PUK
Det kgl. Theater har fejret Julen paa en værdig Maade ved at opføre »Tordenskjoid i Dynekilden« med Direktøren, Kammerherre Fallesen, i Titelrollen. Tordenskjold, der som bekjendt under Navnet Wessel har grundlagt »Hotel du Nord« og desuden drev en Tændstikfabrik, ligger udmærket for Kammerherren. Som bekjendt skyldes det et personligt Mellemværende med Marstrand, at denne og hans Meningsfæller i Borgerrepræsentationen formente Wessel at indrette noget i sin Ejendom, som vi af Hensyn til Julestemningen ikke skal komme nærmere ind paa. Dette lille historiske Træk har Forfatteren faaet ypperlig frem; der er netop i Replikkerne det forpinte og nagende, som man kan tænke sig der maa komme i en saadan Situation.
Folketheatret mødte med »Hjemmet«, som Direktør Abrahams efter Forlydende har kapret fra Kasinos energiske Direktør, Hr. Esmann. Skjønt vi misbilliger en saadan Optræden fra Hr. Abrahams’ Side (han optræder vel ikke i Stykket), kan vi dog godt forstaa, at han har sikret sig det. Han faar nemlig her en Lejlighed til at tilfredsstille sin bekjendte Mani for at øse Penge ud til Iscenesættelse og Udstyr, og navnlig første Akt, der foregaar paa »Taarnets« Redaktionskontor, er brillant. Dog havde sikkert Kasinos energiske Direktør, Hr. Sander, gjort det bedre, ligesom han ogsaa til Hovedrollen havde haft den forøvrigt nette unge Frk. Marie Millers Moder, Fru Betty Miller.
Dog Kasinos energiske Direktør, Hr. Birch, behøver ikke at frygte for Konkurrencen. Han har »Lykke-Per’s« Rejse med en anden Hr. Birch i Titelrollen, og naar vi tilføjer at sammes Fader, Hr. Birchsen, der som en Nébengeschäft som Kongens Foged af og til giver Gjæsteroller paa Tilskuerpladsen og sørger for, at Bænkene ikke kommer til at staa — tomme naturligvis, — vil man forstaa, at der er al mulig Grund til at ønske den energiske Direktør, Hr. Hunderup, til Lykke med det opnaaede Resultat.
Dagmartheatret var heller ikke daarligt. Der indviedes som bekjendt en ny Variété, og særlig gjorde Hr. Martinius Nielsen Lykke med sine dresserede Bjørne. Hr. Nielsen, der tillige er Atlet, har i nogen Tid ligget syg som Følge af et personligt Mellemværende med en af Bjørnene, men da han viste sig paa Scenen, var det næsten slet ikke til at se paa ham.
Arenatheatret gav som bekjendt »Tro som Guld« af Fru Emma Gad. Stykket er et Indlæg i Agrarbevægelsen, men faldt dog ikke derfor til Jorden, om end Guldmøntfoden maaske i Længden vil vise sig mindre heldig. Af de Rollehavende var Olaf bedst, men Nejendam var heller ikke ilde i en stum Rolle. Dog foretrækker vi næsten personlig Nimbs kolde Bord.