Nicolaus Urban Gad

Nicolaus Urban Gad.
Løjtnant – Jagtkaptajn – Kontreadmiral – Udskrivningschef.
20. december 1841 – 6. april 1920.

NICOLAUS URBAN GAD

Her er en afslappet Urban Gad fra sommerresidensen i Tibberup, Humlebæk i 1913. Fra sønnens filmoptagelse.

Emma Halkier giftede sig med søofficeren Urban Gad i 1872.

Måske var det for at være mere hjemme ved sin familie med to børn (Henry Christian i 1873 og Peter Urban i 1879) , at Urban snart tog det nærmeste 8-16 job for en sejler; fører af en postdamper.
Korsør-Kiel sejladsen flyttede imidlertid familien til Korsør, hvilket Emma Gad benævner som den eneste gang hun var utro mod København.

De tre år i Korsør var jævnt kedelige for Emma. Det havde så den positive sideeffekt, at det fik hende til at påbegynde det der siden udviklede sig til en stor skrivende karriere.

Urban Gad, der havde været Løjtnant på Fregatten “Sjælland” i krigen 1864, var heller ikke helt tilfreds med Postdampskibet, så han vendte snart tilbage til Marinen.

Som den følgende gennemgang viser, havde han en fortløbende positiv karriere, mens adressen blev Nyboder og senere Dronningen Tværgade 40. Nu var København atter blevet centrum. Urban havde tilbageerobret søetaten, og en energisk hustru der udover at skrive nu kunne dyrke sine foreninger/udstillinger og et stort socialt hjemmeliv.

Her følger en scrapbog der viser Urban Gad i nyhedsstrømmen; fra søofficer til jagtkaptajn hos kongen på det første “Dannebrog”, til senere, som Udskrivningschef, hvor der var nogle forviklinger, der medførte han fik et lille rap over fingrene af Stauning.

Der er også plads til mere eller mindre private omtaler. Begravelsesomtalerne er en god metode til at placere en person: Sig mig hvem du omgåes, og jeg skal sige dig hvem du er!

Der er ikke noget Emma Gad i denne række tekster, eller privatliv med familien. Der hvor familien eller ægteparret er sammen til arrangementer, eller omtaler af familiemæssige forhold, er disse placeret under relevante grupper eller Petitstof.
Her kan der læses om Urban Gad på arbejde.
Tonnt Hald

1862 LØJTNANT

1868 PREMIERLØJTNANT

1872 GIFT MED FRØKEN EMMA HALKIER

Middelfart Avis, 30. september 1872.

Viede i Kjøbenhavn den 20de September:
Premierløjtnant i Søetaten Nicolaus Urban Gad og Emmerenze Henriette Margrethe Halkier.

1877-1879 FØRER AF POSTDAMPSKIBET FREYA

Fyens Stiftstidende, 6. januar 1879.

Korsør den 4de Januar.
Iaften ankommer Hertugen og Hertuginden af Cumberland hertil for at afgaae med Extraskib, saavidt vides med “Freja”, Kaptajn Gad.
Der vil ved Skibets Afgang blive givet Salut og paa anden Maade lagt for Dagen de Følelser, der besjæle alle Danske ved Hertugindens Afrejse fra Danmark.
*
Kallundborg Avis, 6. januar 1879.

Prinsesse Thyras Afrejse.
Ds. kgl. H. Hertugen og Hertuginden af Cumberland afrejste i Løverdags Aftes Kl. 8 fra Kjøbenhavn. Allerede en halv Time i Forvejen samledes en talrig Skare af Honoratieres for at tage Afsked med de høje Herskaber, og de to Ventesale paa Ankomststationen, hvorfra Extratoget til Korsør afgik, kunde langtfra rumme de tilstedeværende Herrer og Damer, saa at mange af disse maatte opholde sig paa Perronen, hvor der, saavel som udenfor Stationen, havde samlet sig en talrig Mængde Tilskuere. Alt, hvad der hører til Hoffet, Corps diplomatique, Ministeriet, de højeste Embedsklasser osv. osv., var samlet her, og et ikke mindre Antal af fornemme og højerestillede Damer var ligeledes tilstede for at bringe Drs. kgl. Højheder det sidste Farvel.

Hs. Maj. Kongen, Drs. kgl. H. Kronprindsen, Kronprinsessen, Prinds Valdemar samt Drs. H. Prindserne Vilhelm og Hans ledsagede det nygifte Par til Jernbanestationen og underholdt sig i længere Tid med forskjellige af de Tilstedeværende. Hds. kgl. H. Heruginde Thyra, der var iført sort Fløjls Hat og en sort Pelsværks Silkekaabe, medens hun i Haanden holdt en stor Buket Blomster, var øjensynlig stærkt bevæget i dette Øjeblik, da hun skulde forlade sine Forældre og sit Fædreland, med taarefyldte Øjne tog hun Afsked med de fleste Damer og Herrer, og begav sig, ledsaget af Hs. Majestæt, Hertugen, Prindserne Valdemar og Hans, op i Kongewaggonen. Hs. kgl. H. Hertug Ernst sagde ligeledes et hjerteligt Farvel til de Tilstedeværende. Heruginden tog Plads ved et aabet Vindue i Waggonen, Afgangssignalet lød, ni kraftige Hurraer rungede gjennem den mægtige Banegaardshvælving, de Nyformælede sendte venlige Hilsener til Tak og Toget, med hvilket Hs. Majestæt, Prindserne Valdemar og Hans fulgte, gled langsomt ud af Banegaarden. Hs. Maj. Kongen og de to Prindser fulgte de Bortrejsende til Korsør, hvorfra de samme Aften vendte tilbage med et Extratog. – Fra Korsør overførte Postdampskibet “Freya”, ført af Premierlieutenant Gad, Drs. kgl. H. til Lübeck.

-Ds. kgl. H. Hertugen og Hertuginden af Cumberland ankom ifølge Tel. til Ris. Bur. i Løverdags Aftes Kl. 10¾ til Korsør, ledsagede af Hs. Maj. Kongen og Prinds Valdemar. Paa Peronen modtoges de af Amtmand Wedel, Borgmesteren og Byraadets Embedsmænd. Efter et udbragt Leve for Kongehuset begav de høje Reisende sig ind i Ventesalene og efter faa Minutters Ophold herfra til Postdampskibet “Freya” over den med Tæpper belagte og med Begfakler oplyste Plads. Langs Bolværkerne var der ligeledes opplantet Begfakler, og fra Postdamssidene opsendtes Blaalys. Flere af de nærmest liggende Eiendomme vare illuminerede. Ved Ombordstigningen gaves 27 Kanonskuds Salut og den talrige Menneskemasse udbrød i stærke Hurraraab. Kl. 11 retournerede Hs. Maj Kongen og Prinds Valdemar med Extratoget, og Kl. 12½ afgik “Freya” under Kanonsalut og Opsendelsen af Blaalys.

I Anledning af Afrejsen har Hs. Maj. Kongen udstedt følgende Henvendelse til Folket:
I det Øjeblik, min kjære yngste Datter med sin Gemal, Herugen af Cumberland, staar i Begreb med at forlade det elskede Fædreland, føler jeg mig opfordet til saavel paa mine egne som paa Dronningens og min Datters Vegne at udtale en dybfølt Tak til de saare Mange, der paa forskjellige Maader have tolket deres Medfølelse og Deltagelse og omgivet hende med Minder om det elskede Land, hvor hun fødtes. Jeg føler mig overbevist om, at vort kjære Folk vil bevare hende i uforandret, kjærlig Erindring og med os altid ledsage vor Datter med deres bedste Ønsker for hendes Fremtids Lykke.
*

Fædrelandet, 17. maj 1879.

Postgangen
Fra Korsør telegraferes til Ritz. Bur. Løverdag Formiddag:
Postdampskibet “Freya”, Premierlieutenant U. Gad, som afgik iaftes herfra til Kiel, er inat af Dampskibet “Danneskjold-Samsøe” blevet truffet liggende til Ankers i Taage og med Brud paa Maskinen ved Gulstav (Sydspidsen af Langeland). Det mente dog at kunne fortsætte Rejsen med klart Vejr ved Dagen. “Danneskjold-Samsøe” afgaar Kl. 11 Form. til Kiel for at optage Forbindelsen derfra iaften. Taaget Vejr.

Ribe Stifts Tidende, 28, juni 1879.

Erindringsgave.
Føreren af Postdampskibet “Freya”, Premierlieutenant i Marinen Gad, der ved Nytaarstid overførte Ds. k. H. Hertugen og Hertuginden af Cumberland fra Korsør til Lybæk, har, ifølge “Korsør Av.”, i disse Dage, som Tegn paa de høje Rejsendes Tilfredshed ombord i Postdampskibet, modtaget et kostbart Sølvkronometer, der er forarbejdet i London, og hvorpaa er indgraveret: “Til Erindring om den 4de Januar 1879 fra Hertugen og Hertuginden af Cumberland til Premierl. Gad.”

1880 KAPTAJN

SlagelsePosten, 2. april 1880.

Erkjendtlighedsbevis.
Føreren af Postdampskibet “Freya”, Premierlieutenant i Søetaten Gad, der i tre Aar har ført Postdampskib fra Korsør, fratraadte ifølge “Korsør Av.” igaar sin nævnte Stilling for atter at overgaa til Marinen. For at give Hr. Gad et Bevis paa den Agtelse og Kjærlighed, han under sit Ophold paa Skibet har erhvervet sig ombord, blev der igaar Morges efter Ankomsten fra Kiel overrakt ham et Sølvbæger hvorpaa var anbragt følgende Inskription: “Til venlig Erindring fra Besætningen paa Postdampskibet “Freya” til Premierlieutenant Gad”.

1885 KANONBAADEN FALSTER

Jyllands-Posten, 11. august 1885.

Kanonbaaden “Falster”,
Kaptajn Gad, lagde i Følge “B.T.” i Søndags Eftermiddags Kl. 2 hjennem Havnen ud paa Indrerheden og afgik Kl. 4 til Grenaa.
*

Jyllands-Posten, 25. august 1885.

Kanonbaaden “Falster”,
Kaptajn Gad, Øvelsesskib for Aspiranter og Kadetter, ankom i Eftermiddags paa Aarhus Bugten, og efter at have foretaget nogle Evolutioner gik Kanonbaaden ind i Havnen og fortøjrede ved Søndre Mole. Blandt Aspiranterne befinde sig Hs. kgl. Højh. Prins Georg af Grækenland, Hs. Maj. Kong Georg I’s næstældste Søn.

Jyllands-Posten, 8. august 1886.

Hs. kgl. Højh. Prins Georg af Grækenland
vil, efter at have forladt “Heimdal”, en af de første Dage gaa om Bord i “Falster” og deltage i et fjortendages Togt med Kaptajn Gad som Chef.
*

Jyllands-Posten, 11. august 1886.

Kanonbaaden “Falster”,
Kaptajn Gad, lettede fra Indrereden i Gaar Kl. 9¾, staaende udefter.

Viborg Stiftstidende, 25. august 1886.

Et Mindesmærke for Søhelten Peter Skram.
I Søndags afsløredes i Følge “Horsens Avis” paa Østbirk Kirkegaard Mindestøtten over Peder Skram ved en meget smuk Højtidelighed.

Afsløringen skulde foregaa Kl. 3, og henimod den Tid begyndte Folk at strømme til Kirkegaarden. Fra Horsends ankom pr. Vogn Kadetterne fra Kanonbaaden “Falster”, der i Lørdags var løben derind, samt Horsens Vaaben- og Forsvarsbrødre med deres Faner, og lidt efter lidt fyldtes den smukke Kirkegaard med en stor Forsamling paa over 500 Mænd og Kvinder.

Kirkegaarden var pyntet med Flag og Guirlander, og paa en lille aaben Plads lige ud for Kirkegaarden stod Mindestøtten med sit Overtræk. Da dette efter Nørregaards Tale var fjærnet, præsenterede Stenen sig overordentlig smukt.
…
Efter at Kadetterne havde stillet sig op i to Rækker nærmest foran Mindestøtten og Vaaben- og Forsvarsbrødrene fra Horsens, Vaabenbrødrene fra Hornborg tilligemed Sangforeningen “Brage” havde slaaet en tæt halvrund Kreds omkring Støtten, ankom Komiteens Medlemmer samt flere Notabiliteter omtrent Kl. 3.

Foruden Medlemmerne af Komiteen, Stiftamtsmand Regenburg, Etatsraad Meldahl og Kammerjunker Münter saas her som Repræsentanter for den Rosenkranz’ske Familie, der er i Slægt med Peder Skram, Geheimekonferensraadinde Rosenkranz til Sofiendal, Kammerherre Baron J. Rosenkranz fra Skanderborg, Hofjægermester Baron J. Rosenkranz og Oberst Baron Rosenkranz. Endvidere bemærkedes Kontreadmiral Schiwe, den kommanderende General for Jylland Ankjær, Obersterne Bahlmann og Meldahl, Kapt. Gad, Officererne fra Kanonbaaden “Falster”, Gendarmeriløjtnant Hansen og flere militære Personer, Desuden Biskoppen over Aarhus Stift, Clausen, Pastor Riber samt flere af Omegnens Præster, endvidere Borgmestrene fra Aarhus, Randers, Skanderborg og Horsens, Dhrr. Westergaard, Stemann, Thiele og Lendrup, samt Herredsfoged Vøving, den konstituerede Herredsfoged i Boer og Nim Herreder, Møller, foruden flere civile Autoriteter og endelig en Mængde Godsejere og bekjendte Personligheder fra Horsens og Omegn, der iblandt Etatsraad Eckardt, Ørumgaard, Baron Gyldenkrone til Urup, Godsejer Lund, Julianelyst, Rektor Iversen, Agent Levy, Fabrikant Stallknecht o. m. fl.
…
[Taler – Sang] …
En trofast Støtte vandt han sig i sin Hustru Elsebe[th] Krabbe, med hvem han giftede sig (1535) lige før han drog mod Fjenden. Hun var en kraftig, villiestærk og modig Kvinde, hans Jævnbyrdige, og hendes Ord til ham, da Faren truede: “Før skal jeg bæres død herfra, før Fjenden indlades!” viser hendes stærke Sjæl. De vare gifte i 42 Aar og hun fødte ham 18 Børn, 7 Sønner og 11 Døtre.
…
Efter den stemningsfulde Højtidelighed paa Kirkegaarden var der for de indbudte Honoratiores Festmiddag hos Komiteens virksomme Medlem Kammerjunker, Amtsforvalter Münster, medens Kadetterne med deres Chef, Kaptajn Gad sluttede Dagen med en Fest hos Godsejer Lund, Julianelyst.

Jyllands-Posten, 27. august 1886.

Kanonbaaden “Falster”,
Kaptajn Gad, der i Onsdags Eftermiddags antrede paa Reden, lettede i Gaar Formiddag Kl. 10 staaende udefter.

1987 BRIGGEN ØRNEN

Dagbladet, 26. juni 1887.

Flaadens Skibe,
Briggen Ørnen er ifølge Telegram fra Chefen, Kaptajn Gad, den 24de Juni ankommen til Kalmar. Alt vel ombord.
*

Jyllands-Posten, 12. juli 1887.

Øvelsesbriggen “Ørnen”,
Kaptajn Gad, kommende nord fra, gik i Lørdags Kl. 5 Efterm. til Ankers paa Inderhedens Østside.
*

Jyllands-Posten, 28. september 1887.

Øvelsesbriggen “Ørnen”,
Kaptajn Gad, har i Gaar strøget Kommandoen.

Jyllands-Posten, 14. februar 1888.

Flaadens Skibe.
Forberedelserne til de sædvanlige Foraarsudrustninger ere i Følge “Natt.” paabegyndte, og allerede i Midten af næste Maaned ville Kanonbaadene “Guldborgsund”, Kaptajn D. Suenson, og Opmaalingsfartøjet “Hauch”, Premierløjtnant Maesgaard, tiltræde deres Togt, førstnævnte som Stationsskib ved Jyllands Vestkyst, sidstnævnte i vore Farvande indenfor Skagen,
Ved udgangen af Marts tiltræder Krydseren “Fylla”, Kaptajn Sølling, sit 6 Maaneders Togt til Island, og Briggen “Ørnen”, Kaptajn Gad, vil som sædvanlig mod Slutningen af April begynde sit Øvelsestogt med Underofficerseleverne om Bord. Ved Junis Begyndelse ville Panserskibene “Helgoland”, Kommandør Mac-Dougall, og “Odin”, Kommandør Jacobsen, blive udsendt paa Togt.

Jyllands-Posten, 1. maj 1888.

Øvelsesbriggen “Ørnen”,
Kaptajn Gad, lagde i Gaar Middags ud af Flaadens Leje og gik til Ankers paa Indrerheden.
*

Fyens Stiftstidende, 7. maj 1888.

Nyborg den 6te Maj.
Igaar Aftes Kl. 5½ ankrede vor gamle Bekjendt, Øvelsesbriggen “Ørnen”, op her paa Fjorden for, som sædvanlig, at have Station her 5 a 6 Uger, foretage Øvelser med Eleverne og afbenytte de militære Skydebaner paa Østerøen. I Eftermiddags var Briggens Chef, Kaptajn Gad, i Land, ligesom ogsaa en Del af Eleverne havde Landlov.
*

Jyllands-Posten, 23. juni 1888.

Briggen “Ørnen”,
er i Følge Telegram fra Chefen, Kaptajn Gad, den 21, ds. ankommen til Nieutvediep. [?] Alt vel om Bord.
*

Holstebro avis, 18. juli 1888.

Øvelsesbriggen “Ørnen”, Kaptajn Gad og Kanonbaaden “Guldborgsund”, Kaptajn Suenson, lettede i Mandags Morges Kl. 7½ fra Indrereden og stor udefter.

1890 KORVETTEN DAGMAR

Viborg Stiftstidende, 13. januar 1890.

Udkommandoer i Flaaden.
Til Chef for Krydseren “Ingolf”, der skal paa Vintertogt som Stationsskib i de vestindiske Farvande eller i Middelhavet er udnævnt Kaptajn Fugl, til Chef for Korvetten “Dagmar” som Kadetskib Kaptajn Gad, til Chef for Krydseren “Dania” som Stationsskib og Opmaalingsskib ved Island og Færøerne Kaptajn Wandel, til Chef for Dampskibet “Dannebrog” Kaptajn Bojesen og til Chef for Briggen “Ørnen” som Øvelsesskib for Underofficerselever Kaptajn Bardenfleth.

Holstebro Avis, 1. juli 1890.

Da de fyrstelige Herskaber i Gaar Eftermiddags Kl. 5 vare vendte tilbage fra Skovturen, trak de sig tilbage til deres Værelser. Kejseren var beskæftiget med forskjellige Statsanliggender, der skulde afgjøres, før Rejsen til Christiania tiltraadtes. En Kurer var i den Anledning ankommen fra Berlin. Med de forskjellige Tog ankom derefter Taffelgæsterne, dels fra Helsingør, dels fra Kjøbenhavn.

I Taflet Kl. 7½ deltoge: Kongefamilien med dens to Gjæster, Kejseren og hans Broder, Hoffernes Damer og Kavallerer, Kejseren af Tysklands Følge, den tyske Legation i Kjøbenhavn, de forskjellige attacherede Herrer, de tyske Eskadreofficerer, Borgmester Rosenstand fra Helsingør, Kronborgs Kommandant, Oberst Pfaff, Helsingørs Politimester, Landstingsmand Høst, Lodsinspektør, Kommandør Bardenfleth, Grev C. C. S. Danneskjold-Samsøe, Statsraad Meldahl, de danske Eskadreofficerer, Kommandør Garde, Kommandør Koch, Kaptajn Gad, Overførster Leth, der havde fungeret som Vejviser paa Turen gjennem Gribskov og Rødebo.
…
Taflet var fuldstændig privat, og der blev saaledes ikke holdt nogen Tale; Herskaberne indskrænkede sig til at hilse paa hinanden ved Champagneglassene.
…
Efter Bordet, der varede en fem Kvarters Tid, spilledes der lidt Billard, og Kl. 10 var der arrangeret en Koncert, ved hvilken Frk. Elle Nordgreen og Kammersanger Simonsen medvirkede. Herskaberne trak sig derefter forholdsvis tidlig tilbage. Det havde været paatænkt at foretage en Rotur paa Søen, men dertil var Vejret blevet for koldt.

I Morges foretog Kejseren en kort Spadseretur i Slotshaven, og derefter overrakte han Kong Christian sit legemsstore Portræt.

Der var nu i Stand til Opbrud. Kejserens betydelige Bagage var allerede ført til Banegaarden, en Række Ekvipager vare kjørte ad Landevejen til Helsingør, og Extratoget holdt parat. Kl. 10½ tog Kejseren og hans Broder Afsted med Dronningen og Kronprinsessen, Fanemarchen lød fra Gardens Musikkorps og kort efter rullede Extratoget af Sted, ført af Generaldirektør Tegner.

Fra Helsingør Banegaard kjørte Vognen strax til Havnen. Der var færre Mennesker til Stede end ved Ankomsten; Flagningen var ret almindelig i de Gader, Toget skulde passere. Ligesom i Lørdags har Kongen tysk Uhlanuniform, Kejseren og Prins Heinrich tyske Marineuniformer, Kronprinsen, Prinserne Valdemar, Christian og Carl deres sædvanlige Uniformer. Prinsesserne Marie og Elisabeth vare i lyse Toiletter. Et Ærekompagni var opstillet ved Havnen, hvor en Plads var reserveret for de forskjellige Autoriteter. “Kaiser” laa med dansk Flag paa Toppen, medens “Dannebrog” førte tysk Flag.

Under kanonsalut, og medens Musikken spillede “Heil Dir im Siegeskranz”, sejlede Kejser Wilhelm og Prins Heinrich ud til “Kaiser”, efter at have taget en hjærtelig Afsked med Medlemmerne af den danske Kongefamilie.

Denne kjørte derpaa til Marienlyst for at aflægge et kort Besøg hos Prins Hans. Kronprinsessen var nu stødt til. Fra Marienlyst kjørte de kongelige Herskaber til “Dannebrog” og sejlede til Bellevue, hvorfra Kongen tog til Bernstorff, Kronprinsen med Familie til Charlottenlund. Dronningen kjørte med Extratog fra Fredensborg til Bernstorff.

Aalborg Stiftstidende, 12. juli 1890.
Kadet-Korvetten “Dagmar”
passerede allerede i Aftes Kl. mellem 7½ og 8 Hals Barre, uden at Sejladsen derover forvoldte Skibet, der stikker ca. 16 Fod dybt, mindste Vanskelighed.

I Morges tidlig ankredes op i Langrækken, hvorfra Sejladsen i Formiddags fortsattes op til Aalborg, som Skibet naaede Kl. ca. 4, altsaa et Par Timer før den tidligere fastsatte Tid.

Ved Opslag ud for “Aalb. Stiftstd.”s Kontor, vare en stor Del af Byens Beboere dog allerede op ad Formiddagen gjennem en telefonisk Meddelelse fra Hals blevne underrettede om den forandrede Ankomsttid, og en stor Mængde Mennesker havde derfor omkring Firetiden samlet sig baade langs Toldboden og paa Dampskibspladsen, ligesom Skibene i Havnen og flere Bygninger langs denne havde hejst Flag.

Kl. lidt over halv fire øjnedes Korvetten ved Rærdal. Farten op ad Fjorden gik meget langsomt for sig, idet man stadig forsigtigt lodede sig frem, saa at Klokken blev over fire, inden den endelig lod Ankeret falde midt imellem Toldboden og Dampskibspladsen.

Strax efter at dette var sket, sejlede en Baad med fire hvidskjortede Roere og ført af Havnefoged, Krigsr. Petersen ud til Korvetten. Om Bord i Baaden befandt sig Havneudvalget med dets Formand, Borgmester Simony, der var gallaklædt.

Ankommen til Skibet bød Borgmesteren Korvetten velkommen paa Limfjorden, idet han bragte dennes Chef en Tak, frdi han havde fornøden Dristighed til at passere det uddybede Løb over Hals Barre. Chefen, Kapt. Urban Gad, takkede for Velkomsthilsenen, hvorefter man besaa Skibet.

Om Bord paa dette befandt sig foruden Besætningen Kommandør Mourier her af Byen, der som Medlem af Festkomiteen vat taget Skibet i Møde paa et tidligere Stadium. Efter en halv Times Ophold forlod Aalborgenserne atter Skibet.

Dette ser ikke synderlig større ud end de engelske Skibe, som fare her paa Fjorden, men det er betydelig bredere. Det er bygget 1861 og fuldrigget.

Programmet for Festlighederne i Anledning af Korvettens Ophold her er allerede tidligere meddelt. Vi skulle kun tilføje, at Kadetterne og Officererne i Aften og i Morgen i forskjellige Hold ville faa Landlov. Klubben “Enigheden” foranstalter i Aften Musik i “Enighedslund”, og man forventer, at en Del af Kadetterne og Officererne ville komme til Stede der.

I Morgen Eftermiddag fra Kl. 2-6 vil Korvetten blive tilgængelig for enhver, der ønsker at tage den i Øjesyn, og samtidig vil dens Musikkorps musicere. Havnens Damper vil gratis besørge de besøgende til og fra Borde.

Tidlig Mandag Morgen afsejler Korvetten atter her fra Byen.

Efter Anmodning fra Festkomiteen skulle vi opfordre Byens Beboere til at hilse de fremmede Gjæster ved almindelig Flagning i Morgen, Søndag.

Jyllands-Posten, 29. juli 1890.
Søværnet. Korvetten “Dagmar, Kaptajn Gad, lagde i Gaar Formiddags Kl. 8 ind i Flaadens Leje. Kadetterne og Aspiranterne gik om Bord i Krydseren “Absalon” hvor Kommandoen blev Hejst. Torpedobaaden “Delfinen”, Premierløjtnant Konow, hejste i Gaar Kommandoen.

Jyllands-Posten 24. august 1890.
Søværnet. Til at forrette Tjeneste paa Sessionerne beordres: I 1. Udskrivningskreds: Kaptajn H. P. Holm og Overlæge Breuning-Storm; i 2. Kreds: Kaptajn Suenson; i 3. Kreds: Kaptajn Gad; i 4. Kreds: Kaptajn C. A. P. Schultz og Reservelæge Schou; i 5. Kreds: Prem,ierløjtnant A. A. C. Jensen. Sessionerne i samtlige ovennævnte Udskrivningskredse begynde den 1. næste Maaned.

Jyllands-Posten, 12. oktober 1890.
Søværnet. Den 6. d. M. er det tilladt Efternævnte at anlægge og bære følgende af Kejseren af Rusland tildelte Dekorationer nemlig: Kaptajn Gad Dekorationen som Kommandør af St. Staniklaus Ordenen, Kaptajn Hoffmann Dekorationen som Ridder af St. Anna Ordenen, Premierløjtnanterne Maegeard og Garde Dekorationen som Ridder af St. Stanilkaus Ordenen.

Jyllands-Posten, 16. januar 1891.
Søværnet. Hs. Maj. Kongen har under 13. d. M. resolveret: Viceadmiral J. S. Meldahl beordres til Chef for Øvelseseskadren, bestaaende af Panserskibene “Helgoland” og “Tordenskjold”, Krydseren “Hekla”, Dampminebaaden “Hjælperen” og nogle Torpedobaade af 1. Klasse. Til Chefer beordres Kommandør Carstensen for Korvetten “Dagmar” som Kadetskib, Kommandør Holm for “Helgoland”, Kommandør Jessen for “Tordenskjold”, Kaptajn Gad for “Hekla”, Kaptajn Wandel for Krydseren “Ingolf” som Stationsskib og Opmaalingsskib ved Island og Færøerne, Kaptajn Bojesen for Dampskibet “Dannebrog”, Kaptajn Løitved for Krydseren “Ingolf” paa Vintertogt som Stationsskib i de vestindiske Farvande eller Middelhavet, Kaptajn Uldall for Briggen “Ørnen” som Øvelsesskib for Underofficerselever.

Jyllands-Posten, 29. april 1891.
Krydseren “Hekla”, Kaptajn Gad, lagde i Gaar Morges Kl. 8 ud fra Orlogsvæftet, staaende nord paa i Sundet.

Nationaltidende, 3. juli 1891.
Krydseren “Hekla”, Kaptajn Gad, stod imorges Kl. 9¾ nord paa i Sundet.

Jyllands-Posten, 19. juli 1891.
Krydseren “Hekla”, Kaptajn Gad, ankom fra sit Prøvetogt, ankrede Kl. 2 i Gaar paa Rheden og lagde derefter ind ved Orlogsværftet.

Jyllands-Posten, 28. juli 1891.
Flaadens Skibe. Torpedobaadene “Narhvalen”, Kaptajn Drechsel, “Springeren”, Premierløjtnant Hovgaard, “Søløven”, Premierløjtnant Nyholm, og “Støren”, Premierløjtnant Bay-Schmith, samt Damominebaaden “Hjælperen”, Premierløjtnant Tuxen, der alle skulle deltage i Øvelseseskadrens Togt, hejste Kommando i Gaar Morgen Kl. 8 og lagde Kl. 9 ud fra Orlogsværftet.
Krydseren “Absalon”, Kaptajn Hoffmann, der skal paa Togt med Kadetter, hejste Kommando i Gaar Morges Kl. 7½ og lagde ud fra Orlogsværftet Kl. 10½, og stod er Times Tid senere udefter i Sundet.
Krydseren “Hekla”, Kaptajn Gad, der skal deltage i Eskadrens Togt, lagde ud fra Orlogsværftet i Gaar Formiddags.

Jyllands-Posten, 26. september 1891.
Flaaden. Krydseren “Hekla”, Kaptajn Gad, ankrede i Gaar Morges paa Rheden efter at have endt sit Togt til Norge. Kommandoen stryges paa Tirsdag.
Opmaalingsfartøjet “Marstrand”, Kaptajn Schoustrup, lagde ind i Gaar Formiddags. Kommandoen stryges paa Mandag.

Jyllands-Posten, 30. september 1891.
Flaaden. Fyrdamperen “Grove”, Kaptajn Maesgaard, lagde i Gaar Morges Kl. 8¾ ind i Flaadens Leje.
Krydseren “Hekla”, Kaptajn Gad, strøg i Gaar Formiddags Kommando.

1892 KOMMANDØR

Jyllands-Posten, 18. november 1892.
Søværnet. Hs. Maj. Kongen har resolveret som følger: under 16. d. M.: Kommandør George Julian Gordon Mac-Dougal meddeles der efter Ansøgning paa Grund af Alder Afsked i Naade og med Pension efter Pensionsloven, og der tillægges ham allernaadigst Kontreadmirals Karakter.
Kaptajn Nicolaus Urban Gad udnævnes til Kommandør i Søofficerskorpset.
Premierløjtnant Julius Albert Vøhtz udnævnes til Kaptajn. Kaptajn J. A. Vøhtz, hvem Udførelsen af Forretningerne som Chef for Søminekorpsets 2. Afdeling midlertidig er overdragen, beordres til Chef for Afdelingen.
Ministeriet har antaget Proviantskriver Pauli Lange Jørgensen til Underskibsintendant ved Søværnets Intendanturkorps fra 1. n. M.

Folkebladet Sydjylland, 24. november 1892.
Flaaden…
Kommandør Koch, Adjudant hos Kongen og Stabschef hos Admiral Schiwe, har efterfulgt Admiralen som Chef for den flydende Defention paa Kjøbenhavns Rhed, og Kaptajn Scheller er i hans Sted udnævnt til Adjudant hos Kongen. Den forleden udnævnte Kommandør Gad skal overtage Tjenesten som Stabschef hos Chefen for den flydende Desention.

Fyens Stiftstidende, 14. juli 1894.

Under de bedste Auspicier startede “Kgl. dansk Yachtklub” i forgaars Aftes sin Distancesejlads fra Kjøbenhavn til Spodsbjerg.

Ved Syvtiden samledes en talrig Skare Indbudne, saavel Damer som Herrer, paa Dykkerdamperen “Kattegat”, der laa fortøjet ved Nordre Toldbod med fuld Damp oppe. “Kattegat” skulde fungere som Starteskib, og Kl. 7½ løsnede den og stod udefter for efter en kort Sejlads at ankre op ret Øst for Kosten paa Steenrevet.

Vejr og Vind – Sejlsportens alter ego – vare saa heldige, som ønskes kunde. Det var sønden Strøm og sydlig Vind med svag vestlig Tilsætning. Luften tonede, efter den kort i Forvejen faldne stærke Sommerbyge, ren og klar paa nogle spredte Skyer nær, der dæmrede en farvefyldt Ramme om den synkende Sol. Langs gjennem Sundet, til Helsingør, vilde den friske Brise med fortræffelig Fart kunne føre de lette Fartøjer, der endnu alle laa udenfor Langelinie med halvhejste Sejl, men med Mandskabet klart ved Skjøderne og Anker, parate til Afgang, saasnart Signalskudet lød.

Ombord paa “Kattegat” nød man imidlertid det smukke Skue, Rhed med Sund frembød i det dæmpede Eftermiddagslys, der drog Hovedstadens Kupler og Tage længere tilbage mod Baggrunden og lagde sin dybe Tone over det svagt bevægede Vand, som til alle Sider bar Skib efter Skib og helt inde ved Kjøbenhavn viste en Fylde af Hvide Sejl, den lille Lystflotille, der om faa Minutter vilde styre udefter til sit Sportsstævne.

Den Deltagelse, der altid har lagt sig for Dagen ved vore Sejlsports-Meetinger, viste sig ogsaa iaar. Kort efterat Startskibet var gaaet tilankers, lagde Bugseerselskabet smaa Dampere ud, fyldte med sportsinteresserede Tilskuere, der vilde overvære Starten, og Side om Side med dem saaes en af Marinens Dampbarkasser, i hvilken bemærkedes, Kontreadmiral Bruun, Kommandør Gad, Værksdirektør Nielsen m. fl.

Ved den fastsatte Tid, Kl. 8, løsnedes to kort efter hinanden følgende Skud fra Starterskibet, samtidig med, at et Signalflag hejstes paa Halv.

Det var Tegnet til, at Fartøjerne skulde gjøre sig rede til Afgang. Og man saae da ogsaa, saasnart Skuddene havde lydt fra Starterskibet, en ualmindelig Bevægelse ombord paa alle Fartøjerne. Alt gjordes klart, Sejlene hejstes, og Mandskabet holdt sig rede til ved mindste Vink at lystre Rorgjængeren og bringe Fartøjet op i Vinden, saasnart Signalet til Afgang lød.

Dette faldt ti Minutter efter. Et Skud affyredes, og Signalflaget hejstes paa Hel.

Faa Minutter efter brusede Fartøjerne frem over Startlinien, der gik fra Starterskibet til Steenrevets Kost. Det var flying start uden Tidsnotering for de enkelte Baade, og mellem hverandre søgte store og smaa Fartøjer fremad, hilste med Tilraab fra Startskibets Gjæster.
…
Starten var fortræffelig ved sin Præcision, og Synet af den talrige Lystflaade, der med alle Sejl tilsatte i samlet Flok gik over Startlinien, overmaade smukt.
…

1895 ESKADRECHEF – KRYDSEREN GEJSER

Svendborg Avis, 16. april 1895.

Nordøstersøkanalens Aabning.
Den danske Eskadre, som giver Møde ved Nordøstersøkanalens Aabning, vil komme til at bestaa af Krydserne “Geiser” og “Hekla” og 4 Torpedobaade. Eskadrechef bliver Kommandør Gad.

Aalborg Stiftstidende, 6. maj 1895.

I Tilslutning til vore tidligere Meddelelser om Kanalen og dens Aabningsfest meddele vi i Dag den fuldstændige Liste over de Skibe, som de skandinaviske Lande sende til Kiel i Juni Maaned d. A.:

Danmark sender under Stabschef, Kommandør Gad: 1) Krydser af 3. Kl. “Gejser” (Flagskib), Kommandør Gad, 2)Krydser af 3. Kl. “Helia” (Kaptejn Zachariæ), 3) Torpedobaaden “Havhesten” (Kaptejn Hovgaard, tidligere chef for Torpedobaadsafdelingen), 4) Torpedobaaden “Narhvalen” (Premierløjtnant Brockmeyer), 5) Torpedobaaden “Søløven” (Premierløjtnant Blok), og 6) Torpedobaaden “Støren” (Premieløjtnant Carstensen).
Skibene udgør tilsammen 2,960 Tons. Krydsernes hurtighed er 17 Sømil, Torpedobaadenes 21-22 Sømil.
Skibenes Besætning er 32 Officerer og 370 Mand.
…

Nationaltidende, 14. juni 1895.

Den danske Marien-Repræsentation ved Kanalaabningen.
Vor lille Krydser “Hekla”, Kaptajn Zachariae, skal imorgen tidlig gaa rundt om Skagen til Hamborg. Her kan den komme i Løbet af Mandag Formiddag, men det er tvivlsomt hvorvidt den strax skal gaa længere end Ankerplads ude i Elbmundingen, altsaa paa Linien Cuxhafen-Braunsbüttel. Formodentlig vil den ved Ankomsten paa Mandag faae nærmere Begreb i saa Henseende. Den har iøvrigt modtaget en Række minutiøse Bestemmelser om, hvordan der senere skal forholdes. Den tydske Administrationn synes ved denne Lejlighed som i Almindelighed at have ordnet Alt med vidtgaaende Omtanke.

Til Festlighederne i Hamborg er der sendt Indbydelse til Kaptain Zachariae samt til de to andre Chefer, Kommandør Gad paa “Geiser” og Kaptain Haugaard for Torpedo-Flotillen; disses Fartøjer skulle som bekjendt kun gaa til Kiel, tiltrædende Seiladsen paa Mandag. Mulig ville de to sidstnævnte danske Chefer ligesom andre Chefer for Skibe, der kun skulle til Kiel, alligevel tage Del i Kanalfarten.

Denne skal begynde paa Torsdag Morgen Kl. 3, til hvilken Tid Keiseren og hans fyrstelige Chæfer ville være komne fra Hamborg – hvor Festen jo bliver paa Onsdag – til Braunsbüttel. Det forlyder, at “Hohengoflern” ikke tør anvendes, fordi den er for stor. Overhovedet skal der mellem de tydske Autoriteter have været adskillig Dissens om det Forsvarlige og Mulige i at gaa gjennem Kanalen med de større Fartøjer; men et Magtbud siges at have afgjort Sagen. I hvert Fald skulle de Skibe, som føre Keiseren og de fyrstelige Gjæster, gaa først ind ved Baunsbüttel til det nys angivne Tidspubkt. Nærmest derefter skal det franske “Surcouf” følge. Fremdeles den øvrige Række af de saakaldte “Aviso’er”, deriblandt altsaa “Hekla”, som har faaet et af de sidste Numre i Rækken. Da det opgives, at der behøves omtrent fire Timer for at lade Eskadren passere Sluserne, vil “Hekla” vel knap naae ind i Kanalen før Kl. 5-6 Torsdag Morgen. Keiseskibene antages at ville være ude ved Holtenau Kl. 1-2 Torsdag Formiddag.

Hejmdal, 20. juni 1895.

Det danske Skib “Hekla”, som skal gjøre Turen gjennem Kanalen med, kom i Tirsdags Formiddags Kl. 11 til Hamborg. Den tager sig helt krigerisk ud paa sin Plads i Dobbeltrækken, som alle disse Aviso-Skibe danner; men “Hekla” er nu ej heller egentlig blot Aviso-Damper, skjønt den nu skal gjøre Tjeneste som saadan gennem Kanalen. Det oplyses, at den faar Lov til at gaa med egen Skrue selvfølgelig med langsomt mulig Fart. Kaptejn Zachariae fik straks travlt med at modtage og gjøre en Uendelighed af Visiter. Alle Cheferne skulde jo hilse paa hinanden, og saa er der endda adskillige Visitter at gjøre i Land eller at modtage fra Land. Kommandør Gad og Kaptejn Hovgaard samt flere Officerer paa “Geiser” og Torpedobaadene ventes i Dag eller i Morgen tidlig fra Kiel og vil formodentlig gjøre Kanalturen med.

Viborg Stiftstidende, 23. september 1895.

Ordensdekorationer.
I Følge “Nationalt.” er Kommandør Carstensen bleven dekoreret med Kommandørkorset, og Kaptajn Gad samt Kontorchef, Justitsraad Olesen med Officerskorset af den græske Frelserens Orden.

Social Demokraten, 10. november 1895.

Som vore Læsere vil mindes hængte Værftsløjtnant F. J. Kofoed sig Lørdag den 12. Oktober. Kofoed var af to Arbejdere paa Værftet, C. Steenholm og B. Simonsen, opfordret til at betale de Ducører, som Krigsministeren havde givet Kofoed til den og deres Kammerater, ialt 800 Kr., men Kofoed havde ikke udbetalt Pengene, og han tog heller intet Hensyn til den Opfordring, som de to Arbejdere rettede til ham, skønt de ogsaa truede med at klage til Ekvipagemesteren. Da Kofoed havde havde gaaet med Arbejdernes Brev i Lommen nogle Dage, sendte han det selv til Ekvipagemesteren, Kommandør Gad, hvad der havde til Følge, at der blev anordnet en Undersøgelse ved en kombineret Ret, men forinden denne traadte sammen hængte Kofoed sig, og dermed var en af de vigtigste Personer borte.

Sagen gik alligevel sin Gang, men det lykkedes ikke Steenholm og Simonmsden at godtgøre Beskyldningerne mod Kofoed, navnlig fordi de ingen Vidner maatte føre og heller ikke selv ved Ed bekræfte, hvad de fremkom med.

Resultatet var dermed forudgivet. Det hele der kom ud af Rettens Virksomhed var, at de to Arbejdere, der havde gjort Fordring paa deres Ducør, i Gaar Eftermiddags blev afskediget. Deres graverende Beskyldninger er der ikke taget Hensyn til ved Retten, men de har dog ikke i Sinde at finde sig i den Afgørelse, Sagen har faaet. De vil nu paa anden Maade trække Sagen frem og indgaaende belyse Forholdene paa Orlogsværftet, som de mener at have et særdeles nøje Kendskab til.

Bornholms Avis, 25. april 1896.

De første Gæster til Prinsesse Louises Bryllup ankom i Aften; det var Hertugen af York med Gemalinde, som kom fra Koburg, hvor Parret har overværet en Familiefest. Rejsen fandt Sted pr. Extratog, i hvilken den engelske Kongewaggon, som til Stadighed har Station i Havre, var indrangeret. Extratoget ankom Kl. 8,10 til Hovedbanegaarden, paa hvis Perron den kongelige Familie havde givet Møde; til Stede var Drs. Maj. Kongen og Dronningen, Drs. Højh. Kronprinsen og kronprinsessen, Prins Christian, Prinsesserne Louise, Ingeborg og Thyra samt Prinserne Hans og Harald. Endvidere bemærkedes den engelske Legation samt Konsejlspræsidenten, Udenrigsminister, Lensbaron Reedtz-Thott.

Da Hertugen og Hertuginden – sidstnævnte iført en lysegraa Rejsedragt – traadte ud af Waggonen, omfavnede og kyssede de Majestæterne og Kronprinsparret og derefter fandt en Præsentation af Kavallererne Sted i den kongelige Ventesal. Kort efter kørte Herskaberne til Amalienborg – i første Vogn sad kongeparret og Hertugparret af York – hvor der i Residenspaladsets Mezzaninetage er indrettet Bolig for de ankomne Gæster. Efter Ankomsten til Palæet deltog hele Kongefamilien i en Souper.

Kommandør Gad, der er gift med Forfatterinden, Fru Emma Gad er attacheret Hertugen af York under hans Ophold her.

Prins Valdemar og Prinsesse Marie, der har overværet Hertugen af Magentas Bryllup i Paris med Prinsesse Marguerite, vender paa Mandag tilbage til København.

Den engelske Kongewaggon, som i Aften bragte Hertugparret af York hertil, er et sandt Pragtstykke af Bygningskunst. Udvendig er den lakeret med lysegul Farve, og den hviler paa to Truckvogne, der hver er forsynet med seks Hjul. I dens Indre findes først en Rygekupee, som om Natten kan omdannes til Soveværelse; endvidere en Salon med Borde og Stole og to Soveværelser, i hvilke der endog findes Badekamre saavel med varmt Vand som med Styrtebadsapparater. Endelig findes der Toiletværelser og Kupeer for Tjenerpersonalet. Waggonen er oplyst med elektrisk Lys, som sindrigt er anbragt i smaa Krystalkupler.

Social Demokraten, 20. november 1896.

En Pengeafpresningssag for Højesteret.
Værftsløjtnant Kofoeds Selvmord.
Hvorfor hængte han sig?

Vore Læsere vil erindre den store Opsigt det vakte, da Løjtnant Kofoed paa Orlogsværftet den 12. Oktover 1895 hængte sig, efter at han havde modtaget et Par Trusselsbreve fra Arbejderne C. B. D. Steinholm og M. B. Simonsen, hvori disse truede med at angive ham for at have modtaget Bestikkelser i stor Udstrækning, hvis han ikke vilde give dem højere Løn for deres Arbejde paa Orlogsværket.

Paa Foranledning af Værftskommandør Gad blev der efter Kofoeds Selvmord anlagt Sag imod de to Arbejdere, og ved Kriminal- og Politirettens Dom af 30. Juli i Aar dømtes de hver til 30 Dages Vand og Brød for Pengeafpresning.

Ved Højesteret, hvor Sagen i Gaar foretoges, var Bagger Aktor og Dct. Hansen Defensor.

Aktor gennemgik Sagens Historie og dvælede navnlig ved de to Breve, de Tiltalte havde sendt Løjtnant Kofoed. De beskyldte i det første Brev Kofoed for paa en uretfærdig Maade at have fordelt de Dusører, der Tid efter anden blev indbetalt til ham til Fordeling blandt Mandskabet, og navnlig at have begunstiget en 60-aarig Mand H. Marker, der var ganske uarbejdsdygtig.

Brevet nævner 6 forskellige Tilfælde paa uretfærdig Fordeling af saadanne Dusører. Dernæst beskylder de ham for at have modtaget Bestikkelser. En Mand ved Navn Carl Andersen har foræret Kofoed et “dansk Vaaben”, der var broderet i Kina. Marker har haft Beværtning ombord i Kranen for at kunne traktere Kofoed og hans Venner, og Kosten Peter Nielsen, der skildres som en “væmmelig Gris, der altid var fuld”, tog Folkenes Mad og lavede Bøf til Løjtnanten og købte saa fordærvet Kød hos Slagteren og kogte det til Arbejderne paa Kranen. Brevet nævner endvidere en hel Række af faste Arbejdere paa Værftet, som giver Løjtnanten Foræringer og derfor begunstiges af ham. I det andet Brev meddeler de Tiltalte, at disse Beskyldninger vil blive tilstillet Kommandør Gad, hvis Kofoed ikke inden 14 Dage har forbedret Lønnen for de “private” Folk. Alle disse Folk har været i Forhør, men de har alle bestemt benægtet, at de har givet Kofoed noget. Det Arbejde, de Tiltalte har udført for Orlogsværftet som private, det vil sige ikke fast ansatte Arbejdere, har nærmest været Tjeneste paa Marinens Dampkran, naar denne var i Virksomhed ved Opførelsen af Søfortene. For saadanne Arbejder er der undertiden betalt Dusører, og det var disse Dusører, de mente var uretfærdigt fordelt blandt Mandskabet, og at navnlig Kofoed havde beholdt en for stor Del for sin egen Mund. Denne Antagelse savner dog, efter hvad der er oplyst under Sagen, enhver Grund, da det netop var Artillerikommandoens Mening, at Kofoed skulde have en større Dusør som sin Part. Kofoed forsøgte først at tale de to Arbejdere til Rette, men da dette var umuligt, afleverede han Brevene til Ekvipagemesteren som hans nærmeste Foresatte, og denne resolverede straks, at Sagen skulde undersøges nøje. Herover blev Kofoed ganske fortvivlet. Han frygtede Mistanken som var klæbet til hans Navn, og om Morgenen den 12. Oktbr. hængte han sig paa Tørreloftet i sit Hjem i Nyboder. Der kan herefter ikke være nogen Tvivl om, at de af Tiltalte fremsatte Anklager imod Kofoed har fremkaldt dennes Død. Ganske vist er det ikke udelukket, at de Tiltalte selv kan have troet paa Sandheden af de Beskyldninger, de havde fremsat imod Kofoed, men herimod taler dog den Omstændighed, at de slet ikke havde i Sinde for Alvor at indgive Klagen.

Aktor maatte derfor nedlægge Paastand om Skærpelse eller Stadfæstelse af den indankede Dom.

Defensor: Højesteret har jo dømt højst forskelligt i saadanne Sager, men som Regel maa det dog siges, at der her ved Retten er konstateret, at det ikke kan kaldes Pengeafpresning naar vedkommende Brevskriver kun truer med at klage til Adresatens Foresatte. Det var dette, de to Arbejdere havde gjort. De havde truet med at fremsætte deres Klager til Værkstedkommandøren, for derved at fremkalde en Undersøgelse. Nu synes det helt underligt, at Tanken om en saadsan Undersøgelse aabenbart er faldet Kofoed svært for Brystet. At han har taget Livet af sig og fejgt flygter for Straffen og Skammen, der eventuelt kunne blive en følge af Undersøgelsen, var just ikke noget Bevis for hans Uskyldighed. Det saa snarere ud, som om han ikke havde rent Brød i Posen. Det er da ogsaa mærkeligt, at Kofoed, da han modtager Brevene, ikke straks sender dem den reglementerede Vej til hans Foresatte. Det er oplyst af Enken, at de satte ham i stærk Sindsbevægelse, og at hun raadede ham til straks at sende dem til Kommandør Gad. Han gjorde det ikke, men gav sig i Stedet derfor til at konferere med Brevskriverne. Efter den Tone, hvori Brevene var skrevet, og Arten af de grove Beskyldninger, de indeholdt, maatte han bestemt hævde, at det var usømmeligt af Kofoed at forhandle med de 2 Arbejdere, og det vidnede just ikke om nogen skyldfri Bevidsthed. Det fremgik da ogsaa af Forhørene, at han havde modtaget Dusører, bl. a. af Firmaet C. R. Hansen. Han maatte derfor nedlægge paastand paa den mildeste Straf for de to Tiltalte, der sikkert havde handlet i god Tro.

Højesterets Dom faldt Kl. 1. Den stadfæster Kriminalretsdommen, hvorefter de Tiltalte altsaa faar hver 6 Gange 5 Dages Vand og Brød.

1897 KONGENS YACHTKAPTAJN (17. april 1897 – 20. december 1901)

Adresseavisen, 9. april 1897.

Kongens Jagtkaptain.
Efter at Hs. Maj. Kongens hidtil værende Jagtkaptain, Kommandør C. J. P. Jacobsen, R. af D. og Dbm., paa Grund af Alder har erholdt Afsked i Naade og med Pension og samtidig Kontreadmirals Karakter, er Kommandør Urban Gad, R. af D. og Dbm., bleven udnævnt til Hs. Majestæts Jagtkaptain fra 17 d. M. at regne.

Slagelse-Posten, 10. april 1897.
Kongens Yachtkaptajn.
I Gaar faldt Kongens Yachtkaptajn, Kommandør Jacobsen, for Aldersgrænsen og tillagdes samtidig Kontreadmirals Karakter. Hans Efterfølger som Yachtkaptajn blev Kommandør Urban Gad, en af Flaadens flotteste Officerer og gift med Forfatterinden, Fru Emma Gad.

Adresseavisen, 4. maj 1897.

Ordensdekorationer.
Kommandør i Søofficerskorpset N. Urban Gad, R. af D. og Dbmd, … er udnævnt til Kommandører af 2den Grad af Dannebrog.

Randers Amts avis, 2. juli 1897.

Kronprinsregenten inspicerede if. “DnB.” i Forgaars Formiddags Middelgrundfortet. Hs. kgl. Højh. afgik fra Skovshoved Bro ombord i en af Marinens store Dampbarkasser, ombord paa hvilken Yachtkaptajn, Kommandør Gad befandt sig.

Jyllands-Posten, 18. juli 1897.

Prins CARL af Sverig-Norge ankom i Gaar Formiddags Kl. 11½ med Damperen fra Malmø, og modtoges af KRONPRINSEN, KRONPRINSESSEN, Prins CHRISTIAN og Prinsesse INGEBORG samt al den svensk-norske Gesandt.

— Prins VALDEMAR sejlede i Gaar Formiddags fra Nordre Toldbod ud til den belgiske Kongeyacht “Clementina” for i Drs. Maj. Kongens og Dronningens Navn at komplimentere Kong LEOPOLD og indbyde ham til Bernstorff.

Kl. 1l¾ kjørte Kong Leopold med Prins Valdemar til Bernstorff, hvortil de ankom Kl. 12¾ og modtoges af Drs. Maj. KONGEN og DRONNINGEN og Prinsesse MARIE. Kong Leopold ledsagedes af Overhofmarskalk, Grev d’AULTREMONT og den danske Konges Yachtkaptajn, Kommandør GAD, som er attacheret ham under Opholdet her. Efter en Frokost paa Bernstorff kjørte man til Charlottenlund for at aflægge Besøg hos Kronprinsen; derpaa vendte Kong Leopold tilbage til Kjøbenhavn for at bese Samlingerne paa Rosenborg.

Kl. halvsyv kjørte Kongen at Belgien fra Toldboden i firespændig Vogn med Forridere til Bernstorff, hvor Taflet kort efter begyndte. Kong Leopold førte Dronningen.

I Taflet deltog Kong Leopolds Følge, Kronprinsen, Kronprinsessen, Prins Valdemar og Prinsesse Marie, Prinsesse Christian, Harald, Prins Carl at Sverig-Norge med Kavaller, Prinsesserne Ingeborg og Thyra, Udenrigsminister Ravn samt Hoffernes tjenestgjørende Damer og Kavallerer.

Kongen udbragte Kong Leopolds Skaal, hvorefter den belgiske Nationalhymne spilledes og paahørtes staaende. Derpaa udbragte Kong Leopold Kongeparrets Skaal.

Efter Taflet indtoges Kaffe i Gemakkerne mod Haven, medens gardemusiken spillede i Haven. Kl. 9 kjørte Kong Leopold tilbage til Kjøbenhavn, hvor han i Aftes besøgte Tivoli.

I Eftermiddag afrejser Majestæten efter Afskedsbesøg paa Bernstorff og Charlottenlund.

Jyllands-Posten, 31. juli 1897.
Jordefærd.
I Gaar Middags fandt kgl. Livberider C. A. GAUTIERS Jordefærd Sted fra Holmens Kirke. Paa Kisten saaes signerede Kranse fra Kongen, Dronningen, Kejserinde Marie Feodorowna, Kongen af Grækenland, Prinsessen af Wales, Prins Valdemar og Prinsesse Marie. I det talrige Følge saaes Chefen for Kongens Adjutantskab, GÜLDENCRONE, Kabinetssekretær ROSENSTAND, Staldmester SCHEELE og mange Medlemmer af Hofetaterne, Yachtkaptajn, Kommandør GAD, Veterinærfysikus BANG m. Fl. Noget efter Kl. 12 indtraadte i Kirken Hs. Maj. KONGEN og Ds. kgl. Højh. KRONPRINSEN og Prins VALDEMAR. Ved Hovedindgangen modtoges Herskaberne af Overhofmarskal LØVENSKJOLD, Generalmajor V. d. MAASE og Domprovst POULSEN. Jordfæstelsen fandt Sted paa Assistents Kirkegaard. I den kgl. Kirkestol overværede Hds. Maj. DRONNINGEN og Prinsesse MARIE Højtideligheden.

Randers Amts Avis, 7. oktober 1897.
Søværnet.
…
Kommandør Gad er bleven dekoreret med Kommandørkorsene af den svenske Sværd-Orden og den belgiske Leopolds-Orden.

Jyllands-Posten, 13. november 1897.

Til Kongens Taffel i Gaar paa Bernstorff var indbudt Yachtkaptajn, Kommandør GAD, Chef for “Dannebrog”, Kaptajn SCHELLER, Premierløjtnanterne NIELSEN og REINHARD, Skibslæge, Dr. MEYER og Maskinmester BARTZ.

Horsens avis, 17. august 1898.

Kongebesøg paa Eskadren.
Ved Taflet i Mandags paa Bernstorff, til hvilken den svenske Eskadres Chefer var indbudne, besluttedes det, at en Del af de kgl. Herrer den næste Formiddag skulde aflægge et Besøg paa Flagskib “Odin”. Pr. Telefon kom Meddelelsen om det kgl. Besøg i Gaar Morges Kl. 9, hvorefter man strax gik i Lag med Forberedelserne.

De Skibe af den danske Eskadre, der ligger paa Kjøbenhavns Rhed nær Trekroner, iførte sig stor Flagpynt, medens de svenske og russiske Orlogsskibe kun viste deres Orlogsflag.

Henad Kl. 11 samledes paa Toldboden Hs. Maj. Kongen, Prins Valdemar, Kong Georg af Grækenland, Kronprinsen, Prins Christian og Prins Carl, Alle i Uniform. De modtoges paa Toldboden af Marineminister Ravn.

Ved Toldbodens Kongetrappe laa Marineministerens Dampchalup klar til at føre de kgl. Herskaber ud til “Odin”, som laa lidt længere ude paa Rheden end “Polarstjernen”. Saasnart Kongen var kommen om Bord i Chaluppen, der førtes af Yachtkaptaj, Kommandør Gad, rejstes det danske kongeflag i Baadens Agterstavn. I samme Øjeblik dundrede Kanonsalut løs fra Batteriet “Sirius” og fra Orlogsmændene paa Rheden. Vagtskibet “Sjælland” mandede Ræer, og paa de andre Orlogsskibe stod Mandskaberne opstillede til Parade langs Rælingen. Under Matrosernes taktfaste Hurraraab gled Dampchaluppen med Herskaberne gjennem det spejlglatte Vand. Under fornyet Salut gik Kongerne og Prinserne om Bord i det svenske Admiralskib. Besøget om Bord varede godt en halv Time.

Paa Toldboden havde der ved Landstigningen samlet sig en betydelig Menneskemængde, der hilste Herskaberne.

Ribe Stiftstidende, 30. august 1898.

Hs. Maj. Kongen aflagde i Gaar Formiddags Besøg om Bord paa den engelske Eskadre, som i denne Tid gæster Kjøbenhavns Rhed. Majestæten indtraf til Nordre Toldbod i det prægtige Sommervejr og var ledsaget af Hs. kgl. Højh. Kronprinsen, Prinserne Valdemar og Carl og Prins Georg af Grækenland. Kongen var i Admiralsuniform, Kronprinsen i Generals- og Prinserne i Søofficersuniform. Paa Nordre Toldbod, hvor danske og engelske Flag smældede for den friske Vind, modtoges de kongelige Herskaber af Marineministeren og Kongens Yachtkaptajn, Kommandør Gad, og efter nogle Øjeblikkes Ophold paa det tæppebelagte Afgangssted tog Herskaberne Plads i Marineministeriets Chalup og styrede ud mod det engelske Chefskib “Raleigh”, fra hvis Stortop det danske Kongeflag vajede. Samtidig afgaves Salut fra Forterne, “Polarstjærnen”, “Svetlana” og de engelske Krigsskibe, og Mandskabet paa “Sjælland” mandede Ræer og raabte hurra.

Om Bord paa “Raleigh” var man forberedt paa det fornemme Besøg; de højere Officerer deltog forleden i Kongens Taffel, og ved denne Lejlighed bebudede Majestæten et Besøg om Bord paa Eskaden, saasnart Lejlighed gaves. Chefen modtog de kongelige Herskaber ved Skibstrappen, og Kommandøren, Poe, der er en Halvfætter til Forfattereb Edgar Poe, forestillede Officererne og den tilstedeværende engelske Charge d’affaire Mr. Johnstone for dem.

Berlingske, 24. oktober 1898.

Kejserinde Maria Feodorownas Afrejse. Hendes Majestæt Kejserinde Maria Feodorowna af Rusland tillige med Hendes kejserlige Højhed Strorfyrstinde Olga ere idag efter Bestemmelsen afrejst herfra.

Afrejsen fandt Sted fra Bellevue, hvis Dampskibsbro var smykket med danske og russiske Flag. Kontorchef Hansen var her tilstede paa det Forenede Dampskibsselskabs Vegne.

Det russiske Kejserskib “Polarstjernen” ankom fra Kjøbenhavns Indrerhed til Bellevue Kl. 2½ og kastede Anker i ret betydelig Afstand udenfor Bellevue Dampskibsbro. “Polarstjernen” fulgtes af den russiske Krydser “Svetlana”, der ligeledes lagde sig tilankers udenfor Bellevue.

Fra “Polarstjernen” gik der, strax efter at Damperen havde kastet Anker, to Dampchalupper ind til Land, hvor de lagde til ved det lille Anløbssted paa Broens Midte. Samtidig ankom fra Kjøbenhavn en af Marinens store overbyggede Dampchalupper, ført af Yachtkaptajn, Kommandør Gad, og lagde ligeledes til ved Broen.

I den lille Have ved Bellevue Hotel samledes henimod den Tid, Afrejsen ventedes at skulle finde Sted, de Honoratiores, der vilde byde Kejserinden og Storfyrstinde Olga Farvel.

Ved Kajen saas saaledes talrige af Aristokratiets og det højere Bourgeoisis Damer, alle klædte i dyb Sorg, og ved Indgangen til Haven bemærkedes blandt de Tilstedeværende Ds. Excell. Konseilspræsident Hørring og Marine- og Udenrigsminister Ravn; fremdeles den herværende russiske Gesandt, Grev von Benckendorff, de andre Medlemmer af det russiske Gesandtskab, det russiske Konsulat, Provsten ved den russiske Alexander Kirke samt talrige andre Herrer. Alle vare klædte i dyb Sørgedragt.

Henimod Kl. 3 ankom fra Charlottenlund Slot Ds. kgl. Højh. Kronprinsen, Kronprinsessen, Prins Harald, Prinsesse Thyra og Prins Gustav.

Kort efter Kl. 3 ankom i en firspændig Charabanc fra Bernstorff Hs. Maj. Kongen, Hds Maj. Kejserinde Maria Feodorowna, Hds. kejserl. H. Storfyrstinde Olga af Rusland tilligemed de andre Herskaber fra Bernstorff og Bernstorfshøj.

Saaledes befandt sig i Cha-a-banc’en og de efterfølgende Kjøretøjer Deres Majestæter Kong Georg af Grækenland og Dronning Olga, Ds. kgl. Højheder Prinsessen af Wales, Hertugen af York, Herugen ag Hertuginden af Cumberland tilligemed Højstsammes Børn, Prins Valdemar og Prinsesse Marie, Prins Georg, Prinsesse Marie, Prins Nikolaus, Prins Andreas og Prins Kristoforos af Grækenland samt Hs. H. Prins Hans.

Samtidig ankom fra Sorgenfri Slot Ds. kgl. Højh. Prins Christian og Prinsesse Alexandrine.

Efter Ankomsten til Bellevue hilste Hds. Maj. Kejserinde Maria Feodorowna paa Ministrene og de andre Honoratiores, der havde taget Plads ved Havens Indgang, hvorefter samtlige Herskaber begav sig ud paa Dampskibsbroen.

– – –

Hans Majestæt og de andre kongelige Herskaber forblev endnu samlede paa Broen og gik helt ud paa Brohovedet for at tilvifte de Bortdragende endnu et Farvel.

Da Chaluppen forsvandt i den lette Dis, som hvilede over Sundet, begav Herskaberne sig tilbage gjennem Haven til de udenfor, paa Strandvejen ventende Vogne, hvorefter Bortkjørselen fandt Sted til Residensslottet og de andre Slotte.

Berlingske, 2. december 1898.

Kejser Frants Joseps 50 Aars Regjeringsjubilæum.
I Anledning af Kejser Frants Joseph af Østrig-Ungarns 50-Aars Regjeringsjubilæum har der i Formiddags fundet en højtidelig Gudstjeneste Sted i den katolske St. Ansgarkirke i Bredgade.

I den smukke, lille Kirke var Lysene tændte ved Altret, og talrige Medlemmer af den herværende katolske Menighed havde givet Møde, da Højtideligheden Kl. 10½ i Formiddags tog sin Begyndelse.

Ved denne Tid ankom til Kirken Ds. kgl. Højheder Kronprinsen, Prins Christian og Prins Carl, modtagne ved Kirkens Indgang af den herværende østrigs-ungarske Gesant, Baron Trauttenberg, der ledsagede Herskaberne gjennem Kirkens Midtgang til de for dem bestemte Pladser ved Koret.

De kgl. Højheder, der vare iførte fuld Gallauniform, vare ledsagede af et stort og glimrende Følge, saaledes af Hs. Excell. Geheimekonferensraad Catenskjold, Hofmarskal, kammerherre Oxholm, Gehejmeetatsraad, Kabinetssekretær Rosenstand. Kammerherre Scheele, Yachtkaptajn, Kommandør Gad samt de jourhavende Adjudanter, Kaptajn Lambcke, Kaptajn Koefod-Hansen og Kaptajn Lewald.

Tilstede i Kirken var desuden Ds. Excell, Konsejlspræsident Hørring, Marineminister og Udenrigsminister Ravn og Krigsminister Tuxen, ligeledes i Gala. Endvidere Statsraadssekretær Koefoed.

Derhos vare samtlige fremmede Magters herværende Gesanter med disses Ældste, den svensk-norske Gesandt, Baron Bed-Frijs i Spidsen, de fremmede Chargés d’affaires og andre af Gesandtskabernes Medlemmer samlede i Kirken for at overvære Højtideligheden.

Denne bestod i en Pontisicalmesse, der celebreredes af Biskop Johannes, og et efterfølgende Te Deum.

I Postindiet, der indlededes fra Alteret af Biskop Johannes paa Latin og besvaredes paa Dansk af Herre- og Damesangkoret ved Orglet, gik som Ledemotiv Strofer af den østerigske Kejserhymne “Gott erhalte Frants den Kaiser”.

Først henved Tolvtiden sluttede Højtideligheden, der væsentlig rummede Sang og Orgelmusik, som i fulde, kraftige Toner bruste gjennem Kirken.

Ledsagede af den østrigsk-ungarske Gesandt. Baron Trauttenberg, forlod Ds. kgl. Højheder Kronprinsen, Prins Christian og Prins Carl med Følge derpaa Kirken, som lidt efter tømtes af de mange, der havde overværet Gudstjenesten.

I de følgende Timer var der Reception i det østrigske Gesandtskabshotel for dem, der agtede at overbringe Lykønskning i Anledning af Regjeringsjubilæet.

Det østrigske Flag havde fra tidlig Morgenstund vajet over Gesandtskabshotellet i St. Kongensgade. Receptionen tog sin Begyndelse strax efter, at Højtideligheden i St. Ansgarkirken var endt, og sluttede først efter Kl. 2 om Eftermiddagen.

I Gesandtskabshotellet indfandt sig Hs. Excell. Udenrigsminister Ravn samt de herværende fremmede Gesandtskabers Medlemmer.

Desuden indfandt sig omtrent et halvt hundrede Medlemmer af den herværende lille østrigske Koloni for gjennem Gesandtskabet at bringe Kejse Frantz Joseph deres Hyldest.

Lolland-Falsters Folketidende, 20. januar 1899.

København, den 18. Januar.
Den i Folketingets Dagsmøde fortsatte Debat om de militære Budgetter overværedes bl. a. af den svensk-norske Minister, Bech-Friis, Kommandør Gad og Viceadmiral Meldahl. Diskussionen havde ikke saa stor Interesse som i Gaar; men der er dog værd at notere, at Krigsministeren nok mente at kunne klare sig med det stærkt beklippede Budget, som Finansudvalgets Flertal havde bevilget ham. Man naaede at blive færdig med Krigsministerens Budget i Dag og faa begyndt paa Marineministerens, der næsten synes ogsaa at ville optage hele Dagen i Morgen

Aftenbladet, 31. maj 1899.

I Gaar Eftermiddags Kl. 2 blev Konstablerne Andreasen, Hansen og Petersen begravede paa Garnisons Kirkegaard.
…
Pastor Fenger traadte op paa Bræddeplatformen og kastede Jord paa samt bad Fadervor.
Derpaa hørtes noget tilbage et kort Kommandoraab og tre Salver knaldede over Graven, med Gjenlyd fra de nærmeste Husrækker.
Atter traadte Pastor Fenger op paa Platformen og takkede paa de tre Familiers Vegne de Tilstedeværende, specielt Kongen og Kronprinsen, der gav Møde ved henholdsvis Kommandør Gad og Kaptajn Kofoed Hansen, de to Excellencer, Krigsministeren og den kommanderende General, og General Wagner for udvist Deltagelse.

Dermed var Højtideligheden forbi, og den store Menneskemængde spredte sig mellem de grønne Grave.
…
Udenfor Kirkegaarden holdt en kongelig Vogn, hvis røde Kusk skinnede som Ild i den stærke Eftermiddagssol. Den havde bragt og bortførte efter Begravelsen Kongens og Kronprinsens Repræsentanter.

Horsens avis, 1. november 1899.

Udenlandske Ordener. Kommandør N. U. Gad, R. af Dbg, Jagtkaptajn hos Kongen, tillades det at anlægge og bære den ham af Kongen af Sverrig-Norge tildelte Dekoration som Kommandør 1. Klasse af den norske St. Olafs Orden.

Nationaltidende, 29. januar 1900.
Taffel.
Til Hs. Maj. Kongens Taffel i Dag i Residenspalæet paa Amalienborg ere indbudne Værftchef, Kontreadmiral Jøhnke, med Adjudant, Kapt. C. Hovgaard samt Yachtkaptajn, Kommandør Gad.

KONGESKIBET DANNEBROG

Her ankommer kongeskibet Dannebrog til Aarhus 1906, og bliver festligt modtaget på havnen. Det er fem år efter Urban Gad var Yachtkaptajn. Også kongen er her ny; Frederik den 8. (konge 1906-1912).

Hjuldamperen var blevet malet hvid (i 1913), og er her på tur til Kolding i 1920. Også her med ny Konge; Christian 10. (konge 1912-1947). På kongeskibet var Kommandør Henry Gad (admiral Gad og Emma Gads ældste søn) chef i 1923.

Det nuværende Kongeskib Dannebrog (fra 1932) ved kaj i Aarhus 2018

1901 KONTREADMIRAL – UDSKRIVNINGSCHEF

Lolland-Falsters stiftstidende, 25. marts 1901.

Det særlige engelske Gesandtskab, som skal notificere Kong Edwards Tronbestigelse, for den danske, svensk-norske, russiske og tyske Regering, ankom i Gaar Aftes til København og viste sig at bestaa af Hertugen af Abricorne, Generalmajor Sir Archibald Hunter, Oberst, Earl af Kinton, Kaptajn Markis Georg af Hamilton og Sekretær i det engelske udenrigsministerium Mr. Godfrey R. Clerk. Det var paa høje Tid, de Herrer ankom til København, idet man en Time senere ventede selve Englands Dronning, hvem Kong Christian, Kejserinde Dagmar af Rusland og Prins Valdemar vare rejste i Møde til Roskilde. Der blev da heller ikke Tale om nogen Modtagelse af det britiske Gesandtskab i Aftes ved Hove; men paa Kongens Vegne mødte paa Perronen de Herrer Yachtkaptajn, Kommandør Gad og Kammejunker Bernhoft, der ere Britterne attacherede unde Opholdet her, og med dem kørte de til Hotel a’Angleterre, hvor de skulle bo, indtil de fortsætte Rejsen til Hørsholm paa Tirsdag.

De engelske Udsendinge som i Dag, overværede Gudstjenesten i den engelske Kirke, ville i Morgen blive modtagne i speciel Audiens af Kongen og deltage i Taffel samme Dag i Residenspalæet. De medbringe til Audiensen i en rød Silkemappe et egenhændigt Brev fra Kong Edward, hvori denne meddeler, hvad man forlængst ved, at Dronning Victoria er død og at han selv har besteget sine Forfædres Trone.
– – –

Lolland-Falsters Stiftstidende, 2. september 1901.

Der har været sagt meget, skrevet meget og rejst meget i Anledning af den Deputation, der i Gaar mødte hos Hs. Maj. Kongen for at bringe denne en Tak fra Venstre Landet over.

Det forlyder med Sikkerhed, at Tanken til dette er Udgaaet fra Ministeriet. Den blev imidlertid ført ud i Livet af 33 Mænd fra alle Landets Egne. Ideen var noget uforberedt, og Valget af de delegerede, som skulde foregaa i hver Kommune for sig, har været ledsaget af forskellige mere eller mindre opbyggelige Scener. Nogle Kommuner sendte slet ingen delegerede, andre sendte nogle, der var valgt af et Mindretal, og nogle, der vare valgte af et Flertal. Hist og her stode staalhærdede Demokrater op og forklarede, at Planen var en Haan mod det suveræne Folk, og det hele akkompagneredes af Socialisternes Haansord mod “de krumryggede Snobber.”

Imidlertid er det dog lykkedes at faa Planen ført igennem. Folketoget, der kun mødte ringe Tilslutning fra det “frisindede” Københavns Side, er vandret gennem Hovedstadens Gader, Deputationen har været hos Hs. Majestæt, og Festen er holdt.

…

Nogen egentlig Feststemning var der altsaa ikke udbredt over Pladsen, da Folketoget svingede ind.

Deputationen begav sig nu med Ordføreren Amtsraadsmedlem Ole Jensen, Nygaarde, op til Kongen, der sammen med hele Familien ventede den i den store Sal i “Christian den Syvendes Palæ” i Beletagen. Hans Majestæt modtog dem staaende mellem Kronprinsen og Prins Christian; iøvrigt vare til Stede Enkekejserinde Dagmar, Dronning Alexandra, Kong Georg, Kronprinsessen, Prinsesse Alexandrine, Prins Valdemar og Prinsesse Marie, Prins og Prinsesse Carl, Prinserne Hans, Harald o. s. v.
Endvidere Hs. Ekscell. Konsejlspræsident Deuntzer, Hofmarschal Oxholm, Geheimeraad Castenschiold, Kammerherre Løvenfeldt, Yachtkaptajn Gad, Staldmester, Grev Frijs og Adjudanterne Lambcke og Kauffmann.
…

Bornholms Tidende, 25. november 1901.

Kjøbenhavn: Den meget eftertragtede Post som Udskrivningschef i Kjøbenhavn bliver besat med Kongens Jagtkaptajn, Kommandør Gad; derimod tilfalder femte Udskrivningskreds i Aalborg ved indtrædende Balance en Landofficer. Kommandør Bardenfleth formenes at blive Kongens Jagtkaptajn.

Viborg Stiftstidende, 26. november 1901.

København, 25. Novbr.
– Det var almindelig ventet, at Stillingen som Udskrivningschef, der var bleven ledig ved afdøde Louis Lunds Død, vilde blive besat med Kontorchef i Justitsministeriet Rentzmann. Resultatet er imidlertid blevet et andet, idet Kongens Yachtkaptajn, Kommandør Gad har faaet Stillingen. Han søgte den sammen med Rentzmann og Generalmajor le Maire. Traditionen med at tage Hensyn til Hofstillingen er forsaavidt holdt, som Louis Lund, før han blev Udskrivningschef, havde været Hofchef hos Kronprinsen. For Kommandør Gad er Udnævnelsen en Revanche for, at han blev sprungen forbi til Admiral. Han vil kunne forbinde den nye Stillings Indtægter med sin Pension som Kommandør.

. . .

Nationaltidende, 13. marts 1902.

Extraordinær Session for 1902.
Under Ledelse af Chefen for 1. Udskrivningskreds Kontreadmiral N. U. Gad, afholdes den 14., 15. og 17. ds. en extraordinær Session for 1902 i Larsens Lokaler paa St. Annæplads Nr. 13, 2. Sal o. G.

Nationaltidende, 11. juli 1902.

Adskillige Yachtsmænd gaar i disse Dage og overvejer, om de skal anskaffe sig en Gallauniform til de store internationale Kapsejladser, der tager deres Begyndelse paa Søndag. Mod en saadan Anskaffelse taler den Omstændighed, at Galladragten koster 110 Kroner, og at der kun bliver Lejlighed til at anvende den tre-fire Gange i Løbet af Sæsonen. For Anskaffelsen kunde det veje, at de fleste fremmede Sejlsportsmænd møder op i blankknappede Selskabsuniformer og saaledes eventuelt vil tage Luven fra deres danske Kammerater ved den Sejlads, der skal foregaa paa Skodsborg Badehotels forholdsvis bonede Dæk efter Festmiddagen, der danner Afslutningen paa Sejladserne.

Imidlertid kan man meget vel forsvare at møde op i en ikke altfor blankslidt daglig Uniform og motivere fin Dres med en Henvisning til Bestyrelsen, at hvilken i hvert Fald et Medlem, der i Fjord stod i Skat for over 60,000 Kroner, aldrig har ejet en Galladragt.

I det Hele taget kan man tage sit Etikettespørgsmaalet noget lettere her i Kjøbenhavn end i Kiel, hvor man risikerer at komme til at sidde vis-a-vis en mægtig opadstrøget kejserlig Moustache.
Det er paa en Maade et Uheld for Øresundsugen, at man maa savne et saa højfornemt Prospekt, thi sikkert er det, at det virker som en mægtig Reklame for Sejladserne, og at den store Sukces, som Kielersejladserne har opnaaet, i en ikke uvæsentlig Grad skyldes Kejser Wilhelms aktive Deltagelse.
…
Yachtklubben har formaaet Kontreadmiral Udskrivningschef N. U. Gad til at overtage Dommerhvervet, medens Kommandør Bonnesen og Apotheker Alf. Benzon vil fungere som Meddommere og Navigationsdirektør Neergaard som Tidsdommer.
…
Den kommende Uge er Yachtsmændenes, ligesom den nu snart rundne var Rytternes og Rhedernes, den forrige Dyrlægernes, den forforrige Journalisternes osv.

Dagens Nyheder, 8. september 1902.

Paa Besøg.
Brødrene Admiral Urban Gad og Dr. med Adolph Gad har i denne Tid Besøg af deres i Udlandet bosatte to Brødre, nemlig Direktør Henry Gad fra Paris og Hr. Oscar Gad, der har en ledende Stilling ved et stort Skibsværft i Englad.

Nationaltidende, 7. februar 1903.

Udenrigsministeren giver i Dag officiel Diner, i denne deltager Hs. kgl. Højh. Prins Valdemar. Indbudne er Justitsminister Alberti, den østerrigske Gesandt Grev Wydenbrud, russisk chargé d’affaires Kammerherre Schébéko, østerigsk Legationssekretær Dr. H. L. Wagner, tysk Legationssekretær Prins Reuss, russisk Legationssekretær Thal, tysk Legationsataché Baron von Steinaecker, Kontreadmiral Gad, Kammerherre Krag, Kontreadmiral B. Hansen, Kontreadmiral Bachariae, Departementschef Jacobsen, Generalsekretær Hock, Kommandør Lund, Kommandør Caroc, Kommandør H. P. Holm, Kommandør Schwanenflügel, Kommandør Sølling, Havnekaptajn Drechsel, Lodsinspektør, Kaptajn Poulsen, Adjudant. Kaptajn Evers, Skibslæge Rørdam, Skibsrheder Torn m. fl.

Berlingske, 11. juli 1903.

Iaften begynder Aarets største sejlsportslige Stævne med en festlig Modtagelse af vor fremmede Gæster i kgl. dansk Yachtklubs Pavillon paa Langelinie.
Eet stort Orkester vil spille hver Aften fra Kl. 6 til Kl. 10 til Glæde ikke alene for Yachtsmændene, men ogsaa for de talrige Spadserende. Ved Solens Nedgang, naar Flagene paa Yachtflaaden stryges, spiller Musiken først den danske og derefter de fremmede Nationers Nationalsange.
Imorgen, Kl. 11. falder Varselsskudet fra Dommerskibet, Kanonbaaden “Falster”, der vil ankre op paa den kendte Plads ud for Taarnbæk Havn. Som Dommer har Konreadmiral Gad lovet at fungere, og som Medhjælp har han faaet Klubbens Formand Direktrør Tuxen og Apoteker Alfred Benzon, medens Navigationsskolebestyrer Neergaard vil paatage sig Hvervet som Tidsdommer.
…
Berlingske, 13. juli 1903.
…
I Klubbens store Spisesal var der arrangeret en fiks Sexa, og efter lykkelig at være kommen igennem den samledes man i smaa Grupper til den internationale Yndlingsdrik fopr alle Yachtsmænd; Whisky og Soda.
Man brød dog tidligt op for at være i fuld Vigueaur til Søndagens Kapselads.
Søndag Morgen lovede frisk Vind, og uagtet den løjede meget forinden Starten, stod der dog en pæn laber Bris af N. V. med enkelte friske Pust. Til Deltagernes Forbavselse besluttede Dommeren, at der skulde anvendes Tabel II for Vindstyrke fra 5-8 Meter i Sek., medens den almindelige Mening var, at Tabel I havde været rigtigere.

Kl. 10,45 var hele det vidtløftige Arrangement i Orden. Ud for Taarbæk laa Kaninbaaden “Falster”, ombord paa hvilken befandt sig Dommeren, Kontreadmiral Gad, Kluibbens Formand Direktør Tuxen, og Næsrformand, Apoteker Alfred Benzon, samt Pressen og Bestyrelsens Damer.
…
Belingske, 17. juli 1903.

Som sædvanlig, naar Damerne sejle Kapsejlads, har man Solskin, laber Kuling og ingen Sø, saaledes ogsaa igaar. Da Dommerskibet, Kutter “Eileen”, Kl. 11 ankrede op ud for Skodsborg, stod der den herligste Topsejlskuling af Sydøst, Dommeren Kontreadmiral Gad, lod derfor Banen lægge udenom en Mærkebaad, der var udlagt ca. 2000 Alen i Vindøjet.

I Terneløbet startede først Ternen “Sølve” styret af Fru Butenschøn med Grosserer Eilersen ombord, derefter kom “Tar” styret af Fru Svendsen fra Christiania med Ingeniør van der Hude ombord og sidst “Signe” styret af Fru Schiørring med Grosserer Schiørring ombord. Starten var daarlig for de to sidstes Vedkommende, men særlig smuk for “Sølve”.
…

Hver 8. Dag, 26. juli 1903.

Her ses bl. A. den tyske Gesandt v. Schoea, Admiral Gad, Kommandør Tuxen,
Kaptajn Catsyensen samt Herrerne Alfred og Otto Benzon.

DET ottende og sidste Startskud er fyret af paa Dommerskibet, ti „Terner” og „Ællinger” plasker over Startlinien efter alle de mange Kapsejlere og Krydsere, som Kanonen allerede har sendt ud paa Jagten efter Sejrens Pokaler. Ned over Øresund slører for en løj Bramsejlskuling en hel Flaade af fine, slanke Baade, med uhyre store Sejl. Her passer virkelig det gamle Billede om de brusende hvide Svaner. Det er et Syn af den skæreste Skønhed.

Og mens vi venter paa, at de skal komme op igen, underkaster vi Kommandør Tuxen, der som Formand leder den splitflagførende kongelige danske Yachtklub med den fødte Gentlemans Bramfrihed, et hastigt Interview.

„Kapsejladsen stammer fra dansk Forening for Lystssejlads, der blev startet i 1866, og senere gik over til kongelig dansk Yachtklub.”

Hver 8. Dag, 1. november 1903.
I de Stater, der som Danmark har den almindelige Værnepligt, er der i Livet i alt Fald et Øjeblik, hvor alt det, der ellers skiller, svinder, hvor vi er ens og lige, som da vi grædende kom til Verden, det Øjeblik nemlig, da vi stedes for Sessionen. Der staar vi under Maalet, ganske som Naturen dannede os, og der er kun én Lov for os alle.

I det Aar, hvor en ung Mand fylder sit 17de Aar, har han at melde sig paa Udskrivningskontoret. Han bliver indskreven i en tyk Protokol og faar udleveret et Indtegningsbevis, der belærer ham om forskellige Pligter, af hvilke den vigtigste vel er den, at han altid skal holde Udskrivningsvæsenet à jour med sin Bopæl, melde Flytninger. I alt Fald er det den Forpligtelse, der spiller den største praktiske Rolle, og som flest forsynder sig imod. Der er adskillige af os, der har maattet op med 4 Kroner, fordi Udskrivningskontorets vagtsomme Øje paa Mandtalslisterne har opdaget en Flytning, som ikke stod indført i dets Bøger. Egentlig skulde vi derfor bløde fra 10 til 100Kr., men under formildende Omstændigheder kan man slippe med 4, og vi er jo som Regel fattige unge Mennesker, der har bedre Brug for vore Penge, hvorfor der næsten altid findes formildende Omstændigheder.

Og i det Aar, hvor vi fylder vort 22de Aar, indtræder normalt den Dag, da vi skal „fremstille” os for Sessionen, tilbyde Fædrelandet vor Arm og vort Blod, forudsat, at hun vil have os. Og hun er en meget kræsen Dame, der kun vil have smukke og velskabte Folk. Vi Mænd maa være glade for, at ikke alle
Damer er ligesaa kræsne; thi i saa Fald vilde der blive en frygtelig Mængde Pebersvende.

I København afholdes Sessionen i Larsens Lokaler paa St. Annæ Plads. I næsten to Maaneder fra den 25. Septbr. til den 14. Novbr., sidder her Sessionens Medlemmer, Formanden, Admiral Gad, en Officer af Hæren, en Officer fra Flaaden, en Repræsentant for Magistraten og en for Borgerrepræsentationen, og skønner over den mandlige Ungdoms Fortrin og Mangler fra Kl. 9 om Morgenen til 2-3 Eftermiddag. Hver Dag „behandles” omtrent en halvandet Hundrede unge Mænd.

Allerede før 9 kommer de fremmeligste, der ønsker at gøre Pinen kort. Og ind gennem den Port, hvor man før gik eller kørte, glad og oprømt, til Bal og Karneval, gaar man med betænksomme Skridt. Man er slet ikke vant til at se Stedet i den Belysning. Det hele ser saa graat og falmet ud. Ind over Gaarden, op ad Trappen. Der er ravnmørkt, man maa famle sig frem. Er det virkelig de samme Trin, man er gaaet opad i festligt Lys, medens Latter og Kjolebrus lød fra hver Afsats? Man kigger undervejs ind i Salene, Støvet ligger tæt derinde, og Gulvet er blegnet.

Opad og opad stiger man, indtil en kraftig Politibetjent standser en og af en Staaltraadsring tager en Blikplade. Det er Nummeret, der angiver, naar man skal frem for de høje Herrer, den første Forsmag paa den Tid, da vi fra at hedde Jensen og Sørensen og Svanenfeldt bliver „33″, „41″ og „66″.

Med Bliknummeret og Indskrivningsbeviset i Haand vises man ind i en lavloftet Stue, hvor der langs Væggene staar Bænke og Stole. Og en eller to Spændingens Timer forestaar. Først ser man sig mæt paa de andre Dagens mødende, noget, man ret hurtigt bliver færdig med, da det er sjældent, man møder en Kending. Saa giver man sig til at studere Vægprydelserne. Der hænger et Billede af Himmelbjærget, et af Romeo og Julie, hvor Julie indtager en Stilling i den fuldstændigste Modstrid med alle Tyngdens Love, en Ræv lusker af Sted med en Gaas paa det tredje, og endelig er der en neapolitansk Familje. I alt Fald for 12 Aar siden hængte de samme Billeder paa de samme Vægge, og sikkert er ingen Kunst i Danmark bleven betragtet med større Grundighed end disse fire Skilderier. Endnu mange Aar efter ser man dem levende for sig.

Endelig — endelig raaber Betjenten Ens Nummer op, og medens Hjærtet begynder at slaa hurtigere, fores man ind i et andet lavloftet Rum, hvor der midt paa Gulvet staar 8 Afklædningsbaase. Alt af, undtagen Skjorten, lyder Parolen. Og lidt efter staar man udenfor den brede Dør ind til det allerhelligste, i bar Skjorte og med Indskrivningsbeviset i Haanden.

Saa aabnes Døren, og hvad der saa foregaar, har kun de færreste senere en klar Forestilling om. Man ser nogle Mennesker sidde bag et stort Bord, andre gaar rundt i Stuen. Saa nervøs og spændt er man. Man hører nogle Ordrer og lystrer dem uvilkaarligt.
Der sker dette. Man afleverer sit Papir til en Sergent, man trækker Skjorten af og træder op paa Maalet. Noget falder ned over Ens Hoved, et Længdemaal raabes ud. Saa op paa en Vægt, et nyt Tal lyder gennem Rummet, og Lægen tager fat. „Ret Dem”, og han ser Ryggen efter. Han løfter den ene Fod op og ser, om man er platfodet. Han spørger, om man ser godt, underkaster Tænderne et hastigt Eftersyn. Saa kommanderes der: Hænderne frem, spil dem ud, knyt dem, Armene op, Armene ned. I de fleste Tilfælde er Lægen da klar over, om Manden kan bruges eller ej. Og henne fra det store Bord falder Dommen, der skal bestemme over Ens Liv, i alt Fald i adskillige Maaneder: Udtaget til Infanteriet, til Garden, til Fæstningsartilleriet, eller den Dom, som, lad os være ganske ærlige, sikkert lyder lifligst i de flestes Øren : Udygtig til al Krigstjeneste. Thi det er jo et betydeligt Offer, som Staten kræver, den tager os bort fra vort Arbejde i indtil 15-18 Maaneder, medens den samtidig lønner saa lavt, at de fleste, i alt Fald, maa spæde til af deres egen Lomme. Og mange har jo daarlig Raad dertil.

Endnu er der en sidste Chance for at slippe billigt: Nummertrækningen. Selv om man f. Eks. er taget til Garden, hvorved man ganske vist med Lovens Ord faar Attest for at være en „smuk og anselig” Karl, hvilke smigrende Adjektiver imidlertid ofte maa betales med 1½ Aars Tjeneste, kan man trække et saa højt Nummer, at man ikke kommer til Garden men til Infanteriet, hvor Udsigten til at slippe med et halvt Aars Tjeneste er ret stor. Og efter den sidste Hærlov af 1894 er der vel ikke sket noget Brud paa den almindelige Værnepligt, men der indkaldes ikke saa mange som før, og Værnepligtens Opfyldelse rammer derfor ikke alle de udskrevne. Selv om man er erklæret for for træffelig egnet til Krigstjeneste, kan man derfor trække et saa højt Nummer, at man bliver helt fri.

Naar Nummeret er trukket af den sorte Tromle, er raabt op og indskrevet, er den mødte færdig. Han tumler ud, finder ind i sin Baas, og alt eftersom han faar flere og flere Klæders paa Kroppen, vender mere og mere af hans Bevidsthed tilbage. Han formaar atter at skelne Mennesker og Ting, og forhøre sig hos sin Sidemand om, hvordan det er gaaet ham.
Antonio.

Socialdemokraten, 14. februar 1904.

Danmark ruster!
Fæstningsartilleristerne mødte i Nat.
25,000 Mand indkaldes.

Skæbnesvangre Verdens-Begivenheder staar for Døren, og Danmark inddrages deri af en Regering, der, skønt den kaldes Venstre, i militær og udenrigspolitisk Henseende føler sig som Estrups og Bahnsons Arvtager.

Læserne kender af vort Gaarsnummer med den officielle Meddelelse om Indkaldelse af 1500 Mand til Søforterne, Undersøgelse af Søforsvarets Tilstand og Udbedring af dets Mangler.

I Gaar var der Statsraad, og straks efter udsendtes følgende officielle Meddelelse om Fæstningsartilleriets Indkaldelse:

“Efter den allerhøjeste Bestemmelse, der er truffen i et Lørdag (altsaa i Gaar) afholdt Statsraad, har Krigsministeriet givet Ordre til, at 1. Artilleribataillons hjemsendte Mandskab af Aargangene 1898, 1899, 1900, 1901, 1902 og 1903 – ialt ca. 1500 Mand – skal indkaldes til uopholdeligt at møde i Kastellet. Dog vil de værnepligtige, der er midlertidig fritagne for at møde i Tilfælde af Mobilisering, ikke blive indkaldte.”

I Gaar Eftermiddags modtog alle Københavnere af de nævnte Aargange deres Indkaldelsesordre – hvorom vi henviser til en anden Artikel i Bladet. Hundreder af Arbejdere, Haandværkere osv. maatte i Aftes pludselig forlade Hjem og Virksomhed for i Nat at begive sig til Kastellet.

Stor Mobilisering.
25,000 Mand indkaldes.
Admiral Gads Meddelelse.

I Forgaars og Natten til i Gaar arbejdede 8 Politibetjente efter Tilsigelse paa Udskrivningschefen, Kontreadmiral Gads Kontor i Holmensgade for at assistere ved de 1500 Udskrivningsordrers Udfærdigelse.

I Gaar Eftermiddags tilkaldtes der et nyt Hold Politiskrivere for at udfærdige nye Indkaldelsesordrer.

Da vi erfarede dette, henvendte vor Medarbejder, Folkethingsmand A. C. Meyer, sig ufortøvet til Admiral Gad. Admiralen svarede, at Indkaldelsen af de 1500 Fæstningsartillerister og 60 Marinesoldater kun var det første Skridt, der blev truffet For Sjælland. Stabssergent Espensen, der er Gymnastiklærer ved Kommuneskolen, beder sig fritaget af Hensyn til Indkaldelse. Stærkt Røre i Byen og stor Forbistrelse over denne pludselige og, som det synes alle, mere skadelige end gavnlige Foranstaltning.
…

Hr. Anders Nielsen svarer “Social-Demokraten”.

Vor Artikel i Gaarsnummeret om Danmarks Rustningsforanstaltninger er i Udtog telegraferet ud til hele Provinspressen. I Aftes svarer “Randers Venstreblad”. Der telegraferes herom til Ritzaus Bureau:
Randers, den 13 Februar.
I Anledning af “Social-Demokraten”s Artikel i Dag “Danmark Ruster” skriver “Randers Venstreblad” (Venstrereformpartiets Formand, Statsrevisor Anders Nielsen): “Social-Demokraten”s pompøse Slutningsbemærkning (“Det danske Folk kræver Forklaring. Kommer den ikke frivilligt, skal i hvert Fald Socialdemokratiets Repræsentanter paa Rigsdagen vide at fremtvinge den”) smager ikke saa ganske lidt af en Krigserklæring. Vi, tror at det danske Folk har Tillid til sin Regering og til, at hvad Regeringen foretager sig under den foreliggende Situation just er det, som tjener Landets Interesser bedst, og Regeringen vil sikkert nok vide at give al fornøden Forklaring, naar Tiden dertil er inde, uden at Socialdemokratiet behøver at gøre sig Ulejlighed med at spille Formynder for det danske Folk. Indkaldelsen er en rent administrativ Foranstaltning, og dens Formaal er kun at fyldestgøre, hvad der naturligt følger af vor Ret og Pligt som neutral Stat.
Dette er Højres gamle Opfattelse: Regeringen handler, Folket har kun at lystre og bøje sig i blind Tillid.

Hr. Anders Nielsen mener vel, at det nuværende Ministerium som en parlamentarisk Flertalsregering har Krav paa en ganske anden Tillid end Højres tidligere Regeringer. Men efter dets Stilling i Militærvæsenet, særlig Hr. Madsens Kafematbyggeri, er Tilliden i stærk Tilbagegang i vide Kredse af Befolkningen. Hr. Nielsens Partifælle og Kollega i Finansudvalget Jens Busk har jo erkendt, at Venstre er “snydt og narret” af sin egen Krigsminister.

Foriøvrigt kræver det parlamentariske Tillidsforhold netop fuld Offentlighed. Har Regeringen virkelig Tillid til Befolkningen, bør den give fuld Besked og stadig arbejde i Samklang med Folkets Repræsentanter.

. . .

Estrups og Bahnsons Arv.
Den danske Befolkning vil i Dag Forfærdet spørge:
Hvorfor skal Danmark alene af alle Europas Stater træffe ekstraordinære Foranstaltninger i Anledning af den østasiatiske Krig. Alle andre Stater erklærer sig nevtrale og holder sig stille.
. . .

Herning avis, 15. februar 1904.

Kjøbenhavn, Søndag.
25,000 Mand Indkaldes!

Det lød jo da ganske utroligt; men det stod dog med tydelige Bogstaver paa en stor rød Mobiliseringsplakat, der i Morges fandtes anbragt ude paa Østbanegaarden. Færdselsstrømmen standsede, og selv om det paa det paagældende Tidspunkt ikke var saa særlig mange, der passerede Banegaarden, bredte Rygtet om den store Mobilisering sig dog snart ret vidt.

Saa er der en fornuftig Inspektionsbetjent, som gaar hen og faar Mistanke om, at der maa være Ugler i Mosen. Han telefonerer til Politistationen, herfra telefoneres videre til Krigsministeriet, hvor Affæren vækker vældig Opsigt.

Man er straks paa det rene med, at Mobilitetsplakaten maa være stjaalen; men hvor, naar og hvorledes? Der findes kun ialt 240 saadanne Plakater. Man vaager nøje over dem, og gennemtæller med passende Mellemrum Bunken.

Altsaa: man maa i højeste Grad forbavses!

Op paa Formiddagen kom selve Krigsministerens Adjudant ud og tog corpus delicti i Øjesyn. Han havde en med Vand og Skrubbe udstyret Betjent med sig, og snart var den mystiske Plakat fjernet!

“Socialdemokraten” for i Morges vakte Opsigt paa Grund af en iøjenfaldende Meddelelse om, at den allerede bekendte Indkaldelse af 1500 Mand kun var en ringe Begyndelse, et første Skridt. Med det snareste vilde der komme Indkaldelsesordre til 25,000 Mand.

Som Kilde for denne opsigtsvækkende Meddelelse stod Admiral Gad – Fru Emma Gads Mand – anført. Han skulde have udtalt sig om Sagen til d’hrr. Folketingsmænd A. C. Meyer og K. M. Klausen, der i Egenskab af Medlemmer af den danske Rigsdag havde faaet de interessante Oplysninger af Admiralen.

Vi søgte i Dag Admiral Gad, der var yderst forbavset over den Skikkelse hans Oplysninger til de to Folketingsmænd havde antaget i “Socialdemokraten”. Ganske vist laa der 25,000 Indkaldelsesordrer færdige – men dette Faktum havde ikke andet at betyde, end at man maatte have Mobiliseringsapparatet i Orden, om der skulde blive Brug for det.
Det var allerede en anden Historie.
Selvfølgelig er der ikke Spor af Forbindelse mellem den røde Plakat paa Østbanegaarden og den store And i “Sociald.”. Men det er utroligt, hvor Tilfældigheder tit ser ejendommelige ud.

Socialdemokraten, 18. februar 1904.

Til “Aarhus Amtstidende” telegraferes, at den højtstaaende Embedsmand, der leder Udskrivningsvæsenet, har modtaget en alvorlig Irettesættelse af Justitsminister Alberti, fordi han i Lørdags har besvaret vore to Partifæller A. C. Meyers og K. M. Klausaens Forespørgsel om de 25,000 Indkaldelsesordrer.
Udskrivningsvæsenet sorterer ikke, som man kunde mene, under krigs-, men under Justitsministeriet.

Det højtstaaende Embedsmand er Udskrivningsvæsenets Chef, den højt ansete Kontreadmiral Gad, den bekendte Forfatterinde Fru Emma Gads Mand.

Vi erfarede allerede i Tirsdags, at en saadan Irettesættelse var tildelt Admiralen, men fandt det korrekttest ikke at omtale Sagen. Da nu et Regeringsblad nævner den, ser vi ikke længere nogen Grund til Tavshed.

Hr. Alberti har altsaa bebrejdet Admiral Gad, ikke hvad denne har meddelt de to Folketingsmænd, men at han har givet dem Svar. Rigtigheden af dette Indhold anerkendes dermed. Men befolkningen skulde efter Regeringens Mening intet have vidst derom.

Ser Regeringen dog ikke, at den ved sit hemmelighedskræmmeri og ved sine “Dementier”, der kort efter selv dementeres af Kendsgerninger, kun forøger Mistilliden og give alle Slags Rygter Næring? Hvor meget bedre, om den selv gav Befolkningen fuld og ren Besked.

Dertil giver Socialdemokratiets Interpellation en Lejlighed.

Nationaltidende, 22. juni 1904.

Hs. Kgl. Højh. Prins Valdemar samt Admiral Gad og Kommandørerne Caroc, Hovggard og Maegaard og et Par yngre Officerer afrejste i Middags Kl. 12,33 herfra med Toget til Korsør, hvorfra Opmaalingsdamperen “Marstrand” skulde føre dem ud i Bæltet for at overvære nogle Forsøg med en ny Signallanterne. Hjemrejsen finder Sted i Morgen.

Berlingske, 8. marts 1905.

Aktieselskabet til Fremme af dansk Ferskvandskultur har den 8de Marts holdt aarlig Generalforsamling.
…
Formanden, Kontreadmiral Gad gav en Oversigt over Regnskabet.
Redaktør Videbæk udtalte sig udførligt om Selskabets Drift og Økonomi og for en Sænkning af Søens Vandstand samt en mere økonomisk Fiskeridrift.

Admiral Gad gav nærmere Oplysninger om de med Lodsejerlauget førte Forhandlinger om en Sænkning af Søen for derved at indvinde større Græsareal. Det fremgik heraf, at der foreligger et Forslag fra Lauget, som Bestyrelsen imidlertid ikke finder akceptabelt, og at man nu vil gøre Lauget et andet Forslag.
Efter at der under den paafølgende Diskussion var gjort forskellige Henstillinger til Bestyrelsen, som denne lovede at tage under Overvejelse, genvalgtes Revisorerne.

Berlingske, 8. april 1905.

I Middags fandt Hendes kongelige Højhed Prinsesse Dagmars Konfirmation Sted i Christiansborg Slotskirke.

Til at overvære Højtideligheden var indbudte Ds. Excell. Konseilspræsident J. C. Christensen, Udenrigsminister, Lebnsgreve Raben-Levetzau, Justitsminister Alberti, Landbrugsminister Ole Hansen, Kultusminister Enevold Sørensen, Minister for Island Hannes Hafstein, Trafikminister Høgsbro og Indenrigsminister Berg.

Fremdeles Landstingets Formand Generalauditør Steffensen, Folketingets Formand A. Thomsen, Ds. Excell. Justitiarius Nyholm, Generalløjtnant Kühnel, Lensgreve Danneskjold-Samsøe og Teaterchef Greve Danneskjold-Samsøe.

Fremdeles Stiftamtmand Bache, Geheimeetatsraad Hørring, General Arendrup, Admiral A. de Richelieu, Kammerherre O. Oxholm, Admiral Gad, Overpræsident Oldenburg, General Hegermann-Lindencrone, Admiral Scheller, Greve Seheel, Rosenkrantz, Kammerherre Leth og Kammerherre C. Rothe.

Endvidere Universitetets Rektor, Prof. Warming, Oberst Arenddrup, Oberstløjtnant Winge, Amtmand Schulin, Greve S. Ahlefeldt-Laurvigen, Baron A. Blixen-Finecke, Politidirekter Eugen Petersen, Departementschef Schlichtkrull, Kjebenhavns Kommandant, Oberst Senderøxe og fhv. Livlæge Professor Petersen.

Endvidere Kommandør Evers, Etatsraad Claus L. Smidt, Oberstløjtnanterne Kauffmann og Kofoed-Hansen, Kaptajnerne Skibsted og Gjernals, Ritmester Boeck, Kaptajnerne Raedel, Baron Wedell-Wedellsborg og Appeldorn, Birkedommer Valeur, Formand for Gjentofte Sogneraad, Overretssagfører Thorsen, Formand for Asminderød Sogneraad, Branddirektør Skeel, Højesteretssagfører Liebe, Kaptajnerne Grut og Konow, Direktør, Premierløjtnant Reinhard, Læge Holm og Justitsraad Olufsen.

Alle disse Herrer, der var klædte i Gala, havde Plads paa Gulvet tilhøjre.

I Stolene tilvenstre havde i Rækkefølge følgende Damer Plads:

Hofstiftsdame, Frøken Bluhme, Lensgrevinde Raben-Levetzau, Fruerne Alberti, Hafstein og Berg, Grevinde W. Danneskjold-Samsøe, Kammerherreinderne Worsaae, Richelieu og Oxholm, Grevinderne Essen og Brockenhuus-Schack, Komtesserne Danneskjold-Samsøe, Admiralinde Bardenfleth, Kammerherreinderne Bull og Rothe, Frøken Carstensen, Admiralinde Gad og Kammerherreinde Müller.

Fremdeles Grevinde Scheel, Rosencrantz, Enkegrevinde Brockenhuus-Schack, Grevinde Polly Ahlefeldl-Laurvigen, Baronesse Blixen-Finecke, Frøken Regitze Barner, Komtesse Sigismunda Schulin, Frøken L. W. E. Wimpffen, Miss Clarence, Fruerne Holten, Gjernals, Evers, Etatsraadinde Ruben, Fruerne Willemoes, Boeck, Benzon, Liebe, Konow, Reinhard og Grøn, Frøknerne Augusta Fenger, Evers, Willemoes og Grøn.

I Stolene tilvenstre saas endvidere Medlemmer af Gardens Officerskorps: Kaptajnerne Dahlerup, Honnens de Lichtenberg, Krieger og Worsaae, Premierløjtnanterne Carstensen, Gyldenkrone, Branner, Øllgaard, Baron K. Wedell-Wedellsborg og Becker, Sekondløjtnant Valeur, Greve Knuth og Gude.

I Koret saas Sjællands Biskop, Dr. theol. Skat Rørdam, Provsterne Fenger, Heiberg, Glahn og Domprovst Bondo, Sognepræst Sørensen, Pastorrerne Hviid-Nielsen og Eilschou-Holm, Slotspræst Linnemann, Sognepræsterne Jantzen, Gentofte og Ohlmann, Ordrup, Pastorerne Prior og Larsen, Slotspræst Kissmeyer, Pastor Mundt, Fredensborg, Pastorerne Tolstrup, Henriksen og Engel.

Som Vice-Ceremonimestre fungerede Oberstløjtnant Ibsen og Kaptajn Castonier under Ledelse af Ceremonimester Greve Brockenhuus-Schack.

I Kirkens Baggrund stod Hoffurerne og bagved dem Jægere; Løbere og Lakajer i Række foran Indgangsdøren.

Efter at alle de Indbudne var ankomne, indtraadte de kongelige Herskaber omtrent Kl. 12 i Kirken, og samtidig præluderedes der fra Orgelet.

Foran Herskaberne gik Hofetaternes Kavalerer to og to ved Siden af hinanden. Umiddelbart foran Hs. Maj. Kongen og Dronningen forrest med Konfirmandinden, Prinsesse Dagmar imellem sig.

Derefter fulgte Ds. kgl. Højh. Kronprinsen og Kronprinsessen, Prinsesse Ingeborg og Prinsesse Thyra, Prinsesse Marie og Prinsaesse Margethe, Prins Valdemar og Hs. Højhed Prins Hans, Ds. kgl. Højh. Prins Harald og Prins Gustav, Prins Aage og Prins Axel, Prins Erik og Prins Viggo.

Efter de kongelige Herskaber fulgte Hoffernes Damer.

Kongen og Prinserne bar Elefantordenens Baand.

Efter at Medlemmerne af den kongelige Familie havde indtaget deres Pladser – Herrerne tilhøjre, Damerne tilvenstre for Prædikestolen, Prinsesse Dagmar umiddelbart foran Prædikestolen – tog Højtideligheden sin Begyndelse med Afsyngelse af Salmerne “Aand over Aander” og “Du Herre Krist”, hvorpaa Konfessionarius, Stiftprovst Paulli, staaende paa en Forhøjning umiddelbart foran Prædikestolen, holdt Indledningstalen.

Da dernæst Overhøringen, der væsentligst drejede sig om Lignelsen om den Værkbrudne i Kapernaun, og under hvilken Prinsessen med tydelig Røst besvarede de hende gjorte Spørgsmaal, havde fundet Sted og Salmen “Den Grund hvorpaa jeg bygger -” var sungen, fulgte en Tale og derpaa Løftets Aflæggelse og Velsignelse af Konfirmanden.

Konfessionarius holdt derefter Slutningstalen og lyste efter denne Velsignelsen, under hvilken den hele Forsamling rejste sig.

Højtideligheden sluttede med Afsyngelsen af Salmen “Du, som Vejen er og Livet”.

De kongelige Herskaber begav sig derpaa under Postludium fra Orgelet ud af Kirken.

Kl. 1¼ var Ceremonier tilende. I Slotskirkens Forhal stod opstillet en Æresvagt af Livgarden under Kommando af Premierløjtnant Becker.

I Dagens Anledning flagedes der fra offentlige og mange private Bygninger.

Adresseavisen, 5. juni 1905.

Nederdrægtigt Vejr til en Kapsejlads! Lad det blæse, saa Himmel og Hav staar i et og Søen i store Skvæt ind over Rælingen, men byde en ordentlig Sejlsporlsmand Død-Dam, Blik-Stille og øsende Regn, det kan man ikke.

Kapsejladsen skulde begynde K1.11 udfor Taarbæk. Paa dette Tidspunkt var hun “Inula”, “Thyra”, “Ejleen” og “Paradox” kommen til Startstedet foruden Dommerskibet og Ledsagedamperen.

Og Luft vor der ikke spor af. Der var ikke andet at gøre end at udsætte Kapsejladsen.

Først ved 1-Tiden blæste det lidt op, og umiddelbart derefter lod Kaptajn
Topsøe Jensen Startskuddene brænde af fra Kanonbaaden “Falster”, som Marineministeriet velvilligt havde overladt Yachtklubben til Dommerskib.

Baron Lerches “Alice” var den første Baad der gled over Startlinien.

Kapsejladsen var iøvrigt ret interesseløs. Baadene kravlede afsted, irriterende langsomt. Kun “Paradox” og “Kismet” havde en usædvanlig smuk Dag og viste sig som et Par absolut første Klasses Flovtvejrssejlere. De blev ogsaa hilst med voldsomt Bifald saavel fra Dommerskibet som fra Ledsagerdamperen.

Mange af Baadene gik ud af Løbet, deriblandt Kammerjunker Lindholms “Verana”. Han gemmer sine Kræfter og ny Sejl til Kapsejladsen i Dag mellem “Verana” og “Paradox” om Industriforeningens Præmie.

Som Dommere fungerede Kontreadmiral Urban Gad, Direktør N.L.Thomsen og Kaptejn Saabye.
Sailor.

Berlingske, 11. juni 1906.

igaar ved Taarbæk forløb udmærket med frisk nordvestlig Kuling.

Præmietagerne var: Baron Lerches “Alice”, Baron Blixen Fineckes “Sonja”, Grosserer Holbecks “Ejleen”, Fabrikant Hasselbalchs “Paradox”, Landinspektør Rørups “Anker”, Direktør Halkiers “Kismet”, Brdr. Larsens “Triunity”, Assistent Rosenstands “Sterna” og Amatørklubbens “Annie”.

Admiral Gad var Dommer og Kanonbaaden “Falster” var Dommerskib.
Banen gik til Nerdvestvageren paa Hveen.

Dagens Nyheder, 16. juni 1906.

Der skal saamænd et ordentligt Kvantum Interesse for Sejlsport til at forlade sin komfortable Villa en Sommersøndag og paatage sig en Kampdommers lidet taknemlige Hverv ved en af Kongelig dansk Yachtklubs Kapsejladser.

Aarle om Morgenen paa de store Sejladsdage drager Admiral Urban Gad af Gaarde fra Villaen i Humlebæk, hvor Litteraturen og Marinen mødes i skøn Samdragtighed under Admiralens og Fru Emma Gads fælles Stander. Og naar Klokken slaar 9, staar han paa Nordre Tolbod, parat til at gaa om Bord i Dommerskibet, hvor man ikke kan undsgaa at lægge Mærke til hans næsten demonstrative usportsmæssige outfit mellem de mange uniformerede Herrer, der sylker sig paa Dækket.

Han løber imidlertid ingen Fare for at forveksles med en ligegyldig Kreti og Pleti, som man ogsaa kan møde paa et Dommerskibs nautrale Dæk. Strax han kommer om Bord og letter venskabeligt til højre og venstre paa sin bløde Filthat, mærker man at hans Person netop er Kapseladsens Centrum, at han er lige saa nødvendig for Sejladsens Begyndelse som selve det Skib han staar paa.

De har Grund til at flokkes om ham og være glade for ham de Folk i Klubben, thi han var intet mindre end et Fund. Det ligge er Par Aar tilbage i Tiden, at man opdagede ham, det var netop den Sommer, han var bleven Udskrivningschef. Strax han kom om Bord, vant han alle ved sin behagelige Verdensmands-Optræden og ved den Bestemthed, hvormed han optraadte, naar der, som det jo ikke sjeldent sker ved en Kapsejlads, kom Uorden i Grejerne.

Thi de derude i Baadene lyner og galer og tordner jo undertiden over Dommerens Kendelser, men Admiral Gads af Naturen stærkt markerede Ansigt antager under slige Byger fuldstændig Karakteren af et Stenansigt. Han ser ud som om denne Mumlen og Skumlen i Krogene var noget, der ikke havde den mindste at gøre med hans inappellable Kendelser, dem han afsiger lige saa værdigt som Excellencen Koch udtaler sit: Thi kendes for Ret og de dermed forbundne mere eller mindre beklagelige Eftersætninger.

Man vil maaske indvende, at Billedet mellem Hr. Gads Kendelser og Hr. Kochs Domsafsigelser ikke er træffende alene af den Grund, at de sidste gerne griber dybt ind i Menneskers Liv og Skæbne.

Men de, der taler saaledes snakker som Taaber. Thi man kan vanskeligt tænke sig noget, der gør dybere Indtryk paa en Yachtmans, end om han vinder eller sætter er Præmie overstyr. Begge Dele giver hans Lidenskaber tilstrækkelig Næring for lange Tider, og sætter enten hans Sind i jublende Svingninger, eller bringer ham paa Raseriets Konthurer.

Ja, Admiral Gad holder Menneskesind i sin Haand, han er en mægtig Mand.
Peter Rok.

Berlingske, 16. maj 1907.

I Middags fandt Kammerherre Münsters Begravelse Sted under stor Højtidelighed fra Frue Kirke. Denne var festligt belyst og plantedekoreret, og et særdeles repræsentativt Følge fyldte det store, skønne Kirkerum.

Der var paa Kisten henlagt signerede Kranse fra Hs. Maj. Kongen og fremdeles fra Højres Arbejder- og Vælgerforening, dennes 7de Kreds’ Bestyrelse, dens Kontorpersonale, Foreningen “Arbejdernes Værn”, “Det røde Kors”, Foreningen af unge Højremænd, Det kgl. octr. Brandassurancekompagni, Amtsforvalteretaten og den Konservative Klub m. fl.

Bagved Kisten saas Højres Arbejder- og Vælgerforenings floromvundne Hovedbanner og 7de Kreds’ Banner.

I Følget bemærkedes Generalløjtnant Bahnson, Statsraadssekretær Koefoed, Teaterchef, Grev Danneskjold-Samsøe, Overpræsident Oldenburg, Viceadmiral Jøhnke, Kammerherre J. Scanenius, Etatsraad Cl. L. Smidt, General Arendrup og Oberst Jessen som Repræsentanter for det røde Kors, Admiral Gad, Etatsraad N. Andersen, Geheimeetatsraad Goos, Landstingmand Niels Rasmussen, Prof. W. Scharling, Højesteretsassessor Schack, Biskop Rørdam, Domprovst Bondo, Højesteretsadvokat Halkier, Grosserer G. Halkier, Oberst Laub, General Rohde, Generalkonsul Thielemann, Oberst Kjær, Oberst Harhoff, Kammerherre Krag, Departementscheferne Schlichtkrull og Hiort-Lorenzen, Etatsraad Blom, Etatsraad Wassard, Oberst Tønder, Redaktør Wiggers, Hofjægermester Ræder, Etatsraaderne Ferslew og Lyngbye, Justitsraad H. Wulff m. fl.
…

Berlingske, 15. april 1908.

Birkedommer Schou.
Birkedommer i Fredensborg Christian Lauritz Schous Jordefærd fandt under stor Deltagelse Sted i Eftermiddags Kl. 2 fra Holmens Kirke.

Under Lyset fra de florhængle Kandelabre stod Kisten henstillet foran Koret, dækket med en Rigdom af Blomster og Palmedekorationer. Der saas signerede Kranse fra Drs. Maj. Kongen og Dronningen, fra Sognefogeder og Lægdsmænd i Kronborg østre Birk. Kronborg østre Birks og Hellebæks Kontor-, Politi- og Arrestpersonale, Sagførerne i Frederiksborg Amt, Frederiksborg Amts Politiforening, Svendborg Politi og fra Døvstummeforeningen af 1866.

I Kirken havde en stor Sørgeskare samlet sig. Saaledes bemærkedes Birkets samlede Personale med den konstituerede Birkedommer Bræstrup i Spidsen samt Repræsentanter for Asminderød og for Tikøb—Hornbæk Sogneraad.

Fremdeles var tilstede Amtmand, Grev Schulin, Hillerød, Grev Ahlefeldt-Laurvigen, Departementschef i Landbrugsministeriet Wulf, Politimester Bræstrup, Helsingør, Branddirektør Skeel, Fredensborg, Konsul Mogensen, Odense, Admiral Gad, forskellige højerestaaende Retsbetjente, Højesteretssagfører Shaw, Overretssagførerne Michael Carlsen, Mygind og Kuhn m. fl.

Efterat Salmen “Dagen gaar med raske Fjed” var afsungen, talte Provst Fenger, der nævnede, at han, der havde været den Afdødes Studenterkammerat for fyrretyve Aar siden, havde kendt ham som en kærlig Søn og som en Mand, der med sjelden Troskab havde øvet sin Gerning. Derfor havde han vundet Venner og Paaskønnelse, hvorhen han kom. Han sluttede med at nedbede Guds Velsignelse over ham, der gik bort, og over hans sorgfulde Hustru.

Derefter talte Pastor Kissmeyer, Fredensborg. Den Afdøde havde som Dommer ment, at en Dommers første Pligt ikke er at straffe, og han sparede derfor intet Arbejde for at søge at rejse dem, der havde forset sig mod Loven. Han var et Menneske, der elskede Sollyset, det, som idag havde lyst over hans Kiste, og han havde derfor været glad i sin Gerning derude i det skønne Nordsjælland.

Slutningssalmen “Jeg lever og ved, hvor længe, fuldtrøst”, blev derpaa sungen, hvorefter Birkets Fuldmægtige, Politi og Sognefogeder bar Kisten ud af Kirken.

Jordfæstelsen fandt Sted paa Holmens Kirkegaard.

Ribe Stifts-Tidende, 29. maj 1908.

Til i Tirsdags Aftes var kgl. Skuespillerinde Fru Betty Hennings indbudt til en Fest i Hotel “Phønix”, hvori deltog en betydelig Kreds af Hovedstadens mest kendte Navne i Literaturens, Kunstens og Videnskabens Verden. For blot at nævne en Del anføres her: Norges Gesandt, Dr. jur. Hagerup med Frue, Udenrigsminister, Grev Raben-Levezau, Teaterchefen, Grev Danneskjold-Samsøe, Fru Louise Phister, Censor, Professor Otto Borchsenius, Profesor Høfding, Sophus Baudiz, Geheimeetatsraad Hennings med Frue, Forlagsboghandler Hegel med Frue, Generalkonsul Hansen, Konsul Johan Hansen, Admiral Gad med Frue, Overlæge Mygge, Fru Anna Harboe, Gustav Wied, Hjalmar Bergstrøm, Frøken Emma Kraft, Frøken Ingeborg Maria Sick, Otto Benzon, Fru Walther Christmas, Ellen Bech, Etatsinde Hansen, født Bull, Geheimeetatsraad Larsen, Geheimeetatsraad Goos, Julius Clausen, Karl Larsen, Fru Stig Schnell, Dr. Mantzius med Frue, Vekselerer Henriques, Hr. og Fru P. A. Rosenberg, Professor Riis-Knudsen, Frøken Sophie Alberti, Maleren Achen, gamle Kolling, Hofjuvelerer Michelsen, Raadmand Philipsen o. m. fl. af Fru Hennings’ mere private Vennekreds.

[flere taler]

Saa talte Fru Hennings og sagde bl. a.:
Hvordan skal jeg takke for det alt. Det er virkelig svært. Helst bragte jeg hver enkelt mit Hjertes varme, inderlige Tak. Men min lille Stemme kan ikke naa ud til alle de kære, dejlige Mennesker. Derfor samler jeg min Tak i en Hilsen til den dejlige, gamle Kvinde (Fru Phister: Aa, Gud, det er mig, hun mener), der har vist mig den store Ære at være her i Aften. Hun er et af de lykkeligste Mennesker, jeg kender. Hun siger altid, at Verden er dejlig. (Fru Phister: Det er den ogsaa, min Pige!) Lad os rejse os og hylde hende i Aften. For mig betyder hun et af mut Livs skønneste Minder.
Under stormende Jubel hyldes Professorinde Phister.
…

Berlingske, 9. marts 1909.

Aktieselskabet til Fremme af dansk Ferskvandskultur afholdt Fredag Formiddag ordinær Generalforsamling i Hotel Phønix.
…
Driftberetningen for det forløbne Aar udviste, at Selskabet havde fisket 16,845 Pd. Karper, 7736 Pd. Aal og 1016 Pd Aborrer. I Søen var udsat 160,000 Glasaal, 2279 Stk. Aal fra 6 til 14 Stkr. pr. Pd., 10,300 Stkr. 1 Aars Karper og 16,000 4 Ugers Karper.
Landarealerne havde i Leje- og Forpagtningsafgift indbragt 21,624 Kr. Selskabet havde i det forløbne Aar været uheldig med Hensyn til Aalefangsten, da Efteraarsfiskeriet med stadig østlig Vind var blevet fuldstændig betydningsløst.

Admiral Gad fremlagde Regnskabet. Dette udviste en glædelig Fremgang, idet man til Reservefonds-Kontoen havde kunnet henlægge 7284 Kr. saa den nu var naaet op til over 14,000 Kr. Overskuddet for 1908 udgjorde 4162 Kr., der foresloges henlagt til Reservefonden, saaledes at denne herved vilde vokse til henved 19,000 Kr.

Udover Regnskabsfremlæggelsen meddeltes det, at man havde afsluttet et Mageskifte til Afvanding af Selskabets Arealer, samt at man havde paatænkt Tørlægning af et Areal paa ca. 500 Tdr. Land, som herved vilde forvandles til frugtbar Græsmark.
Der gaves Decharge.

Dagens Nyheder, 28. marts 1909.

Professor, Dr. jur. Henning Matzen og Frue, født Bryde, gav i Aftes i deres Hjem i “Kongsgaarden” en Middag til Ære for de svenske og norske Medlemmer af Voldgiftdomstolen i Rengræsningsspørgsmaalet. Indbudte var desuden den svenske Gesandt, Günther, den norske Gesandt Professor Hagerup, Lehnsgreve Danneskiold-Samsøe, Kabinetssekretær, Geheimestatsraad Rosenstand, Hofmarskal, Grev Brodenhuus-Schad, Landstingmand, Grosserer Holger Petersen, Udskrivningsvæsenets Chef, Admiral Gad, Rectus magnificus Professor, Dr. jur. Torp samt enkelte Venner af Huset.

Dagbladet, 2. juli 1909.

Forhallen i Charlottenborgs Udstillingsbygning er paa ingen Maade et ideelt Lokale til en officiel Højtidelighed. Der er ikke Plads til Stole undtagen netop til den kongelige Familie og kun de, der med brutal Energi tilkæmper sig en Plads via de yderste Rækker, faar noget at høre og se af Festligheden, alle de andre, de sagtmodige og beskedne, maa nøjes med Udsigten til Formandens Rygsmykker eller i bedste Fald til en slank og smækker Kvindefigur eller en Kæmpehat, hvilket jo kan være ret tiltalende, naar man ikke netop havde indfundet sig i det bestemte Øjemed at gøre sig bekendt med Arrangementets Enkeltheder. Som en fjern, dæmpet Lyd naar Talerens Ord ud i Periferien og giver Tilhørerne et dunkelt Begreb om, hvad det drejer sig om. Kun den franske Gesandt, Grev Beaucartres med klar og høj Stemme holdte elegante Foredrag opfattes af alle. Programmet var da ogsaa, maaske netop med Henblik paa de slette lokale Forhold, priselig kortfattet, trods fine Taler og Medailleoverrækkelser varede det hele ikke mere end tyve Minutter. Men det er forbavsende, hvor meget der kan siges paa saa kort Tid paa det hastigt flydende franske Sprog, især naar det serveres af Talere, hvis Modersmaal er det franske Sprog.

Det anspændt lyttende Publikum var iøvrigt saare elegant. Der var af Ministre Udenrigsminister, Grev Ahlefeldt med Frue, Indenrigsminister Claus Berntsen, Justitsminister Høgsbro, FinansministerCh. Bruhn og Frue. Af Diplomatiet foruden Hovedtaleren den franske Gesandt Grev Beaucaire og Grevinde Beaucaire, den engelske Minister, Sir Ailan Johnstone, den østrigske Legationssekretær Schouborn, den italienske Gesandt, Grev Calvidi Bergolo og den hollandske Generalkonsul Rittbergen.

Og af hjemlige kendte Navne et Utal. Højesteretsjustitiarius Ryholm, Admiral Richelien, Kammerherre Jacob og Otto Scavenius, Teaterchef Weis, Departementschef Krieger, Professor Tuxen, Borgmester Dybdal, Etatsraad Hammerich, Professor Ellinger, Professor Torp, Admiral Gad og Fru Emma Gad, Statsraad Hegel med Frue, Direktør P. Nansen, Gehejmeetatsraad Bramsen, sammes Svigersøn og Datter, Apotheker Otto Benzon og Frue, Hofjuveleerne Michelsen og Dragsted, Etatsraadinde Ruben, Frk. Susanne Rubin og mange andre.

…

Ligesom man undertiden ikke kan se Skoven for bare Træer, saaledes saa man heller ikke Udstillingen for bare Mennesker.
Men heri er jo intet usædvanligt, saaledes er jo alle Udstillings-Premierer.

Aarhus Amtstidende, 18, november 1909.

Platfodethed. – Den gyldige Kassationsgrund.
Chefen for første Udskrivningschef, Admiral Gad, har til “Polit.” udtalt, at han var endt som Skeptiker overfor Svagheden Platfodethed. Han havde været med til at kassere en Mand, hvis Platfodethed var uden Sidestykke blandt de 50,000 Sessionspligtige, han har expederet i de 8 Aar, han har fungeret som Udskrivningschef. Men denne platfodede, der fik et straalende Udygtighedsbevis, oplyste senere, at han var Landpostbud og marcherede 5-6 Mil hver Dag.

Aarhuus Stifts-Tidende, 5. januar 1910.

Kontreadmiral Urban Gad, der er gift med Forfatterinden Fru Emma Gad, ligger for Tiden meget betænkeligt syg af Lungebetændelse.

Social-Demokraten, 9. april 1910.

Officerernes Forslugenhed.
Hvorledes Statskassen pumpes for hundredtusinder af Kroner.
Mærkelige “Tjenesterejser”.

…
Der er her i Landet seks Udskrivningschefer, nemlig Kontreadmiral N. U. Gad. Oberstløjtnant E. R. Barford, Oberst, Kammerjunker W. Rye, Oberst A. J. E. Harthausen, Oberstløjtnant E. M. I. H. Tjeld og Oberst W. F. Laub.
Disse Udskrivningschefer, der sorterer under Justitsministeriet, er lønnet med hver 6000 Kr. om Aaret. Den faste Løn er for de fem af disse Herrer kun 4200, men de har dernæst hver et personligt Tillæg af 432 Kr. samt en saa rigelig Konto til Kontorhold, at man sikkert uden Overdrivelse kan ansætte deres Løn til 6000 Kr. om Aaret. Disse militære Herrer, der beklæder Pladsen som Chefer for Udskrivningsvæsenet, kan helt undværes, da det jo dog ikke er Obersterne, men Sessionslægerne, der ene kan tage Bestemmelse om, hvorvidt en Mand egner sig til Soldat.

Endnu mere interessant er den Maade, paa hvilken disse Herrer er ansatte. Ser man nemlig efter i “Hof.- og Statskalenderen”, opdager man, at samtlige 6 Udskrivningschefer ikke er fast ansatte, men kun konstituerede.

Hvorfor?

Jeg skal forklare det:

I det Øjeblik, disse Folk blev fast ansatte, fik de ikke Pension efter den Charge, de har haft i Hæren, men maatte nøjes med Gagen som Udskrivningschef, der som ovenfor nævnt er 6000 Kr. om Aaret. Ved kun at være konstitueret, kan de beholde deres militære Pension, der for de her nævnte Herrer udgør ca. 4000 Kr. om Aaret. Blev de fast ansatte, vilde Pensionen straks falde bort.

Hvor længe kan en saadan Konstitution vare?

Jeg skal oplyse, at den forhenværende Udskrivningschef, Mourier i Aalborg havde været konstitueret i 24 Aar. Han har altsaa ved ikke at blive fast ansat reddet sig 96,000 Kroner i Statskassens Penge i Pension foruden de 144,000 Kr. (6000 Kr. i 24 Aar), som han oppebar i Gage.

Kontreadmiral Gad her i København har været konstitueret siden December 1901 og har altsaa i 9 Aar, samtidig med sin Gage (6000 Kr. aarligt) reddet sig 36,000 Kroner i Pension. Kammerjunker Rye i Svendborg har været konstitueret siden 1897 og har altsaa redet sig Pension i 13 Aar, ialt 52,000 Kroner foruden Gagen.
…
Tager man blot de seks nuværende Udskrivningschefer, og den afgaaede Hr. Mourier i Aalborg, bliver den Sum, Staten er pumpet for, 292,000 Kroner foruden en Mængde Tusinder i Gager – alle Penge, der ganske kunde spares.

Denne Praksis blev indført i Højres Tid og har holdt sig under “Systemskiftet”. Men hele dette Forhold er et Vidnesbyrd om, hvorledes militære Spidser formaar at skrabe til sig, og forhaabentlig vil den radikale Regering sørge for, at dette Forhold bliver forandret.

Vi skal som Supplement til [ovenstaaende] omtale de saakaldte Tjenesterejser.

Naar en Officer skal foretage en Rejse, faar han udbetalt Dagpenge foruden sin Lønning. Vor Hjemmelsmand fortæller, at disse “Tjenesterejser” ogsaa gælder, naar en Officer til Eksempel foretager en “Rejse” over til “Lynetten” eller til et andet af Søforterne.

En saadan lille Rejse kan i Dagpenge løbe op til en Snes Kroner.

Endelig er der en Ting, som vor Meddeler beder Finanskommisionen og Forsvarsministeren udersøge, og det er det saakaldte Kommandotillæg.

Det vil sige, at naar en Officer er i Kantonnement eller bliver kommanderet til at bo paa et af Søforterne, faar han et saakaldt Kommandotillæg, der udgør 1/4 af han Løn.

Hvorledes benyttes nu denne Ordning? Jo, vor Brevskriver meddeler, at Chefen for Søfortene, Obert Meyer, hvert Aar udsteder en Ordre til sig selv om Udkommandering til Søforterne, og trods det, at han boer i Bredgade, hæver han hvert Aar en Fjerdedel forøget Løn, som Kommandotillæget udgør.

Dette sidste lyder næsten utroligt, og vi fremkommer kun med disse Oplysninger for at bede den nedsatte Finanskommision om at lade baade denne Sag og de ovenfor nævnte Forhold grundigt undersøge. Der er absolut ingen Mening i, at Statskassen, og derigennem Landets Skatteydere i højere Grad end nødvendigt agere Malkeko for d’Hrr. højere Officerer.

…
Oskar Jørgensen.

Berlingske, 14. april 1910.

Dagbladet “Social-Demokraten” har i den senere Tid bragt en Række Artikler om Militære Forhold, særlig om Officerernes Lønningsforhold og om de til forskellige specielle Stillinger knyttede Tillæg til de ordinære Lønninger og Pensioner.

Samtlige disse Artikler har været saa forvrængede i deres Fremstilling og saa fuldkommen urigtige i det meste af, hvad de fremfører, at de tydelig nok skyldes enten privat Brødnid – som Artiklerne om “Søofficerernes Graadighed” – eller komplet Uvidenhed med Henbsyn til de virkelige Forhold.

…

I Anledning af disse sensationelle Meddelelser [Social-Demokraten 9. april 1910] har vi henvendt os paa rette Sted og modtaget følgende faktiske Oplysninger.
Vi skal først som Kommentar til “Skrivelsen” citere et Uddrag af Pensionslovens §9, idet vi tilføjer den Oplysning, at Udskrivningscheferne er ældre afskedigede Officerer med Ret til Pension:
§9 siger: “Pensionen ophører:
1) naar den Vedkommende igen ansættes i et med Pensionsberettigelse forbundet Embede eller af Kongen constitueres i et saadant.
…
Dette vil altsaa sige, at en pensioneret Embedsmand, der ansættes i et nyt Embede, hvis Indtægt er større end, eller lide saa stor som, hans forrige Embedes, mister hele sin Pension; Er det nye Embedes Indtægter mindre end det forrige Embede, da forminskes Pensionen med et Beløb, der mindst er Halvdelen af det nye Embedes Indtægter ¤ Pensionsresten ikke kan blive større end den gamle Embedsindtægt.
I Henhold hertil har Udskrivningscheferne oppebaaret nedenstaaende Indtægter:

Afd. Kommandør Mourier: Gage som Udskrivningschef 4632 Kr. om Aaret; derimod havde Kommandøren givet Afkald paa sin militære Pension; han har ikke “reddet” sig en Øre af Hr. O.J.s Meddelers “96,000 Kr. i Løbet af 21 Aar”. Af den anførte, ligesom ogsaa af de i de følgende Gager paa 4632 Kr., er de 432 Kr. et ikke pensionsberettiget Tillæg.

Admiral Gad: Gage som Udskrivningschef 4632 Kr., Pension 1740 Kr.; endvidere oppebærer Admiralen et Honorar som Bestyrer af Lægdsvæsenet paa 1400 Kr. om Aaret.

…

Lægger man disse Pensioner sammen, for Kommandør Mourier og for de nuværende Udskrivningschefer, saaledes som “Social-Demokraten” gør det, da komme man til den Sum af 28,378 Kr. 78 Øre, som altsaa er alt, hvad Staten er bleven “pumpet” for i Pensioner til disse Embedsmænd, imod som “Social-Demokraten” opgiver 276,000 Kr. (De i Bladet anførte 292,000 Kr. – Kommandanten paa Bornholms 16,000 Kr., der ikke hører hjemme her.)

Dette Tal, der altsaa omtrent maa divideres med 10 for at komme til den tigtige Sum, er betegnende for “Social-Demokraten”s og dens Meddeleres Paalidelighed, naar det drejer sig om militære Forhold, og det Eksempel, som vi her har draget frem, belyser godt Værdien om Bladets øvrige Angrteb paa vor Officersstand.

Lolland-Falsters Social-Demokrat, 3. maj 1910

Officerernes Forslugenhed.

“Berlingske Tidende” har forsøgt at gendrive vore Artikler om Officerernes Forslugenhed. Bladet vover dog ikke at komme ind paa alle de Realiteter vi har frembragt, Vi har paapeget, at Officererne “pumper” Statskassen for Tusinder. Det berører “Berl. Tid” ikke, men benytter en lille Formfejl, vi har begaaet paa et enkelt Omraade, til at stemple Artiklen som upaalidelig.

Saa let slipper imidlertid hverken “Berlingske Tidende” eller Officererne fra de Kendsgerninger, vi har fremdraget.

Vi skrev i vor sidste Artikel, at de afskedigede Officerer, der var konstituerede som Udskrivningschefer beholdt deres Pension, ca. 4000 Kr., foruden Gagen som Udskrivningschef.

Nu mener “Berlingske Tidende”, at denne Oplysning er forkert, idet der [henvises til Pensionslovens §9].

…

Lad os nu paa Grundlag af denne Lovparagraf se, hvorledes for Eksempel Udskrivningschefen for København, Kontreadmiral Gads Forhold er.

Da han blev afskediget som Reserveofficer var hans Pension ca. 3400 Kroner. Han blev konstitueret som Udskrivningschef hvilket Embede lønnes med en fast Løn af 4632 Kroner om Aaret. Altsaa ca. 1000 Kr. mere end hans Pension er. I Følge Pensionsloven skal han yderligere af sin Pension som Kontreadmiral have udbetalt 1740 Kr. om Aaret. Dertil kommer, at “Berlingske Tidende” bringer den ny Oplysning at Hr. Gad foruden at være Udskrivningschef tillige har et lille “Ben” som “Bestyrer af Læg’svæsenet”, der giver ham 1400 Kr. om Aaret.
Der er tilsammen en aarlig Indtægt af 7772 Kroner eller en ekstra Indtægt paa 4372 Kroner.
Men hermed er vi ikke færdige. Kontreadmiral Gad faar, foruden denne faste Løn, tillige 11,700 Kr. til Kontorhold.

Om en anden af Udskrivningscheferne, Oberts Harthausen, oplyser “Berlingske Tidende”, at han foruden sin Gage, 4632 Kroner, faar 1077 Kroner i Pension som Oberst og 1400 Kroner som Mønstringsbestyrer. Hertil føjer jeg den Oplysning, at Hr. Harthausen aarligt faar udbetalt 4530 Kroner i Kontorgodtgørelse.
Saaledes ser det ud med “Berlingske Tidende”s Dementi. Reelt set er det en Bekræftelse paa alt, hvad vi anførte i vor Artikel.

…

Som ovenfor nævnt undlader “Berlingske Tidende” at omtale de andre Oplysninger, vi har bragt angaaende denne Sag, Vi skal saaledes nævne, at Officererne faar udbetalt Dagpenge, en Snes Kr., naar de er ude paa “Tjenesterejser” fra Toldboden til et af Søforterne.
Eller et andet Eksempel. Naar en “Tjenesterejse” begynder f. Eks. om Aftenen Kl. 8 og varer til næste Dags Middag, regnes det for, at vedkommende Officer har været 2 Dag og 1 Nat borte.
Eller naar en Officer, selvfølgelig i Embeds Medfør, kommenderer sig selv ud til Søforterne, trods det, at han stadig bor i Bredgade, faar han et saakaldt Kommandotillæg, der udgør ¼ af hans Løn.

Hertil kommer endvidere, at baade Sø- og Landofficerer trænger ind i privat Stillinger og overflødiggør civile Folk, der er langt bedre egnede til Stillingerne.
Alt dette tier “Berligske Tidende” klogeligt stille med.

Vor opgave med Artiklerne er at bibringe Publikum Forstaaelse af at Officererne udmærket forstaar at forene deres “Patriotisme” og hensynet til deres egne økonomiskle Interesser.

1911 70 AAR

Berlingske, 12. september 1911.

Kosmorama havde igaar Premiere paa et nyt Skuespil af Edgard Høyers “Den farlige Leg” for et udsøgt Parket af filmsinteresserede: Vi bemærkede bl. a. Direktørerne Frederik Jensen og Melby, Admiral Gad, Forfatteren og Frue, Palle Rosenkrantz, Frk. Asta Nielsen og en Del af de Medvirkende, der saaledes var repræsenterede paa begge Sider af Rampen, bl. a. Robert Dinesen og Albrecht Schmidt.

Dette Forfatterens første Forsøg som kinematografisk Digter viser, at Overgangen fra det talende til det tavse Skuespil ikke er saa helt let endda. Filmskomedien kræver først og fremmest Begrænsning, og det manglede denne Film i høj Grad. Tilmed var Handlingen ikke særlig original eller spændende, men den indeholdt en Del smukke Friluftsoptagelser og var behagelig fri for sødladen Sentimentalitet eller overdreven Realisme, og vil sikkert, særlig paa Grund af Hovedrollernes gode Udførelse, trække Publikum til.

Mellem de Medvirkende er der foruden Fru Ellen Price, der jo er øvet i den stumme Kunst, Grund til at fremhæve Johannes Meyer, der har afgjort mimisk Talent.
Qui.

Nationaltidende, 19. december 1911.

Som en levende Protest mod den gængse Betegnelse “Støvets Aar” fylder Admiral Gad i Morgen de syv Gange ti.
Den, der skriver disse Linier, erindrer en Gang at have talt med Admiralen om Aldre og om, hvorledes Begrebet “gammel” skydes længere og længere ud i Fremtiden, efterhaanden som man selv bliver ældre; Admiralen huskede saaledes, hvorledes han som ung Kadet havde fundet, at de gamle Løjtnanter, for ikke at tale om Kaptajnerne og Kommandører, var ældgamle Folk, der umuligt kunde have lang Tid tilbage at leve i, – og nu er han altsaa selv, den lille Kadet, Tressernes og Halvfjerdsernes flotte Løjtnant Gad, naaet til den Milepæl, hvor Militærlivet sætter den yderste Aldersgrænse, men hvor vi andre, der ogsaa for hvert Aar er bleven et Aar ældre, endnu langt fra anser ham for at være en gammel Mand.

Naar man tænker paa Admiral Gad gennem de forløbne Aar, er der navnlig en af hans mange udmærkede Sider, der træder skarpt frem i Erindringen og ligesom danner Grundtrækkene i det Billede, der former sig for Ens Blik – og det er hans Ridderlighed. Un vrai chevalier sans peur et sans reproche!
Af den Slags, som navnlig hører en svunden Tid til, og hvoraf der nu om Dage desværre kun findes faa. Og udenom denne Kærne af Ridderlighed, der danner hans inderste Væsen, grupperer der sig en Række af tiltalende Egenskaber, som gør Admiral Gad til den sympatthetiske Menneske, han alle Dage har været.

En dygtig Søofficer, anset og afholdt baade opadtil og nedadtil, en god Kammerat og en trofast og paalidelig Ven, – det er det Ry Admiralen har skabt sig i det almindelige Omdømme, hvad han sikkert i Morgen paa sin Fødselsdag vil faa talrige Beviser for.
Flying Xib.

Berlingske, 19. december 1911.

Kontreadmiral Nicolaus Urban Gad, Udskrivningschef i 1ste Kreds, der imorgen fylder 70 Aar, kan se tilbage paa en lang og smuk Virksomhed i Marinens Tjeneste.

Han blev Officer 1862, og efter et Togt til Vestindien med Korvetten “Dagmar” udkommanderedes han med Fregatten “Sjælland”, Admiral v. Dockums Flagskib, der deltog i Træfningen den 17de Marts 1864 ved Rügen. Efter Krigen gik Løjtnant Gad, som flere unge Søofficerer dengang, i fransk Tjeneste i tre Aar. Han gjorde bl. a. en Jordomsejling ombord i en Sejlfregat, der bragte Deporterede til Ny Kaledonien, og et Togt til de kinesiske og japanske Farvande.

Efter med danske Krigsskibe at have deltaget i flere Togter, bl. a. med Fregatten “Jylland”, der 1874 bragte Hs. Maj. Kong Christian IX til Færøerne og Island, blev han Postdampskibsfører fra Korsør i tre Aar. Kort derefter blev han Kaptajn og Undertøjsmester ved Artellerikorpset og derefter Næstkommanderende ved Søofficersskolen. Som Chef har Gad ført Kanonbaade, Briggen “Ørnen” i tre Aar med Underofficerselever og Korvetten “Dagmar” som Kadetskib, Krydseren “Dagmar” som Kadetskib, Krydseren “Hekla”, og ved Kejser Wilhelm-Kanalens højtidelige Aabning repræsenterede han som Kommandør vor Marine som Chef for en Eskadre, bestaaende af Krydserne “Gejser” og “Hekla” samt fire Torpedobaade.

Som Kommandør har han desuden været Stabschef ved den flyvende Defension og Ekvipagemester i henved tre Aar. I 1895 udnævnte Kong Christian ham til sin Jagtkaptajn, en Stilling, som han beklædte, indtil han i 1901 forlod Marinen for med Kontreadmirals Karakter at blive udnævnt til Udskrivningschef i første Distrikt, en Stilling, som han vedvarende beklæder.

Kontreadmiral Gad er dekoreret med Kommandørkorset af første Grad af Dannebrog, Dannebrogsmændenes Hæderstegn og flere fremmede, højere Ordener.

Nationaltidende, 20. marts 1912.

Aktieselskabet til Fremme af dansk Ferskvandskultur har i Dag afholdt ordinær Generalforsamling paa Hotel Phønix.
Overretssagfører Krüger ledede Forhandlingerne.
Formandsen, Partikulier J. D. Clausen aflagde Beretning om Driften i 1911.
…
Efter at Selskabets Arealer i Merløse og Tudse Herred er bleven omprioriterede, vil man i den kommende Sommer ligeledes søge at ordne Priotitetsforholdene i Dragsholm Birk.
…
Konsul Hennings henstillede, at man ved Lejlighed ændrede Lovene, saaledes at man udtrykkeligt fastsatte, hvor stort et Beløb der skal henlægges til Reservefonden, – et Forhold, der nu er afhængig af Bestyrelsens Skøn.
Bestyrelsen lovede at tage dette under Overvejelse.

Efter at Regnskabet var godkendt, foretog man Bestyrelsesvalg for 5 Aar. De gamle Bestyrelsesmedlemmer: Partikulier Clausen, Lehnsgreve J. Molkte, Admiral Gad, Proprietær Johs. Clausen og Overretssagfører Viggo Holm genvalgtes, og som nyt Medlem indtraadte Overretssagfører Krüger i Bestyrelsen.

Derefter førtes en lang Diskussion om en Sag, som Overretssagfører Holm forelagde paa Bestyrelsens Vegne. Bestyrelsen agter for et Tidsrum af 15 Aar at bortleje 322 Tdr. Land i Gislingebugten til et Konsortium, der repræsenteres af Hr. Holm selv og Forpagter Buhl, Dragsholm. Konsortiet vil tørlægge og kultivere Arealer og tilsikrer Selskabet dets nuværende Indtægt af Arealet som Mindsteindtægt, medens Maximumsindtægten for Selskabet fastsættes til det dobbelte af den nuværende Indtægt.
Overretssagfører Holm erklærede, at han stillede sit Mandat som Medlem af Selskabets Bestyrelse til Disposition, men Generalforsamlingen, der bemyndigede Bestyrelsen til at indgaa paa det omtalte Lejemaal, fandt ikke, at der kunde være noget til Hinder for Hr. Holms Forbliven i Bestyrelsen.

Nationaltidende, 28. juni 1912.

Vexelmægler Martin M. Henriques blev i Dag begravet fra det mosaiske Kapel i Møllegade.

Paa Kisten var der henlagt signerede Kransen fra Musikforeningen, Repræsentantskabet for Arbejderforeningen af 1860, Aktieselskabet til Opførelse af Arbejderboliger ved Arbejderforeningen af 1860, R. Henriques jun.’s Personale, Kursnoteringsudvalget, Jacob Holm & Sønner, Handels- og Kontoristforeningen, “Vort Land” og dets Medarbejderstab, “Nationaltidende”, Centralkomitéen og Københavns private Laanebank m. fl.

I det store Følge saa vi Handelsminister Muus, Departementschef Damkier, Konferensraad Lyngbye, Grosserer Moses Melchior, Grosserer Carl Melchior, Geheimeetatsraad J. Larsen, Etatsraaderne Gram, Chr. Holm, Salomonsen og Claus P. Smidt, Kontreadmiral Gad, Prof. Ellinger, Vexellerer Lamm, Professorerne Barnekow og Neuba, Koncertmester Axel Gade, Kapelmester Schnedler-Petersen, Musikforlægger Jonas Wilhelm Hansen, Kommandør Irminger, Birkedommer Valeur, fhv. Bankier Hoskier, Landsthingsmand Herman Trier, Kontorchef Hother Ploug, Børskonsulent Schovelin, Forfatteren Erin Skram, Overretssagførerne L. Heine og Beeuthen, Professorerne Jul. Lassen, Salomonsen og Torp, Redaktør Fr. Hansen, Læge Aage C. Kiær, Stationsforstander, Kaptajn Wilsbech, Højesteretssagfører Rée, Grossererne Chr. Holm og Hans Sthyr, Professor Skoledirektør Sophus Bauditz, Arkitekt Glæsel, Musæumsinspektør Bering Liisberg, Direktør Sophus Bülow og Prof. Borchsenius.

Efter at Koret havde sunget: “Naar ikkun Du, Evighøje”, bad Rabbineren Dr. Schornstein en Bøn. Beimel fremsagde det hebraiske Recitativ. Fhv. Operasanger Linche sang “Lyksalig, lyksalig hver Sjæl, som har Fred”, og efter Korsangen “Fred med Dit Støv, udløste Sjæl!” blev Kisten baaret ud til Graven.

Berlingske, 11. september 1913.

Ved Østbanestationen sporedes allerede ved de første Morgentog, at der var noget ekstra paa Færde. De første Rungstedtog 7.30, 8,12 og 8,22. bragte en del fra Byens nærmeste Omegn, men Strømmen viste sig først for Alvor, da Helsingørtogene løb ind paa Stationen. De mange Landliggere med Togene 8,43, 8,50, 9,36 og 10,53 fik her Lejlighed til at se et interessant og ganske nyt kjøbenhavnsk Folkelivsbillede. Bønderkarle fra Egnen nord for Hørsholm, Fiskertyper fra Sletten, Humlebæk og Espergærde blandede sig i Strømmen af de helsinørske Skibsværftsarbejdere og de kjøbenhavnske Grosserere. Selve Udskrivningschefen, Admiral Gad, var en af de interesserede Tilskuere, og en folkeyndet Operasanger lige saa. For ham gjaldt det dog ingen Mobilisering til Dyst mod Fakner eller Nibelungerne, men en Prøve paa Kongens Nytorv.

Klampenborgbanen var ikke særlig stærkt benyttet, dog kom der endel Indkaldte ind med 10-Togene.
Ved Enghavevejens Station var der stille i alle Morgentimerne, men henad Middag kom store Opsamlingsgodstog med en Mængde Indkaldte, der steg ud her og begav sig til Frederiksberg.
Ved Fælledvejens Station blev der ogsaa livlig henad Middag.
Slangerupbanen befordrede en Masse Indkaldte til Nørrebro, hvorfra de pr. Sporvogn eller tilfods kom ind til Byens Centrum ad Nørrebrogade, der til Tider var overfyldt med Mennesker, baade Indkaldte og Tilskuere.
Ved alle de nævnte Stationer gik Ankomsten af de mange Tog lige saa glat og sikkert som ved Personbane- og Nordbanegaarden.

Folkets Avis, 1. oktober 1913.

I Dag kan Udskrivningskontoret, der ledes af Admiral Gad, fejre et 50 Aars Jubilæum, idet det er et halvt Aarhundrede siden det oprettedes i Ejendommen pea Hjørnet af Holmens Kanal og Holmensgade.

Den almindelige Værnepligt indførtes i 1849, og Lægsvæsenets Ordning blev truffet tre Aar senere. De første Aar laa Udskrivningskontoret i Vingaardestræde 3, men den 1. Oktober 1863 flyttedes det til den Ejendom, hvor det endnu ligger.

Med Byens stærke Befolkningstilvækst steg Kontorets Arbejde jo ogsaa, og i Aarenes Løb har man derfor maatet oprette 7 „Filialer, en Anmeldelsesstation i hver af Byens forskellige Kvarterer.

For 50 Aar siden behandledes der paa Sessionen ialt 1200 Værnepligtige, medens Tallet i Aar var 6776. De mundtlige Ekspeditioner er steget fra 5000 i 1863 til over 60,000 sidste Aar, deraf faldt de 17,000 paa de 7 Anmeldelsesstationer.

Berlingske, 10. marts 1914.

Paa Christiansborg Slots Ridebane samledes igaar Kl. 3½ en lille Skare af Komitémedlemmer og teaterinteresserede Indbudte for at bese den gamle Scene, der endnu – inden sin fuldstændige Ruin – skal opleve tre straalende Festaftener.

Ad den frennede, gamle Vindeltrappe steg man tilvejrs, og i den ikke særlig herskabelige Foyer begyndte Forevisningen. Blandt de mange Gæster saas bl. a. Etatsraadene Hegel og Martin Dessau, Admiral Gad, Professor Georg Brandes, Generalkonsul Johan Hansen, Konsul P. Nørgaard, Direktørerne Benny Dessau, Gamst, Vilhelm Nielsen og Dethlef Jürgensen, Direktør Vagn Jacobsen og Frue samt Skuespillerne Ring, Roose, Poul Reumert og Schwanenflügel.

Ja, nægtes kan det ikke, at Forgyldningen er gaaet en Del af det gamle, smukke Rum, der har været Vidne til saa mange mærkelige Begivenheder. Der skal en god Del Arrangementer til, hvis der skal skabes Hygge i de skørnede Logekasser, fra hvilke vore Forfædre saa Datidens smukkeste Dramatik.

Det var mørkt i Hofteatret igaar, og de fleste af Gæsterne fik vist nærmest et uhyggeligt Indtryk ved den første Indtræden. Men da Hr. Robert Neiiendam fra Scenen begyndte at fortælle den game Scenes Historie var det, som om Væggene og Logerne fik Farve og Liv.

Man saa Hofteatret for sig, som det var i Christian den 7des Tid, da den sindsyge Konge sad i den fornemme, silkeprydede Sideloge med sin store Hund ved Siden, den Hund, der var et saa dramatisk Talent, at den hylede i vilden Sky paa de mest rørende Steder i Valtaires Dramer.

Man saa den brogede Maskeradeaften, da Struensee mødtes med Caroline Mathilde i det lille, rødttapetserede Værelse bag Scenen – den sidste Aften før hans Fængsling, og man fulgte i Tankerne Scenens Historie op gennem Tiden, fra Rahbek’s dramatiske Skole til Italienernes Glansperiode i Halvtredserne og til de senere Aars historiske Studenterkomedier.

Da Hr. Neiiendam sluttede, saa det gamle Rum helt anderledes ud, og man ærgrede sig over, at en saa minderig, gammel Bygning ikke kan bevares for Efterkommerne.

Men Scenens Dage er jo talte, og unægtelig, er selve Rummet smukt, saa er til Gengæld de andre Forhold lovlig forhistoriske. Moderne Skuespillere vilde neppe finde sig i de Hønsehuse man bød Fortidens Store til Omklædningsrum.

Selve Struensee’s Boudoir staar neppe højere med Hensyn til Komfort end et moderne Pigeværelse i en tre Værelsers Lejlighed,

Lad os da være tilfredse med de tre Festaftener, som endnu er beskaaret den gamle Scene og haabe, at de maa blive dens store historiske Minder værdige.
Fritz.

Nationaltidende, 3. maj 1914.

Kontreadmiral N. U. Gad, der andet Sted i Bladet fortæller om sit Togt med “Sjælland” i 1864, fødtes i 1841 i København som søn af Justitsraad, Herredsfoged H. C. Gad. Han blev Officer i 1892 og avancerede til Kommandør i 1892.

Admiral Gad har i sin lange Tjenestetid prøvet omtrent alt, hvad der kan komme indefor en Søofficers ret vidtrækkende Omraade.

Efter Krigen, hvor han som nævnt deltog ombord i Fregatten “Sjælland”, var han i 3 Aar i fransk Tjeneste, hvorved han fik Lejlighed til Ophold i Frankrigs fjerneste Kolonier. Senere førte han i nogle Aar Postdamper mellem Korsør og Kiel og var derpaa i et længere Tidsrum Næstkommanderende paa Søofficersskolen. Han var derefter bl. a. Chef for den lille Eskadre af Krydsere og Torpedobaade, som repræsenterede Danmark ved Kejser Wilhelm-Kanalens Aabning. Endelig var han i nogle Aar Ekvipagemester paa Orlogsværftet, og han endte sin militære Løbebane som Jagtkaptajn hos Hs. Maj. Kong Christian IX.

Da han i 1901 forlod Marinen, havde han det Held at opnaa Stillingen som Chef for 1ste Udskrivningskreds, hvorved han fik Lejlighed til at vedligeholde Kontakt med sin tidligere Virksomhed. Som Udskrivningschef gaar han til Trods for sine 72 Aar med usvækket Energi op i sin Virksomhed.

Admiral Gad, der er dekoreret med Kommandørkorset af 1ste Grad foruden en Mængde udenlandske Ordener, er i Besiddelse af en overordentlig ridderlig og retlinet Karakter.

Nationaltidende, 3. maj 1914.

Om Bord i Fregatten “Sjælland” under Krigen 1864.
Af Kontreadmiral Urban Gad.

Den 16. December 1863 hejstes Kommandoen i Fregatten „Sjælland”. Chefen var Orlogskaptajn Paludan. Jeg gjorde som Løjtnant Tjeneste der om Bord under hele Krigen.

De første Dage af Januar afgik vi til Nyborg, hvor vi frøs inde. Tiden benyttedes til at indexercere Folkene og bringe Skibet i Orden, indtil Isen slap os, saa at vi i Begyndelsen af Februar afgik til Østersøen og holdt gaaende under Jassund, til vi den 12. Februar igen kom til København, hvor vi skiftede Chef. Orlogskaptajn Paludan fik Kommando til Panserskibet „Dannebrog”, og Orlogskaptajn Grove, den senere Marineminister, blev Chef paa Fregatten “Sjælælan”.

Den 17. Februar hejste Admiral van Dockum sit Flag i Fregatten som Kommanderende over Østersø-Eskadren, hvis Hverv var dels at forhindre de preussiske Orlogsmænd i at slippe ud, dels at blokere Fjendens Østersøhavne.

Det er jo næsten utroligt, naar man ser hen til den Sømagt som Preussen raader over at vi for halvtredsindstyve Aar siden var i Stand til at etablere en effektiv Blokade af den lange Kyststrækning, men det gjorde vi. Blokaden blev saavidt jeg ved, ikke brudt en eneste Gang, ligesaa lidt som nogen af de Ijendtlige Orlogsmænd kom bort fra Swinenemünde eller Danzig.

Den 17. Marts blev der gjort et Udfald fra Swinemünde, som vi viste tilbage. Da denne lille Affære allerede et Par Gange har været omtalt her i Bladet, skal jeg ikke nu igen bringe den paa Bane. Efter Affæren kom der drivende et preussink Sidefartøj, det var uskadt, og der laa et Flag i det. Det er vist det eneste Bytte, Flaaden gjorde under Krigen.
Det var ikke nogen anstrengende Tjeneste, vi havde, men saa meget mere ensformig var den. Efter Forsøget den 17. Marts kom den preussiske Styrke ikke mere ud, men en lille Aviso “Grille” kom nu og da ud til os, idet den sørgede for at holde sig udenfor Skudvidde. Naar vi saa stod ned efter den, benyttede den sin overlegne Fart til igen at løbe ind til Swinemünde.

I det hele maa vi lade Preusserne, at de gjorde os Livet saa roligt som muligt. Ikke en eneste Gang blev vi alarmerede om Natten. Vor Plads var som Regel ud for Greifswaldø, hvorfra deres Kanonbaad havde havt en udmærket Udfaldsport, de kunde i alt Fald have skaffet os nogle urolige Nætter, men det gjorde de ikke.

Der laa vi altsaa Dag efter Dag og Maaned efter Maaned. Vor eneste Forbindelse med Yderverdenen var de lejede Dampere, der bragte os Kul og Proviant og — Efterretninger fra Krigen. I Reglen var de jo sørgelige, og det endte med, at vi med Angst og Bæven ventede paa, hvad Jobspost vi nu skulde have, hver Gang en at Transportdamperne kom i Sigte Nord paa.

Hvad Nordsøen angik, da vidste vi, at en overlegen østerrigsk Styrke var paa vejen derop, men vi vidste jo dengang ikke, at den, undervejs vilde blive reduceret saaledes, at det kun skulde lykkes to at Skibene at komme saa langt.

Der blev nu og da taget Priser, som sendtes til København og skaffede de Lykkelige, der blev sat om Bord for at føre dem hjem, en kærkommen Afvexling og et lille Ophold i København, thi de ansatte afvente Afgangen af et at Transportskibene for at komme tilbage til Eskadren. Priserne laa hele Sommeren paa Københavns Red og blev ved Fredsslutningen givet fri; saa Prisepenge fik vi ingen af.

Saa kom, Vaabenhvilen. Den 12 Maj forlod vi Stationen, efter at de detacherede Skibe var mødte ved Flaget, og stod Nord paa for at ankre i Køge Bugt.

Den 13. om Formiddagen kom “Niaden” til Eskadren fra København. Dens Chef, Kaptajnløjtnant Wilde kom om Bord i Flagskibet og bragte Efterretningen om Sejren ved Helgoland.

Folkene blev strax pebne agter ud, Telegrammerne blev læste op og modtoges med jublende Hurra-raab.

Da der igen var bleven Stilhed, rungede Admiralens mægtige Røst ud over Skibet:
„Gud bevare Kongen!”
*
Næste Dag gik vi til København, og Dagen efter, Søndag den 15. Maj, ved Middagstid i stille Solskinsvejr stod Nord-Eskadren ind paa Reden, modtagen at Tusinder af jublende Mennesker fra Land, fra Skibe og Baade paa Reden.

Et stolt Øjeblik for de tre lykkelige Skibe, der havde havt det Held at skabe et Lyspunkt i den sørgelige og knugende Krig.

Nationaltidende, 3. juli 1914.

Flag vajede paa halv fra Skipperforeningens Bygning ved Holmens Kanal og fra Naboejendommen, da Foreningens Formand, Kaptajn A. V. Knudsen i Dag blev bisat ved en Højtidelighed i Holmens Kirke.

Mellem de mange signerede Blomsterdekorationer, som laa paa Baaren eller ved dennes Fod, var der Kranse fra Handelsministeriet, Sø- og Handelsretten, Skipperforeningen, Alm. dansk Skibsførerforening, Fællesrepræsentation for dansk Skibsfart, Grosserer-Societetets Komité, Bestyrelsen for Skoleskibet “Viking”, “Bombebossen” og Beboere i denne Stiftelse, Dansk Søfartstidende, Foreningen til Søfartens Fremme, Dansk Styrmandsforenings første Udskrivningskreds, Det danske Kulkompagni, Firmaet C. K. Hansen, Skoleskibet “Constance”, Dampskibsselskaberne “Heimdal” og “Norden”, de fire københavnske Søforsikringsselskaber og Maskinmestrenes Forening.

Foran Kisten funklede en stor Sølv-Bøgegren fra Beboerne i Skipperforeningens Stiftelse og et Sølvkors fra Førerne i “Heimdal”.

I Følget saa vi Skippeforeningens Bestyrelse, Etatsraad C. Olesen, Grosserer Klitgaard, Admiral Gad, Kommandørerne Drechsel og Maegaard, fhv. Retsformand Madvig, Retsformand Koch, Kammerherre, Kommandør Münter, Overretsassassor Timm, Kommandør Sølling, Havnemester, Kaptajn Bonde, Generalkonsul Johan Hansen, Direktør Schmieglow, Konsul Adolph, Grosserer Carl Melchior, Formanden for Alm. dansk Skibsførerforening, Kaptajn Palsbo, Kaptajn Jacob Holm, Kaptajn Bang og mange andre gamle Skibsførere, Folketingsmand Jul. Wulff, Generalkonsul Hecksher og Direktør Will.

Provst Fenger fremhævede i sin Tale Kaptajn Knudsen som en Pryd for den danske Sømandsstand. Han ejede Sømandens bedste og ædleste Egenskaber, og da han fik sin Gerning i Land, arbejdede han trofast for sin gamle Stand. En stout og ærlig Mand var han, kun af faa Ord, men man kunde stole paa ham, og han var tro og pligtopfyldende i sin Gerning.

Kisten blev ført ind i Kirkens Kapel, hvor den skal henstaa, indtil Begravelsen finder Sted.

Nationaltidende, 10. oktober 1914.

Konferensraad F. A. Lorck blev i Middags begravet fra Frue Kirke. Kisten var dækket af Kranse fra Kongen og Dronningen, Enkedronningen, Prinserne Valdemar, Harald og Gustav, Prinsesserne Thyra og Dagmar, Skydeselskabet, Grosserer-Societetet Komité, Kursnoteringsudvalget, Poliklinikken for Ubemidlede, Mæglernes Understøttelsesforening, kgl. cktr. Brandassurancekompagni, de forskellige københavnske Bankers Direktioner, Danmarks olympiske Komité, Jubilæumsasylet, Handels- og Kontoristforeningen o. m. fl.

I Følget var Børsen naturligvis stærkt repræsenteret: Grosserer-Societetets Komités Formand, Grosserer Klitgaard, og mange af dens Medlemmer, Etatsraad C. A. Olesen, Højesteretssagfører Liebe, Etatsraaderne Rogert Møller, Bestle, D. Friis og Sally, Konsul E. Henius, Vexellererne Lamm og Reimann. Fru Gamél, Konferensraad Mørch, Oberst N. P. Jensen, Skuespiller Ring. Direktør S. Jensen (Grundejernes Hypotekforening), norsk Gesandt Prof. Hagerup, Prof. Borchsenius, Oberstløjtnant Winge, Generalkonsulerne Teilmann og Heckcher, Højesteretsasessor Florian Larsen, Murermester Bruun, Konferensraad Heide, Departementschef Schlichkrull, Etatsraad Krag, Direktør Hütten, Sagfører L. F. Koch, Kammerherre Bull, Grosserer W. Ø. Larsen, Etatsraad Claus L. Smidt, Hofjuvelererne Michelsen og A. Dragsted, Bankbestyrer Lehmann, Apotheker Victor Pedersen, Kommandør Münter, Baron Zytphen Adeler, Oberstløjtnant Fritz Hansen, Admiral Gad.

Stiftprovst Paulli holdt Talen. Stiftprovsten omtalte først den afdødes Liv i Hjemmet og den sværeste af de Prøvelser, der havde ramt ham, hans eneste Datters Død. Derefter skildrede han den afdødes offentlige Liv, Medborgernes Tillid til ham, hans varme Fædrelandskærlighed, der kunde bringe de største Ofre, hans Dygtighed, der kom saa mange til Gode.

Efter Talen blev “Kirkeklokke, ej til Hovedstæder” afsunget og under Korsang blev Kisten, omgivet af Skydebrødre, baaret ud af Kirken.

Berlingske, 24. december 1914.

Arbejdsløshedsinspektør, Dr. Th. Sørensen, er i Middags under meget stor Deltagelse bleven begravet fra Garnisions Kirke.

Hele Kirkens Midtergang, fra Alteret til Hovedindgangen, var opfyldt af Sygekassebannere, og fra Kisten strakte sig et langt Bed af signerede Kranse fra Sygekasse-Institutioner i Hovedstaden og Provinsen. Hs. Maj. Kongen havde ladet henlægge en Krans paa Kisten, hvor der desuden saas Kranse fra Indenrigsministeriet, De samvirkende Fagforbund, Arbejdsløshedsnævnet, Arbejderforsikringsraadet, Sygekasseinspektoratet og m. fl.

I det store Følge saas Indenrigsminister Rode, Kabinetssekretær, Kammerherre Krieger, Departementscheferne Jerichow, Michael Koefoed og Vedel, Universitetets Rektor, Professor Harald Westergaard, Admiral Gad, Landstingsmændene, Murermester Niels Rasmussen og Overretssagfører Poul Rasmussen, Borgerrepræsentationens Formand, Landstingsmand Chr. Christiansen, Etatsraad Hoff, Professor E. A. Tscherning, Nationalforeningens Direktør, Chr. Jensen, Folketingsmændene, Dr. phil. Moltesen, Martin Olsen og Stauning, Raadmand Gustav Philipsen, Sekretær Kiefer, fhv. Folketingsmand Lars Dinesen, Docent Warming o. fl.

Efter at “Det kimer nu til Julefest” var bleven præluderet paa Orgelet, sang Følget Salmen “Kirkeklokke”. Talen blev holdt af Sjællands Biskop, Ostenfeld. Før Kisten blev baaret ud, sang Operasanger Marius Jørn Nielsen et Farvel.

Jordfæstelsen fandt Sted paa Garnisions Kirkegaard.

Lolland-Falster Social-Demokrat, 28. marts 1916.

I København er for nogle Dage siden dannet en Sammenslutning mellem “Foreningen af konsekvente Antimilitarister”. Den er if. “Pol.” allerede i Stand til at henvise til det Resultat af sin Virksomhed, at ialt 10 unge Mænd har erklæret, at de ikke vil give Møde paa Sessionen.

Af disse Militærnægtere er 6 Mand fra København, nemlig Kobbersmed Niels Johnsen, Tømrer Alfred Mogensen, Tømrer Hartvig Jensen, Fabriksarbejder Georg Jensen, Maskinarbejder Johannes Nielsen og Journalist Aksel Sørensen, tidl. Redaktør af det norske Blad “Revolt”. Endvidere Typograf Hans Madsen, Maskinarbejderne Mats Petersen og Holger Rasmussen samt Arbejdsmand Holger Stougaard.

Det er det første større Forsøg paa Nægtelse af at aftjene Værnepligten, der har fundet Sted herhjemme. Fabriksarbejder Georg Jensen, der er Kasserer i “Ungsocialistisk Forening”, har for anden Gang nægtet at give Møde paa Sessionen, og han vil saaledes blive den første af de 10 Nægtere, der rammes af Myndighedernes Foranstaltninger mod de “konsekvente Antimilitarister”. Georg Jensen har i højtidelige Vendinger affattet Henvendelse underrettet Udskrivningschef, Admiral Gad om, at han ikke vil møde med sit Lægdsrullebevis. Han har sendt dette direkte til Krigsministeriet med en Paategning om, at han ikke møder til Session.

“Jeg haaber”, skriver den unge Mand til Udskrivningschefen, “at De efter dette brev er klar over, hvorfor jeg ikke møder”.

Sagen mod Georg Jensen er oversendt til Kriminalretten. Han vil derefter ikke kunne undgaa Fængselsstraf. I det hele faar de unge Mennesker næppe megen Glæde af deres Begejstring, som – anvendt i en praktisk Sags Tjeneste – megel vel kunde tænkes at faa Betydning.

Social-Demokraten, 21. maj 1917.

Dansk Folkeforsikringsanstalt holdt i Lørdags Generalforsamling.

Kontrolkomitéens Formand, Direktør Aage Bramsen, aflagde Beretning. Han betegnede det forløbne Aar som udmærket baade hvad Nytegning og Nettoindtægt angik. Der udstedes saaledes 37,968 nye Policer til en samlet Forsikringssum af 13 Mill. 985,973 Kroner.

Der er udbetalt 630,806 Kr. ved Dødsfald, Konfirmation, Forsikringstidens Udløb, og der er bevilget 61 Præmiefritagelser paa Grund af Invaliditet.

Den 30. Decbr. 1916 havde Anstalten en Forsikringsbestand af 228.232 Policer med en Forsikringssum af 71 Mill. 499.101 Kr. og en samlet Aarspræmie af 3 Mill. 330,779 Kr.

Den administrerende Direktør Etatsraad Wilhelm Hansen aflagde Beretning om Regnskabet. Der var indgaaet 3 Mill. 90,618 i Præmier. Renteindtægten havde udgjort 649,357 Kr. Der var udbetalt Forsikringer til et Beløb af 630,807 Kr. 1 Mill. 706,795 Kr. var henlagt til Præmiereserven og efter Afholdelse af Driftudgifterne blev Overskudet 194,913 Kr., hvoraf 136,497 Kr. henlagdes til Bonusfonden og 47,165 Kr. til Sikkerhedsfonden.

Bonusfonden var ved Aarets Slutning 488,660 Kr. og Sikkerhedsfonden er paa 731,820 Kr. i Aarene 1905, 1910 og 1915 er der udbetalt 1 Mill. 24,000 Kr. i Bonus.

Godsejer H. Steensen og Borgmester K. Stephensen genvalgtes som Medlemmer af Repræsentantskabet. Som ny Medlemmer valgtes Admiral Gad og Kriminalretsjustitiarius From.

Nationaltidende, 14. september 1917.

Et meget talrigt Følge samledes i Gaar Kl. 1 til Landstingsmand, Overretssagfører Poul Rasmussens Bisættelse fra Vor Frue Kirke.

I Koret havde den konservative Vælgerforening og den konservative Klub plantet deres Bannere. Der var sendt et stort Antal Kranse, bl. a. fra Medlemmer af Landstinget, Den anden Ædruelighedskommission, Det konservative Folkepartis Fællesrepræsentation, Den konservative Vælgerforening, Hovedbestyrelse, Kredsbestyrelserne for den konservative Vælgerforenings 4., 5. og 10. Kreds, Den konservative Klub, Randers konservative Vælgerforening, Danske Kvinders konservative Forening, Københavns Borgerrepræsentanter, Københavns kommunale Vælgerforening, Den borgerlige Fællesgruppe for de samvirkende Detailhandlerforeninger, Københavns Grundejerforening, Studenterforeningen, Københavns Ejendomsselskab, Arbejdsløshedsinspektøratet og Blomsterhandlerforeningen af 1900.

I Følget
saas Konseilspræsident Zahle, Minister Rottbøll, Landstingets Formand, Anders Thomsen, Landstingsmændene Goos, de Richelieu, Stilling, Rambusch, Piper, Godskesen, Sonne, Juel-Hverringe, Teilmann, Nørgaard, Døcker, Niels Rasmussen, C. C. Andersen, Harald Jensen og Ole Hansen, Folketingsmand, Prof. Ellinger, Hovedbestyrelsen for den konservative Vælgerforening, en Deputation paa 14 Medlemmer fra den konservative Klub, Forretningsudvalget for det konservative Folkeparti, Borgmestrene Viggo Christensen, Christiansen og Møller, Borgerreprsent. Formand, Hr. Anthon Andersen, Næstformanden, Overretssagfører Carl Becker o. m. a. Borgerrepræsentanter, Admiral Gad, Politidirektør Dybdal, Raadmændene Fr. Andersen, Jensen og Magius, Departementschef Vedel, Trafikinspektør Rolf Harboe, General C. E. Hansen, Bureauchef Kretz, Overretssagførerne Ella, Einar Hansen, Schoustrup og Welding, Redaktør Kalko, Oldermand Pitzner, Afdelingschef Hvidtfeldt, Grosserer Lebahn, Direktør v. Platen-Hallermund, Grossererne Alb. Levysohn og H. V. Fisker, Etatsr. Holten, Politiinsp. Gyldenfeldt, Hofjægerm. Grüner, Postm. Larsen, Grosserer Baagøe, Konsul Henius, Rektor Henrik Madsen, Hof-Fotograf Elfelt, Formanden for Hillerødkredsens konservatibe Repræsentantskab, Fabrikant Weitzmann og Deputationer fra konservative Kredse i Odense og Randers.

Stiftsprovst Ussings Tale.
Stiftsprovst Ussing skildrede i sin Tale først den Afdødes Forhold til den nærmeste Kreds. Trods sin store Gerning havde Poul Rasmussen sit Hjem i sit Hjem. Han mødte til sin offentlige Virksomhed med gode Evner og med et varmt Hjerte. Han havde sit Hjerte med i det, som han levede for, baade ude og hjemme. Vennerne vil ved hans Baare takke ham for godt Kampfællesskab, og vi tør tro, at der ikke vil være mange Modstandere, som ikke med Ærbødighed bøjer sig for hans Minde og erkender, at Danmark i ham har tabt en god og trofast Søn.

-Medlemmer af Kredsbestyrelsen for den konservative Vælgerforenings 3. og 5. Kreds, der havde dannet Æresvagt ved Kisten, bar denne ud af Kirken, efter at Jordpaakastelsen havde fundet sted. Derefter førtes Kirken til Krematoriet.

B.T., 29. september 1917.

Idag aabner Kleis paa Vesterbrogade sin Høst-Udstilling. Det er de faste Udstillere: Carl Budtz-Møller, Clement, Carl V. Meyer, Johan Rohde og Sally Philipsen, der præger Udstillingen – med nøjagtig det samme Stempel som ifjor og iforfjor. Det er forbavsende, saa Udviklingen kan staa stille – kun Priserne er gennemgaaende højere end tidligere. Det er “Hausen”. Tidens store Løsen, der er steget ned i Ovenlyssalen. Paa Salgsudstillingen vil Publikums Interesse vel nærmest samle sig om nogle delikate Lærreder af Professor Julius Paulsen, særlig “Moder med Barn” og “Ung Pige med Kat” – og det vil vel blive kaldt for en Sensation, at Alexandra-Teatrets tidligere Direktør, Albrecht Schmidt, møder med tre Hillerød-Billeder, som han tilsammen har vurderet til lige saa meget som et fuldt Hus ude i Alleen.

Som sædvanlig er Salgsudstillingen kædet sammen med en Special-Udstilling, denne Gang den afdøde franske Mester Paul Gauguin. Der findes her i Byen en Del Gauguin-Samlede. Vi nævner Direktør Helge Jacobsen, Direktør Emil Hanover, Birkedommer Gad, Admiral Gad, Direktør Heilbuth, Stormæcenen, Grosserer Tetzen-Lund, Grosserer Oscar Wandel o. fl. a. De har leveret mere end en Snes Lærreder til Udstillingen, bl. a. en Række af de berømte Lærreder fra Tahiti, der altsaa ikke er opdaget af Ebbe Kornerup. Om disse Billeder vil Kunsthistorikeren Carl V. Petersen skrive en lille Afhansling, samtidig med at han udarbejder et Katalog.

Gauguin maa være godt i Pris; thi den Snes Lærreder, der er udstillede hos Kleis er assurerede for en halv Million Kroner.

Berlingske, 12. november 1917.

Lenssekretær. Departementschef Rentzmann overdrager Bygningen til Kjøbenhavns Kommune.

Den af Lenssekretær, Departementschef Rentzmann genopførte St. Nikolai Kirke, fik igaar sin højtidelige Indvielse samtidig med, at Bygherren overdrog den monumentale Bygning til Kjøbenhavns Kommune, paa hvis Vegne Overpræsidenten, Kammerherre Jonquiéres modtog denne enestaaende Gave fra en Enkeltmand.

Festligheden, der fandt Sted i Kirkebygningens store, stilfulde Foredragssal og tog sin Begyndelse Kl. 10, overværedes af Drs. Maj. Kongen og Dronningen, Hds. Maj. Enkedronningen, Ds. kgl. Højh. Prins Harald. Prins Gustav, Prinsesse Thyra, Prinsesse Dagmar og prins Valdemar, Medlemmer af Ministeriet, Kommunalbestyrelsens Medlemmer, Medlemmer af Holmens Kirkes Patronat og Inspektion, forskellige højrestaaende ministerielle og kommunale Embedsmænd, Bygningens Arkitekt og Haandværksmestre m. fl.

Af den repræsentative Forsamling nævner vi Konseilspræsident og Justitsminister Zahle, Undervisningsminister Keiser Nielsen, Kirkeminister Povlsen, Minister Rottbøll, fhv. Justitsminister Bülow, Overpræsident Kammerherre Jonquiéres, samtlige Borgmestre og Raadmænd, BNorgerrepræsentationens Formand, Anthon Andersen og 1ste Viceformand, Overretssagfører Besker, Teaterchefen Grev Brockenhuus-Schack, Politidirektør, Etatsraad Th. Dybdal, Admiral Gad, Statsraadsekretær, Departementschef Fr. Dahl, Statsgældsdirektør Andersen, Generaldirektør Michael Koefoed, Departementscheferne Schlichtkrull, Hansen, Damkier og Ad. Jensen. Baron Rosenkrantz, Rosenholm, Stiftsprovst Ussing, Pastor Olfert Ricard, Formanden for Sundhedsstyrelsen, Etatsraad Hoff, Stadsarkitekt Wright, Vejdirektør Didrichsen, Redaktørerne Chr. Gulmann og Svenn Poulsen, Professorinde Anna Poulsen, Mag. Chr. Jensen, Direktør Troner og Generalkonsul Teilmann.

De kongelige Herskaber modtoges ved Indgangen af Departementschef Reintzmann, Overpræsidenten, Kammerherre Jonquiéres og Kirkebygningens Arkitekt, Professor Amber.

Efterat Herskaberne havde indtaget de for dem reserverede Pladser i Salens Midte langs Sidevæggen ud mod Østergade vis á vis Talerstolen, præluderedes fra Orgel over “Kirken den er et gammelt Hus” af kgl. Kapelmusikus J. Amberg, hvorefter det første vers af Salmen “Aand over Aander kom ned fra det Høje” blev afsungen.

Derpaa forlader Lenssekretær, Departementschef Rentzmann sin Plads mellem Overpræsidenten og Borgmester Jensen og bestiger Talerstolen.

Dapartementschef Rentzmann byder først Velkommen og gør derefter Rede for sin Henvendelse til Kommunalbestyrelsen med Forslag om at genrejse den i 1795 nedbrændte St. Nicolaj Kirke som en borgerlig, kommunal Kirkebygning i det Ydre i samme Stil som den oprindelige Kirke, hvor Reformationens Lærei 1529 første Gang blev forkyndt paa Dansk heri Hovedstaden – altsaa som et monumentalt historisk Mindesmærke herom – i det Indre til Anvendelse som Foredrags- og Forsamlingssal, Folkebibliotek og Bymuseum.
…

1920

Nationaltidende, 19. marts 1920.

Til 1ste April trækker Kontreadmiral Gad sig tilbage som Chef for 1ste Udskrivningskreds. Admiralen, der har beklædt denne Stilling i 19 Aar, har allerede i nogen Tid følt sig træt og har opnaaet Orlov. Under Sessionen, der finder Sted i Øjeblikket, fungerer Kontorchef i Indenrigsministeriet H. H. Hansen som hans Stedfortrædelse.

Det bliver da ogsaa Kontorchef Hansen, som fra 1ste April overtager Stillingen som Chef for 1ste Udskrivningskreds.

Efter Forlydende forestaar der ogsaa Forandringer af Ledelsen i 2den og 4de Udskrivningskreds, hvor henholdsvis Oberstløjtnant Elsmark og Oberst Haxlhausen skal afløses af Kontorchef Thoft fra 1ste Udskrivningskreds og Fuldmægtig Jensen fra Krigsministeriets Kontor for Værnepligtssager.

Som man ser, bliver i alle Tilfælde militære Embedsmænd erstattet med civile.

B.T., 20. marts 1920.

Admiral Gad, der tager sin Afsked som Udskrivningschef.

Naar man bliver præsenteret for Gad
er man ikke saa fin, som man burde,
man møder, mere betaget end glad,
rentud sagt i den bare skjorte.

Med Interesse han ser paa En,
om man har vandholdige Knæer
og høje Skuldre og skæve Ben
og overliggende Tæer.

Men selv om Gad er gift med Fru Gad,
er med Dragten han meget fornøget,
men spørger blot Gæsten høfligt ad,
om han ikke vil lægge Tøjet.

Hans Sagkundskab er blevet enorm
ved de mange Aars Ophold i Salen
– men der er jo næppe den Selskabsform,
der har tiltalt Fru Admiralen.
Ærb.

Politiken, 7. april 1920.

En kendt Kjøbenhavner, Admiral Urban Gad, er i Gaar afgaaet ved Døden. Dette Dødsfald kommer ret overraskende. Trods sin høje Alder var Admiral Gad en livskraftig Natur. For et Par Maaneder siden fratraadte han Stillingen som Udskrivningschef efter 19 Aars Virksomhed, men han fik altsaa ikke lang Tid at nyde sit Otium i.

Admiral Gad var født i 1841 og blev saaledes 79 Aar gammel. I 39 Aar tilhørte han Søetaten, og hans Dygtighed som Officer vandt stor Paaskønnelse. Han var dekoreret med en lang Række Ordener.

I sit Ægteskab med Forfatterinden, Fru Emma Gad havde han flere Børn, deriblandt Forfatteren Urban Gad.

Folkets Avis, 7. april 1920.

Admiral Gad død.
Efter faa Dages Sygeleje er den 79-aarige Kontreadmiral Nicolaus Urban Gad – Forfatterinden Emma Gads Mand – i Gaar død.

Han deltog i den 2. slesvigske Krig som Løjtnant ombord i Fregatten “Sjælland”, var derefter i nogle Aar i den franske Marinetjeneste. I 1892 udnævntes han til Kommandør og hejste i 1896 sin Stander over den Eskadre, der repræsenterede Danmark ved Kieler-Kanalens Aabning.

Siden 1901, da han tog sin Afsked af Marinens Tjeneste, har han indtil for faa Uger siden været Chef for 1. Udskrivningskreds.

Nationaltidende, 7. april 1920.

I Gaar Middags Klokken 3 sov den gamle Søofficer, Kontreadmiral Urban Gad roligt hen i sit Hjem i Dronningens Tværgade.

Ikke een, men flere Gange havde han tidligere ytret: “Naar jeg faar min Afsked, dør jeg.” Og mærkelig nok vilde Skæbnen, at han den 1. April, Dagen efter at han var gaaet af som Udskrivningschef, lagde sig til Sengs for ikke mere at staa op. Sygdommen var nærmest Alderdomstræthed.

Urban Gad var født den 20. December 1811 i København; Faderen Justitsraad Henry Gad, blev senere Herredsfoged i Dronninglund Herred og døde 1865, i mange Aar overlevet af sin Hustru, Ida, Datter af Marinekaptajn Peder Urban Bruun og Søster til Kontreadmiral Rasmus Malthe Bruun.

Det blev aabenbart Moderens Slægt der prægede den unge Urban Gad, der tidligt valgte Marinen. I 1862 blev han Løjtnant og kom under Krigen om Bord paa “Sjælland” med i Affæren under Rygen. Senere formede hans Karriere sig ganske normalt: Premierløjtnant, Kaptajn og 1892 Kommandør for i 1901 at slutte med Afsked som Kontreadmiral. Samtidig blev han Chef for 1. Udskrivningskreds, en Virksomhed han altsaa indehavede i nitten Aar.

En væsentlig Side af den afdøde, pligtopfyldende Mand var hans repræsentative Evner. Høj og statelig af Ydre havde han en meget vindende Optræden og var en baade Sprogkyndig og veltalende Selskabsmand. Det var derfor ganske naturligt, at han i en Aarrække var gamle Kong Christians Jagtkaptajn, og meget yndet af Kongen, hans Familie og Gæster og ofte anvendt ved særlig festlige Lejligheder.

Saaledes var Gad Eskadrechef, da vi deltog i Kielerkanalens storstilede Aabningsfest og savnedes ikke ved nogen af de fyrstelige Modtagelser, der var saa hyppige i Slutningen af forrige Aarhundrede. Vi nævner tillige, at han en Tid var Næstkommanderende paa Kadetskolen – en ingenlunde upopulær Foresat – Ekvipagemester paa Orlogsværftet og Formand i Søofficersforeningen.

1872 ægtede Admiralen Frøken Emma Halkier, Datter af Grosserer Peter Halkier, der snart blev bekendt som dramatisk Forfatterinde og Journalist og en af de førende Damer i det litterært og kunstnerisk interesserede københavnske Bourgeoisie. Ægteparret har levet et langt og lykkeligt Samliv, og Urban Gad var i det smukke, gæstfri Hjem (senest i Dronningens Tværgade 40) en ligesaa ypperlig og forstaaende Vært for den store Omgangskreds af de Mænd og Kvinder, hans Hustru samlede, som for dem, der særlig hørte til hans egen Kreds af Søofficerer og højtstaaende Embedsmænd.

Kontreadmiral Gad overleves af sin Hustru og deres to Sønner, Marinekaptajn Henry Gad og Forfatteren Urban Gad, der i Øjeblikket er paa Forretningsrejse i Mellemeuropa.

Af hans syv Søskende er Skibskonstruktør Oscar Gad og Dr. med. Øjenlæge Adolph Gad døde; to overlever ham, nemlig Henry Gad, der i mange Aar var Forretningsmand i Paris, og Fru Ida Krag, der er Enke efter Grosserer Erik Krag af Handelshuset Busck junior og Co.

Lolland-Falsters Stiftstidende, 7. april 1920.

Komtreadmiral N. Gad er i Gaar død efter to Dages Sygdom, 78 Aar gammel. Afdøde, der var Kommandør af Dbg. og Dbg[xx]. og dekoreret med en Række udenlandske Ordener, var Chef for 1. Udskrivningskreds indtil 1. April.
– – –
Kontreadmiral Gad var født i København som søn af Justitsraad, Herredsfoged N. C. Gad og var gift med Forfatterinden Fru Emma Gad. Han blev i 1862 Løjtnant, 1868 Premierløjtnant, 1880 Kaptajn, 1892 Kommandør. og 1910 tog han sin Afsked og blev konstitueret Chef for 1. Udskrivningskreds.

Politiken, 8. april 1920.

Med Admiral Gad, hvis Død vi i Gaar meddelte, mistede den danske Marine en af de Skikkelser, der har gjort Marinen populær i vor Befolkning. Han var som Menneske paa én Gang Officer og Civilist; han ejede et indtagende Udtryk for den Form og Holdning, der bunder i Marinens intellektuelle Fortid og dens særlige sømilitære Tradition. Man syntes i ham at se en Mand, der direkte nedstammede fra de gamle Søofficerer, som gik paa Nikobarerne og Trankebar, Kinakysten og Vestindien, lige hjemmevante paa Skibsdækket og i Balsalen. Der stod om ham som om disse Sømænd fra Fregatterne en Glans af Ridderlighed, af svundne gyldne Tider. Undervandsbaad-Krigen havde endda ikke gjort Marinekrigsførelsen til en Skændsel.

Admiralen, der var Søn af en kendt Embedsmand, Justitsraad Henry Gad, indgik i 1872 Ægteskab med Frøken Emma Halkier, hvorved to i Kjøbenhavnerlivet kendte Familier knyttedes sammen og skabe et Hjem, der op gennem Firsernes literære Bevægelse blev et betydende Samlingssted for konservative Familier af Bourgeoisiet, for Marineofficerer og frisindede Kunstnere og Skribenter. Alt, hvad der nu bærer Navn i Norden, har været Gæst i dette Hjem, hvor Fru Gad vel var Værtinde, men hvor Admiralen, der stod uden for Partierne med Fostaaelse og Takt forenede de stridende Modsætninger. Da Bjørnson en Gang for mange Aar siden paa Skovgaar i et Selskab kom til at staa over for Kaptajn Gad og spurgte: “Hvem er De?”, saa svarede Christian den Niendes daværende Yachtkaptajn: “Jeg er Emma Gads Mand”. Han kunde i Tillid til sin egen Personlighed svare saaledes.

Hans Dannelse var ualmindelig og hans Verdenserfaring uden Sidestykke skønt han af Natur var kritisk anlagt, havdse Livet dog ikke faaet Bugt med hans gode, ægte danske Hjerte. Hvad han havde set og oplevet paa alle Verdens Have, paa fremmede Kyster og i Hofverdenens Kulisser, havde gjort ham bøjelig og forstaaelig, ikke livstræt. Han havde en bestemt personlig Mening om Mennesker og Forhold, og han forstod at finde Udtryk for sin Mening uden at støde eller fornærme. Sagde han En Sandheden, saa blev man hans Ven.

Admiral Gad var et af de Mennesker, der fysisk og Psykisk bukkede under for den store Verdenskrig. Som gammel dansk Officer, der om Bord paa “Sjælland” i 64 selv havde deltaget i Træfningen under Rügen, nærede han en uudslukkelig Uvilje mod Tyskerne; men da Krigen brød sammen i navnløs Rædsel, og da Ridderligheden ude og hjemme blegnede for Smaaligheden, og da det verdenshistoriske Drama opløste sig i en Havesyge, der omspændte Samfundene med griske Gribbekløer, saa bøjede han træt Hovedet i Tvivl om Menneskenes Fremtid; vemodigt Tungsind bemægtigede sig den gamle Søofficer; hans Tid var ikke mere korrekt i Holdningen, rank som et Lys gik han fra Borde, medens Splitflaget sank ned paa halv Stang. Trofaste Venner fra vidt forskellige Krese vil nu samles og vise han den sidste Ære.

Politiken, 11. april 1920.

Et meget repræsentativt Følge havde i Gaar indfundet sig i Holmens Kirke for at overvære Admiral Urban Gads Begravelse.

Kisten der stod foran Alteret, var indsvøbt i et Dannebrogsflag og prydedes med den Afdødes Kaarde og Ordner og to pragtfulde Blomsterdekorationer fra Kongen og Fra Fru Emma Gad. I det store og mangefarvede Blomstervæld saas signerede Kranse og Blomsterdekorationer fra Enkedronningen, Kejserinde Dagmar, Kong Haakon, Prins Valdemar, fra Marineministeriet, Krigsministeriet og Indenrigsministeriet, Søofficersforeningen, Søløjtnantsselskabet, Danske Dramatikeres Forbund o. m. fl.

Følget.
I det store Følge, der viste den afholdte gamle Admiral den sidste Ære, saas blandt mange andre: Prins Valdemar, Etatsraad H. N. Andersen og Frue, Admiralerne Jøhnke, Wandel, Evers, Koefoed, Zachariae, Nyholm, fhv. Marineminister, Kommandør Konow, Kammerherrerne Bardenfleth, Suensen, Fr. Münter, Etatraadinde Hegel, Direktørerne Fr. Hegel og Axel Garde, Forfatteren Erik Skram, Bogtrykker Fr. Bagge, Professor Karl Larsen, Etatsraad Glückstadt, Professorerne Carl Torp og William Bloch, Fru Anna Bloch, Etatraadinde Gamél, Professorinde Matzen, Frk. Marie Henriques, General Knudsen, Borgmester H. C. V. Møller, Professorerne Godfred Christensen og Johs. Steenstrup, Dr. phil. Crone, cand. mag. A. Boysen, Lenssekretær Rentzmann, Forfatteren Chr. Engelstoft, Arkitekt Gotfred Tvede, Bibliotekar Julius Clausen, Professor Dorph-Petersen, Etatsraad Blom, Maleren N. V. Dorph, Skuespillerne Peter Jerndorff, Elith Reumert, Forstander Ottesen, Frøken Christoffersen, Liberty, Forfatteren Henri Nathansen og Otto Rung o. m. a.

Efter at Koret havde sunget “Lær mig o Skov” holdt Provst Fenger Talen.

Den stemningsfulde Sørgehøjtidelighed afsluttedes med, at Kammersanger Peter Cornelius sang “Kirkeklokke”.

Begravelsen foregik paa Holmens Kirkegaard.

Tidsskrift for søvæsen (T-J)
Kontreadmiral Nicolaus Urban Gad
1920 Årg. 91 s. 179-181

Kontreadmiral Nicolaus Urban Gad. Det tynder stærkt ud i Rækken af de Søofficerer, der har taget Del i Krigen 1864. En af disse, Kontreadmiral Gad, er den 6. April afgaaet ved Døden i sit Hjem i Kjøbenhavn i en Alder af 78 Aar.

Han blev født i Kjøbenhavn den 20. December 1841 og er Søn af Justitsraad, Herredsfoged Henry Christian Gad og Hustru Ida Adolphine Vilhelmine f. Bruun, Datter af Kaptajn i Søetaten Peter Urban Bruun. 1856 blev han som Kadet optaget paa Søkadetakademiet og afgik herfra som Løjtnant den 19. August 1862. I Krigen 1864 gjorde han Tjeneste i Fregatten Sjælland i Østersøeskadren og deltog i Affæren ved Rügen den 17. Marts. Efter Krigen var han i fransk Orlogstjeneste fra 1865 til 1868. Efter Hjemkomsten herfra deltog han i Marinens almindelige Togter, indtil han 1877 ansattes som Fører af Postskib mellem Korsør og Kiel, hvilken Tjeneste han udførte i 3 Aar. Den 5. Januar 1879 modtog han Ridderkorset. 1880 var han udkommanderet som Næstkommanderende med Kadetskibet, Korvetten Heimdal og 30. Juni s. A. forfremmedes han til Kaptajn. Han var herefter fra 1881 til 1886 knyttet til Søofficersskolen som Næstkommanderende, Meddommer i Kadetskibet og Chef for Kadetkanonbaaden. Mange er de Officerer, der have været Kadetter i denne Periode, og alle disse have stadig bevaret Mindet om ham som den ridderlige og pligtopfyldende Officer, der altid stod som et lysende Forbillede for de unge. Efter denne Tjeneste var han 1886-87 Næstkommanderende i Fregatten Jylland paa Togt til Vestindien, 1887 og 88 Chef for Briggen Ørnen som Øvelsesskib for Underofficerselever, 1890 Chef for Kadetskibet, Korvetten Dagmar, 1890-91 Chef for Vagtskibet ved Kjøbenhavn, Kaserneskibet Sjælland og 1891 Chef for Krydseren Hekla paa Prøvetogt og i Eskadre.

Den 26. Maj 1892 modtog han Dannebrogsmændenes Hæderstegn, den 16. November s. A. forfremmedes han til Kommandør og ansattes derefter som Stabschef ved den flydende Defension. 1894-97 var han Ekvipagemester og Chef for Matroskorpset. I 1895 var han Chef for Krydseren Geiser og samtidig Chef for den Eskadre, der repræsenterede den danske Marine ved Indvielsen af Nord-Østersøkanalen — første Gang en større dansk Flaadestyrke besøgte tysk Havn efter Krigen — et Hverv -som han udførte med Værdighed og Takt. 1897-1901 var han Jagtkaptajn hos Kong Christian den Niende, der satte megen Pris paa ham. Den 24. April 1897 modtog han Kommandørkorset af 2. Grad og 30. Januar 1901 samme Ordens 1. Grad. Fra 1890 til 1901 var han Formand i Søofficersforeningen. Ved Opnaaelsen af 60 Aarsalderen, den 20. December 1901, søgte han sin Afsked, fik tillagt Kontreadmirals Karakter og blev ansat som kst. Chef for 1. Udskrivningsdistrikt, hvilken Stilling han beklædte indtil 31. Marts d. A. Dagen efter sin Afsked, den 1. April, blev han syg, og er nu efter faa Dages Sygeleje gaaet bort.

Han var en sjælden dygtig og pligtopfyldende Officer af den gamle Skole, myndig og samtidig hermed elskværdig og hensynsfuld mod sine Underordnede, repræsentativ og kultiveret. Han var gift med Forfatterinden Emma Gad f. Halkier, der overlever ham. Han efterlader sig 2 Sønner, hvoraf den ældste er Kaptain i Søofficerskorpset.

Han blev begravet paa Holmens Kirkegaard.

Emma Gad

Bannerføreren for anstændig adfærd

KONGESKIBET DANNEBROG