Emma Gads 10 liv

Emmas ti liv


Emma Gad boede 10 steder gennem sine næsten 69 år, og det var Indre by der trak.
Emmas København


Alle Emma Gads adresser i et begivenhedsrigt liv i hovedstaden – med en enkelt kort afstikker.


1. Dronningens Tværgade 12.
2. Norgesgade 35 (Bredgade).
3. Strandpromenaden 15, Søvang.
4. Østervold 16.
5. Strandvejen 57, Korsør.
6. Ny Kongensgade 11.
7. Haregade 1, Nyboder.
8. Brogade 5.
9. Dronningens Tværgade 40.

Sommerbolig:
10. Gl. Strandvej 221A (Tipperup) Humlebæk.


1852 * Dronningens Tværgade 12. (Sct. Annæ Øster – Matr. 278.)


Emma Gad blev født den 21. januar 1852. Hun var familiens efternøler og eneste pige blandt 5 børn. Familien boede i den fine ende af Dronningens Tværgade, nærmest Bredgade (der dengang hed Norgesgade).

Emmas dåb1852 Garnisions sogn, Hovedministerialbog. Dåb 21. marts.


Dronningens Tværgade 121855 Folketælling. Emma Henriette Margrethe Halkier, 4 år.


1860 * Norgesgade 35. [Bredgade] (Sct. Annæ Øster – Matr. 189.)


Til trods sit navn, Norgesgade, blev den lige så ofte kaldt Bredgade. I 1877 tog man konsekvensen og kaldte så officielt vejen for Bredgade. ‘Norgesgade’ blev så fri og fik senere liv et andet sted i kommunen.
norgesgade351860 Folketælling. Emma Henriette (Sophie?) Halkier, 8 år.


– 1872 * Strandpromenaden 15. (Udenbys Klædebo – Matr. 126.)


Søvang. Strandpromenaden var ikke den nuværende af samme navn, som først blev navngivet i 1916.
kirkebogen 18721872 Kirkebogen 20. september. Emmerenze Henriette Margrethe Halkier, 20½ år.


1872 – 1877 * Østervold 16. (Sct. Annæ Vester – Matr. 513)


Her boede Urban Gads familie. Emma flyttede ind efter giftermålet den 20. september 1872.
18. august 1873 fik de deres første barn, Henry Christian Gad.
østervold 161870 Folketælling.


1877 – 1880 * Korsør, Strandvejen 57. (Strandvejen – Matr. 189.)


Flyttede til Korsør p.g.a. Urban Gads arbejde som postskipper på damppostskibet ‘Freya’, der sejlede Korsør-Kiel. “Det eneste tidspunkt jeg var utro mod København”, sagde Emma Gad senere. Hun udnyttede dog tiden til at skrive noveller og en børnebog til skrivebordsskuffen. Grobunden blev her lagt til mere.
12. februar 1879 fik de deres andet og sidste barn: Peter Urban Gad.
Ved folketællingen 1. februar 1880 står familien som “midlertidig fraværende” med ophold i København.
Urban slutter arbejdsforholdet på Korsør-Kiel overfarten 1. april, men Emma har nok ikke kunnet vente, og kom ‘hjem’ lidt før.
strandvejen korsør1880 Folketælling. Emma Henriette Margrethe Gad f. Halkier, 28 år.


1880 – 1881 * Ny kongensgade 11.


Denne liste hører til deres næste adresse (Haregade), men bruges her da det er det eneste dokument der viser at de kom fra Ny kongensgade 11 til Nyboder.
nyboderHusbøger for Nyboders beboere.


1881 (18. oktober) – 1888 (1. april) * Haregade 1. Nyboder (Sct. Annæ Vester)


Haregade. Postkort.
Postkort fra Haregade.
Haregade 2010
Haregade i Nyboder fra 2010.

Premierløjtnanten afsluttede sit arbejde i Korsør, og vendte tilbage til marinen, nu som kaptajn.
De bosatte sig snart efter, som det passer sig for søens folk, i Nyboder.

Nu begyndte livet at møde Emma Gad med åbne arme. Hun begyndte et oversættelsesprojekt (“Man skal aldrig”) samtidig med at hun prøvede at nedfælde egne ideer. Det faldt hende ikke umiddelbart let. Hun sagde om sig selv, at hun kom fra et hjem “hvor sans for kunst og litteratur ingen sinde har været fremherskende”. Det blev afgjort noget hun og den yngste søn ændrede på.

Edvard Brandes læste på et tidspunkt hendes dramatiske arbejder og så en spire der måtte have kraft til at udvikle sig. Han gav hjælp til at højne kvaliteten af en amatørtekst til et professionelt brugbart resultat.
Det første stykke blev antaget på Det kgl. Teater: “Et aftenbesøg”. Resten er historie.

1886 blev det helt store gennembrudsår. Hvis “Man skal aldrig” og “Et aftenbesøg” ikke var blevet taget så godt imod som de blev, kendte vi måske ikke Emma Gad overhovedet i dag; for udgivelsen og premieren var uden navns nævnelse – men navnet Emma Gad kom snart på sammen med de positive omtaler.

Ikke blot startede Emma Gad en ny karriere. Hun skabte sig også en større venne- og bekendtskabskreds der absolut styrkede hendes status.

Folketælling1885 Folketælling. Emma Henriette Margrethe, 33 år.


1888 (1. april) – 1893 (1. maj) * Brogade 5.1. (Christianshavn – Matr. 3.)


brogade 5
Brogade 5 (Foto: Ernst Hannuss).

Det var på denne adresse Emma Gad fortsatte den dramatiske karriere der begyndte i 1886.
Det blev til “Et stridspunkt” og “Gjenklang” i 1888, “Fælles sag” i 1889, “En advarsel” og den store succes “Et sølvbryllup” i 1890, “I veldædigt øjemed” i 1891, og måske forberedelsen til 1893 forestillingen “Tro som guld”.

I samme tidsrum var hendes mand Nicolaus Urban Gad også på vej op af karrierestigen. Han begyndendte som Chef for Briggen Ørnen, så Korvetten Dagmar, videre til Vagtskibet ved København og til Krydseren Hekla.
I 1892 modtog Urban Gad Dannebrogsmændenes Hæderstegn og blev udnævnt til Kommandør og stabschef.

Tjenestepigerne Elisabeth og Olga.
Elisabeth blev stuepige på Brogade i 1888 og nu kom Olga til, direkte hjemmefra, i slutningen af 1890. Disse piger fulgte i 30 år Emma og Nicolaus Urbans vej gennem livet.
Folketælling Brogade 5 - 1890
1890 Folketælling. Emma Henriette Gad, 38 år.


1893 (1. maj) – 1921 (8. januar) * Dronningens Tværgade 40, Tlf. Palæ 127. (Sct. Annæ Vester – Matr. 361.)


blank
Dronningens Tværgade 40, 1941. (Københavns Bymuseum)

Det var lykken for Københavnerinden at vende tilbage til det kvarter af hovedstaden hun elskede og stammede fra, Bredgadekvarteret.
Dronningens Tværgade havde sin fine ende med de små numre der stadig begynder ved Bredgade. Emma Gad klarede sig imidlertid fint mellem alle samfundslag så hun slog sig ned hos gadens noget tungere klientel, ved nummer 40.
Billedet til venstre er fra 1941, og viser den solide ramme om Emma Gad, eller som hun også hed – Admiralinden.
Kongens Have lå næsten udenfor døren, og der kørte sporvogn gennem gaden (linie 10) som fortsatte til Kongens Nytorv.

Børnene voksede op og Henry Christian fik sin uddannelse efter faderens skabelon, marinen. Den unge Peter Urban forsøgte sig med mere kunstneriske indfaldsveje. Han malede, tegnede og skrev – og pludselig faldt der en appelsin i hans turban; han fik stor succes ved at forsøge sig med levende billeder. Succes’en blev enorm og han stortrivedes i Tyskland sammen med sin første kone, Asta Nielsen. Hun blev verdensstjerne foran kameraet, og han stod bag det med historie og teknik.

Familiens to hjælpere, Elisabeth og Olga sørgede for at huset ikke var tomt, og et stort socialt liv med mange selskaber og sammenkomster fyldte ofte den store lejlighed. Her lykkedes det at skabe et centrum i datidens København hvor kunstnere og embedsmænd kunne mødes til fælles opbyggende behag.

dronningens tværgade 40 port
Porten til Dronningens Tværgade 40.

Emma Gad var med i forberedelsen til “Kvindernes Udstilling” der åbnede i 1895. Det blev et vendepunkt der åbnede for en opdagelse af egen styrke der kunne møde enhvert problem med praktiske løsninger.
Først gik formandsposten i litteraturudvalget til Emma Gad og herefter gik det slag i slag. Hun fandt det nødvendigt at overtage styringen af hele udstillingsprojektet, da hun følte andre tog det for let. Hun blev vicepræsident og gik herefter gennem hele livet fra udstilling til udstilling. Hun oprettede også foreninger, kom i mange bestyrelser og indledte en stor skribentvirksomhed med artikler og kronikker; om så at sige hvad som helst. Altid venlig, altid velment.
portindgangPorten til nummer 40 var så bred, at vogne kunne køre stilfuldt ind og afsætte gæsterne ved trappen. Derefter var gården stor nok til at hestevogne kunne vende rundt og returnere.

På dette tidspunkt blev Nicolaus Urban Gad Yachtkaptaj for Kongeskibet “Dannebrog” (den gamle hjuldamper) og Emma Gad øgede den kongelige tilstedeværelse ved at få kronprinsesse Louise som protektrice til Dansk Kunstflidsforening der blev oprettet år 1900.

1934-NO-0082_01-2
Dr. Tværgade set fra oven. (1934-NO-0082_01-2).

1901 folketælling1901 Folketælling.
Desværre får vi aldrig Emma Gads egen erindringsbog. Men lidt om livet på Dronningens Tværgade 40 kan vi i stedet få om højesteretssagfører Hindenburg. Han boede på 1. sal med sin store familie, lige over Gads.
Datteren Nina Zelia blev senere gift med direktøren for Frederiksborgmuseet, Otto Andrup. Efter opfordring fra Nationalmuseet skrev hun sine erindringer, der dog ikke med et ord nævnede Gad familien, men det kommer da frem, at faderen hadede Brandes!
Zelia N. Andrups Erindringer på Bibliotek.dk


Sommerbolig Gl. Strandvej 221A, Humlebæk. (Ligger i Tipperup, men Humlebæk postdistrikt.)


blank
Emma Gads transportmiddel under sommerophold i Humlebæk.
blank
Detalje umiskendelig med æsel som trækdyr.
Gammel Strandvej
Familiens monogram ses stadig den dag i dag.

Emma Gad havde det godt når hun var på sommerophold. Ikke at det var ferie; på ingen måde. Hun havde sine daglige rutiner og arbejdede hver dag. Der var mange sammenkomster – men det var der også inde i København.
I sommerboligen kom dog også flere der får sig en lille ferie, eller måske et kortere afbræk i et ensomt liv. Hun erkendte at det forpligtede at have part af livets goder, og de der ikke var så heldigt stillet, skulle have en hjælpende hånd.
Emma Gad kunne ofte ses kørende på Strandvejen på sin gig. Det var stedets transportmiddel, både til dagens indkøb og til transport af gæster til og fra stationen, for ferieophold eller til selskab.
Gennem tiden har Emma Gad haft flere heste, og som det ses på billedet til venstre, også et æsel en enkelt gang, til at stå for transporten.

Når Emma Gad sagde ja til store opgaver, var det ofte med den betingelse, at det ikke måtte forhindre hendes sommerophold. Naturligvis tog transporten med Klampenborgbanen heller ikke lang tid (40 min.). Admiralen tog ofte morgentoget til hovedstaden når de var på landophold..

Se også Peter Urban Gads private optagelse fra sommerboligen.


R.I.P. † Nicolaus Urban Gad 6. april 1920. † Emma Gad 8. januar 1921.

* * * *
Dronningens Tværgade 40 – uden Emma og Nicolaus Urban.

Dronningens Tværgade 40 - 1921Folketælling 1921, Dronningens Tværgade 40.
Elisabeth og Olga var nu alene i lejligheden.
Emma Gad var fortaler for at tjenestefolk skulle have en pensionsordning og hun støttede foreninger med dette formål. Og det var ikke blot ved tale. Til sine egne to trofaste piger havde Emma Gad brugt summen fra et af sine skuespil til at købe et hus ved søerne hvor de to gamle piger (nu 70 og 71 år) kunne tilbringe alderdommen.


Dronningens Tværgade 40 - 1925Folketælling 1925, Dronningens Tværgade 40.
Peter Urban Gad overtog Dronningens Tværgade 40, og snart efter sit giftemål 29. december 1922 med Esther Hagan, blev de det nye par der dannede ramme om et fortsat stort socialt liv på adressen.
Peter Urban Gad overtog også sommerboligen i Humlebæk

De blev boende til sidst i 1929, hvorefter de flyttede til Upsalagade 18.


dronningegården
Billedet er fra midt under saneringen hvor nedrivning og nybyggeri foregår i én process. (København Stadsarkiv)

Den første store kondemnering i København fjerner det stemningsfulde område omkring Dronningens Tværgade 40 fra jordens overflade.
Saneringen forandrer kvarteret totalt. Fra 1943 til 1958 foregår transformeringen og Dronningegården opstår.