Kvindelig Læseforening 1895

Kvindelig Læseforening
1895

25 ÅRS JUBILÆUM I KVINDELIG LÆSEFORENING – 1872-1897
Emma Gad sad i bestyrelsen fra 1895-1901 – derefter stadig aktiv medlem.

Illustreret tidende, nr. 52, 26. september 1897

Om nogensinde, maatte det være i Begyndelsen af 70’erne, at Trangen til Literaturkendskab var levende hos Kvinderne. Et Gennembrud, der senere skulde sætte sine Spor i det praktiske Liv, var begyndt at foregaa paa de aandelige Omraader her i Norden, for kun at nævne Bjørnsons og Ibsens Virkelighedsdigtning, Camilla Collett, Magdalene Thoresen, Schandorph, J. P. Jacobsen, Drachmann, Strindberg. G. Brandes havde aabnet Blikket for Sammenhængen og Udviklingen i Literaturen, Turgenjews, Stuart Mills, Darwins Værker var blevne oversatte. Her var Muldjord nok for Ideer og Tanker. – Kvinderne havde længe følt Trang til at blive delagtige i denne Rigdom, og denne Trang havde allerede fra Midten af Aarhundredet fundet Talsmænd som Grundtvig, Søren Kierkegaard, Heiberg, og Clara Rafaels æstetiserende Breve havde udtalt mange Kvinders bundne Tanker. Men det var ikke let for dem at naa til alt dette. Enhver, som mindes Forholdene, som de den Gang var, ved, hvor sparsomt man ofte selv i en velhavende Familie var forsynet med nye Bøger, særlig i de fremmede Sprog, ikke at tale om Tidsskrifter og Ugeblade. Tildels laante man sig frem, maatte tit læse et større Værk i al Hast paa en ubelejlig Tid. Man gik ind i Læsekrese og fik derfra nogle Bøger, men maatte nøjes med det Valg, som Læsekresens ikke altid kyndige Styrelse traf. At samle disse smaa spredte Krese og selv at tage Sagen i Haand, maatte saa meget snarere stille sig som en Opgave for Kvinderne, som de selv maatte være nærmest til at føle og bedømme, hvad der bedst egnede sig til at tilfredsstille deres Ønsker og Trang.

Denne dybtfølte Trang tilfredsstillede Frk. Sofie Petersen. Hun samlede som i et Straalebundt de Egenskaber og Interesser, der var fremherskende hos Datidens aandeligt bevægede Kvinder. Hun elskede Literaturen, hvis Skatte hun ønskede at bringe til almen Kendskab, og særlig havde Søren Kierkegaard grebet hende; med saa klar Forstaaelse fulgte hun Rasmus Nielsens Forelæsninger, at Professoren laante hendes Optegnelser til Brug for de studerende, som ikke stadigt havde hørt dem. Jac. Chr. Lindbergs ejendommelige og vækkende Bibeloversættelse havde fremkaldt ønsket hos hende om at læse Testamentet i Originalsproget, og hun lærte sig derfor Græsk. Ogsaa Islandsk lagde hun sig efter for at læse Eddaerne. Samtidig var hun en kærlig Datter, og naar hun ikke allerede i 1869 forsøgte at fremme sin Plan: at oprette en Læsesal for Kvinder, saa var det, fordi hun først maatte overvinde sin gamle Faders Betænkeligheder. Endelig i 1871 kunde hun, støttet af Fru Charlotte Klein, Fru Marie Rovsing, Frk. Natalie Zahle , Fru Severine Casse og Redaktør Ploug – i “Fædrelandet” for 4de Juli 1871 havde Hr. Fr. Bajer ved at omtale en i 1867 i Stockholm stiftet “Läsesalong for damer” første Gang offentlig ytret Ønsket om en lignende Institution herhjemme – naa til at samle 55 Damer og 9 Herrer, der i Februar 1872 undertegnede en Indbydelse. Opraab udsendtes, Love skreves, Bestyrelse dannedes. Denne bestod af Fru Ch. Klein, Formand, Frk. Sofie Petersen, Frk. M. Købke, Frk. V. Sarauw og Frk. L. Westergaard. Modstanden var stor og megen Skepticisme maatte overvindes. Men Sagen fandt gode Talsmænd, blandt andre i C. Rosenberg, der i Heimdal for 23de Marts 1872 støttede den med en varmt skrevet Artikel.

I Sommerens Løb indsamledes 100 Rd. og 1007 Bøger, og 1ste Oktober 1872 aabnedes Kvindelig Læseforening for 72 Medlemmer med det Formaal: at bidrage til Oplysningens Fremme ved at give Kvinder, der føler Trang til aandelig Udvikling, Lejlighed til at naa denne gennem en let og billig Adgang til gode danske og tildels udenlandske Bøger, Tidsskrifter og Blade. Foreningen begyndte sin Virksomhed i Helliggejststræde i en af Kjøbenhavns Sparekasse gratis overladt Sal, men flyttede i det første Aar tre Gange; smaa var Midlerne, faa Ejendelene, alle tre Flytninger kostede ialt 9 R. Den kom til Hotel du Nord paa Kongens Nytorv, og her samler Minderne sig om Frk. Arnesen-Kall, der med varm Interesse forestod Foreningen. Det skyldes hendes Initiativ, at der oprettedes Fripladser, og hun var ogsaa den første kvindelige Foredragsholder. Denne Serie Foredrag om Fru Gyllenbourg holdtes i en lille Stue, der lignede et Forværelse i private Hjem, men hvor beskedent dette Apparat end var, voldte det dog Foreningen en ikke ubetydelig Udgift, idet Medlemmernes Misfornøjelse med Belysningen paa Trappegangen nødte Forstanderinden til at indkøbe en Lampe, der kostede – 3 Mk. Imidlertid var Frk, Petersen død i 1874. Efter hendes Død viste hendes gamle Fader Foreningen rørende Interesse, blandt andet ved at skænke Foreningen Pengegaver og ligeledes ovenstaaende lille Portræt af Datteren.

I Oktober 1875 flyttede Foreningen med 109 Medlemmer til en større Lejlighed i Landmandsbankens Gaard, Holmens Kanal. Frk. Kirstine Frederiksen traadte ind i Bestyrelsen som Formand og tog sig med levende Interesse og Ihærdighed af Foreningens Fremme, støttet i sine Bestræbelser af Frk. Tagea Rovsing, der med sin klare Forstand og sit sunde, frejdige Blik ofte hjalp over Vanskeligheder, senere ogsaa af Frk. Helga Westergaard og Frk. Sofie Alberti. Interessen for Foreningen tiltog, Tilskud gaves af adskillige Institutioner, Medlemsantallet voksede jævnt, saa at Foreningen i Foraaret 1879 kunde flytte tilbage til Helliggejststræde, hvor Kjøbenhavns Sparekasse i sin Gaard havde indrettet den et Lokale. Omtrent samtidig erholdt den et Statstilskud paa 1000 Kr. aarlig, Biblioteket udvidedes, Bogudlaanet blev livligere, Foredragene hyppige og interessante, Prof. Høfding, Cand. Trier m. fl. stod Foreningen bi – og efter at Frk. Helga Westergaard havde afløst Frk. Kirstine Frederiksen og i nogen Tid med utrættelig Energi virket for Foreningen, indtraadte Frk. Ragnhild Goldschmidt som Formand ved Generalforsamlingen i Februar 1881. I henved 10 Aar styrede hun Foreningen sikkert, overlegent, smidigt og med udviklet medierende Evne. Hun forstod ypperligt at imødekomme mange Krav ligesom ogsaa at holde igen, hvor det efter hendes Formening var nødvendigt, s. f. Eks. naar Medlemmernes Ønsker gik i Retning af de omstridte franske Romaner: Flaubert’s, Zola’s m. fl. Og med hendes livfulde og spirituelle Behandling af ethvert Emne blev Generalforsamlingerne til festlige Aarsmøder, hvor Medlemmerne følte mer end nogen anden Dag i Aaret, at Sammenhold gjorde Foreningen stærk. Foreningen var imidlertid ikke længer blot en Læseforening, men ogsaa et Mødested til Samtaler og Diskussioner, takket være et Værelse, som end yderligere var blevet erhvervet. Og Aarene gled fremad i den hyggelige Bolig, hvor Frk. Elisabeth Grundtvig o. fl. tog livligt Del i Arbejdet, og hvor Forstanderinden, Frk. Verginie Muller, ansat fra December 1872, med ualmindelig Dygtighed ledede Forretningsgangen. Mange fulgte kvindelig Læseforenings Virksomhed med trofast Interesse, deriblandt Fru Marie Rovsing, som tilbragte mangen befriende Time i sine sidste sorgfyldte Leveaar deroppe blandt sine “kære” arbejdende Kvinder.

Imidlertid ogsaa fra denne Bolig maatte der brydes op, og Foreningen kom da i Foraaret 1888 med ca. 600 Medlemmer til sit nuværende Hjem, Amagertorv 10, hvor den indrettede sig i større Stil og indbød Pressens Repræsentanter til at tage den i Øjesyn. Denne Bolig var ogsaa efter kvindelig Læseforenings hidtidige nøjsomme Forhold meget anselig. Huslejen havde gjort et Spring fra 450-1600 Kr. aarlig, og Personalet ved Biblioteket var betydelig forøget. Endnu 2½ Aar virkede Frk. Goldschmidt her, men d. 17. Oktober 1890 fristede Foreningen et stort Tab ved hendes Død. Frk. Cand. mag. Falbe-Hansen, som allerede var i Bestyrelsen, lovede at lede Foreningen, indtil der efter Generalforsamlingen 1891 kunde vælges en ny Formand, og Valget faldt da paa Frk. Sofie Alberti, der begyndte Arbejdet sammen med Frk. Ida Falbe-Hansen og Frk. Hedvig Fibiger. – Senere er Bestyrelsen imidlertid udvidet til sit oprindelige Antal Medlemmer og bestaar for Tiden af Frk. S. Alberti, Fru Emma Gad, Frk. Cand. mag. Margrethe Thiele, Frk. Emma Kiørboe og Frk. Annette Vedel. Foreningen tæller for Øjeblikket over 1100 Medlemmer, har et Bibliotek paa c. 16000 Bind, og Bogudlaanet var i 1896 49,747 Bind. Haandbogsamlingen udvides aarlig og benyttes flittigt af eksamenslæsende unge Piger, af oversættende Damer og af mange Lærerinder, der i Foreningen tilbringer en Mellemtime, enten med Studier i det lille Studereværelse, der rummer Skatte af Leksika og andre kostbare Haandbøger, eller ved Blade, Tidsskrifter og den nyere Literatur i de hyggelige Læseværelser, hvor det elektriske Lys har afløst Petroleumslamperne, og hvor der hersker dyb Tavshed, i Modsætning til Konversationsstuen, hvor Diskussionen er ivrig, og Telefonklokken uafladelig ringer.

Bestyrelsen i jubilæumsåret: Frk. S. Alberti, Fru Emma Gad [sad i bestyrelsen 1895-1901, red.], Frk. Cand. mag. Margrethe Thiele, Frk. Emma Kiørboe og Frk. Annette Vedel.

Naar kvindelig Læseforening nu i Aar d. 1. Oktober fejrer sit Jubilæum og med en berettiget Følelse af Tilfredshed ser tilbage paa de forløbne 25 Aar, skylder den derfor en Tak først og fremmest til dem, der fra første Øjeblik klart og dygtigt har forstaget at føre den ind paa det Spor, ad hvilket den med Ro og Sikkerhed har kunnet gaa frem i sin Udvikling. Endnu er Maalet ikke tilfulde naaet, men vi haaber, at de næste 25 Aar vil være lige saa frugtbringende som de nu forløbne, og vi skimter kvindelig Læseforening da tilhuse i en stor velindrettet Bygning, samlende Kræfterne fra stadig videre Krese, i Vekselvirken med Kvinder Landet over – en Støtte i bedste Forstand for de enligt stillede og for Hjemmene.
S-i

Kvinden og Samfundet, nr. 9 1897.

Kvindelig Læseforening i København, som i Aar har fejret sit 25 Aars Jubilæum, er en Institution, som danske Kvinder har Ære af, thi en saadan Forening finder man næppe i noget andet Land. Den blev stiftet samtidig med, at Bevægelsen for aandelig Frigørelse begyndte at ytre sig herhjemme, den voksede sig stor sammen med Bevægelsen, og nu, da man næppe husker, hvor megen Kamp det kostede de enkelte banebrydende Kvinder at erobre dette Terræn, som nu er alles Vuggegave, er ogsaa Kvindelig Læseforening stor og stærk; den kendes af alle, ingen kan undvære den. Medens dens første lille Kreds af Medlemmer var Damer, der væsentlig gik op i boglige Sysler, har den Skare, som nu daglig bevæger sig gennem dens Sale, et højst uensartet Præg. Hele Byens kvindelige Verden betragter den som sin Ejendom, og alle befinder sig vel deroppe i de hyggelige Saloner: de studerende Damer finder her de Bøger, som skal bruges, og den nødvendige Ro, de gamle enlige Kvinder har her deres andet Hjem, hvor der om Aftenen baade er livligere, lysere og interessantere end hjemme – alle kommer der, hvad enten de søger Morskab eller Belæring, Adspredelse eller Hvile.

Som Foreningen nu er installeret paa Amagertorv i den store Goldschmidtske Ejendom, har den af egentlige Læseværelser to rummelige Saloner, hvor de store Bogreoler langs Væggene, de mange Smaaborde, Sofaer, Lænestole og det lange Læsebord i Midten straks sætter den indtrædende i Stemning. I det ene Værelse findes alle de nye Bøger og Tidsskrifter, i det andet Bladene. Her finder man, navnlig; om Aftenen, hvor alt er elektrisk oplyst, en hel Forsamling af tavse Kvinder, der, optaget af hver sin Lekture, er langt borte i hver sin Verden. Men det er ogsaa tilladt at tale deroppe: en smukt udstyret to Fags Konversationsstue med Billeder og Buster af Foreningens Heroer er det eneste Værelse, der vender ud til Gaden, og i Nærheden af dette, i Garderobe værelset, findes Telefonen. Endvidere er der det store Udlaansværelse, hvor de flinke kvindelige Funktionærer nu i mange Aar, raadende og vejledende, elskværdige og tjenstvillige, har gjort vort læsende Damepublikum deres Opvartning. Endelig Studereværelset med sin Haandbogsamling, hvor eksamenslæsende Damer i Aarenes Løb har udnyttet mange gode Timer, og hvor mangt et Værk af skrivende Hænder er blevet til. Foredragsaftener bliver alle disse Saloner ved Hjælp af Skydedøre gjort til én stor Hal, som kan rumme ca. 200 Tilhørere.

Foreningen tæller i Øjeblikket 1100 Medlemmer, den ejer en Bogsamling paa 16,000 Bind, og dens Bogudlaan var i 1896 49,747 Bind. I Sammenligning hermed Har Universitetsbibliotheket i 1895-96 kun udlaant 22,000 Bind og det kgl. Bibliothek 12,000. Det fortælles, at Herrerne mælder sig ud af Athenæum, idet de foretrækker at lade deres Koner gaa ind i Kvindelig Læseforening. Fra Aaret 1879 har Foreningen haft et aarligt Statstilskud. Tidligere havde den haft mindre Tilskud fra det Classenske Fideikommis og det Raben Levetzauske Fond. Pekuniær Støtte udefra er nødvendig, da Foreningen holder et meget lavt Kontingent, 10 Kr. aarlig; dette er begrundet i Foreningens Formaal: „at bidrage til Oplysningens Fremme ved at give Kvinder, der føler Trang til aandelig Udvikling, Lejlighed til at naa denne gennem en let og billig Adgang til gode danske og til dels udenlandske Bøger, Tidsskrifter og Blade. Kvindelig Læseforening benyttes stadig meget af uformuende, kundskabssøgende Kvinder.

Foreningens stærke Vækst vækker Forbavselse i Udlandet. Er Aarsagen det lave Kontingent, er danske Kvinder mere læselystne end andre, eller er Ledelsen bedre end andre Steder? Saaledes spørger man i Kristiania og Stockholm, Stockholms Læsesalen for Damer stiftedes 1867, men aabnedes snart af pekuniære Grunde ogsaa for Herrer. Man kan være aarligt Medlem, Ugemedlem eller betale 20 Øre for hvert Besøg. Damer og Herrer, overvejende flest af de sidste, læser i samme Stuer, kun et lille Værelse inderst inde er forbeholdt Damerne alene. Kristiania Kvindelig Læseforening blev oprettet kort efter Københavns, men har altid holdt sig ved et lille Medlemstal. I Berlin ønsker man at oprette en Kvindelig Læseforening efter dansk Mønster. Intet andet Sted i Tyskland har Kvinder noget lignende.

Vor Læseforening stiftedes i 1872 af Frk. Sofie Petersen, Datter af Bogholder Petersen ved det Schimmelmannske Fideikommis. Frk. Petersen, der var en literært interesseret Dame i Trediverne, havde i flere Aar næret det Ønske, at faa oprettet en Læsesal for Kvinder. Hun henvendte sig først til Athenæum, men formaaede ikke at overvinde Foreningens Uvilje mod at aabne Døren, ogsaa for Damer. Først i 1871 kom hun saa vidt, at hun fik samlet en Kreds af Herrer og Damer, fra hvem Indbydelsen til at danne en egen Forening, kunde udgaa. Af disse 55 Damer og 9 Herrer kan nævnes foruden Stifterinden selv: Frøken Nathalie Zahle, Fru Charlotte Klein, nu Forstanderinde for Tegneskolen for Kvinder, Fru Marie Rovsing, senere Formand for Dansk Kvindesamfund, Red. Ploug o. fl. I Løbet af Sommeren indsamledes 1010 Rigsdaler og 1007 Bøger, og Kvindelig Læseforening aabnedes den 1ste Øktober 1872 med 72 Medlemmer i Helliggeiststræde, hvor Københavns Sparekasse gratis havde overladt den en Sal. Frk. Petersen fik ikke lang Tid Glæde af sit Værk. Svag som hun var, afgik hun i 1874 ved Døden efter at have ofret alle sine sidste Kræfter for Foreningen. Et meget tiltalende Billede af hende hænger i Konversationsværelset.

I det første Aar maatte Foreningen flytte 3 Gange og havnede omsider i Hotel du Nord paa Kongens Nytorv, hvor man maatte nøjes med to beskedne smaa Stuer højt oppe. Derfra flyttede den til Holmens Kanal og i 1879 tilbage til Sparekassens Gaard, hvor en større Lejlighed blev den tilbudt Medlemmerne vil med venlige Følelser mindes denne dens hyggelige Periode, da Antallet af Besøgende endnu ikke var større, end at alle kendte hinanden. Her boede Foreningen i 9 Aar. 1888 flyttedes dens 600 Medlemmer til. sine nuværende Lokaler, hvor den først fik sit mondæne Præg.

Mange af vore dygtigste Kvinder har virket for Kvindelig Læseforening baade som Medlemmer af Bestyrelsen og som Foredragsholdere. Den første Bestyrelse bestod af Damerne: Fru Charlotte Klein som Formand, Frk. Sofie Petersen, Frk. Marie Købke, Frk. Vilh. Sarauw og Frk. Louise Westergaard. Som en betydelig Kraft kom i 1875 Frk. Kirstine Frederiksen til. Hun virkede for Foredragssagen ved at skaffe gode Talere, og hun tog med Energi fat paa at udvide Foreningen ved at drage flere og flere Kredse ind i den. Hendes Interesse for Læseforeningen, som for Kvindesagen i det hele, bragte hende til at opspore skjulte Evner hos enhver, hun kom i Berøring med, og hun helmede ikke, før hun fik dem frem for Lyset og anvist den Plads, hvorfra de gjorde bedst Gavn. Saaledes var hun Sjælen i en kvindelig Diskussionsforening, der dannedes af en Del af Læseforeningens Medlemmer, og som bestod i flere Aar til megen Fornøjelse og Nytte for Deltagerne. Paa Grund af Eksamenslæsning maatte hun fratræde sin Plads i Bestyrelsen og overlod den til Frk. Helga Westergaard, men hun vedblev at virke for Foreningen. 1881 traadte Frk. Ragnild Goldschmidt ind i Bestyrelsen. Under hendes dygtige Ledelse kom der Fart og Liv i Sagerne deroppe; hun var selv en ualmindelig livlig Aand, og hun kunde med hele sin Sjæl ofre sig for Foreningens Anliggender. Det var hende, der resolut flyttede Foreningen til Amagertorv, hvor den fik et helt nyt Sving. At høre Frk. Goldschmidt lede en Generalforsamling var en ligefrem Nydelse; hun forstod at replicere som ingen anden. Naar hun stod der med det spillende Liv i Øjnene og tav et Øjeblik efter en Forespørgsel, sad man i spændt Forventning, man vidste, der kom en Aandrighed. Desværre fik Foreningen ikke Lov til at beholde hende længe; hun døde 1890. I hendes Sted valgtes til Formand Frk. cand. mag. Ida Falbe Hansen, der rærlig har gjort sig fortjent ved at supplere Bogsamlingen med gode Værker. Af Bestyrelsens senere Medlemmer maa nævnes Frk. Alberti, der varmt har interesseret sig for Foreningen og altid været rede til at støtte den; hun har i mange Aar ofret den sit Arbejde. Ogsaa Frk. Elisabeth Grundtvig og Frk. Hedvig Fibiger har været dygtige Bestyrelsesmedlemmer. For Øjeblikket bestaar .Bestyrelsen af: Frk. Alberti som Formand, Fru Emma Gad, Frk. cand. mag. Thiele, Frk. Emma Kjørboe og Frk. Annette Vedel.

Af Foredragsholderne indtage Frk. Benedicte Arnesen Kall den første Plads. Hun indledede allerede paa Kongens Nytorv Foredragene ved at tale om Fru Gyllembourg, og den gamle Dame vedblev at være Foreningens faste Foredragsholder til sin Død i 1895. Desuden tog hun Initiativet til Oprettelsen af Fripladser for ubemidlede Kvinder. Senere har Fru Rovsing med Døtre o. fl. fulgt dette Eksempel. Blandt Funktionærerne fortjener Frk. Müller særlig Omtale. Hun er paa en Maade sammenvokset med Foreningen, da hun har været der fra dens Tilblivelse, og uden hendes solide Arbejde i alle de mange Aar vilde Maskineriet uden Tvivl ofte være gaaet i Staa. Hvis nogen er uundværlig, da er det hende. Efter hende indtager Frk. Rosenhoff den betydeligste Plads. Hun og Frk. Muler var i mange Aar de to eneste Funktionærer; de var alle Medlemmernes personlige Venner. Nu, da Foreningen stadig udvider sig, bliver Funktionærernes Antal ogsaa større og større, og man ser ofte nye Ansigter deroppe.

Jubilæumsfestlighederne den 1ste Oktober vare overordentlig vellykkede, først Formiddagsmodtagelsen i Foreningens Lokaler, hvor hvert Bord og hver Krog var overfyldt af Blomster, som bragtes Læseforeningen af en Masse Gratulanter, og dernæst den selskabelige Sammenkomst paa Skydebanen om Aftenen. Efter Fremsigelsen af Magdalene Thoresens stemningsfulde Prolog og Sang af Ina Langes Damekor gik man tilbords. Blandt Foreningens ældste Medlemmer saas: den 92-aarige Fru Casse, Fru Charlotte Klein, Frk. Marie Købke; af fremmede Forfatterinder: Magdalene Thoresen, Selma Lagerløff, Mathilde Malling, Ina Lange, desuden den hollandske Oversætterinde af dansk Litteratur, Frk. Meyboom. Deltagerne fyldte hele den store Sal. Et ualmindeligt Syn!

200 Kvinder til Fest og ikke en Mand. Dog skortede det hverken paa Livlighed, Taler eller Sange. Skønt man sad 3 Timer til Bords, kneb det med at blive færdig med Sangene. Taler blev holdte af: Frk. Alberti for Læseforeningen, Fru Gad for Indbyderne og Æresmedlemmerne, Frk. Falbe Hansen mindedes Foreningens to afdøde Støtter, Fru Rovsing og Frk. Goldschmidt, Fru Lund talte for Mændene – da Mænd aldrig holdt Gilde uden at mindes Kvinderne, maatte her gøres Gengæld – men mest Jubel vakte Frk. Nora Mortensens Tale for de to afholdte Funktionærer, Frøknerne Müller og Rosenhoff. Det blev til en hel Ovation.

Kvindelig Læseforenings Fremtid ser lys ud; den vil vedblive at gaa fremad i samme Spor, som den er begyndt. Ønsker er her overflødige.
Rosina Hekscher.

Kvindelig Læseforening modtog i Anledning af sit Jubilæum talrige Gaver. Til permanente Fripladser i Læseforeningen er skænket:

Fabrikant V. Brandt 1000 Kr. til Minde om afdøde Fru Tagea Brandt og Professorinde Rovsing. Overretsassessor V. Andræ 1000 Kr. til 5 Fripladser, bærende Geheimeraadinde Andræs Navn. Alle københavnske Skolebestyrerinder ved Frk. N. Zahle 200 Kr.; Professorinde E. Plum 260 Kr.; Kammerherreinde Fabritius-Tegnagel 200 Kr.; alle til permanente Fripladser. Professorinde Ch. Klein 100 Kr., Fru Jenny Adler 100 Kr.; begge til Fripladser paa 25 Aar. Frk. S. Alberti 400 Kr. i Anledning af Jubilæet. Til Funktionærernes Pensionsfond: Fru O. Berg, Frk. E. Thestrup, Frk. E, Verdelin, Fru Richter, Frk. Wesenberg, Frk. Sell hver 10 Kr. og Fru O. Hagerup 5 Kr. Endvidere skænkede en Kreds af Medlemmer ved Fru Bernhard Olsen en kunstnerisk udført Bogreol, Professorinde A. Munch: et Portræt af Fru Magdalene Thoresen. Frk. Bergsøe: en Chaiselongue. Den kgl. Porcellænsfabrik: en Vase. Kommandørinde Gad: en Sofokles-Statue. Fru A. Borch: en Søjle. Wimmers Runemindesmærker, Digte af Chr. Winther, trykte i Manuskript. En Mængde Blomstergaver fra forskellige medlemmer: Telegrammer, indløb fra „Stockholms Læsesalong”, „Fredrikke Bremer-Förbundet”, „Kvindelig Læseforening i Kristiania”; „Norsk Kvindesagsforening”, Frk. Gina Krog, „Kvindernes Bygning”s Bestyrelse, „Cirklen” og mange enkelte Medlemmer, deriblandt et versificeret fra Frknrn. Grundtvig og K. Fredriksen saalydende:

Tilbageblik og Fremsyn.
Fra Nikolajgade til Kongens Nytorv
og over Klejns Lofter til vort Bytorv
gik Vejen opad i sikker Gang.
Gid Fremskridtslinien maa blive lang.

Ej sprang som Pallas Athene fuldrustet til Striden du frem.
Staa dog som Pallas Athene paa Vagt for Dannelsens Hjem!
Drag kun dit Spyd mod Barbarer, mod Filistrene dristig gør Front!
Værg med dit Skjold den stille, den sandhedssøgende Dont.

Prolog ved Kvindelig Læseforenings 25-Aars Jubilæum den 1. Oktober 1897.
Vel mødt ved Jubelfesten her idag!
En Glædesfest for Aandens gode Sag,
som gennem 25 Aar er fremmet,
og aldrig i sin Grund af Mistvivl skæmmet.

Men alt hvad der skal gro til Livets Gavn
og sær til Mættelse for Aandens Savn –
og som skal ikke blot en Stemning hylde
maa gennem Tidens Frist til Tidens Fylde.

Thi Tidens Fylde er den rige Stund,
da Tidens Længsel fanger Vækstens Grund.
Og som et Rodskud driver op sin Ranke,
saa fødes der en Handling – af en Tanke.

Pris være hende da, som Tanken gav,
Skønt længst hun hviler i sin stille Grav.
Hun tog det første Stød med Hverdagslivet,
og som sin Indsats ofrede hun Livet.

Men der berettes om en gammel Pagt:
at før der blev et Livsens Offer bragt
og mærkeligt det er, just af en Kvinde!
fik aldrig noget Bygværk Sejren vinde.

Dog hvor hun stred for Sagens gode Gang,
skønt Vejen tidt var ujævn – ofte trang,
kom snarligt Følge til, og siden efter,
hvor noget sank, steg altid nye Kræfter.

Og nu er svunden fem og tyve Aar,
og endnu samme Veje Tanken gaar.
Endnu her bydes ind til samme Stævne:
at vække Aandens Lyst- og Skønhedsævne.

At tænde Gnisten i et mørkned Sind,
som stivned til i Pligtens kolde Vind.
At højne Maalet for de trætte Vinger,
som jævnt ind under Aandens Lavmaal svinger.

At – hvor der I det stærke Tankeliv
er dæmret op til Strid med Døgnets Kiv,
at give Aandens lysende Vejledning,
og for de trætte Tanker Stundens Fredning.

Og ikke kappes her med Manden om,
hvem først og sidst af os til Maalet kom.
Og heller ikke om den tvivlsom Ære;
hvo – af de tvende Køn, kan stærkest være.

Thi kappes her, da sker det kun med Lyst:
hvem længst kan vinde frem paa Lysets Kyst,
og dybest sætte Spor i Skønhedslivet
med Alvorstanken over Tidsfordrivet.

Saa vil vi bygge frem med flittig Haand.
Og da vort Bygningsstof er Lys og Aand,
og Livets Indsats skænket er tillige
saa vil den Bygning nok i Højden stige.

Og vi vil sige her endnu engang –
og maa det høres som en Efterklang,
af hvad der toner skønt paa Jubeldagen –
Lovtak til alle dem, som stred for Sagen!

Og Tak til dem, som endnu strider frem
og vaager for det skønne Kvindehjem!
Maa det gaa frem – som hidtil det er gaaet,
da har den gode Sag sin Fylde naaet.

Og naar Aarhundredet har endt sin Sage,
og Dommen-skuer uforment tilbage,
da ser den nok blandt smaa og store Minder,
et bramfrit Aandens Tempel – rejst af Kvinder.
Magdalene Thoresen.

(www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=4515)

UDVIKLINGEN EFTER 25 ÅRS JUBILÆET TIL FEJRING AF 50 ÅR I 1922.

Politiken, 28. april 1906.

Baronesse Bertha von Suttner var iaftes Gæst i Kvindernes Læseforening, hvis Bestyrelse havde grebet Lejligheden til at arrangere en Festlighed til Ære for den berømte Forkæmperinde for Fredssagen.

Festen, der holtes i Foreningens Lokaler, talte 125 Deltagere, alle Damer, Størstedelen Foreningens egne Medlemmer, hvoriblandt Forfatteren Herman Bang.

Ved Bordet, hvor det efter paalidelige Øjenvidners Beretning flød med Champagne, præsiderede Foreningens Formand, Frøken Sophie Alberti. Naturligvis førte Frøkenen Baronessen til Bords og holdt den første Tale, en i elegante franske Vendinger turneret Velkomst til den feterede Gæst. Senere bragte Admiralinde Emma Gad en Hilsen fra Dansk Forfatterforening, medens Fru Mathilde Bayer tolkede Kvindesamfundets og Kommandørinde Münter Stemmeretsklubbens beundrende Hengivenhed for Baronessen. Herman Bang talte smukt for Østrig. Og saa kom Aftenens Glanspunkt: Baronessens Tale, der modtoges med fanatisk Bifald.

Efter Bordet fotograferedes Selskabet, som Frøken Ellen Beck glædede med nogle af sine smukkeste Sange.

“Kvindelig Læseforening” holdt en fest for Bertha von Suttner, der i 1905 modtog Nobels Fredspris.

Svendborg Avis, 27. november 1907.

Kbhvn, den 26. Novbr.
Meget bekendt baade i og uden for København er “Kvindelig Læseforening”, der har stor Tilslutning i det bredere Borgerskab. Foreningen oprettedes i 1872, men det er først siden Frøken Sophie Alberti i 1890 blev dens Formand, at den for Alvor har taget Vækst. Den tæller nu over 3000 Medlemmer, har et meget stort Bibliotek, som stadig forsynes med den nyeste danske og fremmede Litteratur, og dens Overskud er stadig voksende. Sidste Aar har det været over 8000 Kr.

I den sidste Tid er der imidlertid opstaaet adskillig Meningsforskel inden for Medlemmernes Kreds. Foreningen har hidtil haft Lokaler i Ejendommen Nr. 6 paa Amagertorv, men er opsagt til Fraflytning om to Aar; og Frøken Alberti, der støttes af et stort Parti inden for Foreningen, holder nu paa, at “Kvindelig Læseforening” skal tage sig for at bygge sig sit eget Hus.

Det har før været tale om, at Kvindelig Læseforening skulde gaa i Kompagni med den Kreds, der vil rejse “Kvindernes Bygning”. Men dels synes det fremdeles at have lange Udsigter med dette Foretagende, dels mener Frøken Alberti, at Læseforeningen vanskelig vil kunne faa Forholdene indrettede efter Ønske, naar den ikke er Eneejer.

Frk. Alberti har ladet udarbejde forskellige Overslag over, hvad en Bygning for Kvindelig Læseforening vil koste og har selv tilbudt at ville skænke 30,000 Kr. til Foretagendet, et andet Medlem vil skænke 10,000 Kr., og andre Medlemmer har tegnet sig for mindre Beløb. Læseforeningen selv er for Tiden Ejer af ca. 40,000 Kr., men ikke desto mindre har Flertallet af Bestyrelsen erklæret sig imod, at Foreningen bygger selv.

Frk. Alberti vil nu gøre Sagen til et Kabinetsspørgsmaal. Hun agter at nedlægge sit Formandshverv, saafremt det viser sig, at hun ikke har Medlemmernes Flertal paa sin Side, og saafremt man ikke vil vælge en Bestyrelse, der vil være villig til sammen med hende at undersøge Mulighederne for, at Læseforeningen kan faa Fod under eget Bord.

Der er sammenkaldt til en Generalforsamling i Sagens Anledning; og paa Torsdag Aften skal Slaget staa.

Dagens Nyheder, 28. november 1907.

Egen Bygning – eller ikke, det er altsaa det, Kampen i Aften skal staa om i Kvindernes Læseforening. For det første Standpunkt kæmper Formanden, Frk. Sofie Alberti, for det andet hele den øvrige Bestyrelse. Og begge Parter gør Udfaldet til et Kabinetsspørgsmaal.

For at høre contraet pro henvendte vi os i Gaar først til Oppositionens, d. v. s. Bygge-Modstandernes, Ledere, Frkn. Grundtvig og Ida Falbe-Hansen, der meget elskværdigt udviklede deres Standpunkt for os:

Vi har, sagde de, slet ikke Raad til at Bygge. Det er sandt nok, at Foreningen i de forløbne Aar har voxet sig stor i Medlemsantal; men samtidig er den gaaet tilbage i andre Retninger. I gamle Dage var den en Slags Centrum for Københavns kvindelige Intelligens; nu er den nærmest bleven en billig Thesalon og et udmærket Lejebibliothek. Hver Gang man paa Generalforsamlingerne har ønsket Reformer, er der bleven svaret: Det har vi ikke Raad til; og der er bleven knebet og sparet mere end godt var. Saaledes er f. Ex. Bibliotheket af Sparsommelighedshensyn blevet forsømt, og det kniber med Katalogerne. Det Reservefond, der er opsamlet, ialt vel ca. 28.000 Kr., er der altsaa god Brug for paa en anden Maade end til Byggeri; saa meget mere som vi maa op paa bedre Lønninger til Funktionærerne og maa kunne sikre dem Pension.

Selv om Frk. Albertis 30,000 Kr. og de 10,000 Kr. er Gaver, hvad der endnu ikke foreligger noget sikkert om, har vi jo desuden altfor lidt til at bygge; vi vilde kun blive almindelige Byggespekulanter, der skulde have alle Kvalerne med Udlejning af Lokaler og hele Administrationen af en stor, stærkt prioriteret Bygning – rent bortset fra den store Risiko, vi skulde løbe. At bygge vort eget Hus er jo slet ikke vor Hovedopgave, den ligger paa helt andre Felter og kan give os mere end nok at bestille. For vort indre Liv vilde en Bygning under de nuværende Betingelser kun betyde en Svækkelse; den vilde sluge vore Kræfter og Tanker og give Anledning til evindelige Rivninger. Og vi er slet ikke tvungne til at bygge selv. Der er saamænd Husejere nok, der vil have en sikker Lejer som, Kvindelig Læseforening, som kan betale 10 – 12,000 Kr. om Aaret. Det, som det gælder om, er kun at faa Forbindelse mellem vore daglige Lokaler og en større Sal, hvor vi kan holde vore Maanedsmøder. Ellers er det kun Bibliotheket, der kræver større Plads; men til at rumme det kan man jo godt benytte Gaardværelser.

Der er alysaa ingen Fare for, at vi ikke skulle kunne faa en Lejlighed, der i enhver Henseende passer os. Men Frk. Alberti har ikke gjort det ringeste for at undersøge Mulighederne i saa Henseende. Hun vil bygge. Og det skønt “Kvindernes Bygning”, der dog disponerer over mindst 100,000 Kr. i rede Penge, paa Grund af de vanskelige Forhold betænker sig. Naar de ikke rigtig tør begynde, hvor tør saa vi, som ikke har nær saa meget, vove os ud.

Hele den øvrige Bestyrelse og hele det for et halvt Aar siden nedsatte Udvalg staar da ogsaa enig mod Frk. Alberti om, at vi kun skal leje, ikke bygge. Vinder vi os i Morgen Aften, gaar jo altsaa Frk. A. af som Formand; hun vil saa blive erstattet af Fru Wanscher, f. Fenger. Vinder Frk. Alberti, gaar hele den øvrige Bestyrelse.
– – –

Vi bad derefter Redaktrice, Frk. Mathilde Lütken udtale sig og fik følgende Svar:
Jeg maa ærlig talt sige, at jeg tidligere absolut fandt Tanken: En Kvindernes Bygning, der kunde rumme alle kvindelige Institutioner, ideel; men da denne “Kvindernes Bygning” nu i Aaringer har ladet vente paa sig og tilsyneladende ikke er kommet et Skridt videree, ser jeg ikke, hvorfor en øjensynlig saa levedygtig Institution som “Kvindelig Læseforening” ikke skulde kunne vove Skridtet: At faa eget Hus.

Det er altid en vanskelig Sag at binde sig til saa langt Lejemaal som 15 Aar, hvilket skulde ske, om “Kvindelig Læseforening” skulde have Hjem i den endu ikke opførte “Kvindernes Bygning”. For “Kvindelig Læseforening” brænder Tampen nu, da den er opsagt til at flytte Oktober 1910, og, efter hvad Formanden, Frk. Alberti, meddelte forleden, hidtil ikke har kunnet finde nogen passende Lejlighed til Leje. Jeg mener ikke, at de 30,000 Kr., som Frk. Alberti har tilsagt Foreningen, om hun faar sine Planer sat igennem med hensyn til Opførelse af et eget Hus, skal være det afgørende, men jeg synes, der for en Forening dog altid spiller en Rolle at have en Formand, som ikke blok kan, men ogsaa vil bringe personlige Ofre for den Institution, hun staar i Spidsen for.

Med de skiftende Tider har Kvindelig Læseforening selvfølgelig ogsaa noget skiftet Fysiognomi, men en Kendsgerning er det dog, at den sikre Position, den nu indtager, absolut skyldes Frk. Alberti, idet Foreningen ved hendes Embedstiltrædelse stod paa meget svage Fødder og nu ejer en anseelig Kapital. Det er saa sjældent, at kvinder herhjemme ejer Mod og Initiativ. Aftenen i Morgen vil blive interessant. Det er paa Forhaand umuligt at have nogen Idé om, hvilket af de to Partier der vil blive det sejrende; men glædeligt er de i alle Tilfælde, at der paa begge Sider er Kvinder med bestemte Meninger og Anskuelser. Hvilket Aftenens Resultat saa end bliver, er jeg sikker paa, at der vil følge Handling efter.

Dannebrog, 30. november 1907.

Kom man i Gaar op i “Kvindelig Læseforening”, blev man Vidne til et Liv som sjældent før i Foreningen. Det var Efterdønningerne fra det bevægede Møde Aftenen forud i Prins Wilhelms Palæ, man sporede. Hundreder af Medlemmer var kommet op for at drøfte Begivenheden, og Aftenens Sejrsherre, Frk, Alberti var uafbrudt omgivet af en stadig skiftende Kreds af lykønskende Damer.

Vi spørger Foreningens genvalgte Formand, der i Dagens Løb har modtaget en Uendelighed af Blomster og Hilsner, ogsaa fra anonyme Beundrere, om “Kvindelig Læseforening”s Møder nogen Sinde før har haft et saa stormende Forløb som denne Gang.
– “Aa, nej,” svarer Frk. Alberti, “det tør jeg ikke sige. Af og til har Møderne jo nok været livlige, men de har ikke tidligere, saa vidt jeg da kan mindes, haft en Karakter som i Aftes. Det gik jp yderst livligt…”
– “Hvad nu?”
– “Ja, nu har vi altsaa en Bestyrelse, der harmonerer. Nu har vi Tid og Ro til at arbejde, vi kan samle den til Byggeforetagenet manglende Kapital, vi vil se os om efter Grunde, og naar vi har fundet en passende, forelægges Sagen for Generalforsamlingen, enten den ordinære til næste Efteraar eller – dersom noget godt skulde byde sig – en extraordinær noget før.
…
Maa jeg endnu en Gang vende tilbage til Torsdagend bevægede Sammenkomst? Jeg vil nemlig gærne benytte Lejligheden til at udtale min Beklagelse af, at der i Salen ikke blev Plads til alle de Medlemmer, der ønskede at deltage i Mødet. Hvem kunde vide, at der skulde blive en saadan Tilstrømning. Almindeligvis pålejer der at komme et Par Hundrede Medlemmer, men denne Gang mødte omtrent et Par Tusind. Det kunde hverken jeg eller nogen anden forudse.
I den hidsige Diskussion sagde mine Modstandere meget, ja uhyre meget forkert. Jeg skal ikke paa ny komme ind paa det.”
—

Østsjællands Folkeblad, 6. december 1907.

Under denne Overskrift har Fru Emma Gad skrevet en Artikel i Kvindernes Blad, hvori hun uddeler nogle drøje Hug til de Damer, som gav Kammertonen an paa den tidligere omtalte Generalforsamling i Kvindelig Læseforening om Byggesagen. Hun var selv en Modstander af Frøken Sofie Albertis store Byggeplan, men finder det retfærdigt, at Frøken A. gik af med Sejren, fordi Frøkenen selv “lægger Ryg til” baade aandeligt og materielt. Det er da ogsaa nærmest Tonen paa Mødet, som har bragt den stilfulde Frue i Harnisk. Efter hendes Paastand optraadte adskillige Damer paa en højst upassende Maade under Generalforsamlingen. Hun skriver derom blandt andet:

“Den megen Tale om Kvindernes Ligestilling med Mændene i det politiske Liv er for mig bleven skarpt belyst ved denne Generalforsamling. Naar Kvindernes medfødte Forfinelse totalt forsvinder i en offentlig Forsamling, og de bliver ligesaa forsimplede som Mændene, naar de i en Partikamp faar en Stemmesaddel stukken i Haanden, saa er der Grund til at forsøge at blive – ikke ligestillede – men bedre, saaledes at man ikke i Fremtiden skal høre det for alle Kvinder saa krænkende Ord, som den engelske Minister Campbell-Bannermann i disse Dage har udtalt, og som er blevet telegraferet til alle Verdens Blade, at han overhovedet aldrig vilde komme til Stede i Forsamlinger, hvori Kvinder tog Del, da han ikke vilde udsætte sig for at faa Prygl.”

Fru Gad har her sagt noget, som burde siges. En af Kvindernes Opgaver i det offentlige Liv skulde unægtelig være at bidrage med at gøre Forhandlingen saglig og upersonlig, selv om dette nu fornuftigvis ikke kan være Hovedopgaven. Og Kvinderne kan ikke arbejde med større Udbytte for deres Sag end luft ved at erhverve sig denne Evne til at forfine det offentlige Liv – sammen med Kendskab til og Indsigt i de offentlige Anliggender. Det sidste skorter det nemlig ogsaa ofte paa i en ligefrem uhyggelig Grad.

Ringsted Folkeblad, 29. juni 1909.

Kvindernes Bygning.
Et Foretagende til 400,000 Kr.

Kvindelig Læseforening i København, der tæller ca. 4000 Medlemmer, har som bekendt længe omgaaedes med Planer om at faa sin egen Bygning.
Paa en Generalforsamling i Aften vil der antagelig blive stillet Forslag om at rejse en Bygning paa Hjørnet af Gammel Mønt og Antoniegade og dertil anvende 400,000 Kr.
Den nye Bygning skal foruden Selskabslokaler o.l. rumme en billig Restaurant, efter amerikansk Mønster, og et mindre Damehotel.

Aarhus Stiftstidende, 20. oktober 1910.

Kvindelig Læseforening fejrede i Dag Indvielsen af den nye Bygning i Kr. Bernikowsgade i København.

En repræsentativ Forsamling havde indfundet sig, hovedsagelig Damer, bl. a. Fru Phister, Professorinde Poulsen, Forfatterinderne Emma Kraft og Emma Gad samt Repræsentanterne for svenske og norske Kvindeforeninger.

Indledningen dannedes af en Kantate, der var forfattet af Frk. Sophie Breum, hvorpaa bød Frk. Sophie Alberti Velkommen. Hun takkede alle de mødte, særlig alle dem, ved hvis Arbejde Bygningen var reist, og som havde ydet Foreningen Støtte. I Slutningen af sin Tale mindedes Frøkenen Fortiden og gennemgik hele Læseforeningens Historie.

Fru Petrén fra Malmø roste Bygningen som et Palads, og en norsk Fru Lindbæch erklærrede, at den norske kvindelige Læseforening saa op til den danske som et Barn til sin Moder, som det beundrede. Fru Generalauditør Giørtz tale paa Byggeudvalgets Vegne og bragte til slut en Tak til Frk. Alberti, hvis Energi det i første Række skyldes, at Kvindelig Læseforening nu har sin egen store og smukke Bygning.

Bornholms Social Demokrat, 20. oktober 1910.

Kvindernes Hus
Kvinderne indvier deres egen Bygning.

Kvindelig Læseforening i København, hvis Formand er den utrættelige og dygtige Frk. Alberti, indviede i Gaar deres nye Bygning, som er beliggende paa Hjørnet af Gl. Mønt.
Det er et statelig Ejendom med al Nutidens Bekvemmelighed og Komfort og med et meget stort og omfattende Bibliotek.
Og Frk. Alberti har Grund til at være stolt af sit Værk. 1872 stiftedes Dansk Kvindeforening med et Medlemsantal af kun 72. Nu tæller Foreningen 4000 Medlemmer.
I Dagens Anledning var der kommen en stor Del Gaver og hilsener ikke alene fra Danmark, mwn ogsaa fra Norge og Sverig.
Frk. Alberti takkede for al den Imødekommenhed, der blev vist hende og haabede, at det vilde blive til Gavn og Glæde for mange Kvinder i Fremtiden, at Kvindelig Læseforening var naaet til et saa gunstigt Resultat af sin Virksomhed.

Skive Folkeblad, 20. oktober 1910.

Kvindernes Bygning
Kbhvn., 19. Oktober.
Det har været en stolt Dag i Dag for Frk. Sofie Alberti, da hun med al mulig Højtidelighed, Kantate og Solosang kunde indvie “Kvindernes Bygning” i City.
Vi husker de stormende Generalforsamlinger for et Par Aar siden, hvor Bølgerne i kvindelig Læseforening gik saa højt, som de overhovedet kan det, naar der er Tale om Generalforsamling af Damer. Frk. Alberti maatte døje mange Hug, og hun var Genstand baade for Tilbedelse og Forkætring, men hun fik sin Villie sat igennem. Nu staar “Kvindernes Bygning” der. Frit og fast og smuk, en virkelig Pryd for Byen, en Ære for Arkitekterne og et stolt Mærke om, hvor vidt Kvindesagen er herhjemme.
Der blev sagt mange smukke Ord i Dag til Indvielseshøjtideligheden, og man beundrede de smukke, stilfulde Lokaler. Vi ved ikke, hvor mange kvindelige Talere, der havde Ordet, men de var der baade fra Norge, Sverig og Finland, og de gode Damer talte i adskillige Timer. Kl. 2 begyndte Højtideligheden, og først Kl. 5 lukkedes Veltalenhedens Sluser.
Men bortset fra dette, herskede der den bedste Stemning ved denne Indvielse af Kvindernes stolte, smukke Borg.
Københavner.

Illustreret Tidende, 1. oktober 1922.

Der lagdes et Frø,
Som ej kunde dø.
Den spired og skød,
Det svulmed og brød.

Et halvt Aarhundrede er gaaet, siden Frøet til Kvindelig Læseforening blev lagt, og at det var mer end almindelig spiredygtigt, Jordbunden og Tiden Gunstig, ligesom de Hænder, der værnede om “Spirerne”, maa have gjort dette med nænsom Forstaaelse, derom vidner det kraftige, vidtfavnende Træ, hvortil Frøet hat udviklet sig gennem Aarene.

Grundlæggeren af “Kvindelig Læseforening” var Frøken Sophie Petersen, en intelligent og højt kultiveret Dame, der studerede Græsk og ivrig fulgte Rasmus Nielsens Forelæsninger. Hun vidste, at de fire Aar i Forvejen af Friherreinde Adlersparre i Stockholm var stiftet den endnu eksisterende “Stockholm Läsesalon” – der iøvrigt mærkelig nok for en stor Del søgtes af Herrer, men ikke desto mindre bibeholdt kvindelig Bestyrelse – og sammen med et Par andre ligeledes literært interesserede Damer, Professorinde Marie Rovsing og Geheimeraadinde Andræ, udsendte Frøken Petersen saa Indbydelser til Dannelse af en kvindelig Læseforening. Den var underskrevet af 55 Damer og 9 Herrer, blandt disse den ellers overfor “Kvindebevægelser” ret afvisende Ploug, der maaske har næret det forfængelige Haab, at Læsning og Studier skulde optage Kvinderne i den Grad, at de glemte at kæmpe for deres politiske og samfundsmæssige Rettigheder.

Og saa startede da Foreningen med Professorinde Klein som formand, et Medlemsantal af 72; af Bøger var der ca. 1000 men af Penge kun faa. Lokalerne var en Sal, velvilligt udlaant af Musikforeningen; senere lejedes der en Kvist paa Kongens Nytorv, hvorfra Medlemmerne kunde følge Opførelsen af det nuværende kongelige Teater.
Men var Forholdene smaa og indskrænkede, saa var til Gengæld Interessen indenfor Foreningen levende; der arbejdedes ivrigt for Tilgang af Medlemmer og Udvidelse af Biblioteket, og man lagde ud med Foredrag, det første holdt af en Kvinde og om en Kvinde, idet Benedicte Arnesen Kall talte om Fru Gyllenbourg; senere havde man Besøg af ingen mindre end Camilla Collet, der læste op af “Fra de Stummes Lejr”.

Fru Klein afløstes som Formand af Frøken Ragnhild Goldschmidt, Digterens Søster, og denne igen af den nuværende Formand Frk. Sophie Alberti, der i Forvejen havde staaet Foreningen nær, omtrent lige fra den blev stiftet. Frk. Alberti kunde i Fjor, 1. Februar, have fejret et 30 Aars Jubilæum som Formand, men i Betragtning af Foreningens Jubilæum i Aar, mentes det mere værdigt at hylde hende sammen med dette hendes Livsværk.

Thi som Læseforeningen har udviklet sig gennem Aarene, er den i Hovedsagen og Hovedlinierne præget af sin Formands Energi, Vilje og Livssyn. Der kan være delte Meninger om, hvorvidt Udviklingen i Retning af Lejebibliotek ikke er sket paa Bekostning af andre, betydelige Værdier; derimod ikke om den enestaaende Dygtighed, hvormed hun trods vanskelige Tider og stigende Krav fra forskellige Sider har evnet at bevare Foreningen levedygtig og blomstrende.

Men at Kvindelig Læseforening trænger til Fornyelse og Udvikling ad andre Veje end de unægtelig af en ældre Generation noget udtraadte, er der næppe Tvivl om. Afdøde Fru Emma Gad, der ved 25 Aars Jubilæet var Foreningens Sekretær, havde sikkert Ret, da hun i et Interview allerede den Gang udkastede et Fremtidsperspektiv med Klubliv indenfor de givne Rammer. Muligheder som Te, Bridge og en Cigaret vil maaske falde mange for Brystet, men der er jo Plads nok i det smukke Hus, og for mange vilde sikkert et hyggeligt Samlingssted, hvor man kunde drøfte baade Tidens brændende Spørgsmaal og de mere specielle, dagligdags Begivenheder, være af stor Betydning og skabe en mere intim Forbindelse mellem de mange Medlemmer, hvoraf de fleste nu kun kommer paa en flygtig Visit for at bytte Bøgerne.

Man kan ikke ønske Kvindelig Læseforening noget bedre ved dens Jubilæum, end at den maa finde en Form, under hvilken den for vor Generation maa blive af ligesaa stor Betydning som den var for vore Mødre.
Olga Hoffmann Canitz.

Emma Gad

Bannerføreren for anstændig adfærd