Tro som Guld 1893

Det kongelige teater (1890-1900)

TRO SOM GULD

LYSTSPIL I 4 AKTER AF EMMA GAD.
PREMIERE PAA DET KGL. THEATER DEN 26. DECEMBER 1893.

UDGIVET AF SCHUBOTHES BOGHANDEL – KØBENHAVN 1893.

Adresseavisen 27. december 1893
Adresseavisen 27. december 1893
Der er ingen saa mageløs Arrangør til som Kammerherre Fallesen. Nu, da Sæsonen danses ind og det glade Kjøbenhavn ikke taaler nogen Ugeaften ubesat, gør »det kongelige« sin Skyldighed ved at møde op med et Stykke, der er som skabt til at udfylde en Aften mellem to Baller for en fejret Grossererskønhed eller mellem to Middage for en Jægermester. En ny Variant af »den kære Familie« – dermed er alt sagt.

***
Læs alle anmeldelser/omtaler efter skuespillet:
JYLLANDS POSTEN – 28. december 1893
ADRESSEAVISEN – 28. december 1893
THISTED AMTS TIDENDE – 28. december 1893
ILLUSTRERET TIDENDE – 31. december 1893
AARHUS STIFTSTIDENDE – 9. april 1894
JYLLANDS POSTEN – 14. april 1894

PERSONERNE:

DIREKTØR GRAAE FRU GRAAE
GYRITTA LÜTZAU, Fru Graaes Niece DAMER
JÆGERMESTER GRAAE DORIS GRAAE, Hans Datter
GODSEJER SØTOFT HERRER
FRU ROTHENBURG STUDENT SCHNEIDER
GREV MONTEFIORE Jægermesterens tre drenge
HR. VON HALLE KANDIDAT HAGEN
FREDERIKSEN, Tjener hos Graaes


1. AKT En elegant møbleret Dagligstue hos Direktør Graae. Gennem en bred Døraabning, omgiven af Forhæng, ser man i Baggrunden ind i Spisestuen. Til højre et stort Vindue, ved Siden deraf Udgang til Entreen, længer fremme Dør til Direktør Graaes Værelse og Kontor. Til venstre Dør til den øvrige lejlighed.
1. SCENE Idet Tæppet ruller op, hører man en Dansemelodi blive spillet. Møblerne ere flyttede til Side, og en halv Snes unge Par danse midt i Stuen, mens Gyritta sidder ved Klaveret og spiller. Fru Graae taler sagte med Fru Rothenburg. Kandidat Hagen danser med Doris. Hr. von Halle konverserer sagte, Student Schneider ser til. Alle ere i Selskabsdragt.
DORIS (stanser)
Saa, Kandidat Hagen, nu kan jeg ikke mere. Jeg ser vist meget varm ud, ikke?
KANDIDAT HAGEN Kun tilpas, det klæder Dem glimrende
DORIS Fy, De er en slem Kurmager.
KANDIDAT HAGEN Det maa De ikke bebrejde mig. Hvor er det muligt ikke at gøre Kur til Dem.
HR. VON HALLE (nærmer sig)
Frøken Doris, maa jeg have den Ære?
DORIS Med Fornøjelse, at sige, hvis Kandidat Hagen tillader det.
KANDIDAT HAGEN Aldeles ikke, men man maa jo finde sig i sin Skæbne.
(Han bukker og fjerner sig)
DORIS Skal vi danse ud?
HR. VON HALLE Ganske som Frøkenen ønsker.
DORIS At danse med Dem er som at flyve gennem Luften.
HR. VON HALLE Det er ingen Sag at flyve, Frøken, naar man danser med en Sylfide.
De danse
KANDIDAT HAGEN (gaar hen til Gyritta)
Frøken Gyritta, De har saa længe ofret Dem for Selskabet i Almindelighed. Vil De nu ikke ofre Dem for mig i Særdeleshed og danse en Gang rundt med mig?
GYRITTA (mens hun spiller)
Saa bliver det nok uden Musik.
KANDIDAT HAGEN Der er nok en Anden, der kan spille saa længe.
(vender sig)
Ikkesandt, Fru Graae?
FRU GRAAE Hvorledes – ja, De spiller jo, Fru Rothenburg.
FRU ROTHENBURG (med tysk Tonefald)
Ach ja, men jeg tror virkelig ikke –
FLERE Aa jo –
FRU ROTHENBURG (rejser sig)
Naa – probieren ist kein Kunst!
KANDIDAT HAGEN (gaar hen til hende)
Frue, min Arm!
De gaar hen til Klaveret, og Fru Rothenburg begynder at spille en Vals. Lidt efter lidt kommer hun ud af Takt, de Dansende fordøge at rette sig efter hende, men stanse efterhaanden.
FRU ROTHENBURG (rejser sig fornærmet)
Det er virkelig ikke min Fejl. Naar man er musikalish, er det meget vanskeligt at rette sig efter de Dansendes Pavser.
FRU GRAAE Det gør jo ikke det mindste, kære Fru Rothenburg, men siden Dansen dog er stanset, vil mine unge Venner saa ikke gaa ind i de andre Stuer, mens her bliver luftet lidt ud. Hr. Schneider, vil De ikke ogsaa?
STUDENT SCHNEIDER (bukker og gaar hen mod Baggrunden.)
FRU ROTHENBURG Det er saa elskværdigt af Dem, kære Fru Graae, at De for min Skyld har inviteret den unge Schneider.
FRU GRAAE Jeg beder, min Mand vidste, at De interesserer Dem for ham.
FRU ROTHENBURG Ja, overordentlig! Han er jo en Søn af salig Rothenburgs Kusine, og hvad der især interesserer mig – jeg tror, han bliver meget talentfuld som Dichter.
FRU GRAAE Det er jo glædeligt. Skal vi ogsaa gaa dering?
FRU ROTHENBURG Takker.
Alle gaar ud i Spisestuen men Undtagelse af Hagen og Gyritta.
FRU GRAAE (til Gyritta, idet hun gaar)
Luk saa Vinduet lidt op, Gyritta.
GYRITTA Ja, gærne, Tante Amalie.

1. AKT
2. SCENE
Gyritta. Hagen. Senere Doris og Hr. von Halle.
Man ser under de følgende Scener Selskabet samtale og bevæge sig i Spisestuen.
KANDIDAT HAGEN Maa jeg ikke hjælpe Dem, Frøken Gyritta?
GYRITTA Tak, saadan.
(vil gaa)
KANDIDAT HAGEN Gaar De. Skal jeg ikke til Løn for Hjælpen have Lov til at Passiare lidt med Dem?
GYRITTA Er det ikke bedre, at De fordeler Deres Elskværdighed paa hele Selskabet, siden De rejser Deres Vej i Overmorgen.
KANDIDAT HAGEN Lad os nu ikke hele Tiden snakke om, at jeg skal rejse.
GYRITTA Er De da ikke glad for det?
KANDIDAT HAGEN (ser paa hende)
Ikke i dette Øjeblik.
GYRITTA Men tænk den Ære at faa et saadant Stipendium.
KANDIDAT HAGEN Hvad skal man sige – jeg har indrettet mig paa at være heldig.
GYRITTA Jeg tror snarere, De har indrettet Dem paa at være flittig og dygtig. Hvor længe varer det, inden De komme hjem?
KANDIDAT HAGEN Maaske et Aar, maaske flere. De bliver her i Huset, ikkesandt?
GYRITTA Det ved jeg ikke saa nøje. Jeg er kommen her for at være til Nytte og Selskab for min Tante, men jeg har jo været her saa kort, at vi endnu ikke ved, om vi bliver gensidig tilfredse.
KANDIDAT HAGEN Det er da umuligt ikke at være tilfreds med Dem.
GYRITTA Tror De. Spørg Doris.
KANDIDAT HAGEN De faar saadant et morsomt lille spidst Træk ved Munden, naar De siger “Doris”. De kan ikke lide hende.
GYRITTA Jo, saamænd kan jeg saa – hendes Hensynsløshed er ganske forfriskende, men hun kan ikke lide mig. Jeg er hende for skarpsynet.
KANDIDAT HAGEN Det er uheldigt, at De ikke passer sammen, for hun er vist ofte i Besøg her hos sin Onkel.
GYRITTA Ja, hun morer sig bedre her end hjemme paa Landet.
KANDIDAT HAGEN Ikke underligt, at hun holder af Selskabslivet. Hun er meget fiks og pikant.
GYRITTA (lidt spidst)
Og koket.
KANDIDAT HAGEN Vær nu ikke streng. Er De slet ikke koket?
GYRITTA Jo, saamænd er jeg saa. Jeg tilstaar ærligt, at jeg sætter megen Pris paa Mænds Tale og Mænds Hyldest, men det forhindrer ikke, at jeg siger: Kærlighed til En, Venskab til Faa – Velvilje til Alle.
KANDIDAT HAGEN Hvad bliver der saa til mig?
GYRITTA (smiler til ham)
De skal have Lov til at slippe med Velviljen. Den skal jeg troligt opbevare Dem, mens De er borte.
KANDIDAT HAGEN Men den er jeg slet ikke tilfreds med. Jeg vil have meget mere, Frøken Gyritta, end det, De kan give til Alle.
Doris og Hr. Halle kommer ind fra Spisestuen.
DORIS (i Døraabningen)
Kandidat Hagen, hvor bliver De af? Vi har det saa morsomt her inde.
KANDIDAT HAGEN (rejser sig)
Saa er det dobbelt elskværdigt af Dem, Frøken, at De har tænkt paa mig.
DORIS Jeg har en dejlig Klase Vindruer til Dem. Kom, skal De se den.
KANDIDAT HAGEN Kun se den?
DORIS Derefter spise den – paa mit Velgaaende.
KANDIDAT HAGEN Det vilde være Vandalisme. Til Erindring om Dem, Frøken Doris, skal den følge mig som Rosiner i min Kiste.
HR. VON HALLE (ler)
Godt, meget godt.
KANDIDAT HAGEN (til Gyritta)
Men De, Frøken?
GYRITTA (lidt kort)
Jeg foretrækker at blive her.
DORIS Naa, som Du vil.
(Hun tager Hagens Arm og gaar med ham og Hr. von Halle ud i Baggrunden)
GYRITTA (ser lidt misfornøjet efter dem)
Flaneri.
Direktør Graae kommer ind fra Entreen. Han er i Selskabsdragt.

1. AKT
3. SCENE
Direktør Graae. Gyritta.
DIREKTØR GRAAE Godaften.
GYRITTA (vender sig)
Ah, der har vi jo selve Direktøren. Hvor kommer De fra?
DIREKTØR GRAAE Det ved De jo godt – fra Herremiddag. Jeg har virkelt i mit Kald, ligesom en Pige, der danser.
GYRITTA Herremiddage høre altsaa med til Forretningerne?
DIREKTØR GRAAE Bevares, det er en af de allervigtigste. Naar det gælder gensidig Støtte mellem Samfundets Spidser, saa har det mindre at sige, om man er sammenarbejdede, nej, sammenspiste, det er Sagen.
GYRITTA Skade, at det ikke er Deres Broder, Jægermesteren, som den behagelige Samfundspligt paahviler.
DIREKTØR GRAAE Ja, han vilde paaskønne det mere, end jeg
GYRITTA De har vist moret Dem fortræffeligt. De ser temmelig oprømt ud.
DIREKTØR GRAAE (rykker nærmere)
Det er fordi, jeg er kommen hjem til Dem.
GYRITTA Ingen Komplimenter, om jeg maa bede – tag Dem nu i Agt.
DIREKTØR GRAAE For hvem – for Amalie?
GYRITTA Nej, for mig. Jeg har nok mærket at Tante Amalie lider af Skinsyge, men overfor en Niece er det noget andet.
DIREKTØR GRAAE Ja, noget ganske andet. Paa den Konto har jeg jo Part i Dem.
GYRITTA Mange Tak. Men naar hun er jaloux, saa er det vist ikke uden Grund.
DIREKTØR GRAAE Hun har i hvert Fald en Grund, der er fyldestgørende for hende. Hun er saa taabelig at være forelsket.
GYRITTA I Dem?
DIREKTØR GRAAE Ja, desværre.
GYRITTA Hvad sagde De?
DIREKTØR GRAAE Jeg sagde – Gudskelov.
GYRITTA Det komme der af at se saa godt ud, som De.
DIREKTØR GRAAE Nej, det kommer der af at være lidt yngre end sin Kone.
GYRITTA Hør, skal De ikke ind og hilse paa Deres Gæster?
DIREKTØR GRAAE Maa jeg ikke have Lov til at blive her?
GYRITTA Aldeles ikke. Jeg er vis paa, alle Damerne længes. Fru Rothenburg har spurgt mindst tre Gange efter Dem.
DIREKTØR GRAAE Ja – hun er her nok – med en Protégé. Ach, wunderschön.
GYRITTA Naa ja, hun er egentlig ikke saa ilde. Hvad er det egentlig for en Dame?
DIREKTØR GRAAE Hun er tysk.
GYRITTA Ja, det kan jeg nok høre, men ellers?
DIREKTØR GRAAE Ellers er hun Enke efter en rig Bygningsentrepnør, en god Bekendt af mig og min Broder. Hun har endnu adskillige Ejendomme, og jeg tror, hun ved paa en Prik, hvor mange Knage der er i hver Lejlighed
GYRITTA Orden i Sagerne altsaa. Kommer hun her tidt?
DIREKTØR GRAAE Tidt nok for mig.
GYRITTA Naa, hende gør De dog altsaa ikke Kur til.
DIREKTØR GRAAE (ler)
Jo, voldsom. Jeg skal sige Dem, hun kan saa godt lide det.
GYRITTA Kan Tante Amalie ogsaa lide det?
DIREKTØR GRAAE Det tror jeg aldeles ikke. Tværtimod.
GYRITTA Saa skal De se, min Sandten, ogsaa lade være. Tante Amalie, som er saa fortræffelig og –
DIREKTØR GRAAE Og moralsk. Især uhyre moralsk.
GYRITTA Nok til to, mener De.
DIREKTØR GRAAE Nej, til ti.
GYRITTA Hvad stiller De saa op til Gengæld?
DIREKTØR GRAAE En Masse andre Dyder; men i Øjeblikket har jeg uheldigvis glemt dem alle ved at se paa Deres Øjne – ja, de farlige graa øjne, som min stakkels Broder, Jægermesteren, engang har set for dybt i. Jeg maa vogte mig, at det ikke gaarr mig ligedan.
GYRITTA Jeg holder ganske med Tante Amalie, De er saa letsindig og elskværdig, at De behøver det mest aarvaagne Opsyn, og derfor vil jeg straks gaa ind og underrette hende om, at De er kommen.
Fru Graae kommer ind fra Baggrunden.
GYRITTA Naa, der kommer hun jo. Tante Amalie, din Gemal venter Dig med Længsel for at sige Godaften til Dig.
(Hun gaar ud i Baggrunden, hvor hun ses at slutte sig til en samtalende Gruppe)