Dramatisk Læreanstalt 1912

Dramatisk Læreanstalt
1912


Fyens Stiftstidende, 12. juli 1912.

For Folk der vil i Skuespillerlære.
Nu kommer den dramatiske Læreanstalt.

Nogle var maaske tilbøjelige til at smile, da de første Efterretninger fremkom – men nu kommer det alligevel!
“Selskabet Dramatiske Læreanstalt” har i Gaar i al mulig Højtidelighed udsendt Prospektus om den Virksomhed, det agter at optage. Og det er et overmaade nydeligt Prospekt, der udkastes.

Allerede den foreløbige Bestyrelse tæller Navne som Sophus Bauditz, der en Gang var Elevskolens Lærer i Dansk paa Nationalscenen, Benny Dessau (fra Tuborg), Nationalscenens tidligere sanglige Førstekraft Elisabeth Dons, Professorerne August Hammerich og Riis Knudsen, Teaterdirektørerne Johannes Nielsen og Adam Poulsen, Emma Gad og Henrik Hennings (medens Betty Hennings savnes), Generalkonsul Johan Hansen (der ikke vides at have literære eller dramatiske Intentioner), Censor P. A. Rosenberg og Overretssagfører J. Werner.

Og som Lærerkræfter ved denne Anstalt, der er tænkt oprettet i det gamle Frederiks Hospital, har man foreløbig sikret sig:

Professor Vilhelm Andersen, William Bloch og Riis Knudsen, Skuespillerinderne Anna Bloch, Betty Hennings, Elna Jacobsen og Elisabeth Rosenberg, Operainstruktør Peter Gradmann og Operarepetitør Levysohn og Thorkild Roose, Balletdanserinde Fru Walbom, Emil Poulsens Enke, Professorinde Anna Poulsen, Censor P. A. Rosenberg og Broderen, Komponist Wilhelm Rosenberg (hvis Hustru man savner for at gøre Familien komplet).

Og hvad vil man saa?

Dels altsaa vaage over det rent dramatiske Formaal, dels værne om det danske Sprogs Behandling, “saavel i det daglige Liv, hvor det ofte forsømmes, som i alle Livsstillinger, hvor der er Brug for at tale Sproget rent og velklingende.”

Og man indbyder da nu til at tegne Garantiportioner paa 500 Kr. i Foretagendet.

Bestyrelsen supplerer sig selv. Og den og Indskudgiverne faar intet af Overskuddet, men Indskudene kan tilbagebetales, dog uden Renter, naar Status tillader det. Og Opløsning af Selskabet kan ske, naar mindst Halvdelen af Medlemmerne vedtager det.

Ærlig talt forekommer jo hele Ideen lidt skruet. Der er jo ganske vist det med den rent nationale Side af Sagen – at opdrage Folk til at tale Dansk. Men det troede man nu da ellers, at vi havde vort saa fortræffelige og dyre Skolevæsen til!

Og saa som Udklækningsanstalt for Skuespillere! Man mente dog ellers, at de, der er i Tjeneste, i Forvejen jamrer sig forfærdeligt. Men maaske kan Teatrene faa de nyudklækkede paa saadanne Betingelser, at man kommer bort fra Teatermiséren… …
Og ind i Skuespillermiséren.

19120714-soverskriftSocial-Demokraten, 14. juli 1912.

Under Navnet Dramatisk Læreanstalt er der i disse Dage her i Byen oprettet en Institution med det Formaal at yde faglig Belæring for de unge, der ønsker at gøre Optræden paa Scenen til deres Livsopgave.
Vort Teaterliv har ofte lidt under, at de Unge, der ønsker at uddanne sig til Scenen, ikke har samme, lette Adgang til faglig Uddannelse som de, der helliger sig de andre Kunstarter.
Det kongelige Teater har sin Elevskole, hvor mange unge Mennesker har nydt en fortræffelig Uddannelse, men denne Skole har nødvendigvis sin Begrænsning, og man har fra forskellig Side ytret Ønsket om at faa en Læreanstalt med videre Ramme.
En Kreds af Teaterinteresserede har derfor samlet sig om det Formaal at oprette en dramatisk Læreanstalt med en særskilt Operaklasse, dels til faglig Belæring, dels til Bistand for unge Skuespillere, der ønsker Hjælp i særlige Fag eller Roller, dels endelig for de mange, der føler Trang til kyndig Vejledning I vort Sprogs rette Benyttelse, hvad enten de har Brug for Talens Kunst i deres Livsstilling, eler kun søger en almindelig æstetisk Uddannelse.
Denne Læreanstalt tænkes anbragt i dertil særlig egnede Lokaler i det gamle Frederiks Hospital i Bredgade.
Indbyderne mener, at Oprettelsen af en saadan Læreanstalt vil finde stærk Tilslutning, ikke alene paa Grund af dens dramatiske Formaal, men, ogsaa — og ikke mindst — ved sin anden Opgave: at værne om det danske Sprogs Behandling, saa vel i det daglige Liv, hvor det saa ofte forsømmes, som i alle Livsstillinger, hvor der er Brug for at tale Sproget rent og velklingende.
Blandt Lærerkræfterne findes Prof. Vilh. Andersen, William Bloch og Fru Anna Bloch, Operainstruktør Peter Gradmann, Skuespillerne Jerndorff og Roose, Fru Hennings, Censor P. A. Rosenberg o. fl.
For at Skolen kan træde i Virksomhed opfordrer Indbyderne til Tegning af Bidrag a 600 Kr. Bidragene tegnes hos Overretssagfører J. Werner, Amagertorv 24.

 

blankIllustreret Tidende, 21. Juli 1912.

DER er fremtraadt en Bestyrelse, som skal lede en storartet Anstalt til Udklækning af Skuespillere. De bedste Navne Har lovet at støtte. Aviserne har skrevet varmt om Sagen, Nationens Trivsel er blevet paakaldt og Lokaler lejede i det gamle Frederiks Hospital. I Operationsstuen skal der deklameres Oehlenschläger inde ved Siden af sysles der med det borgerlige Lystspil, paa Mynsters Gang indrettes Auditorium til Foredrag om Mythologi. Det hele skal tages grundigt. Eleven træder ind i hospitalet kun Iført det Talent, som han fik paa Vuggen, og efter et Par Aars Forløb træder han ud beklædt med al den Dannelse, Kultur og Mythologi, der er uundgaaelig nødvenlig for at optræde i Privatteatrenes Repertoire (det kgl. Teater har jo sin egen Skole, der har virket med Velsignelse i de Aar. hvis Tilvækst af virkelige Scenekunstnere bestod af Fru Nansen, Fru Anna Larssen. Hr. Fjelstrup. Hr. Johannes Nielsen, Hr. Neiiendam, Hr. Johannes Poulsen. Hr. Poul Reumert og et Par til som aldrig har sat deres Ben i institutionen.)

Det er altid glædeligt, at der oprettes Foreninger. Det viser, at vi ikke er blevet trætte. Den Dag, der ikke findes en halv Snes Mennesker, som kommer sammen omkring et stort Bord med et Blækhus og en Vandkaraffel paa, vælger Dirigent, skriver Love, fordeler sig i Udvalg, kaarer en Formand, en Næstformand, en Sekretær, etablerer et Presseudvalg og sender Ritzau en Meddelelse – den Dag er Nationens Kræfter udtømte og dens Livsnerve overskaaret. Men der er heldigvis ingen Udsigt til at, det skal ske.

Naar man i denne Sommertid, midt i Ferien, kan stable sig op til at starte en 2 —3 Foreninger, er der ingen Grænser for, hvad man kan overkomme, naar Graderne falder og Folk vender hjem.

Den nye Hospitals-Skole vil blive en enorm Sukces. Der findes i Øjeblikket med et rundt Tal, 10000 unge Mennesker her i Byen, som studerer til Skuespiller, det vil sige lærer at tale, gaa og sidde, indstuderer Roller, sidder paa Kafeer og snakker om Teatre, gaar i Teatret og finder de optrædende tatentløse, render ud og ind hos Direktørerne, gaar hjem og vrider deres Hænder, klæder sig mondaint paa og gaar ud for at vise sig, blive til sidst nævnte i Aviserne som Skuespiller X og Skuespillerinde V og ender med at forsvinde uden at efterlade sig noget synligt Spor, og naar nu Skolen træder I Funktion vil Tallet forøges til 20000, hvilket ikke kan siges at være for mange.

Lykke og Held! Det var netop Skuespiller-Elever, vi manglede. Det var netop saadan en Anstalt, vi trængte til. Endelig kan vore Teatre komme paa Fode igen. Og det bedste ved det hele er, at Institutionen kan udvides. Der er endnu Plads paa Hospitalet, og naar der først er sørget for Skuespillerne, kommer Turen til Direktørerne. Med stor Resignation har den nye Bestyrelse indskrænket sig til en Del af den Opgave, der ligger for, og ikke straks kastet sig over Resten: at oprette en Skole for Teaterdirektører. Men der er ingen Tvivl om, at den bør komme.

Vi har haft tilstrækkelig mange Eksempler paa, at der i det danske Folk hersker en sørgelig Uvidenhed om, hvad der kræves for at være en virkelig Teaterdirektør. Fru Emma Gad, der har baaret Skolen frem for Offentligheden, fremhævede med stor Kraft, at vore Skuespillere ingen græsk Mythologi kan: det bliver allsaa nu afhjulpet; men hvordan staar det sig i Grunden med vore Teaterdirektører i den Henseende? Og hvordan vil det i Fremtiden gaa med Respekten og Disciplinen paa vore Teatre, naar selv den yngste Skuespillerinde kan lamme sin Direktør i Spørgsmaal som Argonauterne, Ødipus (han var en Søn af Laios, der igen var en Søn af Labdakos, og Jokaste, der var en Søster til Kreon), eller Familien Belos, der, som bekendt, bl. a. bestod af Danaos, som havde 50 Døtre, og Ægyptos, der fik 50 Sønner? Nej, sandelig om det bliver let at tumle en lille Dame, der har lært alt det hos Fru Gad. Men det er jo kun én Ting af hundrede. Hvad er der ikke alt at lære for en Teaterdirektør! Der maa oprettes Klasser for Bogføring og Kunsten at fylde tomme Kasser. Der maa gives Timer i Folkepsykologi. Ethik og sammenlignende Litteraturvidenskab. Der maa – – der maa altsaa først og fremmest laves en Komite, udstedes et Opraab og skrives i Aviserne.

Den nye Skole for Teaterdirektører vil faa en om muligt endnu større Sukres end den for Skuespillerne. Naar man blot tænker paa, hvor mange der gaar omkring iblandt os og venter pan at blive Direktører for det kongelige Teater, kan man danne sig en Forestilling om, hvor stort Tallet vil blive, mar man tager de andre Teatre med. Nu er jo ogsaa Damerne rykket frem — der bliver sammænd kneben Plads pan Hospitalet!

Og mens der maaske vil findes en og anden, som paastaar, at vore Teatre egentlig har klaret sig ganske net med Hensyn til Skuespillere og Skuespillerinder og at det just ikke er Mangelen al dem, der har skabt den Teatermisere, vi lever under, saa findes der sikkert ikke saa forvoven, paradoksal, fortvivlet og umenneskelig en Person i Danmark, at han vilde vove den Paastand, at vi har nogen Direktør, som forstaar sig paa sine Ting!

Derfor: for Anstalten paa Frederiks Hospital er bleven fuldstændig, bør det danske Initiativ ikke helme.
*

b1Berlingske, 25. juli 1912.

Midt i Sommervarmen, da Tankerne dvæler fjernt fra Teater og Skuespilkunst, er Meddelelsen om Oprettelsen af en Dramatisk Læreanstalt bleven officiel og hilst med Interesse og Sympati I vide Kredse. Ingen, der med Opmærksomhed har fulgt vort Teaterliv gennem Aarene, har kunnet undgaa at bemærke, at de unge, der dukkede frem som Begyndere paa Scenen, ofte i høj Grad savnede den mest elementære Udvikling som Skuespillere — Talens Kunst var endnu for dem en Hemmelighed; med Hensyn til Plastik var de mere end uvidende; deres Sangstemmer skulde først til at underkastes en hurtig og i Følge Sagens Natur ganske overfladisk Polering af Teatrets Musikdirigent.
Det kgl. Teater byder sine unge Elever en saa stor Fordel som en omhyggelig bestyret Elevskole, hvor Scenens første Kunstnere er Lærere og Vejledere. Men det er jo kun en forholdsvis ringe Del af den sceniske Ungdom, som kan faa Optagelse her, og alle de andre har hidtil været ilde stedte.
Paa delte Misforhold skal nu den ny Institution, som en Kreds af Teaterinteresserede har samlet sig om at oprette, søge at raade Bod. Den nye dramatiske Læreanstalt, der indenfor sine Rammer ogsaa vil komme til at omfatte en særlig Operaklasse, agter at stille sig en flersidig Opgave. Den vil først og fremmest selvfølgelig henvende sig til de Unge, der har besluttet at vælge Scenen til deres Livsopgave — ofte uden i ungdommelig Sorgløshed at ane, hvilken Kamp og hvilke Afsavn denne Livsopgave kræver – og tilbyde dem at støtte dem til Opnaaelse af deres dramatiske Formaal ved en gennemført, sagkyndig Uddannelse. Men dernæst aabner den sig ogsaa for unge Skuespillere, der maatte ønske Hjælp i enkelte Fag eller Roller. Endelig henvender den sig til alle dem, der — uden at forfølge særlige kunstneriske Formaal — vil dyrke Talens Kunst og lære at tale det danske Sprog rent og velklingende uden den Forsømmelighed, der nu desværre kun alt for ofte præger Brugen af Modersmaalet.
Det er da et flersidigt og vidtrækkende Program, den nye dramatiske Læreanstalt har stillet sig, og man maa imødese Selskabets begyndende Virksomhed med adskillige Forventninger. Det er jo nemlig lykkedes at knytte en Række af vore mest ansete kunstneriske og pædagogiske Kræfter til det som Lærere og Vejledere. Der er selvfølgelig altid den Fare, at Læreanstalten kan blive forvandlet til en Udklækningsanstalt for Skuespillere og Antallet af de forulykkede og i egen Indbildning miskendte Genier derved i Tidens Løb blive forøget. Men den Mulighed er der rigtignok ogsaa, at de unge ved den mere indgaaende og personlige, mere pædagogiske Undervisning, de her vil modtage, hurtigere vil vinde Klarhed over, om de har Betingelser for en kunstnerisk Fremtid eller ej og savledes kunne høre op i Tide, inden en Debut har bragt dem i altfor farlig Berøring med Teatrets dragende Verden.
Man faar Tillid til det nye Foretagende gennem dets gode Stab af Lærerkræfter og de ansete Mænd, der yderligere støtter det som Garanter. Forhaabentlig vil det hurtig finde det rette Spor og ikke mindst vide at accentuere det pædagogiske Moment i sit Program. Under alle Omstændigheder maa man hilse dets Oprettelse med Glæde og adskillige Forventninger om, at for det danske Sprogs Pleje vil dets Virksomhed i særlig Grad og i det lange Løb blive betydningsfuld.

 

b2Berlingske, 31. august 1912.

„Berlingske Tidende” har tidligere haft Lejlighed til at dvæle ved Planen om Oprettelsen af en dramatisk Læreanstalt her i Byen, en Plan, der fra alle Sider er blevet modtaget med naturlig Velvillie.
Den danske Scene har længe lidt under Manglen af en Forskole for de Unge. Det kgl. Teaters Elevskole har trods sine mange fortræffelige Egenskaber sin Begrænsning i sine altfor snevre Rammer etc. En dramatisk Læreanstalt, hvor de Unge, der ønsker at hellige sig Skuespil- eller Operascenen, og de mange andre, der af professionelle eller æstetiske Grunde ønsker kyndig Vejledning i den rette Brug af Sproget, kan henvende sig, vil derfor sikkert have sin store Berettigelse.
Imidlertid har man, efterhaanden som Sommeren gled hen, uden at man spurgte Nyt i Sagen, set paa den smukke Plan med en vis Mistro til dens Levemuligheder. Det vil da vække almindelig Glæde, at Planen nu kan betragtes som sikret, og at “Den danske dramatiske Læreanstalt” i dette Efteraar træder ud i Livet som en Realitet.
Den dramatiske Læreanstalt vil faa tilhuse i det forhenværende Frederiks Hospitals stilfulde Bygning i Bredgade, paa første Sal i Hovedbygningen, der ligger midt for Indgangen fra Bredgade. Der findes her Lokaler, der særlig egner sig til Skolens Brug; saaledes bl. a. en stor Sal, hvori der kan afholdes Sceneprøver og som forøvrigt har den rent økonomiske Fordel, at den fortræffeligt er skikket til Foreningsbrug og derfor kan udlejes paa de Tider, Skolen er lukket, For et ungt Foretagende kan et saadant lille, praktisk Forhold betyde en Del.
Læreanstalten vil begynde sin Virksomhed den 1ste Oktober d. A., og dens Arbejdsaar vil omtrent falde sammen med Teatersæsonen. I Bestyrelsen sidder Skoledirektør, Professor Bauditz, Direktør Benny Dessau, fhv. kgl. Operasangerinde Elisabeth Dons, Admiralinde Emma Gad, Professor Angul Hammerich, Generalkonsul Johan Hansen, Direktør H. Hennings, Teaterdirektørerne Johannes Nielsen og Adam Poulsen, Prof. C. Riis-Knudsen. Censor P. A. Rosenberg og Overretssagfører J. Werner.
Skolens Forstander bliver Hr. Holger Rützebeck, dens Sekretær er Frk. Inger Klüwer.
Følgende Lærerkræfter har iøvrigt tilsagt deres Assistance: Prof. Vilhelm Andersen, kgl. Skuespillerinde Fru Anna Bloch, Professor William Bloch, Operainstruktør Peter Gradmann, fra hvem det oprindelige Initiativ er udgaaet og som bliver Læreanstaltens Inspektør, kgl. Skuespillerinde Fru Betty Hennings, Frk. Elna Jacobsen, kgl. Skuespiller Peter Jerndorff, Professor C. Riis-Knudsen, fhv. Operarepetitør S. Levysohn, Professorinde Anna Poulsen, kgl. Skuespiller Th. Roose, Skuespillerinde Fru Elisabeth Rosenberg, Censor P. A. Rosenberg, der har Æren for en meget væsentlig Del af det forberedende Arbejde, Komponisten Vilhelm Rosenberg og kgl. Balletdanserinde Fru Emilie Walbom.
Læreanstalten faar fem Klasser. Den første og omfangsrigeste vil optage som Elever alle, der ønsker at lære at behandle det danske Sprog ret, og den vil forhaabentlig faa sin værnende Betydning for Modersmaalet. De tre dramatiske Klasser omfatter Elever paa rent forberedende Stade, Viderekomne og endelig Skuespillere der ønsker særlig instruktion eller Hjælp ved Indstuderingen af bestemte Roller. Den femte Klasse, Operaklassen, vil blive ledet af Hr. Gradmann.
Til Afgørelse af det ofte meget vanskelige Spørgsmaal om en Elevs Optagelse eller Ikke-Optagelse, vil der blive nedsat et særligt Lærerraad, som vil træde sammen i September Maaned.

19120904-hoverskrift
Holstebro dagblad, 4. september 1912.

Hvor Sproget skal dyrkes

Den dramatiske Læreanstalt begynder den 1. Oktober sin Virksomhed med en særlig klasse for Foredragsholdere og Lærere.

I en Tid, hvor hvertandet Menneske føler sig “kalddet” til at være scenisk Kunstner, men hvor Kunsten i Virkeligheden fører en saare tilbagetrukket Tilværelse, er det ikke uden Interesse, at nogle fremstræbende Teatervenner har slaaet sig sammen og oprettet en dramatisk Læreanstalt. Denne, som begynder sin Virksomhed til Oktober, har Lokaler i det gamle Frederiks Hospital i Bredgade i København.
En Korrespondent til “Aalb. Venstrebl.” har aflagt Besøg paa Skolen og blev med stor Forekommenhed vist om af dens Inspektør, Operainstruktør Gradmann, der tillige skal være Leder af Operaklassen.
Hr. Gradmann er Fader til Ideen, og har, særlig støttet af Fru Emma Gad og Fru Betty Hennings, nu ført den ud i Livet. Det financielle Tyngdepunkt er den tidligere Handelsminister, Generalkonsul Johan Hansen.
Læreranstaltens Forretningsudvalg bestaar af Genralkonsulen, Fru Emma Gad og Censor P. A. Rosenberg, medens Forfatteren Cand. jur. Rüttzebeck er pædagogisk Forstander. Som Lærere vil bl. a. Professor Vilh. Andersen, kgl. Skuespillerinde Fru Anne Bloch, Prof. Bloch, Fru Betyy Hennings, kgl. Skuespiller Jerndorff, Professor Riis-Knudsen, Operarepetitør Levysohn og Professorinde Anna Poulsen komme til at virke.
Formaalet er naturligvis først og fremmest at uddanne Skuespillere, men ved Siden heraf tager man ogsaa en anden Sag op, der utvivlsomt vil faa en ikke ringe praktisk Betydning. Der oprettes nemlig en særlig Klasse, hvor enhver kan optages, der føler Trang til at faa kyndig Vejledning i Sprogets rette Benyttelse, hvad enten Vedkommende hat Brug for Talens Kunst i sin Livsstilling eller kun søger en almindelig æstetisk Uddannelse. Man tænker her særlig paa Lærere og Foredragsholdere, og nægtes kan det jo ikke, at mange af disse kunde trænge til at faa en indgribende Undervisning i dansk Sprogbrug.
Anstalten skal, som Hr. Gradmann udtrykte sig, være et Sted, hvor det danske Sprog dyrkes; et Arnested for Sprogets Pleje.
Foruden den omtalte Klasse for dem, der ønsker Vejledning i Sprogbehandling o. lign., oprettes tre Skuespilklasser og en Operaklasse. Betalingen bliver 20-30 Kr. pr. Maaned, og et fuldstændig Skuespil-Kursus varer 3 Aar.
I Vinterens Løb afholdes en Række Foredrag paa Anstalten; bl. a. skal Censor Rosenberg tale om Schiller og Professor Wilhelm Andersen om Holberg.
Skønt den dramatiske Læreanstalt først aabnede sit Kontor for Indmeldelse i Gaar, har dog allerede over 30 Elever meldt sig. Der synes saaledes at være almindelig Forstaaelse for dens Betydning.


nat

Nationaltidende, 3. oktober 1912.

19121004-nationaltidende-topNationaltidende, 4. oktober 1912.

Efter halvandet Aars Forberedelse begynder “Den dramatiske Læreanstalt” i dise Dage sin Virksomhed i det tidligere Frederiks hospital, hvor den har lejet Hovedbygningens Førstesal. Indtegningen af Elever er i Gang, og efter Sigende i god Gang.
Anstalten som vi tidligere har omtalt, er tænkt som et københavnsk Sidestykke til det parisiske Konservatorium. Den har sat sig to Opgaver: for det første gennem Undervisning i en saakaldt Sprogklasse at fremkalde Kærlighed og Kendskab til Modersmaalet – og for det andet ved kyndig Vejledning i tre dramatiske Fagklasser at uddanne unge sceniske Kunstnere, baade Skuespillere og Operister.
Læreranstaltens Driftskapital er tegnet af en Kreds af Herrer og Damer, der interesserer sig for dramatisk Kunst – Generalkonsul Johan Hansen er Formand for Forretningsudvalget – og Forfatteren cand. jur. Holger Rüttzebeck er Anstaltens daglige Leder, Overlærer, eller hvad man nu vil kalde det.
Af Lærerkræfter kan nævnes Hr. Peter Jerndorff, Fru Anna Poulsen, Fru Emilie Walbom (Plastik), Frk. Elna Jacobsen, Hr. Peter Gradmann og Hr. Vilh. Rosenberg – og desuden har en Række Kunstnere lovet lejlighedsvis at bistaa: Fru Betty Hennings, Fru Anna Bloch, Hr. Johs. Poulsen o. fl. Men det bliver antagelig nærmest ved Examiner og lignende højtidelige Lejligheder. Hr. Gradmann fungerer som Inspektør og Frk. Inger Klüwer som Sekretær.
Foruden ved den egentlige Undervisning, som omfatter Dansk, Stemmelægning, Plastik, Rollebesætning, Litteraturhistorie, Sang, dramatisk Instruktion og Sammenspil, vil Anstalten søge at udvikle de Unges Evner gennem Foredrag.
Paa Onsdag indleder Professor Vilh. Andersen Foredragene. Han vil i Vinterens Løb tale sex Aftener om Holberg, og desuden vil Censor P. A. Rosenberg tale om det spanske Drama, Professor Riis-Knudsen om Schiller og hans Digtning og Hr. Gradmann (under vokal Medvirkning) om den franske Opera.
Mellem Indbyderne til Læreanstaltens Stiftelse var et Par af Privattheatrenes Direktører, som mener, at den vil spare dem for meget Tidsspilde ved at prøve de mange theatergale unge Mennesker, der kommer løbende ind fra Gaden for paa staaende Fod at erobre Scenen.
Muligvis er der da virkelig Trang til en saadan Anstalt.
Skuespillere vil naturligvis sige med Portneren paa Akademiet, da han aabnede Døren for Eleverne ind i Salen med de klassiske Afstøbninger: “Om det blot kunde nytte noget!”
Men de mere troende vil vel paa den anden Side indrømme, at det altid kan være gavnligt, der findes et Sted, hvor de Unge, som vil gaa til Theatret, kan faa en grundig Undervisning – og et Sted, hvor der sigtes omhyggeligt, saa de ikke ofrer for mange af deres Læreaar paa haabløse Drømmerier. Og det loves i Læreanstaltens Program, at Elevernes Evner paa forskellige Stadier vil blive prøvede, og at det samvittighedsfuldt vil blive meddelt dem, om de bør gaa videree eller vende om.
Det er saaledes ikke blot et Udklæknings- men ogsaa et Sigtnings-Arbejde, der nu begynder i det gamle Frederiks Hospital.

Social-Demokraten, 5. oktober 1912.

Nu har Hovedstaden faaet en Anstalt, hvor man kan faa sit “Talent” opereret — nemlig paa det gamle Frederiks Hospital, hvor “Den dramatiske Læreanstalt” den 9. Oktober lukker Dørene op for Damer og Herrer, der ønsker, d. v. s. som brænder af Længsel efter at betræde Scenen og dér faa Lov til at sige noget!
Ideen til denne samfundsnyttige Anstalt er kommen fra Operasanger Peter Gradmann, som i Løbet af et Aarstid har samlet en Slags Bestyrelse, I hvilken er bl. a. Generalkonsul Johan Hansen og Forfatteren Holger Rützebeck, som er Læreanstaltens Forstander.
I de tidligere Hospitalsstuer kan unge Mennesker faa deres Talesprog affilet, lære Plastik og Sammenspil og at forstaa en Instruktør, og saaledee gøres modne til at fortolke Schiller og Shakespeare.
Til at begynde med faar Eleverne 6 Foredrag om Holberg af Professor Vilhelm Andersen, og senere følger “Spansk Skuespilkunst”(!) af P. A. Rosenberg og “Lidt om Schiller”, af Riis Knudsen. Endelig vil Peter Gradmann tale om den franske Opera, sandsynligvis bistaaet af S. Levysohn fra det kgl. Teater.
Blandt Lærerne nævnes Peter Jerndorff, Johannes Poulsen, Rose og Damerne Anna Poulsen, Elna Jacobsen, Betty Hennings og Anna Bloch, men flere af de her nævnte lægger vist kun Navn til og vil næppe til daglig tærpe deres dramatiske Viden ind i de unge Elever.
Antagelig vil Teaterdirektørerne blive glade for denne Anstalt, og formodentlig vil de I Fremtiden kræve Eksamensbevis fra Frederiks Hospital, før de tænder Rampelyset for en Skuespilleraspirant, der vil prøve!

19121129-aarhus-stiftstidende-topAarhus Stiftstidende, 29. november 1912.

Københavnernes sære Ideer.

Københavnerne har nu faaet en ny Ide. I December Maaned arrangeres paa Dagmarteatret en Forestilling, der skal begynde – ved Midnat! Der skal spilles 2 Stykker af Fru Emma Gad til Indtægt for et kunstnerisk Formaal.
Har Københavnerne da Tid til at sove om Dagen og more sig om Natten?

 

19130129-nationaltidende-topNationaltidende, 29. januar 1913.

Admiralinden er fortvivlet:
“Nu var alt I den skønneste Orden! Der var sluttet Fred til alle Sider, Philip Sørensen havde trykket Ricard i Haanden, og Adam Poulsen havde paany givet os Tilladelse til at faa Dagmartbeatrer overladt i nogle Nattetimer. Saa kommer de agerende med Vanskeligheder. Hr. Reenberg kan ikke medvirke i den første Maaned, og Fru Mathilde Nielsen først, naar Dagmartheatrets Holbergforestilling er everstaaet. Premieren paa “Den forvandlede Brudgom” finder Sted den 4. og den 5. skal Frk. Nissen være tilbage ved Nationaltheatret i Christiania.
Det var jo ugørligt paa faa Dage at faa Fru Mathilde Nielsen og Hr. Reenberg erstattede. Altsaa maatte vi resolut og helt opgive Midnatsforestillingen, hvor kede vi end var af det. “Tanten fra Chikago” bliver nu gemt til en anden Gang. Men imidlertid vil vi have en Forestilling, bl. a. for at københavnerne kan faa Lejlighed til at se Frk. Nissen. Den unge norske Kunstnerinde har færdiginstuderet sin Rolle i Forspillet, der skulde gaa foran “Tanten”, og det lille Forspil vil i Begyndelsen af Ugen blive opført ved en Matiné, paa Dagmartheatret. Foruden Frk. Nissen medvirker Fru Sigrid Neiiendam og Hr. Poul Reumert. Forspillet kan jo imidlertid ikke udfylde en Forestilling, vi maa se at finde paa noget andet – men endnu et det desværre ikke fundet!
Matinéen gives ikke til Fordel for “Danske Dramatikeres Forbund”, som skulde have havt Indtægten af Midnatsforestillingen. Overskuddet gaar til den dramatiske Læreanstalt paa Frederiks Hospital, som har fyrretyve Elever, og snart er kommen ud over Børnesygdommene.”
Fru Emma Gad slutter med at sige, at hun ikke venter det samme udsolgte Hus, som Midnatsforestillingen havde givet, men Fruen haaber dog, at Besøget ved Matinéen vil blive lidt mere end respektabel.
A.H.

Nationaltidende, 8. april 1913.
Professor Riis-Knudsen var i Gaar saa uheldig, da han vilde springe af Sporvognen udenfor det gamle Frederiks Hospital, at han faldt og forslaa sit Øje ret alvorligt. Professoren, der var paa Vej til “Dramatisk Læreanstalt” for at give Timer, var dog ikke mere medtaget, end at han kunde give sine Lektioner.

Berlingske, 23. juni 1913.
Den tidligere omtalte Hædersgave, som igaar blev overrakt Professor Riis-Knudsen, var paa ca. 5000 Kr., der er indsamlede fra omtrent 200 Bidragydere, overvejende Skuespillere og Forfattere. I Komitéen sidder blandt andre Fruerne Betty Hennings og Emma Gad, Højesteretssagfører Shaw. Professor Otto Borchsenius, Direktør Peter Nansen, Skuespillerne Nic. Neiiendam, Liebman og Johannes Ring og Direktør Jul. Nielsen, Dagmarhotellet.
Professor Borchsenius var Komititens Ordfører.

Lolland-Falsters Folketidende, 26. september 1913.

Naar man vil være Skuespiller.

En Beretning fra Dramatisk Læreanstalt.

Hvor mange unge Mennesker sidder ikke rundt i Landet og nærer det brændende Ønske: at blive Skuespiller? Til Vejledning for disse unge Mennesker oprettedes sidste Aar “Den dramatiske Læreanstalt” i Bredgade i København, hvor Berømtheder som Fru Hennings, Fru Anna Poulsen, Hr. Jerndorff og Hr. P. A. Rosenberg har været Lærere. Efter et Aars Virksomhed har Anstalten nu udsendt en Beretning. Den er god at faa Forstand af, og den kan maaske give en og anden, hvem Scenelykken venter, et advarende Hint.
Ialt har ca. 100 Damer og Herrer søgt Undervisning i den ædle Skuespilkunst. Straks ved Starten aflagde 35 unge Mennesker Breve til Optagelse. De 3 kasseredes straks, de andre fordeltes i tre Klasser og fik Undervisning af de ovennævnte Kunstnere.
Hvad Resultatet angaar, skal vi citere Anstaltens Beretning, hvori det hedder:
“Undervisningen er i samtlige Klasser gennemgaaende bleven fulgt med Flid og Interesse. For de dramatiske Klassers vedkommende afsluttedes Skoleaaret med en Aarsprøve, hvorefter Lærere og Censorer afgav deres Bedømmelse af hver Elevs sceniske Muligheder. Nogle antoges til fortsat Undervisning i den følgende Klasse; en Del kunde ikke oprykkes og fik det Raad at opgive Uddannelsen. For enkeltes vedkommende, viste Prøven ikke et saa afgørende Resultat, at man bestemt kunde tilraade eller fraraade Fortsættelse; disse Elever fik Tilladelse til at fortsætte, men uden at Anstalten gav noget Løfte om at føre dem frem til en Afslutning.”
Man vil af dette se, at Anstalten dog har haft nogen Berettigelse. Adskillige unge Mennesker er blevet standsede paa Scenekunstens tornefulde Vej og har derved sparet sig selv for stor Skuffelse og deres Paarærende for store Udgifter. I vort teatergale Land er dette sikkert af det gode, og ikke mindst dette Forhold bør man være den dramatiske Læreanstalt taknemlig for. Vi har saaledes sceniske Umuligheder nok i Forvejen.
Samtidig med Beretningen har Læreanstalten udsendt en Plan for det kommende Aars Undervisning, hvoraf det fremgaar, at det koster 35 Kr. maanedlig at lære ikke at blive Skuespiller. I Betragtning af, hvad det ellers koster at faa unge, teatergale Mennesker til at indse deres egen Umulighed for Scenen, maa det siges at være overordentlig billigt.