Østasiatisk Udstilling 1902

Østasiatisk Udstilling
Dansk Kunstflidsforening 1902


Aarhus Stiftstidende 18. marts 1902.

Horsens Folkeblad, 18. marts 1902.

Asiatisk Udstilling.
Paa et privat Møde blev det if. Dbrg. i Lørdags besluttet at afholde en asiatisk Udstilling i Løbet af Vinteren 1902-03. Tanken er udgaaet fra “Dansk Kunstflidsforening” med Fru Emma Gad i Spidsen. Der blev paa Mødet nedsat en Komité, hvori bl. a. Admiralinderne Richelteu og Gad og Etatsraadinde H. N. Andersen samt Etatsraaderne H. N. Andersen og Henningsen fik Sæde. Det vil blive “Østasiatisk Kompagni” og Industriforeningen der arrangerer Udstillingen, som vil blive afholdt enten i førsk. Oktober Maaned eller i Februar 1903.


blankPolitiken, 25. september 1902.

Vi er nu naaede saa langt med den østasiatiske Udstilling, at vi kan begynde at tale om Aabningen. Den finder sted paa Lørdag. Kl. 2½ vil de særlig Indbudne have at infinde sig i Industriforeningen, iførte Morning-dress; Kl. 3 kommer alle de kongelige og kejserlige Herskaber og modtages af Udstillingskomitéens Etatsraadinder, anførte at Etatsraad Henningsen.

Endnu ser der jo en Smule uryddeligt ud i Industriforeningens store Sal. Store Pakkasser flyder omkring i Lokalet, man snubler over halvt udpakkede Japanserier og maa være meget forsigtig for ikke paa sin Vej at træde de af Dr. Th. Mortensen hjembragte Konkylier sønder og sammen. Men Tømrermester Cortzen har været med til det der var værre.

Det værste ved Udstillingen er, at der er ikke Plads. Daglig strømmer der flere og flere Anmældelser ind; allerede nu synes der at være fuldt derude, og de største Udstillere har endnu ikke sendt deres Ting. Det er et vældigt og højst delikat Arbejde, der forestaar Etatsraaden, naar han skal til at udskyde og vrage og paa Grund af Pladsmangel tilbagesende Udstillerne deres Ting.

I det inderste Værelse er Hr. David Metz i Færd med at stable Tekasser ovenpaa hverandre. I Baggrunden hænger en stor og mærkelig Vægdekoration af Lak, som tilhører Rentier Kjerulf. Det ene Hjørne er optaget af en mægtig kinesisk Seng. Herinde vil Teudskænkningen finde Sted ved Hjælp af ægte China-boys. Hr. Metz udstiller for Kuriosums Skyld ca. 90 forskellige Tesorter foruden en Række Billeder, der viser, hvorledes Teen bliver til. Men Serveringen omfatter kun 10 forskellige Sorter, hvilket dog maa siges at være tilstrækkeligt.

Det bliver efter alt at dømme en sjælden smuk og pragtfuls Udstilling, fuld af store Kostbarheder: et Par gamle japanske Sværd alene er vurderede til 2000 Dollars; den Rigdom, der findes af udskaarne og indlagte Møbler, Statuetter, Malerier, Vaser, Tæpper og Skærme, vil være noget uset for de Allerfleste. De her ophobede Skatte er da ogsaa assurerede for flere Hundrede Tusinde Kroner.
blank
At Udstillingen ogsaa vil faa den mest kunstneriske og smagfulde Ordning, derfor borger Etatsraadinderne, der allerede tidligere ved gentagne Lejligheder har haft Lejlighed til at lægge deres uomtvistelige Arrangementstalent for Dagen. Man vil sikkert ikke komme til at savne de to døde Skildpadder og de 3000 visne Palmeblade, der i et Komitémøde alle blev enstemmig kasserede.
Obs.


blankNationaltidende, 28. september 1902.

Buddha troner over Indgangsdøren til den østasiatiske Udstilling i kridhvid Majestæt paa himmelblaa Baggrund. Buddha er Udstillingens Skytspatron og Topfigur. Ham anraaber Udstillingens Præses. Etatsraad Henningsen, samt de kvindelige Præsidenter, Admiralinde Gad og Etatsraadinde Hansen om Held.

Det tegnede igaar, da Udstillingen Kl. 2½ lukkede op for en udsøgt Kreds af nogle hundrede særligt Indbudne, til, at Buddha vil bønhøre Statsraaden og hans kvindelige Medhjælpere. Den store Sal i Industriforeningen, der godt kunde have været 3-4 Gange større for at rumme den uhyre Mængde sjældne og kostbare Kunstsager fra Østens fjerne Lande, som her er samlede i Montrer og Skabe, frembød et broget og pragtfuldt Billede.

blankOver ens Hoved bølgede et hvidt Flor, prydet med store gyldne kinesiske Bogstaver, Malerinden Frk. Rinks Værk. Langs Væggene strakte sig en dekorativ Frise i porcelænsblaat og hvidt, forestillende kinesiske Landskaber og Interiører, malede af Hr. Urban Gad. Under Frisen var Vægge og Piller behæftede med ægte gamle kinesiske Gadeskilte, det morsomste og kæreste Krimskrams i sort og gult paa hvid Bund. Paa Gulvet vadede man til Knæene i persiske og indiske Tæpper. Og hvor, man saa hen, mødte Øjet uhyre Montrer, hvis Glasvægge omgærdede Orientens Skatte, kostbare, mangefarvede, straalende skønne eller barokke.

De udstillede Kunstgenstande.
En righoldigere og værdifuldere Samling af Kunstskatte fra Østen har vi aldrig set herhjemme. Det voxende kommercielle Samkvem mellem Danmark og Østasien har bidraget sit til at fremelske Interessen og Smagen for orientalsk Kunst og Industri herhjemme. Flere og flere af vore unge Handelsmænd drager ud til det fjerne Østen, og naar de kommer hjem, medbringer de større eller mindre Samlinger af sjældne og kostbare Kunstsager.

Man fik igaar paa sin Vandring gennem Industriforeningens store Sal et overraskende Indtryk af de værdifulde Samlinger, der saaledes ejes af Privatmænd herhjemme.

Mest iøjnefaldende og kostbar er Admiral Richelieuis og Frues Udstilling af siamesiske Guld- og Sølvsager, skænkede af selve Hs. Majestæt Kong Chulalongkorn. En gylden Døbefont, hvori Admiralens ældste Søn døbtes, vækker særlig Opmærksomhed ved sin Størrelse og pragtfulde Ciselering. Den er sine 60,000 Kr. værd.

Prinsesse Maries Samling af siamesiske Smykker, ligeledes en Gave fra den extravagante Siameserkonge, er sjælden ved Stenens Pragt og Størrelse, ikke mindre end Smykkernes sære Former og Udseende.

Der er Grosserer Hvalsøes smukke blaahvide Porcelænssamling og Rentier Kjerulfs brogede og bizarre Kineserier. Der er Fabrikant Goldschmidts japanske Udstilling af Sølv og Elfenben og der er Etatsraad Andersens 3 Fod høje og 450 Aar gamle Buddha fra Japans Indre. Der er Fabrikant Hirschsprungs, Professor Kroghs, Fru Julius Petersens, Kommandør Münters og endnu mange Udstilleres pragtfulde Samlinger, som det vilde være umuligt at gøre Rede for efter et flygtigt Besøg fra Aabningsdagen.

Det er øjensynligt heller ikke saa meget de udstillede Pragtgenstande, der fængsler den almindelige Interesse blandt det udsøgte Premiérepublikum, som det er Forventningen om de kongelige Herskabers Ankomst. De var anmeldte til Kl. 3.

Allerede et Kvarter før er der Trængsel omkring Indgangsdøren og op langs den lange Midtergang, ad hvilken de Kongelige skal passere.

Kjendte Navne.
Blandt de ventende Honoratiores Udstillere og andre indbudne Notabiliteter bemærker vi Admiralinde Gad, Etatsraadinde Louise Hansen med sine to Døtre, Fru Vagn Aagesen i graa, Fru Malte Bruun i Spadseredragt. Vi ser Konsejlspræsident Deuntzer og Justitsminister Alberti i ivrig Samtale. Vi øjner der smukke Fru Glückstadt f. Rée, Medlem af Komiteen. Hun tager sig nydelig ud i sort med en hvid Fjerboa.

Vi bemærker Overpræsident Oldenburg samt Politidirektøren og Frue. Professor Krogh med Frue og en nydelig ung Datter i drapfarvet Promenadekostume. Statsraaderne Hansen, Henningsen og Aastrup. Kommandør Münter og Frue. Professor Leopold Meyer med Frue i blændende gul Silke med tilsvarende Hat. Direktør Guldberg og Frue, Hofjuveler Michelsen. Forlagsboghandler Hegel med Søn og Datter, Fru Fritsche. Grosserer Karberg med Frue. Baron Blixen-Finecke, Kammerjunker Lindholm og Frue. Advokat Halkier. Theaterdirektør Dorph-Petersen med Frue. Direktør Dessau med Frue, født Salomonsen. Maleren N. B. Dorph og Frue. Konferensraad Borup med Søster, Borgmester Dybdal. Direktør Bernhard Olsen. Koncertsangerinde Ellen Bech. Fru Anker Heegaard, Kaptajn i Marinen Bloch og Frue, Direktør Rosenstand, Professor Bissen med Datter, Fru Alfred Bentzon, Højesteretssagfører Ulf Hansen og Frue, Fru Ingeniør Sonne fra Japan i lysegraat Crepe de Chine med ægte Kniplinger. Den franske Minister Jusserand og Frue, den russiske Gesandt, Grev Benckendorff o. s. v. o. s. v.

De Kongelige kommer.
Præcis Kl. 3 indfinder Hoffet fra Bernstorff sig. I Spidsen Kejserinde Dagmar og Dronning Alexandra ledsagede af Statsraad Henningsen. Kejserinden er helt i sort, Dronningen i sort Boile besat med cremefarvede Kniplinger. Den sorte Hat oplives af en Dusk hvide og lilla Blomster.

Efter dem følger Kongen med Prinsesse Maries lille Datter Margrethe ved Haanden, ført op ad Midtergangen af Admiralinde Gad, derefter Kronprinsparret ledsaget af Etatsraadinde Hansen, Kong Georg sammen med Professorinde Leoplold Meyer og endelig de unge Prinser og Prinsesser, af hvilke Kronprinsens tre Døtre alle er i sort, og den unge Storfyrstinde Helena, nylig gift med Prins Nicolaos af Grækenland i marineblaat. Til højre og venstre langs Midtergangen knækkede Publikum sammen som Knækparasoller, medens Peocessionen drager forbi.

Dermed erklærer Statsraad Henningsen Udstillingen for retteligen aabnet at være, og de Kongelige, livlig underholdt af Komiteens Medlemmer og andre hoffähige Personer, tager Udstillingen i Øjesyn. Tombolaen, der staar under Frk. Klüvers Ægide, bliver indviet af den smaa Prinsesse Margrethe, der øjeblikkelig vinder 10 Alen kinesisk Silketøj til en Kjole. Prins Valdemars Sønner har ligeledes Held med sig ved Lykkehjulet, medens Kronprinsessen og Prinsesse Louise trækker lutter Nitter.

En kongelig five o’clock-tea.
Endelig er det store Øjeblik naaet, hvor det kinesiske Thehus skal indvies af de fyrstelige Personer. Vi hører i Forbigaaende Etatsraad Henningsen foreslaa Kongen: “Maaske Deres Majestær vilde gøre os den Ære at drikke en Kop The?”
“Nej Tak”, svarer Hs. Majestæt, “jeg har oprigtig talt lige spist Frokost”.
Ikke desto mindre ser man ham 5 Minutter senere bænket ved et af de smaa lysegrønne Kineserborde sammen med sine to Døtre og Professorinde Vissen. Da de kongelige Herskaber har taget Plads, overrækker den nydelige lille Frk. Krogh dybt rødmende og nejende hver af de fystelige Damer en Blomsterbuket af ikke overvældende Pragt.

Ved et andet Bord ses Fru Leopold Meyer i livlig Samtale med Kronprinsen og Kong Georg, medens Kronprinsessen og de yngre Medlemmer af Kongefamilien bliver betjente af de allestedsnærværende Præsidentinder, Fruerne Gad og Hansen.

Blandt det udenlandske Følge lægger man foruden til Dronning Alexandras Hofdame, Miss Rose, særlig Mærke til Dronningens Yachtkaptajn, hvis Udseende slaaende minder om Mr. Chamberlains.

De høje Herskaber forlader Udstillingen.
Efter Theen kaster Kongefamilien endnu et flygtigt Blik paa de udstillede Genstande, de smaa Prinser og Prinsesser trækker endnu en Nitte. Saa ruller de røde Kuske op for Døren.

Smukke Damer og distinguerede Herrer følger de kongelige Herskaber til Vogns for faa Øjeblikke efter at udfolde en energisk Kappestrid om at komme til at sidde i den Sofa, hvor Kejserinde Dagmar og Dronning Alexandra har drukket deres The.
K.H.


Kvinden og Samfundet Nr. 20 1902.

Den østassiatiske Udstilling –
Over den røde Port med de mange vise Indskrifter knejser Budha i hvid Majestæt.
Det første Indtryk er fremmedartet, forvirrende i sin Mangfoldighed af Farver, der skinner og lyser fra de brogede Silkestoffer og fra de gyldne, siamesiske Skaale, fra Gulvenes bløde Tæpper og det rigt dekorerede Porcelæn.
Let og stilguldt virker Frk. Rinks Loft- og Vægdekorationer, og meget morsomt de kinesiske Gadeskilte anbragt paa Væggene.
Har man begyndt at orientere sig, imponeres man af den Udfoldelse af Energi og kvindelig Smag, der gør at denne Udstilling saa rigt og smukt kan repræsentere de fjærne Landes Industri, men tidligere kun stykkevis og i beskednere Skikkelse har haft Lejlighed til at beundre. Og beundre maa man, først og fremmest den Myreflid, der præger hver enkelt nok saa lille Ting eller Del, lige fra de beskedne flettede Kurve, udført med en Finhed og Akkuratesse, der giver dem Udseende af at være skaaret i Træ, til de kostbare Metalarbejder, der fylder Prinsesse Maries og Admiral Richelieus Montrer. Der er Gaver fra selve Kong Chulalongkorn, Smykker, straalende af ædle Stene, og Guld- og Sølvskaale, hvor Øjet haabløst opgiver at finde Rede i de kunstfærdigt udhamrede Dekorationers Mangfoldighed. Der er udskaarne kinesiske Møbler, hjemført af og tilhørende Etatsraad Henningsen, fine japanesiske Porcelæner, en Rigdom af Sager, som det vilde være uoverkommeligt at opregne.


Montage det nordiske frimærkeblad Skilling nr. 159.
Montage det nordiske frimærkeblad Skilling nr. 159.

Inde bagved ligger Thestuen, ægte kinesisk at se til med sine lette, grønne Bambusmøbler og Illusionen bliver fuldstændig nu, da de brogede Lygter tændes, og man i Skæret af dem indtager en Kop duftende The, serveret i de tyndeste Kopper af en veritabel smilende Kineserdreng med sin misundelsesværdig lang sort Pisk dansende ned ad Ryggen.
Oppe paa Galeriet breder Kanel- og Mangotræet deres Kroner, fantastiske, gyldne Fisk blinker og skinner i Assistent Rasmussens Harbarium, Insekt- og Krybdyrverdenerne er repræsenteret, den sidste helt imponerende ved en mægtig Sumpskilpadde; Øjet frydes ved Silketøjers dejlige Farver og rige Broderier, ved de lette, indtagende Skildringer af japanske Kvinders Liv og Færden, der dekorerer Væggene; af talrige Illustrationer lærer man blandt mange andre Forhold de forskellige Stadier af Tobakshøsten paa Sumatra at kende, man morer sig over gamle og ny mærkværdige Mønter, og endelig vækker Arnesens Billeder en Længsel efter de fjerne Egne, der trods det forøgede Samkvem endnu staar for Fantasien i Æventyrets hele Glans.
A. E.-F.


Hver 8. Dag, 5. oktober 1902.

Nogle af "Østasiatisk Udstilling"s SpidserEtatsraad Henningsen og Admiralinde Gad.
Nogle af “Østasiatisk Udstilling”s Spidser
Etatsraad Henningsen og Admiralinde Gad.
Etatsraadinde Hansen og Professorinde Mayer
Etatsraadinde Hansen og Professorinde Mayer

Industriforeningens store Udstillingssal er ikke til at kende igen, Vægge og Piller og Loft er dækkede af de herlige Kunstsager, sim i sin Tid hentedes hjem fra Østen og nu, løsrevne fra københavnske Bourgoisie-Hjem, danner den pompøse østasiatiske Udstilling, som i de kommende Uger vil virke dragende paa enhver, der har Sans for en sjælden og egenartet Kunst.
Vi …… præsenterer for i Dag dens Præsident, Etatsraad Henningsen og enkelte af de Damer, der har trukket Arrangementets besværlige læs.


Illustreret Tidende, 5. oktober 1902.

Naar den uniformerede Opsynsmand paa Slaget 1 aabner Dørene til østasiatisk Udstilling, saa dukker Solen sig hastigt i det indiske Ocean, og Stjærnerne tændes tæt over Palmetræernes Kroner i Orientens Lande.

En samling Buddaer
En samling Buddaer

Naar Folk til Fods og til Vogns begiver sig ad Vesterbro til for at se Udstillingen i fuldt Dagslys, saa standser Sælgernes Skrig i Columbias Gader, og Lanternerne kommer frem mellem Rickshawernes Hjul helt nede ved Jorden og hopper og svajer som rigtige Moselygtemænd. Inde i Grand Oriental Hotel drejer de paa Knapperne, og fra aabentstaaende Balkoner og Jalousier trænger det elektriske Lys og lægger skarpe Konturer om Olietræernes mørke Løv.

Det elektriske Lys skinner ogsaa paa Butikkerne i Grand Oriental Hotels Vestibule og underste Etager og fastholder i sine Straaler en asiatisk Udstilling, der er aaben paa alle Aarets Dage, Profetens Døds- og Fødselsdag inclusive.

Tigrens Skind, Elefantens Tænder, fuldriggede Skildpaddesbaade, japanske Sværd, kinesiske Sølvarnejder, Burmas og Siams Rubiner, Ceylons dybblaa Safir, Elgenben, Guld, Sølv og alle Jordens ædle Sten, raat og forarbejdet, smagløst gjorte og udførte med den største Kunstfærdighed. Fra Aden til Yokohama, fra Melbourne til Kap køber, tusker og sælger de mohamedanske Købmænd, som har Hovedkvarter i Columbo.

Børnenes Gud
Børnenes Gud

En saadan Masseudfoldelse er den østasiatiske Udstilling i Industriforeningen ikke, og den giver ikke og prætenderer ikke at give et Helhedsbillede af Asiens Varer og Industri.
Vore Østasiatiske Matadorer er alle Folk, som i en ung Alder rejste til Morgenlandene, og de har sikkert og til Held for dem selv og deres Hjemland ikke anvendt deres Tid paa at studere Finesserne i asiatisk Kunstindustri, de har været smarte og energiske Forretningsmænd, moderne Krigere, dygtige Forstmænd og først og fremmest søgt at sikre sig en ordentlig Plads i det store Kapløb om det kontante Guld. Den Tid, der saa er bleven tilbage har de anvendt til Passioner, og mellem disse høre vel ogsaa den at samle paa asiatiske Kuriositeter og Antikviteter. Man kan gaa ud fra, at de har været saa godt inde i de fjærne Landes Forhold, at de ikke har betalt deres Samlinger over den paa Stedet gældende Værdi, og at de har holdt sig til de kostbare Sager, men deraf følger ikke, at disse Folk, hvis Evner ligger paa helt andre Felter, ogsaa har faaet det bedste.
Mærkeligt er det, at f. Eks. en Mand som Fabrikant Hirsehsprung, der saavidt vides aldrig har færdedes i Orienten og i hvert Fald aldeles ikke er Medlem af den asiatiske Matadorring, møder med et Stykke, som absolut staar over detmeste paa Udstillingen. Det er en gammel Claisouné Vase i dejlig blaa Bundfarve og med et Væv af Guldstreger.

Krigsguden
Krigsguden

Ogsaa Forlagsboghandler Hegel har fundet nogle nydelige Sager, bl. a. et Miniatur buddatempel, hvis Mage fandtes paa en Industriudstilling i Kobe i 1898 og der blev holdt i en Pris af 800 Kroner.

Det er ikke ualmindeligt, at Europærere i Asien samler paa Buddafigurer, og denne Lidenskab har ogsaa sat sine Spor i den lille Udstilling i Industriforeningen. Her er adskillige Buddaer og over dem alle rager en Figur tilhørende Etatsraad Andersen.

Hans Ven fra Siam Admiral Richelien ejer en lille maget kostbar Samling Skaale og andre Genstande af ublandet Guld, fint og nydeligt udførte af siamesiske Smede, der dog ikke nær forstaar af udarbejde Detailler til den Grad som japanske Haandværkere af den ædle Skole. Den største Samling, er utvivlsomt Pekingkøbmandens Hr. Kjærulffs. Den omfatter en betydelig Del af den kinesiske Industri, Møbler, Sølvtøj, Elfenbenssager, Silkedragter, Tæpper og et virkelig stilfuldt Miniaturbuddatempel. Kommandør Münters udslaarne Skærm og Etatsraad Henningsens Møbler vil næppe undgaa en velfortjent Beundring og vække en Del Misundelse i ubefæstede Sind.

Omkap med den opgaaende Sol i en ung Kunstners Portaldekoration straaler Prinsesse Maries Montre, hvoraf det mest karakteristiske, men sikkert ikke det kostbareste, er et Par Smykker, som Hs. Maj. Chulalongkern hat foræret Prinsessen. De er udført i en ret aparte kvadralformet Stil og indfatte bl. a. nogle blege Siamrubiner, som er ejendommelige for dette Land, men som Juveleren i Columbo rynker paa Næsen af.
Vaser og figurer fra prinsesse MarieJa, gaves der de Herrer Brambibiris eller Gomez paa Grand Oriental Hotel Lejlighed til at putte noget indenfor deres Skørt, under Armhulingen eller i Turbanen, saa vilde de sikkert ikke saa meget som se til Sagerne lige ved Indgangen, de vilde koldt gaa forbi Prinsessens Smykker, men de vilde forsyne sig rigeligt af Admiralens smaa Guldbægre, som de vilde udstykke i adskillige Ringe.
Hans Treschow.