatens sidste Afdeling besaa de Indbudte en nydelig og fin lille Udstilling, som viste ikke alene Foreningens Arbejde, men ogsaa forskellige andre Instituters Virken.

***


Fyens Stiftstidende, 30. september 1909.

Paa dansk Kunstflidsforening paa Charlottenborg findes ogsaa udstillet en Samling Legetøj, udført af Fangerne paa Vestre Fængsel.

Meget af det er Fritidsarbejde, og det har vist sig, at Fængselsinspektør Grundtvig her har taget Initiativet til et Arbejde, som ikke alene er til Gavn for Fangerne, men som ogsaa er blevet til Gavn for dansk Industri, idet det fortrænger en Del af det indførte tydske Legetøj.

Det er nemlig ikke alene i Vestre Fængsel, at dette sunde Arbejde drives. Det har nu fundet Vej ud til en del Arresthuse, og adskillige Arrestforvarer har gjennemgaaet et Kursus i Vestre Fængsel.

Det første Aar var 440 mandlige Fanger beskæftigede dermed, og der blev solgt for 8000 Kr. Legetøj. Nu er man selvfølgelig oppe paa langt større Summer, og gjennem Grosserer Otto Larsen afsættes Arbejdet til Legetøjshandlerne.

Det har vist sig, at denne Beskæftigelse ingteresserer Fangerne i højeste Grad, og Arbejdet har sat deres Fantasi i Bevægelse, saa de har forarbejdet Gjenstande efter egen Opfindelse. Flere af de derved fremkomne Modeller har vist sig brugbare i større Omfang.

Til Arbejdet, der ledes af Overbetjent Billing, lægges den første Grund af en af Betjentene, der oprindelig var Snedker, og som nu lærer Fangerne at fuge og lime. De Faa iblandt Fangerne, som ikke kan lære at snitte eller skjære, bliver sat til at male de forarbejdede Gjenstande.

Det her Udstillede viser, at der er arbejdet med Lyst og Iver, men da Fangerne kun sidder højst 6 Maaneder i Vestre Fængsel, kunde der selvfølgelig andet Steds, f. Ex. i Horsens Tugthus, hvor Opholdet er længere, opnaaes langt større Resultat.

***


Dagens Nyheder, 2. oktober 1909.

Fyrsteligt Besøg paa Kunstflidsudstillingen.

Kejserinde Dagmar og Dronning Alexandra aflagde i Gaar et Besøg paa Dansk Kunstflidsforenings Udstilling paa Charlottenborg, hvor de modtoges af Professorinderne Matzen og Krog, Admiralinde Emma Gad og Fru Charlotte Hansen.

De fyrstelige Damer gjorde store Indkøb, bl. a. købte Dronning Alexandra en grønlandsk Dukke til et af sine Børnebørn, medens Kejserinde Dagmar sikrede sig forskellige Hedebo-Arbejde. Begge Kongedøtrene købte i Forening en Stol, betrukket med boa-constrictor-Skind samt en Del Legetøj.

Alle Skolens Elever havde givet Møde, deraf enkelte i Nationaldragter, og saa vel Kejserinden som Dronningen underholdt sig i længere Tid med flere af de unge sønderjydske og islandske Damer.


1910.


Berlingske, 1. april 1910.

Dansk Kunstflidsforening afholdt igaar sin Generalforsamling under Ledelse af Frk. Klüver.

Foreningens Formand, Admiralinde Gad, aflagde Beretningen. Medlemsantallet havde været i stadig Stigning. Foreningen talte nu 600 Medlemmer. Tegnestuens Beholdning af Tegninger omfatter nu ca. 700 Numre. Ved Udstillingerne i Berlin, Amsterdam og London, i hvilke Foreningen havde deltaget, var af danske Arbejder ialt blevet solgt for over 8000 Kr. Udstillingsregnskabet fra Udstillingen i Industriforeningen “Fra gamle Hjem”, der nu forelaa, udviste et Overskud af 4285 Kr. Foreningen gik nu ind i sit 10de Aar.

Frk. Klüver aflagde derefter Regnskabet, som balancerede med en Sum af 14,011 Kr. 23 Øre.
Til Bestyrelsen valgtes Grevinde Jessy Ahlefeldt-Laurvig-Bille og genvalgtes Professorinde Krog og Etatsraadinde Ruben.

***


Berlingske, 14. maj 1910.

Dansk Kunstflidsforening, der stadig arbejder paa at skaffe bedre Kaar for Kvinders Arbejde paa Kunstindustriens Omraade, og som bl. a. med stort Salgsudbytte for sine Medlemmer har deltaget i Udstillinger i Berlin, St. Petersborg, Amsterdam, London osv., deltager i Sommer i Residensbyen Haag i en international Kunstflidsudstilling under Protektorat al den hollandske Dronning.

Da Haag ligger tæt ved Schieveningen og Udstillingen falder i Badesæsonen, vil der antagelig blive solgt en Del. Kulørte Arbejder er ikke yndede i Holland, derimod al Slags hvidt Broderi, vævede Sager, Sølvsmedearbejder, Keramik, Læderplastik o. lign.

Fra den hollandske Udstillingskomité har man udtrykkelig anmodet om en Sending af det danske Legetøj fra Vestre Fængsel, der gjorde saa stor Lykke i Amsterdam ifjor og paa Dansk Kunstflidsforenings egen Udstilling paa Charlottenborg.

Alle Udstillingsgenstande skal være Foreningen i Hænde inden 24de Maj, St. Kongensgade Nr. 55.

***


Berlingske, 20. september 1910.

Dansk Kunstfidsforening kan i dette Efteraar fejre sit første lille Jubilæum, idet det er 10 Aar, siden den stiftedes. Da dens Formaal er — under Protektion af Hds. Maj. Dronningen – at bevare Interessen for den nationale Haandgerning og skabe et Marked for Afsættelse af Arbejderne i Ind- og Udland, er dens Virksomhed nærmnest baseret paa de to Ting: at yde saa megen betalt og gratis Undervisning som muligt, og at danne Forbindelsesleddet mellem de danske Udstillerinder og Komiteerne ved udenlandske Udstillinger til Gavn for Afsætning at Arbejderne.

Foreningen har i disse ti Aar givet fri Undervisning til 1038 Elever, hvoraf omkring 100 fra vore Bilande (med frit Ophold og Rejse) 325 fra Provinser og Højskoler, Resten fra Kjøbenhavn til unge Piger fra Kommunens Fortsættelseskursus, valgte af Skoledirektionen. Desuden er der foranstaltet 9 Udstillinger: 4 Aarsudstillinger af Medlems- og Elevarbejder paa Charlottenborg, en Udstilling af Hvidsøm, en østasiatisk Udstilling, en Udstilling af danske Antikviteter (“Fra gamle Hjem”) en Udstilling for Husholdning og Borddækning, en Udstilling i Tivoli fra vore Bilande. En Udstilling af antike og moderne Miniaturer i Ole Haslunds Hus er under Forberedelse. Paa sine Medlemmers Vegne har Foreningen endelig deltaget i større Udstillinger i Paris, St. Petersborg, Berlin, London, Rio de Janeiro, Amsterdam og Haag.

I Anledning af sit første Jubilæum udgiver Foreningen i en nær Fremtid paa eget Forlag en billig, rigt illustreret Haandbog i sine Undervisningsfag til videre Selvstudium for sine Elever og andre Udeverinder i By og paa Land af vor nationale Kunstflid.

***


Berlingske, 20. september 1910 (2).

Dansk Kunstflidsforening afholdt i Eftermiddag paa Charlottenborg sin Aarsfest, der tillige havde Karakter af en lille Jubilæumshøjtidelighed, idet Foreningen, som omtalt, har bestaaet i ti Aar med Stifteren, Admiralinde Emma Gad som Formand.

Aarsfesten overværedes af Drs. Majestæter Kongen og Dronningen samt af Hds. kgl. Højhed Prinsesse Dagmar med Følge.

I Forsamlingen saas, foruden Foreningens samlede Bestyrelse, bl. a. Grosserer Moses Melchior, Etatsraad Hegel med Frue, Etatsraadinderne Heymann og Bloch samt talrige kunstindustrielt Interesserede. Flere af de unge Damer fra Rigslandene, der har gennemgaaet Foreningens Kursus, var tilstede, iførte deres klædelige Nationaldragter.

Efter Afsyngelsen af en trestemmig Sang ved Kammersangerinde, Frk. Ellen Beck, Frk. Margrethe Cold og Hr. Ernst Schønberg: “Længe sad Kvinden ved Rok og Væv” til Melodi af Lange-Muller, holdt Sekretær i Industriforeningen R. Berg et interessant Foredrag med Emne: “Kvindetyper fra Middelalder oq Renæssance”.

Fru Emma Gad rettede dernæst en Tak til Hds. Maj. Dronningen og alle, der i Aarenes Løb havde støttet Foreningen, samt gav en Oversigt over dennes Virksomhed, hvorefter Fru Charlotte Hauch udtalte en Tak til Fru Emma Gad.

Dermest fulgte en Solo med trestemmig Sang, hvorpaa Hds. Maj. Dronningen uddelte Præmierne.

Ved Bedømmelsen var tilkendt Præmier (50 Kr.) til følgende: Frk. Justa Henriksen (Kjøbenhavn), Astrid Larsen (Helsingør), Bodilsen (Salling), Gudmundsdotter og Andresdotter (begge fra Island), Anna Jensen (Færøerne), Poulsen (SønderJylland) og Breum (Mogenstrup). Hædersdiplomet: Frk. Else Stefan fra Thüringen, Frk. Josepha Petersen (Klampenborg) Frk. Violet Adler, Frk. Hecquet (en pragtfuld Alterdug), Frk. Nordstrøm, Frk. Regitze Ingerslev, Fru Frederikke Bio (Læderplastik), Fru Fevejle, Fru Krog, Enketru M. Nielsen, Slagelse, Frk. Else Krieger (med Udstillingens bedste Hedeboarbejde), Fru Glass (Komponisten Louis Glass’ Moder paa 80 Aar), Fru Ida Larsen (Kunstbroderi).

***


Dagbladet, 21. september 1910.

I Charlottenborgs store Hal, som var smukt prydet med grønne Træer og orientalske Tæpper, afholdt Dansk Kunstflidsforening i Gaar Eftermiddag sin Aarsfest i Overværelse af Deres Majestæter Kongen og Dronningen og Hds. kgl. Højhed Prinsesse Dagmar.
Foreningens Formand, Admiralinde Gad modtog de kongelige Herskaber ved Indgangen og førte dem op gennem den tæt fyldte Hal, hvori man blandt mange andre kendte Herrer og Damer saa Grevinderne Agnete Brodenhuus-Schad og Polly Ahlefeldt-Laurvigen, Admiral Gad, Etatraadinde Hegel, Grosserer Moses Melchior, Professorinde Arnold Krog, Fru Louis Levy, Fru Kaj Nørregaard, Skoledirektør Rübner-Petersen fra Vestindien, Fru Jenny Hagelstaw, Paris og Fru Charlotte Hanch, i Spidsen for de Damer, der leder Foreningens daglige Virksomhed.

Hds. Maj. Dronningen uddeler Præmierne.

Foran den Talerstol, der var rejst i Hallens Baggrund, sad som den mest karakteristiske og smukkeste Prydelse en Række af Foreningens Elever, unge Piger i Nationaldragter fra Island, Færøerne, Sønderjylland og Vestindien. De unge Islænderinder med de høje, hvide Silkehuer gjorde den festligste, og en Negerinde med rød Sløjfe i det krusede Haar, den ejendommeligste Virkning.

Festen indlededes med en trestemmig Sang af Lange-Müller, stemningsfyldt udført af Kammersangerinden Frk. Ellen Ved, Frk. Margrethe Cold, og Hr. Ernst Schønberg med Frk. Anna Marie Jørgensen ved Flygelet, og Fru Gad gav derefter Ordet til Industriforeningens Sekretær, Hr. Berg, der i et let causerende Foredrag skildrede forskellige Kvindetyper fra Middelalderen og Renæssancen. Skønt Mændene i gamle Dage havde gjort deres bedste for at holde Kvinden nede, bl. a. ved at fremstille hende som en Fare for Dyden, især naar hun var skøn, havde hun dog bestandig vidst at hævde sig og gaa sejrrigt frem, netop i Kraft af sin Skønhed og sin Evne til at skabe Skønhed omkring sig.

En Stemninssang med Text af Fru Karin Michaelis blev sunget af alle de tilstedeværende, efter at Dronningen havde uddelt en Række Præmier til Foreningens dygtigste Damer, og Forsamlingen spredtes saa i de nærmest tilstødende Lokaler, hvor Haandarbejderne var udstillede.

Ved dette første Gennemsyn lagde man især Mærke til Frk. Violtet Adlers overodentlig, kunstneriske Læderarbejder – mellem hvis en Mappe med en Gengivelse af det berømte Rembrandt – Portræt i Wien og et Skrin med det danske Vaaben og Sølvbeslag, udført af Frk. Else Kriegers og Frk. Hecquets Hedeboarbejder, Frk. Engberg-Finsens nydelige Metalbroderier, Frk. Josepha Petersens smagfulde Træindlægninger, Frk. Yrsa Sørensens Gobelinvævning, den 80-aarige Fru Class’ omhyggelige Finerarbejde, og som Udstillingens største Afdeling, nogle kønne og stærke Møbelbetrækker, der er Haandvævede i Foreningen, og som ses paa et Birketræs-Møblement, der er udført i Ole Haslunds Hus.

***

Illustreret Tidende, 2. oktober 1910.

Kongen og Dronningen ved Kunstflidsforeningens Aarsfest. IT 2. oktober 1910.
Kongen og Dronningen ved Kunstflidsforeningens Aarsfest. IT 2. oktober 1910.
***


Maaneds-Magasinet, 16. oktober 1910.

DET er en stor Dag for Eleverne, den Dag Dansk Kunstflidsforening holder sin Aarsfest paa Charlottenborg. Den er imødeset med en Forventning, der har sat større Fart over Arbejdet paa Skolen. Og hjemme har Islænderinderne pudset deres Hovedsmykker, Færøpigerne taget de brogede Silkesjaler frem, og de mørke Piger fra Vestindien sendt de allerfineste hvide Kjoler til Strygeriet og bundet de røde Sløjfer til Pynt.

Skolearbejderne fra hele Aaret er udstillede i otte Dage, og Censurkomitéen, der bestaar af Frøken Dagmar Olrik, Professor Arnold Krog og Musæumsdirektør Bernhard Olsen, har tilsendt de lykkelige Elever Præmier til et Beløb af 400 Kr., der overrækkes dem af Dronningen med de egenhændigt underskrevne Diplomer. Samtidig udstilles Foreningens Medlemsarbejder til Bedømmelse og Salg. I Udstillingstiden flyttes Skolen ned paa Charlottenborg og under stor Opmærksomhed fra Publikum arbejdes der ved Kniplebrædt, Væv og Syramme.

Berlingske, 20. oktober 1910.

Dansk Kunstflidsforening, hvis lyse og rummelige Lokaler nu er beliggende i St. Kongensgade 55, har sin væsentligste Opgave som Læreanstalt for vor nationale Haandgærning og har i de ti Aar den har bestaaet, gratis uddannet 1038 Elever. Dens Frikursus er delt i et fire Maaneders Sommerkursus for Elever fra vore Kolonier og Bilande, et fire Maaneders Vinterkursus for unge Piger fra Jylland og Øerne og en daglig fri Skole for ubemidlede unge Piger fra Hovedstaden, indtil 150 aarlig. Pladserne besættes gennem Skoledirektionen. Den betalte Undervisning har stadig stor Tilslutning saavel til Vævekursus som til Kursus paa Tegnestuen i praktisk Mønstertegning og Kursus i Hedebosyning, Kniplingssyning, Kunst-og Metalbroderi og Knipling.

En anden Side af Foreningens Virksomhed er at skabe et Marked for Afsættelse af Kvindens Arbejde i Indland og Udland. I de sidste Aar har man deltaget i Udstillinger i Paris, Petersborg, Amsterdam, London, Rio de Janeiro, Berlin og Haag.

Endvidere har Foreningen et Udsalg, væsentligst til Afsættelse af Medlemsarbejder, der her kan indlægges til Salg, ligesom der i de sidste Aar er forhandlet en Del praktisk Vævning som Møbelstof, Tæpper, Løbere, Haandklæder m. m., der har vakt Opmærksomhed ved deres Holdbarhed og haandgjorte Præg.

Naar Foreningen kan yde saa megen Friundervisning, skyldes det dens talrige Medlemskreds, den Støtte, der gives af Stat, Kommune og private Institutioner, dens interesserede Bestyrelse, men først og fremmest dens Stifter, Fru Emma Gad, der nu i ti Aar. har været Foreningens Formand og
øverste Leder.
Charlotte Hauch.

***

1911.


Nationaltidende, 8. september 1911.

Dansk Kunstflidsforening afholder sin Aarsfest med tilhørende Udstilling i Charlottenborgs Vestibule paa Tirsdag Eftermiddag Kl. 2½, hvor Hds. Maj. Dronningen vil komme til Stede og uddele Præmierne. Disse er i Aar forøget med en Præmie paa 100 Kr. til den dygtigste Elev paa Sommer-Frikurset som Gave fra Fabrikant Arnhof.

Kantaten vil blive udført af kgl. Kammersangerinde Frk. Ellen Bech, Operasangerinde Frk. Karen Sand, Koncertsangerinde Frk. Marhgrethe Cold og Koncertsanger Ernst Schønberg, akkompagneret af Pianistinden, Frøken Anna Marie Jørgensen.

Festtalen vil blive holdt af Professor Finnur Jonsson.

***
Berlingske, 12. december 1911.

1912.

Korsør Avis, 26. januar 1912.


Berlingske, 6. marts 1912.

Igaa afholdtes i Dansk Kunstflidsforening den aarlige Generalforsamling, ved hvilken Formanden, Fru Admiralinde Gad, fremlagde Aarsberetningen og fremhævede Foreningens Betydning ikke mindst for de unge Piger fra vore Kolonier. Gennem Opholdet her, Undervisningen paa Skolen, Foredrag, Besøg paa Museer ogi Teatre, ved Koncerter o. l. gives dem med hjem et Fond af Minder, velegnet til at knytte de Unge til Moderlandet.

Regnskabet fremlagdes af Kassereren, Bankinspektør Jacobsen, og godkendtes enstemmigt.

Istedetfor Etatraadinde Hegel og Frøken Rubin, der ikke ønskede Genvalg, valgtes enstemmig Baronesse de Plessen og Komtesse Mathilde Ahlefeldt-Laurvigen samt istedetfor Grevinde Jessie Ahlefeldt-Bille Fru Professorinde Fischer. Ogsaa Revisorerne genvalgtes enstemmig.

Sluttelig rettede Fru Gad en varm Tak til de afgaaende Medlemmer af Bestyrelsen, til Foreningens Bestyrerinde, Frøken Bluhme, der fratræder sin Stilling, samt til de mange, der ved Legater, Fripladser, Rejseunderstøttelser og paa anden Maade har vist deres Interesse.

***


Berlingske, 17. september 1912.

Som allerede nævnt, afholdt Dansk Kunstflidsforening igaar paa Charlottenlund sin Aarsfest, der forløb meget festligt og stemningsfuldt.

Kantaten, oprindelig skreven til “Kvindernes Udstilling” med Tekst af Fru Emma Gad og Musik af Lange-Müller, blev sungen
af Frøknerne Ellen Bech, Karen Sand og Margrethe Cold, Ernst
Schønberg og Saima Neovi. Til Soloen, der fulgte efter cand. theol., Sløjdskoleforstander Richardts interessante Foredrag, om den danske Folkeindustri, som han — sammenlignet med den svenske og norske — mente ikke førtes i tilstrækkelig praktisk Retning, havde Fru Gad skrevet en ny Tekst, skildrende de unge Pigers Flid og den Glæde, de føler ved fra de fjerne Øer at komme til Moderlandet og der knytte Venskabsbaand og samle Minder for Livet.

Berlingske, 12. september 1912.

Efter Ellen Bechs pragtfulde Fremførelse af de kønne, varmtfølte Ord, traadte Fru Emma Gad frem for den talrige, repræsentative Forsamling, i hvilken man paa første Række bemærkede Indenrigsministeren, Jensen-Sønderup med Frue, flere af de udenlandske Gesandter og deres Fruer og Etatsraad Nyholm, hjemme fra Ægypten. Admiralinden mindedes først i varme Ord Hs. Maj. Kong Frederik VIII, der altid havde vist Foreningen megen Interesse, og bragte derefter en varm Tak til Dronningen, der iaar havde støttet Foreningen med 300 Kr., Baronesse de Plessen med 500 Kr. og et unævnt, livsvarigt Medlem med 200 Kr., og derved gjort det muligt endnu denne Gang at indbyde det sædvanlige Antal unge Piger fra vore Kolonier, hvad ellers vilde være ugørligt, da Foreningens Statstilskud paa 1000 Kr. er blevet slettet paa Finansloven. En Tak bragtes endvidere Etatsraadinde Bloch, der som sædvanlig havde skænket Præmierne, kgl. Hof-Eddikebrygger Arnhoff, der havde stiftet en Ekstrapræmie paa 100 Kr., samt – paa Fransk – den russiske Gesandts Frue, Baronesse v. Buxhoveden, ved hvis Mellemkomst det var lykkedes at faa som Udstiller en russisk Kunstflidsforening, arbejdende efter de sammue Principer og med det samme Maal som den danske Forening, og staaende under Storfyrstinde Elisabeth Iwanowas Protektion.

Fyens Stiftstidende, 18. juli 1912.

De præmierede Elever var: Fru Karen Iversen, Frk. Margrethe Olesen, Frk. Emma Madsen, Frk. Elisa Kampp, Frk. Sigur-Haug Bjørnsdotter, Frk. Valborg Mortensen, Frk. Thyra Solmer, Frk. Wilhelmine Clen, Frk. Kristin Jonsdotter.

Diplomer tildeltes de udstillende Medlemmer: Fru Regina Kofoed, Fru Vibeke Christensen, Fru Falck, Fru L. Beck, Frk. Lykke Andersen, Frk. Julie Kragenbühl, Frk. Ulla Rasmussen, Frk. Emilie Christensen, Frk. Elsa Gudmann Carlsen, Frk. Inger Haldkjær.

Sluttelig afsang Forsamlingen en Sang af Fru Karin Michaëlis Stangeland, hvorefter man fordelte sig i Lokalerne og besaa den righoldige Udstilling, hvor man særlig lagde Mærke til nogle meget smukke Møbler fra Richardts Sløjdskole, udførtes dels af Hr. og Fru Richardt (i Bondestil til “Tibirkehus”) og Frk. Torp (Louis seize i hvidt og Guld), Bogbinding fra samme Skole, fortrinligt ægte Gyldenlæder (Frk. Adler) og moderne Læderplastik (Ida Haas, Fru Bie o. fl.), venetianske Kniplinger (Fru de Krieger, Inger Haldkjær o. fl.), endelig de russiske Udstilling med Kniplinger, Broderier, Perlearbejder o. l. Professorinde Torps broderede Stol i Gobelin og Fru Hedemanns Skærm i samme Stil, samt selvfølgelig Foreningens egne smukke Ting i Hedebo, Hvidsøm, Knipling, Vævning, Metalbroderi og meget mere, som vi senere skal komme tilbage til.

***
Kvindernes Aarbog 1912.
***


Kallundborg Avis, 2. november 1912.

I 1900 stiftedes inde i København “Dansk Kunstflidsforening”. Sjælen i denne Forening var Forfatterinden Fru Emma Gad, der trolig har holdt ud i Virksomheden.
Denne gaar i Korthed ud paa fortrinsvis at yde ubemidlede Kvinder fra Provinsen et Kursus i Kunsthusflid inde i Hovedstaden.

Nu nærmer vi os Vintersæsonen, og en af vore Medarbejdere har derfor henvendt sig til Fru Gad for at faa de behørige Oplysninger om, hvorledes Virksomheden i Aar vil gaa for sig.

Fyens Stiftstidende, 8. oktober 1912.
Fru Gad oplyser herom:
Vinter-Frikursus holdes fra 3. Januar til 1. Maj for 8 á 10 ubemidlede unge Piger fra Jylland og Øerne. (Foredrag, Museumsbesøg.)
Vi anvender billige Boliger.

Sommer-Frikursus fra 1. Juni til 1. Oktober for 8 á 9 ubemidlede unge piger fra Island, Færøerne og Dansk Vestindien (desuden to fra Sønderjylland), som har gjort Haandgerning til deres Fag. Fri Rejse, frit Ophold og fri Undervisning, Skoletid fra Kl. 9-2.

Slagelse Posten, 12. november 1912.
Interesse for denne Gerning har være stor baade hos dem, paa hvem Undervisningen er beregnet, og hos dem, der yder Sagen Støtte i Form af Bidrag eller anden Støtte. Da der naturligvis er Rift om Pladserne, maa det tilraades, at Provinsens Ansøgerinder i Tide indsender deres Begæringer.
Fru Gad understreger, at “Dansk Kunstflidsforening” anser det for sin særlige Opgave at være til Nytte for de af Provinsens unge Piger, som agter at gøre Haandgerning til deres Fag. Denne Virksomhed fortjener derfor Paaagtning naade af de unge Piger og deres paarørende. Foruden gennem Fripladserne tages der paa anden Maade Hensyn til, at Udgifterne gøres saa smaa som muligt.

(Daglig Undervisning fra 9-2 i alle Fag 15 Kr. mdl., Vævning 15 Kr. mdl. 4 Timer 3 Gange ugentligt, Knipling 5 Kr. mdl. 4 Timer om Ugen, Broderi 4 Kr. mdl. 4 Timer om Ugen.)

Sluttelig oplyser Fru Gad, at alle Henvendelser skal sendes til Foreningens Kontor, St. Kongensgade 55, København.

Foreningens Protektrice er Hds. Maj. Enkedronningen.
-n.

***

Slagelse Posten, 12. november 1912.

I disse Dage er det 11 Aar siden Dansk Kunstflidsforening stiftedes paa Fru Emma Gads Initiativ.

Ved et godt og dygtigt Arbejde fra Ledernes Side og ved den store Interesse, der fra alle Sider er vist Foreningen, har den kæmpet sig frem til en Stilling af stor Betydning. Dens Formaal er at højne Interessen for det nationale Haandværk, og at skabe et Marked for Afsættelse af Kvinders Arbejde i Ind- og Udland. Dette Maal arbejder Foreningen stadig henimod, dels ved at afholde, og dels ved at deltage i Udstillinger. Men en af de vigtigste Faktorer i Arbejdet er Afholdelsen af Frikursus.


1913.

Nationaltidende, 8. september 1913.

Dansk Kunstflidsforening afholder Onsdag den 10. Septbr. Kl. 2½ sin Aarsfest i Vestibulen paa Charlottenborg. Som sædvanlig bestaar Festen af Uddeling af Præmier og Diplomer og Udstillingen af Foreningens Elevarbejder, der aabnes samme Dag, og hvortil Publikum har gratis Adgang. Udstillingen vil blive holdt aaben Resten af Maaneden.

Ved selve Festen, som aabnes af Foreningens Formand, Fru Admiralinde Gad, vil der blive holdt Foredrag samt sunget en Kantate af kgl. Kammersangerinde, Frk. Ellen Ved og Frøknerne Saima Reovi og Sand samt Koncertsanger, Hr. Ernst Schønberg. Som Akkompagnatrice fungerer Frk. U. M. Jørgensen.

***


Social Demokraten, 11. september 1913.

Dansk Kunstflidsforening holdt i Gaar Aarsmøde paa Charlottenborg. Foreningenb har netop afsluttet et 4 Maaneders Kursus for Lærerinder, og Elevarbejderne var udstillede. Præmierne og Diplomerne fra Kursus’et uddeltes i Gaar.

Midt i Kantaten, der udførtes overordentlig nydeligt af 4 unge Damer deriblandt Frk. Ellen Beck, og en Herre holdt Admiralinde Emma Gad en lille Tale om Foreningens Fremtidsplaner. Fruen meddelte bl. a., at Udstillingen af Elevarbejder den 18. september skal afgaa til Boston, for at Amerikanerne kan faa Lejlighed til at beundre den.

Efter at Kantaten var fuldendt, besaa den lille Forsamling de udstillede Haandarbejder.

***
Fra Højtideligheden paa Charlottenborg i Gaar.
Nationaltidende, 11. september 1913.

Paa vor Tegning fra Dansk Kunstflidsforenings Aarsfest paa Charlottenborg i Gaar ses til venstre den norske Gesandt, Professor Hagerup. I Midten staar de Kunstnerinder, der sang Kantaten, paa Kathedret Formanden Fru Emma Gad, som paa Enkedronningens Vegne uddelte Præmierne, og paa hver Side af Fru Gad Kursusdamerne fra Island.

***


Berlingske, 11. september 1913.

Som kortelig omtalt iaftes, fejrede Dansk Kunstflidsforening igaar Eftermiddags sin Aarsfest paa Charlottenlund. Som sædvanlig indlededes med den smukke Kantate, foredraget af Damerne Ellen Beck, Saïma Neovi, Margrethe Cold og Karen Sand, hvorefter Formanden, Fru Admiralinde Gad, gav en kort Oversigt over Foreningens Formaal og Virksomhed i al Almindelighed og dette Aars Udstilling i Særdeleshed. Fru Gad indledede med en dyb Beklagelse over, at Hds. Maj. Enkedronningen, der er Foreningens Ærespræsident, ikke havde ment sig istand til at give Møde; næste Aar haabede man imidlertid at have den Glæde at se Enkedronningen personlig uddele Præmierne, og Fru Gad vilde saa idag sende Hds. Majestæt en telegrafisk Hilsen fra Foreningen.

I varme og taknemmelige Ord mindedes Fru Gad Foreningens Velynder og Ven, afdøde Moses Melchior, der havde udsat et Legat hvis Renter gaar til Fripladser for to unge Piger fra Dansk-Vestindien. Foreningen havde yderligere haft den Glæde at faa det Statstilskud tilbage, som i sin Tid var inddraget og da man efter at have mistet det Spanjerske Lagat havde faaet det Rongeske, var Status her nogenlunde uforandret. Som sædvanlig var baade Foreningens Elever og dens Medlemmer repræsenterede ved mange, smukke Arbejder; en stor Del af disse var bestemte til den 18de September at afgaa til en Udstilling i Boston. Af særlig interesse var de af Frøken Hanna Hoffmann udstillede Garnprøver, farvede med Plantefarver; det var det første Forsøg, der var gjort herhjemme med denne Form for Farvning, som Sverige hidtil havde været ene om at gennemføre; som bekjendt er plantefarvet Garn ægte og holdbart og anvendes derfor fortrinsvis til al Kunstvævning. For Fremtiden behøver man altsaa ikke at indforskrive det fra Sverige, men kan henvende sig til Dansk Kunstflidsforening, der fører Frøken Hoffmanns Garn.
– – –
Efter at Kantatens midterste Del var afsungen – Baryton-Soloen foredraget af Hr. Ernst Schønberg -, foretog Fru Gad paa Enkedronningens Vegne Uddelingen af Præmier og Diplomer til følgende Damer:

1ste Præmie: Frøkenerne Kristine Bach, Grættrup, Dagmar Petersen, Horsens, Rigmor Henningsen, Møen, Marie Carlsen, Sønderjylland, Maren Poulsen, Sønderjylland, Anna Lorentzen, Sønderjylland, og Valborg Larsen, Slagelse.
Hædersdiplomer: Fru Professorinde Mimi Larsen, Frk. Hanna Hoffmann, Frk. Ernesta Holm, Frk. Maren Petersen og Fru Hirschsprung.

Hof-Eddikefabrikant Arnhof skænker fremtidig hvert Aar 100 Kr. til Indkøb af et særlig smukt Arbejde til Bortlodning blandt Medlemmerne: det heldige Numer skaffede iaar Indehaveren en af Fru Mette Gauguin broderet Stol. Efter Kantatens Slutningsvers spredte Forsamlingen sig for at bese de mange smukke Arbejder; af kendte Navne noterer vi: norsk Minister Hagerup med Frue; den nuværende og den forhenværende Indenrigsminister, begge med Fruer; af Kunstflidsforeningens Bestyrelse: Professorinderne Matzen og Fischer, Etatraadinde Block o. fl. Endvidere Admiral Gad, Professor Finnur Jonsson. Oberstinde Lautrup, Stiftamtmandinde Ahnfeldt. Fru Thora Crum; Professorinde Christen Lange; Kontorchef Højby fra Kreditforeningen, Fru Overretssagfører Sinding. Fru Johanne Meyer o. fl.

Fyens Stiftstidende, 13. november 1913.
Foruden de med Udmærkelser belønnede Arbejder lagde man Mærke til Fru O. Hedemanns og Fru Sara Hirsch’s udmærkede Hedebosyning, Frøken Violet Adlers fortræffelige antike Gyldenlæder og Frøken Ida Hass’ moderne Lædeplastik, Professorinde Torps Gobelinbroderi, Fru Gerda Kochs udmærkede franske Broderi, samt først og fremmest Skolens Arbejder, der viser en ganske betydelig Fremgang, takket være Frøken Rathsacks udmærkede Ledelse.

Endnu maa nævnes en Special-Udstilling af ægte “irish crocket” og broderede Essex-Kniplinger.


1914.

Nationaltidende, 30. marts 1914.
***


Nationaltidende, 3. juni 1914.

I „Göteborg Handels och Sjöfartstidning” offentliggør Signe Biligvist en udførlig Anmeldelse at det danske Kunsthaandværk paa den baltiske Udstilling.

Nationaltidende, 25. februar 1914.

Forfatterinden mener, at de forskellige Retninger indenfor dansk Kunsthaandværk er ualmindeligt tiltalende repræsenteret og ordnet særdeles instruktivt, og hun gennemgaar derefter hele Udstillingen. Med særlig Honnør omtales bl. a. Georg Jensens og Kastor Hansens udsøgte Sølvarbejder, den kgl. Porcelænsfabriks og Aluminias Udstillinger, Herman Kähler Ler- og Stengods, Karen Hannoners Fajancer, Maria Christiansens Hornarbejder, lpsens Enkes Terracotta, Foreningen for Boghaandværks Udstilling, Ole Haslunds og Magasin du Nords Møbler og endelig Haandarbejderne fra “Dansk Kunstflidsforening”, “Hedebosyningens Fremme” og “Kunstindustriskolen for Kvinder”.

Den svenske Kritiker sammenfatter til sidst sine Indtryk i følgende Sætninger: “Den svenske Textil-Kunsthaand-værk staar — saavel teknisk som kunstnerisk — betydeligt over det danske. Men det danske Kunsthaandvæerk er i de øvrige, her nævnte Brancher langt forud for det svenske. Saavel heri som i Danskernes opmærksomme og smidige Imødekommen overfor enhver, som ønsker at studere deres Udstilling, har vi overordentlig meget at lære”.

***


Berlingske, 17. maj 1914.

– – –
Tæt herved, lige indenfor i den store Industrihal, har “Dansk Kunstflidsforening” en vidunderlig lille Udstilling af Arbejder i Hedebosyning.

Nationaltidende, 1. april 1914.

Det kan være, at man her træffer Professorinde Matzen, og man er da i udmærkede Hænder; men se ellers op tilhøjre: Der Hænger Enkedronning Louises Dug, udført efter Tegning af Peter Urban Gad, skænket Hds. Majestæt af Kunstflids-Foreningen (med det svenske og danske samt Kjøbenhavns Vaaben, Enkedronningens Valgsprog og Kunstflidsforeningens Bomærke) – “se der er jo Mamas Dug”, udbrød Prinsesse Ingeborg i Eftermiddag da hun fik øje paa den – og paa hver Side af den en Løber udført efter Tegning af Professorinde Mimi Larsen; paa Hjørnevæggen lige derved endnu en dejlig Løber udført af Fru Thyra Marcher.
– – –

***

Berlingske, 7. december 1914.

Dansk Kunstflidsforening, som iaar paa Grund af de urolige Forhold ikke fik sin sædvanlige Udstilling paa Charlottenborg, har i disse Dage aabnet sin Juleudstilling i Foreningens Lokaler i St. Kongensgade.

Berlingske, 28. september 1914.

Omtrent 40 af Foreningens halvfemte Hundrede Medlemmer har udstillet, og der er iblandt Genstandene meget nydeligt Haandarbejde, som dække Betegnelsen Kunstflid. Dette er f. Eks. Tilfældet med den Ovnskærm, Fru Kaptajn Poulsen, født Krieger, har broderet efter et gammelt Maleri af Domkirken i Mainz – Skærmen er vist ogsaa allerede solgt, og fin Smag, parret med stor Taalmodighed, præger den Lampeskærm, som Fru Gordon Søe har, man fristes til at bruge Udtrykket vævet af 70,000 Glasperler.

Udstillingen rummer desuden smukke Hedeboarbejder, Nyttegenstande og smykker i Sølv, forarbejdede af den kvindelige Sølvsmed, Frk. Stilling, Guldbroderier, haandmalet Porcelæn, strikkede og vævede Ting, kort sagt som sædvanlig mange skønne Sager, egnende sig til Julepresenter. Som en Nyhed bør nævnes Fru Nathalie Larsens broderede Tasker, der nærmest er Mosaikarbejde i Silke og Guld med paasyede Perler og glinsende Stene.

Medlemmernes Hovedgevinst i Foreningens Lotteri er ogsaa udstillet. Det er en dekorativ og magelig “haandgjort” Stil til Værdi halvandet Hundrede Kroner.


1915.


Nationaltidende, 1. maj 1915.

Dansk Kunstflidsforening og Industriforeningen arrangerer i Forening i Begyndelsen af Oktober en – som det tegner til – meget interresant historisk Udstilling i Industriforeningen. Den vil komme til at omfatte Damedragtens Historie gennem de sidste 150 Aar. Det vil utvivlsomt interessere Almenheden at se forrige Tiders Paaklædning stillet ved Siden af den moderne Dragt.

Berlingske, 27. april 1915.

Udstillingen vil ikke alene omfatte Kjoler, Overstykker, Hatte, men tillige Broderier, Kniplinger, Vifter, Handsker, Parasoller, Smykker, Kamme, Lommetørklæder, Tasker, Fjerprydelser og kunstige Blomster; sluttelig kan nævnes Toiletsager, Flakoner, Sysager etc.

For at give Udstillingen større kustnerisk Udtryk for de vexlende Tiders Smag og Kultur har man tænkt at forøge den med en Samling karakteristiske Dameportrætter samt en fyldig Fremstilling af Fortidens Modejournaler og Tegninger, og ved Siden af vil der blive afholdt oplysende Foredfrag med Lysbilleder, ligesom der endelig ogsaa vil blive talt om den moderne Dragts Snit, Udsmykning og Personlighedspræg. Til Udstillingen vil der blive knyttet en Tombola, hvis Gevinster udelukkende vil komme til at bestaa af Sager, der kommer ind under Begrebet Dametoilettet.

Udstillingskomiteen har allerede faaet Tilsagn om flere historiske Samlinger af skønne, gamle Kniplinger.

Der vil blive Koncerter og Opvisning af gamle Danse samt forskellige Interieurer, hvor man bl. a. vil se Datidens Damer omkring Kaffebordet – Five o’clock-Theen var paa den Tid jo næppe opfundet.

Komitéen opfordrer meget Damerne til at se efter i deres Gemmer, om der ikke findes forskellige gamle interessante Sager, som Ejerinderne kunde ønske at udstille, og de behøver da blot at melde det paa Industriforeningens Kontor, til Kontorchef R. Berg. Selvfølgelig vil alle Forholdsregler med hensyn til Afhentning, Assurance og Tilbagelevering blive strengt overholdte. Men Indmeldelserne maa helst ske snarest, inden Damerne flytter paa Landet, da det af Hensyn til Tidspunktet for Udstillingens Afholdelse bliver for sent, naar Folk først melder sig i September efter Landopholdet.

***


Berlingske, 10. september 1915.

Dansk Kunstflidsforening har i Eftermiddag afholdt sin Aarsfest med Præmieuddeling i Charlottenborgs Vestibule, hvor der samtidig var arrangeret en smagfuld Udstilling af Elev- og Medlemsarbejder med de præmierede Arbejder som Hovedattraktion.

Dagbladet, 24. august 1915.

Kl. 2½ ankom Hds. Majestæt Enkedronningen, ledsaget af Deres kgl. Højheder, Prinsesserne Thyra og Dagmar, til Charlottenborg, hvor Herskaberne modtoges af Foreningens Bestyrelse, som overrakte de kongelige Damer smukke Blomsterbuketter. Etatraadinde Louise Bloch, en af Foreningens trofaste Støtter, overrakte Enkedronningen Roser. I Herskabernes Følge saas Hofchef, Admiral Bardenfleth og Hofdame Frk. Wimpfen.

Blandt de indbudte Gæster bemærkedes den russiske Gesandt, Baron Buxhøveden, Ministerinde Hagerup og Vestindiens Guvernør Helweg-Larsen med Frue.

Straks efter de Kongeliges Ankomst tog Festen sin Begyndelse med Afsyngelse af en Kantate, udført af kgl. Kammersangerinde Ellen Bech, Koncersangerinderne Margrethe Cold, Saima Neovi og Karen Sand, og Koncertsanger Ernst Schønberg. Foreningens Formand, Admiralinde Emma Gad, aflagde derefter Aaarsberetning, hvorunder Fruen omtalte at Aaret nødvendigvis var forløbet ret stille i Foreningen.

Guvernør Helwig-Larsen bragte Dansk Kunstflidsforening en Tak for dens Arbejde, der for de vestindiske Øer havde den store Betydning at knytte Eleverne derude fra og gennem dem den indfødte Befolkning nærmere til Danmark. Guvernøren rettede i første Række Takken til Enkedronningen som Foreningens Protektrice.

Præmierne og Hæderdiplomerne blev nu uddelte af Hds. Majestæt Enkedronningen. Der var 2 1ste Præmier á 100 Kr., 4 á 50 Kr. og 8 Hædersdiplomer.

Ved Festen trak Hds. kgl. Højhed Prinsesse Thyra et Lotteri, hvori alle Foreningens Medlemmer gratis deltager. Hovedgevinsten i dette Lotteri er en kostbar Lænestol med Betræk udført efter et Gobelin paa Rosenborg og skænket af Baronesse de Plessen.

Forinden Herskaberne forlod Charlottenborg, blev de udstillede Arbejder taget i Øjesyn, ligesom de kongelige Damer hilste paa Eleverne, at hvilke fire er fra Island, to fra Færøerne og en fra de vestindiske Øer.

***
Dagbladet, 11. september 1915.
***


Politiken, 11. september 1915.

En Gang hvert Aar har “Dansk Kunstflidsforening” en stor Dag. Medens den ellers residerer beskedent i en Stuelejlighed i Store Kongensgade, rykker den paa denne ene Dag ned paa Charlottenborg, hvor den ganske vist ikke naar længere end til Vestibulen. Men det gør ikke noget, det er stort alligevel, og dobbelt saa stort var det i Gaar, hvor Enkedronningen for første Gang efter flere Aars Forløb atter gav Møde for personlig at uddele Præmierne. For det kan nu ikke nytte noget, hvis den røde Kusk ikke paraderer udenfor i Gaarden, mangler Festen sit afgørende Plus.

Enkedronningen ankom præcis, ledsaget af Prinsesserne Dagmar og Thyra, begge i blaa Spadseredragter, af Hofchefen, Admiral Bardenfleth, og af Hofdame Frk. Wimpfen. Foreningens Bestyrelse sank ned i dybe Nejninger og overrakte Buketter. De kongelige Damer blev anbragt paa første Række i den blomsterbesmykkede Vestibule, Side om Side men Admiralinde Gad, Professorinde Henning Matzen, Professorinde Fischer, Etatraadinde Louise Bloch og Fru Ministerinde Hagerup. Paa de næstfølgende Rækker bemærkedes den russiske Minister, Baron v. Buxhöveden, og Eddikebrygger Arnhoff.

Da alle var kommet paa Plads, tonede som ved mange Aarsfester før denne den traditionelle Kantate ud fra det ene Sidegalleri. Frk. Anne Marie Jørgensen sad ved Klaveret, og de højtidsfulde Strofer bares af Frk. Ellen Bech, Fru Saima Neovi, Frk. Margrethe Cold, og Frk. Karen Sand og Koncertsanger Ernst Schønbergs kultiverede Sammensang ud over de fjerpyntede Hatte, hvide Hermeliner og straalende Besætninger. Det var skønne Øjeblikke.

De afbrødes af Fru Emma Gad, der i Egenskab af Foreningens Formand besteg Talerstolen, som var anbragt foran et stort Billede af Enkedronningen. Med Dronnigen saaledes baade foran og bag ved aflagde Fru Gad en inspireret Aaarsberetning, af hvilken det fremgik, at det havde været et stille Aar, fordi der er Krig i Evropa, men Foreningen havde dog støt og sikkert fortsat sin Virken og vundet Paaskønnelse, idet fire Medlemmer havde skænket en Sum til Indkøb af de smukkeste indsendte Medlemsarbejder. Disse Genstande skulde i Dag fordeles ved en Lodtrækning blandt Foreningens Medlemmer. Hovedgevinsten var dog i Aar som forrige Aar og alle fremtidige Aar en Gobelin-Lænestol, skænket af Baronesse v. Plessen.

Guvernør Helweg-Larsen fra Vestindien benyttede derefter sin Tilstedeværelse her i Danmark til at takke Foreningen for det Arbejde, den gjorde for sine Elever fra vor Bilande og særlig fra Vestindien. Guvernøren rettede specielt sin Tak til Enkedronningen, og et Par sorte Vestindianerinder, der sad neden for Talerstolen, smilede med deres hvide Tænder over mod den høje Dame.

Præmieuddelingen.
Talernes korte Række var dermed udtømt, og Enkedronningen foretog nu Præmieuddelingen, som Fru Gad med en Rutine, en Ceremonimester kunde misunde hende, ledede.

Første Præmie fik Frk. Solveig Eiriksdotter og Frk. Jenny Olsen, anden Præmie Frk. Anna Hansen, Frk. Sigurlaug Sigurdardotter, Frk. Unnar Olafson, Frk. Margrethe Blume og Hædersdiplom Fru Kammerjunkerinde Elisabeth Bruhn, Fru Thyra Valentiner, Fru Wilhelmine Friis, Fru Niels Petersen, Frk. Ida Brugn, Frk. Ingeborg Holbøll, Frk. Ulla Rasmussen og Frk. Inger Olsen.

Derpaa besørgede Prisesse Thyra den spændende Lodtrækning om Gevinsterne, og fra Spændingen gled man lige over i Kantatens Slutningssang, der, som det staar i Programmet, “synges af Alle” – ogsaa de kongelige Damer. Slutningen lyder:

“Far, Søstre, vel, hvorhen I gaar,
vi mødes vel ad Aare
:i skønhedslyse Kaar.:

Dermed var selve Højtideligheden forbi, og de kongelige Damer blev nu vist rundt paa den Udstilling af Elevers og Medlemmers Arbejder, som er arrangeret i Vestibulens Sideskibe og med sine mange smukke og ejendommelige Haandarbejder virkelig fortjener et indgaaende Besøg.

Først efter en god halv Times Forløb steg Enkedronningen til Vogns, og de øvrige Søstre fo’r bort for vel ad Aare at mødes i skønhedslyse Kaar i Charlottenborgs Vestibule.
Fru Loulou.

***


Social Demokraten, 12. september 1915.

Dansk Kunstflidsforening afholdt i Fredags paa Charlottenborg sin Aarsfest og Præmieuddeling, og samtidig aabnedes Foreningens aarlige Udstilling af Elevarbejder.

I Undervisningen, der ledes af Skoleinspektrice, Frk. Frederikke Rathsack, har bl. a. deltaget en halv Snes unge Piger fra de kommunale Fortsættelseskursus, der har faaet gratis Undervisning i Broderi og Knipling, samt nogle unge Kvinder fra Island, Færøerne og St. Thomas.

Udstillingen er meget righoldig og fortjener at ses. Her er Prøver paa alt det fine Haandarbejde, der interesserer Kvinderne. Der er ialt 60 Udstillere med tilsammen henved 1000 forskellige Kunstbroderier, Kniplinger, Metalbroderier, kulørte Folkebroderier, Hedebosyning osv.

– – –

Udstillingen er aaben hver Dag Kl. 12-5 indtil Søndag den 18. Septbr. Entreen er gratis.

I den til Udstillingen knyttede Syskole vises Vævning, Broderi osv. Her medvirker flere Elever, bl. a. en af vore mørke Landmandsinder fra St. Thomas, Frøken Alme Clendinen, de to færøiske Damer, Frøken Marie Johannesen og Paula Næs, samt Frøken Solvejg Eiriksdotter, der viser Italiensk Kniplingssyning.
N.-B.


1916.

Nationaltidende, 21. maj 1916.
***


Nationaltidende, 4. september 1916.

Kl. 2½ i Efterm. afholdtes i Charlottenborg – Udstillingsbygningens Vestibule – den sædvanlige Aarsfest for “Dansk Kunstflidsforening”s Elever og Medlemmer.

Til Trods for det daarlige Vejr var Hallen optaget til sidste Plads. Mellem de indbudte saas den russiske Minister, Baron v. Buxhøveden, Kammerherreinde Bardenfleth, Baronesse Reedtz-Thott, Arbejdsinspektør Jensen-Sønderup, den amerikanske Gesandts Frue, Mrs. Egan, Etatsraadinde Blom m. fl. – Sensommerens Blomster var opstillede i Glas langs Væggene; Enkedronningens Portræt var anbragt over Talerstolen, indrammet af røde og hvide Blomster, og i Sidegangene saas den smukke Udstilling af Læderplastik, Hedebosyning, Guld- og Sølvbroderier, Smykker m. m. samt nogle gobelinlignende Stolebetræk, i Virkeligheden det gode, velkendte Kanevas-Broderi, udført af Skuespillerinden Fru Else Frølich.

Berlingske, 29. august 1916.
Berlingske, 1. september 1916.

Præcis Kl. 2½ ankom Enkedronningen, ledsaget af Prinsesse Dagmar, Hofdame, Frk. v. Wimpfen og Hofchef, Admiral Bardenfleth. Enkedronningen modtoges af Formanden, Admiralinde Gad og Professorinde Fru Helga Matzen.

Efter at de Kongelige havde indtaget deres Pladser blev en Kantate sunget af Kammersangerinde Frk. Ellen Bech, Fru Saima Neovi, Frk. Margrethe Cold, Frk. Karen Sand og Hr. Anders Brems.

Da 1. Del var afsunget aflagde Fru Admiralinde Gad Beretning om Arbejdet paa Foreningens Kursus, hvor Elever fra vore Bilande faar gratis Undervisning i Haandarbejde. Med et Suk omtalte Fruen den gamle danske Folkekunst, som forlængst er sat i Skammekrogen: den gamle Kniplekunst, Hedebosyningen, Sølv- og Guldnakkerne, Amagertørklæderne, de gamle Træskeer og Jydepotterne. Det var meget godt med Andelsmejerier, Andelsslagterier og Sukkerfabrikker, men Hjemmets Kunst burde ikke derfor agtes ringe. Anderledes i Sverrig og Norge, hvor det første Sted Hemsløjdföreningen, det andet Sted “Norsk Husflidsforening” med Held havde bevaret og opdyrket den gamle Husflid. Ogsaa her i Danmark søgte Dansk Kunstflidsforening at raade Bod paa tidligere Tiders Uforstand, men Arbejdet gik kun smaat. Alligevel fortsatte man med godt Mod, og Formanden takkede tilsidst enhver, der havde ydet Foreningen Støtte, først og fremmest Enkedronningen.

Saa fandt Præmieuddelingen Sted. Enkedronningen lod de unge Piger fra Island og Færøerne forestille for sig og overrakte dem personligt Diplomet. Prinsesse Dagmar trak Numrene paa 4 smukke Arbejder, der bortloddedes blandt Medlemmerne, og tilsidst tog man Udstillingen i Øjesyn. Vi skal nærmere omtale dnne, der bør ses af alle kunstflidsinteresserede.

***
Nationaltidende, 22. oktober 1916.
Dansk Kunstflidsforenings Aarsmøde 1916 (Verden og Vi)

Verden og Vi, 1916.

Foreningens Protektrice, Enkedronningen, og Prinsesse Dagmar under Fru Emma Gads Tale. Tilhøjre for Enkedronningen: Frk. v. Wimpffen, Baronesse de Plessen og Professorinderne Fischer og Krog. I Baggrunden tilhøjre: Russisk Gesandt, Baron v. Buxhøveden med Frue.

***


Nationaltidende, 2. december 1916.

“Dansk Kunstflidsforening” havde i Gaar indbudt Pressen og en Kreds af Foreningens Medlemmer og Venner til at bese den Juleudstillling af Haandarbejde, som Foreningen aabner i Dag i sine Lokaler, St. Kongensgade 55.

Næstformand i Foreningen, Fru Professorinde Matzen, foreviste selv det brogede Mylder af elegante og smukke Hjemmearbejder, som Udstillingen repræsenterer,

Under denne Forevisning lagde man særlig Mærke til nogle meget smukt udførte Kraver, strikkede af Frk. Ulla Rasmussen, et pragtfuldt forarbejdet Sengetæppe af Fru Agnes Christensen og nogle yndefulde Kniplinger – lette og elegante og smagfulde i Mønstre, tilvirkede af Fru Ingeborg Holbøll og – Fru Sara Hirsch’s Hedeboarbejder.

Foruden disse strikkede og kniplede og broderede Haandarbejder, beundrede man et Par morsomme Dragkister, i gammel svansk Stil og i festlige Farver, forarbejdede af Fru Sagfører Brandt, Aarhus.

Paa Udstillingen fantes tillige Frøken Emilie Stillings Tinarbejde, indlagte med Stene, Frk. Ida Haas’ Læderplastik, Fru Gudrun Jensens haandmalede Porcelæn, Fru Elna Petersen-Schönes indlagte Trævarer (meget smukke i Udførelsen), og Fru Nathalie Larsens bekendte Tasker med paasyede Guldbroderier og Stene.

I den saakaldte “Bondestil” er udstillet et Udvalg af Foreningens egne Arbejder – bl. a. en Række vævede Tæpper og Puder, særlig egnet til Sommerhuse.

“Dansk Kunstflidsforening”s Juleudstilling vil sikkert i de kommende Dage faa livligt Besøg af Byens Damer og Herrer. Disse Haandarbejder, Porcelæn-, Træ- og Metalgenstande – er som skabt til Julegaver.

Til Udstillingen er knyttet en Tombola, med Gevinster fra Udstillingen, og hvis Indtægt gaar til Foreningens Fri-Undervisning.


1917.

Morsø Folkeblad, 9. oktober 1917.

Samvirken gør som bekendt stærk, og hvis der var lidt mere Vekselvirken mellem de mange flittige haandarbejdsinteresserede Damer i Provinsen, der frembringer saa mange store og omhyggeligt udførte Arbejder, og Hovedstadens kunstindustrieller Kredse, hvor Ideerne opstaar, og Kunstnerne medvirker, vilde det helt ypperlige fremkomme – de Arbejder, der staar paa Højde med den bedste Kunstindustri.

Berlingske, 26. august 1917.

Dansk Kunstflidsforening, en statsunderstøttet Læreanstalt for national Haandgerning, hvis Protektrice Enkedronning Louise i en Aarrække har været, har sat sig til Opgave at være det Sted i København, hvortil Provinsens Udøverinder af Kunstflid kan søge hen, dels for at faa Undervisning, dels for som Medlemmer (3 Kr. aarlig) at faa deres Arbejder udstillede og eventuelt afsatte.

Nationaltidende, 21. september 1917.

Foreningens Virksomhed bestaar dels i en Kunstflidsskole med saa udstrakt Friundervisning som muligt, del i et Par aarlige Salgsudstillinger, den ene i September paa Charlottenlund med en indledende Aarsfest, den anden i Foreningens egne Lokaler i December. Ved den nylig afholdte Udstilling paa Charlottenborg beundredes og solgtes – ogsaa til Enkedronningen – en Mængde store og smukke Arbejder, mange af dem udførte af Damer i Provinsen.
Og hvad Undervisningen angaar, er der to forskellige fire Maaneders Frikursus, det ene om Sommeren – nærmest beregnet paa unge Piger fra Island og Færøerne – det andet om Vinteren fra 1. Januar til 1. Maj for Elever fra Jylland og Øerne paa hele og halve Fripladser. Fagene er Vævning, Knipling, Hedebosyning, Kunstbrodering, Metalbroderi, Paategning, Overføring, geometrisk Mønstertegning m. m., og det har vist sig, at dette Ophold i Hovedstaden har været til største Nytte og Udbytte for unge Haandgerningslærerinder eller vordende Forretningsdamer i Broderifaget, før de nedsatte sig i deres Fødeby.

Alle haandarbejdsinteresserede Damer i Provinsen, baade Amatører og faglige Udøverinder, bør henvende sig til Dansk Kunstflidsforening (Gothersgade 135, Telf. 7081) og faa tilsendt Arbejdsplan og Aarsberetning, af hvilke Tryksager de vil se, hvor meget Nytte man har af en Samvirken i en smuk Sags Tjeneste.
Emma Gad.

***


De trange Tider, som vi nu, saa godt vi formaar det, søger at indstille os paa, fører blandt andet med sig, at Kvinderne i stedse større Tal maa arbejde for at skaffe det fornødne til Livets Ophold.
Kvinden har saa mange specielle Evner, som hun, om hun blot har den fornnødne Taalmodighed til at udvikle dem, kunde omsætte et smukt økonomisk Udbytte.
Derfor I Unge, som nu skal vælge Jer en Gerning, søg Jer et Arbejde, som I kan bringe med Jer ind i Jeres Hjem.
Det er lettere for Jer end for dem, der begyndte for de to Gange ti Aar siden. Nu findes der Skoler for mangt et godt Kvindearbejde.
I Forvisning om, at netop kvindelige Evner uden Vanskelighed finder sig til Rette I Kunstindustriens Tjeneste, vil vi henvende os til de forskellige Institutioner, som her i Byen paatager sig at uddanne unge Piger i et eller flere kunstindustrielle Fag.

Vort første Besøg gælder Dansk Kunstflidsforening.

Forstanderinden viser os elskværdigt rundt i de smukke Skolestuer, hvor Væggenes vævede Tæpper straks virker lokkende paa et arbejdslystent Kvindesind.
— Det er ikke Gobelin, forklarer Frk. Rathsach.
Gobelinvævning fordrer specielle kunstneriske Evner. Dette kan enhver lære. Vi kalder det Kunstvævning for at skelne det fra den ganske almindelige Stofvævning, som vi ogsaa giver os af med.

Frøkenen fører os ind i Vævestuen og viser os de nydelige smaa Væve, der med største Lethed kan anbringes I ethvert Værelse.
— Men man maa Jo helst bo i Stuen eller paa Landet, siger Frk. Rathsach, for det gør jo noget Spektakel.


Da vi har forhørt os om Omsætningsmulighederne for en Væverske og taget den opmuntrende Oplysning, at der mangler Arbejdskraft, og at Frk. Rathsach saa trygt kan anbefale Vævning som Erhverv, skynder vi os at fritte:
— Hvad koster saadan en lille Væv?
— Ja, i gamle Dage havde man dem for 100 Kr. Men nu gaar der nok de 200, før man har, hvad man skal bruge.

— Saa er Driftsomkostningerne vel ringere, hvis man kaster sig over det der? spørger vi og peger paa Kniplebordene inde I den anden Stue.

Frøkenens Stemme faar en egen blød Klang, naar hun taler om Kniplingerne, og vi gætter os til, at de er hendes særlige Kælebørn.
— Det er et yndigt Arbejde, saa let at gaa til, saa simpelt og enkelt. Men det vilde være urigtigt at anbefale det som Levebrød. Skønt Folk køber mange Kniplinger nu. Og der kan opnaas en ordentlig Pris for virkelig gode Ting.
Nej, Kniplekunsten egner sig blot for unge Piger, som bor i deres Hjem og kun har nødig at tjene lidt til Hjælp.
Heller ikke Hedebosyningen vil Frk. Rathsach raade til. Men Metaltraadsbroderler kunde der maaske gøres noget ud af.

Vi forhører os lidt om Eleverne, hvilke Fag de fortrinsvis søger.
— Knipling og Metaltraadsbroderier, lyder Svaret.

Medens Talen drejer sig om Eleverne, benytter Forstanderinden Øjeblikket til at rose de flinke Islændere og de færøske Piger, som kommer herned hvert Aar og drager op til deres Øer igen med de erhvervede Færdigheder, som de danner sig et tilfredsstillende Levebrød af.

— Ogsaa Provinsboerne er dygtige. Men Københavnerinderne Frk. Rathsach ryster opgivende paa Hovedet. — De har ingen Taalmodighed. De kan slet ikke samle sig til noget.

Vi gaar bort, beskæmmede paa Københavnerindernes Vegne. Men et Billede har sat sig fast i vor Bevidsthed: en lille, pæn, gul Væv og en Masse dejligt Møbelstof, Gardintøjer, Lærred, Uld og Bomuld i alle fristende Farver…..

Og naar man kunde faa en Stuelejlighed. Der er jo ogsaa Stuer i København.
Marton.


1918.


Nationaltidende, 25. marts 1918.

Dansk Kunstflidsforening afholdr i Fred. Generalforsamling i Foreningens Lokaler.

Formanden, Fru Emma Gad, gennemgik Aarsberetningen. Verdenskrigen og den deaf følgende Dyrtid havde bevirket en mindre Tilgang af Elever fra Provinsen. Den betalte Undervisning havde været besøgt af 50 Elever. Det var navnlig Knipling, Hedebosyning og Metalbrodering, der havde samlet Interessen.
Fru Gad opfordrede Damerne til at udføre større Arbejder og indsende dem til Septemberudstillingen. Sluttelig mindedes Fru Gad Foreningens to afdøde Velgørere Fru Etatraadinde Louise Bloch, som testamentarisk havde skænket Foreningen et Legat paa 400 Kr. til Præmier, og Landstingsmand, Grosserer Holger Petersen.

For Regskabet gaves Decharge. De afgaaende Bestyrelsesmedlemmer Baronesse de Plessen og Fru Professorinde Krog genvalgtes. Til Revisorer valgtes Overretssagførerne Lemvigh-Müller og Edmund Berner.

Middelfart Avis, 5. december 1918.

Den Opgave, Dansk Kunstflidsforening har stillet sig – at være til Gavn for de Damer, som dyrker kunstindustriel og virkelig original Haandgerning – tager særlig Sigte paa Provinsen. Rundt om i vore Hjem Landet over tilvirkes der smukke og værdifulde Arbejder, for kostbare og for specielle til, at Folk gaar ind og køber dem i den første den bedste Butik, i Særdeleshed her til Lands, hvor Sansen for kunstindustriel Virken er ret ringe, set f. Eks. i Sammenligning med vort Naboland Sverige, hvor man med Lethed kan afhænde smukke Ting.

Det har derfor sin Betydning, at der i Hovedstaden findes en Institution, hvor under Protektorat af Hds. Maj. Enkedronningen arbejdende Damer for et ringe Kontingent (3 Kr. aarlig) kan deltage i to Udstillinger, den ene i September i Charlottenborgs Vestibule, forbundet med en Aarsfest, hvor der gives Hædersdiplomer for de bedste Arbejder, den anden i December i Foreningens egne Lokaler, Gothersgade 135, begge Steder med gode Salgsbetingelser og ikke ringe Opmærksomhed fra den københavnske Presses Side.

Den anden Hovedafdeling, som ikke har mindre Betydning for Provinsen, er Undervisningen. Der gives tre, fire Maaneders Frikursus, særlig beregnet paa unge vordende Haandgerningslærerinder og Broderiforretningsdamer, hvor de sættes ind i al Broderiteknik, Mønstertegning, Overføring, Prikning, Foredrag m. m., om Sommeren for ca. 12 Elever fra Sønderjylland, Island og Færøerne med fri Undervisning og – paa Grund af de lange Afstande – frit Ophold, og om Vinteren for 10-12 unge Piger fra Provinserne med fri Undervisning.

Hvilken Betydning et saadant afsluttende Kursus i Hovedstaden under udviklende og animerende Samarbejde med jævnaldrende har at sige for unge Piger, behøver ikke at paavises.

Da der paa Grund af Dødsfald af den spanske Syge er blevet et Par Pladser ledige til det Vinterkursus, som paabegyndes 3die Januar, kan Elever, der har Interesse for Sagen, blot sende Anmeldelse og Adresse til Foreningen Bureau, Gothersgade 135, hvorefter en Blanket vil blive tilsendt. Foreningen har ikke noget kærere Ønske end at kunne være til Nytte for de unge ude i Landet, der gerne vil søge Belæring.
Emma Gad.

Nationaltidende, 19. december 1918.

En meget smagfuld Juleudstilling er arrangeret af Dansk Kunstflidsforening i Stueetagen Gothersgade 135, overfor Botanisk Have.

Der er her en Samling af udsøgte Arbejder i Hedebosyning: Kaffe-, Te- og Lyseduge ved Provstinde Kjølhede, der selv har hjemme i den rigtige Hedeboegn, og ved Fru Sara Hirsch. Meget smukke Arbejder er ogsaa Fru Elisabeth Hangøs Puder med Sølvbroderier, Frk. Ida Haas’ Læderplastik, Fru Alice Larsens haandmalede Porcelæner og en Række haandvævede Arbejder, som er udført dels af Fru Regine Koefoed, dels ved selve Kunstflidsforeningen. Vi maa ogsaa fremhæve Fru Votmanns Lampeskærme og en nydelig Daabskjole, der skyldes Fru Marie Jørgensen i Slagelse, men der er forøvrigt mange andre Genstande, som danner en udmærket Repræsentation for dansk Kunstflid, f. Eks. et ikke ringe Udvalg i Sofapuder og Teatertasker.

Dansk Kunstflidsforening, der ledes af Admiralinde Emma Gad som Formand og Professorinde Matzen som Næsrformand, har megen Ære af denne Udstilling. Man finder ikke bedre og finere Julegaver for Damer end her, men vil man gøre sine Juleindkøb hos Dansk Kunstflidsforening, maa man skynde sig. Udstillingen lukkes i Morgen, Fredag Kl. 5.


1919.

Social Demokraten, 7. maj 1919.


Nationaltidende, 10. september 1919.

Dansk Kunstflidsforening afholdt i Gaar Eftermiddags sin Aarsfest paa Charlottenborg i Nærværelse af Foreningens Protektrice, Hds. Maj. Enkedronning Louise, samt Prinsesserne Thyra og Dagmar.

Den stilfulde Festlighed indlededes med Lange-Müllers Kantate til Tekst af Emma Gad. Kantaten fik en særdeles smuk Udførelse ved Fruerne Ellen Beck, Karen Sand Bruusgaard og Ellen Münter, Frøken Margrethe Cold og Hr. Anders Brems.

Ind imellem Kantatens Afdelinger holdt Fru Jutta Skrumsager Madsen Foredrag om Kniplingsindustrien i Tønder og skildrede, hvorledes Kniplerskerne sang danske Sange under Arbejdet og talte om den glædelige Genforeningsdag, der snart vil oprinde.

Præmieuddelingen foretoges af Enkedronningen, der overrakte Præmier til Eleverne og Diplomer til Foreningens Medlemmer.

Efter at de kongelige Damer havde beset den smukke og righoldige Udstilling, fandt Bortkørselen Sted.


1920.


Politiken, 12. september 1920.

Det var i Gaar den danske Kunstflids Paradedag. Udstillingen af de i Aar for første Gang censurerede Haandarbejder var færdig arrangeret, Tombolahjulet parat til at snure rundt, Vestibulesalen paa Charlottenborg fyldt af en repræsentativ Forsamling af yngte og ældre – mest ældre – betitlede Damer og Herrer, og Admiralinde Emma Gad og Professorinde Matzen stod i Døren for at modtage Enkedronningen.
Præcis paa Slaget 3 ankom den høje Dame med de to Prinsesser og et Øjeblik senere tonede Kantaten, baaret frem af Anders Brems, Ellen Becke, Ellen Münters, Karen Sand-Bruusgaards og Margrethe Colds prægtige Stemmer.
Fru Gad aflagde Aarberetningen; det var sørgelige Tider. Arbejdsmodet svigtede og Traaden blev dyrere. Men nu havde Olesen skænket Kunstflidsforeningen Traad og Indenrigsministeriet givet den Tilskud, dog kun paa Betingelse af, at der kom et Par Grønlænderinden mellem Eleverne, hvad der gav Fru Gad Lejlighed til at anstille aandfulde Betragtninger over Konstellationen Hedebo og Eskimoer.

Igen tonede Kantaten i udvider Skikkelse, takket være Fru Gads digteriske Pen, dobbelt inspireret af Kunstflid og Genforening og Enkedronningen uddelte Præmier og Prinsesserne foretog Lodtrækning, saaledes som det sker Aar efter Aar ifølge denne Fests ufravigelige Ritus.
Til sidst blev den smukke Udstilling, der i de kommende Dage vil faa mange interesserede Besøgende, beset, og Enkedronningen gjorde Indkøb og spillede Tombola. Saa kørte de fyrstelige Damer bort og langsomt spredtes l’ancien régime og opslugtes af Byens travle Liv. Aarsfesten var forbi for denne Gang – Livet er en evig Gentagelse.


1921.

Nationaltidende, 9. september 1921.

I disse Dage afholder Dansk Kunstflidsforening sin aarlige Udstilling paa Charlottenborg.

For Yndere af dansk Kunstflid er denne Udstilling en ligefrem festlig Glæde. Vægge og Borde er dækkede af de nydeligste Kunstflidsarbejder. Der er nok at vælge imellem.

Een Væg er helt dækket af Kaffeduge i alle mulige Størrelser om med de yndigste Broderier, Lyseduge og Servietter hober sig op paa Bordet og Silkepuderne har skønne Blomsterbroderier.
Et Par store Tæpper vidner om, at den danske Vævekunst er i Fremgang. Et guldbroderet Bæltes Tegninger er som sprunget ud af en ung Piges Folkevise-Fantasi; og den store Væg som helt er helliget Elevarbejder, fortæller mangt og meget til Fordel for dansk Kunstflid.
Endelig er der Grund til at nævne de smukke Prøver paa dansk Porcelænskunst.

Indtrykket paa denne Udstilling af Kvindeflid er saa overvældende, at man griber sig selv i at mindes Fortidens Kvinder ved Rok og Væv i deres Bure.

Og man husker det kønne, lille Vers, som Kunstflidsforeningens afdøde Stifterinde, Fru Emma Gad, en Gang har skrevet til vore Dages Skønjomfru:

“Hjælp da i Arbejdet med Raad og Daad Fremtiden op at bygge –
slip dog aldrig den fine Traad, der spinder Hjemmenes Lykke”.

1925.

Berlingske, 6. november 1925.
Det er i dag 25 Aar siden, Fru Emma Gad stiftede Kunstflidsforeningen, og i den Anledning nedlægger Bestyrelsen en Krans paa hendes Grav. Her bringer vi et Interiør fra Foreningens Væveskole. Længst til højre Skolens Forstanderinde, Frk. Adler.

Nationaltidende, 6. november 1925.

I Anledning af Dansk Kunstflidsforenings 25-Aars Jubilæum er der i Dag henlagt adskillige Blomsterdekorationer paa dens Stifter Fru Emma Gads Grav paa Holmens Kirkegaard. Graven ligger tæt til venstre for Indgangen fra Farimagsgade. Her hviler Fru Emma Gad, der døde 8. Januar 1921, sammen med sin Aaret forud afdøde Mand, Kontreadmiral Urban Gad.

I Formiddags indfandt Frk. Rosen, der er Formand for Dansk Kunstflidsforening, Næstformanden, Professorinde Matzen og Professorinde Krog, der har været Medlem af Bestyrelsen i samfulde 25 Aar, sig ved Graven og nedlagde paa denne en Krans med hvide signerede Silkebaand. Den jubilerende Forening har modtaget mange Blomster og Telegrammer fra Kunstflidsvenner og fra nuværende og forhenværende Elever. Der blev ved 2-Tiden serveret Chokolade i Lokalerne for Lærerinder og Elever, og i Aften er Bestyrelsen m. fl. Frk. Rosens Gæster i hendes Hjem.