På en af de mest betydningsfulde datoer for Danmarks eftermæle i 2. verdenskrig, 29. august 1943, var Emma Gads eneste barnebarn klar til at tage ansvar. Nu var Danmark reelt i krig og der skulle handles. Med mod, fantasi og held lykkedes det ham at sejle MS1 til Sverige. En handling der senere blev filmatiseret.
Det er meget begrænset hvad der er skrevet om Urban Henry Gads andre gørmål. Det vender altid tilbage omkring flugten til Sverige. Det er som en musiker der efter et superhit er tvunget til resten af livet at fremføre succesen. I det mindste er det så godt, at det er en positiv historie der hænger ved Urban Henry Gad.
Et navn er blot en lyd. Når det staves kan Sara her blive til Shara, Sharah og Sarah. Alle stavemåder er jævnt blandet i teksten 😉
1940 – SØLØJTNANT AF 2. GRAD.
x
1942 – MINDEFEST FOR NICHOLAUS URBAN GAD.
Urban Henry Gad var også blandt deltagerne i Mindefesten på 100 året for farfaderens fødsel i 1842. Festen er beskrevet på Peter Urban Gads sider.
1943 – ÆGTESKAB OG FLUGTEN TIL SVERIGE.
29. august 1943.
Urban (Henry) Gad havde kommandoen på minestrygeren MS1, den 29. august, hvor det endelige brud på den danske samarbejdspolitik blev en realitet.
Flåden havde sine forholdsordrer til en sådan situation. Den bestod i at (1) forsvare sig mod angreb, (2) føre skibet til Sverige eller at (3) sænke skibet.
Det lykkedes for MS1 at flygte til Sverige. De snød tyskerne til at tro de var en slæbebåd, ved at tjære minestrygeren som derved kom til at ligne en slæbebåd der ikke havde tyskernes interesse.
1946 – KAPTAJNLØJTNANT.
Berlingske, 1. februar 1946.
Kommandørkaptajn Hans J.F. Frederiksen er udnævnt til Kommandør og Orlogskaptajnerne Svend Greve og Carl-Ebbe Dinesen til Kommandørkaptajner. Samtidig er Kaptajnløjtnanterne Mogens Schmidt og K.R. Ramberg udnævnt til Orlogskaptajner og Søløjtnanterne E.V. Jørgensen, A.M. Petersen og Urban Henry Gad til Kaptajnløjtnanter.
1950 – VIKINGEN BRINGER HISTORIEN OM SORTE SARA.
Vikingen, nr. 6 1950.
I fortegnelsen over den danske orlogsmarines enheder ved sidste verdenskrigs begyndelse vil man forgæves lede efter et skib med navnet “Sorte Sara”. Hun var nemlig en skabning, der måtte tage navne-forandring grundet de forhold, som den tyske krigsmagts besættelse af Danmark medførte. Ifølge dåbsattesten er hendes oprindelige navn “M.S.1”, og hun var den første af en søskendeflok på 10. I øvrigt er hendes data: Armeret minestryger på ca. 70 tons, ca. 20 meter lang og helt igennem af træ. Armeringen bestod af en 20 mm anti-luftkanon stående på maskincasing’en samt to 8 mm maskingeværer i dobbelt-affutage på bakken, medens hendes besætning talte 11 mand.
Et halvt års tid før, størsteparten af den danske flåde sænkede sig selv eller undslap til Sverige, 29. august 1943, havde “M.S.1” haft station i Køge. Chef for den var søløjtnant Urban Gad, tredie generation af søofficers-dynastiet Gad. Hans fader er kommandør H.C. Gad og farfaderen afdøde kontreadmiral N.U. Gad.
Den 28. august afgik “M.S.1” fra Køge til Horsens, hvor den foreløbig skulle have station. Det var chefens mening at ville anløbe Korsør for natten. Skibet nåede imidlertid ingen af stederne på grund af 29. august-begivenhederne. Men takket være dets kun 26-årige, kloge og uforfærdede chef undgik det at blive tyskernes bytte. Han havde ganske vist en del held med sig, men, hvis der ikke vises raskt initiativ, har heldet som regel heller ikke noget at alliere sig med! Eller, om man hellere vil: “Den, der intet vover, intet vinder”.
“M.S.1″s skæbne udviklede sig til en ren odyssé og blev et af 29. august-døgnets mest spændende kapitler. Herr Urban Gad, nu kaptajnløjtnant af reserven, beretter herom:
[Herefter følger hele Urban Gads historie som her første gang blev fortalt til Carl Østen og bragt i VIKINGEN. Så godt som alle følgende artikler og notitser her på siden, der handler om flugten, har her sin rod.]Information, 19. december 1950.
Indenfor marinen er der nu bestræbelser i gang for at faa de smaa minestrygerbaade af MS-klassen forsynet med navne i stedet for numre. Hvis en saadan navngivning faar ministeriets velsignelse, vil MS1 blive døbt med det for et orlogsfartøj ret usædvanlige navn “Sorte Sara”. Der kan være grund til at opfriske baggrunden.
[Herefter et resume af flugten til Sverige.] Marineministeriet har netop udsendt en bog om flaadens skibe. Den skal uddeles til alle værnepligtige i søværnet. Kommandørkaptajn R. Steen Steensen, der er bogens forfatter, har ofret “Sorte Sara”s færd særlig omtale. Kommandørkaptajnen gør opmærksom paa, at den danske flaade i dag er af en meget beskeden størrelse og endnu langtfra i stand til at kunne løse de opgaver, som en alvorlig situation vil kræve.høy
1953 – INFORMATIONS FLAADETILLÆG.
Information, 28. august 1953.
.
SORTE SARA FRA SAHARA
MS1, armeret minestryger af træ, 11 mands besætning, sejlede den 28. august fra Køge, med Horsens som maal. Skibet skulde anløbe Korsør for natten; men chefen, søløjtnant Urban Gad, vidste, at der var “ugler i mosen”, og foretrak Skelskør, hvor der var færre tyskere, og hvor han i læ af øerne Omø og Agersø. MS1 havde nemlig flydemagnet til minestrygning paa slæb.
Paa Skelskør politistation hørte han om det tyske ultimatum og fik løfte om “at faa et praj”, hvis der skete noget.
Kl. 6 morgen meldte en politibetjent, at landet var i undtagelsestilstand, at der havde været kampe i Korsør m.v. Skønt der altsaa var gaaet to timer, siden kampene begyndte, naaede MS1 ud af havnen.
Søløjtnant Gad vovede sig ikke ud i Storebælt, men listede ind mellem fiskerbaadene i den lille havn paa Agersø, som for første og eneste gang fik marinebesøg. Øens beboede stimlede sammen. Ingen anede noget om, hvad der var sket, og marinerne sagde ingenting.
Mens øboerne saa til og efterhaanden anede uraad, lod søløjtnanten masten tage af skibet. Den knækkede og blev kastet i land. Dækket blev ryddet for alt “unødvendigt”, og med en tøne tjære oversmurte man hele skibet. Kanonerne blev dækket med pressenninger, men var ellers skudklare. Kun nationalitetsmærkerne blev ikke overdækket eller overtjærede.
Navnet blev stavet forkert!
Ideen med at kalde det nu kulsorte skib, der lignede en slæbebaad, i hvert fald paa afstand, for “Sorte Sara”, opstod hos en af matherne der fløjtende melodien malede et flot navn. Desværre stavede han skidt, saa faktisk kom der til ar staa “Sharah”!
Fra en bakke iagttog søløjtnant Gad trafikken i Storebælt. Der var intet foruroligende. Han blev imidlertid liggende, holdt det meste af sin besætning skjult og kommanderede de nysgerrige lidt paa afstand. Ingen stillede spørgsmaal, skønt det efterhaanden var tydeligt, hvad der foregik. Den lokale telefonbestyrer blev indviet og lovede at hindre generende samtaler! Fiskerne i havnen fik foræret alt det gods, man smed i land.
– – –
Da det blev mørkt, stod skibet sydpaa. Nogle sildefiskere var nysgerrige og satte spotlight paa, saa turen efterhaanden gik tæt ind under kysten, med fare for grundstødninger. Trods minefaren sejlede man udenfor tvangsruten, i haab om, at et afmagnetiseret skib, helt af træ, havde en chance. Det gik.
Senere blev det diset vejr, og saa tykt, at man ikke kunde se fra for til agter. Ikke desto mindre ramte man, i regndis, Gedserodde og gik lige hen over revet. Skibet stak kun halvanden meter. Om morgene lagde “Sorte Sara” ind i den lille Hesnæs havn. Der laa en muddermaskine. Og saa gav man rollen som muddermaskinens slæbebaad.
– – –
Ved mørkets frembrud begyndte tyskerne at bruge projektører. Lyskeglen svingede hen over havnen! Hvergang den nærmede sig, raabte alle folk, som var tilskuere paa kajen: Dæk!, og alle kastede sig i skyggen af skibet. Nogle af dem bad om at maatte komme med til Sverige, men det blev afslaaet. De havde ingen grund at give.
10 minutter til hele flugten.
Det viste sig, at der var 10 minutter mellem hvert projektør”kast” ind over havnen. At staa ud af havnen lige efter, at lyskeglen havde passeret, ville betyde en rimelig chance, skønt det ikke gik at sejle for fuld kraft, for saa vilde gnister fra skorstenen røbe fartøjet. Kl. 23.3o sejlede “Sara”, med knap 10 minutter til at slippe væk. Man gik mellem nogle bundgarnspæle. Firskerne havde forsikret, at der ikke var garn. Det gik! Man var udenfor lyskeglen, da den atter svingede.
Kursen blev sat stik mod Trälleborg, og man naaede over uden vanskeligheder. En finsk damper kippede med flaget for den sære orlogsmand. Ved fyrskibet hørte man, at et søsterskib, uden forklædning, var passeret dagen før. Det viste sig at være MS9.
Den aften sov søløjtnanten for første gang i 3 døgn. Senere sluttede skibet sig til den lille danske flotille i Karlskrona.
Navet beholdt den altsaa, dog rigtigt stavet.
1955 – URBAN HENRY GADS FORTÆLLING OM SORTE SARA.
Aarhus Stiftstidende, 13. september 1955.
Med mellemrum kommer en lille minestryger-division paa fire baade til Aarhus havn for at øve flagsignalering.
Tre af dem har navne efter øerne Manø, Fænø og Baagø – den fjerde, “Sorte Sara”, er opkaldt efter en døgnmelodi.
– Historien om, hvordan en af krigens schlagere, “Sorte Sara fra Sahara”, kom til at give navn til MS1, har aldrig været fortalt korrekt, paastod divisionens chef, søløjtnant Søren Laub, da vi aflagde besøg hos de fire minestrygere.
– Men vil De have historien fra første kilde, er De velkommen til at sejle med ud til kadetskibet “Holger Danske”, som i øjeblikket ligger ude i bugten. Det er næstkommanderende ombord, der var chef for “Sorte Sara” paa dens berømte togt til Sverige den 29. august 1943.
Vi tog imod invitationen – og her er daværende søløjtnant, nu orlogskaptajn Urban Gads beretning.
Skulle skifte station.
-Vi havde i juli og august 1943 med MS1 ligget og minestrøget i farvandet omkring Køge og skulle nu pr. 1. september skifte station. Næste maal var Horsens, men da vi allerede var en del forsinket paa grund af daarligt vejr, og natsejlads var forbudt, besluttede vi at gaa ind til Korsør havn. Det var 28. august om aftenen.
Vi var godt klar over, at der var ugler i mosen, og da vi hørte, det vrimlede med tyskere i Korsør, og der havde været tale om optøjer, ændrede vi planerne og søgte ind til Skelskør, hvor vi allierede os med byens politimester. Han lovede at give os besked, saa snart han vidste noget.
Næste morgen kl. 6 fik vi melding om, at tyskerne havde erklæret landet i undtagelsestilstand, og vi besluttede omgaaende at forlade havnen.
Maalet var Sverige, men vi turde ikke hovedkulds begive os afsted, da det vrimlede i farvandet med tyske orlogsskibe. Vi gik over til Agersø, der har en lille havn, lige akkurat stor nok til, at vi kunne gaa ind.
Her camuflerede vi baaden ved at tjære den sort, vi tog masten ned og dækkede kanonerne til med net og presenninger, som vi laante af fiskerne. En af besætningens menige medlemmer, der skulle være vittig, malede “Sorte Sara” [Sarah] paa agterenden, og med dens nye farve svarede den egentlig ganske godt til det navn.
[Herefter et resume af flugten til Sverige.]
Om morgenen, tirsdag 31. august, stod vi ind i Trälleborg havn – to døgn efter, at den danske flaade var sænket. Her traf vi en baad af samme type som “Sorte Sara”, MS9, der var gaaet fra Rudkøbing samme vej som vi. Den havde blor været mere fræk og var gaaet ved højlys dag.
En tredje minestryger, MS7, gik tværs over Kattegat fra Mariager – og vi tre var de eneste der naaede svensk havn. Af de resterende syv baade brændte en, to sænkedes, men blev senere istandsat af tyskerne og brugt sammen med de fire de havde naaet at beslaglægge.
Blev brændehuggere.
I Sverige prøvede vi lidt af hvert. Vi maatte selv sørge for livets opretholdelse, og “Sorte Sara”s officerer blev brændehuggere oppe i Dalarne.
Senere blev de tre minestrygere og de danske kuttere, der var naaet over, formeret som en flotille og underlagt den danske brigade, som vi var med til at føre over i maj 1945.
– – –
Og her slutter historien om “Sorte Sara”. Paa grund af sine indlagte fortjenester fik den lov at beholde sit kælenavn, og da flaadens øvrige minestrygere blev døbt med danske ø-navne, og i dag tjener den som øvelsesskib for unge kadet-aspiranter.
Hvem sommer foretager hver baad i minestryger-divisionen en rejse til den ø, baaden er opkaldt efter. “Sorte Sara” har hidtil ikke haft nogen ø at besøge, men i sommer aflagde den en uofficiel visit paa Agersø med en civil gæst ombord. Gæsten var orlogskaptajn Urban Gad.
– Vi havde ingen mission dér, det var saadan mere af sentimentale grunde, slutter orlogskaptajnen.
elm.
PETER E. RYE HANSENS BERETNING.
Her følger en lille beretning fra “Flådens Historie” af Oberstløjtnant Peter E. Rye Hansen, som fortæller om sine oplevelser under minestrygningen og en historie om Urban Henry Gad:
Søløjtnant I Urban Henry Gad, chef for MS 1 (pensioneret som kommandørkaptajn) var søn af kommandør Henry Christian Gad, sidst gift med Emmerenze (Emma) H. M. Gad, forfatter til bogen “Takt og tone”. [NB. Emma Gad var Urban Henrys farmor, red.]
Gad havde til vor barak i Myrvik medbragte et lille splitflag, stormflag, og på en lille flagstang anbragt på barakkens ene gavl, hejste vi flaget ved særlig lejligheder.
På sit skab i barakken, havde Gad anbragt sin chefvimpel samt en ramme med et foto af sin Far, kommandør Gad, brystbillede i fuld gallauniform med epauletter.
En søndag fik vi pludselig besøg af en nordmand, som boede i en barak 1-2 timers gang fra os, ad “stier”, som snoede sig mellem træer, og som man helst ikke skulle miste for ikke at fare vild. De ville se, hvordan vi så ud.
Det var almindelige nordmænd, en jeg talte med havde været chauffør. Som de sagde, I kom sent, men I kom godt. En så over på Gads skab og sagde, det er vel et foto af den danske konge; Gad som sad ved bordet og skrev, drejede hovedet lidt og sagde: “Nej, det er bare far”.
Det er blevet fortalt mig, at da jeg var midt i skyderiet i Helsingør havn, formentlig 6. maj, åbnede MS 1 ild mod en tysk trawler.
Dennes chef var mere besindig, muligvis på grund af tilstedeværelsen af de svenske destroyere, så han tog sin råber og meddelte MS 1, at hvis man der ikke holdt inde med skydningen, og han havde flere sårede, ville han selv åbne ild.
Så holdt MS 1 klogelig inde. Hvad der fik MS 1 til at åbne ild, ved jeg ikke, men mærkelige ting kan ske.
1956 – SORTE SARA TIL SALG.
Morsø Folkeblad, 20. oktober 1956.
Flaaden er ved at sælge ud. Minestrygerne “Strynø” og “Sorte Sara” averteres til Salg. De to Skibe er 16 Aar gamle. “Sorte Sara” hed oprindelig “MS1” [og flugten til Sverige kan læses andet sted her på siden]. Ved Befrielsen kom “Sorte Sara” hjem og blev modtaget med Hæder, og Navnet fik hun Lov til at beholde.
1957 – PASSAGERBAAD – ORLOGSKAPTAJN URBAN HENRY GAD.
Dagens Nyheder, 28. januar 1957.
Den berømte minestryger “Sorte Sara”, som den 29. august 1943 undslap til Sverige, og søsterskibet “Strynø”, bliver paa et værft i Kolding ombygget til passagerskibe og skal indsættes i det københavnske rederi “Sundfarten”s ruter mellem Havnegade og Bellevue og svenske havne. De to minestrygere blev for nogen tid siden af marinen solgt som utidsvarende til deres oprindelige formaal.
Berlingske, 18. marts 1957.
Hans Majestæt Kongen gav i formiddags offentlig audiens paa Christiansborg Slot.
– – –
Orlogskaptajn Gad, søn af fornylig afdøde kommandør Henry Gad, kom for at takke; overtoldinspektør Bregnbak fra Aarhus takkede for ridderkorset af 1. grad, og i samme anledning mødte den konstituerede direktør for haandværkerundervisningen, kontorchef Roelsen. En række forsikringsmænd takkede for tildelingen af prædikatet Leverandør til Det kgl. danske Hof eller fornyelse af det. Bl. a. saas direktør Kærgaard fra A. C. Bang, forlagsboghandler Lind fra Høst & Søn, direktør Ole Olsen fra Skinkekogeriet Hafnia, direktør Berg fra Anthon Berg, direktør Lundberg fra Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik i Roskilde og direktør Rosenvinge fra Grenaa Dampvæveri.
1958 – SORTE SARA SOM RUTEBAAD.
Information, 2. juli 1958.
Et skib med navnet “Sorte Sara” er netop sat ind i sundfarten mellem Børsbroen i København og Bellevue. Ferieglade turister nyder det panorama, turen ruller op. Tyggegummityggende, karamelædende børn hænger ved rælingen. For knap 15 aar siden var dette skib i en halt anden og alvorlig situation. Det hed dengang MS1 og var minestryger i det danske søværn.
Ved befrielsen førte Urban Gad selv skibet hjem til København og var paa minestrygning med det til efteraaret 1945.
Gad er nu orlogskaptajn og gør tjeneste i søværnskommandoen. Ved en skæbnens ironi blev en af hans første opgaver her at sælge “Sorte Sara”!
Nu er skibet efter ombygning i Hundested indsat i sin nye fredelige tjeneste …, knap saa spændende som augustdøgnene for femten aar siden. -hay
Lolland Falsters Stifts Tidende, 4. juli 1958.
Der er nu indledt et nyt kapitel i “Sorte Sara”s historie, for skibet er blevet solgt og efter en ombygning indsat paa Øresund-overfarten. Denne del af fortællingen handler om det store kolde bord, iskolde snapse og pilsnere, men forud herfor gik de spændende augustdage i det aar, der var et af de sværeste for den danske flaade.
En af gasterne [ved kamufleringen i 1943] døbte skibet “Sorte Sara” efter en meget populær schlagermelodi, men da han skulle male navnet paa skibet, stavede han forkert, og resultatet blev “Sorte Shara”.
– – –
Nu sejler den dagligt flere gange i døgnet til Sverige, dens frelsende havn de spændende augustdage.
1959 – SORTE SARA I BLÅ FORKLÆDNING.
Horsens Folkeblad, 29. maj 1959.
Den berømmelige danske minestryger “Sorte Sara”, som dramatisk undslap til Sverige 29. august 1943, er atter i sit rette element – i køkkenblaa udgave og paa smørruten over Flensborg fjord. Den tidligere minestryger er købt af et flensborgsk rutebilfirma og sejler nu fjordvandet tyndt med tyskere, der invaderer Kollund for at købe dansk smør, margarine og sukker. Fartøjets nuværende ejer fandt, at den oprindelige farve var for dyster og beordrede skibet malet i en mere optimistisk kulør. Paa redningsbæltet læser man imidlertid stadig “Sorte Sara – København”.
Kanoner eller smør, hed en bog i trediverne, – og “Sorte Sara”s tidligere funktion taget i betragtning gør den nuværende rolle til et ganske fint stykke ironi.
Herning Folkeblad, 22. juni 1959.
Fra den danske side af Flensborg Fjord opdagede man ved midnatstid natten til søndag, at det brændte i et skib. Den danske toldbaad “Peer” af Kollund befandt sig ud for Brunsnæs og blev over radiotelefonen anmodet om at gaa til hjælp. Det viste sig, at der var gaaet ild i motorskibet “Flensburg”s maskiner. “Flensburg” er den fra besættelsestidens kendte danske minestryger “Sorte Sara”, der for nogle maaneder siden blev købt af et tysk rederi og indsats i rutefart Flensborg-Kollund. Motorskibet var lørdag aften paa maaneskinstur med 60-70 tyske passagerer, da ilden brød ud, men ingen mennesker kom noget til.
Den danske toldbaad kom til hjælp med en ildslukker, og det lykkedes at nedkæmpe branden. Senere opstod der imidlertid paany ild, idet der var fejl i motoren. Dennegang lykkedes det besætningen selv at slukke, og motorskibet blev derefter af en tysk baad bugseret til Flensborg, hvor den ny er i dok.
1960 – SARA GÅR TIL FILMEN OG NYE ASPEKTER.
Sjællands Posten, 12. januar 1960.
En fantastisk historie fra besættelsestiden om, hvordan en marineløjtnant og 10 menige i samarbejde med beboerne på en ø narrede tyskerne den 29. august, bliver til en dansk spillefilm. Direktør Hanrik Sandberg vil lave filmen, og han samarbejder med den løjtnant, der stod bag kuppet, nuværende kommandørkaptajn Urban Gad.
“Sorte Sara” eksisterer endnu. Den sejler som udflugtsbåd på Flensborg fjord om sommeren. Man håber at kunne låne en båd magen til af marinen. Filmen skal optages til sommer.
B.T., 21. januar 1960.
Som omtalt vil filmproducenten Henrik Sandberg – manden bag Soldaterkammerater-filmene – i sommer optage en film om de dramatiske og spændende begivenheder, der udspilledes omkring minestrygeren Sorte Saras flugt fra tyskerne den 29. august 1943. Han vil gerne i forbindelse med Sorte Saras daværende besætning – men hvor er de)
Skuespiller Carl Ottosen, der for nyligt sagde nej til en teaterrolle for at kunne tage med Sandbergs stab til Ghana i april og være med i soldaterfilm nr. 3, har faaet et job med at indsamle oplysninger om Sorte Sara og dens bedrifter.
En glad aften venter.
Det var beboerne paa Agersø der hjalp minestrygerens besætning med at camuflere skibet som trawler
Carl Ottosen har opholdt sig otte dage paa Agersø og har faaet mange gode detaljer om historien. Han har ogsaa haft forbindelse med skibets chef, daværende løjtnant, nu kommandørkatptajn Urban Gad og dets maskinmester Jørgen Olsen der er traadt ud af tjenesten og nu har et job som portner i den hollandske ambassade.
Men Carl Ottosen vil ogsaa gerne i forbindelse med den menige besætning, otte raske gutter. Forhaabentlig melder de sig, hvis de læser dette.
Henrik Sandberg og Carl Ottosen vil gerne samle dem til en glad aften – selvfølgelig med den skumle bagtanke at faa lukket endnu flere historier frem om Sorte Saras bedrifter.
Prik
Sjællands Posten, 26. marts 1960.
København * Det amerikanske toldværen har flere gange beslaglagt store sendinger pornografiske billeder afsendt fra Danmark. Det danske politi har ikke kunnet efterkomme amerikanernes ønske og rejse tiltale mod eksportørerne. Vor lovgivning er på dette felt mere tolerant end den amerikanske.
Blandt storeksportørerne er et fotografisk forlag i Lyngby, som længe har været i myndighedernes søgelys, men endnu har der ikke været mulighed for at rejse tiltale mod ejeren.
Også blandt de amerikanske styrker i Vesttyskland gøres der fra dansk side livlig handel med pornografiske billeder. Dansk politi mener, at det drejer sig om en millionforretning, og de norske myndigheder er tilbøjelige til at tro, at en hel skibslast pornografi, som er beslaglagt i Stavanger, er bestemt til amerikanske kunder.
Den store ladning er blevet fundet i det danske skib “Sorte Sara”.
Ejeren af “Sorte Sara” blev udvist af Norge og befinder sig i øjeblikket i København, hvor man er straffet for virksomhed med pornografiske billeder.
—
Et dansk filmselskab har planer om at filmatisere skibets eventyrlige tilværelse, men har næppe taget i betragtning, at “Sorte Sara”s skæbne blev den samme som den kendte engelske film “Skibet, der døde af skam”.
Aarhus Stiftstidende, 23. april 1960.
OSLO – Statsadvokaten i Oslo har besluttet ikke at rejse tiltale i sagen om de pornografiske billeder, som 24. marts blev beslaglagt om bord paa det danske fartøj “Sorte Sara” i Stavanger.
Ved gennemgang af de 2200 billeder er fundet 246, som er klart pornografiske. De overdrages til det danske politi, da der ikke synes at være norske statsborgere impliceret i sagen.
Billederne tilhører en dansk statsborger, Niels Henry Imbert, som siden august 1958 har været bosat i Bergen. Han har tidligere udgivet nudistblade i Danmark, men flyttede til Norge, efter at han havde faaet en dom for pornografi.
Nu er han udvist af Norge.
Henry Urban Gad tog senere en ingeniøruddannelse. Han arbejdede stadig indenfor søværnet, men nu på landjorden.
Uddrag fra Ingeniørens artikel.
. . .
Beboelsesforhold.
Ethvert skib er et kompromis mellem mange modstridende krav, og i krigsskibe har man ganske naturligt givet de militære krav forret på bekostning af de ikke militære, hvilket kunne have en uheldig indflydelse på bl. a. beboelsesforholdene. I erkendelse af, at gode beboelsesforhold ikke blot kan have betydning for rekrutteringen af personel, men også kan bidrage til, at besætningerne er udhvilede og veloplagte, hvilket sidste er af vital betydning for skibets kampkraft, må det nu betragtes som fastslået, at gode beboelsesforhold er et militært krav på linie med de øvrige militære krav. Men at tilfredsstille dette nye »militære« krav er ingenlunde nogen let sag: Det er allerede nævnt, at pladskravene er vokset.
Grundene hertil er flere:
Skibenes besætninger er vokset betydeligt, hvilket først og fremmest skyldes de mange lette våben og andet materiel, som installeres nu om dage; endvidere har kravet om et konstant, højt beredskab, der er en følge af luftfartøjers anvendelse i søkrigen, medført, at der må haves personel til afløsning på klartskibsposterne, hvor det før var tilstrækkeligt med een mand.
— Paradoksalt nok er der altså i en tid, hvor mennesker erstattes af maskiner, behov for mere personel; det er muligvis et overgangsfænomen, men for øjeblikket er det absolut et problem af betydning —.
For at gøre sagen endnu vanskeligere, er besætningens pladskrav steget kraftigere, end man kunne forvente ud fra det blotte antal. Dette skyldes for det første, at det mere komplicerede materiel kræver bedre uddannet personel, således at det i første række er antallet af officerer og underofficerer, der vokser, og disse personelgrupper er sædvanligvis de underbragte. For det andet tvinger den voksende levestandard marinerne til at give bedre komfort og dermed mere plads til de menige og lavere underofficerer.
Men der er flere ting, der bidrager til vanskelighederne. Under krigen viste det sig, hvor farlige åbentstående vandtætte døre kan være for skibets flydeevne. Antallet af døre er derfor blevet stærkt indskrænket, og en marine gik endda så vidt helt at udelade dem. Jo større krav, der stilles til den vandtætte inddeling, jo færre vandtætte døre bør der forefindes, men dette vanskeliggør i tilsvarende grad trafiken om læ.
Andre forhold af betydning er udeladelsen af koøjer, og frem for alt den højere temperatur, der er en følge af, at der alle vegne om læ opstilles elektrisk og elektronisk materiel, der virker som varmekilder, da kun en ringe del af den tilførte energi omsættes til nyttevirkning.
Så godt som alle mariner har udeladt koøjer for at øge skibenes modstandsevne overfor kampskader, men de bidrog i høj grad til personellets velbefindende. De manglende koøjer medfører større krav til ventilationsanlæggene, og at rummene virker triste og indelukkede, hvis der ikke træffes særlige foranstaltninger til at imødegå dette.
1961 – SORTE SARA – HISTORIEN OM MS1 – ALARM I ØSTERSØEN.
Aarhus Stiftstidende, 5. maj 1961.
Den unge skuespiller Christoffer Bro fra Aarhus Teater er en af de fire debutanter, der i denne uge er begyndt paa deres første film.
I den forløbne uge har de fire debutanter, der foruden Christoffer Bro er Søren Elung Jensen, tidligere Odense Teater, nu Det kgl. Teater, Bent Thaimay fra Artes turné og den ganske unge pop-sanger Bjørn Tidemand, for første gang staaet foran kameraet på den idylliske Storebælts ø, Agersø.
Selv om vejret har drillet lidt, har den tekniske stab og de fleste af skuespillerne været i arbejde. Under ledelse af instruktøren Sven Methling jr. og produktionsleder Jesper Gottschalch er optaget en mængde scener om bord paa minestrygeren “Baagø” der sammen med søsterskibet “Lyø” er stillet til raadighed for filmselskabet, saa længe optagelserne varer.
Aarhus Stiftstidende, 18. juni 1961.
Atten aar efter skal 1 mænd genopleve de to mest dramatiske døgn i deres liv. Dengang – i slutningen af august 1943 – var de orlogsgaster om bord paa en af den danske flaades minestrygere MS1, nu er de civile og lever spredt over hele landet.
Dengang skrev de historie, da de stak af fra tyskerne med marinefartøjet – der vel er bedre kendt under navnet “Sorte Sara” – nu skal de se begivenhederne genfortalt paa film.
De 11 tidligere orlogsgaster er alle blevet spurgt ud om, hvad de huskede fra flugten. og skibets daværende chef, nu kommandørkaptajn Urban Gad har flere gange staaet ved siden af instruktøren, Sven Methling jun. for at give gode raad.
– – –
Filmen er som den første danske optaget i kæmpelærredsformat paa et dansk-norsk-tysk system opfundet af nordmanden Jan Jacobsen, men med linser, der er fremstillet i Hellerup.
Fra filmens program. Premiere: 29. august 1961.
FORORD af Vice-Admiral A. H. VEDEL
Chef for den danske Flaade i 1943.
Allerede i 1942 var der under Krigen udgivet fortrolige Forholdsordrer til Cheferne for de danske Orlogsskibe om, hvordan der skulle handles i Tilfælde af tyske Angreb eller Overfald.
Da det paa Forhaand ikke var muligt at overse, hvorledes Situationerne ville forme sig, indeholdt denne Ordre tre Alternativer:
1. Kamp.
2. Sænkning af Skibene.
3. Afgang til svensk Havn.
Intet Orlogsskib maatte uskadt falde i tyske Hænder.
Som Begivenhederne den 29. August 1943 udviklede sig, blev alle tre Fremgangsmaader bragt til Anvendelse. Enkelte Skibe havde Mulighed for en kort Kamp mod Overmagten, de fleste blev sænkede af deres Besætninger, og nogle naaede svensk Havn.
Det er om et af disse sidste Skibe, denne Film handler: Minestrygeren »MS 1« under Kommando af nuværende Kommandørkaptajn U. H. Gad.
Under Begivenhedernes Udvikling fik den Navnet »SORTE SHARA«. Det lykkedes med »Krigslist«, Dygtighed og Dristighed uskadt at naa svensk Havn.
Filmen giver et i Hovedtrækkene autentisk Billede af Begivenhederne, spændende og realistisk.
Det er en Enkelthed af, hvad der skete den 29. August, og en Enkelthed, der foruden sit konkrete Indhold giver et godt Indtryk af de Stemninger og den Vilje til Handling, der saa mange Steder baade inden- og udenfor Marinen besjælede mange i vort Folk, da Terningerne endeligt var kastede.
A. H. VEDEL
…den 28. august 1943.
“MS1” havde i et halvt års tid haft station i Køge, men afgik den 28. august 1943 med kurs mod Horsens. Samme dag havde marineministeriet givet alle fartøjschefer besked om, at der var noget i gære – faktisk en uofficiel ordre til “skærpet beredskab”.
Det var tanken undervejs at søge ind til Korsør; men i bæltet mødte “MS1” kuling og sø og gik i stedet til Skelskør, hvor man lagde til kaj ved 20.30 tiden.
Løjtnant Gad meldte sig telefonisk til “Minestrygningstjenesten” og fik at vide, at al landlov var inddraget. Men det var altså alt, man kunne sige over telefonen.
Gad forstod halvkvædet vise og begav sig til politistationen for at spørge om nyt. Her fik han ved midnatstid at vide, at tyskerne havde stillet regeringen et ultimatum, og ved 6-tiden om morgenen kom en betjent ned til minestrygeren og sagde, at der nu var undtagelsestilstand.
Kort efter kastede “MS1” los og stod ud af havnen. Kursen blev sat mod Agersø, i hvis fredelige lille havn risikoen for at møde uindbudte gæster ikke var så stor.
Løjtnant Gads stilling var for så vidt klar nok. Fra viceadmiral Vedel forelå en generel forholdsordre om, at flådens skibe i tilfælde af tysk overgreb så vidt mulig skulle gå til neutral havn eller sænke sig selv.
Gad traf de nødvendige foranstaltninger til at føre den sidste del af ordren ud i livet, men han havde allerede i hovedet en plan, der kunne bringe “MS1” udenfor fjendens rækkevidde.
Og så kom “MS1” til Agersøs lille havn. Befolkningen så først undrende på minestrygeren, men det varede ikke længe, inden virkeligheden gik op for dem. De blev sat ind i “MS1″s situation – og en hel befolkning gav marinen en djærv håndsrækning.
Om filmen »SORTE SHARA« udtalte den kendte historiker dr. phil. Jørgen Hæstrup:
Som historiker må jeg først og fremmest hæfte mig ved, at filmen på klar og anskuelig vis og med forsvarlig hensyntagen til de historiske kendsgerninger orienterede om den virkelige begivenhed fra dagene omkring den 29. august 1943, der ligger til grund for filmens fortælling, den danske minestrygers overførsel til svensk havn. Det er vigtigt, at der bringes oplysning om flådens holdning i de kritiske dage. På en række punkter gav filmen videre mulighed for at bringe glimt af datidens specielle forhold og lejlighedsvis også tidens stemning, hvad der formentlig vil kunne bidrage til at levendegøre, hvad der dengang skete, for både ældre og yngre.
Den oplysning om besættelsesårenes forhold, der også gennem film kan bringes eftertiden, anser jeg for meget værdifuld, også når det som her sker gennem en enkel og selv for de helt unge meget letfattelig beretning om en enkelt dramatisk episode.«
Kommandørkaptajn U. H. Gad, »Sorte Shara«s chef:
Det var en oplevelse, og for mig personlig en glæde, at se »SORTE SHARA«.
Skildringen af begivenhederne ligger nær op ad virkeligheden, og jeg synes, at filmen på udmærket måde giver udtryk for stemningen i hine augustdage 1943.
Filmbeskrivelser kan findes på Danskefilm.dk og på Filmbasen Imbd.com
MÆNDENE BAG FLUGTEN
NB: Til filmen kunne fordums “MS1” ikke anvendes på grund af for mange ændringer, så her er det søsterskibet “MS3”, som var identisk, der er blevet “kamufleret” som “MS1”.
[Indhold fra filmprogrammet er vist med venlig tilladelse fra Nordisk Film]
1969 – R.1.
1970 – SARA GÅR TIL OPHUGNING ELLER ALLIGEVEL IKKE.
B.T., 17. december 1970.
BARSØ. Besættelsens berømteste skib, Sorte Sara, har for første gang måttet kapitulere. Det er færgemand Martin Nielsen, Barsø, der giver op, fordi hans skib er blevet for gammelt, og de 40 øboer giver ikke økonomisk grundlag for en privat rute.
-Nu er folk vant til, at jeg sejler døgnet rundt, så snart der er brug for det, siger færgemanden, men når jeg ikke kan tjene til livets ophold ved det, giver jeg op. Mest ked er jeg af at skulle skille mig af med båden, der nu hedder “Nordstjernen”.
“Nordstjernen, er marinens tidligere minestryger MS1, der blev kendt som “Sorte Sara”. Da den danske flåde 29. august 1943 blev taget af tyskerne, lykkedes det søløjtnand Urban Henry Gad at undslippe med MS1. I havnen på Agersø blev båden på en dag forvandlet. Sider og skorsten blev tjæret, masten fjernet og kanonerne gemt. Under navnet “Sorte Sahra” – h’et kom med, fordi gasten ikke kunne stave – sejlede MS1 om natten til Trelleborg. Senere blev båden brugt til flygtningetransporter over Øresund og for tyve år siden købte Barsø.
[Denne artikel er misvisende vedrørende “Nordstjernen”, hvilket efterfølgende artikel i Jydske Tidende beskriver. Alligevel valgte både Dagbladet og Ny Dag hhv. 11. og 14. oktober 1971, at gentage samme forkerte historie. red.]
Jydske Tidende, 29. december 1970.
Barsø – den lille ø i Lillebælt ud for Løjtland – har givet anledning til de store overskrifter i adskillige aviser i tiden umiddelbart før jul – dog i væsentlig grad baseret på misforståelser.
[“Nordstjernen”] er ikke – som påstået i en avis – identisk med den fra besættelsestiden kendte skib, “Sorte Sara”.
[“Nordstjernen”] er en fiskerbåd under 20 bruttotons. Var den over, kunne den efter dansk lov ikke betjenes af en enkelt mand. “Sorte Sara” derimod er en tidligere minestryger på omkring 50 bruttotons.
– – –
Efter besættelsestiden gjorde “Sorte Sara” atter tjeneste i den danske flåde, formentlig på ny omdøbt til “MS1”, indtil skibsfører Verner Brønholm i 1956 købte skibet og indsatte det som turbåd mellem Havnegade og Klampenborg. Forinden var skibet blevet ombygget i Kolding.
Flensborg Personskibsfart chartrede et par år senere skibet til sejlads på Flensborg Fjord mellem Flensborg og Kollund og købte det i 1959.
– – –
Syv-otte år sejlede den fordums “Sorte Sara” sine skålture over fjorden Flensborg-Kollund og retur og vil fra den tid være kendt af adskillige grænsefarere fra hele Jylland og Fyn. I 1966 blev skibet solgt til skibsfører Freter i Heiligenhafen ved Femernsund. Han har på ny givet den en make up og ofret en del på dets ombygning. Herfra sejler “MS1”, alias “Sorte Sara”, alias “Kollund” nu under sit eventuelle ny navn [Hecht, red.] lystfiskere ud i det Femernbælt, hvorigennem det for 27 år siden flygtede for skibe for den nation, det nu selv tilhører. -bøl
1971 – URBAN GADS & SORTE SARAS DATA.
1976 – PRÆSENTATION AF URBAN GAD.
Den ny Frederikshavn Avis, 4. december 1976
– – –
Det var i 1936 en ungersvend ved Navn Urban Henry Gad efter studentereksamen meldte sig til marinen som lærling, som det dengang hed, når man ønskede at fortsætte værnepligten ind i befalingsmændenes rækker. På mandag har samme – nu kommandørkaptajn i Frederikshavn – 40 års jubilæum i søværnet, som han meget frimodigt røber, at han valgte af dovenskab. Han gad ikke læse mere, opgav planer om eksamen fra Polyteknisk Læreanstalt og valgte marinen uden at ane. at han her skulle gennem et større pensum end på læreanstalten.
Men det skulle alligevel hurtigt vise sig, at der var mere drama end studier, unge Gad var gået ind til. Marinens lærlinge blev sendt på anstrengende togter til Færøerne og Island for at vise, hvad de duede til.
– – –
Kanontordenen begyndte at buldre i syd og i 1940 nåede den til Danmark. Danmark blev taget på sengen 9. april, fordi politikerne ønskede det sådan.
Værnene var i beredskab. Gad var stationeret om bord på Niels Juul, der lå på Holmen. Tyske fly viste sig på himmelen, men skyde måtte danskerne ikke.
Vendepunktet i forholdet mellem Det tredje Rige og Danmark indtraf 29. august 1943, da der skete det, som måtte ske. Ballonen som forsigtige danske politikere og beregnende tyskere havde blæst op, sprang. Landet blev erklæret i undtagelsestilstand.
[Herefter beskrives kamufleringen og flugten til Sverige.]
Månederne, der fulgte, tilbragte besætningen i arbejdslejre sammen med andre, som var sluppet frelst til Sverige. Gad kom sammen med officerskolleger på skovarbejde – en primitiv, men sund og frisk tilværelse og derefter begyndte oprettelsen af Den danske Brigade. De danske marinefartøjer, som var nået til Sverige, skulle udgøre en flotilje i forbindelse med brigaden som på den danske D-dag skulle sejles til Danmark.
Med freden fulgte nogle besværlige år for flåden. Man havde ikke meget at gøre med og løjtnanten fra “Sorte Sara” besluttede at indhente det studium, han havde forsømt, da han gik ind i flåden. Han var uden for rækken et halvt år, men blev så opfordret til at genindtræde med særlig tilladelse til at læse videre.
Siden da er karrieren forløbet efter bogen. Kommandørkaptajn Gad, der blev udsendt til at være chef for teknisk afdeling, kom til Frederikshavn 1962, måneder før flådestationen var færdig for at føre tilsyn med det afsluttende arbejde.
BE
1977 – URBAN HENRY GAD BLIVER 60 ÅR.
Den ny Frederikshavn Avis, 3. december 1977.
Kommandørkaptajn Urban Henry Gad, chef for den tekniske afdeling på Flådestation Frederikshavn, fylder i morgen, søndag 4. december, 60 år. Samtidig er U.H. Gad på vej til at afmønstre søværnet, der i 41 år har været hans arbejdsgiver. Når 1977 rinder ud, kan kommandørkaptajnen sætte et lille fhv. foran titlen.
U.H. Gad er født i København, hvor han kort før krigen meldte sig hos den danske flåde. I 1940 blev han søløjtnant ag anden grad, og rækken af senere udnævnelser ser således ud: I 1941 søløjtnant I’er, i 1946 kaptajnløjtnant, i 1951 orlogskaptajn og i 1959 kommandørkaptajn.
[Historien om Sorte Sara kan læses andetsteds]
I årene efter krigen gjorde Gad tjeneste ved Søminevæsnet, og fra 1950 til 1954 ved forsvarsstaben samtidig med, at han læste til ingeniør på Danmarks tekniske Højskole. To år senere var han næstkommanderende i fregatterne “Esbern Snare” og “Holger Danske” og fra 1956 til 1962 var Gad tilknyttet søværnsstaben og materielafdelingen. Han kom til Frederikshavn i forbindelse med færdiggørelsen af flådestationen, og han har siden været dens tekniske leder.
-elbo
1983 – BLEV INGEN MYTE.
Vensyssel Tidende, 3. september 1983.
– – –
Jeg vil lige indskyde, at det før flugten fra Danmark blev tilkendegivet at det skete på frivillig basis. Under flugten til Trelleborg blev en enkelt mand sat i land på Sjælland af hensyn til hans familie, en anden gast deserterede, og også kokken stak af, men han kom igen efter et par timer. Han var kommet i tanke om at vi dårligt kunne undvære ham, og det kunne vi faktisk heller ikke!
Alle de værnepligtige og befalingsmændene tog den unikke situation i stiv arm, men det var unægtelig en lettelse, da vi hen på foråret 1944, blev samlet til uddannelse i militærlejre i Sverige, og glæden blev endnu større, da vi kom ombord i marinefartøjer i Karlskrona til virkelig træning.
“Sorte Sara” vendte hjem til Danmark på befrielsesdagen og var det marinefartøj, som var mindst beskadiget.
Nej, minestrygeren blev ingen myte i den forstand, at det gamle mandskab på årsdagene samledes for at mindes færden, sluttede U.H. Gad. Det var den for ubetydelig til. Glansen omkring skibets flugt opstod under det danske folks søgen efter forsvarsvilje og initiativ i en mørk stund.
1987 – URBAN HENRY GAD BLIVER 70 ÅR.
Den ny Frederikshavn Avis, 2. december 1987.
En af Søværnets markante skikkelser i Frederikshavn, pensioneret kommandørkaptajn Urban H. Gad, fylder fredag 4. december, 70 år. Urban Gad indlagde ved flere lejligheder under anden verdenskrig marinen uvisnelig hæder, og et af de mest vovede og kendte puds han spillede tyskerne, var da han med sin minestryger stak af til Sverige før tyskerne nåede at tage skibet.
[Historien om Sorte Sara kan læses andetsteds]
Ved kapitulationen beskød søløjtnant Gad tyskerne ved Kronborg med sin maskinkanon på skibet.
Urban Gad gik for 10 år siden af med pension. Han bor stadig i byen.
Jyllands Posten, 2. december 1987.
I skærende kontrast til den fanden-i-voldskhed, der kendetegnede kommandørkaptajn Urban Henry Gads løjtnantstid, går den navnkundige skipper på besættelsestidens minestryger, “Sorte Sara”, i al stilfærdighed hen og runder støvets år fredag den 4. december.
I krigsårene indlagde søløjtnant Gad sig uvisneligt ry ved hele to lejligheder, Den ene indbragte ham megen ros på dagsbefalingen – den anden en tjenstlig huskekage fra en meget sur bykommandant.
– – –
[Handlingen til ros med flugten til Sverige er beskrevet tidligere – her kommer i stedet den tjenstlige huskekage]
Ved tyskernes kapitulation gik de danske flådeskibe til Helsingør, hvor en del blev lagt til kaj den 6. maj, mens andre – heriblandt “Shara” – patruljerede farvandet udenfor.
Inde i land – i nærheden af Kronborg – ville en tysk stabsvogn ikke standse for en dansk geværposts ordre og blev straks beskudt. Tyske soldater på Kronborgs bastioner fik det indtryk, at skuddene kom fra Helsingørs kraner, som de åbnede ild imod.
Ude i Sundet brød løjtnant Gad sig ikke om, hvad han så, og han beordrede Kronborg-tyskerne bestrøget med et lag af sin 20 mm maskinkanon.
Helsingørs danske bykommandant blev så opbragt over, at et dansk flådefartøj havde givet det ved Sjællands kyst ludende – som skrevet står – nationalklenodie en omgang, at han straks beordrede hele den netop frigivne flotille til Hälsingborg, hvor dens unge hedsporer passende kunne svale deres iver, mens han fik bragt orden i sagerne.
Efter krigen læste Urban Gad til ingeniør på Polyteknisk Læreanstalt, mens han via Søminevæsenet og Forsvarsstaben, som næstkommanderende på fregatterne “Esbern Snarre” og “Holger Danske”, kom til Flådens Materielafdeling. For ti år siden afskediges han i nåde og med pension som teknisk leder på Flådestation Frederikshavn.
Keld Boserup
1991 – ALLE MS-BÅDENE.
Marinehistorisk tidsskrift, 1991 nr. 1.
“Den 4. april 1941 søsattes den første af en serie på ialt 10 minestrygere til Søværnet.
Med bygningen af denne serie fortsattes den fornyelse og forøgelse af flådens minestrygningskapacitet, som var påbegyndt ved bygningen af de 3 store minestrygere af “Søløven”-klassen, der søsattes 1938-39.
– – –
Ved begyndelsen af 2. verdenskrig var flådens minestrygningskapacitet altså meget beskeden. For at råde bod herpå iværksættes projekteringen af 10 fartøjer til strygning på lavere vand.
– – –
Der var løvrigt nok at tage fat på. De krigsførende parter havde med stor iver udlagt miner i vore farvande og en af marinens hovedopgaver i de første efterkrigsår blev at rydde så meget op, at sejladsen kunne foregå sikkert.
– – –
Andre opgaver dukkede op. Fra slutningen af 40’erne blev hvert år et antal både tilknyttet diverse øvelsesdelinger. Bl.a. kadetdelingen, hvor bådenes robusthed gjorde dem godt egnede til øvelseskommandoer for de vordende søofficerer. I 1960 tog man skridtet fuldt ud og omklassificerede de
tilbageværende både til skolefartøjer.”
Der er beskrivelser af hele MS flåden med billeder og hele historikken for den videre skæbne under nye navne for alle 10 enheder.
Her kan hentes en PDF med gennemgang af alle 10 minestrygeres historie fra Marinehistorisk Tidsskrift.
1992 – URBAN HENRY GAD BLIVER 75 ÅR.
1993 – ORLOGSMUSEETS UDGIVELSE PÅ 50 ÅRS DAGEN.
Politiken, 29. august 1993.
– – –
Historien om Sorte Sara er så ærkedansk, at det var den, der endte med at blive filmatiseret i begyndelsen af 60’erne, selv om betydeligt mere dramatiske og betydningsfulde begivenheder fandt sted i danske farvande og på Holmen. 29. august kostede også menneskeliv.
31 danske krigsskibe blev sænket, ved at bundventilerne blev åbnet eller sprængladninger i skroget blev udløst. Fire opmålings- og inspektionsskibe blev taget uden kamp, syv torpedo- og ubåde blev erobret af tyskerne efter kamp, 43 uarmede patruljebåde blev taget, mens 13 mindre skibe undveg til Sverige. Blandt dem var minestrygeren MS1 under kommando af den 26-årige søløjtnant Urban Gad, som havde forbilleder i slægten at leve op til. Hans far var kommandør i flåden, hans farfar admiral.
– – –
Urban Gad fik aldrig siden en kommando i det danske søværn. Han tog en ingeniøruddannelse og blev hovedsageligt beskæftiget med materiellet på landjorden.
Han kom dog til søs igen under dramatiske omstændigheder, da han i 1955 var næstkommanderende på det inspektionsskib, der blev sendt til Klaksvig på Færøerne som logiskib for de udsendte politistyrker.
– Så har jeg også prøvet at blive opfattet som en slags besættelsesmagt, bemærker Urban Gad.
N.S.
Aalborg Stiftstidende, 29. august 1993.
Besættelsen har stadig appel til ungdommen.
Emnet egner sig glimrende til skolerne.
KØBENHAVN: Selv om det er 50 år siden nu, så er besættelsens tid og de begivenheder, der fulgte med Danmarks brud med Tyskland den 29. august 1943, stadig aktuelle for de unge.
Det mener samvirket Folk og Forsvar, der har udsendt materiale til alle landets skoler og gymnasier, og det mener skolebogsforfatter Nils Aage Jensen.
– – –
Samvirket har trykt 4000 eksemplarer af en temamappe indeholdende en bog om begivenhederne, øjenvidneberetninger, kildeliste til folk, der kan fortælle om dagen, samt et kassettebånd, hvor kilder fra dengang fortæller om, hvad der skete med “sorte Sara”, og hvad kongen sagde til den tyske general, da tyskerne kom til Sorgenfri Slot.
2001 URBAN HENRY GADS FARVEL.
Nordjydske Stiftstidende, 16. juni 2001.
DØDSFALD. Pens. kommandørkaptajn Urban Gad, R1, tidligere Frederikshavn, 83 år.
Urban Gad var født i København, og efter endt studentereksamen gik han i faderes, kommandør H.C. Gads fodspor og blev optaget på Søværnets Officersskole. Han blev søløjtnant i 1940, og efter sejlads med bl.a. Ingolf, Søløven og Hvalrossen blev han i 1943 chef for minestrygeren MS1, som han 29. august camouflerede som fiskekutter og ændrede navn til Sorte Sara. [Den historie springes over her]
– – –
Han sluttede med pensionering fra Flådestation Frederikshavn med udgangen af december 1977.
Urban Gads interesser lå væsentligst i litteratur, teater og klassisk musik, og han var medlem af foreningen Norden og Alliance Francaise. Han spillede golf og senere petanque, og et par gange om året rejste han til England for at besøge familien. Han var dekoreret med ridderkorset af 1. grad og Holmens Hæderstegn. Han var netop i maj måned flyttet ind i en ejerbolig i Århus.
Urban Gad efterlader en søn i England og 3 børnebørn.