Kvindelig Læseforening
1895
Emma Gad sad i bestyrelsen fra 1895-1901 – derefter stadig aktiv medlem.
Illustreret tidende, nr. 52, 26. september 1897
Om nogensinde, maatte det være i Begyndelsen af 70’erne, at Trangen til Literaturkendskab var levende hos Kvinderne. Et Gennembrud, der senere skulde sætte sine Spor i det praktiske Liv, var begyndt at foregaa paa de aandelige Omraader her i Norden, for kun at nævne Bjørnsons og Ibsens Virkelighedsdigtning, Camilla Collett, Magdalene Thoresen, Schandorph, J. P. Jacobsen, Drachmann, Strindberg. G. Brandes havde aabnet Blikket for Sammenhængen og Udviklingen i Literaturen, Turgenjews, Stuart Mills, Darwins Værker var blevne oversatte. Her var Muldjord nok for Ideer og Tanker. – Kvinderne havde længe følt Trang til at blive delagtige i denne Rigdom, og denne Trang havde allerede fra Midten af Aarhundredet fundet Talsmænd som Grundtvig, Søren Kierkegaard, Heiberg, og Clara Rafaels æstetiserende Breve havde udtalt mange Kvinders bundne Tanker. Men det var ikke let for dem at naa til alt dette. Enhver, som mindes Forholdene, som de den Gang var, ved, hvor sparsomt man ofte selv i en velhavende Familie var forsynet med nye Bøger, særlig i de fremmede Sprog, ikke at tale om Tidsskrifter og Ugeblade. Tildels laante man sig frem, maatte tit læse et større Værk i al Hast paa en ubelejlig Tid. Man gik ind i Læsekrese og fik derfra nogle Bøger, men maatte nøjes med det Valg, som Læsekresens ikke altid kyndige Styrelse traf. At samle disse smaa spredte Krese og selv at tage Sagen i Haand, maatte saa meget snarere stille sig som en Opgave for Kvinderne, som de selv maatte være nærmest til at føle og bedømme, hvad der bedst egnede sig til at tilfredsstille deres Ønsker og Trang.
Læs mere
Bestyrelsen i jubilæumsåret: Frk. S. Alberti, Fru Emma Gad [sad i bestyrelsen 1895-1901, red.], Frk. Cand. mag. Margrethe Thiele, Frk. Emma Kiørboe og Frk. Annette Vedel.
Naar kvindelig Læseforening nu i Aar d. 1. Oktober fejrer sit Jubilæum og med en berettiget Følelse af Tilfredshed ser tilbage paa de forløbne 25 Aar, skylder den derfor en Tak først og fremmest til dem, der fra første Øjeblik klart og dygtigt har forstaget at føre den ind paa det Spor, ad hvilket den med Ro og Sikkerhed har kunnet gaa frem i sin Udvikling. Endnu er Maalet ikke tilfulde naaet, men vi haaber, at de næste 25 Aar vil være lige saa frugtbringende som de nu forløbne, og vi skimter kvindelig Læseforening da tilhuse i en stor velindrettet Bygning, samlende Kræfterne fra stadig videre Krese, i Vekselvirken med Kvinder Landet over – en Støtte i bedste Forstand for de enligt stillede og for Hjemmene.
S-i
Kvinden og Samfundet, nr. 9 1897.
Kvindelig Læseforening i København, som i Aar har fejret sit 25 Aars Jubilæum, er en Institution, som danske Kvinder har Ære af, thi en saadan Forening finder man næppe i noget andet Land. Den blev stiftet samtidig med, at Bevægelsen for aandelig Frigørelse begyndte at ytre sig herhjemme, den voksede sig stor sammen med Bevægelsen, og nu, da man næppe husker, hvor megen Kamp det kostede de enkelte banebrydende Kvinder at erobre dette Terræn, som nu er alles Vuggegave, er ogsaa Kvindelig Læseforening stor og stærk; den kendes af alle, ingen kan undvære den. Medens dens første lille Kreds af Medlemmer var Damer, der væsentlig gik op i boglige Sysler, har den Skare, som nu daglig bevæger sig gennem dens Sale, et højst uensartet Præg. Hele Byens kvindelige Verden betragter den som sin Ejendom, og alle befinder sig vel deroppe i de hyggelige Saloner: de studerende Damer finder her de Bøger, som skal bruges, og den nødvendige Ro, de gamle enlige Kvinder har her deres andet Hjem, hvor der om Aftenen baade er livligere, lysere og interessantere end hjemme – alle kommer der, hvad enten de søger Morskab eller Belæring, Adspredelse eller Hvile.
Læs mere
Fabrikant V. Brandt 1000 Kr. til Minde om afdøde Fru Tagea Brandt og Professorinde Rovsing. Overretsassessor V. Andræ 1000 Kr. til 5 Fripladser, bærende Geheimeraadinde Andræs Navn. Alle københavnske Skolebestyrerinder ved Frk. N. Zahle 200 Kr.; Professorinde E. Plum 260 Kr.; Kammerherreinde Fabritius-Tegnagel 200 Kr.; alle til permanente Fripladser. Professorinde Ch. Klein 100 Kr., Fru Jenny Adler 100 Kr.; begge til Fripladser paa 25 Aar. Frk. S. Alberti 400 Kr. i Anledning af Jubilæet. Til Funktionærernes Pensionsfond: Fru O. Berg, Frk. E. Thestrup, Frk. E, Verdelin, Fru Richter, Frk. Wesenberg, Frk. Sell hver 10 Kr. og Fru O. Hagerup 5 Kr. Endvidere skænkede en Kreds af Medlemmer ved Fru Bernhard Olsen en kunstnerisk udført Bogreol, Professorinde A. Munch: et Portræt af Fru Magdalene Thoresen. Frk. Bergsøe: en Chaiselongue. Den kgl. Porcellænsfabrik: en Vase. Kommandørinde Gad: en Sofokles-Statue. Fru A. Borch: en Søjle. Wimmers Runemindesmærker, Digte af Chr. Winther, trykte i Manuskript. En Mængde Blomstergaver fra forskellige medlemmer: Telegrammer, indløb fra „Stockholms Læsesalong”, „Fredrikke Bremer-Förbundet”, „Kvindelig Læseforening i Kristiania”; „Norsk Kvindesagsforening”, Frk. Gina Krog, „Kvindernes Bygning”s Bestyrelse, „Cirklen” og mange enkelte Medlemmer, deriblandt et versificeret fra Frknrn. Grundtvig og K. Fredriksen saalydende:
Tilbageblik og Fremsyn.
Fra Nikolajgade til Kongens Nytorv
og over Klejns Lofter til vort Bytorv
gik Vejen opad i sikker Gang.
Gid Fremskridtslinien maa blive lang.
Ej sprang som Pallas Athene fuldrustet til Striden du frem.
Staa dog som Pallas Athene paa Vagt for Dannelsens Hjem!
Drag kun dit Spyd mod Barbarer, mod Filistrene dristig gør Front!
Værg med dit Skjold den stille, den sandhedssøgende Dont.
Prolog ved Kvindelig Læseforenings 25-Aars Jubilæum den 1. Oktober 1897.
Vel mødt ved Jubelfesten her idag!
En Glædesfest for Aandens gode Sag,
som gennem 25 Aar er fremmet,
og aldrig i sin Grund af Mistvivl skæmmet.
Læs mere
Politiken, 28. april 1906.
Baronesse Bertha von Suttner var iaftes Gæst i Kvindernes Læseforening, hvis Bestyrelse havde grebet Lejligheden til at arrangere en Festlighed til Ære for den berømte Forkæmperinde for Fredssagen.
Festen, der holtes i Foreningens Lokaler, talte 125 Deltagere, alle Damer, Størstedelen Foreningens egne Medlemmer, hvoriblandt Forfatteren Herman Bang.
Ved Bordet, hvor det efter paalidelige Øjenvidners Beretning flød med Champagne, præsiderede Foreningens Formand, Frøken Sophie Alberti. Naturligvis førte Frøkenen Baronessen til Bords og holdt den første Tale, en i elegante franske Vendinger turneret Velkomst til den feterede Gæst. Senere bragte Admiralinde Emma Gad en Hilsen fra Dansk Forfatterforening, medens Fru Mathilde Bayer tolkede Kvindesamfundets og Kommandørinde Münter Stemmeretsklubbens beundrende Hengivenhed for Baronessen. Herman Bang talte smukt for Østrig. Og saa kom Aftenens Glanspunkt: Baronessens Tale, der modtoges med fanatisk Bifald.
Efter Bordet fotograferedes Selskabet, som Frøken Ellen Beck glædede med nogle af sine smukkeste Sange.
“Kvindelig Læseforening” holdt en fest for Bertha von Suttner, der i 1905 modtog Nobels Fredspris.
Svendborg Avis, 27. november 1907.
Kbhvn, den 26. Novbr.
Meget bekendt baade i og uden for København er “Kvindelig Læseforening”, der har stor Tilslutning i det bredere Borgerskab. Foreningen oprettedes i 1872, men det er først siden Frøken Sophie Alberti i 1890 blev dens Formand, at den for Alvor har taget Vækst. Den tæller nu over 3000 Medlemmer, har et meget stort Bibliotek, som stadig forsynes med den nyeste danske og fremmede Litteratur, og dens Overskud er stadig voksende. Sidste Aar har det været over 8000 Kr.
I den sidste Tid er der imidlertid opstaaet adskillig Meningsforskel inden for Medlemmernes Kreds. Foreningen har hidtil haft Lokaler i Ejendommen Nr. 6 paa Amagertorv, men er opsagt til Fraflytning om to Aar; og Frøken Alberti, der støttes af et stort Parti inden for Foreningen, holder nu paa, at “Kvindelig Læseforening” skal tage sig for at bygge sig sit eget Hus.
Det har før været tale om, at Kvindelig Læseforening skulde gaa i Kompagni med den Kreds, der vil rejse “Kvindernes Bygning”. Men dels synes det fremdeles at have lange Udsigter med dette Foretagende, dels mener Frøken Alberti, at Læseforeningen vanskelig vil kunne faa Forholdene indrettede efter Ønske, naar den ikke er Eneejer.
Frk. Alberti har ladet udarbejde forskellige Overslag over, hvad en Bygning for Kvindelig Læseforening vil koste og har selv tilbudt at ville skænke 30,000 Kr. til Foretagendet, et andet Medlem vil skænke 10,000 Kr., og andre Medlemmer har tegnet sig for mindre Beløb. Læseforeningen selv er for Tiden Ejer af ca. 40,000 Kr., men ikke desto mindre har Flertallet af Bestyrelsen erklæret sig imod, at Foreningen bygger selv.
Frk. Alberti vil nu gøre Sagen til et Kabinetsspørgsmaal. Hun agter at nedlægge sit Formandshverv, saafremt det viser sig, at hun ikke har Medlemmernes Flertal paa sin Side, og saafremt man ikke vil vælge en Bestyrelse, der vil være villig til sammen med hende at undersøge Mulighederne for, at Læseforeningen kan faa Fod under eget Bord.
Der er sammenkaldt til en Generalforsamling i Sagens Anledning; og paa Torsdag Aften skal Slaget staa.
Dagens Nyheder, 28. november 1907.
Egen Bygning – eller ikke, det er altsaa det, Kampen i Aften skal staa om i Kvindernes Læseforening. For det første Standpunkt kæmper Formanden, Frk. Sofie Alberti, for det andet hele den øvrige Bestyrelse. Og begge Parter gør Udfaldet til et Kabinetsspørgsmaal.
For at høre contraet pro henvendte vi os i Gaar først til Oppositionens, d. v. s. Bygge-Modstandernes, Ledere, Frkn. Grundtvig og Ida Falbe-Hansen, der meget elskværdigt udviklede deres Standpunkt for os:
Vi har, sagde de, slet ikke Raad til at Bygge. Det er sandt nok, at Foreningen i de forløbne Aar har voxet sig stor i Medlemsantal; men samtidig er den gaaet tilbage i andre Retninger. I gamle Dage var den en Slags Centrum for Københavns kvindelige Intelligens; nu er den nærmest bleven en billig Thesalon og et udmærket Lejebibliothek. Hver Gang man paa Generalforsamlingerne har ønsket Reformer, er der bleven svaret: Det har vi ikke Raad til; og der er bleven knebet og sparet mere end godt var. Saaledes er f. Ex. Bibliotheket af Sparsommelighedshensyn blevet forsømt, og det kniber med Katalogerne. Det Reservefond, der er opsamlet, ialt vel ca. 28.000 Kr., er der altsaa god Brug for paa en anden Maade end til Byggeri; saa meget mere som vi maa op paa bedre Lønninger til Funktionærerne og maa kunne sikre dem Pension.
Selv om Frk. Albertis 30,000 Kr. og de 10,000 Kr. er Gaver, hvad der endnu ikke foreligger noget sikkert om, har vi jo desuden altfor lidt til at bygge; vi vilde kun blive almindelige Byggespekulanter, der skulde have alle Kvalerne med Udlejning af Lokaler og hele Administrationen af en stor, stærkt prioriteret Bygning – rent bortset fra den store Risiko, vi skulde løbe. At bygge vort eget Hus er jo slet ikke vor Hovedopgave, den ligger paa helt andre Felter og kan give os mere end nok at bestille. For vort indre Liv vilde en Bygning under de nuværende Betingelser kun betyde en Svækkelse; den vilde sluge vore Kræfter og Tanker og give Anledning til evindelige Rivninger. Og vi er slet ikke tvungne til at bygge selv. Der er saamænd Husejere nok, der vil have en sikker Lejer som, Kvindelig Læseforening, som kan betale 10 – 12,000 Kr. om Aaret. Det, som det gælder om, er kun at faa Forbindelse mellem vore daglige Lokaler og en større Sal, hvor vi kan holde vore Maanedsmøder. Ellers er det kun Bibliotheket, der kræver større Plads; men til at rumme det kan man jo godt benytte Gaardværelser.
Der er alysaa ingen Fare for, at vi ikke skulle kunne faa en Lejlighed, der i enhver Henseende passer os. Men Frk. Alberti har ikke gjort det ringeste for at undersøge Mulighederne i saa Henseende. Hun vil bygge. Og det skønt “Kvindernes Bygning”, der dog disponerer over mindst 100,000 Kr. i rede Penge, paa Grund af de vanskelige Forhold betænker sig. Naar de ikke rigtig tør begynde, hvor tør saa vi, som ikke har nær saa meget, vove os ud.
Hele den øvrige Bestyrelse og hele det for et halvt Aar siden nedsatte Udvalg staar da ogsaa enig mod Frk. Alberti om, at vi kun skal leje, ikke bygge. Vinder vi os i Morgen Aften, gaar jo altsaa Frk. A. af som Formand; hun vil saa blive erstattet af Fru Wanscher, f. Fenger. Vinder Frk. Alberti, gaar hele den øvrige Bestyrelse.
– – –
Vi bad derefter Redaktrice, Frk. Mathilde Lütken udtale sig og fik følgende Svar:
Jeg maa ærlig talt sige, at jeg tidligere absolut fandt Tanken: En Kvindernes Bygning, der kunde rumme alle kvindelige Institutioner, ideel; men da denne “Kvindernes Bygning” nu i Aaringer har ladet vente paa sig og tilsyneladende ikke er kommet et Skridt videree, ser jeg ikke, hvorfor en øjensynlig saa levedygtig Institution som “Kvindelig Læseforening” ikke skulde kunne vove Skridtet: At faa eget Hus.
Det er altid en vanskelig Sag at binde sig til saa langt Lejemaal som 15 Aar, hvilket skulde ske, om “Kvindelig Læseforening” skulde have Hjem i den endu ikke opførte “Kvindernes Bygning”. For “Kvindelig Læseforening” brænder Tampen nu, da den er opsagt til at flytte Oktober 1910, og, efter hvad Formanden, Frk. Alberti, meddelte forleden, hidtil ikke har kunnet finde nogen passende Lejlighed til Leje. Jeg mener ikke, at de 30,000 Kr., som Frk. Alberti har tilsagt Foreningen, om hun faar sine Planer sat igennem med hensyn til Opførelse af et eget Hus, skal være det afgørende, men jeg synes, der for en Forening dog altid spiller en Rolle at have en Formand, som ikke blok kan, men ogsaa vil bringe personlige Ofre for den Institution, hun staar i Spidsen for.
Dannebrog, 30. november 1907.
Kom man i Gaar op i “Kvindelig Læseforening”, blev man Vidne til et Liv som sjældent før i Foreningen. Det var Efterdønningerne fra det bevægede Møde Aftenen forud i Prins Wilhelms Palæ, man sporede. Hundreder af Medlemmer var kommet op for at drøfte Begivenheden, og Aftenens Sejrsherre, Frk, Alberti var uafbrudt omgivet af en stadig skiftende Kreds af lykønskende Damer.
Vi spørger Foreningens genvalgte Formand, der i Dagens Løb har modtaget en Uendelighed af Blomster og Hilsner, ogsaa fra anonyme Beundrere, om “Kvindelig Læseforening”s Møder nogen Sinde før har haft et saa stormende Forløb som denne Gang.
– “Aa, nej,” svarer Frk. Alberti, “det tør jeg ikke sige. Af og til har Møderne jo nok været livlige, men de har ikke tidligere, saa vidt jeg da kan mindes, haft en Karakter som i Aftes. Det gik jp yderst livligt…”
– “Hvad nu?”
– “Ja, nu har vi altsaa en Bestyrelse, der harmonerer. Nu har vi Tid og Ro til at arbejde, vi kan samle den til Byggeforetagenet manglende Kapital, vi vil se os om efter Grunde, og naar vi har fundet en passende, forelægges Sagen for Generalforsamlingen, enten den ordinære til næste Efteraar eller – dersom noget godt skulde byde sig – en extraordinær noget før.
…
Maa jeg endnu en Gang vende tilbage til Torsdagend bevægede Sammenkomst? Jeg vil nemlig gærne benytte Lejligheden til at udtale min Beklagelse af, at der i Salen ikke blev Plads til alle de Medlemmer, der ønskede at deltage i Mødet. Hvem kunde vide, at der skulde blive en saadan Tilstrømning. Almindeligvis pålejer der at komme et Par Hundrede Medlemmer, men denne Gang mødte omtrent et Par Tusind. Det kunde hverken jeg eller nogen anden forudse.
I den hidsige Diskussion sagde mine Modstandere meget, ja uhyre meget forkert. Jeg skal ikke paa ny komme ind paa det.”
—
Østsjællands Folkeblad, 6. december 1907.
Under denne Overskrift har Fru Emma Gad skrevet en Artikel i Kvindernes Blad, hvori hun uddeler nogle drøje Hug til de Damer, som gav Kammertonen an paa den tidligere omtalte Generalforsamling i Kvindelig Læseforening om Byggesagen. Hun var selv en Modstander af Frøken Sofie Albertis store Byggeplan, men finder det retfærdigt, at Frøken A. gik af med Sejren, fordi Frøkenen selv “lægger Ryg til” baade aandeligt og materielt. Det er da ogsaa nærmest Tonen paa Mødet, som har bragt den stilfulde Frue i Harnisk. Efter hendes Paastand optraadte adskillige Damer paa en højst upassende Maade under Generalforsamlingen. Hun skriver derom blandt andet:
“Den megen Tale om Kvindernes Ligestilling med Mændene i det politiske Liv er for mig bleven skarpt belyst ved denne Generalforsamling. Naar Kvindernes medfødte Forfinelse totalt forsvinder i en offentlig Forsamling, og de bliver ligesaa forsimplede som Mændene, naar de i en Partikamp faar en Stemmesaddel stukken i Haanden, saa er der Grund til at forsøge at blive – ikke ligestillede – men bedre, saaledes at man ikke i Fremtiden skal høre det for alle Kvinder saa krænkende Ord, som den engelske Minister Campbell-Bannermann i disse Dage har udtalt, og som er blevet telegraferet til alle Verdens Blade, at han overhovedet aldrig vilde komme til Stede i Forsamlinger, hvori Kvinder tog Del, da han ikke vilde udsætte sig for at faa Prygl.”
Fru Gad har her sagt noget, som burde siges. En af Kvindernes Opgaver i det offentlige Liv skulde unægtelig være at bidrage med at gøre Forhandlingen saglig og upersonlig, selv om dette nu fornuftigvis ikke kan være Hovedopgaven. Og Kvinderne kan ikke arbejde med større Udbytte for deres Sag end luft ved at erhverve sig denne Evne til at forfine det offentlige Liv – sammen med Kendskab til og Indsigt i de offentlige Anliggender. Det sidste skorter det nemlig ogsaa ofte paa i en ligefrem uhyggelig Grad.
Ringsted Folkeblad, 29. juni 1909.
Kvindernes Bygning.
Et Foretagende til 400,000 Kr.
Kvindelig Læseforening i København, der tæller ca. 4000 Medlemmer, har som bekendt længe omgaaedes med Planer om at faa sin egen Bygning.
Paa en Generalforsamling i Aften vil der antagelig blive stillet Forslag om at rejse en Bygning paa Hjørnet af Gammel Mønt og Antoniegade og dertil anvende 400,000 Kr.
Den nye Bygning skal foruden Selskabslokaler o.l. rumme en billig Restaurant, efter amerikansk Mønster, og et mindre Damehotel.
Aarhus Stiftstidende, 20. oktober 1910.
Kvindelig Læseforening fejrede i Dag Indvielsen af den nye Bygning i Kr. Bernikowsgade i København.
En repræsentativ Forsamling havde indfundet sig, hovedsagelig Damer, bl. a. Fru Phister, Professorinde Poulsen, Forfatterinderne Emma Kraft og Emma Gad samt Repræsentanterne for svenske og norske Kvindeforeninger.
Indledningen dannedes af en Kantate, der var forfattet af Frk. Sophie Breum, hvorpaa bød Frk. Sophie Alberti Velkommen. Hun takkede alle de mødte, særlig alle dem, ved hvis Arbejde Bygningen var reist, og som havde ydet Foreningen Støtte. I Slutningen af sin Tale mindedes Frøkenen Fortiden og gennemgik hele Læseforeningens Historie.
Fru Petrén fra Malmø roste Bygningen som et Palads, og en norsk Fru Lindbæch erklærrede, at den norske kvindelige Læseforening saa op til den danske som et Barn til sin Moder, som det beundrede. Fru Generalauditør Giørtz tale paa Byggeudvalgets Vegne og bragte til slut en Tak til Frk. Alberti, hvis Energi det i første Række skyldes, at Kvindelig Læseforening nu har sin egen store og smukke Bygning.
Bornholms Social Demokrat, 20. oktober 1910.
Kvindernes Hus
Kvinderne indvier deres egen Bygning.
Kvindelig Læseforening i København, hvis Formand er den utrættelige og dygtige Frk. Alberti, indviede i Gaar deres nye Bygning, som er beliggende paa Hjørnet af Gl. Mønt.
Det er et statelig Ejendom med al Nutidens Bekvemmelighed og Komfort og med et meget stort og omfattende Bibliotek.
Og Frk. Alberti har Grund til at være stolt af sit Værk. 1872 stiftedes Dansk Kvindeforening med et Medlemsantal af kun 72. Nu tæller Foreningen 4000 Medlemmer.
I Dagens Anledning var der kommen en stor Del Gaver og hilsener ikke alene fra Danmark, mwn ogsaa fra Norge og Sverig.
Frk. Alberti takkede for al den Imødekommenhed, der blev vist hende og haabede, at det vilde blive til Gavn og Glæde for mange Kvinder i Fremtiden, at Kvindelig Læseforening var naaet til et saa gunstigt Resultat af sin Virksomhed.
Skive Folkeblad, 20. oktober 1910.
Kvindernes Bygning
Kbhvn., 19. Oktober.
Det har været en stolt Dag i Dag for Frk. Sofie Alberti, da hun med al mulig Højtidelighed, Kantate og Solosang kunde indvie “Kvindernes Bygning” i City.
Vi husker de stormende Generalforsamlinger for et Par Aar siden, hvor Bølgerne i kvindelig Læseforening gik saa højt, som de overhovedet kan det, naar der er Tale om Generalforsamling af Damer. Frk. Alberti maatte døje mange Hug, og hun var Genstand baade for Tilbedelse og Forkætring, men hun fik sin Villie sat igennem. Nu staar “Kvindernes Bygning” der. Frit og fast og smuk, en virkelig Pryd for Byen, en Ære for Arkitekterne og et stolt Mærke om, hvor vidt Kvindesagen er herhjemme.
Der blev sagt mange smukke Ord i Dag til Indvielseshøjtideligheden, og man beundrede de smukke, stilfulde Lokaler. Vi ved ikke, hvor mange kvindelige Talere, der havde Ordet, men de var der baade fra Norge, Sverig og Finland, og de gode Damer talte i adskillige Timer. Kl. 2 begyndte Højtideligheden, og først Kl. 5 lukkedes Veltalenhedens Sluser.
Men bortset fra dette, herskede der den bedste Stemning ved denne Indvielse af Kvindernes stolte, smukke Borg.
Københavner.
(Foto: Det Kongelige Bibliotek – Neg. 165943)
Illustreret Tidende, 1. oktober 1922.
Som ej kunde dø.
Den spired og skød,
Det svulmed og brød.
Et halvt Aarhundrede er gaaet, siden Frøet til Kvindelig Læseforening blev lagt, og at det var mer end almindelig spiredygtigt, Jordbunden og Tiden Gunstig, ligesom de Hænder, der værnede om “Spirerne”, maa have gjort dette med nænsom Forstaaelse, derom vidner det kraftige, vidtfavnende Træ, hvortil Frøet hat udviklet sig gennem Aarene.
Frk. Sophie Petersen
Foreningens Stifterinde
Nederst:
Fru Charlotte Klein
Foreningens første Formand
Og saa startede da Foreningen med Professorinde Klein som formand, et Medlemsantal af 72; af Bøger var der ca. 1000 men af Penge kun faa. Lokalerne var en Sal, velvilligt udlaant af Musikforeningen; senere lejedes der en Kvist paa Kongens Nytorv, hvorfra Medlemmerne kunde følge Opførelsen af det nuværende kongelige Teater.
Men var Forholdene smaa og indskrænkede, saa var til Gengæld Interessen indenfor Foreningen levende; der arbejdedes ivrigt for Tilgang af Medlemmer og Udvidelse af Biblioteket, og man lagde ud med Foredrag, det første holdt af en Kvinde og om en Kvinde, idet Benedicte Arnesen Kall talte om Fru Gyllenbourg; senere havde man Besøg af ingen mindre end Camilla Collet, der læste op af “Fra de Stummes Lejr”.
Fru Klein afløstes som Formand af Frøken Ragnhild Goldschmidt, Digterens Søster, og denne igen af den nuværende Formand Frk. Sophie Alberti, der i Forvejen havde staaet Foreningen nær, omtrent lige fra den blev stiftet. Frk. Alberti kunde i Fjor, 1. Februar, have fejret et 30 Aars Jubilæum som Formand, men i Betragtning af Foreningens Jubilæum i Aar, mentes det mere værdigt at hylde hende sammen med dette hendes Livsværk.
Thi som Læseforeningen har udviklet sig gennem Aarene, er den i Hovedsagen og Hovedlinierne præget af sin Formands Energi, Vilje og Livssyn. Der kan være delte Meninger om, hvorvidt Udviklingen i Retning af Lejebibliotek ikke er sket paa Bekostning af andre, betydelige Værdier; derimod ikke om den enestaaende Dygtighed, hvormed hun trods vanskelige Tider og stigende Krav fra forskellige Sider har evnet at bevare Foreningen levedygtig og blomstrende.
Man kan ikke ønske Kvindelig Læseforening noget bedre ved dens Jubilæum, end at den maa finde en Form, under hvilken den for vor Generation maa blive af ligesaa stor Betydning som den var for vore Mødre.
Olga Hoffmann Canitz.