Eva Tind
Eva Tinds bog Astas skygge tegner et sanseligt og nuanceret portræt af Asta Nielsen, hvor breve, erindringer og samtidens stemmer flettes sammen. Med udgangspunkt i blandt andre Emma Gads hengivne ord åbnes et rum mellem intimitet og offentlighed, hvor kærlighed, klasse og kunstnerisk ambition brydes. Fortællingen følger Asta fra fattig opvækst til international berømmelse og videre mod en mere ensom tilværelse, samtidig med at relationer – især til moderen og Emma Gad – kaster lys over sociale spændinger og personlige konflikter. Resultatet er en æstetisk helstøbt og bevægende skildring af en kvindeskæbne i forandring i et historisk og følelsesmæssigt perspektiv.
“Min kære Asta!
Dine dejlige hvide Syrener staar og lyser i min Stue og minder mig om den Tid, der var. Tak for denne kærlige Tanke og for alle dem, du sender mig fra dit varme Hjerte (…) din altid hengivne Emma Gad.”
[Skrevet februar 1915]
[Som forfatter har Eva Tind en særegen evne til at skabe værker, der har en iboende og naturlig æstetik, og dette er også tilfældet med ‘Astas skygge’. Uhyre vellykket og smukt portræt af Asta Nielsen, som fødtes i armod, steg til berømmelsens højeste tinde, men døde i ensomhed. En rasende god læseoplevelse. Skrevet af Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden.]
Asta beskriver også en forskel mellem sin mor og Emma Gad:
[Min mor] døde, halvanden måned før jeg skulle giftes med Urban Gad. Jeg tænkte, at det var en glimrende tid, at hun døde kort før vort bryllup, for der kunne nemt være kommet nogle misforståelser. Jeg ville meget nødig have bragt hende ind til admiralens, for de var jo alligevel kritiske, specielt var Emma Gad kritisk til trods for, at jeg holdt meget af hende, og der var det med mor, hun var ikke beskeden, hun var fremtrædende, hun spillede første violin, hvor hun kom, det var meget pinligt.