Et Sølvbryllup 1890

Skuespil

*

Stykket behandler ganske vist Samfundsspørgsmaal af ret vægtig Natur, nemlig den fra en vis Side fremsatte Fordring til Mandens “Renhed” i og før Ægteskabet, men Discussionen herom er indfattet i Lystspilscener af en saa let og lattermild Natur, at Publikum aabenbart ikke fandt sig foranlediget til at besvære sig synderligt med det penible Æmne.

ET SØLVBRYLLUP

LYSTSPIL I 3 AKTER AF EMMA GAD.
PREMIERE PAA DAGMARTEATRET DEN 26. DECEMBER 1890.

UDGIVET PAA DET SCHUBOTHES FORLAG, 1890 – KJØBENHAVN.

Emma Gads største dramatiske Sukces Jyllands Posten 14. januar 1891
Emma Gads største dramatiske Sukces
Jyllands Posten 14. januar 1891
Den lidt spinkle Handling foregaar hos Fabrikant Selby i Kjøbenhavn Dagen før hans Sølvbryllupsdag og selve Højtidsdagen. Husets Frue er fuldstændig unkerkuet af en ældre ugift Søster, der kæmper for “Kvindens Frigørelse”, “Sædelighedens Fremme” og mange andre Ting; denne vredladne Frøken Knudsgaard i Forening med Pastor Mathisen og flere Andre har faaet Fruen ind i Forening til Sædelighedens Fremme, hvor Pastoren er Formand. Husets Læge, Dr. Fransen, som er en Ungdomsven af Fabrikant Selby, har en Søn, Hother, som er ansat ved Fabriken, og som ved sin Dygtighed har opnaaet Kjøbmandens fulde Tillid; denne ønsker da ogsaa i høj Grad et Parti mellem Hother og Datteren Paula; men da Hother er et livsglad Menneske, der ikke er bange for at sige sin Mening til Huskorset, Frøken Knudsgaard, intrigerer denne mod Partiet til Fordel for en theologisk Student; hun prøver at kaste Smuds paa Hother ved at fortælle Paula om hans “udsvævende Fortid”, men det mislykkes, og hun maa paa dette Punkt give tabt. Saa vender hun sine Vaaben mod Svogeren, Fabrikanten.

***
Læs anmeldelser/omtaler efter skuespillet:
JYLLANDS POSTEN – 28. december 1890
KJØBENHAVNS ADRESSE EFTERRETNINGER – 29. december 1890
ILLUSTRERET TIDENDE – 11. januar 1891
AALBORG STIFTSTIDENDE – 17. august 1891
JYLLANDS POSTEN – 24. oktober 1891
HORSENS FOLKEBLAD – 27. november 1891
BORNHOLMS TIDENDE – 4. april 1893
VERDEN OG VI – 3. november 1916
8. april 1896
8. april 1896

PERSONERNE:

FABRIKANT SELBY FRU SELBY
POULA, Selbys Datter FRK. KNUDSGAARD, Fru Selbys Søster
DOKTOR FRANDSEN HOTHER, doktorens Søn
PASTOR MATHIASEN STUDENT ENGELSØE
FRØKEN PRIP FRØKEN MØLLER
JOMFRU LUDVIGSEN EN TJENER
EN PIGE DAMER OG HERRER
En rummelig og rigt udstyret Dagligstue hos Selbys. I Baggrunden Udgang til Entreen, i Hjørnet til højre Dør ind til et Kabinet, dækket af et Forhæng; paa Siderne Døre til den øvrige Lejlighed.
Jomfru Ludvigsen ligger paa Knæ foran et stort Spejl og fæster Sløjfer paa en halvfærdig Balkjole, som Poula holder.
1. AKT
1. SCENE		 Poula. Jomfru Ludvigsen. Senere Selby.
JOMFRU
LUDVIGSEN		 Undskyld, Frøken Poula, men De maa staa lidt mere stille.
POULA Er De dog ikke snart færdig, Jomfru Ludvigsen?
JOMFRU
LUDVIGSEN		 Jeg skynder mig virkelig, alt det jeg kan.
POULA Aa ja, jeg ved det nok; det er en Skam, jeg er utaalmodig.
JOMFRU
LUDVIGSEN		 Aa, det er noget, jeg er saa vant til, naar Damerne skal prøve. Vil Frøkenen saa se i Spejlet, bliver det ikke en yndig luftig Nederdel? Nu kommer her Sløjfer med Blonder imellem helt ned ad Sidebredden, saa det danner ligesom en Stribe. Saadan syede jeg til Frøknerne Jansen til et stort Bal forleden, og jeg hørte siden efter, at de ikke var af Gulvet hele Aftenen.
POULA Men tror De, at De kan blive færdig i Dag?
JOMFRU
LUDVIGSEN		 Ja, færdig maa jeg jo være, om jeg saa skal sy Fingerne af mig. Frøkenen skal jo have Kjolen paa til Sølvbryllupet i Morgen.
POULA Ja, helst.
JOMFRU
LUDVIGSEN		 Man er jo saa ophængt, at det er rædsomt. Jeg skulde endelig have været hen i Holmens Kirke i Aften for at se paa et Bryllup, hvor jeg har tre Kjoler med, ja, jeg fik dem først færdige i Nat Kl. tre, men naar jeg kommer hjem, saa maa jeg i Lag med et graat Liv, som jeg skal sy om til i Morgen for Deres Tante, Frøken Knudsgaard.
POULA Saa — !
JOMFRU
LUDVIGSEN		 Det er rigtignok noget slemt gammelt Stads; ikke det, der ligner Snit. Se, hvad synes Frøkenen saa om Sløjferne? Fjong, ikke sandt? Man ser straks, det er svære Baand. Naar nu blot, de var syet fast.
POULA Skal jeg ikke hjælpe Dem ?
JOMFRU
LUDVIGSEN		 Jo, mange ‘Tak, hvis Frøkenen har Tid; De er jo saa mageløs fiks. For i Regelen er det rigtignok det bare Juks, naar Damerne selv skal sy med. Vil De tænke Dem, forleden Dag havde Fru Jansen syet mig Frøken Mollys Forstykker til Frøken Nellys Ryg.
POULA Bevares vel!
JOMFRU
LUDVIGSEN		 Nej, man har saamænd kuns sine egne Fingre, lige til man styrter.
Selby kommer ind fra venstre. Han har en Skramme i Panden.

POULA Er Du endelig der, Fader?
SELBY Goddag, lille Poula. Er Din Moder ikke hjemme?
POULA Jo, hun har spurgt efter Dig; nu skal jeg sige, at Du er kommen. (vil gaa).
JOMFRU
LUDVIGSEN		 Ih, Gud bevares, Frøken! Riv dog ikke saadan i Nederdelen.
POULA Om Forladelse.
JOMFRU
LUDVIGSEN		 Lad mig heller faa den.
POULA Vær saa god. (Hun gaar ud til højre).
1. AKT
2. SCENE		 Selby. Jomfru Ludvigsen.
SELBY De har nok travlt, Jomfru!
JOMFRU
LUDVIGSEN		 Det har jeg næsten alfetider, for hver Dame tænker jo kuns paa Sit.
SELBY Ja, det forstaar sig.

JOMFRU
LUDVIGSEN		 Men Gud, Hr. Selby, hvad er der dog i Vejen med Deres Pande?
SELBY (lidt forlegen). Aa, det er ikke noget; jeg er kommen en Smule til Skade.
JOMFRU
LUDVIGSEN		 Det var da uheldigt. Hvordan er det sket?
SELBY Jo, jeg var paa Landet i Gaar hos min gamle Barnepige ude ved Taastrup —
JOMFRU
LUDVIGSEN		 I Gaar?
SELBY Ja, hvorfor?
JOMFRU
LUDVIGSEN		 Aa, ikke noget.
SELBY Der er jo faldet saa meget Sne i denne Tid, og da jeg skulde afsted i Aftes, var jeg saa uheldig at falde i Gaarden og støde min Pande mod en Høtyv, der laa.
JOMFRU
LUDVIGSEN		 En Høtyv — hvad er det?
SELBY Det er et Jernredskab i Landbrugsvæsenet. Den ser nærmest ud som en stor Gaffel; man bruger den til at stikke ind i Høet.
JOMFRU
LUDVIGSEN		 Saa —! Ja, jeg er nu ikke saadan kendt ude paa Landet, omendskønt min Moder var fra Bornholm.
Fru Selby kommer ind fra højre.
1. AKT
3.SCENE		 Selby. Fru Selby. Jomfru Ludvigsen.
SELBY Goddag, kære Konstance!
FRU SELBY Det er sent, Du kommer fra Fabriken.
SELBY Jeg har haft saa meget at bestille.
FRU SELBY Saa! Jeg har ogsaa haft saadan en anstrengende Dag.
SELBY Hvormed, kære?
FRU SELBY Naturligvis med Sølvbrylluppet i Morgen. Jeg maa jo tage mig af alt.
SELBY Men Folkene —
FRU SELBY Ingen kan hjælpe mig med at have det i Hovedet, og, ved Du hvad, at tale med Jomfruen om al den Mad, det er sandelig ikke Smaating med mit svage Helbred.
JOMFRU
LUDVIGSEN		 Fruen skulde staa op hver Morgen Klokken seks og gaa en Tur. Det styrkner.
FRU SELBY Hvordan kommer De her ind med Deres Sytøj, Jomfru Ludvigsen?
JOMFRU
LUDVIGSEN		 Ja, undskyld, Frøkenen gik her ind for at se i Spejlet, hvordan Nederdelen faldt bag, til.
FRU SELBY Naa saadan! Men saa er det vist bedst, De gaar ind til Dem selv igen.
JOMFRU
LUDVIGSEN		 (gaar hen mod Døren). Det vilde jeg netop ogsaa. Undskyld, jeg glemte vist mit Fingerbøl.
FRU SELBY Der staar det.
Jomfru Ludvigsen gaar ud til højre.
1. AKT
4. SCENE		 Selby. Fru Selby.
FRU SELBY Gud ved, hvor de Andre bliver af?
SELBY Hvem Andre?
FRU SELBY Min Søster Gusta.
SELBY (misfornøjet) Naa, kommer hun nu igen!
FRU SELBY Og Pastor Mathiesen og Student Engelsøe; maaske ogsaa Frøken Prip og Frøken Møller.
SELBY Hvad skal de?
FRU SELBY Det ved Du jo meget godt. De kommer for at hente os til Gustas Foredrag i Pastor Mathiesens Forening.
SELBY Om hvad?
FRU SELBY Om Midlerne mod Samfundets voksende Fordærvelse.
SELBY Ja, den maa hun som gammel Jomfru jo være godt inde i.
FRU SELBY Med Gustas Begavelse kan man godt forstaa sig paa en Ting uden just at være inde i den. Men altid skal Du stikle til Gusta. Du maa dog ikke glemme, at hun er min eneste Søster.
SELBY Nej, ved Du hvad, det giver hun mig ikke Lejlighed til at glemme.
FRU SELBY Jeg har tænkt at byde dem en Kop Kaffe før Foredraget?
SELBY Maa jeg saa ikke nøjes med Kaffen?
FRU SELBY Kære Selby, Du mangler i en sørgelig Grad Sans for alvorligere Ting.
SELBY Ja, unægteligt, hvis Du dermed sigter til Din Søsters Virken for Samfundet.
FRU SELBY Ikke alene det, men Du har ikke Interesse for andet end den velsignede Fabrik. Der er dog noget som har mere Værd end Bomuldstøjer.
SELBY S’gu ikke for os.
FRU SELBY Det er ikke nok at tjene Penge, de skal ogsaa anvendes smukt og gavnligt, og det er dog Interessen for de højere Formaal, der skal bringe En tilvejrs.
SELBY Mener Du mod Idealet?
FRU SELBY Naturligvis, men ogsaa mod en højere social Stilling. Var det maaske ikke mig, der fik Dig til at skænke de ti tusinde Kroner til Bartholomæuskirkens Spir?
SELBY Jo. De gik unægteligt tilvejrs.
FRU SELBY De vandt megen Paaskønnelse. Jeg havde haabet, at Du ved den Lejlighed var bleven Etatsraad — det blev Du nu ikke. Men denne Gang har jeg i Tide givet Pastor Mathiesen et Vink om, at Du i Anledning af vort Sølvbryllup vil skænke en større Sum til hans Forenings Byggefond.
SELBY Jeg takker meget, men jeg vilde dog foretrække at anvende Pengene paa mine Arbejdere.
FRU SELBY Jeg tror, Du ser galt i det Forhold, kære Selby. Naturligvis, det er altid priseligt at lette de Arbejdendes ydre Kaar, men mon det dog ikke er, som Pastor Mathiesen siger, at vi udretter mere ved at virke for vore Medmenneskers moralske og sædelige Oprejsning. Aa, ræk mig den Skammel, er Du god. Det Sjælelige maa dog være Hovedsagen.
SELBY Jeg vidste ikke, at det hørte ind under det Sjælelige at blive Etatsraad.
FRU SELBY Du har altid Din Morskab af at vende Vrangen ud af mine Ord.
Poula kommer ind fra højre.
1. AKT
5. SCENE		 Selby. Fru Selby. Poula.
FRU SELBY Naa, kære Poula, bliver Kjolen saa pæn?
POULA Det haaber jeg. Aa, jeg glæder mig saadan til i Morgen, jeg, der elsker Liv og Bevægelse.
FRU SELBY Hvis blot Din Fader ikke havde faaet den grimme Skramme i Ansigtet.
SELBY Lad os nu ikke tale mere om den.
FRU SELBY Da har jeg sendt Bud til Doktor Fransen om at komme og se til Dig.
SELBY (misfornøjet) Nej hør, hvad skal det nu til for den Ubetydeligheds Skyld.
POULA Det er da saa rimeligt, at Moder blev ængstelig. Du havde jo de forfærdeligste Hovedsmærter i Morges.
SELBY Aa —
FRU SELBY Ja, hvem kan vide, om ikke Høtyven var rusten.
SELBY Det var den ikke.
POULA Kunde Du da se det?
SELBY (usikker) Jeg tror det idetmindste ikke.
FRU SELBY Man læser jo hvert øjeblik i Avisen, at Folk faar Blodforgiftning af at rive sig paa rustent Jern.
SELBY Vis vas! Det er mig meget imod, at Du har sendt Bud efter Doktoren. Du ved, han bliver gnaven, naar han bliver forstyrret i sine Studier for Smaatings Skyld.
FRU SELBY Gnaven! det er han saamænd, hvad man saa end gør. At jeg skal have ham til Læge, jeg med mit sarte Helbred, det er sandelig et Offer, Du forlanger.
POULA Men han er jo saa dygtig, og dertil Faders gamle Ven og Kammerat.
FRU SELBY Ja, jeg kunde næsten fristes til at sige — desværre.
SELBY Jeg indrømmer at han af og til er lidt pirrelig. Det kommer af, at hans Liv er en fortsat Kamp mellem et haardnakket Maveonde og et medfødt sprudlende Humør.
POULA Men det gode Humør sejrer tidt. Man behøver blot at se paa det lune lille Smil ved han Mundkroge, naar der er noget, han morer sig over.
FRU SELBY Eller spotter! Det hjælper ikke, hvad I siger, Doktor Fransen er en Materialist uden Spor af Ærefrygt for, hvad der er højt og ædelt, og derfor er ogsaa hans Søn bleven saa — lad os sige letsindig, som han er.
POULA Er Hother virkelig saa letsindig, Fader?
SELBY Vist ej. Ganske vist har han slaaet Gækken noget løs, men hvad gør det! Det er den Slags Fyre, der bliver til dygtige Mænd, naar de har Ideer og Fart i sig. Han er mig allerede til udmærket Støtte i Fabriken.
FRU SELBY Der har vi ham naturligvis til Arv og Eje, det bliver Din Sag, men noget andet er det her i vort Hjem. Han er næppe den heldigste Omgang for en ung Pige.
POULA Hvorfor — hvad gør han da? Har man ikke Lov at spøge og være munter?
FRU SELBY Kære Barn, Du er saa trættende med dine evindelige Hvorfor.
POULA En Samtale bestaar jo af Spørgsmaal og Svar, og naar Ingen spørger mig om noget, hvordan vil Du saa have, jeg skal bære mig ad?
FRU SELBY En ung Pige kan godt tie stille.
POULA Ja, men saa bliver hun jo aldrig klogere.
Hother kommer incl fra venstre.