Hvidsøm Udstilling 1900

Hedebosyning.

Udstilling af Hvidsøm
Dansk Kunstflidsforening 1900


Nationaltidende 22. december 1900.

Silkeborg Avis, 5. december 1900.

Den kvindelige Kunstflid.
Den nydannede “Damernes Kunstflidsforening” lader til at skulle blive meget virksom. Den er allerede i Gang med at forberede en Udstilling, hvis Formaal skal være at vise, hvilket højt Standpunkt, Kunstfliden indtog i fordums Dage. To ansete Musæumsdirektører, nemlig Hr. Karlin fra det kulturhistoriske Musæum i Lund, og Hr. Bernhard Olsen fra Dansk Folkemusæum, har lovet at bistaa Damerne med Arrangementet. Udstillingen vil iøvrigt navnlig omfatte gamle vævede og syede Sager (særlig Hvidsøm); den aabnes midt i Maaneden og bliver holdt aaben i Juleugen.
Det fejler ikke, at denne Udstilling af Bedste- og Oldemødrenes Husflidsprodukter vil bidrage til at vække Opmærksomhed for den paatænkte Industriskole for Kvinder, som aabmes allerede 1ste Januar og kan glæde sig ved allerhøjeste Bevaagenhed; Kronprinsessen har i alt Fald skænket den hundrede Kroner.

Næstved Tidende, 18. december 1900.

Udstilling af Kunstflid.
I Middags aabnede Kvindernes Husflidsforening [Kunstflidsforening, red.] sin første Udstilling i “Hegnet”s Lokale i Pilestræde. Den er ordnet under Medvirkning af Direktør Bernhar Olsen og omfatter udelukkende kvindelige Haandarbejder i Hvidsøm og Vævning. Der er i alt henved 300 Numre, deriblandt mange interessante gamle Sager saavel fra Danmark og Island som de andre Skandinaviske Lande. For Damer frembyder Udstillingen betydelig Interesse, medens det “stærke” Kjøn staar vel uforstaaende over for de kjønne Sager.

Frederiksborg Amts Avis, 19. december 1900.

Kjøbenhavn, Tirsdag.
Forleden fik min Mand en Indbydelse til i Dag at besøge “Udstilligen for Hvidsøm”, arrangeret af Damernes Kunstflidsforening.
Hvad er Hvidsøm? spurgte han mig.
Jeg begyndte en Forklaring, men inden jeg var kommen til ende, bad han mig om at gaa derhen, og da det kan være, at der er dem blandt mine Læsere, der spørger omtrent som min Mand, vil jeg begynde min Beretning med at forklare det mærkelige Ords Betydning. “Hvidsøm” er nemmest forklaret det kommer fra Hedebosyning, men har faaet dette Navn, fordi denne Kunstsyning paa Lærred blev drevet flere andre Steder end i Hedeegnene, blandt andet paa Amager, i Nordsjælland og paa Lyø.
Hvidsømkunsten er et Par Hundrede Aar gammel og blev særlig drevet blandt Bønderne i Begyndelsen af dette Aarhundrede. Da blev Syningen drevet med stor Iver og Flid; hvert Minut, der kunde spares fra andre Sysler, blev anvendt paa Sytøjet. De arbejdsomme Fædre fra den Tid saa ikke mildt til denne Syning, som ikke indbragte Penge – det var altid til sig selv, sit kommende Hjem, at den unge Pige syede -, og som Regel var det først om Aftenen, at der blev Tid til at sy. Naar blot det, som blev talt efter Traad, var syet forud, kunde den saakaldte Stolpning og Udsyning udføres ved meget ringe Lys, ja i bogstavelig Forstand i Maaneskinsbelysning, og derfor tog de unge Piger ofte Natten til Hjælp til det kjære Arbejde. Undertiden listede de sig i al Hemmelighed til at sy om Dagen. En gammel Kone har fortalt om, hvorledes hendes forlængst afdøde Moder som ung Pige var sat til at grave et Hul, som en stor Sten skulde gjemmes i. Da hun var færdig, satte hun sig paa Stenen for at hvile sig og fik strax Sytøjet frem. Til sin store Rædsel opdagede hun, at hendes Fader kom gaaende hen imod hende. For nu at skjule Sytøjet for ham, kastede hun dette, der havde været flere Maanedes Arbejde, ned i Hullet og dækkede lidt Jord over det. Faderen havde set det, men sagde intet. Derimod væltede han Stenen ned og kastede Hullet til med Jord. Sytøjet blev der og kom aldrig mere frem.
Den Slags Arbejder er det, som der findes paa den nydelige lille Udstilling. Paa hvert Stykke kan man se de mange mange Sting, som for enkelte Arbejder har taget Aar af den Tilvirkendes Liv. Der findes ikke alene dansk, men ogsaa skaansk Arbejde, de smukkeste af Stykkerne er udstillede af Dansk Folkemusæum og Kunsthistorisk Musæum i Lund og Arrangementet er foretaget af disse to Anstalters Direktører, Bernhard Olsen og Dr. Karlin.

Damernes Kunstflidsforening har haft Held med denne Udstilling, som rimeligvis vil samle mange Interesserede og give Interesse for Foreningens nye Foretagende: Kunstflidsskolen.
Fru Cato.


Teksten i Salmonsens Konversations Leksikon (bd. 12, 1922) om Hvidsøm er skrevet af Emma Gad.


Fra Hedebosyning.dk
Hvis der ønskes informationer om Hedebosyning i dag, er der muligheder på Greve museum, og på Hedebosyning.dk.

Her kan læses at Hebebosyning stadig lever!