Berlingske, 9. marts 1909.
Aktieselskabet til Fremme af dansk Ferskvandskultur afholdt Fredag Formiddag ordinær Generalforsamling i Hotel Phønix.
…
Driftberetningen for det forløbne Aar udviste, at Selskabet havde fisket 16,845 Pd. Karper, 7736 Pd. Aal og 1016 Pd Aborrer. I Søen var udsat 160,000 Glasaal, 2279 Stk. Aal fra 6 til 14 Stkr. pr. Pd., 10,300 Stkr. 1 Aars Karper og 16,000 4 Ugers Karper.
Landarealerne havde i Leje- og Forpagtningsafgift indbragt 21,624 Kr. Selskabet havde i det forløbne Aar været uheldig med Hensyn til Aalefangsten, da Efteraarsfiskeriet med stadig østlig Vind var blevet fuldstændig betydningsløst.
Admiral Gad fremlagde Regnskabet. Dette udviste en glædelig Fremgang, idet man til Reservefonds-Kontoen havde kunnet henlægge 7284 Kr. saa den nu var naaet op til over 14,000 Kr. Overskuddet for 1908 udgjorde 4162 Kr., der foresloges henlagt til Reservefonden, saaledes at denne herved vilde vokse til henved 19,000 Kr.
Udover Regnskabsfremlæggelsen meddeltes det, at man havde afsluttet et Mageskifte til Afvanding af Selskabets Arealer, samt at man havde paatænkt Tørlægning af et Areal paa ca. 500 Tdr. Land, som herved vilde forvandles til frugtbar Græsmark.
Der gaves Decharge.
Dagens Nyheder, 28. marts 1909.
Professor, Dr. jur. Henning Matzen og Frue, født Bryde, gav i Aftes i deres Hjem i “Kongsgaarden” en Middag til Ære for de svenske og norske Medlemmer af Voldgiftdomstolen i Rengræsningsspørgsmaalet. Indbudte var desuden den svenske Gesandt, Günther, den norske Gesandt Professor Hagerup, Lehnsgreve Danneskiold-Samsøe, Kabinetssekretær, Geheimestatsraad Rosenstand, Hofmarskal, Grev Brodenhuus-Schad, Landstingmand, Grosserer Holger Petersen, Udskrivningsvæsenets Chef, Admiral Gad, Rectus magnificus Professor, Dr. jur. Torp samt enkelte Venner af Huset.
Dagbladet, 2. juli 1909.
Forhallen i Charlottenborgs Udstillingsbygning er paa ingen Maade et ideelt Lokale til en officiel Højtidelighed. Der er ikke Plads til Stole undtagen netop til den kongelige Familie og kun de, der med brutal Energi tilkæmper sig en Plads via de yderste Rækker, faar noget at høre og se af Festligheden, alle de andre, de sagtmodige og beskedne, maa nøjes med Udsigten til Formandens Rygsmykker eller i bedste Fald til en slank og smækker Kvindefigur eller en Kæmpehat, hvilket jo kan være ret tiltalende, naar man ikke netop havde indfundet sig i det bestemte Øjemed at gøre sig bekendt med Arrangementets Enkeltheder. Som en fjern, dæmpet Lyd naar Talerens Ord ud i Periferien og giver Tilhørerne et dunkelt Begreb om, hvad det drejer sig om. Kun den franske Gesandt, Grev Beaucartres med klar og høj Stemme holdte elegante Foredrag opfattes af alle. Programmet var da ogsaa, maaske netop med Henblik paa de slette lokale Forhold, priselig kortfattet, trods fine Taler og Medailleoverrækkelser varede det hele ikke mere end tyve Minutter. Men det er forbavsende, hvor meget der kan siges paa saa kort Tid paa det hastigt flydende franske Sprog, især naar det serveres af Talere, hvis Modersmaal er det franske Sprog.
Det anspændt lyttende Publikum var iøvrigt saare elegant. Der var af Ministre Udenrigsminister, Grev Ahlefeldt med Frue, Indenrigsminister Claus Berntsen, Justitsminister Høgsbro, FinansministerCh. Bruhn og Frue. Af Diplomatiet foruden Hovedtaleren den franske Gesandt Grev Beaucaire og Grevinde Beaucaire, den engelske Minister, Sir Ailan Johnstone, den østrigske Legationssekretær Schouborn, den italienske Gesandt, Grev Calvidi Bergolo og den hollandske Generalkonsul Rittbergen.
Og af hjemlige kendte Navne et Utal. Højesteretsjustitiarius Ryholm, Admiral Richelien, Kammerherre Jacob og Otto Scavenius, Teaterchef Weis, Departementschef Krieger, Professor Tuxen, Borgmester Dybdal, Etatsraad Hammerich, Professor Ellinger, Professor Torp, Admiral Gad og Fru Emma Gad, Statsraad Hegel med Frue, Direktør P. Nansen, Gehejmeetatsraad Bramsen, sammes Svigersøn og Datter, Apotheker Otto Benzon og Frue, Hofjuveleerne Michelsen og Dragsted, Etatsraadinde Ruben, Frk. Susanne Rubin og mange andre.
…
Ligesom man undertiden ikke kan se Skoven for bare Træer, saaledes saa man heller ikke Udstillingen for bare Mennesker.
Men heri er jo intet usædvanligt, saaledes er jo alle Udstillings-Premierer.
Aarhus Amtstidende, 18, november 1909.
Platfodethed. – Den gyldige Kassationsgrund.
Chefen for første Udskrivningschef, Admiral Gad, har til “Polit.” udtalt, at han var endt som Skeptiker overfor Svagheden Platfodethed. Han havde været med til at kassere en Mand, hvis Platfodethed var uden Sidestykke blandt de 50,000 Sessionspligtige, han har expederet i de 8 Aar, han har fungeret som Udskrivningschef. Men denne platfodede, der fik et straalende Udygtighedsbevis, oplyste senere, at han var Landpostbud og marcherede 5-6 Mil hver Dag.
Aarhuus Stifts-Tidende, 5. januar 1910.
Kontreadmiral Urban Gad, der er gift med Forfatterinden Fru Emma Gad, ligger for Tiden meget betænkeligt syg af Lungebetændelse.
Social-Demokraten, 9. april 1910.
Officerernes Forslugenhed.
Hvorledes Statskassen pumpes for hundredtusinder af Kroner.
Mærkelige “Tjenesterejser”.
…
Der er her i Landet seks Udskrivningschefer, nemlig Kontreadmiral N. U. Gad. Oberstløjtnant E. R. Barford, Oberst, Kammerjunker W. Rye, Oberst A. J. E. Harthausen, Oberstløjtnant E. M. I. H. Tjeld og Oberst W. F. Laub.
Disse Udskrivningschefer, der sorterer under Justitsministeriet, er lønnet med hver 6000 Kr. om Aaret. Den faste Løn er for de fem af disse Herrer kun 4200, men de har dernæst hver et personligt Tillæg af 432 Kr. samt en saa rigelig Konto til Kontorhold, at man sikkert uden Overdrivelse kan ansætte deres Løn til 6000 Kr. om Aaret. Disse militære Herrer, der beklæder Pladsen som Chefer for Udskrivningsvæsenet, kan helt undværes, da det jo dog ikke er Obersterne, men Sessionslægerne, der ene kan tage Bestemmelse om, hvorvidt en Mand egner sig til Soldat.
Endnu mere interessant er den Maade, paa hvilken disse Herrer er ansatte. Ser man nemlig efter i “Hof.- og Statskalenderen”, opdager man, at samtlige 6 Udskrivningschefer ikke er fast ansatte, men kun konstituerede.
Hvorfor?
Jeg skal forklare det:
LÆS HELE ARTIKLEN
Dette sidste lyder næsten utroligt, og vi fremkommer kun med disse Oplysninger for at bede den nedsatte Finanskommision om at lade baade denne Sag og de ovenfor nævnte Forhold grundigt undersøge. Der er absolut ingen Mening i, at Statskassen, og derigennem Landets Skatteydere i højere Grad end nødvendigt agere Malkeko for d’Hrr. højere Officerer. …
Oskar Jørgensen.
Berlingske, 14. april 1910.
Dagbladet “Social-Demokraten” har i den senere Tid bragt en Række Artikler om Militære Forhold, særlig om Officerernes Lønningsforhold og om de til forskellige specielle Stillinger knyttede Tillæg til de ordinære Lønninger og Pensioner.
Samtlige disse Artikler har været saa forvrængede i deres Fremstilling og saa fuldkommen urigtige i det meste af, hvad de fremfører, at de tydelig nok skyldes enten privat Brødnid – som Artiklerne om “Søofficerernes Graadighed” – eller komplet Uvidenhed med Henbsyn til de virkelige Forhold.
LÆS HELE ARTIKLEN
Lolland-Falsters Social-Demokrat, 3. maj 1910
Officerernes Forslugenhed.
“Berlingske Tidende” har forsøgt at gendrive vore Artikler om Officerernes Forslugenhed. Bladet vover dog ikke at komme ind paa alle de Realiteter vi har frembragt, Vi har paapeget, at Officererne “pumper” Statskassen for Tusinder. Det berører “Berl. Tid” ikke, men benytter en lille Formfejl, vi har begaaet paa et enkelt Omraade, til at stemple Artiklen som upaalidelig.
Saa let slipper imidlertid hverken “Berlingske Tidende” eller Officererne fra de Kendsgerninger, vi har fremdraget.
Vi skrev i vor sidste Artikel, at de afskedigede Officerer, der var konstituerede som Udskrivningschefer beholdt deres Pension, ca. 4000 Kr., foruden Gagen som Udskrivningschef.
Nu mener “Berlingske Tidende”, at denne Oplysning er forkert, idet der [henvises til Pensionslovens §9].
…
Lad os nu paa Grundlag af denne Lovparagraf se, hvorledes for Eksempel Udskrivningschefen for København, Kontreadmiral Gads Forhold er.
LÆS HELE ARTIKLEN
Berlingske, 12. september 1911.
Kosmorama havde igaar Premiere paa et nyt Skuespil af Edgard Høyers “Den farlige Leg” for et udsøgt Parket af filmsinteresserede: Vi bemærkede bl. a. Direktørerne Frederik Jensen og Melby, Admiral Gad, Forfatteren og Frue, Palle Rosenkrantz, Frk. Asta Nielsen og en Del af de Medvirkende, der saaledes var repræsenterede paa begge Sider af Rampen, bl. a. Robert Dinesen og Albrecht Schmidt.
Dette Forfatterens første Forsøg som kinematografisk Digter viser, at Overgangen fra det talende til det tavse Skuespil ikke er saa helt let endda. Filmskomedien kræver først og fremmest Begrænsning, og det manglede denne Film i høj Grad. Tilmed var Handlingen ikke særlig original eller spændende, men den indeholdt en Del smukke Friluftsoptagelser og var behagelig fri for sødladen Sentimentalitet eller overdreven Realisme, og vil sikkert, særlig paa Grund af Hovedrollernes gode Udførelse, trække Publikum til.
Mellem de Medvirkende er der foruden Fru Ellen Price, der jo er øvet i den stumme Kunst, Grund til at fremhæve Johannes Meyer, der har afgjort mimisk Talent.
Qui.
Nationaltidende, 19. december 1911.
Som en levende Protest mod den gængse Betegnelse “Støvets Aar” fylder Admiral Gad i Morgen de syv Gange ti.
Den, der skriver disse Linier, erindrer en Gang at have talt med Admiralen om Aldre og om, hvorledes Begrebet “gammel” skydes længere og længere ud i Fremtiden, efterhaanden som man selv bliver ældre; Admiralen huskede saaledes, hvorledes han som ung Kadet havde fundet, at de gamle Løjtnanter, for ikke at tale om Kaptajnerne og Kommandører, var ældgamle Folk, der umuligt kunde have lang Tid tilbage at leve i, – og nu er han altsaa selv, den lille Kadet, Tressernes og Halvfjerdsernes flotte Løjtnant Gad, naaet til den Milepæl, hvor Militærlivet sætter den yderste Aldersgrænse, men hvor vi andre, der ogsaa for hvert Aar er bleven et Aar ældre, endnu langt fra anser ham for at være en gammel Mand.
Naar man tænker paa Admiral Gad gennem de forløbne Aar, er der navnlig en af hans mange udmærkede Sider, der træder skarpt frem i Erindringen og ligesom danner Grundtrækkene i det Billede, der former sig for Ens Blik – og det er hans Ridderlighed. Un vrai chevalier sans peur et sans reproche!
Af den Slags, som navnlig hører en svunden Tid til, og hvoraf der nu om Dage desværre kun findes faa. Og udenom denne Kærne af Ridderlighed, der danner hans inderste Væsen, grupperer der sig en Række af tiltalende Egenskaber, som gør Admiral Gad til den sympatthetiske Menneske, han alle Dage har været.
En dygtig Søofficer, anset og afholdt baade opadtil og nedadtil, en god Kammerat og en trofast og paalidelig Ven, – det er det Ry Admiralen har skabt sig i det almindelige Omdømme, hvad han sikkert i Morgen paa sin Fødselsdag vil faa talrige Beviser for.
Flying Xib.
Berlingske, 19. december 1911.
Kontreadmiral Nicolaus Urban Gad, Udskrivningschef i 1ste Kreds, der imorgen fylder 70 Aar, kan se tilbage paa en lang og smuk Virksomhed i Marinens Tjeneste.
Han blev Officer 1862, og efter et Togt til Vestindien med Korvetten “Dagmar” udkommanderedes han med Fregatten “Sjælland”, Admiral v. Dockums Flagskib, der deltog i Træfningen den 17de Marts 1864 ved Rügen. Efter Krigen gik Løjtnant Gad, som flere unge Søofficerer dengang, i fransk Tjeneste i tre Aar. Han gjorde bl. a. en Jordomsejling ombord i en Sejlfregat, der bragte Deporterede til Ny Kaledonien, og et Togt til de kinesiske og japanske Farvande.
Efter med danske Krigsskibe at have deltaget i flere Togter, bl. a. med Fregatten “Jylland”, der 1874 bragte Hs. Maj. Kong Christian IX til Færøerne og Island, blev han Postdampskibsfører fra Korsør i tre Aar. Kort derefter blev han Kaptajn og Undertøjsmester ved Artellerikorpset og derefter Næstkommanderende ved Søofficersskolen. Som Chef har Gad ført Kanonbaade, Briggen “Ørnen” i tre Aar med Underofficerselever og Korvetten “Dagmar” som Kadetskib, Krydseren “Dagmar” som Kadetskib, Krydseren “Hekla”, og ved Kejser Wilhelm-Kanalens højtidelige Aabning repræsenterede han som Kommandør vor Marine som Chef for en Eskadre, bestaaende af Krydserne “Gejser” og “Hekla” samt fire Torpedobaade.
Som Kommandør har han desuden været Stabschef ved den flyvende Defension og Ekvipagemester i henved tre Aar. I 1895 udnævnte Kong Christian ham til sin Jagtkaptajn, en Stilling, som han beklædte, indtil han i 1901 forlod Marinen for med Kontreadmirals Karakter at blive udnævnt til Udskrivningschef i første Distrikt, en Stilling, som han vedvarende beklæder.
Kontreadmiral Gad er dekoreret med Kommandørkorset af første Grad af Dannebrog, Dannebrogsmændenes Hæderstegn og flere fremmede, højere Ordener.
Nationaltidende, 20. marts 1912.
Aktieselskabet til Fremme af dansk Ferskvandskultur har i Dag afholdt ordinær Generalforsamling paa Hotel Phønix.
Overretssagfører Krüger ledede Forhandlingerne.
Formandsen, Partikulier J. D. Clausen aflagde Beretning om Driften i 1911.
…
Efter at Selskabets Arealer i Merløse og Tudse Herred er bleven omprioriterede, vil man i den kommende Sommer ligeledes søge at ordne Priotitetsforholdene i Dragsholm Birk.
…
Konsul Hennings henstillede, at man ved Lejlighed ændrede Lovene, saaledes at man udtrykkeligt fastsatte, hvor stort et Beløb der skal henlægges til Reservefonden, – et Forhold, der nu er afhængig af Bestyrelsens Skøn.
Bestyrelsen lovede at tage dette under Overvejelse.
Efter at Regnskabet var godkendt, foretog man Bestyrelsesvalg for 5 Aar. De gamle Bestyrelsesmedlemmer: Partikulier Clausen, Lehnsgreve J. Molkte, Admiral Gad, Proprietær Johs. Clausen og Overretssagfører Viggo Holm genvalgtes, og som nyt Medlem indtraadte Overretssagfører Krüger i Bestyrelsen.
Derefter førtes en lang Diskussion om en Sag, som Overretssagfører Holm forelagde paa Bestyrelsens Vegne. Bestyrelsen agter for et Tidsrum af 15 Aar at bortleje 322 Tdr. Land i Gislingebugten til et Konsortium, der repræsenteres af Hr. Holm selv og Forpagter Buhl, Dragsholm. Konsortiet vil tørlægge og kultivere Arealer og tilsikrer Selskabet dets nuværende Indtægt af Arealet som Mindsteindtægt, medens Maximumsindtægten for Selskabet fastsættes til det dobbelte af den nuværende Indtægt.
Overretssagfører Holm erklærede, at han stillede sit Mandat som Medlem af Selskabets Bestyrelse til Disposition, men Generalforsamlingen, der bemyndigede Bestyrelsen til at indgaa paa det omtalte Lejemaal, fandt ikke, at der kunde være noget til Hinder for Hr. Holms Forbliven i Bestyrelsen.
Nationaltidende, 28. juni 1912.
Vexelmægler Martin M. Henriques blev i Dag begravet fra det mosaiske Kapel i Møllegade.
Paa Kisten var der henlagt signerede Kransen fra Musikforeningen, Repræsentantskabet for Arbejderforeningen af 1860, Aktieselskabet til Opførelse af Arbejderboliger ved Arbejderforeningen af 1860, R. Henriques jun.’s Personale, Kursnoteringsudvalget, Jacob Holm & Sønner, Handels- og Kontoristforeningen, “Vort Land” og dets Medarbejderstab, “Nationaltidende”, Centralkomitéen og Københavns private Laanebank m. fl.
I det store Følge saa vi Handelsminister Muus, Departementschef Damkier, Konferensraad Lyngbye, Grosserer Moses Melchior, Grosserer Carl Melchior, Geheimeetatsraad J. Larsen, Etatsraaderne Gram, Chr. Holm, Salomonsen og Claus P. Smidt, Kontreadmiral Gad, Prof. Ellinger, Vexellerer Lamm, Professorerne Barnekow og Neuba, Koncertmester Axel Gade, Kapelmester Schnedler-Petersen, Musikforlægger Jonas Wilhelm Hansen, Kommandør Irminger, Birkedommer Valeur, fhv. Bankier Hoskier, Landsthingsmand Herman Trier, Kontorchef Hother Ploug, Børskonsulent Schovelin, Forfatteren Erin Skram, Overretssagførerne L. Heine og Beeuthen, Professorerne Jul. Lassen, Salomonsen og Torp, Redaktør Fr. Hansen, Læge Aage C. Kiær, Stationsforstander, Kaptajn Wilsbech, Højesteretssagfører Rée, Grossererne Chr. Holm og Hans Sthyr, Professor Skoledirektør Sophus Bauditz, Arkitekt Glæsel, Musæumsinspektør Bering Liisberg, Direktør Sophus Bülow og Prof. Borchsenius.
Efter at Koret havde sunget: “Naar ikkun Du, Evighøje”, bad Rabbineren Dr. Schornstein en Bøn. Beimel fremsagde det hebraiske Recitativ. Fhv. Operasanger Linche sang “Lyksalig, lyksalig hver Sjæl, som har Fred”, og efter Korsangen “Fred med Dit Støv, udløste Sjæl!” blev Kisten baaret ud til Graven.
Berlingske, 11. september 1913.
Ved Østbanestationen sporedes allerede ved de første Morgentog, at der var noget ekstra paa Færde. De første Rungstedtog 7.30, 8,12 og 8,22. bragte en del fra Byens nærmeste Omegn, men Strømmen viste sig først for Alvor, da Helsingørtogene løb ind paa Stationen. De mange Landliggere med Togene 8,43, 8,50, 9,36 og 10,53 fik her Lejlighed til at se et interessant og ganske nyt kjøbenhavnsk Folkelivsbillede. Bønderkarle fra Egnen nord for Hørsholm, Fiskertyper fra Sletten, Humlebæk og Espergærde blandede sig i Strømmen af de helsinørske Skibsværftsarbejdere og de kjøbenhavnske Grosserere. Selve Udskrivningschefen, Admiral Gad, var en af de interesserede Tilskuere, og en folkeyndet Operasanger lige saa. For ham gjaldt det dog ingen Mobilisering til Dyst mod Fakner eller Nibelungerne, men en Prøve paa Kongens Nytorv.
Klampenborgbanen var ikke særlig stærkt benyttet, dog kom der endel Indkaldte ind med 10-Togene.
Ved Enghavevejens Station var der stille i alle Morgentimerne, men henad Middag kom store Opsamlingsgodstog med en Mængde Indkaldte, der steg ud her og begav sig til Frederiksberg.
Ved Fælledvejens Station blev der ogsaa livlig henad Middag.
Slangerupbanen befordrede en Masse Indkaldte til Nørrebro, hvorfra de pr. Sporvogn eller tilfods kom ind til Byens Centrum ad Nørrebrogade, der til Tider var overfyldt med Mennesker, baade Indkaldte og Tilskuere.
Ved alle de nævnte Stationer gik Ankomsten af de mange Tog lige saa glat og sikkert som ved Personbane- og Nordbanegaarden.
Folkets Avis, 1. oktober 1913.
I Dag kan Udskrivningskontoret, der ledes af Admiral Gad, fejre et 50 Aars Jubilæum, idet det er et halvt Aarhundrede siden det oprettedes i Ejendommen paa Hjørnet af Holmens Kanal og Holmensgade.
Den almindelige Værnepligt indførtes i 1849, og Lægsvæsenets Ordning blev truffet tre Aar senere. De første Aar laa Udskrivningskontoret i Vingaardestræde 3, men den 1. Oktober 1863 flyttedes det til den Ejendom, hvor det endnu ligger.
Med Byens stærke Befolkningstilvækst steg Kontorets Arbejde jo ogsaa, og i Aarenes Løb har man derfor maatet oprette 7 „Filialer, en Anmeldelsesstation i hver af Byens forskellige Kvarterer.
For 50 Aar siden behandledes der paa Sessionen ialt 1200 Værnepligtige, medens Tallet i Aar var 6776. De mundtlige Ekspeditioner er steget fra 5000 i 1863 til over 60,000 sidste Aar, deraf faldt de 17,000 paa de 7 Anmeldelsesstationer.